dom afsagt den 27. maj 2013 i sag nr. bs 15-1312/2012: slagelse boligselskab fruegade 3 4200 slagelse mod skatteministeriet nicolai eigtveds gade 28 1402 københavn k parternes påstande under denne sag

§ 17

for udgifter til etablering af de interne kloakforsyningslednigner, der er markeret med blå farve på bilag

1. derudover omhandler sagen, hvorvidt sagsøgeren har dokumenteret, at det er denne, der har bekostet de på bilag 10 markerede vandforsyningsledninger. - 14 - ........... til støtte for den anlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for tilsidesætte landsskatterettens kendelse af
2. august 2012 (bilag 1), og sagsøgeren er derfor ikke berettiget til yderligere fradrag i henhold til vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af de kloakforsyningsledninger, der er markeret med blå farve på bilag 16, eller fradrag for de vandledninger, der er etableret internt på ejendommen. ad kloakforsyningsledningerne fradrag

§ 17

er betinget af, at der foreligger en forbedring, der bevirker en stigning i grundværdien. det er alene foranstaltninger, der påvirker den ubebyggede grund, som indgår i værdiansættelsen, jf. vurderingslovens dagældende § 17, jf. bl.a skm 2013.369 h, skm 2013.388 v og skm 2012.112 v. udgangspunktet er, at udgifter til anlæg på selve ejendommen ikke berettiger til fradrag

§ 17

. arbejder på selve ejendommen henregnes således som udgangspunkt til byggeomkostningerne. praksis vedrørende vej- og forsyningsanlæg er i skats juridiske vejledning 2013-2, afsnit h.a.3.3.2 sammenfattet således: "grundforbedringer, der ikke er omfattet af fradrag for for- bedringer (...) vejanlæg og forsyningsanlæg fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning m.v. anses for at være en del af byggeomkostningerne, fx i et traditionelt parcel- og rækkehuskvarter. (...) som hovedregel gives der kun fradrag for udgifter uden for grunden. er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af de på ejendommen værende vej- og forsyningsanlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg. (...) det kunne være tilfældet i et område, som en lokalplan udlægger til tæt/lav bebyggelse, som jf. ovenstående ville være berettiget til fradrag for anlæg uden for ejendommen." hovedanlægsbetragtningen er således en undtagelse til det ovennævnte udgangspunkt. højesteret har ved dom af

1. maj 2013, sm 2013.369 h, anerkendt skattemyndighedernes praksis på området, som landskatterettens kendelse af
2. august 2012 (bilag 1) også er udtryk for. der er ikke med skm 2013.369 h indført nye eller udvidede kriterier for bedømmelsen af, om der foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg. - 15 - det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at en given foranstaltning har karakter af et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. eksempelvis skm 2012.112 v og skm 2013.388 v. denne bvisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de kloakforsyningsledninger, der er markeret med blå farve på bilag 16, udgør et fradragsberettiget hovedanlæg. de pågældende kloakforsyningsledninger er anlagt således, at de nøje følger de på ejendommen opførte bygninger, og de har således ikke nogen selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand, men alene værdi i forbindelse med byggeriet. de pågældende kloakforsyningsledninger har således karakter af stikledninger og berettiger derfor ikke til fradrag

§ 17, jf.

skm 2013.369 h, skm 2013.388 v, skm 2012.112 v og retten i aalborgs endnu ikke offentliggjorte dom af 15. oktober 2013 (bs 4-51/2013). ad vandforsyningsledningerne fradrag

§ 17er således betinget af, at ejeren af ejendommen har bekostet forbedringen, jf.

vurderingslovens dagældende §

1. det er sagsøgeren, der ønsker et fradrag, og derfor er det også i henhold til retspraksis sagsøgeren, der skal dokumentere berettigelsen af fradraget. sagsøgeren må således godtgøre, at det er denne, der har bekostet vandforsyningsledningerne. det er imidlertid ikke godtgjort, at sagsøgeren har afholdt udgifter hertil. sagsøgeren har ikke fremlagt fakturaer, specificeret byggeregnskab, entreprisekontrakt eller lignende, der kan dokumentere, at sagsøgeren har afholdt udgifter til etablering af kloakforsyningsledningerne. den omstændighed, at det er mere end 23 år siden, at arbejdet blev udført, er ikke en omstændíghed, der kan lempe sagsøgeren bevisbyrde. til støtte for rigtigheden af landsskatterettens kendelse (bilag 1) bemærkes det, at der kan forekomme situationer, hvor en bygherre i forbindelse med byggeriet bekoster et vandledningsanlæg, og at udgiften derefter modregnes i vandtilslutningsbidraget, jf. eksempelvis bilag b-e. der kan endvidere forekomme situationer, hvor en udstykker alene lægger ud for etableringen af et anlæg og derefter får refunderet udgiften af forsyningsvirksomheden, der herefter overtager anlægget og efterfølgende opkræver tilslutningsbidrag fra de enkelte aftagere. disse omstændigheder medfører, at sagsøgeren skal fremkomme med et sikkert bevis for, at denne har bekostet etableringen af vandledningerne, jf. herved også skm 2013.525 br og retten i roskildes endnu ikke offentliggjorte dom af
2. oktober 2013 (bs 1a-603/2013). de af sagsøgeren tilvejebragte oplysninger er derfor ikke tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden. det eneste, som sagsøgeren har fremlagt, er et betinget skøde (bilag 2), et vandledningskort (bilag 10), en byggetilladelse (bilag 17), en færdigmelding på vvs arbejde (bilag 18, side 3), brev af
3. februar 1991 (bilag 19) og to e-mails af
4. februar 2013 (bilag 20). det betingede skøde (bilag 2) dokumenterer alene, at der eksisterer sådanne forsyningsledninger på ejendommen. ledningskortet dokumenterer ikke, at sagsøgeren har afholdt udgifter til etableringen af vandforsyningsledningerne. - 16 - vandledningskortet (bilag 10) dokumenterer alene, at der eksisterer sådanne forsyningsledninger på ejendommen. ledningskortet dokumenterer ikke, at det er sagsøgeren, der har bekostet dem. af byggetilladelsen (bilag 17) fremgår det, at sagsøgeren er ejer af ejendommen. derudover har sagsøgeren fremlagt en færdigmelding på vvs arbejde (bilag 18, side 3), hvoraf det fremgår, at sagsøgeren var ejer på færdigmeldingstidspunktet. dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at sagsøgeren har bekostet vandforsyningsledningerne, jf. herved også skm 2013.520 br. det bemærkes endvidere, at det af bilag 18, side 1, fremgår, at der er tale om en færdigmelding af sanitetsarbejder. vvs arbejde, og herunder også sanitetsarbejder, dækker over en flerhed af arbejder, herunder gas- og varmeanlæg samt vandinstallationer. færdigmeldingen (bilag 18, side 3) dokumenterer således ikke, at sagsøgeren har bekostet vandforsyningsledningerne. med hensyn til brev af
5. februar 1991 (bilag 19), så fremgår det af overskriften, at brevet vedrører slagelse sociale boligselskabet, afd. skovvænget 5'afsnit. sagsøgeren har ikke dokumenteret, at det pågældende brev vedrører den i sagen omhandlede ejendom, der er beliggende solbærvej 1-35 og 4-102 i slagelse. selv hvis det pågældende brev (bilag 19) vedrører den i sagen omhandlede ejendom, bemærkes det, at brevet alene omhandler uenighed mellem sagsøgerens tekniske rådgiver og slagelse kommune om isolering af koblingsledninger. brevet sandsynliggør således alene, at der eksisterer vandforsyningsledninger på den nævnte ejendom. brevet dokumenterer ikke, at sagsøgeren har bekostet vandforsyningsledningerne. for så vidt angår de to e-mails af
6. februar 2013 (bilag 20) bemærkes det, at det fremgår, at forsyningsselskabet ikke er ejer af den pågældende vandledninger. endvidere fremgår det, at leif larsen, der er chefkonsulent i forsyningsselskabet, konkluderer, at forsyningsselskabet ikke har været involveret i de interne ledningsarbejder. sagsøgeren har imidlertid ikke opfyldt sagsøgtes opfordring c og fremlagt de relevante kolonnebøger, og oplysningerne i de pågældende e-mails (bilag 20) er således ikke understøttet af objektivt konstaterbare oplysninger. det bemærkes endvidere, at chefkonsulenten fra forsyningsvirksomheden bemærker, at der normalt skal forventes en sagsbehandlingstid på 14 dage i sager af denne karakter. af tidsangivelserne på de pågældende e-mails (bilag 20) fremgår det, at sagsøgerens forespørgsel blev sendt kl. 6.49 den
7. februar 2013, og at besvarelsen er afsendt kl. 12.00 samme sag. forespørgslen er således blevet hastebehandlet, og da der er tale om oplysninger, om faktiske forhold, der ligger flere år tilbage i tiden, er besvarelsen behæftet med en vis usikkerhed. på den baggrund gøres det gældende, at oplysningerne i bilag 20 er behæftet med en sådan usikkerhed, at de ikke kan udgøre grundlag for at tilsidesætte landsskatterettens afgørelse. ........... selv hvis det kunne lægges til grund, at sagsøgeren har betalt et beløb for de pågældende vandledninger, er dette ikke tilstrækkeligt til, at sagsøgerens bevisbyrde kan anses for løftet. - 17 - der kan som nævnt ovenfor forekomme situationer, hvor en bygherre i forbindelse med et byggeri afholdt udgifter til et kloakforsyningsanlæg, og udgiften derefter modregnes i kloaktilskutningsbidraget, jf. bilag b-e. ved den administrative behandling af sagen har sagsøgeren fået fradrag for tilslutningsafgifter på i alt kr. 973.054,-, jf. landsskatterettens kendelse af
8. august 2012 (bilag 1). en eventuelt afholdt udgift til vandforsyningsledninger kan derfor være blevet modregnet i kloaktilslutningsudgiften, og sagsøgeren, der har fået et fradrag for tilslutningsafgift for vand, vil således allerede have fået fradrag for sådanne udgifter. det må i den forbindelse også bemærkes, at sagsøgeren ikke har besvaret opfordring a om at fremlægge en specificering af vandtilslutningsudgiften. e-mailene fra vandforsyningsselskabet (bilag 20) er som nævnt ovenfor behæftet med usikkerhed. derudover bemærkes det, at sagsøgeren ikke har opfyldt opfordring c, og fremlagt faktura på tilslutningsafgiften eller de relevante tekstblade. e-mailene dokumenterer således ikke, at der foreligger en situation, som nævnt ovenfor. rettens begrundelse og afgørelse for så vidt angår kloakforsyningsledningerne er det rettens opfattelse, at etablering af kloakforsyning er en grundforbedringsudgift, der kan have øget den almindelige handelsværdi af grunden i ubebygget stand. det er ligeledes rettens opfattelse, at alene den del af kloakanlægget, der har karakter af hovedanlæg, kan give anledning til fradrag. på det foreliggende grundlag er retten enig i landsskatterettens fastsættelse af fradrag, og på det foreliggende finder retten ikke, at der skal ske yderligere fradrag. for så vidt angår vandforsyningsledningerne er det rettens opfattelse, at der fortsat ikke er ført det fornødne bevis for, at slagelse boligselskab har afholdt udgifterne til etablering heraf. dette uanset det på nuværende tidspunkt må lægges til grund, at slagelse boligselskab er ejer af vandforsyningsledningerne. retten er herefter enig i landsskatterettens afgørelse, hvorefter skatteministeriet er at frifinde. som følge af sagens resultat skal slagelse boligselskab betale sagens omkostninger, der dækker skatteministeriets udgift til advokatbistand med 17.500 kr. inkl. moms. ved fastsættelsen af omkostningerne er der lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang, ligesom der er taget hensyn til hovedforhandlingens korte varighed og til, at slagelse boligselskab havde anmodet om, at sagen udsattes på at afvente afgørelse fra landsretten i lignende sag. thi kendes for ret: sagsøgte, skatteministeriet, frifindes. sagsøger, slagelse boligselskab, skal inden 14 dage til skatteministeriet betale sagens omkostninger med 17.500 kr. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. - 18 -