højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. april 2017 sag 136/2016 (
2. afdeling) slagelse boligselskab (advokat eduardo vistisen) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat steffen sværke) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i næstved den
3. maj 2013 (vedrørende ejen- dommen på hindbærvej) og den
4. december 2013 (vedrørende ejendommen på solbærvej) samt af østre landsrets
5. afdeling den
6. april 2016 (vedrørende begge ejendomme). i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen, jens peter christensen, henrik waaben og lars apostoli. påstande appellanten, slagelse boligselskab, har gentaget sine påstande. indstævnte, skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. højesterets begrundelse og resultat efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17 skal der gives fradrag i grund- værdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, og efter den dagældende § 18, stk. 1, må fradrag kun gives i det omfang, hvori forbedringen må antages at virke værdi- forøgende ved ansættelse af grundværdien. det fremgår af § 13, at der ved grundværdien for- - 2 - stås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaf- fenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. sagen angår, om slagelse boligselskab efter vurderingslovens § 17 er berettiget til fradrag i grundværdien for vurderingsårene 2002 og 2004 for udgifter til etablering af ledninger til brugsvand, regnvand og spildevand på sine to ejendomme på solbærvej og hindbærvej i sla- gelse. det er boligselskabets opfattelse, at de omtvistede ledninger efter den dagældende ad- ministrative praksis om fradrag for hovedanlæg på storparceller berettiger til fradrag. der er enighed om, at stikledningerne, som forbinder de enkelte boliger med ledningsnettet mellem bygningerne, ikke giver grundlag for fradragsret. der er endvidere enighed om, at der er fradragsret for den del, der som hovedforsyningsledninger er ført ind på ejendommen, og som skattemyndighederne har anerkendt som hovedanlæg. tvisten er således begrænset til den resterende del af ledningsnettet, som i alt væsentligt løber langs med og mellem bygnin- gerne på grunden, og hvorfra stikledningerne er ført ind til de enkelte boliger. højesteret finder, at spørgsmålet om fradragsret for udgifter til anlægsarbejder på en storpar- cel må afgøres efter samme principper, uanset om der er tale om parkeringsanlæg, stianlæg, dræningsanlæg, kloakledninger eller varme- eller vandforsyningsanlæg mv. det er således i alle tilfælde afgørende, om anlægget har medført en forbedring, der må antages at have virket værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien – det vil sige værdien af grunden i ubebyg- get stand. anlægget kan være så tæt knyttet til bebyggelsen på ejendommen, at det kun har værdi i forbindelse med denne, jf. højesterets domme af
7. maj 2013 (ufr 2013.2277),
8. november 2013 (ufr 2014.548),
9. december 2013 (ufr 2014.859) og
10. august 2014 (ufr 2014.3322). herefter og af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret, at slagelse bolig- selskab ikke har godtgjort, at de omtvistede ledninger har medført en stigning af grundværdi- en i ubebygget stand, og at betingelserne for fradrag derfor ikke er opfyldt. højesteret bemærker, at dette resultat er i overensstemmelse med vurderingsvejledningen (nu den juridiske vejledning). slagelse boligselskab har ikke godtgjort en herfra afvigende fast administrativ praksis, selv om der er fremlagt afgørelser fra landsskatteretten, der viser, at - 3 - der i flere tilfælde er anerkendt fradragsret for udgifter til kloak- og vandledninger af samme karakter som de omtvistede. højesteret stadfæster herefter dommene. efter sagens udfald og omfang skal slagelse boligselskab i sagsomkostninger for højesteret betale 60.000 kr. til skatteministeriet. thi kendes for ret: landsrettens domme stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal slagelse boligselskab betale 60.000 kr. til skattemini- steriet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.