. sagen drejer sig ikke om anders herløv larsens eftergørelse eller anden uretmæs- sig brug af de informationer og tegninger, som kort- & matrikelstyrelsen måtte have ophavsret til, men derimod om hans brug af disse informationer og tegninger netop til det formål, lystsejlads, hvortil kort- & matrikelstyrelsen har bragt produktet i om- sætning. spørgsmålet om de immaterielle rettigheder til disse oplysninger, tegninger mv. er derfor irrelevant for sagen. - 8 - søkortet må anses for at have en defekt, fordi det ikke frembød den sikkerhed, som anders herløv larsen som lystsejler og bruger af kortet med rette kunne forven- te, jf.
. der er ingen grund til at forelægge spørgsmålet om, hvorvidt produktansvarsdi- rektivets artikel 2 skal fortolkes således, at udtrykket produkt også omfatter søkort og de heri indeholdte oplysninger, for ef-domstolen. direktivets § 2 definerer som produkt enhver løsøregenstand, og direktivet indeholder ikke nogen særlig undtagel- se for søkort eller andre produkter, der indeholder, anvender eller udbreder oplysnin- ger, uanset om disse er ophavsretligt eller i øvrigt immaterialretligt beskyttede. euro- pa-kommissionen har da også den
regler, jf. lo- vens § 13, og beløbsgrænsen for tingsskade i
kort & matrikelstyrelsen har således pådraget sig er- statningsansvar efter dansk rets almindelige regler ved at ”misse” overførelsen af de omtalte oplysninger i forbindelse med omlægningen fra analoge til digitale kort og ved ikke at trække kurverne rigtigt. kort- & matrikelstyrelsens advokat har anført, at der ikke er årsagssammenhæng. den manglende markering af grunden på 0,9 meters dybde og det stenede område - 9 - har ikke bevirket grundstødningen, som skete mindst 800 meter øst for den grund, der ved digitaliseringen ikke kom med på søkortet. anders herløv larsen har udvist egen skyld. han burde slet ikke have valgt den pågældende sejlrute øst om læsø, hvor der efter kim rulles forklaring ofte er havarier. han burde i stedet have valgt den sejlrute, som er angivet i ”den danske havnelods”, og som er sikker. det er kun selve det fysiske søkort, der kan anses for et produkt i forhold til produktansvarsloven og produktansvarsdirektivet, derimod ikke de informationer, som fremgår af søkortet, og som ikke kan betegnes som løsøre. begrebet produkt omfatter fysiske genstande, men ikke immaterielle ydelser. et søkort er et litterært værk, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 2, og undergivet stedsevarende ophavsret for kort- & matrikelstyrelsen. der er ikke grund til at forelægge dette fortolknings- spørgsmål for ef-domstolen. søkortet led ikke af nogen defekt, jf.
. søkortets angi- velser er ikke en garanti for bund- og dybdeforhold, og dette fremgår da også af kort- & matrikelstyrelsens publikationer, herunder bogen ”bag om søkortet”. hertil kommer, at produktet ikke er bragt i omsætning som led i erhvervsvirk- somhed, og der er derfor ikke grundlag for at pålægge kort- & matrikelstyrelsen an- svar som producent, jf.
1, nr.
at kort- & matrikelstyrelsen har ophavsret til søkort og derfor kan forbyde andre at eftergøre dem, kan ikke fritage kort- & matrikelstyrelsen for ansvar for de kort, som styrelsen selv bringer i omsætning mod betaling. styrelser, som sæl- ger deres produkter til forbrugere mod betaling, må anses for at bringe disse produk- ter i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, jfr.
1, og § 7, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med produktansvarsdirektivets artikel 3 og 7, nr.
5, idet det ikke frembød den sikkerhed, som med rette kun- ne forventes. havde grunden på 0,9 m og det stenede område, som var angivet i det analoge kort fra 1992, været angivet i det digitale kort fra 1998, som anders herløv larsen havde købt og anvendte, ville det derimod ikke have været tilrådeligt at sejle moars ark ad denne rute. skaden har derfor årsagssammenhæng med det defekte produkt, ligesom der foreligger adækvans. kort- & matrikelstyrelsen skal herefter på objektivt grundlag erstatte skaden, idet den er forårsaget af en defekt ved det søkort nr. 101 fra 1998, som kort- & ma- trikelstyrelsen havde produceret, jf.
der skal efter
1, fradrages et beløb på 4.000 kr. efter
begrænser loven imidlertid ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt. uanset at det i overensstemmelse med statskartograf hanne bergs forklaring lægges til grund, at man ved digitaliseringen af det ældre analoge søkort fra 1992 havde ”misset” oplysningerne om grunden på 0,9 m og det stenede område, og at kurverne, med den viden, som kort- & matrikelstyrelsen havde, burde være trukket et andet sted, findes det ikke tilstrækkelig godtgjort, at kort- & matrikelstyrelsen, der udgiver søkort også til varetagelse af offentlige myndighedsopgaver, herved har handlet så uagtsomt, at der er grundlag for at pålægge denne styrelse erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler og således uden fradrag af det nævnte beløb på 4.000 kr. ved tingsskade. thi kendes for ret kort- og matrikelstyrelsen skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse til alka forsikring a/s betale 229.191,70 kr. med procesrente fra den 2. januar 2003 samt sagens omkostninger med 40.000 kr. niels leth nielsen michael b. elmer jørn hansen - 12 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.