1, nr. 8. det fremgår af forarbejderne til 1988-loven, at der efter 1973-lovens § 18, stk. 2, kunne ske tilbagekaldelse på grund af ”straffelovsover- trædelser eller overtrædelser af relevant særlovgivning d.v.s. overtrædelse af andre bestem- melser, der har sammenhæng med udøvelsen af vognmandsvirksomheden.” det fremgår end- videre, at denne adgang til at tilbagekalde tilladelser opretholdes, men at der med lovforslaget ”foreslås en udvidelse i adgangen til tilbagekaldelse, således at denne også skal kunne foreta- ges, såfremt overtrædelsen begås af personer, der optræder i virksomhedens interesse. der vil således ved grov eller gentagen overtrædelse af bl.a. bestemmelser om køre- og hviletid, overlæs og transport af farligt gods kunne ske tilbagekaldelse.” som eksempel på en anden overtrædelsestype, der er omfattet af 1988-lovens § 12, stk. 2,
1, nr. 8, er i forarbejderne nævnt reglerne vedrørende skatte- og afgiftsforhold. - 11 - ved en revision af busloven i 1990 skete der en tilsvarende ændring af buslovens regler om tilbagekaldelse, og en bestemmelse svarende til godskørselslovens § 12, stk. 2,
1, nr. 8, blev indsat i buslovens § 14, stk. 2,
1, nr. 8. på den baggrund finder højesteret, at tilbagekaldelsesbestemmelsen i taxilovens § 6, stk. 4,
1, nr. 7, må forstås sådan, at strafbare forhold, herunder også på- dømte strafbare forhold, kan indgå i forsvarlighedsvurderingen efter nr. 7, såfremt det eller de strafbare forhold er begået i forbindelse med erhvervsudøvelse. har forholdet ingen sammen- hæng med erhvervsudøvelse, kan spørgsmålet om tilbagekaldelse alene bedømmes og be- handles efter nr. 6, hvorefter der kan ske tilbagekaldelse, hvis den pågældende er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden. da taxinævnets afgørelse af
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.