h004800r - kj | Europaius

h004800r - kj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

februar 2005 blev af retten i sagen h-48-02 steen gjelstrup transport a/s (advokat steen hvidt) mod 1) df logistik a/s (advokat carsten lorentzen) 2) danske fragtmænd a.m.b.a. (advokat carsten lorentzen) afsagt sålydende d o m: sagsøgeren, vognmandsvirksomheden steen gjelstrup trans- port a/s (herefter sgt), indgik i foråret 1999 en 4-årig ”kørselskontrakt” med dsb stykgods, en division under dsb. pr.
august 2000 blev dsb stykgods solgt af dsb til det af sagsøgte 2, danske fragtmænd a.m.b.a., stif- tede selskab, sagsøgte 1, df logistik a/s (herefter df logistik), som opsagde kørselskontrakten med sgt til op- hør den
februar
sagens spørgsmål er, om sgt har krav på erstatning i anledning af df logistiks opsigelse - 2 - af sgt, der fandt sted med 6 måneders varsel under hen- visning til en kontraktbestemmelse (§ 19, stk. 5), som efter sgt’s opfattelse ikke kunne påberåbes af df logi- stik. påstande sgt har nedlagt endelig påstand om, at sgt og danske fragtmænd a.m.b.a. in solidum tilpligtes at betale sgt 4.476.743 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den
maj
df logistik og danske fragtmænd har nedlagt påstand om frifindelse. sgt’s påstand er opgjort som budgetteret resultat vedr. kørsel for dsb stykgods i perioden
marts 2001 til kør- selskontraktens ophørsdato den
februar
sagsfremstilling sgt beskæftiger sig med forskellige typer transport og har periodevis beskæftiget sig med stykgodstransport. i december 1998 udbød dsb stykgods 13 ”pakker” stykgods- transport i 11 distrikter i licitation. sgt havde på dette tidspunkt i forvejen udført opgaver for dsb og blev opfordret til at give bud. af udbudsmaterialet fremgår bl.a.: ”...
hvem er dsb stykgods. dsb stykgods er den del af dsb gods, der beskæftiger sig med transport af stykgods. transporten af styk- - 3 - gods udføres hovedsageligt som en kombination af lastbilkørsel til og fra dsb stykgodsterminaler i dagtimerne og jernbanekørsel mellem terminalerne om natten. herudover udføres der lastbilkørsel med styk- gods fra kunde til kunde og mellem terminalerne ind- byrdes. ...” sgt fik kontrakt på pakke 10 og pakke
sidstnævnte var en såkaldt ”tom pakke” uden fast kørsel, hvor vognmanden skulle stå til rådighed for dsb stykgods og udføre styk- godskørsel efter nærmere anvisning. udkast til ”kørselskontrakt” var en del af udbudsmateria- let, og den mellem sgt og dsb stykgods henholdsvis den
marts og den
marts 1999 underskrevne kontrakt var li- gelydende med dette udkast. vognmanden havde ifølge kør- selskontrakten pligt til at anskaffe fornødent driftsma- teriel og bl.a. udstyre lastbilerne med nærmere specifi- ceret gsm udstyr. under overskriften ”kontraktperiode” fremgik af kørsels- kontraktens § 19 bl.a.: ”kørselskontrakten træder i kraft den
marts 1999 og ophører uden varsel efter 4 år, den
februar 2003 ... stk. 3 kørselskontrakten er i hele kontraktperioden ... uop- sigelig fra vognmandens side. ... stk. 5 dsb stykgods har endvidere uanset den aftalte uopsi- gelighed ret til, med et varsel på 6 måneder til ud- gangen af en måned, at opsige nærværende kontrakt så- fremt dsb stykgods beslutter at ophøre med at drive virksomhed med indenlandsk transport af stykgods pr. tog.” under overskriften ”overdragelse” fremgik følgende af § 20: ”dsb stykgods forbeholder sig i kontraktperioden med vognmanden at kunne overdrage udførelsen af sine op- - 4 - gaver på terminalerne til tredjemand.” sgt’s direktør steen gjelstrup havde i samarbejde med per gylling beregnet sgt’s priser til brug for tilbudsgivnin- gen. der er til sagen fremlagt to ikke-underskrevne ”aftaler” ”om befordring af stykgodsvogne”, den første, angiveligt fra marts 2000, mellem dsb stykgods og dsb gods, og den anden, angiveligt fra
maj 2000, mellem df logistik og dsb gods. begge ”aftaler” omhandler ”befordring af læs- sede stykgodsvogne indrangeret i stykgodstog på afsendel- sesstationen ...”, baseret på levering af 178 banevogne, som dsb gods skulle stille til rådighed til brug for be- fordring af stykgods mellem de forskellige godstermina- ler. i begge tilfælde er ”aftalen” gældende for perioden
januar 2001 til
december
opsigelse af ”afta- len” skal ske med mindst 6 måneder varsel, forstået såle- des, at en opsigelse vedr. perioden
januar 2001 til
juni 2001 skal ske senest den
juni 2000, og for perioden
juli 2001 til
december 2001 senest den
december
den
maj 2000 indgik dsb og df logistik en ”overdra- gelsesaftale” om salg af dsb stykgods til df logistik pr.
august
af aftalens pkt. 3.6 fremgår, at df logi- stik indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser ”i samtlige de kommercielle kontrakter, sælger har indgået som led i sædvanlig drift af stykgods, herunder ”vogn- mandskontrakter”, og kundekontrakter. i det omfang tred- jemands samtykke kræves for, at køber kan indtræde i sæl- gers sted, forestår sælger indhentelsen af et sådant sam- tykke ... hvis tredjemand ikke samtykker i købers indtræ- den, skal sælger opfylde forpligtelserne over for tredje- mand, i det omfang kontrakterne ikke kan opsiges umiddel- bart af sælger.” - 5 - den
maj 2000 udsendte dsb stykgods og df logistik (adm. direktør kjeld frederiksen) en ”kundeinformation” med oplysning om, at ”danmarks største transportsystem, danske fragtmænd, overtager dsb stykgods med virkning fra
august 2000”. af skrivelsen fremgik endvidere bl.a.: ”... danske fragtmænd ... er, målt på omsætning og håndte- ret tonnage, tre gange større end dsb stykgods. ... rent praktisk sker overdragelsen ved, at danske fragtmænd etablerer et nyt selskab, df logistik a/s, hvori dsb stykgods’ aktiviteter videreføres, således at vore kunder ikke umiddelbart mærker nogen ændrin- ger i forhold til vort nuværende samarbejde...” df logistik – underskrevet af adm. direktør kjeld frede- riksen - sendte den
juni 2000 en telefax til dsb’s vognmænd (18 – 20 i alt), herunder sgt. af telefaxen fremgik bl.a.: ”som bekendt overtager danske fragtmænd via selskabet df logistik a/s fra
august 2000 dsb stykgods. aftalen ... har naturligvis givet anledning til, at såvel ansatte som samarbejdspartnere til dsb stykgods har brug for en afklaring omkring selskabets fremtid og dermed deres situation. ... for vognmænd, der for nuværende har kontrakter med dsb stykgods, vil vi gerne i df logistik a/s afholde et personligt møde med den enkelte vognmand. på mødet vil vi dels orientere om fremtidsplanerne efter over- tagelse af dsb stykgods, dels gerne høre om vognman- dens planer og ønsker til et fortsat samarbejde med fragtmandssystemet, når aftalen med dsb stykgods ud- løber i henhold til kontraktens bestemmelser. ...” steen gjelstrup tog på vegne sgt imod tilbudet om et per- sonligt møde, der blev afholdt den
juni
df logistik havde den
juni 2000, to dage før mødet, sendt en telefax til thuri didriksen fra dsb gods, med anmodning om, at dsb stykgods senest den
juni 2000 - 6 - opsagde aftalen om togdrift for 2001, med følgende tilfø- jelse: ”vi agter ikke at indtræde i aftalen på de fore- liggende vilkår.” om vognmændene fremgik det af telefa- xen, der var underskrevet af kjeld frederiksen, bl.a.: ”vort ønske om maksimal handlefrihed i tilpasnings- og restruktureringsprocessen fører til et fornyet krav om, at dsb stykgods opsiger alle vognmænd, dog minimum de vognmænd der i henhold til vognmandskon- trakterne kan opsiges. opsigelsen skal ske senest den
juni
kontrakterne kan opsiges af to for- skellige grunde. den ene grund er ejerskiftet i dsb stykgods, der med aftalens indgåelse er en realitet. den anden grund er beslutningen om ophør af inden- landsk transport af stykgods pr. tog pr.
december 2000.” herefter fulgte en opregning i skemaform af opsigelses- grunde for ni vognmænd, hvis kontrakter ikke alle var enslydende. ud for sgt var gengivet opsigelsesgrunden i § 19, stk.
df logistik sendte samme dag også en telefax til vicead- ministrerende direktør i dsb, keld sengeløv, hvoraf bl.a. fremgik: ”... ånden for aftalens indgåelse [er] ikke længere ... tilstede ... togdrift for 2001 skal aftales inden
juni 2000, og vognmandskontrakterne vil ikke blive opsagt af dsb her pr.
juni 2000, og dermed løber disse videre ind i 2001 ... vi finder det helt uforståeligt, at dsb ikke efter købers udtrykkelige ønsker under forhandlingerne op- siger samtlige vognmandskontrakter i henhold til kon- traktens bestemmelser herfor ... vognmændene er fuldt ud klar over situationen og forventer en opsigelse. ... df logistik a/s skal hermed opsige togdriften til ud- løb
december
...” keld sengeløv besvarede begge df logistiks henvendelser i en skrivelse af
juni 2000, hvoraf bl.a. fremgik: - 7 - ”... her anfører du to forskellige begrundelser for, at dsb skulle opsige vognmandskontrakterne. der er imid- lertid ingen af de anførte begrundelser, der fordrer, at kontrakterne opsiges pr.
juni 2000 endsige, at danske fragtmænd behøver dsb’s hjælp til at frigøre sig fra kontrakterne. ...” på vegne ”foreningen af dsb vognmænd i danmark” rettede advokat steen hvidt i en skrivelse af
juli 2000 hen- vendelse til dsb stykgods, hvoraf fremgik bl.a.: ”... den eneste information, der er tilgået mine klienter, er en henvendelse fra direktør kjeld frederiksen, danske fragtmænd, amba, der overfor mine klienter har oplyst, at man i regi af df logistik a/s formentligt ville kunne etablere et samarbejde – i første omgang et samarbejde, der skulle forløbe til 31.
d.å. et fremtidigt samarbejde med danske fragtmænd amba ville, ifølge direktør kjeld frederiksen, være afhæn- gigt af, at den enkelte vognmand erhvervede en fragt- rute i regi af danske fragtmænd. med baggrund i ovenstående bemærkninger skal jeg med- dele, at jeg på foreningens medlemmers vegne tager forbehold for at ophæve samtlige de indgåede aftaler med dsb stykgods som væsentligt misligholdt af dsb stykgods, idet jeg samtidig må forbeholde mig at kræve erstatning ...” skrivelsen blev besvaret af dsb stykgods’ advokat i en skrivelse af
juli 2000, hvori advokat hvidts forbe- hold om ophævelse af kontrakterne og erstatning afvistes. af skrivelsen fremgik endvidere bl.a.: ”... for god ordens skyld bemærkes, at stykgodsaktiviteten i sin helhed inkl. kontrakter uændret overtages af df logistik a/s. vognmændene er blevet informeret bl.a. ved brev af
juni 2000 fra df logistik a/s. i øv- rigt har omtale fundet sted i dagspressen, ligesom bl.a. direktør per gylling modtog pressemeddelelse af
maj 2000” - 8 - i samme periode pågik der forhandlinger om et samarbejde mellem nogle af dsb vognmændene og dsv samson om styk- godstransport. umiddelbart før overtagelsen af dsb stykgods udsendte df logistik en meddelelse af
juli 2000 til dsb vognmæn- dene, herunder sgt, hvoraf fremgik bl.a.: ”velkommen i df logistik ... vi vil i efteråret 2000 tilstræbe ”business as usual” med uændret transportkoncept, it og administration. inden den
oktober i år vil vi, som oplyst, og ef- ter drøftelser med dig, meddele, hvorledes vi vil gennemføre produktionen i df logistik, når den ende- lige integration med systemet danske fragtmænd finder sted, formentlig allerede fra begyndelsen af det nye år. ...” i en skrivelse af
august 2000 rettede advokat steen hvidt på vegne 3 vognmandsvirksomheder, herunder sgt, henvendelse til df logistik. af henvendelsen fremgik bl.a.: ”... jeg skal ved nærværende bekræfte, at de ovennævnte vognmandsforretninger hermed accepterer, at df logi- stik a/s er indtrådt i aftalerne på vegne dsb gods. mine nævnte klienter ser frem til et konstruktivt og positivt samarbejde med df logistik.” i en telefax af
august 2000 opsagde df logistik, kjeld frederiksen, kontrakterne med vognmændene. af tele- faxen fremgik bl.a.: ”som nævnt tidligere analyserer df logistik for ti- den, hvorledes driften skal afvikles efter
januar
det er afgørende, at df logistik a/s får maksimal handlefrihed i driftstilrettelæggelsen og at de får afklaret deres situation. - 9 - derfor opsiger vi deres vognmandskontrakt med kortest muligt varsel i henhold vognmandskontrakten. opsigel- sen finder sted i henhold til kontraktens § 19, stk. 5 (beslutning om ophør af indenlandsk transport af stykgods pr. tog). df logistik a/s har besluttet at indstille togdriften pr.
december 2000, muligvis først
februar
vor beslutning er endnu ikke meddelt dsb og vi anmoder om, at de behandler denne information som fortrolig. vi står ved vort tilsagn om • ”business as usual” til
januar 2001, • helt eller delvist at forsøge at etablere mere langsigtede løsninger for dem og • en yderligere information inden
oktober
...” opsigelsen gav anledning til drøftelser og korrespondance mellem df logistik og advokat steen hvidt på vegne bl.a. sgt. i en telefax af
september 2000 til df logistik anførte advokat steen hvidt bl.a.: ”... mere væsentligt er det imidlertid, at selve opsigel- sesbestemmelsen ikke kan påberåbes af df logistik a/s, primært fordi df logistik a/s aldrig har drevet virksomhed, hvorefter de har transporteret gods på jernbane i danmark. ...” efter at df logistik havde sendt et juridisk responsum om dsb’s muligheder for at opsige kørselskontrakterne til advokat steen hvidt, anførte advokat hvidt i en skrivelse af
november 2000 til df logistik bl.a.: ”... jeg skal venligst gøre opmærksom på, at konklusionen i responsummet er forkert, hvilket vil kunne eftervi- ses ved en voldgiftsprøvelse af spørgsmålet. mine klienter er alle interesseret i at finde en kon- struktiv løsning, og ... (jeg) foreslår, at parterne processuelt aftaler, at der ikke kan gøres passivitet - 10 - eller andre indsigelser gældende ved, at sagen ikke allerede på nuværende tidspunkt indbringes til prø- velse for voldgiftsnævnet ...” skrivelsen blev besvaret af kjeld frederiksen, df logi- stik, i en telefax af
november 2000, hvoraf bl.a. fremgik: ”... skal vi fastholde, at såfremt ovennævnte vogn- mænd ikke ... uden forbehold accepterer df logistik a/s’ overtagelse af dsb vognmandskontrakter, vil dette få som konsekvens, at df logistik a/s alene vil tilsikre, at de nugældende vognmandskontrakter over- holdes, indtil de udløber den
februar
enhver form for yderligere samarbejde bortfalder ... dette gælder tillige et eventuelt samarbejde med fragtmandsvirksomheder og fragtcentraler, hvor der p.t. foregår en del overvejelser ... sagen skal afklares nu – enten vælger ovennævnte vognmænd den positive forhandlingsvej om samarbejde eller også fravælges denne gennem en voldgiftssag, som i så fald må afklares hurtigst muligt af hensyn til dsb’s eventuelle rolle heri. vi beklager dette skridt, men finder ikke, at en po- sitiv dialog om et fremtidigt samarbejde er forene- ligt med voldgiftssager parterne imellem.” to af vognmandsvirksomhederne, godstransport e. schondel- meier aps og o. thurah vognmandsforretning aps, valgte at anlægge voldgiftssag. ved en voldgiftskendelse af
no- vember 2001 blev det bestemt, at df logistik skulle be- tale erstatning til disse vognmænd med henholdsvis 5 mio. kr. og 2,5 mio. kr. den
november 2000 skrev sgt til sine ansatte. af skri- velsen fremgik bl.a.: der har i den senere tid gået mange rygter omkring det fremtidige samarbejde mellem sgt a/s og danske fragtmænd ... der er forhandlinger om det fremtidige samarbejde, vi har i dag ... talt med administrerende direktør for danske fragtmænd, som har godkendt denne - 11 - skrivelse ... vi vil derfor 100% afvise alle former for rygter, ingen sgt a/s chauffør er opsagt eller bliver opsagt, der vil blive kørsel enten i form af under entreprenør for andre fragtmænd, eller direkte som en del af df amba.” sgt indgik efterfølgende aftaler om stykgodstransport med j. nørgaard petersen a/s, danske fragtmænd sjælland og fredensborg fragt a/s, alle vognmandsvirksomheder i dan- ske fragtmænds regi. aftalen med j. nørgaard petersen a/s blev indgået ultimo november 2000 med kørselsstart den
januar
af et kontoudtog fra j. nørgaard petersen a/s fremgår, at sgt’s kørselsomsætning for j. nørgaard petersen i samarbejdsperioden
januar –
august 2001 var 1.652.080 kr. forbindelsen mellem sgt og de nævnte vognmænd blev formidlet af kjeld frederiksen, df logi- stik. ved siden af sgt’s faktureringer til fredensborg fragt modtog sgt i en periode månedsvise tilskud fra df logi- stik. det er ubestridt, at det samlede beløb, som blev ydet i tilskud, androg 420.000 kr., og at sgt’s omsætning hos fredensborg fragt i samarbejdsperioden
maj 2001 til
juli 2002 androg 3.761.953 kr. af en skrivelse af
juli fra df logistik til sgt frem- gik: ”vedr.: afregning maj måned ... som aftalt vil vi vurdere situationen. en endelig stillingtagen til et eventuelt yderligere tilskud for maj måned afventer resultatopgørelsen pr. juni
en ekstraregning på kr. 70.000,- for maj kan derfor ikke accepteres for nærværende.” i en skrivelse af
august 2001 rettede sgt henvendelse til df logistik, kjeld frederiksen, om tilskuddene. af skrivelsen fremgik bl.a.: - 12 - ”... vi har som du kan se i juli virkelig skåret til hver dag med antal vogne så det har præcist kunnet køre, det vil sige at vi akkumuleret et underskud på nuværende tidspunkt på 192.512 kr. ... vi har som tidligere nævnt ansat en medarbejder som møder kl. 04.00 hver morgen, det har helt klart givet færre timer på de andre biler, 1-2 timer dagligt pr. bil så det må siges at være en god investering, ud over det er vores økonomi meget anstrengt hovedsaglig på grund af nørregård smed os på porten med 4 time- løns vogne ... jeg håber vi kan drøfte det fremtidige samarbejde senere når i har overblik over den nye terminal ...” i en skrivelse af
september 2001 rettede sgt på ny henvendelse til df logistik. af skrivelsen fremgik bl.a.: ”... vi skal så hurtigt som muligt have et møde om sgt’s fremtid i df amba, der trækker nogle sorte skyer som vi skal have væk, vi er nødt til at vide om vi kun skal bruges som hjælpe vognmand indtil i er på plads, vores økonomi på fragtvogne er meget dårlige da vi har 1 vogn vedr. dfn og 4 vogne vedr. nørgaard stå- ende mere eller mindre stille ... jeg håber vi kan komme til en ordning som er rimelig i forhold til det tabte, vi har fra dag 1 rakt vores hænder frem til et samarbejde, men har kun fået endog meget ubehagelige oplevelser med en del af df’s vogn- mænd, for nær samarbejdet med leif lund ...” den
oktober 2001 besvarede df logistik, kjeld frede- riksen, sgt’s henvendelse således: ”tak for brev af
september 2001 ... i forlængelse af telefonsamtale omkring det fremti- dige samarbejde skal jeg anmode dig om at tage kon- takt med adm. direktør palle crown, danske fragtmænd sjælland a/s, da det er her, man tager beslutnin- gerne. jeg bidrager gerne, hvor det er muligt. df logistik a/s stopper aktiviteterne pr.
oktober 2001, og som følge heraf stoppes også alle tilskuds- ordninger incl. hjælpen til fredensborg fragt afta- len. også dette må du drøfte med danske fragtmænd sjælland a/s i forbindelse med vurderingen af det fremtidige samarbejde.” - 13 - advokat steen hvidt rettede den
december 2001 på vegne sgt henvendelse til danske fragtmænd sjælland a/s med krav om erstatning på 6.704.666 kr. med henvisning til den føromtalte voldgiftskendelse af
november 2001 og sgt’s revisors tabsopgørelse af
november
kravet blev afvist, og sgt indbragte sagen for sø- og handels- retten den
maj
danske fragtmænd sjælland har i en skrivelse af
juli 2002 til df logistiks advokat oplyst sgt’s ”samlede for- retningsomfang” med danske fragtmænd sjælland a/s i sam- arbejdsperioden, som var fra
marts til
oktober 2001, til 1,8 mio. kr. ekskl. moms. sagsfremstilling i relation til sgt’s tabsopgørelse af sgt’s årsregnskaber og øvrige bilag, udarbejdet af sgt’s revisor, reg. revisor niels jeppesen, fremgår bl.a.: i 1997 var sgt’s nettoomsætning 16,9 mio. kr. i 1998 var sgt’s nettoomsætning 22,1 mio. kr., resultatet før ekstraordinære poster 603.780 kr., og årets resultat 191.693 kr. i 1999 var sgt’s nettoomsætning 29,5 mio. kr., resultat før afskrivninger 3.360.063 kr., afskrivninger 1.439.551 kr., og årets resultat 473.909 kr. det er oplyst, at sgt dette år foretog omlægning af af- skrivningsprincipperne. - 14 - i ledelsens årsberetning betegnes resultat som ”tilfreds- stillende”, så meget desto mere som, at der i resultatet var indeholdt tab på debitorer på 431.898 kr., der ved- rørte regnskabsåret 1998, men blev nødlidende sent på året. sgt’s revisor har efter sagens anlæg udarbejdet en ”afde- lingsopdelt resultatopgørelse” for
af revisors på- tegning fremgår bl.a.: ”... afdelingerne er opdelt som dsb-kørsel og anden kør- sel. dsb-kørslen startede
marts
opdelingen af resultatet er foretaget ud fra følgende forudsætninger:
bilernes driftsudgifter er fordelt i samme forhold som fordelingen af omsætningen mellem dsb-kørsel og anden kørsel, hvilket i det væsentlige svarer til den faktiske fordeling af udgifterne.
lønninger til chauffører i øvrigt er fordelt i samme forhold som fordelingen af omsætningen mellem dsb-kørsel og anden kørsel.
gager og omkostninger i øvrigt er fordelt i samme forhold som fordelingen af omsætningen mellem dsb- kørsel og anden kørsel.
afskrivninger på både ejet og leaset biler m.v. er fordelt på grundlag af selskabets oplysninger om hvilke biler der er anvendt til dsb-kørsel og til an- den kørsel.
renteudgifter er f.s.v. angår leasingrenter for- delt som beskrevet i punkt
andre renteudgifter er fordelt forholdsmæssigt på grundlag af omsætningsfor- delingen. vi skal gøre opmærksom på, at resultatfordelingen in- deholder elementer af usikkerhed, men det er vor op- fattelse, at den foretagne opdeling i al væsentlighed giver udtryk for resultatfordelingen mellem de to af- delinger for regnskabsåret 1999.” årets resultat på 473.909 kr. var herefter opdelt såle- des: dsb-kørsel 1.190.226 kr., anden kørsel -716.317 kr. - 15 - revisor har endvidere udarbejdet et ”vognregnskab” for 1999, dateret den
december 2002, hvoraf bl.a. fremgår omsætning, dækningsbidrag og indtjeningsbidrag, specifi- ceret på de enkelte vogne. det fremgår af revisors påteg- ning, at der ikke er foretaget revision. også for 2000 har revisor udarbejdet en ”afdelingsopdelt” resultatopgørelse, ifølge hvilken årets nettoomsætning, 34,2 mio. kr., var opdelt på dsb-kørsel 9,2 mio. kr. og anden kørsel 24,9 mio. kr., hvilket gav et opdelt resul- tat for dsb-kørsel på 2.250.844 kr. og for anden kørsel på –1.649.680 kr. revisor havde endvidere udarbejdet et ”vognregnskab”. for 2001 var nettoomsætningen 30,8 mio. kr. og årets re- sultat 46.038 kr. af ledelsens årsberetning fremgik vedr. ”økonomisk udvikling”: ”resultatet ... er tilfredsstillende under hensynta- gen til den generelle afmatning i branchen og ... [at] selskabet har opsagt samarbejdet med 2 store kunder.” af note 1 til regnskabet fremgår en specifikation af net- toomsætningen bl.a. med en angivelse af de til df logi- stik relaterede omsætningstal. blandt øvrige kunder var nævnt fdb distribution med en omsætning på 7.692.096 kr. (2000: 7.987.000 kr.). af den afdelingsopdelte resultatopgørelse fremgår, at nettoomsætningen vedr. dsb-kørsel var 1,3 mio. kr. og for anden kørsel 29,5 mio. kr. tallene for årets resultat var hhv. 492.896 kr. og –446.858 kr. - 16 - tallene for dsb-kørsel og anden kørsel var i et afde- lingsopdelt budget for 2001 opgjort til hhv. 9,2 mio. kr. og 29,5 mio. kr. (nettoomsætning) og hhv. 2.279.377 kr. og 1.004.000 kr. (resultat). for 2002 var nettoomsætningen 26,5 mio. kr. og resultatet 23.325 kr. af ledelsens årsberetning fremgår vedr. udviklingen i regnskabsåret. ”resultatet ... er tilfredsstillende under hensynta- gen til følgende ekstraordinære påvirkninger. i 2001 opsagde selskabet samarbejdet med 2 større kunder, hvilket har bevirket, at der er frasolgt et større antal biler, såvel ejet som leaset. da frasal- get er foregået før end påregnet i den fastlagte af- skrivningsprofil, har det medført tab på i alt kr. 747.
i samme forbindelse anlægges erstatningssager mod de pågældende og der er i 2002 afholdt kr. 177.098 i om- kostninger til advokater og revisor. årets resultat på 23.325 kr. vil således have andra- get kr. 947.919 uden ovenstående ekstraordinære på- virkninger.” sgt’s oprindelige erstatningskrav, 6.704.666 kr., var af sgt’s revisor i den føromtalte skrivelse af
november 2001 til sgt opgjort som et indkomsttab med udgangspunkt i omsætningen ifølge regnskabet vedr. dsb-kørsel i 2000, 9.267.963 kr., reguleret med en dækningsgrad på 46,43 % og afskrivninger på 10,26 % - omregnet til 2 år. statsaut. revisor mogens andersen, der er revisor for danske fragtmænd, har til brug for nærværende retssag i en redegørelse af
februar 2003 kommenteret tabsopgø- relsen med den konklusion, at den er ”fejlbehæftet og usikker” og derfor ikke kan ”danne grundlag for en tabsbregning”. - 17 - forklaringer steen gjelstrup har forklaret, at han er direktør og ene- aktionær i sgt. i 1998 var virksomheden en alsidig vogn- mandsforretning med ca. 40 biler, der udover stykgodskør- sel fra kunde til kunde kørte med køl, halvfabrikata, dagligvarer etc. i 1998 begyndte et dag til dag samar- bejde med dsb, som blev afregnet på timelønsbasis. bi- lerne distribuerede til kunderne fra terminalerne. han blev opfordret til at byde, da ruterne for dsb stykgods blev udbudt i licitation. han fik per gylling, der tidli- gere havde været direktør i dsb stykgods, til at hjælpe med at udregne en tilbudspris, i hvilken der skulle tages højde for dsb stykgods’ krav til materiel og udstyr. det særlige ved aftalen med dsb stykgods var, at afreg- ning ikke som normalt skete til timetakst for faktisk kørsel. der var aftalt en dagspris som betaling for, at vognene, uanset det konkrete omfang af forbrugte timer, stod til rådighed i op til 10 timer pr. dag. det var så- ledes en sikker kontrakt. driftsherrebidraget var sat til 10%, da dsb var en vanskelig samarbejdspartner med mange møder og reguleringer. afregningen var ca. 20% højere end normalt. kørslerne for dsb stykgods skulle begynde
marts
sgt kørte fortsat for sine øvrige kunder, men der var ty- deligvis en afmatning i markedet. det var omkring juni 2000, at han hørte, at dsb stykgods var til salg, og han blev dybt rystet. han deltog i et møde med kjeld frederiksen den
juni
også de vognmænd, der havde andre typer kontrakter end sgt’s del- tog. de var kontraktmæssigt dårligere stillet end sgt. kjeld frederiksen oplyste flere gange, at det ville være ”business as usual”, og at man enten kunne vælge at være - 18 - med eller være imod danske fragtmænd. hvis man var ”med”, kunne man købe en rute eller, som vidnet gjorde, vælge at være underentreprenør. der blev ikke nævnt noget om opsi- gelse på mødet, som vidnet syntes var positivt. han følte sig sikker på, at han i hvert fald kunne køre i den re- sterende del af kontraktperioden i danske vognmænds regi, hvorefter materiellet ville være nedskrevet. han havde valgt side; han ville samarbejde, og han tiltrådte også efterfølgende, at df logistik indtrådte i vognmandskon- trakten. han var ikke med i forhandlingerne med dsv sam- son. i en telefonsamtale fik han at vide, at der ville komme nogle papirer til underskrift med en erklæring om at frafalde at gøre krav gældende. han husker ikke, om papirerne faktisk kom. han havde flere telefonsamtaler og et møde med kjeld fre- deriksen i tåstrup, hvor det forsatte samarbejde blev drøftet. han var klar over, at kørslen efter kontrakten, som han havde med dsb stykgods, ikke kunne forsætte uænd- ret, da bl.a. godsterminalen på hovedbanegården skulle lukke. han forventede dog uændrede indtjeningsforhold, og at kontrakten blev tilpasset den nye situation. da han modtog opsigelsen, blev han dybt skuffet. kjeld frederiksen havde jo flere gange sagt, at det skulle være ”business as usual”, og sgt havde klart tilkendegivet, at man ikke ville deltage i retssager mod df logistik. kjeld frederiksen formidlede kontakten til nogle vogn- mandsvirksomheder fra danske fragtmænd, j. nørgaard petersen a/s, city gods og fredensborg fragt, og sgt ind- gik aftaler med disse. kontrakten med j. nørgaard peter- sen var på timelønsbasis og rimeligt afregnet, men ikke på niveau med dsb-kontrakten. kørslerne for fredensborg fragt hang ikke sammen, hvilket kjeld frederiksen godt kunne se. sgt indgik en aftale med df logistik om til- - 19 - skudsbetaling til dækning af underskuddet. det var en kompensation både i forhold til markedet og i forhold til dsb kontrakten. selv medregnet de ydede tilskud var for- retningen lidt ringere end den, som han havde haft for dsb stykgods. samarbejdet med j. nørgaard petersen a/s ophørte efter et skænderi med frank nørgaard omkring nogle chauffører, som havde opsagt deres stilling hos sgt og var blevet ansat af frank nørgaard. han kunne ikke leve med, at han op- lærte chaufførerne, der herefter blot blev taget af nør- gaard. sgt blev opsagt af city gods i august
efter i oktober 2001 at have modtaget underretning fra df logistik om, at tilskuddene ville ophøre, havde han drøf- telser med leif lund fra fredensborg fragt, der var i samme situation som sgt. leif lund foreslog, at en af hans ansatte kunne overtage noget sorteringsarbejde, som sgt havde stået for, og han omtalte, at der ville komme prisstigninger på de tidligere dsb-kunder. der skulle kunne blive tale om en indtægtsstigning på 10 – 12 %, men da det ikke slog igennem, sagde sgt stop. sgt gav leif lund en måneds opsigelse, hvilket sgt ikke havde behøvet. det var blot en måneds yderligere underskud. da sgt den
marts 2001 begyndte at køre for city gods og den
april også for fredensborg fragt, var alle bi- ler på ny i drift. kjeld frederiksen talte med forskellige vognmænd og for- søgte at få nye aftaler i stand og at få sgt integreret i fragtmandssystemet. han gjorde, hvad han kunne. - 20 - opsigelsen af kørselskontrakten havde store økonomiske konsekvenser for sgt. meget af det indkøbte materiel, f.eks. anhængere, blev ikke anvendt, og virksomheden måtte afskrive materiellet over en længere årrække end de planlagte 4 år. en del biler blev solgt for at tilpasse vognparken. virksomhedens biler har hver et vognkort, hvor alle bi- lens udgifter og indtægter bliver registreret, således at det er muligt på et hvilket som helst tidspunkt at fore- tage en periodeopgørelse for hver enkelt bil. revisorop- gørelserne illustrerer størrelsen af hans tab. baggrunden for, at ”anden kørsel” i årene med dsb-kørsel var mindre rentabel, var bl.a., at kørslen med kølevarer for fdb gav underskud. samarbejdet med fdb ophørte i
kjeld frederiksen har forklaret, at han er administre- rende direktør i danske fragtmænd a.m.b.a., der består af 150 selvstændige fragtmandsvirksomheder med en samlet om- sætning i 1999 på ca. 1 mia. kr. danske fragtmænd stif- tede df logistik med det formål at overtage dsb stykgods. ved aftalen om køb af dsb stykgods, der havde en årlig omsætning på ca. ½ mia. kr., indtrådte df logistik i alle forpligtelser og aftaler, herunder mht. personale, kunder og vognmandskontrakter. med i købet fulgte 6 godstermina- ler og godstog til transport mellem terminalerne. df logistik havde haft adgang til dsb stykgods’ vognmands- kontrakter og var klar over de forskellige opsigelsesbe- stemmelser i kontrakterne. df logistik overtog en virksomhed med et koncept, der ikke umiddelbart kunne overføres til danske fragtmænd. df logistik underskrev ikke aftalen om befordring af styk- - 21 - godsvogne for 2001 (bilag d), fordi togkonceptet ikke skulle fortsætte længere end strengt nødvendigt. da df logistik endnu ikke havde overtaget dsb stykgods, anmo- dede vidnet i juni 2000 dsb gods om at opsige aftalen om togdrift for
når kontrakterne, herunder vognmands- kontrakterne, var opsagt, havde df logistik sikret sig den nødvendige fleksibilitet til at løse opgaven. under salgsforhandlingerne med dsb var der indgået en mundtlig aftale om, at dsb skulle stå for disse opsigelser, men da dette ikke skete som aftalt, blev opsigelserne først fo- retaget efter overtagelsen. fra
januar 2001 blev der ikke længere kørt stykgods med jernbane, og ved udgangen af februar 2001 ophørte alle vognmandskontrakter, indgået med dsb stykgods. havde dsb opsagt som aftalt, ville kon- trakterne være udløbet pr.
december
det var df logistiks opfattelse, at en indtræden i vogn- mandskontrakterne krævede vognmændenes accept. 2 vognmænd fra nordjylland ønskede ikke at samarbejde med df logi- stik, og under en sag mod dsb fik de tilkendt erstatning. det er korrekt, at han på møder med vognmændene har sagt, at det ville være ”business as usual” frem til
decem- ber 2000, og han gav også tilsagn om, at alle vognmændene inden
oktober 2000 kunne regne med et personligt møde med ham. alle var helt på det rene med, at der ikke var en fremtid på samme vilkår som i samarbejdet med dsb. vognmændene, der kendte dsb-konceptet og vidste, at dette ikke kunne fortsætte i danske fragtmænds regi, var også klar over, at deres kontrakter ville blive opsagt. på mø- derne med vognmændene blev det skitseret, at de kunne vælge at få en underleverandørkontrakt, de kunne måske blive fragtmandsvirksomhed i danske fragtmænd, eller de kunne vælge ikke at samarbejde. - 22 - vidnet blev klar over, at vognmændene havde forhandlinger om et samarbejde med dsv samson, hvilket viser, at de vidste, at de ikke kunne fortsætte hos df logistik på uændrede vilkår. vidnet havde mange samtaler med steen gjelstrup, som fra starten var positiv, og som klart tilkendegav, at han ikke ønskede voldgiftssag, men samarbejde. vidnet har al- drig givet udtryk for, at kontrakterne kunne fortsætte uændret i 2½ år. hvis de var fortsat uændret, ville df logistik have haft en månedligt underskud på 20 mio. kr. df logistik modtog 192 mio. kr. i tilpasningstilskud for at overtage en virksomhed med underskud. tilskuddet skulle dække det løbende underskud og blev bl.a. anvendt som kompensation til de vognmænd, der pga. de overtagne dsb-kontrakter fik underskudsgivende ruter. på tidspunktet for opsigelsen den
august 2000 havde df logistik besluttet at indstille togdriften. af politi- ske grunde var det ikke godt for dsb, hvis det på det tidspunkt blev officielt, at togdriften skulle indstil- les, og vognmændene blev derfor anmodet om fortrolighed. df logistik kunne ikke acceptere en løsning, hvor vogn- mændene både ønskede at samarbejde og samtidig føre vold- giftssager mod df logistik. vognmændene blev derfor anmo- det om at træffe et valg. to vognmænd valgte at anlægge voldgiftssag, hvorimod steen gjelstrup valgte at fort- sætte samarbejdet. han havde den holdning, han hele tiden havde haft. han sagde direkte til vidnet, at han ikke øn- skede en voldgiftssag. alle dsb-kundeaftaler overgik den
januar 2001 til fragtmandssystemet, togdriften stoppede pr. denne dato, og danske fragtmænds ruter overtog distributionsopgaven. 750 medarbejdere fra dsb stykgods blev til 100 medarbej- - 23 - dere i fragtmandssystemet. alle terminaler, undtagen tau- lov, blev lukket. det var vidnet, der formidlede kontakten mellem steen gjelstrup og df virksomhederne j. nørgaard petersen a/s og fredensborg fragt. han kontaktede også danske fragt- mænd sjælland, hvilket førte til et samarbejde med sgt pr.
marts
vidnet kunne ikke selv give sgt opga- ver, men han kunne gøre sin indflydelse gældende. fredensborg fragt havde overtaget ruter med gods, der var dårligt prisfastsat. det var derfor nødvendigt, at sgt modtog tilskud, da kørslerne ellers ville blive under- skudsgivende. aftalen gik ud på, at steen gjelstrup hver måned opgjorde sine udgifter, hvorefter han fik et rundt beløb i tilskud. tilskuddet var på ingen måde en erstat- ning i forhold til den oprindelige kontrakt. det var med fredensborg fragt og sgt aftalt, at tilskuddene skulle betales til sgt. reelt var det et tilskud til fredensborg fragt, der kørte med det dårligt prisfastsatte gods. der blev også ydet tilskud til andre vognmænd i danske fragt- mænd. vidnet havde gerne set, at sgt blev vognmand i danske fragtmænd, men sgt var ikke interesseret heri eller kunne ikke løfte økonomien. frank nørgaard har forklaret, at han er bestyrelsesfor- mand i danske fragtmænd a.m.b.a. og direktør i vognmands- forretningen j. nørgaard petersen a/s. da stykgodsterminalerne lukkede, skulle transportopga- verne løftes af fragtmændene, og det var en stor opgave. danske fragtmænd meldte ud, at man ønskede samarbejde med dsb-vognmændene. - 24 - vidnets forretning havde brug for 10 biler til opgaven og indgik en underentreprenøraftale med sgt, der kunne bi- drage med 5 biler. samarbejdet begyndte den
januar
de kørsler, som sgt udførte, var i realiteten iden- tiske med dem, som sgt havde haft for dsb. samarbejdet ophørte efter en uoverensstemmelse omkring en leverance, hvor j. nørgaard petersen a/s måtte betale erstatning til kunden. kravet blev efterfølgende rettet mod sgt. det er korrekt, at en chauffør, der havde kørt for sgt, valgte ansættelse i vidnets virksomhed. det er helt normalt, at chauffører skifter ansættelsessted. erik schondelmeier har forklaret, at han i 1999 indgik en 4-årig, uopsigelig kontrakt med dsb. dsb stillede krav til udstyr og materiel, hvilket betød, at der skulle foretages en del investeringer. han blev derfor meget overrasket, da dsb stykgods blev solgt, og han fik et chok, da han modtog opsigelsen. kjeld frederiksen havde under drøftelser forud for overtagelsen i august sagt, at ”vi fortsætter som hidtil”, hvilket vidnet havde opfattet som uændret kørsel kontraktperioden ud. i tilknytning til opsigelsen anlagde han voldgiftssag mod df logistik. per gylling har forklaret, at han i maj 1996 blev formand for dsb vognmændene i danmark. hans opgave var at for- handle for vognmændene med samarbejdspartnere. inden da havde han været regionschef i dsb gods, region sjælland. dsb gods, der bestod af en afdeling for stykgods og en afdeling for hellast, havde en godsdirektør, mens hver afdeling havde en produktionschef. det egentlige ansvar lå hos den administrerende direktør. transport af hel- last, der typisk var større godspartier, skete med jern- bane fra punkt a til b. i dsb blev der arbejdet på at lave selvstændige selskaber for de enkelte divisioner, og der blev derfor også indgået ”kontrakter” mellem divisio- nerne, fx mellem dsb gods og dsb stykgods, med bestemmel- - 25 - ser om, at tvister skulle afgøres ved voldgift, uanset at der var en godsdirektør til at skære igennem. han hjalp sten gjelstrup med beregningerne til brug for tilbudet til dsb stykgods. der var tale om en meget god kontrakt, sammenlignet med tidligere dsb kontrakter, men dsb havde også stillet store krav til materiellet. han sagde til ole isgaard fra dsb stykgods, at det da ikke kunne hænge sammen med sådanne kontrakter, men ole is- gaard fastholdt konceptet med henvisning til nogle erfa- ringer fra busdrift. vidnets rolle var nok dobbelt. han ønskede også, at dsb stykgods kunne fungere. da han blev bekendt med, at dsb stykgods skulle sælges, havde han et møde med kjeld frederiksen, der dog ikke kunne oplyse meget ud over, at det ville være ”business as usual” året ud, at han ville give nærmere information i oktober, og at han ville forsøge at få integreret så mange af vognmændene som muligt i danske fragtmænd. vid- net havde ikke fantasi til at forestille sig, at df logi- stik ville opsige de nye og i princippet uopsigelige kon- trakter med vognmændene. det var forventeligt, at de øv- rige kontrakter, hvoraf flere var tæt på udløb, blev op- sagt. reg. revisor niels jeppesen har forklaret, at han som sgt’s revisor har udarbejdet tabsopgørelsen, som han kan vedstå. sgt fører et vognregnskab, hvor indtægter og ud- gifter er specificeret ud på den enkelte vogn. omsæt- ningstallene baserer sig på chaufførernes køresedler. chaufførernes løn føres på den bil, han kører. der tages højde for, at chaufførerne af og til skifter bil, f.eks. i forbindelse med at en bil er på værksted. vognregnska- bet har længe været anvendt i virksomheden. der kan ud- skrives for en hvilken som helst periode. de afdelingsop- - 26 - delte resultatopgørelser er udarbejdet til brug for sa- gen. ændring i afskrivningsprincipperne fra 1998 til 1999 med- førte en positiv virkning på resultatet for 1999 med ca. 800.000 kr. såfremt der ikke var ændret princip, ville årets resultat have været negativt med 300.000 kr., men hvis man yderligere indregner tabet på debitorer på 431.898 kr., som vedrørte året før, ville resultatet have været positivt med ca. 130.000 kr. det særlige ved kontrakten med dsb var, at den gav et langt bedre dækningsbidrag end andre kontrakter. normalt betaler kunden kun for faktisk kørt tid, men for dsb kon- traktens vedkommende skulle bilerne og chaufføren blot stilles til rådighed, og der blev betalt, uanset om bilen holdt stille. af anden kørsel havde sgt bl.a. kørsel for fdb. men der var mange problemer forbundet hermed og samarbejdet op- hørte i
en årsag til den omstændighed, at anden kørsel gav over- skud i de år, hvor der ikke var dsb kørsel, men underskud i de år, hvor der var dsb kørsel, kan være, at virksomhe- den koncentrerede sig om de store kunder, dsb og fdb, men måske forsømte de øvrige lidt. statsaut. revisor mogens andersen har forklaret, at han er revisor for danske fragtmænd a.m.b.a. transportbranchen er følsom. det centrale element er ka- pacitetsudnyttelse. en sædvanlig dækningsbidrag for en transportkontrakt er 25 %, for en god rute op til 30 %. en dækningsgrad på 46,63 %, som sgt’s erstatningsopgø- relse bygger på, er meget høj. - 27 - det er en forudsætning for at kunne lave en differentie- ret opgørelse vedr. forskellige kørsler, at tingene bli- ver holdt adskilt, så de enkelte omkostninger allerede fra starten bliver registreret rigtigt. når dækningsgra- den er lavere på ”anden kørsel” i 1999 end de øvrige år, kan grunden være, at omkostningerne ikke er registreret korrekt. at opdele omkostningerne korrekt er en meget vanskelig eksercits. det er bemærkelsesværdigt, at dæk- ningsbidraget på anden kørsel end dsb-kørsel falder, da dsb kommer ind i billedet, og stiger igen, da dsb-kørs- lerne ophører. han kender ikke vilkårene i sgt’s kontrakt med dsb, men det giver et andet beregningsgrundlag, at virksomheden var sikret betaling for et antal timer. den omstændighed får dog vidnet til i endnu højere grad at betvivle rigtigheden af en dækningsgrad på 46,63 %. kon- trakten må nærmest siges at have været urealistisk god. leif lund, fredensborg fragt, har forklaret, at sgt kom til at køre for fredensborg fragt efter forslag fra kjeld frederiksen. virksomheden havde brug for vognmænd i for- bindelse med danske fragtmænds overtagelse af dsb styk- gods. jernbandriften var ophørt ved årsskiftet 2000/
der blev forud for aftalen med sgt afholdt et møde, hvor også kjeld frederiksen deltog. under mødet kom det frem, at df logistik var villig til at yde et tilskud til sgt. aftalen blev sat sådan sammen, at fredensborg fragt skulle køre til sædvanlig pris, mens sgt skulle modtage tilskud fra df logistik. fredensborg fragt var ikke part i aftalen mellem sgt og df logistik. der var ikke økonomi i at køre dsb-kontrakterne, fordi priserne, som var base- ret på et- eller toårige kontrakter, var meget lave. kun- derne ønskede af den årsag ikke at genforhandle kontrak- terne. der var stor vilje fra sgt til at få samarbejdet til at fungere, men der var problemer med kvaliteten og - 28 - med ressourceanvendelsen. sgt brugte 4 – 5 biler, hvor ruterne var normeret til 3,5 – 4 biler. det var sgt, der med meget kort varsel ønskede samarbejdet bragt til ophør i juni
ved samarbejdets ophør lå den samlede omsæt- ning på 3,2 mio. kr. før moms. sgt’s begrundelse for op- sigelsen var, at de ikke kunne få økonomien til at hænge sammen. andre vognmænd fik tilskud, også fredensborg fragt – uaf- hængigt af samarbejdet med sgt. john steinmeier har forklaret, at han er logistikchef for danske fragtmænd, primært for storkøbenhavn. togdriften ophørte mellem jul og nytår
han deltog i den cere- moni, der fandt sted, da det sidste stykgodstog kørte ud. det var den sidste arbejdsdag i
danske fragtmænd havde kapacitetsproblemer i forskellige områder, bl.a. gentofte, hellerup og klampenborg, og sgt kunne med fordel afhjælpe disse problemer. der blevet la- vet et specielt setup for sgt, idet danske fragtmænd på- tog sig det administrative. det var hensigten at få sgt integreret i danske fragtmænd, og at sgt skulle have en byrute, men der var problemer med effektiviteten og kva- liteten. i forbindelse med ibrugtagning af tåstrup som stykgodscentral blev hele bystrukturen i storkøbenhavn taget op til revision. sgt ønskede ikke at deltage på de betingelser, der skulle være gældende efter strukturæn- dringen. betingelserne bestod bl.a. i, at sgt selv skulle stå for de administrative funktioner for en byrute. dette ville, når bortses fra modtagelse og behandling af rekla- mationer, højst tage en time om dagen for en virksomhed af sgt’s størrelse. der blev annonceret efter vognmænd til den nye struktur. det er rigtigt, at dragerne ikke kunne få økonomi i sine ruter, men de vognmænd, der i dag kører efter den nye struktur, har fin økonomi. - 29 - procedure sgt har anført, at sgt’s 4-årige kørselskontrakt med dsb stykgods var økonomisk attraktiv. baggrunden herfor var bl.a., at der blev stillet store krav til materiel og ud- styr, som nødvendiggjorde, at sgt foretog betydelige in- vesteringer. i forbindelse med df logistiks overtagelse af dsb styk- gods blev kørselskontrakterne givetvis gennemgået, men det blev overset, at der var to typer kontrakter, de gamle, der kunne opsiges, og de nye, herunder sgt’s, der ikke kunne opsiges. df logistiks direktør, kjeld frederiksen, tilkendegav overfor vognmændene, bl.a. under mødet den
juni 2000, at vognmændene kunne regne med ”business as usual”, men han anmodede samtidig dsb om at opsige alle kontrakter. kjeld frederiksen handlede på denne måde illoyalt overfor vognmændene, der ikke fik at vide, at df logistik gik ef- ter at få samarbejdet bragt til ophør med udgangen af året. det har givetvis været df logistiks intention hele tiden, at stykgodstransporterne på jernbane skulle op- høre. df logistik kunne ikke opsige kontrakten efter § 19, stk.
det var alene dsb, der kunne opsige. aftalen fra marts 2000 mellem dsb gods og dsb stykgods om befordring af stykgodsvogne lå efter sgt’s kørselskontrakt og kan ikke forringe sgt’s retsstilling. df logistik kunne ikke ved at indtræde i kontrakten opnå bedre ret end overdrageren. dsb var én juridisk person, og dsb stykgods blot en afde- ling/division. divisionerne var ikke opdelt i selvstæn- dige juridiske enheder, og i tilfælde af uenighed mellem - 30 - divisionerne var det op til godsdirektøren at skære igen- nem. df logistik overtog jo alene divisionen dsb styk- gods. § 19, stk. 5, ville kun kunne anvendes, hvis trans- port af stykgods via jernbane ophørte fuldstændigt. sgt accepterede uden forbehold, at df logistik indtrådte i kontrakten med hensyn til både rettigheder og forpligtel- ser, og df logistik burde have gjort opmærksom på, at df logistik herefter anså sig berettiget til at påberåbe sig § 19, stk. 5, og forbeholdt sig at opsige kontrakterne. dette skete ikke, hvilket er betegnende for kjeld frede- riksens adfærd. det gøres således gældende, at der, alle- rede fordi dsb stykgods ikke var en selvstændig enhed, ikke kunne ske overdragelse af jernbanedriften, der blev varetaget af dsb’s medarbejdere også efter overtagelses- dagen den
august
sgt, der havde foretaget betydelige investeringer, be- fandt sig i et dilemma, da df logistik opsagde kontrak- ten: skulle man anlægge retssag, eller skulle samarbejdet i stedet fortsætte. sgt protesterede imod opsigelsen og foreslog en ordning, hvor df logistik processuelt fra- faldt passivitet og andre indsigelser, mens mulighederne for en konstruktiv løsning blev undersøgt. dette afviste df logistik i en skrivelse af
november 2000, men man skrev ikke, at man krævede, at vognmændene skulle fra- falde krav om erstatning. det gøres gældende, at sgt ved sin accept af df logistiks indtræden ikke har mistet ret- ten til at påberåbe sig misligholdelse af kontrakten med erstatningsmæssige konsekvenser. sgt valgte at samarbejde i modsætning til 2 andre vogn- mænd, der valgte en voldgiftssag. sgt havde tillid til, at df logistik ville opfylde kontrakten. det var også et likviditetsmæssigt problem for sgt at afvente en vold- giftssag. sgt’s samarbejde med df logistik startede med kørslerne for j. nørgaard petersen den
januar
- 31 - det var aftalt, at sgt skulle have økonomisk kompensa- tion, hvis det skulle vise sig økonomisk nødvendigt. man skulle stilles, som om kørselskontrakten blev opfyldt. i forbindelse med sgt’s aftale med fredensborg fragt, som blev formidlet af kjeld frederiksen, ydede df logistik da også økonomisk kompensation til sgt på i alt ca. 420.000 kr. det bestyrkede sgt i opfattelsen af, at df logistik ville opfylde sin del af kontrakten. det gøres gældende, at der ikke er indtrådt passivitet fra sgt’s side. sgt var, bestyrket ved de løbende til- skudsbetalinger, efterladt i den berettigede forventning, at df logistik ville leve op til sine kontraktmæssige forpligtelser, og det var først i oktober 2001, at det stod sgt klart, at der ikke ville blive betalt yderligere tilskud, hvorefter samarbejdet ebbede ud. revisor niels jeppesen har under strafansvar bekræftet tabsopgørelsen, som er udarbejdet på grundlag af sgt’s regnskabsoplysninger, mod hvilke der ikke kan rejses ind- sigelse. tabsopgørelsen har været anfægtet af danske fragtmænds revisor ud fra hans almindelige kendskab til transportbranchen, men uden konkret kendskab til sgt’s meget fordelagtige kontrakt med dsb stykgods. tabsopgø- relsen kan lægges til grund, dog måske med den modifika- tion, at der muligvis må ske reduktion med hensyn til de tilskud, som sgt modtog i forbindelse med kørslerne for fredensborg fragt. danske fragtmænd a.m.b.a. er som paraplyorganisation med- sagsøgt i sagen, idet alle de aktiviteter, som df logi- stik købte fra dsb stykgods, efterfølgende blev overdra- get til dem. df logistik og danske fragtmænd a.m.b.a har særlig for så vidt angår danske fragtmænd anført, at der ubestridt ikke - 32 - har været kontraktmæssige relationer mellem sgt og danske fragtmænd. det var df logistik, der overtog driften af dsb stykgods og efterfølgende foretog afvikling i rela- tion til ansatte og vognmænd. det var alene kunderelatio- nerne, der senere blev overdraget til danske fragtmænd. dsb stykgods var ikke en selvstændig juridisk person, men en selvstændig division med det særlige stykgodskoncept, som blev overdraget til df logistik. opsigelsesbestemmel- sen i § 19, stk. 5, gav dsb stykgods en ret til at komme ud af kontrakten med 6 måneders varsel, hvis stykgodskon- ceptet ophørte. heri var i sig selv intet usædvanligt el- ler unaturligt. sgt var selvfølgelig også opmærksom på bestemmelsen, hvilket nok også var baggrunden for steen gjelstrups bekymring, da han hørte om salget til df logi- stik. df logistik overtog i enhver henseende dsb stykgods som forretningsenhed, herunder alle medarbejdere og ansatte i administrationen og på de enkelte terminaler. der blev betalt leje for terminalerne, og materiellet blev overta- get. df logistik overtog også aftalen med dsb om 178 tog- vogne, der blev stillet til disposition, og df logistik drev togdrift på fuldstændigt uændrede vilkår i en peri- ode. da df logistik ophørte med stykgodstransport via jernbane og fra starten af 2001 overgik til alene at be- nytte vognmandstransport, kunne df logistik i henhold til kørselskontraktens § 19, stk. 5, i august 2000 opsige kørselskontrakten overfor sgt med 6 måneders varsel, dvs. til
februar
det er ubestridt, at sgt havde til- trådt, at df logistik indtrådte i kontrakten. det vil al- tid være udgangspunktet, at den, der overtager en kon- trakt, indtræder i alle kontraktens punkter, og der skal foreligge særlige omstændigheder, for at nogle af en kon- trakts enkeltpunkter kan anses for undtaget. sådanne om- stændigheder foreligger ikke. - 33 - kjeld frederiksen handlede ikke illoyalt. det må lægges til grund, at oplysningerne om ”business as usual” angik tidsrummet frem til
januar 2001, men der var faktisk ”business as usual” frem til
februar
meddelel- sen om, hvordan vognmændene ville være stillet for frem- tiden, blev givet som lovet. det var ubestridt et reelt ønske for kjeld frederiksen at etablere et integreret samarbejde med sgt i danske fragtmænd, og han formidlede kontakt til og samarbejde med virksomheder i danske fragtmænds regi. sgt blev også tilbudt fast rute, men takkede nej. da df logistik opsagde kørselskontrakterne, forbeholdt vognmændene sig i første omgang deres rettigheder, da de mente, at opsigelserne var uberettigede. da det var nød- vendigt for df logistik at få afklaret situationen, med- delte df logistik ved skrivelse af
november 2000, at vognmændene nu måtte vælge, om de ønskede et samarbejde, eller om de valgte at anlægge voldgiftssag. to vognmænd valgte voldgift, mens to vognmænd, herunder sgt, valgte samarbejde uden forbehold af nogen art. sgt, der således har accepteret df logistik som samarbejdspartner, har fortabt retten til at gøre eventuelle misligholdelsesbe- føjelser gældende. sgt’s samarbejde med j. nørgaard petersen pr.
januar 2001, der blev formidlet af kjeld frederiksen, blev af- regnet på en helt anden måde end dsb-kørselskontrakten, og der blev ikke ydet tilskud af df logistik. tilsvarende med hensyn til sgt’s samarbejde pr.
marts 2001 med danske fragtmænd sjælland, som også blev afregnet efter modellen i danske fragtmænd. i sgt’s samarbejde med fre- densborg fragt fra april ydede df logistik tilskud. dette skyldtes, at dsb-godset var dårligt takseret, hvilket var tilfældet med flere af de dsb kundekontrakter, som df lo- - 34 - gistik overtog. der blev derfor også ydet tilskud til an- dre vognmænd. det må således afvises, at tilskudsbeløbene blev ydet til opfyldelse af den opsagte kørselskontrakt, og det er ganske uden betydning, at tilskuddet blev ydet til sgt og ikke til fredensborg fragt. tilskuddene skulle dække transporternes dårlige rentabilitet. denne sag er blevet anlagt under indtryk af kendelsen i den af de to andre vognmandsforretninger anlagte vold- giftssag. kendelsen blev afsagt den
november 2001, og sgt’s tabsopgørelse er fra den
november
men sgt kan ikke ”ride på to heste samtidig”. det fremgår af sgt’s regnskaber, at sgt ikke har lidt no- get tab som følge af df logistiks opsigelse af kontrak- ten. sgt realiserede ikke dårligere resultater hverken før eller efter dsb-kørslerne. det påståede tab er i en- hver henseende udokumenteret. rettens bemærkninger ved ”overdragelsesaftale” af
maj 2000 solgte dsb til df logistik den til dsb hørende forretningsenhed dsb stykgods. det lægges til grund, at overdragelsen, der skete med virkning fra den
august 2000, omfattede hele dsb’s indenlandske stykgodstransportvirksomhed, herunder personale, godsterminaler, transport mellem disse med godsvogne, samtlige kundekontrakter etc., og at den af dsb hidtil drevne virksomhed med indenlandsk stykgods- transport ophørte samtidig hermed. ved købet indtrådte df logistik ifølge overdragelsesafta- lens pkt. 3.6 i dsb’s rettigheder og forpligtelser i samtlige kommercielle aftaler, herunder vognmandskontrak- - 35 - terne. sgt tiltrådte for sit vedkommende den
august 2000 uden forbehold df logistiks indtræden i aftalerne. under disse omstændigheder findes df logistik at være indtrådt i kørselskontrakten med sgt for så vidt angår de rettigheder og forpligtelser, som ifølge kontrakten var tillagt dsb stykgods, herunder retten til at påberåbe sig opsigelsesbestemmelsen i kørselskontraktens § 19, stk. 5, hvorved bemærkes, at der ikke findes at være godtgjort omstændigheder, der kan begrunde, at df logistiks retlige position i relation til denne bestemmelse skal vurderes på en særlig og i forhold til de øvrige kontraktbestem- melser divergerende måde. herefter samt idet det lægges til grund, at df logistiks stykgodstransport pr. tog, der havde fundet sted siden overtagelsen af dsb stykgods, op- hørte med udgangen af året 2000, og at beslutningen om ophør var truffet på tidspunktet for opsigelsen af kør- selskontrakten med sgt den
august 2000, findes df lo- gistik at have opsagt kørselskontrakten kontraktmæssigt. i skrivelse af
november 2000 gjorde sgt’s advokat gæl- dende, at df logistiks opsigelse af kørselskontrakten var uberettiget, og foreslog, at df logistik undlod at gøre passivitet eller andre indsigelser gældende ved, at spørgsmålet ikke på dette tidspunkt blev indbragt til prøvelse ved voldgift. forslaget blev i en skrivelse af
november 2000 afvist af df logistik, der krævede det afklaret ”nu”, om sgt ville vælge samarbejde eller vold- giftssag. det er uomtvistet, at sgt – i modsætning til to andre vognmandsvirksomheder – valgte at indgå i et samar- bejde med df logistik, der allerede kort tid herefter formidlede kontakt til transportvirksomheden j. nørgaard petersen, med hvem sgt indgik en kørselsaftale med start pr.
januar
det lægges til grund, at sgt var fuldt klar over, at samarbejdet med df logistik/danske fragtmænd på en række punkter, herunder med hensyn til - 36 - afregningsmåde og ophør af jernbanedrift og brug af ter- minaler mv., ville adskille sig fra samarbejdet med dsb stykgods. retten lægger til grund, at sgt i flere sammenhænge over- for df logistik tilkendegav at frafalde voldgiftssag og gav tilsagn om samarbejde uden at tage forbehold i nogen henseende, herunder mht. en fremtidig voldgiftssag. det er ikke godtgjort, at der mellem sgt og df logistik blev indgået nogen aftale om, at sgt i et samarbejde med df logistik skulle stilles, som om kørselskontrakten fort- satte på uændrede økonomiske vilkår i kontraktens restlø- betid. retten finder således efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at tilskuddene til sgt i samar- bejdet med fredensborg fragt blev ydet af df logistik på andet grundlag end forklaret af kjeld frederiksen, dvs. til dækning af det driftsunderskud, som var en følge af at overtage forpligtelserne i henhold til de tidligere dsb-kundekontrakter, der var dårligt prissatte. under de således foreliggende omstændigheder sammenholdt med det tidsrum, der forløb, før sgt den
december 2001 rejste krav om erstatning og, mens sgt fortsat samarbej- dede med fredensborg fragt, den
maj 2002 udtog stæv- ning, finder retten, at sgt under alle omstændigheder ville have været afskåret fra at gøre erstatningskrav gældende med henvisning til df logistiks opsigelse den
august 2000, også selvom sgt’s standpunkt om, at df logistik ikke i kørselskontraktens § 19, stk. 5, havde grundlag for at foretage opsigelsen, havde været hævdet af sgt med rette. under hensyn til det anførte frifindes såvel df logistik og danske fragtmænd. - 37 - t h i k e n d e s f o r r e t: de sagsøgte, df logistik a/s og danske fragtmænd a.m.b.a., frifindes. inden 14 dage betaler sagsøgeren, steen gjelstrup trans- port a/s, 150.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte. claus forum petersen henrik dam benny jepsen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.