← Danmark

berigtiget den 17. marts 2008

Obsah (4)§ 43§ 4§ 6§ 9

berigtiget den 17. marts 2008 udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den 7. marts 2008 blev af retten i sagen v‐12‐02 pfizer aps tidligere pharmacia a/s (advokat per håkon schmidt) mod 1

§ 43, tilpligtes handelsselskabet at betale 629.411,00 kr.

med procesrenter fra sagens anlæg

  1. januar
  2. 8a.i godtgørelse for brug af pfizers varemærker i forbindelse med co‐branding med stri‐ bedesign frem til
  3. januar 2002, jf.

§ 43, tilpligtes handelsselskabet at betale 370.557,00 kr.

med procesrenter fra sagens anlæg den

  1. januar
  2. 8b.i godtgørelse for brug af pfizers varemærker i forbindelse med co‐branding med stri‐ bedesign fra
  3. januar 2002 til forbuddets nedlæggelse den
  4. januar 2002, jf. vare‐ mærkelovens § 43, tilpligtes orifarm at betale 19.200,00 kr. med procesrenter fra sa‐ gens anlæg den
  5. januar
  6. - 3 - over for orifarm og handelsselskabets selvstændige påstand 3 nedlægges påstand om frifindelse. orifarm og handelsselskabet har nedlagt følgende påstande:
  7. frifindelse.
  8. det af fogedretten i odense den
  9. januar 2002 nedlagte forbud ophæves som ulovligt gjort og forfulgt.
  10. pfizer tilpligtes at betale handelsselskabet erstatning som følge af ulovligt gjort og forfulgt forbud, principalt 311.211,00 kr., subsidiært 275.711,00 kr. med procesrente fra sagens anlæg den
  11. januar 2002 sagens omstændigheder pfizers produkter lægemiddelproducenten pfizer er, efter at have fusioneret med pharmacia a/s (i det følgende: pharmacia) pr.
  12. januar 2001, indehaver af varemærket xalatan, der anvendes i en figurlig udformning med et grønt x i logoform efterfulgt af resten af mærket i sort tekst. på indlægssedlerne anvendes dog et sort x i logotype. xalatan er et lægemiddel, der er virksomt mod for højt tryk i øjet og anvendes ved behandling af grøn stær. produktet forhandles som øjendråber og udskrives på recept. produktet skal opbevares på køl og har en holdbarhed på fire uger efter åbning. i danmark forhandles xalatan i styrken 50 mikrogram pr. milliliter i en engangsbeholder med 2,5 ml. disse sælges i både en etstykpakning og en trestykspakning med 3 x 2,5 ml. trestykspakningen er rektangulær, således at flaskerne kan stå ved siden af hinanden i pakningen. på yderemballagen ses mærket xalatan med et grønt x i logoform. - 4 - (bilag 1 – pfizers etstykspakning fra 2002) yderemballagen til pfizers trestykspakning er i det væsentlige som etstykspakningen. selve flasken er i både etstyks‐ og trestykspakningen mærket med varemærket xalatan med sort x i logoform og med anførsel af producenten, pharmacia. etiketten på flasken passer til flaskens facon. (pfizers flaske fra 2002) sagen omhandler endvidere følgende af pfizers produkter i forskellige styrker og former, som orifarm og handelsselskabet tillige har parallelimporteret gennem årene: - 5 - arthrotec, cetiprin novum, cyklokapron, dipentum, mindiab, nicorette, noriday, prostin, salazopyrin, salazopyrin entabs, tafil, tenoretic, tenoretic mite og zavedos. orifarms produkter orifarms virksomhed består i parallelimport af lægemidler til salg på det skandinaviske marked. orifarm parallelimporterer blandt andet xalatan fra frankrig, hvor produktet markedsføres i nedenfor viste etstykspakning med 2,5 ml. det fremgår af den franske pakning, at producenten er pharmacia n.v./s.a., 2870 puurs, belgien. orifarm markedsfører produktet i den viste emballage (bilag 4) med to gengivelser af varemærket xalatan fra originalpakningen og med angivelse af selskabsnavnet pharmacia fra originalpakningen. derudover er der påklæbet en etiket, der i nederste højre hjørne er forsynet med to grønne striber, som ikke går helt til pakkens bund. orifarm anfører på yderemballagen, at producenten er pharmacia & upjohn ab, der var navnet på producenten indtil
  13. januar 2001, hvorefter producenten har været pharmacia - 6 - n.v./s.a. i puurs, belgien. det fremgår endvidere, at produktet er importeret og ompakket af orifarm. (bilag 4) på selve flasken er der påklæbet en etiket med navnet xalatan med almindelige typer, og hvoraf det ikke fremgår, hvem der er producent eller varemærkeindehaver, ligesom det ikke fremgår, at xalatan er et registreret varemærke. flasken er vist nedenfor (bilag 4a) - 7 - på trestykspakningen (bilag 5), der er ompakket, fordi der ikke markedsføres tre‐ stykspakninger i frankrig, fremgår det, at produktet er importeret og ompakket af orifarm, og at producenten er pharmacia & upjohn ab. (bilag 5) yderpakningen til trestykspakningen har i det nederste højre hjørne to grønne striber, som går helt til bund. pakningen er ligesidet, ikke rektangulær som originalpakningen. orifarm markedsførte alene trestykspakningen indtil den
  14. januar 2001, men pakningen er omfattet af fogedforbuddet. flasken i pakningen, der er bilag 5a, har samme etiket som bilag 4a. for en senere indkøbt pakning, der ligeledes er ompakket, har orifarm ændret den ydre emballage (bilag 6), således at der er anført et registreringsmærke ® ud for xalatan, og producenten er angivet som pharmacia n.v./s.a., men det fremgår ikke, i hvilken by og hvilket land produktet er produceret i. etiketten (bilag 6a) på flasken er den samme som bilag 4a. i brev af
  15. maj 2000 underrettede orifarm pharmacia & upjohn i danmark om, at man overvejede at påbegynde parallelimport af xalatan. brevet omhandlede derudover produktet nicorette. - 8 - pfizer blev den
  16. januar 2002 underrettet om selskabsomdannelser i orifarm‐koncernen pr.
  17. januar 2002, hvor orifarm blev dannet. fogedforbuddet pfizer indgav forbudsbegæring til fogedretten i odense den
  18. november
  19. under fogedsagen blev der afgivet følgende forklaringer, som er lagt til grund under denne sag: ulf henriksen, administrerende direktør hos rekvirenten i danmark har blandt andet forklaret, at xalatan, som er det første produkt i sin kategori, er markedsført af rekvirenten i danmark siden
  20. det må forventes, at der i den nærmeste fremtid vil fremkomme konkurrerende produkter. i november måned 2001 har rekvirenten konstateret at have tabt ca. 60 % af markedsandelen i danmark til rekvisitus. xalatan markedsføres af rekvirenten overfor læger og apotekere af lægemiddelkonsulenter og ved aftenmøder m.v. rekvirenten ønsker at fastslå navnet overfor læger. det er i den sammenhæng vigtigt for rekvirenten, at der er sammenhæng og ensartethed i pakningernes udseende og branding, både i det enkelte land og internationalt. pakningerne skal være genkendelige og relatere sig til det markedsføringsmateriale, der udleveres. i den forbindelse er det fremhævede grønne x i varemærket vigtigt. når pakningerne påføres rekvisiti to grønne skrå striber, ødelægges indtrykket, og dette fratager rekvirentens markedsføring værdi, idet genkendeligheden ikke længere er til stede. det ser også sjusket ud, at striberne på den overklæbede pakning i modsætning til striberne på den ompakkede ikke går helt til bunden. rekvi‐ renten har tidligere været ude for, at parallelimporterede produkter er ompakket med importørens branding, men har endnu ikke reageret herpå eller afgjort, om man vil reagere. nærværende sag med xalatan er forfulgt og prioriteres højt af rekvirenten, idet salget af xalatan, i modsætning til for eksempel salazopyrin udgør et af rekvirentens kerneområder. rekvirentens produkter sælges i mange lande og prissættes i det enkelte land under hensyntagen til de nationale myndigheders bestemmelser og lovgivning. rekvirenten har i danmark en årsomsætning på 450 mill. kr. rekvirenten har efter en fusion siden den
  21. januar 2001 heddet pharmacia as. fusionen var omtalt i medierne. når rekvirenten ikke reagerede på brevet af
  22. maj 2000, skyldes det at rekvirenten tidli‐ gere har fået breve om at en parallelimportør agtede at importere et produkt, uden at det blev aktuelt, ligesom skrivelsen var forvirrende. ingen hos rekvirenten er bekendt med at have modtaget rekvisiti brev af
  23. august 2001, hvorfor der allerede af den grund ikke er reageret på brevet ragnhild b. jensen har blandt andet forklaret, at hun er farmaceut og gennem 7 år ansat hos rekvisitus som ansvarlig overfor lægemiddelstyrelsen. ved salg i danmark af parallelimporterede produkter skal varemærket fremgå af yderpakningen, ligesom det blandt andet skal fremgå, hvem der har importeret og ompakket og hvem der er producent. når man hos rekvisitus udarbejder etiketter til ommærkning og emballage til ompakning, tages der hensyn til, at de lovpligtige oplysninger i henhold til mærkningsbekendtgørelsen skal være på pakningen, og at det ikke må se sjusket ud, for - 9 - eksempel må der ikke stikke tekst ud under de overklæbede etiketter. etiketterne skal også være mulige at placere, hvilket for eksempel er et problem, hvis de er meget små. dette er årsagen til, at de originale etiketter på plastflaskerne i nærværende sag er fuldstændig overklæbet. hun husker ikke, hvorfor varemærkeregistreringen ikke fremgår af disse overklæbede etiketter. teksten på etiketterne godkendes af lægemiddelstyrelsen, og fordeles herefter af rekvisitus ud på pakningen. da rekvisitus fik markedsføringstilladelse på xalatan i 2000, producerede man etiketter og ikke emballage til produkterne. da importen påbegyndtes, viste det sig, at de mod‐ tagne produkter ikke kunne bruges, og der gik derfor henved et år, før markedsføringen kom i gang. producenten var i overensstemmelse med det i 2000 gældende, på den udfærdigede emballage angivet som pharmacia & upjohn, og da markedsføringen blev påbegyndt, var man ikke hos rekvisitus opmærksom på, at producenten nu hed pharmacia. pakningen i bilag 5 produceres ikke længere, og produktet har ikke været pakket i pakning de seneste 2½ måned, idet de nu pakkes i emballage som vist på bilag
  24. de grønne striber på pakningerne er påsat, for at personalet på apotekerne bedre kan identificere produktet. det er rigtigt, at produkterne på apotekerne også identificeres på varenummeret, der skal fremgå af yderpakningen, ligesom der er en kontrolfunktion bestående i, at to personer kontrollerer inden udlevering. såfremt rekvisitus skal tilbagekalde produkter fra apotekerne, er disse kassable i henhold til den aftale, rekvisitus har med lægemiddelstyrelsen, idet rekvisitus i så fald ikke kan dokumentere, at produkterne er håndteret korrekt, for eksempel at kølekæden ikke er brudt. ulrik marcussen, direktionssekretær hos rekvisitus, har blandt andet forklaret, at parallelimport er et udtryk for prisforskel på samme produkt inden for eu. i den konkrete sag reagerede rekvirenten ikke på de varslingsskrivelser, der blev udsendt, hvorfor man gik ud fra, at der ikke var bemærkninger til den varslede markedsføring. han er ikke bekendt med, at rekvisitus på noget tidspunkt ikke er efterkommet en anmodning om at fremsende prøvepakninger. rekvisiti udarbejdelse af emballage og etiketter tilsigter opfyldelse af lovens krav i henhold til mærkningsbekendtgørelsen, og når de grønne striber er påført, skyldes det apotekernes ønske om en visuel adskillelse af produkterne. det er forskelligt, om de direkte importører vil acceptere denne stribemærkning, der er fælles for rekvisiti produkter. rekvisitus har ingen markedsførings‐indsats i forhold til de parallelimporterede produkter. dette er ikke nødvendigt, idet alene prisen er afgørende for, om de sælges. rekvisitus har således ingen interesse i at brande produkterne. dækningsbidraget på salg af xalatan for rekvisitus i de kommende 18 måneder er som anført i bilag m, godt 2,2 mill. kr. dækningsbidraget er forskelligt på forskellige produkter, for eksempel havde surlid et lavt dækningsbidrag. den
  25. januar 2002 afsagde fogedretten i odense kendelse om, at orifarm blev forbudt at markedsføre, sælge og eksportere parallelimporterede lægemidler (xalatan), der af orifarm eller på orifarms foranledning var ometiketterede eller ompakkede med stribedesign som vist under forbudssagen og under denne justifikationssag. orifarm blev endvidere pålagt at tilbagekalde alle de af sagen omfattede produkter, som var i behold hos grossister og apotekere på forbudstidspunktet. - 10 - forbuddet var betinget af en sikkerhedsstillelse på 1.000.000 kr. pfizer stillede den krævede sikkerhed, og forbuddet blev nedlagt den
  26. januar
  27. det efterfølgende forløb efter fogedforbuddet var nedlagt, introducerede orifarm en ny pakning, således at de to striber ikke længere er påført emballagen. endvidere er der sat en mindre etiket på flasken, hvorved man kan se figurmærket xalatan med x’et i logotype, ligesom det er anført på bagsiden af flasken, at produktet er importeret af orifarm. i forbindelse med denne justifikationssag har pfizer valgt at inddrage en række andre produkter, som orifarm har markedsført gennem tiden, men som ikke var omfattet af forbudssagen. produkterne er arthrotec, cetiprin novum, cyklokapron, dipentum, mindiab, nicorette tyggegummi og inhalator, noriday, prostin, salazopyrin, salazopyrin entabs, tafil, tenoretic mite og zavedos. orifarm har løbende ændret designet af sin emballage som følge af udviklingen i retspraksis vedrørende co‐branding. orifarms stribedesign afløste således i marts 2000 det tidligere trekantdesign, som med geometriske figurer markerede, om lægemidlet i pakningen bestod af tabletter, kapsler, dråber eller salve. - 11 - (bilag 11) notifikation parterne er enige om, hvilke produkter der er notificeret for, og hvilke der ikke er notificeret for. parterne er enige om, at oplysningerne i nedenstående oversigt kan lægges til grund: trekantudformningen: ompakket/tillægsetiketteret mar- notifikation
  28. stæv- passi- produkt kedsfø- ind- ning vitets- ringstids- sigel- periode punkt se arthrotec 100 tabt. 5/4-1999 30/3-1999 25/1- 25/1- 2 år og 2002 2002 10 mdr. arthrotec 5/4-1999 30/3-1999 do do 2 år og 20 tabt. to mdr. cetiprin novum 2 0 0 mg, 100 25/8- 19/8-1997 do do 4 år og 5 tabt. 1999 mdr. cetiprin novum 200 mg, 50 25/8-1997 19/8-1997 do do 4 år og 5 tabt. mdr. cyklokapron 500 mg, 30 tabl. februar notifikationsbrev do do 5 år og 1996 haves ikke læn- 11 mdr. gere cyklokapron 5oo mg, 60 tabl. februar notifikationsbrev do do 5 år og 1996 haves ikke læn- 11 mdr. gere cyklokapron 500 mg, 60 tabs. februar notifikationsbrev do do 5 år og 1996 haves ikke læn- 11 mdr. gere dipentum 250 mg, 100 kapsler november 12/11-1996 do do 5 år og 2 1996 mdr. dipentum 250 mg, 300 kapsler november 12/11-1996 do do 5 år og 2 1996 mdr. dipentum 250 mg, 500 kapsler november 12/11-1996 do do 5 år og 2 1996 mdr. mindiab 5 mg, l00 tabl. 26/2- notifikationsbrev do do 5 år og haves ikke læn- 11 mdr. 1996 gere mindiab 5 mg, 200 tabl. 26/2- notifikationsbrev do do 5 år og haves ikke læn- 11 mdr. 1996 gere nicorette 2 mg, 105 tyggegummi august 19/8-1996 do do 5 år og 5 1996 mdr. nicorette 2 mg 210 tyggegummi august notifikationsbrev do do 5 år og 5 1996 haves ikke læn- mdr. gere nicorette 2 mg 30 tyggegummi august notifikationsbrev do do 5 år og 5 1996 haves ikke læn- mdr. gere - 12 - prostin 3 mg, 4 vagitorier februar 5/2-1997 do do 4 år 11 1997 mdr. salazopyrin 500 mg, 100 tabl. november do do 6 år og 2 1995 notifikationsbrev mdr. haves ikke læn- salzopyrin 500 mg, 112 tabl. juni 1997 gere notifikationsbrev do do 4 år og 7 haves ikke læn- mdr. gere salazopyrin 500 mg, 300 tabl.
  29. juli notifikationsbrev do do 5 år og 7 1996 haves ikke læn- mdr. gere salazopyrin 500 mg, 500 tabl.
  30. juli 25/6-1997 do do 4 år og 7 1997 mdr. salazopyrin entabs 5oo mg, loo nov. 1995 notifikationsbrev do do 6 år og 2 enterotabl. haves ikke læn- mdr. gere salazopyrin entabs 500 mg, 100 28/8- notifikationsbrev do do 6 år og 5 enterotabl. 1995 haves ikke læn- mdr. gere salazopyrin entabs 500 mg, 112 juni 1997 notifikationsbrev do do 4 år og 7 enterotabl. haves ikke læn- mdr. gere salazopyrin entabs 500 mg, 500 april 1996 notifikationsbrev do do 5 år og 9 enterotabl. haves ikke læn- mdr. gere salazopyrin entabs 500 mg, 500 6/51996 do do 5 år og 8 enterotabl. 25/6 1997 mdr. tafil, 05 mg, 100 tabl. 3/11 1997 28/10 1997 do do 4 år og 2 mdr. tafil 0,5 mg, 20 tabl. 17/111997 28/10 1997 do do 4 år og 2 mdr. 4 år og 2 tafil 0,5 mg, 50 tabl. 17/1/ 1997 28/10 1997 do do mdr. tenoretic 98 tabl. 21/9 1998 17/9 1998 do do 3 år og 4 mdr. tenoretic mite 28 tabl. juni 1996 13/5-1996 do do 5 år og 8 mdr. tenoretic mite 28 tabl. juni 1996 13/5-1996 do do 5 år og 8 mdr. zavedos 10 mg (1 injektionssub- 29/12- 23/12 1997 do do 4 år og 1 stans) 1997 md. stribeudformningen: ompakket/tillægsetiketteret mar- notifikation
  31. stæv- passivi- produkt kedsfø- ind- ving tets- ringstids- si- periode punkt gel- se artrotec 100 tabl. 13/11 26/9 2000 25/1 25/1- 1 år og 4 2000 2002 2002 mdr. artrotec 20 tabl. 2/10 26/9 2000 do do 1 år og 4 2000 mdr. - 13 - nicorette 10 mg. 42 inhalatorer 10/7- 4/7 2000 do do 1 år og 6 2000 mdr. noriday 0,35 mg 84 tabl. oktober 24/10 2000 do do 1 år og 3 2000 mdr. xalatan 50 mikrogram 27/9- do passivitet 2001 gøres ikke gældende ift xalatan- produkterne salazopyrine 500 mg, 300 tabl. 10/12 23/11 2001 do do passivitet 2001 gøres ikke gældende salazopyrine entabs 500 mg, 17/9 2001 31/8 2001 do do passivitet 300 enterotabl. gøres ikke gældende spørgsmål om udseende ved ompakning i hvid æske med neutral sort tekst valby apotek har ved brev af
  32. januar 2001 givet udtryk for, at de nye, hvide pakninger fra orifarm havde et for anonymt udseende og kunne blive forvekslet, hvilket kan være et problem i forhold til patientsikkerheden. den norske lægemiddelstyrelse har ved brev af
  33. marts 2002 vurderet forvekslingsfaren ved orifarms hvide emballage. i den forbindelse blev det bemærket, at særlige kendetegn, som brug af farver, giver en ekstra kvalitetssikring ved håndtering af lægemidlerne på apotekerne, ligesom der ville være mindre risiko for forbytning af fejlanvendelse hos patienter, der anvender flere lægemidler. parallelimportørforeningen af lægemidler har som bilag til et brev af
  34. april 2002 til økonomi‐ og erhvervsministeriet udarbejdet et faktaark med baggrundsinformation om fejlmedicinering. det fremgik heraf, at omfanget af fejlmedicinering i danmark var meget stort, og det vurderedes, at en stor del af fejlmedicineringerne skyldtes forvirringer og forvekslinger af lægemiddelpræparater, blandt andet fordi præparaternes emballage sjældent opfyldte forbrugernes ønsker og krav til design og mærkning, og fordi de forskellige pakninger kunne ikke adskilles ved hjælp af farver eller lignende. der var endvidere vedlagt et responsum til brevet af
  35. april 2002 udarbejdet af læge ishay barat, der havde lavet en undersøgelse om ældre patienters anvendelse af medicin. barat havde i den forbindelse erfaret, at patienterne genkendte deres medicin ved det karakteristiske udseende af emballagen. genkendelig emballage ville således sikre, at patienterne ikke forveksler lægemidlerne og derved kommer til at overdosere det ene lægemiddel og - 14 - underdosere det andet, ligesom patientens visuelle hukommelse ville gøre det lettere for patienten at huske, om han havde taget medicinen eller ej. indenrigs‐ og sundhedsministeriet har i et udateret brev skrevet til parallelimportørforeningen, at det var ministeriets vurdering, at lægemiddelpakninger med forskelligt design, herunder med varierende farvevalg kunne medvirke til, at patienterne lettere kunne adskille de forskellige lægemidler fra hinanden, hvorfor varierende design af pakningerne ville kunne bidrage til at fastholde en sikker lægemiddelanvendelse. af en artikel i lægemiddelindustriforeningens blad fra maj/juni 2002 fremgik det, at nycomed danmark a/s arbejdede med at gøre sin emballage brugervenlig og letgenkendelig. den svenske lægemiddelstyrelse skrev den
  36. juni 2002 til regeringskanciliet i sverige, at de anså udviklingen hen mod hvide æsker med neutral sort skrift som værende uhensigtsmæssig af patientsikkerhedshensyn, idet der vil være en øget risiko for forveksling. økonomi‐ og erhvervsministeriet har ved brev af
  37. juni 2002 til parallelimportørforeningen af lægemidler anført, at der efter ministeriets opfattelse ikke var grundlag for at fortolke højesterets dom af
  38. januar 2002 (orifarm mod astrazeneca gengivet i ufr 2002.696 h) således, at parallelimportører fremover skulle være nødt til at sælge deres produkter i helt hvide æsker med sort skrift, idet påføring af særlige kendetegn ville kunne ske, så længe der ikke var tale om co‐branding. ministeriet stillede sig derfor positivt overfor parallelimportørforeningens forslag om påføring af særlige kendetegn, som ikke berørte det oprindelige varemærke vedrørende det parallelimporterede lægemiddel. ved brev af
  39. februar 2003 skrev lægemiddelstyrelsen til parallelimportørforeningen af lægemidler, at der var sket en ændring af bekendtgørelsen om mærkning mm. af lægemidler, således at der var indsat et nyt stk. 2 i § 7 med ordlyden ”til tydeliggørelse af forskelle mellem lægemiddelpakninger anvendes forskellige skriftstørrelser, farver, forskellig pakningsudformning eller lignende”. lægemiddelstyrelsen bemærkede, at den nye bestemmelse alene var udtryk for, at forveksling af lægemidler, herunder lægemiddelformer og styrker i videst muligt omfang søgtes undgået ved, at pakningsmaterialet adskilte sig. en lignende udvikling fandt sted i norge, hvilket ses af den norske lægemiddelstyrelses rundskriv af
  40. maj
  41. vederlag og erstatning - 15 - parterne er enige om, at følgende opgørelser kan lægges til grund vedrørende pfizers opgørelse af salg af produkter i perioden 1997‐2001: orifarm og handelsselskabet har opgjort deres udgifter som følge af fogedforbuddet således: forklaringer - 16 - kirsten juncker har forklaret, at hun gennem de seneste to år har været afdelingsleder i pfizer for blandt andet de personer, der arbejder med pakningsmateriale. hun har haft tilsvarende stillinger andre steder i branchen siden
  42. hun har haft lejlighed til at drøfte sagen med produktchef henrik jakobsen, som både hos pharmacia og nu hos pfizer har ansvaret for xalatan. pfizer brander xalatan på en måde, så læger og apoteksansatte kan genkende produktet og adskille det fra andre produkter. xalatan er en del af en produktfamilie, hvor der i lighed med andre produktgrupper er valgt farvekoder, så det er nemt at adskille produktfamilier, styrker m.v. pfizer har blandt andet veluddannede lægemiddelkonsulenter, der hos læger og øjenlæger afleverer materiale med brandet på, herunder produktresumé og liste med publicerede artikler. pfizer har valgt at brande xalatan med et grønt x udformet som et logo. selve flasken, som xalatan sælges i, ligner ikke andre flasker til øjendråber på det europæiske marked. flasken er udviklet i samarbejde med patienter. flasken er flad, så den ikke ruller, når den ligger ned, den er nem at åbne, idet den har vinger, den er let at trykke på, og der kommer kun en dråbe ud ad gangen. etiketten er designet, så den passer til flaskens facon. det er typisk ældre mennesker, der anvender øjendråberne ved grøn stær. dråberne skal anvendes flere gange dagligt og opbevares ofte i en taske, hvor flasken er taget ud af yderemballagen. indholdet tåler lys. indehaveren af en markedsføringstilladelse skal ifølge mærkningsbekendtgørelsen fremgå af både yderemballagen og selve produktet. kun hvis der er tale om ganske små inderemballager, for eksempel for‐fyldte sprøjter, kan det undlades at mærke selve produktet. det er ikke korrekt at skrive pharmacia & upjohn som producent, da det rettelig er pharmacia n.v./s.a., puurs, belgien, der er producent. der er ikke krav om, at producenten skal angives, men hvis man vælger at angive producentens navn, bør det være den rette producent. pharmacia valgte en rektangulær emballage til trestykspakningen, så tre flasker kunne stå pænt ved siden af hinanden. i danmark er det sædvanligt at markedsføre øjendråber i et‐ og trestyks pakninger. - 17 - flaskerne er sjusket placeret i orifarms pakning, ligesom der ikke er tale om genkendelighed i forhold til det markedsføringsmateriale, som lægemiddelkonsulenterne har afleveret hos lægerne og øjenlægerne. orifarms pakning, hvor striberne ikke går helt ned, ser sjusket ud, ligesom x’et på flasken er genanbragt som et almindeligt sort x. pharmacia har satset meget på markedsføringen af brandet xalatan og hele produktfamilien. produktcheferne holder øje med, hvilke nye produkter der kommer på markedet. hun holder selv øje med nye produkters markedsføringstilladelse og produktresumé på lægemiddelstyrelsens hjemmeside. ”taksten” er den officielle prisliste for produkterne, hvori man kan se nye produkter før eller den samme dag, de påbegyndes markedsført. det er ikke hende selv, der holder øje med konkurrenternes produkter på ”taksten”. når man ansøger om markedsføringstilladelse hos lægemiddelstyrelsen, skal man sende emballage og markedsføringsmateriale med, men der er ikke tale om en godkendelse. siden 1994, hvor hun begyndte at arbejde med området, har der ikke fundet godkendelse sted, men hun kan se af arkiverne, at der tidligere har været tale om egentlige godkendelser. lægemiddelstyrelsen siger alene, at man skal overholde mærkningsbekendtgørelsen. det er således ikke korrekt, at lægemiddelstyrelsen har godkendt orifarms materiale. i sverige kræves der en udtrykkelig godkendelse. hans bøgh‐sørensen har forklaret, at han sammen med sin hustru erhvervede orifarm i sommeren
  43. han undersøgte ved overtagelsen, hvilke indvendinger der var mod parallelimport og fandt ud af, at det var svært at adskille parallelimporterede og originale produkter. de ville derfor lave en pakning, som nemt kunne genkendes, af hensyn til både patienterne og apotekerne. de overtog trekantdesignet fra det tidligere firma. de valgte letlæselige skrifttyper. de udviklede trekanten med farmaceutiske markeringer som dråber, tabletter, spray og lignende. i forbindelse med en anden retssag fik de imidlertid underkendt trekantmarkeringen som værende co‐branding. de lavede derfor et nyt mærke udformet som to skrå striber. paranova havde i en anden sag fået godkendt, at striber var tilladt. de valgte derfor også striber, men de satte striberne på skrå for ikke at efterligne paranovas mærke. af hensyn til apotekernes mulighed for at genkende produktet og patientsikkerheden valgte de ikke helt hvide æsker. på det norske marked anvender de alene striber som markør, mens de på det svenske marked både anvender stribemarkering i - 18 - diverse udformninger og andre markører. i 1998 fjernede de orifarm som logo på pakningerne som følge af en dom fra sø‐ og handelsretten. de modtog i den forbindelse negative reaktioner fra apotekerne, der ikke længere fandt det så let at adskille produkterne. det er typisk for branchen, at der anvendes forskellige grafiske symboler, herunder striber. de har betalt dyrt for at udnytte grafikken. som følge af højesterets dom fra 2002 har de siden da anvendt helt hvide æsker med neutral, sort skrift. dette har ikke ændret på omsætningen. han har ikke hørt om tilfælde, hvor der er sket alvorlige fejl ved udlevering af øjendråberne. orifarm har ikke overvejet at registrere trekanten eller stribemarkeringen. orifarm markedsfører sig alene over for apotekerne, idet det er apotekerne, der foretager valget mellem flere tilsvarende produkter. han har ikke oplevet henvendelse fra læger eller apotekere, som troede, at orifarm var producent af xalatan. den tekst, som orifarm sætter på produktet, er forinden godkendt af lægemiddelstyrelsen, idet de ellers ikke ville kunne opnå markedsføringstilladelse til produktet. lægemiddelstyrelsen har i hvert fald foretaget godkendelser de første tre‐fire år, han havde orifarm, det vil sige frem til 1997‐
  44. orifarm påfører alene de oplysninger, der er lovpligtige og ikke andre oplysninger. efter ønske fra pharmacia har de anført orifarm på flasken, hvilket efterfølgende er godkendt af lægemiddelstyrelsen. der er krav til skrifttypens størrelse, idet der er grænser for, hvor lille type tekst man må anvende, herunder på flasken. orifarm plejer ikke at påføre producent på den indre emballage, hvilket er godkendt af lægemiddelstyrelsen. det varierer, om originalproducenter påfører producent på den indre emballage. han har været med til at notificere på vegne af orifarm helt tilbage fra
  45. i de første mange år var det ham selv, der underskrev brevene, og de blev altid sendt anbefalet. brevene opbevares i fem år. de har en meget streng intern procedure omkring notifikation, hvorfor han er sikker på, at der er sendt notifikationer i alle tilfælde. når parallelimportøren notificerer, må man forvente, at originalproducenten kommer med indsigelser umiddelbart efter, ikke fem år senere. originalproducenterne ved, når der kommer nye parallelimporterede varer på markedet, idet markedsføringstilladelserne offentliggøres af lægemiddelstyrelsen, ligesom de fremgår af ”taksten” fra det tidspunkt, hvor markedsføringen påbegyndes. også i forhold til salgstal er der tale om et gennemsigtigt - 19 - marked. selv hvis der ved en fejltagelse ikke var notificeret, må pharmacia således have kendt til orifarms markedsføring. parternes argumenter pfizer har gjort gældende, at højesteret tidligere har underkendt orifarms trekantsdråbe‐ design som værende retsstridig co‐branding. det efterfølgende stribedesign sikrer orifarm så meget som muligt af den tidligere good‐will, idet logoet er placeret på samme sted på pakningen som det tidligere trekantdesign. stribedesignet er ikke blot en farmaceutisk markør, men udgør en egentlig co‐branding, hvilket ved sø‐og handelsrettens dom af
  46. januar 2005 (sanofi aventis a/s mod orifarm a/s) er kendt uberettiget og i strid med originalproducentens varemærkerettigheder. begge mærker er distinktive og fungerer som varemærker for orifarm, og begge er placeret i nær tilknytning til pfizers varemærke. orifarm benytter stribedesignet som egenbranding og paraplymærke på tilsvarende vis som trekantdesignet. stribedesignet er således en simpel videreførelse af orifarms ulovlige trekantdesign og er påført som egenbranding for at give produkterne et særpræg, der er fælles for orifarms produkter. en parallelimportørs påsætning af eget varemærke på et parallelimporteret og ompakket produkts emballage udgør efter fast retspraksis en varemærkekrænkelse, jf.

§ 4og § 6, stk.

2, når parallelimportørens varemærke gives en fremtrædende placering i forhold til producentens varemærke, og når parallelimportøren herved skaber uberettiget tvivl om varens oprindelse og i strid med markedsføringsloven tiltager sig originalproducentens position i markedet til egen fordel. orifarms co‐branding indebærer en sådan profilering af egne produkter, at forbrugeren kan få den opfattelse, at de pågældende produkter er udviklet og produceret af orifarm selv. der skabes herved en sammenhæng mellem pfizers og orifarms produkter, som udgør en skade for pfizer og varemærkets værdi. man må som forhandler ikke benytte producentens varemærke på en sådan måde, at det efterlader det indtryk, at der er erhvervsmæssig forbindelse til varemærkeindehaveren eller dennes virksomhed. hensynet til varernes fri bevægelighed, jf. ef‐traktatens artikler 28 og 30, kan ikke i den relation føre til begrænsninger i pfizers ret efter de varemærkeretlige regler. c 348/04 – boehringer kg m.fl. mod swingward ltd. m. fl. (herefter boehringer ii) og efta‐domstolens dom af 8. juli 2003 i paranovasagen medfører ikke nogen ændring heri. - 20 - ved sin co‐branding overskrider orifarm grænserne for ”mindst mulig indgribende” ompakning, jf. c 349/95‐londerslot præmis 46, ligesom den foretagne co‐branding er et utilstrækkeligt begrundet yderligere indgreb i pfizers varemærkeret i strid med

§ 4, stk.

1, jf. § 4, stk. 3, nr. 1 og

  1. endvidere er den foretagne co‐branding et udtryk for ”inadækvat præsentation”, jf. boehringer ii præmis
  2. den foretagne co‐ branding opfylder ikke betingelserne for lovlig markedsføring af parallelimporterede lægemidler, idet orifarm søger at opnå en kommerciel fordel på pfizers bekostning, jf. ef‐ domstolens dom af
  3. juli 1996 i bristol –myers squibb m.fl. det varemærkeretlige udgangspunkt efter

§ 4

er, at indehaveren af et varemærke kan forbyde enhver, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, der er identiske eller forvekslelige med varemærket. udgangspunktet efter ef‐ domstolens praksis er tilsvarende, nemlig at den ændring, som enhver ompakning af et lægemiddel forsynet med et varemærke indebærer, og som i sagens natur medfører en risiko for at skade lægemidlets oprindelige tilstand, kan forbydes af varemærkeindehaveren, medmindre ompakningen er nødvendig for at kunne markedsføre de parallelimporterede varer, og varemærkeindehaverens retmæssige interesser i øvrigt er beskyttet, jf. boehringer ii præmis

  1. enhver lovlig adgang for parallelimportøren til at foretage ompakning og tillægsetikettering er derfor en undtagelse til hovedreglen og skal fortolkes indskrænkende. det faktum, at det gennem ef‐domstolens retspraksis udviklede nødvendighedskriterium ikke finder direkte anvendelse på fremgangsmåden eller formen, der benyttes ved gennemførelsen af ompakningen, men alene ompakningen som sådan, medfører alene en bekræftelse af udgangspunktet om, at varemærkeindehaveren kan forbyde enhver, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af varemærket. efta‐domstolens dom af
  2. juli 2003 har ikke retsvirkning i danmark, og orifarms pakning med stribedesign kan ikke sidestilles med den pakning, der er omtalt i efta‐ dommen. vurderingen af den konkrete udformning af pakningen er henvist til påkendelse ved de nationale domstole. tysk retspraksis, der afspejler en konkret tysk national bedømmelse, kan ikke lægges til grund ved bedømmelsen, ligesom den af orifarm foretagne co‐branding går videre end kohlpharmas enkelte blå, lodrette stribe, der var til bedømmelse i den tyske højesteretsafgørelse af
  3. juni
  4. - 21 - for så vidt angår selve flasken, gøres det gældende, at denne tages ud af emballagen og medbringes af patienten uden yderemballagen. flasken er overklæbet med en etiket på både forsiden og bagsiden. orifarm har genanbragt varemærket xalatan med et almindeligt x, ikke det originale x i logoform. orifarm markerer ikke på sin flaske, at xalatan er et varemærke, ligesom man ikke har anført hverken pharmacia eller orifarm. patienterne ved ikke, hvor de skal sende eventuelle klager hen. orifarm overholder dermed ikke mærkningsbekendtgørelsen. der er herefter tale om en yderligere krænkelse, idet orifarm hverken angiver producent eller varemærkeindehaver på flasken og i tillæg hertil anfører den forkerte producent, pharmacia & upjohn ab, på yderemballagen. den i 2002 stedfundne debat vedrørende udformning af lægemiddelpakninger har ikke medført en ændring af højesterets praksis. hverken indenrigs‐ og sundhedsministeriets brev af
  5. maj 2002 eller ændringen af mærkningsbekendtgørelsen i januar 2003 med indføjelse af stk. 2 til § 7 har haft betydning for højesterets praksis. orifarm og handelsselskabets pakningsudformning, hvor der som et fællestræk er påført henholdsvis trekants‐ og stribedesign uanset produkt, lægemiddelform eller styrke, har karakter af et brand og tjener udelukkende det formål at associere produktet til orifarm og handelsselskabet på bekostning af pfizer, hvilket skader den goodwill, som er forbundet med pfizers varemærke, og som pfizer har brugt mange år og ressourcer på at opbygge. orifarm og handelsselskabets pakninger kan derfor ikke forsvares ud fra mærkningsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, som alene skal sikre, at en lægemiddelpakning fremtræder på en sådan måde, at den kan adskilles fra andre lægemidler, lægemiddelformer og styrker og ikke fra produkter af andre producenter. til støtte for påstand 1, 3 og 6 har pfizer samlet gjort gældende, at orifarm og handelsselskabet er uberettiget til at markedsføre pakninger med henholdsvis trekantsdesign og stribedesign, idet der foretages en ulovlig co‐branding ved, at orifarm og handelsselskabet til skade for pfizers varemærke og omdømme påfører en egenbranding bestående af to diagonale striber, som træder i stedet for den tidligere anvendte trekantsmarkering, som er kendt ulovlig af sø‐ og handelsretten og højesteret, og som er i strid med

§ 4og § 6, stk.

2 samt markedsføringslovens § 1, 2 og 5. pfizer har løftet bevisbyrden for, at pfizer som følge af orifarm og handelsselskabets co‐branding har lidt den påståede skade. pfizers anbringender vedrørende industrikonformitet og - 22 - standardmæssig emballage udgør ikke et sådant ”første bevis” i boehringer ii, præmis 53’ forstand for, at den påståede skade ikke er opstået. produktet xalatan findes ikke i en trestykspakning på det franske marked. orifarm og handelsselskabet har derfor foretaget ompakning, men til en ligesidet pakning, der ikke som originalpakningen er designet som en lang, smal pakning svarende til tre enkeltpakninger. handelsselskabets ompakning af xalatan til en trestykspakning (påstand 4) er i strid med

§ 4, stk.

1, jf. § 4, stk. 3, nr. 2, idet producenten fejlagtigt er angivet som pharmacia & upjohn ab, ligesom det ikke fremgår, i hvilket land og hvor produktet er produceret, nemlig i puurs, belgien. betingelserne efter ef‐domstolens praksis for lovlig ompakning er dermed ikke opfyldt, idet producentens navn klart skal angives på emballagen. for så vidt angår ommærkning af etstykspakningen (påstand 2) har orifarm og handelsselskabet overklæbet det originale varemærke xalatan på siden af pakningen. den totale omhylning af kartonen med en etiket, der tillige dækker det originalt påsatte varemærke på den ene smalle side af originalpakningen, herunder med overdækning af det korrekte producentnavn og overdækning af selskabsbetegnelsen på bagsiden af yderpakningen, udgør en overtrædelse af

§ 4, stk.

1, nr. 1 og markedsføringslovens § 1, idet præsentationsmåden for produktet, som har været genstand for ometiketteringen, er af en sådan karakter, at den kan være skadelig for originalvaremærkets og pfizers omdømme. orifarm og handelsselskabet er i medfør af ef‐ domstolens praksis forpligtet til at anvende en nænsom tillægsetikettering, som udgør den mindst indgribende ændring i varemærkerettens særlige genstand, og er forpligtet til at handle på en måde, der er loyal i forhold til varemærkeindehaverens legitime interesser. orifarm og handelsselskabet har udskiftet etiketterne på den indre emballage, flasken, idet der er påført en ny etiket eller sket total overklæbning med betegnelsen xalatan uden anførelse af, at der er tale om et registreret varemærke (påstand 2 og 4). handelsselskabets ommærkning af den indre emballage for såvel etstykspakningen som trestykspakningen er i strid med

§ 4, stk.

1, jf. § 4, stk. 3, nr. 2, idet der i handelsselskabets ommærkning ikke er anført producent, og idet det originale varemærke er ulovligt overklæbet, hvilket indebærer en ulovlig de‐branding. overklæbning eller ometikettering af den originale flaske, således at det originale varemærke fjernes eller overklæbes og erstattes med en ufuldstændig varemærkeangivelse, uden angivelse af - 23 - registreret varemærke og producent på bagsideetiketten, udgør en krænkelse af varemærkeretten, jf. varemærkeloven §§ 4 og 6, stk. 2, samt boehringer ii præmis 32,

  1. betingelse samt en overtrædelse af reglen om, at producentens navn klart skal angives, jf. boehringer ii præmis 32,
  2. betingelse. såfremt yderpakningen er bortkastet eller lignende, er det i denne situation umuligt for forbrugeren at se, hvem der har produceret lægemidlet. pfizer har en betydelig og berettiget interesse i, at de investeringer, som er foretaget i opbyggelse af goodwill omkring pfizers varemærker, ikke forspildes ved, at en parallelimportør foretager en ompakning/tillægsetikettering, som helt fjerner pfizers varemærke fra produktet. særligt hvor der er tale om flerstykspakninger, vil det ikke være usædvanligt, at yderemballagen bortkastes, ligesom produktet ofte vil tages med af forbrugeren i den indre emballage og altså uden den ydre pakning. for så vidt angår orifarm og handelsselskabets markedsføring af xalatan i etstykspakning har pfizer gjort gældende, at orifarms brev af
  3. maj 2000 er af et sådant indhold for så vidt angår angivelsen af registreringsbetegnelsen som værende nicorette, at der ikke er givet tilstrækkelig underretning om, at markedsføring vil finde sted og i givet fald af hvilket produkt og under hvilke omstændigheder. endvidere er indholdet af brevet ikke fulgt for så vidt angår registreringsangivelsen. i forhold til markedsføring af trestykspakningen er orifarms erklæring af
  4. maj 2000 om, at parallelimport ville finde sted, ikke dækkende, idet der ikke er givet tilstrækkelig underretning om, at markedsføring vil finde sted og i givet fald af hvilket produkt og under hvilke omstændigheder. pfizer har ikke kendskab til, at der er sket notifikation af orifarm og handelsselskabets påbegyndelse af markedsføring af cyklokapron, mindiab tabletter, nicorette tyggegummi, salazopyrin tabletter og salazopyrin entabs samt tenoretic mite. orifarm og handelsselskabet har ikke løftet deres bevisbyrde for, at denne notifikation har fundet sted, ej heller ved fremlæggelse af dokumentation for afsendelse af anbefalet post, idet postens indhold ikke er dokumenteret. ved ikke at have foretaget behørig notifikation har orifarm og handelsselskabet gjort sig skyldig i en selvstændig og erstatningspådragende krænkelse af pfizers varemærkerettigheder, jf. boehringer ii præmis
  5. det bestrides, at pfizer har fortabt ethvert krav mod orifarm og handelsselskabet bortset fra xalatan produkterne som følge af passivitet. orifarm og handelsselskabet kunne ikke på berettiget vis forvente, at pfizer ikke ville påtale krænkelse af sine varemærkerettigheder eller kræve erstatning, idet pfizer på intet tidspunkt har tilkendegivet - 24 - noget sådant. det forhold, at pfizer har ventet med at gøre krav gældende, er ikke tilstrækkeligt til, at orifarm og handelsselskabet med rette kunne tro, at pfizer havde opgivet sit krav. det er naturligt og ønskeligt ud fra et samfundsmæssigt og procesøkonomisk synspunkt, at pfizer ventede med at anlægge retssag, indtil retstilstanden var tilstrækkeligt udviklet. orifarm og handelsselskabet har selv ved at foranledige fortsatte anker og spørgsmål til ef‐domstolen været med til at trække afklaringen af retstilstanden i langdrag. ef‐domstolen har alene taget stilling til varemærkeindehaverens krav på forhåndsunderretning og har hverken udtalt sig om passivitet eller retsfortabelse, og den af ef‐domstolen fastsatte frist skal ikke forstås således, at en varemærkeindehaver efter modtagelsen af en forhåndsunderretning ikke længere ville kunne modsætte sig en ompakning, som er skadelig for markedsføringen af det parallelimporterede produkt i importlandet. det bør i øvrigt tillægges betydning i forhold til vurderingen af pfizers eventuelle passivitet, at orifarm og handelsselskabet kun delvist har notificeret pfizer om markedsføringen af de relevante produkter og dermed ikke har opfyldt det af ef‐domstolen fastlagte krav om forhåndsunderretning. pfizer kan under alle omstændigheder ikke have fortabt rettighederne til at gøre krav gældende i forhold til de produkter, som orifarm og handelsselskabet har markedsført i emballage med stribedesign, idet denne markedsføring først har fundet sted fra 2000/
  6. betingelserne i retsplejelovens § 642 for nedlæggelse af fogedforbud er opfyldt. kravet om producentangivelse og forhåndsunderretning i forbindelse med parallelimport vejer lige så tungt som skadeskriteriet. varemærkeindehavere kan modsætte sig ommærkning og ompakning allerede som følge af, at blot én af ef‐domstolens betingelser herfor ikke er opfyldt. som følge heraf bør pfizer frifindes for orifarm og handelsselskabets selvstændige erstatningspåstand. handelsselskabet har ikke lidt og har ikke dokumenteret at have lidt et erstatningsretligt relevant tab som følge af nedlæggelsen af fogedforbuddet, idet man har oplyst, at handelsselskabet ikke efter denne dato har beskæftiget sig med parallelimport og salg af lægemidler, og handelsselskabet kan således ej heller på dette tidspunkt være blevet ramt negativt af et forbud, som retter sig mod salg af bestemte lægemiddelprodukter. subsidiært bestrides den af orifarm og handelsselskabet fremlagte tabsopgørelse. det bestrides, at retsplejelovens § 641, stk. 1 og 2, ikke indeholder hjemmel til, at der pålægges pligt til at tilbagekalde produkter, der er solgt til efterfølgende omsætningsled. ved indføjelsen af retsplejelovens § 641, stk. 2, i 1988 blev der tværtimod skabt udtrykkelig - 25 - hjemmel for, at fogedretten efter skøn kan pålægge accessoriske handlinger for at sikre den ved forbuddet pålagte undladelsespligt. skønnet skal udøves ud fra sagens konkrete omstændigheder, og der er således ikke tale om en ”forkert praksis” for så vidt angår parallelimportområdet. orifarm og handelsselskabet skal efter fast retspraksis som minimum betale et vederlag på 5 % af omsætningen (uden grossistavance) for den uberettigede brug af pfizers varemærker, jf.

§ 43

. pfizer har ved sit krav taget hensyn til forældelsesregler således, at orifarms og handelsselskabets omsætning i 1997 blev nedsat med en tolvtedel, da stævningen først blev indgivet i januar

  1. handelsselskabet har oplyst alene at have været aktiv med parallelimport og salg af lægemidler frem til den
  2. januar
  3. erstatningskravet overfor handelsselskabet er derfor beregnet som 5 % af omsætningen (uden grossistavance) frem til og med
  4. januar
  5. pfizers vederlagskrav over for handelsselskabet fremgår af de fremlagte omsætningstal i perioden 1997‐2001, mens vederlagskravet vedrørende perioden
  6. januar 2002 til
  7. januar 2002 er fastsat skønsmæssigt. pfizers erstatningskrav over for handelsselskabet er opsplittet skønsmæssigt som vedrørende henholdsvis ulovlig co‐branding med trekantdesign (påstand 7) og ulovlig co‐branding med stribedesign (påstand 8a). såfremt retten måtte finde, at pfizer har fortabt sit vederlagskrav som følge af passivitet for nogle af årene, gøres der subsidiære vederlagskrav gældende svarende til handelsselskabets omsætning i de tilbageværende år. efter orifarm og handelsselskabets oplysninger om, at handelsselskabet ikke efter den
  8. januar 2002 har drevet virksomhed med parallelimport og salg af lægemidler, har pfizer gjort gældende, at orifarm i perioden fra den
  9. januar 2002 til forbuddets nedlæggelse den
  10. januar 2002 er eneansvarlig for salget af de krænkende parallelimporterede produkter. på baggrund af omsætningen (gip) i hele januar måned 2002 fastsættes pfizers krav skønsmæssigt for perioden
  11. januar til
  12. januar 2002 med 5 % af den skønsmæssigt fastsatte omsætning (uden grossistavance). vedrørende om sagsomkostninger har pfizer gjort gældende, at de mange udsættelser, yderligere udveksling af processkrifter vedrørende forelæggelse for ef‐domstolen samt arbejde forbundet med efterfølgende berammelser har medført et væsentligt yderligere tidsforbrug, hvilket bør honoreres. hertil kommer sagsomkostninger forbundet med - 26 - fogedforbudssagen samt pfizers udgifter til retsafgift, garantiprovision og udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling. orifarm og handelsselskabet har gjort gældende, at ef‐domstolen i en række afgørelser om co‐branding i et vist omfang har fastslået, hvilke betingelser der skal være opfyldt, førend ompakning og ometikettering er tilladt, senest er betingelserne uddybet i boehringer ii. det fremgår af denne afgørelse, at varemærkeindehaveren kan modsætte sig ommærkning og ompakning, medmindre:
  13. det godtgøres, at varemærkeindehaverens brug af varemærkeretten til at modsætte sig markedsføring af de ompakkede produkter under varemærket bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne.
  14. de omstændigheder, der forelå på tidspunktet for markedsføringen i importmedlemsstaten, gør det (objektivt) nødvendigt at foretage ompakning, for at den pågældende vare kan få en effektiv adgang til markedet i denne stat.
  15. det påvises, at ompakningen ikke kan berøre det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand, herunder i form af mangelfulde indlægssedler.
  16. producentens navn angives klart på den nye emballage.
  17. det angives klart på den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen af produktet.
  18. det ompakkede produkts præsentationsmåde ikke er af en sådan karakter, at den kan være skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme.
  19. varemærkeindehaveren forudgående orienteres om parallelimportørens markedsføring af produktet, og parallelimportøren efter forudgående anmodning udleverer vareprøver til varemærkeindehaveren. i forhold til spørgsmålet om kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne gøres det gældende, at pfizer ved ikke at bestride, at orifarm og handelsselskabet har været berettigede til at parallelimportere samt ompakke og ometikettere lægemidlerne har anerkendt, at pfizers distributionssystem bidrager til en kunstig opdeling af markederne. det må lægges til grund som uomtvistet, at det har været objektivt nødvendigt at ompakke og ometikettere de pågældende produkter. det objektive nødvendighedskriterium finder kun anvendelse på selve ompakningen og udstrækkes ikke til den nærmere fremgangsmåde og form herfor. ved vurderingen af lovligheden af handelsselskabets egen - 27 - udformning af emballagen skal der derfor tages udgangspunkt i
  20. betingelse som angivet ovenfor. det har ikke været muligt for handelsselskabet at opfylde lægemiddelstyrelsens krav om dansksprogede oplysninger på den ydre pakning uden at tildække i øvrigt blot et af de i alt tre originale påsatte varemærker, xalatan, på den franske pakning og angivelsen på den smalle side af ”pharmacia s.a.s., 1 rue lavoisier, 78280 guyancourt. fabrique par: pharmacia n.v./s.a., 2870 puurs – belgique”. den foretagne tillægsetikettering er heller ikke i strid med østre landsrets dom af
  21. marts 1999 mellem løvens kemiske fabrik og paranova a/s. herudover har handelsselskabet været nødsaget til at overdække den franske stregkode. handelsselskabet er ved sin tillægsetikettering ikke gået videre end, hvad der var nødvendigt for at kunne markedsføre det fra frankrig parallelimporterede produkt. tillægsetiketteringen er således ikke i strid med varemærkeloven eller markedsføringsloven. det er ubestridt, at handelsselskabet ved sin ompakning og tillægsetikettering ikke har berørt lægemidlernes originale tilstand. handelsselskabet har behørigt angivet producentens navn i overensstemmelse med ef‐domstolens retningslinjer herfor. angivelsen af pharmacia & upjohn ab som producent skyldtes, at dette netop tidligere var anført på pharmacias pakninger. på indlægssedlen var korrekt angivet ”nom et adresse du fabricant: pharmacia n.v./s.a.”. med angivelsen på pakningen må det kunne udelukkes, at der er risiko for, at forbrugerne bliver vildledt med hensyn til produktets oprindelse. forbrugerne kan således ikke få den opfattelse, at orifarm og handelsselskabet er indehavere af pfizers varemærke, eller at produktet er fremstillet under orifarm og handelsselskabets kontrol. subsidiært gøres det gældende, at manglende producentangivelse er så bagatelagtig, at den ikke har nogen reel betydning. det afgørende er, at forbrugeren ikke må vildledes med hensyn til produktets oprindelse, jf. c 1/81 (pfizer‐ sagen) præmis
  22. pfizer har ikke oplevet og vil ikke opleve nogen forvekslinger, misforståelser, gener, tab eller på nogen anden måde blive påvirket af handelsselskabets producentangivelse, hvorfor spørgsmålet er irrelevant ud fra en varemærkeretlig betragtning. hertil kommer, at pfizer først har gjort handelsselskabet opmærksom på fejlen efter at have været vidende herom i 1½ år. under hensyn hertil må pfizer alene som følge af formel passivitet anses for ikke lovligt at have bragt fogedforbudsinstituttet i anvendelse heroverfor, ligesom ethvert andet krav alene som følge af almindelig passivitet må anses for bortfaldet. hertil kommer, at handelsselskabet på de forud for forbuddet markedsførte - 28 - etiketter og pakninger anførte korrekt producentangivelse. den oprindelige og på tidspunktet for forbudssagen rettede fejlangivelse kunne derfor alene af den grund ikke danne grundlag for nedlæggelse af fogedforbud. handelsselskabet er ikke forpligtet til at angive producent på den i pakningen indlagte flaske, ligesom der ikke er angivet producent på den franske originalflaske. etiketten på flasken er godkendt af de danske sundhedsmyndigheder. det er ubestridt, at ompakkeren i overensstemmelse med ef‐domstolens retningslinjer herfor er behørigt angivet. det bestrides, at en parallelimportør er forpligtet til at give den ydre pakning for et ompakket produkt samme dimensioner som det originale produkt. det ompakkede xalatan produkts yderpakning er ikke dimensioneret på en sådan måde, at det har skadet varemærkets eller pfizers omdømme. pfizers varemærke xalatan er registreret som et ordmærke. handelsselskabet er ikke forpligtet til at anvende en figurmæssig udformning, men blot at gengive ordvaremærket, idet bemærkes, at en sådan gengivelse ikke indebærer en sådan præsentationsmåde, der kan være skadelig for varemærkets eller pfizers omdømme. det bestrides, at der er grundlag for at påberåbe sig markedsføringslovens § 1 i relation hertil. efter boehringer ii‐dommen finder det objektive nødvendighedskriterium ikke anvendelse på en parallelimportørs egen udformning af pakninger m.v., og lovligheden heraf må i stedet afgøres ud fra, om udformningen kan være skadelig for varemærkets omdømme. ef‐domstolen fastslog samtidigt, at co‐branding kan være lovlig. lovligheden beror på en konkret bedømmelse. orifarm og handelsselskabets udformning af indre pakninger ved tillægsetikettering og udformning af indlægssedler som det mindre i det mere kan ikke udgøre en inadækvat præsentation. udformningen af handelsselskabets emballage er ikke blot i overensstemmelse med de på markedsføringstidspunktet gældende mærkningsbekendtgørelser, men et udtryk for, at handelsselskabet og orifarm har tilstræbt at imødekomme lovgivningens intentioner om patientbeskyttelse og ikke at udnytte pfizers varemærkerettigheder. der kan tillige hentes støtte i den tyske højesterets afgørelse af
  23. juni 2007 i en sag mellem kohlpharma gmbh m.fl. og sanofi‐aventis omkring co‐branding. på baggrund heraf er orifarm og handelsselskabets trekant‐ og stribedesign ikke retsstridig og skader ikke omdømmet for pfizer, idet ompaknings‐ og producentoplysningerne sikrer mod forveksling, snyltning m.v. - 29 - det bestrides, at emballagen på de af orifarm og handelsselskabet ompakkede og tillægsetiketterede produkter har haft en sådan karakter, at der er sket skade på pfizer eller pfizers varemærkers omdømme, og at orifarm og handelsselskabets markedsføring og salg af de ompakkede og tillægsetiketterede produkter indebærer en krænkelse af

§ 4

og/eller markedsføringslovens § 1, ligesom pfizer ikke har skellig grund til at modsætte sig markedsføringen, jf.

§ 6, stk.

  1. der er ikke tale om en defekt, ufærdig eller ringe emballage. det bestrides, at orifarm og handelsselskabets udformning af pakninger og tillægsetikettering har haft en sådan karakter, at forbrugerne kan få den opfattelse, at handelsselskabet selv har udviklet og produceret produkterne. både handelsselskabet med trekantudformningen med grafiske markører og orifarm og handelsselskabet med stribeudformningen har varetaget loyale og lovlige patientsikkerhedsmæssige hensyn, der er med til at adskille de enkelte produkter fra hinanden. disse hensyn er omtalt i forarbejder til mærkningsbekendtgørelsen m.v. orifarm og handelsselskabets pakningsudformning er industrikonform. der er i henhold til lovgivning og retspraksis en forpligtelse for en parallelimportør af lægemidler at anføre parallelimportørens navn sammen med producentens, ligesom der skal angives danske informationer om præparatet med mere. orifarm og handelsselskabets etiketter er udført særdeles professionelt og lever til fulde op til den oprindelige emballages ”præg af professionalisme og kvalitet”. orifarm og handelsselskabet har løftet deres del af bevisbyrden. bevisbyrden skal ifølge boehringer ii præmis 53 deles mellem varemærkeindehaveren og parallelimportøren, således at parallelimportøren skal fremlægge et ”første bevis”, som så skal modbevises af varemærkeindehaveren. en parallelimportør er blot forpligtet til at bevise, at emballagen lever op til den sædvanlige standard for emballage til medicin, idet det herefter må være udgangspunktet, at en sådan standardmæssig emballage ikke kan skade varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme. pfizer skal for at løfte sin bevisbyrde bevise, at pfizer eller varemærket konkret har lidt skade på grund af den ompakkede emballage. et sådant bevis er ikke fremlagt. en dokumentation af omsætningsnedgang på de konkrete produkter er ikke tilstrækkelig, idet en sådan omsætningsnedgang vil være en naturlig konsekvens af, at der er et konkurrerende parallelimporteret produkt på markedet. det gøres gældende, at der er notificeret for alle produkterne, også tilbage i 1995‐1997, hvilket er dokumenteret ved henholdsvis notifikationsbreve, postkvitteringer og - 30 - telefonbeskeder. eventuelle krav som følge af manglende notifikation er bortfaldet ved forældelse og passivitet. handelsselskabet har fremsat tilbud til pfizer om, at du kunne få prøvepakninger af de påtænkte markedsførte produkter. for så vidt angår passivitet og forældelse, gøres det gældende, at der også inden for parallelimport af medicin kan indtræde retsfortabende passivitet, såfremt varemærkeindehaveren ikke rettidigt fremsætter indsigelse. vedrørende spørgsmålet om notifikation og varemærkeindehaverens reaktionspligt, hvorefter der skal tages hensyn til parallelimportørens interesse i at foretage markedsføringen hurtigst muligt, er der et skærpet krav til varemærkeindehaverens reaktionspligt i det hele taget, herunder for at der ikke skal ske materiel retsfortabelse som følge af varemærkeindehaverens passivitet. det fremgår af oversigten under sagens oplysninger, over for hvilke produkter orifarm og handelsselskabet gør gældende, at et eventuelt vederlagskrav og en forbudsbeføjelse er bortfaldet som følge af passivitet og forældelse. pfizer har ikke alene været fuldt bekendt med handelsselskabets markedsføring af de konkrete produkter, men har ofte også udbedt sig prøvepakninger. pfizer har efter at have modtaget de pågældende notifikationer og prøvepakninger ikke protesteret hverken over brug af egenudformning, tillægsetikettering, 1:1 (manglende bundtning), producentangivelse, overdækning af varemærke, manglende angivelse af producentsted og land, manglende brug af x i logoform og ®, inadækvat pakning eller tilsvarende, hvorfor orifarm og handelselskabet er blevet bibragt den berettigede forventning, at pfizer ikke senere ville gøre krav gældende i relation til pakningsudformningen. i relation til pfizers krav baseret på en eventuel krænkelse af dennes varemærkerettigheder og/eller en overtrædelse af markedsføringsloven for så vidt angår samtlige produkter, bortset fra xalatan produkterne samt salazapyrine 500 mg, 300 tabletter og salazapyrine entabs 500 mg, 300 enterotabletter, gøres det gældende, at pfizer har fortabt ethvert krav på grund af retsfortabende passivitet. der er forløbet op til knap 7 år uden indsigelser, hvilket indebærer, at pfizer ikke loyalt har forfulgt sit krav og har fortabt ethvert sådant som følge af forældelse (for perioden frem til
  2. januar 1997) og retsfortabende passivitet, jf. forældelseslovens § 1, nr. 5 og

§ 9, dennes analogi og/eller almindelige passivitetsgrundsætninger.

ved vurderingen af passivitetens tidsmæssige udstrækning gøres det gældende, at begyndelsestidspunktet i forhold til samtlige produkter er den oprindelige lancering af trekantsudformningen, uanset om den - 31 - efterfølgende måtte være blevet modificeret ved, at figurmærket orifarm blev fjernet i 1998, respektive den oprindelige lancering af stribeudformningen. det gøres gældende, at pfizers eventuelle erstatnings‐ og vederlagskrav fortabes endnu hurtigere end forbudsretten. pfizer har som følge af notifikationsproceduren en skærpet handlepligt og kan ikke blot afvente udviklingen. allerede i december 1997 ved dommen i sagen mellem boehringer og orifarm vurderede sø‐ og handelsretten, at trekantlogoet var en krænkelse af boehringers varemærkeret. pfizer burde være bekendt med denne dom. pfizers manglende protest mod den konkrete markedsføring efter modtagelse af notifikationerne har givet handelsselskabet en berettiget forventning om, at pfizer ikke på et senere tidspunkt kan fremsætte krav. i relation til udmåling af erstatning som følge af eventuelt krænkende handlinger er det alene relevant at inddrage handlinger, der ikke er undtaget for ansvar som følge af forældelse eller passivitet. det er uomtvistet, at beregning af eventuelt vederlag/erstatning i denne sag skal ske med 5 % af gip‐omsætningen. det forhold, at orifarm aldrig har benyttet trekantudformningen, må føre til frifindelse. orifarm har først påbegyndt de for nærværende sag relevante aktiviteter den

  1. januar
  2. orifarm kan ikke være solidarisk ansvarlig for handlinger, som er foretaget forud for selskabets etablering. forkert eller manglende angivelse af producent indebærer ikke en sådan krænkelse af pfizers rettigheder, at der skal betales vederlag herfor. hertil kommer, at pfizer ikke har dokumenteret et tab. det vil være åbenlyst uproportionalt med retspraksis, såfremt der skulle betales vederlag med 5 % som følge af forkert eller manglende producentangivelse. der var ikke grundlag for at nedlægge forbud over for orifarm og handelsselskabet for så vidt angår benyttelse af trekantdesignet, hvorfor der bør frifindes for denne del. med hensyn til fogedforbuddet har orifarm og handelsselskabet gjort gældende for det tilfælde, at retten skulle nå frem til, at handelsselskabets benyttelse af stribeudformningen ikke krænker pfizers rettigheder, men at handelsselskabet har angivet fejlagtig producent, eller at handelsselskabet ikke var berettiget til at tildække et af nogle af pfizers varemærker eller selskabets navn, at fogedforbud ikke burde være nedlagt som følge af manglende proportionalitet, jf. retsplejelovens § 643, stk.
  3. der er tale om mindre og mindre betydende krænkelser, og et forbud står ikke i forhold til den ulempe i form af økonomisk tab med mere, som handelsselskabet har lidt ved det nedlagte forbud. ved fogedforbuddet blev handelsselskabet pålagt at tilbagekalde de af sine produkter, der var hos grossister og apoteker på forbudstidspunktet. retsplejelovens § 641, stk. 1 og 2 - 32 - og bestemmelsens forarbejder samt relevant litteratur fastlægger klart, at fogedforbudsinstituttet ikke kan anvendes til at påtvinge en part til at forestå tilbagekaldelse af eventuelle retsstridige produkter, der er overgivet til næste omsætningsled. der kan alene pålægges handlinger, der er af forholdsmæssig underordnet karakter. pfizer er forpligtet til at erstatte handelsselskabets tab og tort som følge af det ulovlige forbud, jf. retsplejelovens § 648, stk. 1 og §
  4. pfizer burde have anmodet om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen efter at have formuleret sine påstande i justifikationssagen, idet sagens omkostninger herved kunne være nedbragt. rettens begrundelse og resultat ef‐domstolen har i en række afgørelser fastlagt de betingelser, der skal være opfyldt for, at parallelimportører kan tillades at ompakke og tillægsetikettere lægemidler, senest i boehringer ii. det fremgår af denne afgørelse blandt andet, at nødvendighedskriteriet alene finder anvendelse på selve den omstændighed, at der foretages ompakning, ikke fremgangsmåden eller formen, der benyttes ved gennemførelsen af denne ompakning (præmis 38), at co‐branding i princippet kan være til skade for varemærkets omdømme, og at det tilkommer den nationale domstol at tage stilling hertil (præmis 45 og 46). sø‐ og handelsretten skal herefter tage stilling til, om orifarm og handelsselskabet efter de almindelige danske varemærke‐ og markedsføringsretlige bestemmelser har krænket pfizers eller tidligere rettighedshavres omdømme eller på anden måde har handlet retsstridigt ved at anvende sine egen emballage påført pfizers eller pharmacias mærker. det lægges til grund, at pfizer har registreret xalatan som et ordmærke, ikke som et figurmærke. symbolet for et registreret varemærke, ®, er ikke en del af det registrerede ordmærke. retten finder ikke, at orifarm og handelsselskabets tillægsetikettering med stribedesignet kan sammenlignes med det trekantsdesign, som orifarm og handelsselskabet tidligere anvendte, og som højesteret har underkendt, idet stribedesignet er for lidt distinktive til at udgøre et design, således at de kan forbydes, også når henses til behovet for tydeliggørelse af forskelle mellem lægemiddelpakninger. stribedesignet medfører således ikke en ulovlig co‐branding ved at være placeret ved siden af originalproducentens eget varemærke. retten er af den opfattelse, at stribedesignet som sådant ikke udgør en risiko for - 33 - forveksling, og at det fremgår af emballagen, at orifarm og handelsselskabet har importeret og ompakket/til‐lægsetiketteret produkterne, mens pfizer – eller dennes rettighedsforgængere – er producent. som følge heraf finder retten, at den tillægsetikettering, som orifarm og handelsselskabet har anvendt som vist på bilag 4 ikke er krænkede for pfizers varemærkes omdømme, og orifarm og handelsselskabet frifindes herefter for pfizers påstand
  5. for så vidt angår spørgsmålet om udseendet af de tillægsetiketterede produkter finder retten ikke, at tillægsetiketteringen på yderemballagen som vist på bilag 4 er uordentlig. i forhold til flasken som vist på bilag 4a har orifarm og handelsselskabet klæbet sin egen etiket over pharmacias etiket. på den originale franske flaske er der anført et ®. retten finder imidlertid ikke, at det udgør en krænkelse af pfizers varemærkeret, at orifarm og handelsselskabet ikke har anført symbolet på sin etiket, idet symbolet ikke er omfattet af det ordmærke, som pfizer har registreret. på den franske flaske er det ikke anført, hvem der er producent. herefter, og i det producenten er angivet på yderemballagen, finder retten ikke, at den manglende producentangivelse på orifarm og handelsselskabets etiket udgør en krænkelse, hvorfor orifarm og handelsselskabet frifindes for pfizers påstand
  6. i forhold til trestyksemballagen som vist på bilag 6 har orifarm og handelsselskabet anført, hvem der er producent, og hvem der har ompakket produktet, ligesom symbolet ® er anvendt. derimod er det grønne x i logoform ikke gengivet på emballagen, men da pfizers varemærke er registreret som ordmærke og ikke som figurmærke, finder retten ikke, at denne udformning udgør en krænkelse af pfizers varemærkerettigheder. herefter frifindes orifarm og handelsselskabet for pfizers påstand 3 hvad angår pfizers påstand 4 om selve pakningsudformningen og udformningen af flaskeetiketten gør det samme sig gældende, og det manglende grønne x i logoform og det manglende ® symbol udgør efter rettens opfattelse ikke en krænkelse af pfizers varemærkerettigheder. det er alene producentes navn, som skal anføres, ikke produktionsstedet. retten finder derfor, at angivelsen på bilag 6 af ”pharmacia n.v./s.a.” er tilstrækkelig. endvidere er der angivet forkert producent, ”pharmacia & upjohn ab”, på emballagen gengivet på bilag 5, der efter det oplyste var navnet på producenten indtil den
  7. januar 2001, efter hvilken dato producenten er pharmacia n.v./s.a., puurs, belgien. under hensyn til, at det er samme virksomhed, og at der ikke er risiko for, at forbrugeren bliver - 34 - vildledt om oprindelsen af produktet, findes producentangivelsen at måtte anses for tilstrækkelig. samlet set finder retten herefter ikke, at det af fogedretten i odense den
  8. januar 2002 nedlagte forbud er nedlagt med rette, hvorfor forbuddet ophæves. herved frifindes orifarm og handelsselskabet for pfizers påstand 5, mens orifarm og handelsselskabets påstand 2 tages til følge. i forhold til spørgsmålene omkring forældelse og passivitet lægges det til grund, at handelsselskabet har haft parallelimporterede produkter på markedet siden 1995, idet der i de første år anvendtes pakninger med trekantdesign og fra august 2000 pakninger med stribedesign. det har ikke efter det oplyste været muligt at finde alle notifikationsbreve tilbage fra
  9. retten finder det tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er sket notifikation tilbage i
  10. for så vidt angår de produkter, der har været markedsført, solgt og eksporteret i emballage med trekantdesign finder retten, at orifarm har været uberettiget til at foretage den anførte co‐branding med trekantdesignet. imidlertid bortfalder denne del af pfizers krav, bortset fra kravet vedrørende produktet arthrotec, på grund af passivitetsperioder på minimum 3 år og 4 måneder. vedrørende produkterne arthrotec 100 tabletter og arthrotec 20 tabletter, hvor trekantdesignet blev anvendt, udgjorde passivitetsperioden imidlertid kun 2 år og 10 måneder, hvorfor retten ikke finder, at pfizers krav i disse tilfælde er bortfaldet. ifølge de fremlagte oplysninger har orifarm solgt arthrotec produkter i perioden 1997‐2001 for et samlet beløb på 3.139.500 kr. efter fradrag af 7 % grossistavance kan der beregnes vederlag med 5 %, hvilket udgør et samlet vederlag i henhold til pfizers påstand 7 på 145.986,75 kr. med tillæg af renter som påstået. da retten ikke finder, at orifarm og handelsselskabets co‐branding i form af anvendelse af stribedesignet udgør en krænkelse af pfizers rettigheder, skal der ske frifindelse for pfizers påstand 8a og 8b. for så vidt angår orifarm og handelsselskabets erstatningspåstand som følge af det ulovligt nedlagte og forfulgte fogedforbud, tager retten den principale påstand til følge, hvorefter pfizer skal betale 311.211,00 kr. med tillæg af renter som påstået i erstatning til orifarm og handelsselskabet. i dette beløb er inkluderet udgifter forbundet med uberettiget tilbagekaldelse, udarbejdelse og håndtering af ny emballage, køletransport samt kasseret - 35 - emballage fra lager, hvilket retten finder, at orifarm og handelsselskabet er berettiget til at få erstattet. retten finder, at pfizer skal betale delvise sagsomkostninger til orifarm og handelsselskabet med 100.000 kr. der lægges herved vægt på, at orifarm og handelsselskabet har fået medhold i sin påstand om, at fogedforbuddet var ulovligt nedlagt og forfulgt, men at de af orifarm og handelsselskabet påberåbte formalitetsspørgsmål faldt ud til pfizers fordel. thi kendes for ret handelsselskabet af 5/1 2002 a/s skal inden 14 dage til pfizer aps betale 145.986,75 kr. med procesrente fra *sagens anlæg den
  11. januar
  12. det af fogedretten i odense den
  13. januar 2002 nedlagte fogedforbud ophæves. i øvrigt frifindes orifarm og handelsselskabet af 5/1 2002 a/s. pfizer aps skal inden 14 dage til orifarm og handelsselskabet af 5/1 2002 a/s betale 311.211,00 kr. med procesrente fra *sagens anlæg den
  14. januar
  15. i delvise sagsomkostninger skal pfizer aps inden 14 dage til orifarm a/s og handelsselskabet af 5/1 2002 a/s betale 100.000 kr. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. uffe thustrup mette christensen kai wöldike bested dommen berigtiget den
  16. marts 2008, jf. retsplejelovens § 221, stk. 1 således *sagens anlæg den
  17. januar
  18. mette christensen - 36 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.