Obsah (4)

§ 157§ 95§ 161§ 158

kag udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 12. november 2015. b-28-14 s a/s under konkurs (advokat bo vadt christensen) mod x1 (advokat ole larsen e.o.) og b-72-14 s

§ 157, stk.

1, er herefter som udgangspunkt den

1. oktober 2012 til den
2. oktober
3. efter forkyndelse af kurators processkrift af
4. juli 2014 for x2 den
5. august 2014 blev ad- vokat chistina poblador efter anmodning fra x2 beskikket for ham den
6. august
7. ved e-mail af
8. januar 2015 anmodede advokat allan vistisen om at blive beskikket for x
9. efter bekræftelse fra x2 om ændring i beskikkelsen blev advokat allan vistisen den
10. marts 2015 beskikket for x2 og salær m.v. afregnet over for advokat chistina poblador med 9.900 kr. med tillæg af moms den
11. april
12. kurators processkift af
13. juli 2014 blev forkyndt for x1 den
14. november 2014 og advokat ole larsen blev beskikket for x1 den
15. december
16. ved kendelse af
17. juni 2015 blev sagerne akkumuleret efter anmodning fra kurator og under protest fra x
18. der er under sagens forberedelse udvekslet processkrifter mellem kurator, x1, advokat ole larsen og advokat allan vistisen. påstande -3- kurator i s a/s under konkurs har nedlagt påstand om, at x1 og x2 pålægges konkurskaran- tæne i tre år, subsidiært et af retten fastsat kortere tidsrum. x1 har påstået frifindelse, subsidiært at der pålægges konkurskarantæne for et af retten fast- sat kortere tidsrum. x2 har påstået frifindelse, subsidiært at der pålægges konkurskarantæne for et af retten fast- sat kortere tidsrum. oplysninger i sagen s a/s blev ifølge en fuldstændig rapport fra erhvervsstyrelsen stiftet den
19. april 2013 af x1, der ligeledes var registreret som direktør og bestyrelsesmedlem i selskabet fra stiftelsen og indtil konkursdekretet blev afsagt. udover x1 var p3 og p4 registreret som medlemmer af bestyrelsen. p3 udtrådte af bestyrelse den
20. juli
21. øernes revision registreret revisionsaktieselskab var registreret som revisor for selskabet fra stiftelsen og indtil den
22. november
23. registreret revisor henning olsen har ved e- mail af
24. februar 2014 til x1 oplyst, at han blev engageret til at stifte selskabet af en person ved navn p
25. ved e-mail af
26. marts 2014 har henning olsen fremsendt stiftelsesdokument og vedtægter for selskabet til kurator og har samtidig oplyst, at revisionsselskabet ikke er i besiddelse af bogføringsbilag, bogholderi, lister, kontrakter eller andet materiale. der er ikke indleveret årsrapport. stiftelsesdokumentet og vedtægterne fremstår som underskrevet af x
27. det fremgår endvidere af den fuldstændige rapport fra erhvervsstyrelsen, at selskabet blev stiftet med en kapital på 500.000 kr., som blev indbetalt kontant. henning olsen har oplyst, at selskabet blev kontantstiftet ved en konto i nordea, og han har endvidere oplyst konto- nummeret. revisionsselskabet har senere fremsendt en kontoudskrift vedrørende den på- -4- gældende konto til kurator. nordea har ved brev af
28. august 2015 oplyst, at s a/s’ navn og cvr-nummer ikke fremgår af bankens kunderegister, ligesom det oplyste kontonummer ikke fremgår af bankens bogføringssystem. endelig har nordea oplyst, at det kundenummer, der fremgår af den fremlagte kontoudskrift, ikke eksisterer. ifølge en udvidet personrapport for x1 fra erhvervsstyrelsen har hun alene været tilknyttet ledelsen i s a/s. af en udvidet personrapport vedrørende x2 fremgår, at han har været til- knyttet ledelsen i en række selskaber. ved ansættelseskontrakt af
29. maj 2013 mellem s a/s og x2 (tidligere p2), blev x2 ansat som konsulent. det fremgår af ansættelseskontrakten under pkt. 1, at ansættelsesforholdet var tidsubestemt. endvidere fremgår blandt andet af ansættelseskontrakten: ”…
30. arbejdsopgaver 2.1.
31. arbejdstageren er ansat som konsulent, herunder hjælp til opstart af virk- somhed og kasserer 2.2 arbejdstageren er ansat som konsulent i virksomheden og refererer til di- rektøren. 2.3 arbejdstageren skal i udøvelsen af sit arbejde iagttage de retningslinier, som ledelsen til enhver tid måtte fastsætte. 2.4 arbejdstageren skal til en hver tid udføre og adlyde foresatte udsagn. 2.5 hvis ikke arbejdstageren udfører ovennævnte betragtes dette som en væsent- lig misligholdelse af kontrakten.
32. arbejdstagerens løn & bolig 3.1 ved ansættelsesforholdets begyndelse er arbejdstagerens løn aftalt til kr. 50.000, - pr. måned. 3.2 lønperioden starter den
33. i måneden til og med den
34. i samme måned og med udbetaling den
35. i samme måned. -5- 3.3 det er aftalt, at s a/s står som lejer på p2’s private bolig og i den forbindel- se også betaler depositum, skab, wipp, pavillon herunder bore og stole. p2 be- taler selv sin egen husleje. overarbejde på grund af stillingens karakter i et vist omfang må påregnes, hvilket ved lønfastsættelsen er taget højde for, hvorfor der ikke ydes særskilt betaling herfor …
36. opsigelse 6.1 de første 3 måneder af ansættelsen anses som prøvetid, under hvilken for- holdet fra begge sider kan opsiges med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag, dog således at fratrædelse sker senest samtidig med prøvetidens udløb …” ansættelseskontrakten fremstår som underskrevet af x
37. ved opsigelse af
38. juli 2013 blev x2 opsagt. opsigelsen fremstår som underskrevet af x
39. s a/s havde konto i jyske bank, som x1 havde fuldmagt til. fuldmagten fremstår som un- derskrevet af x1 den
40. juli
41. af en posteringsoversigt vedrørende kontoen fremgår blandt andet en række større udbetalinger. af selskabets skattekontoudtog fremgår en række foreløbige ansættelser af moms, a-skat og am-bidrag. det fremgår af gældbogslisten, at der er anmeldt krav i selskabet for i alt 1.531.359,54 kr., hvoraf 3.875 kr. er § 93-krav, 34.857 kr. er § 95- krav og 1.492.627,54 kr. er § 97-krav. ved e-mail af
42. september 2015 har lg oplyst at have et samlet krav på 16.827 kr. i medfør af

§ 95

. -6- endvidere har teleselskabet firma1 (firma2 aps) anmeldt et samlet krav på 160.327,05 kr. det fremgår af nogle af de fremsendte fakturakopier, at de vedrører ”p6”. endvidere fremgår det af en kontooversigt, at en del af kravet vedrører ”restbinding”. firma3 har anmeldt et krav på 80.302,10 kr. det fremgår af de fremsendte fakturakopier, at de bl.a. vedrører køb af havelåger, diverse værktøj herunder en slagboremaskine og tøj, hvor leveringsmetoden er angivet som ”afhentet”, og der under ”deres reference” står ”afh. p7”. på en faktura vedrørende køb af bl.a. skruer er leveringsmetoden angivet som ”leveret”, og under ”deres reference” er anført ”afh. esbjerg; p7”. firma4 har anmeldt et samlet krav på 2.860,63 kr. det fremgår af de fremsendte fakturako- pier, at de vedrører køb af kontorartikler. leveringsadressen er angivet som s a/s’ adresse, og på nogle af fakturaerne er anført ”att.: p6”. firma5 har anmeldt et krav på 26.197,53 kr. vedrørende levering af garderobeskabe til adres- sen <, kbh. v. det fremgår af den fremsendte fakturakopi, at skabene blev leveret den

1. juli
2. udlejer af lejemålet beliggende <, kbh. v., firma6, har anmeldt et krav på 43.150,01 kr. som vedrører fraflytning og istandsættelse af lejemålet. det fremgår af den fremsendte dokumen- tation, at firma6 aps den
3. december 2013 fremsendte en flytteopgørelse til s a/s, c/o x2, at der den
4. december 2013 blev sendt vandregnskab for det fraflyttede lejemål til s a/s, c/o p2, og at der den
5. marts 2014 blev sendt varmeregnskab vedrørende lejemålet til s a/s, c/o x
6. skandinavisk incasso & kreditinformation aps har på vegne af firma7 anmeldt et krav på 1.155,28 kr. for tilslutning af en cooker på adressen <, 1561 københavn v. på den fremsend- te fakturakopi er ”deres ref.” anført som ”p6”. -7- endelig har firma8, som var udlejer af lejemålet beliggende <, kbh. k, der er det lejemål, som selskabet blev drevet fra, anmeldt et krav på 877.338,96 kr. kravet indeholder også skyl- dig husleje i opsigelsesperioden. x1 har foretaget politianmeldelse af x2 i forbindelse med sagen. forklaringer x1 har forklaret blandt andet, at hun gik ud af skolen i starten af
7. klasse og er uddannet so- cial- og sundhedshjælper. hun kom i kontakt med p2, da hun fandt et sælgerjob på jobcent- rets internet. hun kom ind til en ansættelsessamtale med p8, men det var p2, der underskrev hendes ansættelseskontrakt. selskabet havde da adresse på <, men hun kan ikke huske, hvad selskabets daværende navn. da de flyttede til <, hed selskabet selskab
8. på det tids- punkt arbejde hun stadig for p
9. hun, p3 og p4 fik kontrakt på, at de skulle var bestyrelses- medlemmer, og p2 spurgte, om hun ville være direktør. han sagde, at hun skulle ringe til kunder, ansætte og oplære medarbejdere m.v. p2 sagde, at han skulle have et billede af hen- des pas og sygesikringsbevis, fordi de skulle bruges til advokaten. hun gav p2 sit pas og sy- gesikringsbevis, som han scannede ind. hun vidste ikke noget om ansættelsen som direktør ud over det, som fremgik af kontrakten. længere henne i forløbet forsøgte hun at undersøge registreringerne. hun ringede til erhvervsstyrelsen for at finde ud af, hvem der ejede selska- bet. det ville de ikke oplyse. hun ringede flere gange og fik til sidst at vide, at papirerne var lavet af henning fra øernes revision. hun ringede flere gange til henning, og til sidst rin- gede han tilbage og oplyste, at han havde talt med p2 og p5, men at han aldrig havde mødt dem. hun kender ikke p
10. hun fik en ansættelseskontrakt fra både selskab2 og fra s a/s. hun underskrev den første ansættelseskontrakt, mens selskabet var hjemmehørende på <. den varede i tre måneder, og så fik hun en ny kontrakt. i forbindelsen med ansættelsen i s a/s skrev hun under på et papir vedrørende overdragelse af nogle aktiver. p2 forklarede hende, at aktiverne skulle overdrages til s a/s. først blev de overdraget fra p2 til hende og så fra hende til s a/s. det var to stykker papir, der var hæftet samme. der var ingen overdra- gelsessum, men blot opregnet nogle aktiver. hun spurgte p2, hvorfor tingene ikke kunne komme direkte fra ham til s a/s, og han sagde, at tingene skulle komme fra hende til selska- -8- bet, fordi hun var direktør. p2 lovede at give hende kopi af overdragelsesaftalen og hendes ansættelseskontrakt som direktør, men det fik hun aldrig. hun har ikke skrevet under på stiftelsesdokumentet for s a/s og heller ikke set det før i forbindelse med retssagen. det lig- ner hendes underskrift, der er på vedtægterne, men hun har ikke skrevet under på vedtæg- terne. hun har aldrig set papirer før og heller ikke skrevet under på dem. det er ikke hendes adresse, der fremgår af stiftelsesdokumentet, men det er hendes cpr-nr. hun har heller ikke skrevet under på p2’s ansættelseskontrakt og har ikke set kontrakten før. hendes underskrift var scannet ind på p2’s mac. hendes underskrift plejer også at være større. det var hende, der underskrev fuldmagten til banken. det skete lige efter, selskabets drift var begyndt. hun blev kaldt ind til p2, som sagde, at hun skulle skrive under på papirerne i banken, fordi det var hende, der var direktør i selskabet. de tog sammen en taxa ned til banken. hun gik ind og skrev under på fuldmagten, og p2 ventede udenfor. når p2 manglede penge, tog de sammen en taxa ned til banken. hun gik ind for at hæve penge, mens p2 ventede udenfor. nogle gange hævede hun 30.000-40.000 kr. p2 fik pengene umiddelbart efter, at de var blevet hævet. hun ved ikke, hvor selskabet havde konto tidligere, eller om selskabet benyttede p2’s konto. det var p2, som var daglig leder af selskabet, og hun rettede sig efter ham. hun af- holdt jobsamtaler og ansatte medarbejdere, åbnede og lukkede kontoret, men kunne i øvrigt hun ikke bestemme noget. hun godkendte p2’s salg af energisparepærer, som han solgte til en ”vild” pris. når hun havde godkendt et salg, tog p2 ordresedlerne med hjem for at pakke tingene sammen med sin kone. hvis der kom pakker retur fra kunderne, blev de lagt ind til p
11. posten blev lagt uåbnet ind til p2, ellers ville hun få verdens største skideballe. det var p2’s kone, p6, der stod for bogføringen. hun er ikke sikker på, om p6 var ansat i selskabet. en dag i sommerferien oplærte p6 hende at fakturere via ”billing”. p6 oprettede hende som bruger. hun skulle bare kopiere fra mapper, der allerede var oprettet. hun klikkede bare ind, hvad der var solgt, og så kom pris m.v. op. prisen var fastlagt på forhånd. hun printede fakturaer ud og lagde dem i en mappe beregnet til selskab3, som de havde en samarbejdsaf- tale med. det var p2, der stod for den videre forsendelse. hun kendte ikke noget til selskab3 ud over, at det var et inkassofirma. p2 eller p6 havde indgået aftalen med selskab3, hvorefter selskab3 skulle betale selskabet, når der var foretaget et salg, og så skulle selskab3 inddrive pengene hos kunderne. hun var blevet sendt hjem til p6 på p2’s hjemadresse på <, hvor hun mødtes med en repræsentant for selskab3 og underskrev en samarbejdsaftale. hun skul- -9- le underskrive, fordi hun var direktør. hun så ved den lejlighed, at p6 havde hendes pas på sin computer. der skete fakturering for lidt over 100.000 kr. til selskab3 pr. gang, men hun ved ikke, hvor mange stykker papir hun lagde i mappen til selskab
12. hun så p6 første gang, da hun underskrev aftalen med selskab3 og anden gang, da hun blev oplært i fakturering. på et tidspunkt påstod p3, at han ikke have fået sin løn og var meget utilfreds. hun ringede så til p2, som sagde, at hun skulle fyre p
13. sidste gang, hun så p2, på kontoret var i begyndelsen af august
14. efter selskabet var flyttet til <, blev de opsøgt af kreditorer på kontoret. hendes sidste dag på kontoret var den
15. august
16. der kom nogle personer, der var meget ubehagelige, og spurgte hende, om hun vidste, hvor p2 boede. det vidste de godt, for de havde selv leveret ting på adressen. hun kontaktede også politiet, fordi der også kom rockere. hun havde mistanke om, at p2 var stukket af. hun købte aldrig ting til selskabet, for det måtte hun ikke. p2 talte om, at han skulle til at sælge kontorartikler, men hun har ikke bestilt kontorartikler fra firma
17. hun staver ikke sit navn med ”e”. hun kender heller ikke noget til bestillingerne fra firma
18. hun kender heler ikke noget til en ansat ved navn p7, men p2 lavede sit navn om til blandt andet ”p9” og ”p7”, når han solgte varer. hun fik ikke løn som direktør, men har heller ikke kunnet få hjælp hos lg. hun har aldrig været i besiddelse af 500.000 kr., og hun har aldrig set så stort et beløb. x2 har forklaret blandt andet, at han var ansat som konsulent i s a/s. konsulentaftalen blev indgået mellem ham og x
19. de skrev begge under på kontrakten. han skrev under på det eksemplar, der blev i firmaet, og så fik han det eksemplar, som x1 underskrev. han blev an- sat for at hjælpe selskabet i gang. han havde tidligere drevet to virksomheder blandt andet selskab1, som havde haft den samme form for drift. x1 var ansat i selskab
20. driften fra sel- skab1 og det andet selskab, som han ejede, skulle videreføres i s a/s. han ville væk fra det, og derfor blev koncept, inventar mv. overdraget til s a/s, som skulle drives af x
21. han me- ner, at han har en fil med overdragelsesaftalen. han deltog ikke i stiftelsen af selskabet s a/s og har ingen indsigt i hverken vedtægter eller stiftelse. det var x1, der stod for det hele. navnet p5 siger ham ikke noget. de havde talt om, hvem der skulle være i bestyrelsen. be- styrelsesmedlemmerne i s a/s var alle tre ansat i selskab
22. han overdrog nogle ting til x1, som så videresolgte tingene til s a/s. han mener, at overdragelsessummen var på 500.000 kr. han kender ikke den nøjagtige værdi af de ting, der blev overdraget og ved ikke, om de var - 10 - 500.000 kr. værd. men prisen det var en del af hans ansættelseskontrakt og hans løn. det stod ikke direkte i ansættelseskontrakten. han fik derfor ingen kontant betaling i forbindelse med overdragelsen. han har kun fået den løn, der fremgår af ansættelseskontrakten, i to måne- der. han begyndte at arbejde i s a/s den
23. maj
24. han skulle sætte x1 ind i, hvordan tin- gene foregik. hun vidste en stor del, da hun havde stået for ansættelse, fyring m.v. i sel- skab1, men hun skulle sættes ind i regnskab, bogføring, fakturering m.v. han havde sin dag- lige gang i selskabet frem til opsigelsen. han blev opsagt, fordi x1 var "kørt i gear" og selv skulle stå for det hele. han har ikke talt med p3 eller andre om, at han var ejer af s a/s. han havde intet at gøre med udstedelse af fakturer til kunderne, da han bare var konsulent. han var med på råd, men han skulle ikke godkende alle beslutninger, for det hørte under x
25. han havde ikke noget at gøre med selskabets bankforbindelse. han fik løn ved, at x1 og han sammen tog hen til banken, hvor hun hævede nogle penge. dem fik han nogle af som løn, og hun beholdt selv nogle af pengene. han var med til at oprette selskab
26. hans kone p6 havde stået for fakturering i selskab1, så p6 mødtes med x1 for at sætte hende ind i, hvordan hun skulle fakturere. han kan ikke huske, om det var ham eller p6, der kontaktede selskab
27. x1 tog hjem til p6 og mødtes med en fra selskab3, hvor de aftalte, hvordan det skulle foregå fremadrettet. x1 havde sit pas med. han mener, at det var omkring den
28. maj.
29. kontorudstyret, der er bestilt hos firma4, er de kontorartikler, som de ansatte skulle bruge. det var p6, der foretog bestillingerne efter aftale med x
30. det er muligt, at han har af- talt med x1, at der skulle bestilles kontorartikler, og så har han bedt p6 om at gøre det. der var travlt med at komme hurtigt i gang. han kan ikke huske, om selskab1 købte kontorartik- ler hos firma
31. han har ingen tilknytning til esbjerg, og fakturaerne fra firma3 siger ham ikke noget. han har en svoger, der hedder p
32. han har ikke arbejdet sammen med sin svo- ger, men den pågældende har stået som direktør af et af hans selskaber på et tidspunkt. han er sikker på, at den p7, der fremgår af bygma fakturaerne, ikke er hans svoger. <, køben- havn v var hans og p6’s privatadresse i 2-3 måneder. han mener, at de boede på adressen i 7-9 uger. det var aftalt i hans ansættelseskontrakt, at s a/s skulle stå som lejer på lejekon- trakten. garderobeskabene fra firma9 blev leveret til hans privatadresse. skabet var også en del af hans ansættelseskontrakt. han flyttede fra adressen et par uger efter, at skabet var la- vet færdig. han ved ikke, om der var en senere levering. - 11 - p3 har forklaret blandt andet, at han kom i forbindelse med selskabet gennem en kammerat i foråret
33. han blev ansat efter en hurtig samtale med p
34. i den periode, hvor han var an- sat i selskabet, havde det adresse henholdsvis på <, ude ved < og på < på <. han arbejde- de for flere forskellige virksomheder i den periode, hvor han var ansat. virksomhederne hed selskab2 og s a/s. navnet selskab1 lyder genkendeligt. det var også en af de virksomheder, som han var ansat i. han skulle sælge microfiberklude og rengøringsmidler. medarbejderne fik nogle papirer med navne og telefonnumre på firmaer, som de skulle ringe til. han arbej- dede sammen med x1, som var teamleder. det var hende, som de skulle gå til, hvis der var noget, som de var i tvivl om. hun skulle også guide dem, hvis de ikke havde lavet tilstræk- keligt mange salg i nogen dage. derudover styrede p1 selskabet. han var der dagligt, indtil han pludselig forsvandt. p1 sad i receptionen og tog telefonen. der var ikke nogen ansat ved navn p6, mens han var ansat i selskabet, men havde måske været en kort tid før, at han blev ansat. han ved ikke, om p6 var p1’s kone. alle vidste, at det var p1, der ejede virksomheden, og at det var ham, der bestemte. det var p1, der tog dem til side, hvis de gjorde noget, som p1 syntes var forkert. x1 var bare daglig leder, som sørgede for, at medarbejderne havde det godt. posten blev håndteret af dem, der var på arbejde, og så blev den lagt i p1’s dueslag. han har ikke selv åbnet noget af posten. han har taget telefonen og lagt beskeder til p
35. når medarbejderne havde et salg, skrev de under på et papir, som de skulle lægge i en bakke, og så skulle det verificeres af p
36. p1 lagde ikke på noget tidspunkt skjul på, at det var ham, der ejede selskabet. p1 satte blandt andet nogle interne konkurrencer op for medarbejderne, men konkurrencerne kunne umuligt vindes. han fik løn i starten, men så begyndte det at gå ned af bakke. p1 sagde, at de kunder, som han have solgt til, sendte alt retur. medarbejderne skulle sælge et vist antal enheder for at nå en grundløn. han mener, at det var p1’s kone, der stod for lønkørsel. p8 kom også dagligt i virksomheden, men det stoppe, da p8 opdagede, at p1 var en ”platugle”. han stoppede selv, fordi p1 skyldte ham rigtig mange penge. han havde ikke fået nogen ansættelseskontrakt, og derfor kunne han ikke gå til fagforeningen. han tror, at han stoppede om efteråret 2013, hvor han blev fyret, fordi han ville snakke med p1 om sin manglende løn. han tog nogle sim-kort fra kontoret for at få lidt af det, som p1 skyldte ham. - 12 - synspunkter kurator har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf blandt andet fremgår følgende: ”< det gøres i henhold til påstanden, om at x1 skal pålægges konkurskarantæne, gældende, at x1 som direktør på selskabets vegne har tilladt gentagne køb på kredit, selvom det måtte stå hende klart, at selskabet ikke ville kunne betale ved forfald, idet hun vidste eller burde vide, at selskabet var stiftet uden reel indskudskapital og ikke ved ind- tægtsgivende virksomhed havde oparbejdet tilstrækkelig kapital til dækning af kredi- torerne, hvilket kan være en overtrædelse af straffelovens §§ 279 eller 298, nr. 1 at x1 som direktør i selskabet er ansvarlig for, at selskabet i strid med momslovens §§ 56 og 57 ikke har foretaget momsindberetninger eller underrettet told- og skatteforvalt- ningen om virksomhedens ophør med at drive registreringspligtig virksomhed senest 8 dage efter ophøret, jf. momslovens § 47, stk. 6, ligesom hun heller ikke har overholdt forpligtelser til at foretage relevante indberetninger af a-skat og am-bidrag, at x1 som såvel direktør og bestyrelsesmedlem i selskabet ikke har iagttaget bogførings- lovens krav om forsvarlig bogføring samt overholdelse af god bogføringsskik, jf. bog- føringslovens §§ 6-10, hvilket i grove tilfælde kan være strafbart i henhold til straffelo- vens § 302, at x1 ikke har varetaget sine forpligtelser som bestyrelsesmedlem i selskabet i henhold til selskabslovens §§ 115, idet der ikke er foretaget bogføring eller er sikret en forsvarlig selskabskapital, - 13 - at x1 ikke har varetaget sine forpligtelser som direktør i selskabet i henhold til selskabs- lovens §§ 117 og 118, idet der ikke er foretaget bogføring eller er sikret en forsvarlig selskabskapital, at x1 som direktør og bestyrelsesmedlem har fortsat virksomhedens drift, selv om hun måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab for selskabets kreditorer, < at x1 i brev af
37. november 2014 til sø- og handelsrettens skifteret har erkendt sit virke som daglig leder af selskabets virksomhed, og at hun dermed også har været vidende om sin rolle som stråmand i selskabet, uanset at selskabet reelt har været styret af x2, at x1 uanset om hun måtte anses for at have ageret stråmand kan pålægges konkurska- rantæne, idet hun var registreret som direktør og bestyrelsesmedlem i erhvervsstyrel- sens it-system, jf. betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne, s. 98, at x1 af ovennævnte grunde har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og at x1 følgelig bør pålægges konkurskarantæne i overensstemmelse med den nedlagte på- stand. det gøres i henhold til påstanden, om at x2 skal pålægges konkurskarantæne, gældende, at det følger af forklaringer fra både p10 og x1, at x2 har været den reelle leder og ejer af selskabet, og at x1 hovedsageligt har handlet efter instruks fra ham, at x2 som reel ejer og leder af selskabet på selskabets vegne har tilladt gentagne køb på kredit, selvom det måtte stå klart, at selskabet ikke ville kunne betale ved forfald, idet han vidste eller burde vide, at selskabet var stiftet uden reel indskudskapital og ikke - 14 - ved indtægtsgivende virksomhed havde oparbejdet tilstrækkelig kapital til dækning af kreditorerne, hvilket kan være en overtrædelse af straffelovens §§ 279 eller 298, nr. 1, at x2 som reel ejer og leder af selskabet er ansvarlig for, at selskabet i strid med momslo- vens §§ 56 og 57 ikke har foretaget momsindberetninger eller underrettet told- og skat- teforvaltningen om virksomhedens ophør med at drive registreringspligtig virksom- hed senest 8 dage efter ophøret, jf. momslovens § 47, stk. 6, ligesom han heller ikke har overholdt forpligtelser til at foretage relevante indberetninger af a-skat og am-bidrag, at x2 som reel ejer og leder af selskabet ikke har iagttaget bogføringslovens krav om for- svarlig bogføring samt overholdelse af god bogføringsskik, jf. bogføringslovens §§ 6- 10, hvilket i grove tilfælde kan være strafbart i henhold til straffelovens § 302, at x2 som reel ejer og leder af selskabet ikke har varetaget sine forpligtelser i henhold til selskabslovens §§ 115, 117 og 118, idet der ikke er foretaget bogføring eller er sikret en forsvarlig selskabskapital, < at x2 som reel ejer og leder af selskabet har tilladt, at x1 har ageret stråmand, at x2 af ovennævnte grunde har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og at x2 følgelig bør pålægges konkurskarantæne i overensstemmelse med den nedlagte på- stand. for så vidt angår x2 bestrides det endvidere, at der allerede nu skulle være forløbet så lang tid siden konkursdekretets afsigelse, at det ikke findes rimeligt at pålægge sagsøgte kon- kurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

2, idet sagen hovedsageligt er trukket ud som følge af < sagsøgtes skift af advokat < vedr. overtrædelse af straffeloven: - 15 - det bemærkes, at det ikke er under pådømmelse i denne sag, hvorvidt de sagsøgte har over- trådt eventuelle straffelovsbestemmelser. det gøres dog gældende overfor begge de sagsøg- te, at det ved bedømmelsen af, hvorvidt der foreligger grov uforsvarlig forretningsførelse er nødvendigt at forholde sig til overtrædelser af straffeloven, jf. hertil til bemærkninger til lovforslag nr. l 131, folketinget 2012-13, side 12, hvoraf fremgår følgende: ”… for så vidt angår konkursrådets overvejelser i relation til vurderingen af, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, er justitsministeriet enig i rådets synspunkt om, at kon- kurskarantæne typisk kun bør pålægges, når der er tale om forhold, der udgør en overtrædelse af straffeloven. efter justitsministeriets opfattelse udelukker det anførte imidlertid ikke, at meget grove overtrædelser af særlovgivningen, f.eks. af bogføringsloven eller en kombination af flere grove særlovsovertrædelser, efter omstændighederne vil kunne medføre konkurskarantæne…” < rigtigheden af de sagsøgtes anbringender bestrides endvidere i det hele <” x1 har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”< at x1 ikke har været vidende om, at hun var stråmand, at x1 ikke er stifter af selskabet, at selskabets stiftelsesdokumenter er forfalsket, idet x1 ikke har underskrevet dem, at x1’s underskrifter og person er blevet misbrugt af sagsøgte 2, < - 16 - at x1 har været i vildfarelse om, hvilke opgaver og forpligtelser hun som di- rektør havde, < at x1 har udvist forsvarlig forretningsførelse, at det ikke er rimeligt, at x1 skal pålægges konkurskarantæne under hensyn til hendes handlemåde og omstændighederne, at der i nærværende sag ikke foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, der kan begrunde et pålæg af konkurskarantæne<” x2 har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”< det gøres principalt til støtte for sagsøgte 2´s påstand gældende, at sagsøgte 2 ikke er omfattet af personkredsen, der i henhold til

§ 157, kan pålægges konkurska- rantæne.

sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at der skulle være tale om en stråmandskonstruk- tion som anført endsige på nogen måde nærmere redegjort for behovet for en stråmandskon- struktion, således at sagsøgte 2 reelt skulle have deltaget i ledelsen af selskabet. derimod er der faktuelle oplysninger, som tilsiger, at sagsøgte 2 ikke havde anden funktion, end som ansat konsulent, at bistå sagsøgte 1 i selskabets opstartsfase, hvilket udgjorde en periode på mindre end tre måneder< såfremt retten måtte finde, at sagsøgte 2 faktisk har udøvet ledelsesbeføjelser i selskabet, gø- res det subsidiært gældende, at sagsøgte ikke har medvirket til udøvelse af groft uforsvarlig forretningsførelse, der fører til, at sagsøgte 2 er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervs- virksomhed. - 17 - sagsøgte 2 har således ikke disponeret over selskabets konto og dermed likviditet, hvilket må anses som ganske afgørende for, hvorvidt sagsøgte 2 skulle have udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse. det kan derfor lægges til grund, at sagsøgte 2 alene har varetaget en funktion iht. den indgå- ede ansættelseskontrakt. der er ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgte skulle have ledet selskabet senere end et år forud for fristdagen, jf.

§ 157

. det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgerens undersøgelser alene har begrænset sig til ukritisk at gengivelse af efter det oplyste tidligere ansattes antagelser om sagsøgte 2’s del- tagelse i selskabets drift. uanset det forhold at kurator ikke har sat sig besiddelse af bogføringsmaterialet, så tør det lægges grund, at der dels ikke er foretaget en gennemgang af gældbogsanmeldelser, herun- der mhp. dels umiddelbart at kunne afvise/se bort fra hele eller dele af de anmeldte krav, dels at den drift, der måtte have fundet sted, vil være afspejlet i selskabets kontoudtog, dels at det baseret på oplysningerne i sagen kan lægges til grund, at der har været bogført, mens der var drift i selskabet, dels at det må antages, at der har været et beskedent antal ansatte, dels at det var sagsøgte 1 som afviklede selskabets aktiver og aktiviteter, dels at det beroede på sagsøgte 1’s forhold, at selskabet indstillede driften. det gøres derfor samlet set gældende, at de af sagsøgeren indleverede processkrifter, om end det har et vist omfang, ikke kvalitativt opfylder

krav om ”en udførlig fremstil- ling af de faktiske og retlige omstændigheder”, jf.

§ 161, stk.

1, nr. 2 og undladelse heraf kan ikke erstattes af mere eller mindre vidtløftige antagelser og bevisførelse i form af vidner, som ikke har den fornødne indsigt i selskabets forhold og således i bedste fald er åbenbar overflødig bevisførelse. - 18 - det gøres i øvrig gældende, at der allerede nu er forløbet så lang tid siden konkursdekretets afsigelse, at det under alle omstændigheder ikke findes rimeligt at pålægge sagsøgte kon- kurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

2. det kan i den forbindelse supplerende oply- ses, at sagsøgte 2 allerede de facto som følge af sin personlige konkurs har befundet sig i en konkurskarantænelignende situation< ” sø- og handelsrettens afgørelse for så vidt angår x1, lægger retten som ubestridt til grund, at hun var registreret som direk- tør i selskabet i en periode, som er omfattet af

§ 157, stk.

1, om konkurskaran- tæne. uanset om x1 var i vildfarelse om, hvad jobbet som direktør indebar, findes hun ved at indgå i selskabet som dettes ledelse udadtil at have medvirket til, at selskabet kunne indgå i aftaler og have en drift, som ikke var underbygget af en reel forretning. selvom x1 som på- stået ikke måtte have underskrevet på alle selskabets papirer, og selvom hun ikke opnåede nogen form for berigelse ved selskabets drift, ud over sin almindelige løn, findes hun ved sin medvirken, herunder ved ikke at sikre, at selskabets forpligtelser efter bogføringslovens og selskabslovens regler blev overholdt og ved at medvirke til hævninger på selskabets konto i jyske bank, at have udvist en så groft uforsvarlig forretningsførelse, at hun findes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. retten lægger videre til grund, at selskabets kreditorer har lidt betydelige tab som følge af selskabets drift. det forhold, at der i boet ikke har været midler til at fordringsprøve de anmeldte fordringer, medfører ikke, at de anmeldte fordringer kan eller skal tilsidesættes som værende uden betydning for rettens vurdering af ledelsens adfærd i selskabet. herefter, og under hensyn til hendes handlemåde og omstæn- dighederne i øvrigt, finder sø- og handelsretten, at det er rimeligt at pålægge x1 konkurska- rantæne, jf.

§ 157, stk.

1 og 2. den pålagte karantæne løber i tre år, jf.

§ 158, stk.

1, og regnes fra det tids- punkt, hvor kendelsen er endelig. for så vidt angår x2, lægger retten efter bevisførelsen, herunder særligt de forklaringer, som er afgivet af x1 og p3, til grund, at x2 i perioden fra selskabets stiftelse og i hvert fald frem til - 19 - august 2013 var og fungerede som selskabets reelle ledelse. retten lægger efter bevisførelsen videre til grund, at x2 har medvirket ved stiftelsen af selskabet, som efter hans egen forkla- ring skulle overtage hans tidligere selskab, og at han indsatte x1 som stråmand, mens han i virkeligheden selv styrede selskabet gennem sin ansættelse som konsulent, hvorved selska- bets manglende bogføring, manglende indberetning af a-skat og am-bidrag m.v. også er hans ansvar. retten lægger endvidere til grund, at selskabets kreditorer har lidt betydelige tab som følge af selskabets fortsatte drift. det forhold, at der i boet ikke har været midler til at fordringsprøve de anmeldte fordringer, medfører ikke, at de anmeldte fordringer kan eller skal tilsidesættes som værende uden betydning for rettens vurdering af ledelsens adfærd i selskabet. de betydelige tab findes at bero på x2’s groft uforsvarlige forretningsførelse, hvor- for han må antages at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. heref- ter, og under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder sø- og han- delsretten, at det er rimeligt at pålægge x2 konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

1 og 2. med hensyn til udmålingen af konkurskarantænen vedrørende x2 til et kortere tidsrum end tre år finder retten ikke i denne sag, at det forhold, at der er medgået mere end et år fra kon- kursdekretets afsigelse i denne sag kan medføre, at karantæneperioden nedsættes. heller ik- ke det forhold, at x2 som anført af sin advokat har befundet sig i en de facto konkurskaran- tænelignende situation kan tale for en nedsættelse. det bemærkes særligt, at x2 selv under sagen valgte at skifte advokat, hvilket medvirkede til at forsinke sagens behandling. den pålagte karantæne løber i tre år, jf.

§ 158, stk.

1, og regnes fra det tids- punkt, hvor kendelsen er endelig. x1 og x2 betaler sagens omkostninger, således som det er bestemt nedenfor. derfor bestemmes: x1 og x2 pålægges begge konkurskarantæne i tre år. - 20 - x1 betaler inden 14 dage sin andel af sagens omkostninger med 92.692 kr. x2 betaler inden 14 dage sin andel af sagens omkostninger med 105.067 kr. jeanette melchior (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den