← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

-1- - kbn udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

  1. januar
  2. u-4-07 cheminova a/s (advokat peter stig jakobsen) mod 1) akzo nobel functional chemicals bv (advokat jens rostock-jensen) 2) akzo nobel base chemicals ab (advokat jens rostock-jensen) indledning sagen handler om, hvorvidt cheminova a/s (herefter cheminova) i forbindelse med akzo nobel functional chemicals bv’s og akzo nobel base chemicals ab’s -2- deltagelse i en pris- og markedskartel har lidt et tab, som akzo nobel er ansvar- lig for. påstande cheminova har under sagen nedlagt følgende påstande: principalt akzo nobel functional chemicals bv og akzo nobel base chemicals ab tilplig- tes in solidum, subsidiært alternativt, til cheminova at betale dkk 47.209.894 med tillæg af procesrenter af dkk 2.382.681 fra 31.12.1986 indtil betaling sker, af dkk 1.065.958 fra 31.12.1987 indtil betaling sker, af dkk 2.025.131 fra 31.12.1988 indtil betaling sker, af dkk 3.949.985 fra 31.12.1989 indtil betaling sker, af dkk 2.956.760 fra 31.12.1990 indtil betaling sker, af dkk 979.294 fra 31.12.1991 indtil betaling sker, af dkk 1.476.532 fra 31.12.1992 indtil betaling sker, af dkk 2.070.745 fra 31.12.1993 indtil betaling sker, af dkk 1.806.532 fra 31.12.1994 indtil betaling sker, af dkk 2.379.830 fra 31.12.1995 indtil betaling sker, af dkk 3.461.506 fra 31.12.1996 indtil betaling sker, af dkk 3.492.403 fra 31.12.1997 indtil betaling sker, af dkk 4.341.484 fra 31.12.1998 indtil betaling sker, af dkk 4.134.251 fra 31.12.1999 indtil betaling sker, af dkk 2.840.816 fra 31.12.2000 indtil betaling sker, af dkk 4.284.921 fra 31.12.2001 indtil betaling sker, af dkk 3.561.067 fra 31.12.2002 indtil betaling sker. -3- subsidiært akzo nobel functional chemicals bv og akzo nobel base chemicals ab tilplig- tes in solidum, subsidiært alternativt, til cheminova at betale dkk 39.363.906 med tillæg af procesrenter af dkk 2.382.681 fra 31.12.1986 indtil betaling sker, af dkk 1.065.958 fra 31.12.1987 indtil betaling sker, af dkk 2.025.131 fra 31.12.1988 indtil betaling sker, af dkk 3.949.985 fra 31.12.1989 indtil betaling sker, af dkk 2.956.760 fra 31.12.1990 indtil betaling sker, af dkk 979.294 fra 31.12.1991 indtil betaling sker, af dkk 1.476.532 fra 31.12.1992 indtil betaling sker, af dkk 2.070.745 fra 31.12.1993 indtil betaling sker, af dkk 1.806.532 fra 31.12.1994 indtil betaling sker, af dkk 2.379.830 fra 31.12.1995 indtil betaling sker, af dkk 3.461.506 fra 31.12.1996 indtil betaling sker, af dkk 3.492.403 fra 31.12.1997 indtil betaling sker, af dkk 4.341.484 fra 31.12.1998 indtil betaling sker, af dkk 4.134.251 fra 31.12.1999 indtil betaling sker, af dkk 2.840.816 fra 31.12.2000 indtil betaling sker, mere subsidiært akzo nobel functional chemicals bv og akzo nobel base chemicals ab tilplig- tes in solidum, subsidiært alternativt, til cheminova at betale dkk 47.209.894 med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker. mest subsidiært -4- akzo nobel functional chemicals bv og akzo nobel base chemicals ab tilplig- tes in solidum, subsidiært alternativt, til cheminova at betale dkk 39.363.906 med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker. akzo nobel functional chemicals bv og akzo nobel base chemicals ab har nedlagt påstand om frifindelse. oplysningerne i sagen forud for hovedforhandlingen af sagen har der været afsagt kendelser om frem- læggelse af bilag, lovvalg, godkendelse af supplerende skønstema og tilladte spørgsmål i det supplerende skønstema. sagens parter cheminova er en kemivirksomhed, der primært producerer plantebeskyttelses- midler til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme i landbrugsaf- grøder. cheminova producerer og udvikler et bredt sortiment af plantebeskyttel- sesmidler, som markedsføres internationalt gennem egne datterselskaber og di- stributører. både akzo nobel functional chemicals bv og akzo nobel base chemicals ab (herefter samler akzo nobel) er en del af akzo nobel koncernen, der har hoved- kontor i holland. akzo nobel producerer produkter til overfladebehandling og kemikalier. akzo nobel functional chemicals bv er et driftsselskab, der står for produktionen af akzo nobels diverse funktionelle kemikalier. indtil
  3. marts 2007 stod selskabet for mcaa-produktionen. fra anden halvdel af halvfemserne blev fakturaer af leverancer af mcaa til cheminova udstedt af akzo nobel base chemicals ab, som er indregistreret i sverige. -5- produkterne i sagen akzo nobel fremstiller og udbyder produktet monochloreddikesyre, også beteg- net mca eller mcaa. cheminova har købt mcaa-blandingen azonol af akzo nobel i en længere årrække, herunder i perioden 1984-1999 (kartelperioden jf. kommissionens afgørelse nedenfor). cheminova er fortsat kunde hos akzo no- bel. under sagen er fremlagt master agreement af
  4. februar 1996, supply agreement dateret
  5. januar 2000 og udateret master agreement mellem parterne om cheminovas køb af blandt andet mcaa. cheminova anvender azonol til produktionen af plantebeskyttelsesmidlet dimethoate, som cheminova sælger under navnet danadim. kommissionens beslutning af
  6. januar 2005 ved kommission beslutning af
  7. januar 2005, blev seks akzo nobel selskaber, herunder de to sagsøgte i sagen, sammen med selskaberne eka chemicals ab, atofina sa, elf aquitaine sa, hoechst ag, clariant gmbh og clariant ag på- lagt en bødestraf for overtrædelse af ef-traktatens artikel 81 og eøs-aftalens ar- tikel 53 for deltagelse i et pris- og markedskartel på markedet for mcaa. af be- slutningen fremgår det, at overtrædelsen består i en sammenhængende aftale på det pågældende marked, og at deltagelsen omfattede tildeling af markedsandele opgjort i mængder, kundedeling, samordning af prisforhøjelser, aftale om udlig- ningsmekanisme med henblik på at opnå et perfekt fungerende kvotesystem, udveksling af omsætnings- og prisoplysninger med det formål at overvåge, hvorvidt aftalerne blev opfyldt og deltagelse i regelmæssige møder og øvrige former for kontakt med henblik på at træffe aftale om konkurrencebegrænsende foranstaltninger, anvendelse og/eller eventuelt ændring af sådanne. af beslut- ningen fremgår videre, at overtrædelsen varede mindst fra januar 1984 til maj
  8. i beslutningen er kartellet beskrevet på følgende måde (noter udeladt): -6- ‚… 4.
  9. organisation and structure of the cartel 1.3.
  10. general

(65)the structure, organisation and operation of the cartel were based upon a shared assessment of the market. hoechst, akzo and atochem aimed at holding on to their respective market shares. co- ordination was viewed as the means to do so.
(66)the participants would meet between 2 and 4 times a year on a multilateral basis. meetings took place on a rotating basis in the re- spective countries of the participating undertakings.
(67)in addition, the participants would also hold contacts on a bila- teral level including by telephone, mostly at sales managers’ level. they also met during special meetings and on social occasions. an important element was that no written notes would be kept.
(68)in the beginning of the 1990s, akzo submits, there were also nu- merous meetings among marketing managers. the purpose of those meetings was not to discuss the european customer allocations, but to discuss whether their subordinates were doing their jobs in im- plementing the agreements.
(69)finally, according to statements made by atochem and akzo, hoechst was the driving force behind the infringement over a long period. as the market leader with a market share in excess of 45%, hoechst had a particular interest in organising the market to maintain its market share. furthermore, they submit that it was on hoechst’s mcaa manager’s initiative that the decision was made to ‚forma- lise‛ the arrangements in
  1. this involved an explanation of the rules for ‚orderly marketing‛ including transparent statistics, no cheating, and ‚no field man’s excuses‛. this meant that each produc- er was expected to control its sales people, and implementation of a compensation system. according to atochem and akzo, it was also hoechst who developed the mechanism of the exchange of sales sta- tistics, referred to as abc charts. 4.3.
  2. organisational changes to the arrangements
(70)even though the essential features of the cartel agreement. as dis- cussed in more detail below, remained the same throughout the en- -7- tire duration of the cartel, certain organisational aspects varied over time. in particular in 1993, the participants considered that there was a need to ‚improve the old system‛ in order to keep the cartel going. these ‚improvements‛ consisted in a formalisation of the exchange of sales and price data through the quarterly exchange of charts, es- pecially designed for that purpose by hoechst, in which the sales da- ta of the previous sales quarter would be filled out by each cartel member. in order to justify the thus exchanged market figures, the participants also agreed in 1993 to use an official system for reporting the total mcaa sales on a geographical and customer sector basis, which was entrusted to a statistical organisation named ac treuhand (see below at recitals
(77)-
(83)).
(71)in 1993 a fourth member, eka, also joined the cartel arrange- ments.
(72)according to the parties, the need for improving‛ certain organi- sational aspects of the cartel was mainly due to difficulties encoun- tered in the operation of the cartel during the early 1990s. according to atochem, an important factor was the change of personnel at the respective mcaa producers which meant that the good functioning of the cartel could no longer purely depend on good personal rela- tions of the persons involved. other factors invoked by atochem are the fall of the profitable soviet market around 1990-1991, the increase in power of akzo (after buying eka in 1994), and the increase in the price of the raw materials (acetic acid). akzo for its part states that the main disruptive factor was the behavior of eka in the market, includ- ing a substantial increase in its production capacity as a result of opening a new plant.
(73)an internal note og akzo dated 4 september 1992 found during the on-the-spot verifications and dealing with the business environ- ment and competitive position, illustrates the difficulties encoun- tered. under the heading strategy it is stated “although in general the mca industry is increasingly moving to captive positions, in 1992 we did not observe important changes. in the free market the competition mainly be- tween akzo and hoechst has been extremely hard, leading to a price fall of 10%. this is still not enough to have an influence on the positions taken by eka nobel. if we want to attack eka, this will result in a further price erosion and it is questionable if at the end of the day, our market share will have changes significantly. so our strategy has to remain focused on increasing our captive positions. *…+ -8-
(74)an internal note of akzo dated february 1994, submitted by ak- zo confirms the same state of affairs: “due to strong competition and the weakening of the economy the price level for mca/smca was under pres- sure and dropped in the period 1990—1993 with about 15%. the main com- petitors hoechst, atochem, as well as akzo, have a capacity utilisation of 65—75% and tried to maintain volumes by price adjustments. on top of that eka nobel added new capacity and followed a very aggressive price poli- cy in order to fill-up plant capacity”. the note continues to state that ‛in 1993, however, the price level stabilised and for 1994 we see first signs of price recovery [...]. in detail, per january 1994, akzo could achieve as a first step, price increases of 3—4% with several custom- ers in europe. e[s]pecially in these countries where currency changes compared to nlg have been strong (uk, italy, spain) ‚.
(75)despite these problems, akzo submits, each of the three main european producers realised that they were being watched by the other two producers. the information exchanges thus placed a limit on the producers’ willingness to undercut each others’ prices and pursue other producers’ customers in the eea.
(76)in any event, as mentioned above and as further developed be- low, the essential features of the cartel remained unchanged through- out the entire duration of the infringement. 4.3.3. the role of ac treuhand 77) one of the novelties introduced in 1993 was that an independent statistical organisation, named ac treuhand (hereinafter referred to as treuhand‛), was entrusted with the task of collecting the partici- pants’ quarterly sales figures for mcaa and providing the group with total sales statistics per customer and per country.
(78)treuhand is a zurich based entity providing, amongst other things, services such as the collection of statistics to enterprises. be- fore a management buy-out in 1996, the activities under question were carried out by a company called fides trust ltd.
(79)prior to drawing up their quarterly sales statistics for mcaa as from 1994, the participants also provided their historical sales figures for mcaa to treuhand for the period 1990-
  1. treuhand had is- sued instructions to that effect on 29 november
  2. the statistics is- -9- sued to the group by treuhand contain aggregate figures per custom- er and per country.
(80)the participants would meet with a treuhand representative, generally twice a year, near zurich airport in order to discuss these statistics as well as other issues of a general nature, such as overall business trends, safety issues and related safety sheets, and raw ma- terial developments. in total, 13 treuhand meetings were held be- tween may 1994 and 17 august 1999 (the last meeting of 17 august 1999 was cancelled according to akzo).
(81)these meetings also allowed the cartel participants to meet ‚un- officiallv‛, usuallv the evening before, in order to hold their cartel meetings. in fact, the parties have admitted that the treuhand meet- ings were to serve as an ‚umbrella‛ to cover up the real purpose of the gatherings, namely the implementation of the cartel arrange- ments.
(82)these discussions would be typically held in a different building, such as a hotel, and efforts were made to arrive and leave from these meetings separately. occasionally, these meetings would be held in the same room as the treuhand meetings. all parties state, however, that the treuhand representative never attended the unofficial meet- ings.
(83)on atochem’s copy of the minutes of the treuhand meeting of 3l january 1995, there is a hand—written note to the effect that ‚the new contract is still missing which will justify our presence. pb [problem] with the new ec jurisprudence. 4.4. the essential features of the cartel 4.4.1 customer and volume allocation
(84)the main objective of the cartel between the european mcaa producers was to maintain market shares through a volume and cus- tomer allocation system. the volume allocation was based on the agreed market share percentage: hoechst (45%). akzo (30%) and ato- fina (25%).
(85)whereas prior to 1993, the good personal relationships between the persons involved permitted a more informal monitoring of the - 10 - implementation of the agreement, the participants resorted to more formal mechanisms in 1993. the parties filled in charts with their sales data at quarterly meetings which were collected by a designated rotating ‚secretariat‛. afterwards, the consolidated data was sent to the private addresses of the participants. these charts, referred to as the abc charts, contained the respective sales data and pricing data of hoechst (later clariant), akzo and atochem. at the following meeting, the market shares would then be calculated on the basis of this data received and compared to the agreed market share percen- tage.
(86)the customer allocation consisted of an agreement between the producers to respect certain existing customer accounts which would be off limits to the other producers. akzo submits that, generally, cus- tomer allocations were known and did not need to be discussed. 1.4.2. price fixing and exchange of price information
(87)the participants also exchanged price information. this was es- sentially meant to ensure that agreed quotas could be respected: knowing everyone’s prices, each participant could avoid getting a contract in excess of its quota by offering a too high price. as from 1996, atofina submits that these prices were mentioned on the ex- changed charts.
(88)in addition, the cartel participants also agreed to implement price increases. usually through telephone calls, the participants would discuss what ‚a reasonable market price‛ would be. european price increases were implemented either by a single increase or by a num- ber of gradual increases: the latter often prompted by the fact that long-term contracts limited the ability to raise prices. the producers agreed to stagger price-increase announcement dates, and took turns in announcing an unpopular price increase, either countrywide or to a specific european customer. after 1995, the price for acetic acid di- minished again, but mcaa prices did not decrease in the same pro- portion. atochem confirms that the price increases were concerted among competitors, although it claims that they ‚reflected‛ the mar- ket.
(89)according to akzo, the producers organised at least five or six price meetings and, during at least two, the producers agreed to in- crease prices in the eea. atofina submits that an agreement was - 11 - reached on a concerted price increase which was implemented in l
  1. akzo confirms that it contacted hoechst on the need to increase european pricing rather than gaining additional volume in early
  2. 1.4.
  3. monitoring of volume quotas and prices
(90)in order for the arrangements to be effective, the participants re- viewed the actual sales volumes, as well as price information, during the regular multilateral meetings. the cartel meetings would start with the completion of a chart with the participants’ respective sales figures and a review of those filled out before. 4.4.4. compensation mechanism
(91)the arrangements also included a compensation mechanism to ensure that the agreed volume quotas would be respected.
(92)compensation would either consist of the company who over- sold buying product from a company who had undersold at the then- market price or, alternatively, producers would sometimes agree on a customer-specific remedy, meaning that the producer who oversold could offer to sell less to a specific customer account or agree that the competitor who had undersold could take the account for the next quarter. 4.5. the operation of the cartel 4.5.1. details of meetings and contacts
(93)the following description of meetings and contacts between competitors is not exhaustive. it provides, however, an illustrative description of the subjects discussed which the commission is able to document. the parties submit that a key factor in the arrangements was not to keep any written notes relating to the cartel meetings. ato- chem’s first mcaa product manager has testified that he personally participated in nearly all cartel meetings which were held between 1984 and 1992 and which were organised between three or four times a year.
(94)akzo has further submitted two binders with detailed records of supply requirements of various european customers, which produc- - 12 - er(
  1. s)supplied which customer, and at what price. these binders were kept by akzos mcaa sales manager before 1991 and later passed on to his successor. akzo submits that these notes were, at least largely, based on market information received from competitors. as such they also provide testimony of the contacts held between competitors. …‛ i forlængelse af kommissionens beslutning anlagde cheminova denne sag. akzo nobel har under sagen anerkendt ansvarsgrundlaget, herunder kausalitet og adækvans, men har bestridt, at cheminova har lidt et tab. statsautoriseret revisor erik stener jørgensens syn og skøn på begæring fra cheminova har der i sagen været afholdt syn og skøn ved stats- autoriseret revisor erik stener jørgensen som udpeget skønsmand, der har udar- bejdet skønsrapport af 28. september 2010. formålet med dette syn og skøn var at verificere de tal, som danner grundlag for cheminovas erstatningspåstande. i syn- og skønsrapporten udtaler skønsmanden blandt andet, at ‛… som følge af reglerne om opbevaring af materiale er det kun mu- ligt at foretage stikprøver til bilagsmateriale for årene 2005 og 2006. vi kan oplyse, at den af os foretagne stikprøvekontrol til underlig- gende bilagsmateriale for 2005 og 2006 ikke har givet anledning til bemærkninger. i vores undersøgelser har vi derfor forudsat, at så- fremt en tilsvarende stikprøvekontrol for tidligere år havde været mulig, ville en sådan kontrol heller ikke have givet anledning til be- mærkninger. …‛ i skønstemaet var stillet 4 følgende spørgsmål: ”spørgsmål 1 mængden af azonol købt af cheminova a/s fra akzo nobel til an- vendelse i cheminovas a/s’ produktion af domethoate for hvert år i årene 1986-2006, målt i kilo, jf. bilag 49.6. - 13 - spørgsmål 2 de af cheminova a/s betalte priser (eksklusive works) til akzo no- bel pr. kg. azonol. opgørelsen skal vise de priser, der er betalt hvert år i perioden 1986-2006, jf. bilag 49.1. spørgsmål 3 cheminova a/s’ faktiske salgspriser til eksterne købere af dimethoate i perioden fra 1986-2006, jf. bilag 39 (…). den interne afregningspris, som datterselskaberne skulle betale til moderselskabet i årene 1986-1995. spørgsmål 4 alle cheminova a/s’ faktiske råvareomkostninger til produktion af dimethoate i perioden 1986-2006, jf. bilag 39 (…). ‛ skønsmanden har besvaret spørgsmålene ved at bekræfte, at ovenstående tal, som er forevist skønsmanden i de nævnte bilag, og som endvidere er fremlagt under sagen, er korrekt opgjort og oplyst. skønsrapporten har endvidere været forelagt den af retten udpegede skønsmand claus kastberg nielsen i forbindelse med det syn og skøn, der har været under sagen, jf. nedenfor. det amerikanske forlig cheminovas principale påstand tager udgangspunkt i et forlig, som akzo nobel indgik med deres amerikanske kunder, på baggrund af en overtrædelse af kon- kurrencelovgivningen i usa. i forliget indvilgede akzo nobel i at betale 20 % af købet i erstatning. tabsmodeller og syn og skøn der er under sagen fremlagt en række tabsmodeller med henblik på at opgøre cheminovas tab. af fire blandt flere tabsmodeller kan blandt andet nævnes mo- del 49, model 50, model ac og model ad. til model ad har akzo nobel frem- - 14 - lagt en beregning af en eventuel overpris baseret på akzo nobels faktiske om- kostninger ‛before and after overcharge based on actual costs – corrected‛. til model 49 har cheminova fremlagt ‛oversigt over beregning af priser og mæng- der‛, der viser priserne på azonol i kartelperioden og viser, hvilke mængder azo- nol cheminova har fået leveret fra hvilke leverandører. tabsmodellerne har un- der et omfattende syn og skøn i sagen været forelagt den af retten udpegede skønsmand claus kastberg nielsen. skønsmanden claus kastberg nielsen har endvidere fået forelagt et af chemino- vas fremlagte bilag, der viser en tabel over de primære anvendelsesområder for dimethoate ‛main markets (global) for dimethoate spil on crops and competi- tive products to dimethoate‛. skønsmanden claus kastberg nielsen har ved besvarelsen af spørgsmålene i skønsrapporterne blandt andet taget udgangspunkt i en rapport benævnt ‛the biologic and economic assesment of dimethoate‛ udarbejdet af united states de- partment of agriculture fra 1979 (herefter usa-rapporten). af rapportens forord fremgår blandt andet: ‛this report is a joint project of the u.s. department of agriculture, the state land-grant universities, and the u.s. environmental protec- tion agency, and it is the ninth in a series of reports recently pre- pared by a team of scientists from these organizations in order to provide sound, current scientific information on the benefits of, and exposure to, dimethoate. the report is a scientific presentation to be used in connection with other data as a portion of the total body of knowledge in a final benefit/risk assessment under the rebuttable presumption against registration process in connection with the federal insecticide, fungi- side, and rodenticide act. …‛ af rapportens konklusion fremgår blandt andet: - 15 - ‛dimethoate is an effective systemic insecticide that is used against a variety of sucking insect pests on citrus, grapes, cotton corn, sorghum wheat, various vegetable crops, and ornamentals. … the persistence of dimethoate in the environment is relatively short. … alternatives to the use of dimethoate are available for most crop-pest combina- tions. in most cases, however, the alternatives are less effective than dimethoate and more costly. in most instances alternative chemicals are more hazardous than dimethoate. …‛. fra selve rapporten kan fremhæves følgende afsnit: ‛… part 2. economic assesment introduction and summary purpose of analysis part 2 of this report is an economic analysis of the systemic insecti- cide/acaricide dimethoate. this analysis is intended as an input to the risk/benefit decision by the administrator of the environmental pro- tection agency (epa) as to the continued registration of dimethoate under the federal insecticide, fungicide, and rodenticide act … . scope and approach … the alternatives considered in this analysis were identified by state extension personnel as the pesticides most likely to be adopted for use by growers who now treat with dimethoate. all alternatives used for the site/pest combinations in the analysis are currently registered by epa and are included in the pest control recommendations of the major crop-producing states. …‛ cheminova har til støtte for et synspunkt om manglende overvæltning af om- kostninger endvidere udarbejdet og fremlagt ‛analyse af sammenhængen mel- lem udviklingen i cheminovas råvareomkostninger til dimethoate og udviklin- gen i cheminovas pris på dimethoate‛. analysen har til formål at fastslå, om sti- gende omkostninger til råvarer medførte, at cheminova tilsvarende øgede prisen på dimethoate. konklusionen af analysen var, at der ikke var nogen sammen- hæng mellem ændringerne i råvarepriserne. i 9 ud af de 17 år udviklede prisen og råvareomkostningerne sig i modsatte retninger, og prisen på dimethoate hav- - 16 - de større udsving end prisen på råvareomkostninger. bilaget har været forelagt skønsmanden til brug for skønserklæringen af 9. oktober 2012. af skønserklæring af 9. oktober 2012 fremgår: ‛… sammenfatning sø- og handelsretten har udmeldt syn og skøn på sag u-0004-07 mellem cheminova og akzo nobel. sagen drejer sig om, hvorvidt cheminova har betalt overpriser for produktet azonol som følge af akzo nobels deltagelse i et europæisk kartel. skønsmanden er blevet bedt om at tage stilling til
  2. i)hvilken af fire konkrete model- ler, der bedst kan bruges som udgangspunkt til at beregne den po- tentielle overpris,
  3. ii)hvilken referenceperiode der er bedst at bru- ge, iii) hvor store er de potentielle overpriser,
  4. iv)om der sker overvæltning til cheminovas kunder og
  5. v)hvad virkningen bliver for cheminova efter selskabsskat. skønsmanden vurderer for det første, at det er bedst at tage ud- gangspunkt i model 50, når man skal beregne den potentielle overpris. model 50 er den bedste af de fire modeller, fordi den an- vender pålidelige datakilder, der bygger på konkrete og systema- tiske indberetninger af faktiske priser; fordi den anvender data, som stort set er identiske med tilsvarende data fra akzo nobels in- terne regnskaber i den periode, hvor de eksisterer; fordi den kan beregne dækningsbidrag med den samme konsistente metode over hele den relevante periode; og fordi den anvender to datakil- der, der selvom de er forskellige, er indbyrdes konsistente på den måde, at priser, der optræder i begge datakilder, stort set er ens. - 17 - skønsmanden vurderer for det andet, at den mest korrekte referenceperiode for at beregne overprisen er perioden 2001-2005. referenceperioden starter det år, hvor cheminova første gang indgår en årskontrakt, som ikke kan være influeret af tilsvarende kontrakter, der er indgået i kartelperioden. perioden slutter samtidig med, at antallet af europæiske producenter falder fra tre til to og dermed grundlæggende ændrer den europæiske markedsstruktur. skønsmanden vurderer for det tredje, at cheminova i nogle år har betalt en overpris og beregner det direkte tab fra denne overpris til at ligge i et interval fra -0,64 millioner dkk
(1997)til +2,40 millioner dkk
(1989)for årene i perioden 1986-2000. overprisen er især høj i starten af perioden. skønsmanden vurderer for det fjerde, at cheminova har haft mulig- hed for at overvælte en del af de overpriser, som de har betalt til akzo nobel, til sine egne kunder. det bedste skøn for overvælt- ningsgraden er 50 procent. hovedargumentet er, at pesticider, herunder specifikt dimethoate, bedst kan betragtes som differenti- erede produkter med begrænset indbyrdes konkurrence. det di- rekte tab for cheminova efter overvæltning på 50 procent er be- regnet til at ligge i et interval fra -0,32 millioner dkk
(1997)til +1,20 millioner dkk
(1989)for årene i perioden 1986-2000. skønsmanden har for det femte beregnet det direkte tab for cheminova efter overvæltning og skat til at ligge i intervallet fra - 0,21 millioner dkk
(1997)til +0,74 millioner dkk
(1999)for årene i perioden 1986-
  1. skønsmanden vurderer, at cheminova kunne have produceret og solgt mere dimethoate, men næppe havde ændret sine investeringer, hvis cheminova havde undgået den konstaterede overpris. kapitel 1 den stillede opgave sø- og handelsretten udmeldte på et retsmøde den
  2. juni 2012 undertegnede claus kastberg nielsen som skønsmand i sagen u- 0004-07 cheminova a/s mod 1) akzo nobel functional chemicals bv og 2) akzo nobel base chemicals ab. - 18 - skønsmandens opgave er at besvare fem spørgsmål som defineret i skønstema formuleret i notat fra advokatfirmaet kromann reu- mert dateret den
  3. juni 2012 (journal 155781), jf. vedlagte bilag a. skønsmanden har efterfølgende den
  4. juli 2012 afholdt et telefon- møde med begge parter repræsenteret ved advokatfirmaerne bech bruun og kromann reumert. derudover har parterne på skønsmandens opfordring udleveret følgende dokumenter:  den
  5. juli 2012 en tidslinje over sagens forløb, jf. vedlagte bilag b,  den
  6. juli 2012 bilag 39,  den
  7. juli 2012 de underliggende regneark til bilag 49 og bi- lag 50,  den
  8. juli de underliggende regneark til bilag ac og bilag ad  den
  9. september 2012 en markedsrapport om monochlo- roacetic acid (mcaa), jf. vedlagte bilag c.1  den
  10. september 2012 bilag 38 og bilag
  11. skønsmanden besvarer i denne skønsrapport de fem stillede spørgsmål. skønsrapporten er afleveret til parterne den
  12. oktober
  13. kapitel 2 spørgsmål 1: beregningsmetoder skønsmanden skal gennemgå og vurdere hvilken af fire bereg- ningsmodeller, der er mest korrekt at lægge til grund for bereg- ningen af potentielle overpriser for salg af azonol2 til cheminova: 1) cheminovas principale beregning (bilag 49); 2) cheminovas se- kundære beregning (bilag 50), 3) akzo nobels genberegning (bilag ac) og 4) akzo nobels egen beregning (bilag ad), jf. boks 1 med spørgsmålets fulde og originale formulering. 1 chemical economics handbook (ceh) marketing research report (may 2005), monochloroacetic acid. 2 azonol er navnet på den blanding af 80 procents mcaa og 20 procents metanol, som akzo nobel har solgt til cheminova - 19 - boks 1 den fulde formulering af spørgsmål 1 kilde: skønstema i u-0004-07 cheminova mod akzo nobel,
  14. juni 2012 vi kan beregne den potentielle overpris som det faktiske dæknings- bidrag, som akzo nobel opnåede i kartelperioden ved salg af azo- nol, fraregnet det kontrafaktiske dækningsbidrag, som akzo nobel ville have opnået i kartelperioden, hvis der ikke havde været et kar- tel.3 det potentielle økonomiske tab for cheminova (som direkte følge af denne overpris) bliver dermed den potentielle overpris per enhed azonol multipliceret med den solgte mængde azonol.4 parterne har fremlagt fire beregningsmodeller, der alle er varianter af den såkaldte før- og efter metoden.5 i før- og eftermodellen estimeres akzo nobels kontrafaktiske dækningsbidrag med udgangspunkt i akzo nobels faktiske dækningsbidrag i en periode, efter at kartellet 3 kaldes også for en but-for beregning. overprisen beregnes som det faktiske dækningsbidrag, som akzo nobel opnåede i kartelperioden ved salg af azonol, fraregnet det kontrafaktiske dækningsbidrag, som akzo nobel ville have opnået i kartelperioden ’but-for’ kartellet (=hvis der ikke havde været et kartel). 4 vi ser hermed bevidst - og i overensstemmelse med vores mandat - bort fra enhver mængdeef- fekt som følge af potentielle overpriser. se dog afsnit
  15. 5 se fx oxera, quantifying anti-trust damages. towards non-binding guidance for courts, december 1999, - 20 - er opløst. skønsmanden er enig med parterne i, at før- og eftermeto- den er en relevant metode, men han tager ikke stilling til, om der kan være andre metoder, der er ligeså eller mere relevante. skønsmanden forholder sig også udelukkende til det økonomiske tab for chemino- va, som kan opstå direkte som følge af overpriser. kernen i før- og eftermetoden er at sammenligne det faktiske dæk- ningsbidrag i to forskellige perioder. den ene periode er kartelperio- den. den anden periode er en referenceperiode efter, at kartellet er opløst, og hvor konkurrencen er reetableret. det faktiske dæknings- bidrag i denne sidste periode bruges som en målestok for, hvad det kontrafaktiske dækningsbidrag kunne have været i kartelperioden, hvis der ikke havde været et kartel. det kan dog være nødvendigt at korrigere det faktiske dækningsbidrag, hvis der er andre væsentlige forskelle i markedsforholdene mellem de to perioder end kartellet. i alle fald er beregningen af akzo nobels faktiske dækningsbidrag i en periode med og en periode uden kartel central for før- og efter me- toden. jeg fortolker spørgsmål 1 således, at skønsmanden her tager stilling til hvilken beregningsmodel, der er mest korrekt at anvende til at beregne akzo nobels faktiske dækningsbidrag for salg af azo- nol i den relevante periode fra 1986 til
  16. men for at kunne beregne en potentiel overpris skal der tages stilling til andre forhold. det behandles under de efterfølgende spørgsmål og kapitler. det gælder den relevante referenceperiode (behandles under spørgsmål 2), den eventuelle korrektion af det faktiske dækningsbi- drag, herunder inflation, ineffektivitet og skalaøkonomi (behandles under spørgsmål 3), overvæltning (behandles under spørgsmål 4) og skatteeffekt (behandles under spørgsmål 5). de to parter har hver fremlagt to beregningsmodeller, der beteg- nes som model 49, model 50, model ac og model ad. cheminova har fremlagt de to første modeller, akzo nobel de to sidste model- ler, jf. tabel
  17. modellerne adskiller sig fra hinanden i valg af data- kilde, omkostningsfokus, perioder, samt brug af inflationskorrek- tion og overvæltning. - 21 - tabel 1 fire beregningsmodeller for akzo nobels dæknings- bidrag for azonol model 49 50 ac ad datakilde icis gta-1996-scb icis-94-skoghall skoghall 95- alle variable omkostningsfokus eddikesyre eddikesyre eddikesyre omkostninger kartelperiode 1986-2002 1986-2002 1986-1999 1995-1999 referenceperiode 2003-2006 2003-2006 2000-2002 2000-2002 db/kartelperiode 2,95 3,49 3,27 3,09 db/referenceperiode 1,53 2,88 3,30 3,14 overvæltning no no yes yes inflation yes yes no no note: db er det simple gennemsnitlige dækningsbidrag for en periode i dkk/kg azonol. kilde: bilag 49 (revideret), bilag 50, cheminova
  18. maj 2010, bilag ac (revideret) og bilag ad, akzo nobel; processkrift c vedrørende syn og skøn,
  19. september 2011 flere af disse valg gør at de fire beregningsmodeller beregner for- skellige dækningsbidrag, der især adskiller sig efter kartellets op- hør, det vil sige i referenceperioderne. her har model ad generelt høje dækningsbidrag, model 49 har relativt lave dækningsbidrag, mens model 50 og ac har relativt ens middelstore dæknings- bidrag, jf. figur
  20. - 22 - figur 1 akzo nobels dækningsbidrag 1986-2006, fire mo- deller note: dækningsbidrag indeholder andre variable omkostninger end eddikesyre og el. de udgør i gennemsnit cirka 18 procent af det samlede dækningsbidrag i perioden 1995-
  21. source: bilag 49 (revideret), bilag 50, bilag ac (revideret) og bilag ad, skønstema
  22. juni 2012 2.1 den mest korrekte beregningsmodel skønsmandens vurdering er, at model 50 er den beregningsmodel, der - ud af de fire modeller - er den mest korrekte at anvende til at beregne akzo nobels faktiske dækningsbidrag i perioden fra 1986 til
  23. skønsmanden tager her (endnu) ikke stilling til valg af re- ferenceperiode, eventuel korrektion for inflation, skalaøkonomi og ineffektivitet, overvæltning samt skatteeffekt. model 50 bygger på prisdata fra cheminovas interne erp-system og på omkostningsdata fra sveriges statistiska centralbyrån (scb) og fra global trade atlas (gta), der igen benytter eurostat som underleverandør. datakilden er gta frem til 1996, hvor produkti- onen foregik i holland (hengelo), og scb fra 1996, hvor hovedpar- ten af produktionen foregik i sverige (skoghall). model 50 beregner akzo nobels dækningsbidrag ved at trække omkostninger til eddikesyre, el og metanol fra salgsprisen på azo- - 23 - nol.6 det beregnede dækningsbidrag falder gradvist gennem peri- oden fra lige under 4 dkk/kg azonol til lige omkring 3 dkk/kg azonol, jf. figur
  24. figur 2 pris, omkostninger og dækningsbidrag for model 50, 1986-2006 dkk/kg azonol note: dækningsbidraget er i model 50 beregnet som forskellen mellem prisen på azonol og de va- riable omkostninger til eddikesyre, el og metanol, som skal afholdes for at producere azonol. den grønne lodrette linje angiver kartellets formelle slut. source: bilag 50, skønstema
  25. juni 2012 model 50 er den mest korrekte beregningsmodel, fordi den:
  26. anvender pålidelige datakilder for omkostninger, der bygger på konkrete og systematiske indberetninger af faktiske priser i al- le faktiske handler i de to relevante produktionslande, hol- land og sverige.
  27. anvender data, som stort set er identiske med tilsvarende data fra akzo nobels interne regnskaber i den periode, hvor de ek- 6 alle modeller bortset fra model ad ser bort fra visse variable omkostninger. det beregnede dækningsbidrag består derfor af summen af det sande dækningsbidrag og de udeladte variable omkostninger. dette forhold har ingen betydning for beregningen af en potentiel overpris, hvis de variable omkostninger er konstante i perioden. - 24 - sisterer. dækningsgraden er således ikke signifikant statistisk forskelligt fra dækningsbidraget beregnet ved hjælp af model ac i perioden fra 1995 og frem.
  28. kan beregne dækningsbidrag med den samme konsistente me- tode over hele den relevante periode (1986-2006).
  29. anvender to forskellige datakilder, men som er indbyrdes kon- sistente på den måde, at priser, der optræder i begge datakil- der, stort set er ens. 2.2 model 49 model 49 er fremlagt af cheminova.7 model 49 beregner akzo nobels dækningsbidrag ved at trække omkostninger til eddikesyre, el og me- tanol fra salgsprisen på azonol. det beregnede dækningsbidrag ud- gør derfor summen af det sande dækningsbidrag og øvrige variable omkostninger. omkostningsdata er gennemsnitlige europæiske markedspriser som rapporteret af icis, et specialiseret konsulentfirma for den globale energi- og gødningsindustri samt den kemiske industri.8 prisdata er cheminovas indkøbspriser fra akzo nobel som registreret i chemi- novas erp-system. model 49 kan i princippet anvendes til at beregne dækningsbidrag i hele den relevante periode, fordi der er observationer for alle årene. men model 49 er ikke tilstrækkelig troværdig, fordi den bygger på omkostningsdata fra icis. icis opgør priser på grundlag af informa- tioner indhentet via samtaler med markedsaktører af ukendt antal og sammensætning9, som indberetter prisspænd og tendenser på pris- ændringer (delta) snarere end eksakte prisniveauer, jf. boks 2, og som kan have incitamenter til at indrette forkerte data. 7 bilag 49 (revideret) 8 www.icis.com 9 ‚assessments are based on information supplied by market participants through the week (monday - friday) up to the close of business at 1700 hours london, singapore, or houston time.” http://www.icis.com/chemicals/acetic-acid/price-reporting-methodology/ - 25 - boks 2 icis prisrapport på eddikesyre (acetic acid), eksempel kilde: icis pricing, acetic acid (europe),
  30. september 2012 en konsekvens af den metode, som icis anvender, er, at det rappor- terede prisspænd kan miste forbindelsen med de faktiske priser på markedet. det skete, da icis måtte nedjustere prisen på eddikesyre 10 med 40 procent den
  31. juni
  32. det er ikke en unormal hændelse. alene i 2012 er mindst to andre priser blevet væsentligt nedjusteret. den
  33. maj 2012 nedjusterede icis prisen på maleinsyreanhydrid11 med cirka 30 procent, og den
  34. marts 2012 nedjusterede icis prisen på krystalsoda12 med cirka 18 procent. skønsmanden vurderer, at model 49 af ovenstående grunde ikke kan anvendes til en troværdig beregning af dækningsbidraget på produk- tion af azonol i hele perioden 1986-
  35. 2.3 model 50 model 50 er fremlagt af cheminova.13 model 50 beregner akzo no- bels dækningsbidrag ved at trække omkostninger til eddikesyre, el og metanol fra salgsprisen på azonol. det beregnede dækningsbidrag udgør derfor summen af det sande dækningsbidrag og øvrige variab- le omkostninger. 10 akzo nobel processkrift a, side 4, punkt 1.10 11 http://www.icispricing.com/il_shared/samples/subpage440.asp og mailkontakt med mark victory, editor icis pricing 12 offentliggjort på icis hjemmeside i august 2012, men senere trukket tilbage. bekræftet i mail- kontakt med janos gal, editor icis pricing 13 bilag 49 (revideret) - 26 - omkostningsdata er gennemsnitlige importpriser til holland som opgjort af eurostat og indhentet fra general trade atlas (gta) i pe- rioden fra 1986 til 1995 (hvor akzo nobels produktion fandt sted i holland) og gennemsnitlige importpriser til sverige som opgjort af statistiska centralbyrå (scb) i perioden fra 1996 til 2006 (hvor akzo nobels produktion fandt sted i sverige) og som også leveres ind til eurostat.14 prisdata er cheminovas indkøbspriser fra akzo nobel som registreret i cheminovas erp-system. model 50 kan anvendes til at beregne dækningsbidrag i hele den re- levante periode, fordi der er observationer for alle årene. model 50 er derudover troværdig, fordi den bygger på omkostnings- data indhentet fra de nationale handelsstatistikker i de to lande, hvor produktionen fandt sted. statistikken er en totalregistrering af alle grænseoverskridende handler og data bygger på de originale import- og eksportdeklarationer fra de nationale toldmyndigheder, jf. boks
  36. boks 3 scb handelsdata, uddrag af metodebeskrivelse fullständigt namn varu- och landfördelad i löpande priser, intrastat. beskrivning statistiken syftar till att belysa sveriges utrikeshandel med varor och länder inom eu. intrastat är en cut-off- undersökning som genomförs av scb. företag med handel över ett visst tröskelvärde är skyldiga att lämna införsel- och utförseluppgifter när de för in varor från annat eg-land (eu:s skatteområde) eller ut varor till annat eg-land. sveriges medlemskap i eu har medfört att scb infört helt nya system jämfört med åren före 1995 för att kunna publicera uppgifter över utrikeshandeln fr.o.m. januari
  37. undersökningstyp totalundersökning. kilde: statistisk centralbyrå, utrikeshandel med varor, intrastat, löpande priser indsamlingsmetoden er den samme i holland og sverige og priser fra de to kilder bør derfor være konsistente. det bekræfter en sammen- ligning af priser indsamlet fra scb og eurostat i den periode, (1995- 2006) hvor begge institutioner rapporterer data for sverige, jf. figur
  38. 14 www.icis.com - 27 - figur 3 pris på importeret eddikesyre, sverige, 1995-2006, fra statistiska centralbyrån (scb) og eurostat note: prisen på eddikesyre er opgjort som prisen på den mængde eddikesyre, der anvendes til produkti- on af 1 kg azonol. scb og eurostat import til sverige fra alle lande. data fra eurostat er kun fra
  39. source: www.scb.se, http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database model 50 er robust, idet de opgjorte dækningsbidrag ikke er statistisk forskellige fra dækningsbidrag opgjort efter model ac i den periode 1995-2006, hvor model ac bygger på interne regnskabsdata fra akzo nobel og ikke på icis, jf. boks
  40. boks 4 ingen forskel mellem model 50 og model ac, 1995- 2006 model 50 ac gennemsnitligt dækningsbidrag 1995-2006 3,20 3,22 konfidensinterval 1995-2006 3,00 - 3,39 3,06 - 3,38 statistisk signifikant forskel nej note: dkk/kg azonol. perioden 95-06 sammenligner dækningsbidrag for azonol opgjort i eurostat/scb priser og skoghall priser. uparret t-test tester om de to serier er statistisk forskellige. signifikans- niveau er 5 procent kilde: copenhagen economics baseret på bilag 50, bilag ac (revideret), skønstema
  41. juni 2012 - 28 - af ovenstående grunde vurderer jeg, at model 50 er en velegnet mo- del til beregning af akzo nobels dækningsbidrag på produktion af azonol i hele perioden 1986-
  42. 2.4 model ac model ac er fremlagt af akzo nobel.15 model ac beregner akzo nobels dækningsbidrag ved at trække omkostninger til eddikesyre, el og metanol fra salgsprisen på azonol. det beregnede dækningsbi- drag udgør derfor summen af det sande dækningsbidrag og øvrige variable omkostninger. omkostningsdata er faktiske omkostninger til indkøb af eddikesyre og el til akzo nobels produktionssted i sverige (skoghall) i perioden fra 1995 til 2006 og gennemsnitlige europæiske markedspriser på ed- dikesyre som rapporteret af icis i perioden 1986-1995.16 model ac anvender icis-data i perioden før 1995, fordi akzo nobel ikke er i besiddelse af faktiske omkostninger fra denne periode. prisdata er cheminovas indkøbspriser fra akzo nobel som registreret i chemi- novas erp-system. model ac kan i princippet anvendes til at beregne dækningsbidrag i hele den relevante periode, fordi der er observationer for alle årene. model ac er troværdig for den periode 1995-2006, hvor data bygger på akzo nobels faktiske indkøbspriser. disse data er verificeret af re- visor og er i øvrigt ikke statistisk forskellige fra priser opgjort efter model
  43. model ac er til gengæld ikke troværdig for den periode 1986-1995, hvor data bygger på icis, jf. argumentationen i sektion 2.
  44. jeg vurderer af ovenstående grunde, at model ac ikke kan anvendes til en troværdig beregning af dækningsbidraget på produktion af azonol i hele perioden 1986-
  45. 2.5 model ad model ad er fremlagt af akzo nobel.17 model ad beregner akzo nobels dækningsbidrag ved at trække alle variable produktionsom- kostninger fra salgsprisen på azonol. det beregnede dækningsbidrag 15 bilag ac 16 www.icis.com 17 bilag ad (revideret) - 29 - udgør derfor det sande dækningsbidrag og omfatter ikke – som de andre metoder - øvrige variable omkostninger. omkostningsdata er faktiske omkostninger på akzo nobels produk- tionssted i sverige (skoghall) i perioden fra 1995 til 2006 som registre- ret i akzo nobels regnskabssystem. model ad opgiver ikke data fra perioden før 1995, fordi akzo nobel ikke er i besiddelse af faktiske omkostninger fra denne periode. prisdata er akzo nobels faktiske salgspriser som registreret i deres regnskabssystem. model ad kan ikke anvendes til at beregne dækningsbidrag i hele den relevante periode, fordi der ikke er observationer for alle årene. man kan overveje, om de beregnede dækningsbidrag for 1995-2006 er repræsentative for (og dermed i gennemnit lig med) de dækningsbi- drag, man ville have observeret i perioden 1986-1995, hvis man havde adgang til data. det er næppe korrekt. alle andre datakilder rappor- terer, at dækningsbidraget er faldende fra 1986 til 1995, jf. figur 1, og at dækningsbidraget derfor er højere i denne periode end i perioden 1995-
  46. model ad er en troværdig kilde for perioden 1995-2006, hvor data bygger på akzo nobels faktiske omkostninger. disse data er verifice- ret af revisor. model ad tager hensyn til alle variable omkostninger og er derfor i princippet en mere retvisende beregning af det sande dækningsbidrag. de yderligere variable omkostninger, som medreg- nes i model ad, udgør cirka 18 procent af de samlede variable om- kostninger, jf. figur
  47. - 30 - figur 4 sammensætning af akzo nobels salgspris på azonol, 1995-2005 note: enhed er dkk per kg azonol. fraregnet mellemregninger og omkostninger til metanol source: copenhagen economics baseret på bilag ad (revideret), skønstema
  48. juni 2012 disse omkostninger er dog væsentligt mindre i perioden 2002-2006 end i perioden 1995-
  49. i den senere periode udgør de (o,68 dkk/kg azonol) i gennemsnit kun det halve af omkostningerne (0,34 dkk/kg azonol) i den tidligere periode. det kan skyldes, at akzo nobel fra og med 2002 har haft adgang til billigere indkøbspriser eller en mere effektiv produktionsteknologi. det betyder, at det beregnede dækningsbidrag i perioden 2000-2006 i henhold til model ad næppe kan være et udtryk for det dækningsbidrag, som akzo nobel ville have haft i kartelperioden, hvis der ikke havde været et kartel. jeg vurderer derfor, at model ad ikke kan anvendes til en troværdig beregning af det faktiske dækningsbidrag for produktion af azonol i hele perioden 1986-
  50. kapitel 3 spørgsmål 2: referenceperiode skønsmanden skal redegøre for hvilken referenceperiode (start og varighed), der er mest korrekt at anvende ved beregning af overpri- ser, forudsat at beregningen sker i en but-for analyse af akzo nobels dækningsbidrag i perioden 1986-2006, og at akzo nobel udtrådte af - 31 - kartellet fra
  51. maj 1999, jf. boks 5 med spørgsmålets fulde og origina- le formulering. boks 5 den fulde formulering af spørgsmål 2 kilde: skønstema i u-0004-07 cheminova mod akzo nobel,
  52. juni 2012 referenceperioden er den periode efter kartelperioden, der skal an- vendes til at beregne det gennemsnitlige dækningsbidrag, som akzo nobel ville have haft i kartelperioden, hvis der ikke havde været et kartel. først beregner man akzo nobels dækningsbidrag i reference- perioden. dernæst modificerer man (eventuelt) dette dækningsbidrag for at tage hensyn til væsentlige markedsforhold, der (bortset fra kar- tellet) er forskellige under og efter kartelperioden. parterne har argumenteret for to forskellige referenceperioder. che- minova har argumenteret for, at den korrekte referenceperiode er pe- rioden 2003-2006, mens akzo nobel har argumenteret for, at den kor- rekte referenceperiode er 2000-
  53. 3.1 den mest korrekte referenceperiode skønsmandens vurdering er, at den mest korrekte referenceperiode er perioden 2001-
  54. det er skønsmandens vurdering, at det som udgangspunkt vil være hensigtsmæssigt med en lang referenceperiode for at kunne mindske betydningen af tilfældige udsving i enkelte år, jf. også clark et al
(2004): “…ideally the benchmark period selected for identifying “normal” but for prices should capture long-run equilibrium prices, averaged over a fairly long period. careful attention, therefore, must be paid to the condi- - 32 - tions under which prices have been set before and after the cartel.”18 men samtidig er det nødvendigt nøje at vurdere markedsforholdene i pe- rioden. kartellets start kommissionens gennemgang af kartellets historie bekræfter, at kar- tellet grundlæggende set var ustabilt. i kartelperioden har de delta- gende virksomheder været nødt til at afholde et stort antal koordine- rende møder og indrette særlige kontrol- og straffemekanismer for at disciplinere kartellets deltagere. eu-kommissionen opregner således 51 episoder i perioden 1989-1999, hvor deltagerne på forskellige må- der kommunikerede indbyrdes for at løse interne konflikter i kartel- let, jf. tabel
  1. det er derfor vanskeligt at forestille sig, at kartellets virkninger kan opretholdes efter kartellets formelle afslutning uden adgang til disse møder og mekanismer. tabel 2 konkrete konflikter i eddikesyrekartellet, 1989-1999 dato deltagere konflikt 1989 ikke kendt akzo, hoechst kundetildeling 1990 forhindrede eka i at bygge et anlæg i
  2. maj hoechst, eka sverige
  3. juni eka, hoechst, atochem, akzo eka's adfærd i markedet
  4. juni eka, hoechst, atochem, akzo eka's planer om at forøge kapaciteten
  5. september akzo, atochem uklart
  6. september akzo, eka specifik kunde 27.-
  7. november eka, hoechst, atochem, akzo eka's planer om at forøge kapaciteten erstatningsspørgsmål på det engelske ikke kendt akzo, hoechst marked
  8. kvartal akzo, atochem, hoechst specifik kunde 1991 ikke kendt akzo, hoechst specifik kunde
  9. juni akzo, hoechst specifik kunde
  10. juli akzo, atochem atochem's prispolitik
  11. juli akzo, atochem almen situation på eea markedet
  12. september eka, atochem uklart 18 clark et al., 2004, study on the conditions of claims for damages in case of infringement of eu competition rules, p. 17-18 - 33 - ikke kendt akzo, hoechst prisinformation på specifik kunde 1992
  13. januar eka, hoechst, atochem, akzo produktionsmængde og specifik kunde
  14. juni eka, akzo mængder og kundepositioner 1993 eka skærer ind i andre producenters
  15. kvartal akzo, hoechst mængde april/maj akzo, hoechst, atochem mængde-, kunde- og prisinformation
  16. juni eka, hoechst, markeds organisation organisation af kartellet med henblik på 21.-
  17. september eka, hoechst, atochem, akzo fordeling af mængden ikke kendt eka, hoechst, atochem, akzo indtrædelse på nitrokemi-markedet 1994
  18. januar akzo, hoechst detaljemøde
  19. februar akzo, hoechst detaljemøde
  20. maj eka, hoechst, atochem, akzo første officielle organisationsmøde prissætning, fordeling af markeds- og 4.-
  21. august eka, hoechst, atochem, akzo kundeandele og introduktion af et sank- tionssystem
  22. oktober akzo, atochem atochem vil forøge deres markedsandel
  23. december eka, hoechst, atochem, akzo snyder kartellet ikke kendt akzo, atochem specifik kunde 1995 februar/marts akzo, hoechst markedsstrategi sikre fortsættelsen af de europæiske afta-
  24. april eka, hoechst, atochem, akzo ler ikke kendt akzo, hoechst europæiske kunder og prisfastsættelse 1996
  25. april akzo, atochem specifikke kunder
  26. oktober hoechst, atochem, akzo-eka markedsandel og kompensation
  27. oktober hoechst, atochem, akzo-eka oversalg til kunder af hoechst 1997
  28. august akzo, hoechst specifik kunde (metsa) sep/oct atochem, akzo, clairant kvoter og kompensation unspecified hoechst, atochem, akzo-eka opkøb af nitrokemias kapacitet 1998
  29. januar akzo, clairant uklart specifikke kunder og muligheder for
  30. maj akzo, clairant prisforhøjelse erstatningsspørgsmål og markedsmu-
  31. juni atochem, clairant ligheder
  32. september atochem, akzo, clairant erstatningsspørgsmål 1999 begyndelsen atochem, akzo, clairant respektive markedsandele i eea
  33. januar atochem, akzo, clairant kunde- og markedsandel fordeling kompensationsspørgsmål og restruktu-
  34. maj atochem, akzo, clairant rering af aftaler. - 34 -
  35. juni akzo, clairant opsigelse af aftaler juni-december atochem, akzo, clairant ophør af samarbejde kilde: eu-kommissionens beslutning, den
  36. januar 2005 den grundlæggende ustabilitet antyder, at referenceperioden kan starte umiddelbart efter den formelle afslutning af kartellet i
  37. i modsat retning trækker, at de kontrakter, som parterne har indgået, typisk har fastsat prisen for en hel kontraktperiode på ét år, jf. boks
  38. boks 6 azonol er handlet på ét-års kontrakter “it (mcaa herunder også azonol) is therefore sold directly to industrial users. demand for mcaa there- fore mainly comes from large industrial corporations, who often ensure their supply on the basis of one- year contracts.” “european price increases were implemented either by a single increase or by a number of gradual increas- es; the latter often prompted by the fact that long-term contracts limited the ability to raise prices.” note: vores parentes. vores fremhævning kilde: eu-kommissionens beslutning, den
  39. januar 2005, sec. 2.3.2., item 33 and item 88 den første kontrakt mellem cheminova og akzo nobel efter kartel- lets formelle afslutning er indgået den
  40. januar 2000 og låser priserne fast på azonol indtil udgangen af 2000.19 priserne i denne kontrakt kan dog være påvirket af priser på andre kontrakter på markedet, der er indgået før kartellets formelle opløsning i maj 1999, og som derfor er kartelpriser. skønsmanden vurderer derfor, at det vil være mest korrekt at lade re- ferenceperioden starte efter udløbet af ovenstående kontrakt, det vil sige fra og med
  41. januar
  42. kartellets slut det europæiske marked for produktion af mcaa (det generiske navn for azonol) skifter karakter fra og med udgangen af 2005, hvor atochem lukker sin produktion af mcaa.20 det betyder, at antallet af producenter på det europæiske marked falder fra tre til to. skøns- 19 bilag 3 til stævning af
  43. maj
  44. 20 http://www.icis.com/articles/2005/03/17/661250/arkema-says-saint-auban-mcaa-plant-too- small-to-keep.html og http://www.icis.com/articles/2006/05/15/1062972/akzo-seeks-mcaasmca- temporary-price-rise.html - 35 - manden vurderer, at dette kan have haft væsentlig indflydelse på den europæiske prisfastsættelse, fordi det europæiske marked med stor sandsynlighed udgør sit eget relevante marked. der er flere grunde til, at det europæiske marked med stor sandsyn- lighed udgør sit eget relevante marked. for det første består kartellet, som akzo nobel har deltaget i, udelukkende af europæiske konkur- renter. det tyder i sig selv på, at de europæiske producenter tilsam- men har haft tilstrækkelig markedsstyrke til potentielt at påvirke pri- sen uden hensyntagen til eventuel konkurrence fra producenter uden for europa. for det andet var der i begyndelsen af det nye århundrede en væsent- lig eksport fra europa på mere end 15 procent, som ikke tyder på stærk konkurrence fra udenlandske producenter.21 for det tredje var der ingen væsentlig import af mcaa fra det nye store producentland kina, jf. figur
  45. det tyder heller ikke på noget konkurrencepres fra kina før eventuelt i 2006 og dermed efter ato- chemas lukning af sin produktion. 21 ”global consumption (of mcaa) stood at 192 000 tonne in 2001 with west european consumption at about 125 000 tonne. the region has surplus capacity and exports volumes worldwide, with about 25% of total exports going to the us. west european production was 144 000 tonne in 2001 and total exports were 20 000 tonne, notes sri consulting.” see http://www.icis.com/articles/2002/06/12/170939/product-profile-mcaa.html - 36 - figur 5 import af mono-, di-, thrichloroacetic acids til eu15 fra kina og intraeu15 kilde: eurostat, http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database, database by themes/international trade detailed data/eu27 trade since1988 by cn8/select data/product/29152100 for det fjerde er der heller ikke noget, der tyder på, at det europæiske marked havde adgang til billig import af råvaren eddikesyre fra kina før efter
  46. det kunne ellers have påvirket prisdannelsen fra om- kostningssiden. importen af eddikesyre fra kina var negligerbar ind- til 2006 og begyndte først for alvor at tage fart fra 2009, jf. figur
  47. skønsmanden vurderer derfor, at det vil være mest korrekt at lade re- ferenceperioden slutte ved udgangen af 2005, hvor antallet af euro- pæiske producenter falder fra tre til to. - 37 - figur 6 import af eddikesyre til eu15 fra kina før 2007 kilde: eurostat, http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database, database by themes/international trade detailed data/eu27 trade since1988 by cn8/select data/product/29152100 kapitel 4 spørgsmål 3: potentielle overpriser skønsmanden skal fastslå størrelsen af de potentielle overpriser for hvert af årene 1986-1999 og hvis relevant 2000-2002, jf. boks 7 med spørgsmålets fulde og originale formulering. jeg forstår her den potentielle overpris som det faktiske dækningsbi- drag, som akzo nobel opnåede i kartelperioden ved salg af azonol, fraregnet det kontrafaktiske dækningsbidrag, som akzo nobel ville have opnået i kartelperioden, hvis der ikke havde været et kartel. det økonomiske tab for cheminova (som kommer direkte fra de potenti- elle overpriser) er den potentielle overpris per enhed azonol multi- pliceret med den solgte mængde azonol.22 22 vi ser hermed bevidst - og i overensstemmelse med vores mandat - bort fra enhver mængde- effekt som følge af potentielle overpriser. se dog afsnit
  48. - 38 - boks 7 den fulde formulering af spørgsmål 3 kilde: skønstema i u-0004-07 cheminova mod akzo nobel,
  49. juni 2012 på baggrund af min besvarelse af spørgsmål 1 og 2 beregner jeg den potentielle overpris for hvert af årene 1986-2000 med udgangspunkt i referenceperioden 2001-
  50. beregningen tager udgangspunkt i mo- del
  51. efterfølgende vurderer jeg, om disse beregninger skal korrigeres for inflation, effektivitet og skalaøkonomi, men ikke for overvæltning (der behandles under spørgsmål 4) og skatteeffekt (der behandles under spørgsmål 5). 4.1 den potentielle overpris skønsmanden har beregnet overprisen på den måde, som han anser for at være fagligt mest korrekt givet de antagelser og datakilder, der er stillet til rådighed. skønsmanden vurderer, at cheminova i nogle år har betalt en overpris og beregner denne overpris til at ligge i et in- terval fra -0,19 dkk
(1997)til +0,80 dkk
(1986)per kg azonol for årene i perioden 1986-2000, jf. tabel 3 og figur
  1. tabel 3 overpriser per år, 1986-2000 dkk/kg azo- -86 -87 -88 -89 -90 -91 -92 -93 nol overpris 0,80 0,61 0,59 0,72 0,76 0,34 0,13 0,23 dkk/kg azo- -94 -95 q
  2. -96 q.2-4 -96 -97 -98 -99 -00 nol overpris -0,03 0,14 0,33 -0,18 -0,19 0,32 0,56 -0,05 - 39 - kilde: beregninger af copenhagen economics på baggrund af boks 8 og tabel
  3. figur 7 overpriser per år, 1986-2000 dkk/kg azonol note: dkk/kg azonol kilde: tabel 3 denne overpris fører til et årligt økonomisk tab for cheminova i et in- terval fra -0,64 millioner dkk
(1997)til +2,40 millioner dkk
(1989)for årene i perioden 1986-2000. en simpel sammenlægning af de årli- ge økonomiske tab - uden at tage hensyn til forrentning - giver et samlet tab for cheminova i perioden 1986-2000 på cirka 11,24 millio- ner dkk. - 40 - tabel 4 økonomisk tab før overvæltning og skat, 1986- 2000 millioner dkk -86 -87 -88 -89 -90 -91 -92 -93 tab per år 1,56 0,56 1,04 2,40 1,94 0,30 0,19 0,47 q.2-4 - millioner dkk -94 -95 q.1 -96 -97 -98 -99 -00 96 tab per år -0,06 0,29 0,27 -0,44 -0,64 1,31 2,18 -0,13 totalt 11,24 note: årligt økonomisk tab før overvæltning og skat kilde: copenhagen economics overprisen er beregnet på grundlag af model 50 med en kartelperio- de i 1986-2000 og en referenceperiode i 2001-2005. data for priser og omkostninger er de samme som i model 50.23 overprisen er beregnet i tre trin, jf. boks 8. første trin beregner det kontrafaktiske dækningsbidrag.24 som refe- renceperiode er anvendt perioden 2001-2005. jeg har beregnet det gennemsnitlige vægtede dækningsbidrag i denne referenceperiode til 3,18 dkk/kg azonol25, og bruger dette resultat som mål for det typi- ske dækningsbidrag på et marked uden karteldannelse. jeg antager dermed, at det beregnede dækningsbidrag direkte svarer til det kon- trafaktiske dækningsbidrag for kartelperioden. jeg tager senere stil- ling til, om det er nødvendigt at korrigere for andre faktorer, jf. afsnit 4.2, 4.3 og 4.4. andet trin beregner for hvert år i kartelperioden det faktiske dæk- ningsbidrag som prisen, som cheminova har betalt, fraregnet akzo nobels omkostninger til metanol, eddikesyre og el. 23 dog anvender vi an alternativ kilde for prisen på metanol. model 50 anvender priser fra icis. skønsmanden anvender priser fra eurostat og scb, der er konsistente med data for eddikesyre, og som ikke lider under de samme indsamlingsproblemer som icis. det gør dog i dette tilfælde ingen væsentlig forskel for resultaterne. 24 dækningsbidraget er inklusive alle andre variable omkostninger end eddikesyre, metanol og el. 25 95% konfidensintervallet for det gennemsnitlige dækningsbidrag er ±11 procent eller mellem 2,83 og 3,53 dkk/kg azonol. - 41 - tredje trin beregner overprisen som forskellen mellem det faktiske dækningsbidrag og det kontrafaktiske dækningsbidrag, jf. også boks 8 og tabel 5. - 42 - boks 8 beregning af overpris trin 1: beregning af kontrafaktisk dækningsbidrag variabel beregning kilde a(
  1. i)faktisk dækningsbidrag per kg azonol, år i bilag b(
  2. i)solgt mængde azonol, kg/år i 50 c(
  3. i)= kontrafaktisk dækningsbidrag per kg azonol, år i trin 2: beregning af faktisk dækningsbidrag variabel beregning kilde cheminova a faktisk pris per kg azonol erp-system eurostat 86- b metanolomkostning per kg azonol 0,2 kg/kg q.1 96, scb q.2 96-05 eurostat 86- c eddikesyreomkostning per kg azonol 0,528kg/kg q.1 96, scb q.2 96-05 d elektricitet per kg azonol 0,656kg/kg bilag 50 e = variable omkostninger per kg azonol b+c+d f = faktisk dækningsbidrag per kg azonol a-e trin 3: beregning af overpris variabel beregning kilde a faktisk dækningsbidrag per kg azonol b kontrafaktisk dækningsbidrag per kg azonol c = overpris a-b kilde: copenhagen economics baseret på bilag 50, skønstema 29. juni 2012 scb: http://www.ssd.scb.se/databaser/makro/maintable.asp?yp=tansss&xu=c9233001&omradekod=ha& omradetext=handel+med+varor+och+tj%e4nster&lang=1, kn/varuimport från samtliga länder, efter varugrupp kn 2,4,6,8-nivå. år 1995-2011/8-digits/29152100- 29051100 and, total varuimport och varuexport efter statnr hs och handelspartner. år 1988-1994/7-digits/2915210-2905110 eurostat http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database database by themes/international trade detailed data/eu27 trade since1988 by cn8/select da- ta/product/29152100-29051100 tabel 5 beregning af overpris, 1986-2005 dkk/kg azonol -86 -87 -88 -89 -90 -91 -92 -93 faktisk pris 6,22 5,94 6,01 6,12 5,95 5,77 5,27 5,20 variable omkost- 2,24 2,15 2,23 2,22 2,01 2,25 1,95 1,79 ninger faktisk dæk- 3,98 3,79 3,78 3,90 3,94 3,52 3,32 3,41 ningsbidrag kontrafaktisk 3,18 3,18 3,18 3,18 3,18 3,18 3,18 3,18 dækningsbidrag - 43 - kontrafaktisk pris 5,42 5,33 5,42 5,40 5,19 5,43 5,14 4,97 overpris 0,80 0,61 0,59 0,72 0,76 0,34 0,13 0,23 -94 -95 q1-96 q2-96 -97 -98 -99 -00 -01 -02 -03 -04 -05 faktisk pris 5,23 5,93 5,54 5,39 5,41 5,55 5,44 5,26 5,68 5,63 5,41 5,53 5,53 variable omkost- 2,08 2,61 2,02 2,38 2,42 2,04 1,70 2,12 2,50 1,98 2,46 2,44 2,56 ninger faktisk 3,15 3,32 3,52 3,01 2,99 3,51 3,74 3,14 3,18 3,65 2,95 3,09 2,97 dækningsbidrag kontrafaktisk 3,18 3,18 3,18 3,18 3,18 3,18 3,18 3,18 dækningsbidrag kontrafaktisk pris 5,26 5,79 5,21 5,57 5,60 5,23 4,88 5,31 overpris -0,03 0,14 0,33 -0,18 -0,19 0,32 0,56 -0,05 note: dkk/kg azonol kilde: beregninger af copenhagen economics baseret på scb: http://www.ssd.scb.se/databaser/makro/maintable.asp?yp=tansss&xu=c9233001&omradekod=h a&omradetext=handel+med+varor+och+tj%e4nster&lang=1, kn/varuimport från samtliga länder, efter varugrupp kn 2,4,6,8-nivå. år 1995-2011/8-digits/29152100- 29051100 and, total varuimport och varuexport efter statnr hs och handelspartner. år 1988-1994/7-digits/2915210- 2905110 eurostat: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database database by themes/international trade detailed data/eu27 trade since1988 by cn8/select da- ta/product/29152100-29051100 4.2 korrektion for omkostningsudvikling parterne har diskuteret om det kontrafaktiske dækningsbidrag skal korrigeres for omkostningsudvikling (inflation). konkret har chemi- nova foreslået at korrigere hele det kontrafaktiske dækningsbidrag med en generel inflationsrate på 1,3 procent per år. det betyder, at det kontrafaktiske dækningsbidrag bliver mindre, jo længere tilbage man kommer i tid. dermed bliver overpriserne og det økonomiske tab for cheminova større. ideen med at korrigere for omkostningsudvikling må sandsynligvis være opstået, fordi det kontrafaktiske dækningsbidrag indeholder en vis andel (cirka 18 procent) andre variable omkostninger. hvis disse omkostninger er steget gennem kartelperioden, og hvis akzo nobel ikke har haft mulighed for at overvælte denne stigning i omkostnin- ger, så har det sande kontrafaktiske dækningsbidrag ganske rigtigt været større i starten af kartelperioden end i slutningen. alt i alt vurderer skønsmanden, at der ikke skal foretages en korrek- tion for omkostningsudvikling, hverken for det sande dækningsbi- drag eller for de indeholdte andre variable omkostninger. for det første finder skønsmanden, at det er irrelevant at inddrage de faste omkostninger i overvejelserne. korrektion for omkostningsud- - 44 - viklingen er kun relevant for så vidt, at den har betydning for bereg- ningen af overprisen eller ej. men de faste omkostninger har ingen betydning på beregningen af overprisen, de har i alle tilfælde ingen direkte indflydelse på prissætningen som sådan, og de er som ud- gangspunkt identiske i det faktiske og kontrafaktiske forløb om de in- flationskorrigeres eller ej. for det andet finder skønsmanden, at det i denne kontekst er irrele- vant og forkert at korrigere det sande dækningsbidrag for omkost- ningsudviklingen. det vil svare til at foretage en forrentning af dæk- ningsbidraget over tid, som ligger klart ud over den opgave, som par- terne har stillet skønsmanden. skal der inflationskorrigeres, så skal det derfor højst ske på de cirka 18 procent af det kontrafaktiske dæk- ningsbidrag, som udgør andre variable omkostninger. for det tredje er skønsmanden skeptisk over for at bruge en gennem- snitlig inflationsrate på 1,3 procent. denne inflationsrate er arbitrær for de pågældende omkostninger og den virkelige omkostningsud- vikling for enkeltprodukter kan i samme periode have modsat for- tegn, være større eller mindre end den gennemsnitlige procent. det er illustreret ved prisudviklingen for en gruppe af kemikalier, som har en gennemsnitlig prisudvikling på plus 0,4 procent, men hvor pris- udviklingen på enkeltkemikalier kan svinge fra minus 4,2 procent til plus 5,3 procent, jf. tabel 5. - 45 - tabel 6 prisudvikling for kemiske produkter, 1988-2000 produkt importør exportør årlig inflation 29025000 fr de -2,8% 29054100 de se -1,9% 29102000 nl de 3,5% 29103000 nl de -2,5% 29123000 de us -2,3% 29145000 fr de -0,1% 29151100 dk se -0,2% 29151200 uk se -2,5% 29183000 nl uk 0,2% 29201000 fr de 3,6% 29212100 uk se -3,8% 29212900 dk se 3,9% 29212900 uk se 1,2% 29225000 de se 2,5% 29225000 de se 2,5% 29225000 nl uk 5,1% 29241000 dk se 5,3% 29241000 de us 5,1% 29321100 nl uk -4,2% 29341000 de se -3,7% 29415000 nl de -2,1% 29415000 de us 3,2% 29420000 uk se 2,2% 29420000 nl uk -3,5% gennemsnitlig prisændring 0,4% note: kemikalierne omfatter blandt andet styrene, aldehydalkoholer, aminokemikalier, propylenoxid og acyckliske polyaminer kilde: eurostat: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database database by themes/international trade detailed data/eu27 trade since1988 by cn8/select data/product/ for det fjerde vurderer skønsmanden, at en korrektion for omkost- ningsudviklingen i alle tilfælde vil være fejlagtigt på det konkrete kontrafaktiske marked i kartelperioden. årsagen er, at en korrektion er ensbetydende med, at man antager, at akzo nobel ikke kan overvælte generelle inflationære stigninger i omkostninger til sine kunder i den kontrafaktiske markedssituation. men skønsmanden vurderer modsat, at akzo nobel i meget høj grad har været i stand til at vælte generelle omkostningsstigninger over på køberne af mcaa netop i den kontrafaktiske situation, hvor der ikke ville være noget kartel. - 46 - det er, fordi den angivne omkostningsudvikling i sagens natur er ge- nerel for alle europæiske producenter (og dermed alle medlemmer af kartellet) og ikke specifik for akzo nobel, fordi prisdannelsen på det europæiske marked kun i beskeden grad påvirkes af producenter uden for europa, og fordi det kontrafaktiske marked jo netop er ken- detegnet ved at skulle være et marked med konkurrence. under så- danne markedsforhold vil det være muligt i høj grad at overvælte generelle omkostningsstigninger til kunderne.26 4.3 korrektion for skalaøkonomi parterne har diskuteret, om det kontrafaktiske dækningsbidrag skal korrigeres for fravær af skalaøkonomi. baggrunden er, at kommissi- onen i sin afgørelse har konstateret, at kartellet har begrænset pro- duktionen, at produktionsniveauet derfor var lavere, og stykomkost- ningerne derfor var højere: ‚the restriction of quantities increased observed costs above the theoretical but-for cost level if competition would have been there.‛27 i fravær af kartellet ville produktionen om- vendt være højere og stykomkostningerne lavere. hvis det slog igen- nem i de kontrafaktiske priser, så de faldt, ville overprisen og det økonomiske tab for cheminova blive tilsvarende større (end det vi måler). alt i alt vurderer skønsmanden, at der ikke skal foretages en korrek- tion for skalaøkonomi. skønsmanden konstaterer, at den kemiske industri ganske rigtigt er kendetegnet ved skalaøkonomi. schulze
(2003)beskriver de kemiske markeder som karakteriseret af skalaøkonomi som følge af store faste omkostninger28. pratten
(1989)viser, at den europæiske kemiske in- dustri er blandt den fjerdedel af alle europæiske industrier, der har den højeste grad af skalaøkonomi.29 26 “where virtually all of the direct competitors of the claimant have been affected by the overcharge, and they operate in a highly competitive downstream market, the pass-on rate for the claimant is likely to be close to 100% of the amount of overcharge. “oxera
(1999), quantifying anti-trust damages. towards non-binding guidance for courts, december 1999, side 116 27 eu-kommissionens beslutning, den 19. januar 2005, item 285 28 günther g. schulze
(2003), report on joan canton and chris allen, “a microeconomic model to assess the economic impacts of the eu’s new chemicals policy” 29 pratten måler skalaøkonomien i den europæiske kemiske industri til 10 enheder. den maksi- male skalaøkonomi måler han til 35 enheder. indikatoren angiver hvor meget de gennemsnitli- ge stykomkostninger falder ved at fordoble produktionsomfanget indtil minimum efficient sca- le (mes) nås. en indikator på 10 betyder således, at stykomkostningerne falder med 10 procent, - 47 - men skalaøkonomien er for det første drevet af en udjævning af store faste omkostninger over et større produktionsvolumen og ikke af en nedgang i de variable eller marginale omkostninger. på kort sigt vil en større produktion derfor nok slå ud i lavere faste omkostninger, men det vil ikke påvirke de variable omkostninger, der er afgørende for prisdannelsen. derfor vil en større skalaøkonomi ikke føre til la- vere priser, og derfor heller ikke til større overpriser. for det andet er produktionen af mcaa i europa karakteriseret ved systematisk produktion til eksport. i 2001 producerer europa 144.000 tons, mens det europæiske forbrug kun ligger på 125.000 tons. denne overproduktion er på mere end 15 procent. det er derfor gode mulig- heder for, at eventuelle begrænsninger i salget til europa er blevet kompenseret for ved salg ud af europa. det er derfor i alle tilfælde ikke sandsynligt, at skalaøkonomi kan have haft nogen væsentlig ind- flydelse på den europæiske prisdannelse og dermed på det økonomi- ske tab. 4.4 korrektion for ineffektivitet parterne har diskuteret, om det kontrafaktiske dækningsbidrag skal korrigeres for ineffektivitet i kartelperioden. argumentet er, at et kar- tel ikke er underlagt det samme eksterne konkurrencemæssige pres som virksomheder på markeder med god konkurrence, og at kartel- virksomhederne har en tendens til at blive mindre effektive og derfor har unødvendigt store (faste og variable) omkostninger. i fravær af kartellet ville det konkurrencemæssige pres og effektiviteten være større, og dermed ville omkostningerne være lavere. hvis det slog igennem i de kontrafaktiske priser, så de faldt, ville overprisen og det økonomiske tab for cheminova blive tilsvarende større (end det vi måler). alt i alt vurderer skønsmanden, at der ikke skal foretages en korrek- tion for kartel ineffektivitet. hvis produktionen fordobles fra ½mes til mes. se pratten, c.
(1988), a survey of economies of scale, economic paper no. 67, directorate-general for economic and financial affairs. brussels: commission of the european communities. - 48 - skønsmanden konstaterer, at argumentet for kartellers manglende ef- fektivitet har en baggrund i økonomisk teori. karteller har en tendens til at have højere omkostninger (mindre produktionseffektivitet) og til at investere mindre i forskning og innovation (mindre dynamisk effektivitet). 30 der er lavet meget få forsøg på empirisk at undersøge, om teorien holder stik. men de få, der er lavet, støtter ikke entydigt teorien. for eksempel har symeonidis
(2001)undersøgt, om introduktionen af en egentlig konkurrencelovgivning i england har ført til en nedgang i antallet af karteller og dermed efterfølgende til en højere dynamisk effektivitet målt ved antallet af kommercielle innovationer. resultatet kan ikke bekræfte, at karteller mangler dynamisk effektivitet.31 günster et al.
(2011)har empirisk undersøgt om 49 karteller med i alt 141 virksomheder fra perioden 1980-2004 har ført til en lavere pro- duktionseffektivitet og dermed til højere omkostninger og priser. ge- nerelt bekræfter undersøgelsen, at karteller kan føre til lavere pro- duktionseffektivitet, men den viser også, at der kan være forskelle mellem karteller og mellem de deltagende virksomheder afhængigt af, om de er kartelledere eller ej. undersøgelsen kan direkte bruges til at antyde, om eddikesyrekartel- let har ført til lavere produktionseffektivitet for akzo nobel. det viser sig – hvis man tager udgangspunkt i dette enkelte forsøg – ikke at være tilfældet, jf. boks 9. 30 begrebet kaldes også x-inefficiency, se leibenstein, h., allocative efficiency vs. ‚x- efficiency‛, american economic review, vol. 56, no. 3. (jun, 1966), pp. 392-415. http://links.jstor.org/sici?sici=0002- 8282%28196606%2956%3a3%3c392%3aaev%22%3e2.0.co%3b2-o 31 symeonidis, g.
(2001). price competition, innovation and profitability: theory and uk evi- dence, in levenstein, m.c. and salant, s.w. (eds), cartels, the international library of critical writings in economics series, edward elgar, 2007. - 49 - boks 9 priskarteller kan føre til højere effektivitet günster et al.
(2011)opstiller en model, der skal måle om karteller fører til mindre produkti- onseffektivitet. de estimerer modellen på data fra 41 karteller med 141 virksomheder i perio- den 1980-2004. resultaterne viser, at produktionseffektiviteten isoleret set falder, hvis en virk- somhed tager del i et kartel, og hvis virksomheden er kartelleder, og at produktionseffektivite- ten isoleret set stiger, jo flere virksomheder, der er med i kartellet, og hvis kartellet er et pris- kartel. indsætter man værdier for eddikesyrekartellet i modellen, får man, at produktionseffek- tiviteten stiger for alle karteldeltagere undtagen hoechst, som havde rollen som kartelleder (ring leader)32. kilde: günster, a., m. carree og m. van dijk, do cartels undermine economic efficiency?, december 2011 eddikesyrekartellet har i stedet ført til højere produktionseffektivitet for akzo nobel. det skyldes ifølge forfatterne, at eddikesyrekartellet er et priskartel, og at akzo nobel ikke var kartelleder. forfatterne konstaterer, at deres resultater tyder på, at priskarteller som eddike- eu-kommissionens beslutning, den 19. januar 2005, item 6932 - 50 - syrekartellet generelt fører til højere produktionseffektivitet og for- klarer det med, at sådanne karteller bedre kan koncentrere sig om at reducere omkostninger, når de gennem kartellet har styr på priserne (med mindre at man er kartelleder). kapitel 5 spørgsmål 4: overvæltning skønsmanden skal estimere, hvilken procentdel af ændringerne i de fulde variable omkostninger33 til produktion af dimethoate, chemi- nova må antages at have overvæltet til sine kunder i perioden 1986- 2006, jf. boks 10. skønsmanden skal endvidere svare på, om ændrin- gerne i prisen på dimethoate kan skyldes andre forhold end ændrin- ger i omkostninger. ad boks 10 den fulde formulering af spørgsmål 4 ad ad ad kilde: skønstema i u-0004-07 cheminova mod akzo nobel, 29. juni 2012 overvæltningsgraden for dimethoate betegner den andel af stignin- ger i omkostninger (køb af azonol) til produktion af dimethoate, som cheminova kan lægge oven i sine salgspriser. en overvæltningsgrad 33 underforstået som er en konsekvens af den konstaterede overpris på azonol - 51 - på 50 procent betyder, at cheminova kan lade sine kunder betale halvdelen af enhver omkostningsstigning gennem højere salgspriser, mens cheminova må betale den anden halvdel gennem lavere dæk- ningsbidrag. størrelsen af overvæltningsgraden afhænger i særlig grad af,
  1. i)om de omkostninger, der stiger, er variable eller faste omkostninger,
  2. ii)om stigningen i omkostninger gælder alle eller kun enkelte virksomheder på markedet, og iii) om konkurrencen på det efterfølgende ned- strømsmarked er hård eller ej, jf. boks 11. ad boks 11 faktorer der påvirker overvæltningsgraden ad ad kilde: oxera, quantifying anti-trust damages. towards non-binding guidance for courts, december 1999, side 116 økonomisk teori kan kun sige noget meningsfyldt om overvælt- ningsgraden (og dermed priserne), hvis de pågældende omkostnin- ger er variable. det skyldes, at det er de variable omkostninger, der i sidste ende bestemmer prisen for en profitmaksimerende virksom- hed. de faste omkostninger har derimod på kort sigt kun begrænset indflydelse på prissætningen. hvis konkurrencen er svag, tenderer overvæltningsgraden mod 50 procent. årsagen er, at virksomheder på et sådant marked i forvejen har høje monopolagtige priser, og at fuld overvæltning derfor kom- - 52 - mer til at betyde et tab i salgsindtægter, der er større end gevinsten ved de højere priser. hvis konkurrencen er stærk, afhænger overvæltningsgraden af, i hvilket omfang omkostningsstigningen er specifik for virksomheden eller generel for markedet. er omkostningsstigningen specifik, bliver overvæltningsgraden lille, da virksomheden vil miste omsætning til konkurrenter, hvis de ensidigt sætter prisen op. er omkostningsstig- ningen derimod generel, bliver overvæltningsgraden op mod de 100 procent, da alle virksomheder vil have det samme incitament til at sætte prisen op. 5.1 overvæltningsgraden skønsmandens vurdering er, at cheminova har mulighed for at over- vælte en del af de overpriser, som de har betalt til akzo nobel, til sine egne kunder. mit bedste skøn for overvæltningsgraden er 50 procent. både generelle kilder om pesticidmarkederne og specifikke kilder om markedet for dimethoate bekræfter, at de enkelte pesticider bedst kan betragtes som differentierede produkter med begrænset indbyr- des konkurrence mellem forskellige pesticider og mellem forskellige varianter af dimethoate. der kan som regel findes alternativer til di- methoate, men de er ofte ikke omkostningseffektive. brugen af disse alternativer indebærer højere omkostninger og lavere udbytter. bille- det forstærkes af akademiske studier, der opfatter kemiske markeder som markeder med monopolistisk konkurrence, der giver producen- ter ’… some ’monopolistic’ price setting leverage and thus leads to a mark- up of prices over variable costs.’ 34 i sådanne markeder med begrænset konkurrence tenderer overvælt- ningsgraden mod de 50 procent og er i mindre grad afhængig af, om omkostningsstigningen er generel eller specifik. konkurrencen i det enkelte marked er i alle tilfælde begrænset inden for visse rammer. den konstaterede overpris fører efter overvæltning på 50 procent til et årligt økonomisk tab for cheminova i intervallet fra -0,32 millioner dkk
(1997)til +1,20 millioner dkk
(1989)for årene i perioden 1986- 2000, jf. tabel 6. en simpel sammenlægning af de årlige økonomiske 34 schülze
(2003)- 53 - tab - uden at tage hensyn til forrentning - giver et samlet tab for cheminova i perioden 1986-2000 på 5,62 millioner dkk. tabel 7 økonomisk tab per år efter overvæltning, 1986-2000 millioner dkk -86 -87 -88 -89 -90 -91 -92 -93 tab per år før over- 1,56 0,56 1,04 2,40 1,94 0,30 0,19 0,47 væltning overvæltningsgrad 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50% tab per år efter over- 0,78 0,28 0,52 1,20 0,97 0,15 0,10 0,23 væltning q.2-4 - -94 -95 q.1 -96 -97 -98 -99 -00 96 tab per år før over- -0,06 0,29 0,27 -0,44 -0,64 1,31 2,18 -0,13 væltning overvæltningsgrad 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50% tab per år efter over- -0,03 0,14 0,14 -0,22 -0,32 0,66 1,09 -0,07 væltning totalt 5,62 note: tab efter 50 procents overvæltning beregnes som overpris før overvæltning * (1 - overvæltningsgrad). kilde: beregninger af copenhagen economics på grundlag af tabel 4 min konklusion er konsistent med eksistensen af høje dækningsbi- drag i cheminova og med en høj korrelation mellem omkostninger og priser, men den baserer sig ikke på sådanne observationer. jeg kan konstatere, at disse data er mangelfulde, og at parterne ikke er enige om, hvorvidt det er berettiget at anvende dem. begrænset konkurrence mellem dimethoate og dets alternativer et større amerikansk empirisk studie fra sidst i 70erne35 dokumente- rer, at konkrete alternativer til dimethoate i de fleste tilfælde er dyre- re i anvendelse eller fører til ringere udbytte. det betyder, at der er en merpris at betale for at anvende alternativer til dimethoate. netop derfor er konkurrencen mellem pesticider begrænset og netop derfor har producenter af pesticider en vis frihed i deres prisfastsættelse. undersøgelsen bestod i en biologisk og økonomisk vurdering af al- ternativer til dimethoate36 for 22 forskellige afgrøder i et antal forskel- 35 skønsmanden vurderer, at rapportens konklusioner er gyldige også i kartelperioden, fordi produktet er generisk, og markedet ikke er kendetegnet med stor dynamik. 36 dimethoate er et af de mest anvendte generiske insekticider i verden og anvendes til at be- kæmpe mider og insekter på en lang række forskellige afgrøder som fx citrus, majs, bomuld, te, - 54 - lige delstater, der repræsenterede forskellige klima- og jordbundsfor- hold. undersøgelsen blev gennemført af us department of agricul- ture.37 undersøgelsen konstaterede, at for 14 ud af de 22 afgrøder var der flere (’several’) alternativer til dimethoate, for 7 ud af 22 afgrøder var der et begrænset (’limited’) antal alternativer, mens der kun var ét al- ternativ for den sidste afgrøde. alternativerne var ikke de samme for forskellige stater på grund af forskellige klima- og jordbundsforhold. således var alternativerne til behandling af majs med dimethoate for staterne colorado, kansas og oklahoma forskellige fra alternativerne i staterne new mexico og texas, der igen var forskellige fra alternati- verne i nebraska.38 det betyder, at markedsforholdene er specifikke fra region til region, og at aggregerede markedsandele ikke kan an- vendes til at karakterisere konkurrencen på de enkelte regionale markeder. undersøgelsen konkluderer, at der er alternativer til dimethoate, men at alternativerne i de fleste tilfælde er mindre effektive (det vil sige at udbyttet bliver mindre) og indebærer større omkostninger (det vil sige at omkostningerne til at købe og sprede alternativer er større). samtidig er alternativerne også i de fleste tilfælde mere farlige for miljøet, jf. boks
  1. boks 12 usda konklusion om brugen af alternativer til dimethoate kilde: united states department of agriculture, the biologic and economic assessment of dim e- thoate, technical bulletin # 1663, june 15, 1979 et eksempel er brugen af alternativer til dimethoate til bekæmpelse af banks grass mite i majs. undersøgelsen vurderer de årlige omkost- ninger til denne brug af dimethoate i staterne colorado, kansas, ne- tobak, frugt og kartofler. dimethoate fact sheet, http://www.pan- uk.org/pestnews/actives/dimethoa/htm 37 united states department of agriculture, the biologic and economic assessment of dimetho- ate, technical bulletin # 1663, june 15, 1979, table 21 side 123 38 i colorado, kansas og oklahoma var de bedste alternativer disulfoton lc og oxydemeton- methyl, i new mexico og texas oxydemeton-methyl og propargite og i nebraska disulfoton lc, disulfoton g og parathion ec. table 25 side 128 - 55 - braska, new mexico, oklahoma og texas til at udgøre cirka 1,9 milli- oner dollars, jf. tabel
  2. hvis man i stedet brugte de specifikke alter- nativer i de enkelte stater, ville omkostningerne stige med cirka 1 mil- lion dollars. samtidig ville afgrødeudbyttet falde med lige knap 7 millioner dollars. alt i alt ville de samlede omkostninger til bekæm- pelse af banks grass mite mangedobles i alle stater, bortset fra new mexico.39 tabel 8 alternative omkostninger til bekæmpelse af banks grass mite i majs, seks amerikanske stater, 1976-1978 omkostning omkostningsvækst ved bedste alternativ ’000$ dimethoate behandling udbytte samlet colorado 174 104 854 958 kansas 994 434 3.658 4.092 nebraska 366 -19 2.527 2.508 new mexico 30 43 -125 -82 oklahoma 30 14 80 94 texas 330 462 0 462 seks stater i alt 1.924 1.037 6.994 8.031 kilde: united states department of agriculture, the biologic and economic assessment of dim e- thoate, technical bulletin # 1663, june 15, 1979, table 25 (side 128) og table 26 (side 129) det samme billede viser sig, hvis man ser på andre væsentlige afgrø- der, hvor man bruger dimethoate. alternativerne betyder i de fleste tilfælde, at de samlede omkostninger til bekæmpelse af insekter sti- ger. 39 new mexico udgør under 2 procent af det samlede areal i de seks omfattede stater. - 56 - tabel 9 alternative omkostninger til bekæmpelse af insekter i seks væsentlige afgrøder i usa, 1976-1978 omkostningsvækst ved bedste alternativ behandling tab af udbytte samlet bomuld stiger uændret stiger alfalfa stiger uændret stiger citrusfrugter stiger uændret stiger hvede falder stiger uændret æbler stiger uændret stiger majs stiger stiger stiger kilde: united states department of agriculture, the biologic and economic assessment of dim e- thoate, technical bulletin # 1663, june 15, 1979 konsekvensen er, at der kan være væsentlige forskelle i omkostnin- ger mellem at bruge dimethoate og de bedste alternativer til di- methoate. samtidig varierer både alternativerne og omkostningsfor- skellene fra egn til egn afhængig af klimatiske og jordbundsforhold. det betyder, at markedet vil være delt op i lokale markeder afhæn- gigt af afgrøde og geografi, og at producenten af det pesticid, der har den største omkostningseffektivitet (her oftest dimethoate) inden for visse rammer kan udøve kontrol med prisen, så længe alternativer er dyrere enten ved større omkostninger eller ved lavere udbytte. det mest omkostningseffektive pesticid vil derfor have en vis markeds- magt. pesticider er differentierede produkter billedet af pesticider som differentierede produkter, hvor producen- terne udøver markedsmagt, bekræftes af den akademiske litteratur. canton & allen
(2003)vurderer i en rapport for eu-kommissionen fra 2003 de økonomiske virkninger af den nye kemikaliregulering i eu. forfatterne skriver, at de går ud fra, at de enkelte kemiske pro- dukter konkurrerer, men at de ikke er eksakte substitutter.40 schülze
(2003)refererer ovennævnte rapport og argumenterer for, at netop skalaøkonomi og begrænset produktsubstitution er realistiske kende- tegn ved den kemiske industri, og at det giver virksomheder mulig- 40 canton & allen, 2003, a microeconomic model to assess the economic impacts of the new chemicals policy at http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/chemicals/files/reach/effects_new_chem_policy- 2003_11_17_en.pdf - 57 - hed for monopolistisk prisfastsættelse og for at tage priser, der ligger over de variable omkostninger.41 det er skønsmandens vurdering, at der sandsynligvis også optræder en vis differentiering mellem forskellige dimethoate-produkter. di- methoate blev i slutningen af 90erne på verdensplan produceret af i alt 39 virksomheder, der alene i usa markedsførte 166 forskellige mærkenavne.42 det må betyde, at producenterne ikke bare producerer dimethoate, men at hver af dem producerer flere forskellige varianter af dimethoate med forskellige virkninger og derfor med forskellig omkostningseffektivitet for forskellige afgrøder og geografiske områ- der. samtidig må de enkelte producenter af dimethoate (og deres salgs- agenter) skulle have et ganske omfattende kendskab til de individuel- le afgrøder, de specifikke klimatiske forhold, og de regulatoriske krav, hvis de skal være i stand til at konkurrere med hinanden over en bred kam. der vil derfor med stor sandsynlighed være begræns- ninger på, hvor mange forskellige afgrøder, regioner og regimer, som især mindre producenter kan servicere. det må i sig selv være med at underbygge eksistensen af differentierede marker med et begrænset antal konkurrenter. omkostningsstigninger er sandsynligvis generelle det er skønsmandens vurdering, at der også er en væsentlig sandsyn- lighed for at flere af de producenter, som konkurrerer på konkrete markeder, vil have oplevet tilsvarende prisstigninger som chemino- va på azonol (mcaa). i 2003-4 var der 15 producenter af dimethoate i verden, heraf cheminova. vi kender ikke den geografiske fordeling af disse producenter, men vi ved, at de ni største pesticidproducenter alle er europæiske eller amerikanske (og dermed med stor sandsyn- lighed har købt mcaa til overpriser). de producerer 91 procent af de femten største producenters samlede produktion.43 import af dimethoate er begrænset 41 günther g. schulze
(2003), report on joan canton and chris allen „ a microeconomic model to as- sess the economic impacts of the new chemicals policy” at https://www.vci.de/downloads/103016- schulze.pdf 42 dimethoate fact sheet, http://www.pan-uk.org/pestnews/actives/dimethoa.htm 43 pesticide news 71, march 2006, http://www.pan-uk.org/pestnews/issue/pn71/pn71p8.pdf - 58 - det er ligeledes skønsmandens vurdering, at import af dimethoate fra kina og indien næppe har spillet en stor rolle i kartelperioden. i 2006 skriver pesticide news, at ’…some of the larger indian may be well placed to compete in the global market. they understand the market well and are prepared to invest in registration systems of dif- ficult markets such as the eu and the us.’44 det fremgår her, at de indiske (og implicit også de kinesiske) produ- center på dette tidspunkt i 2006 endnu ikke er meget aktive på de svære regulerede markeder i eu og usa. denne konklusion er konsi- stent med, at importen af pesticider fra kina til eu i kartelperioden er på et meget lavt niveau og først begynder at tage (lidt) fart efter kar- telperioden er slut, jf. figur
  1. figur 8 import af insekticider til eu fra kina og intraeu15, 1995-2011 ad ad ad source: eurostat http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database. database by themes/international trade detailed data/eu27 trade since1988 by cn8/select d a- ta/product/38089110-20-30-40-90 5.2 andre forhold end omkostninger skønsmanden skal endvidere svare på, om ændringerne i prisen på dimethoate kan skyldes andre forhold end ændringer i omkostnin- ger. 44 pesticide news 71, march 2006, www.pan-uk.org/pestnews/issue/pn71/pn71p8.pdf - 59 - skønsmanden kan konstatere, at de tilgængelige data for priser og omkostninger på dimethoate er mangelfulde, og at parterne ikke er enige om, hvorvidt det er berettiget at anvende dem. min konklusion vedrørende overvæltningsgraden er konsistent med eksistensen af høje dækningsbidrag i cheminova og med en høj kor- relation mellem omkostninger og priser, men den baserer sig ikke på sådanne observationer. jeg vurderer derfor, at det er meningsløst at forholde sig hypotetisk til sammenhængen mellem pris- og omkostningsdata, som er mangel- fulde, og som parterne ikke er enige om at anvende. kapitel 6 spørgsmål 5: skatteeffekt skønsmanden skal – hvis han finder overpriser, jf. spørgsmål 3 – be- regne det årlige nettoresultat efter skat af de konstaterede overpriser fraregnet den overvæltede del til cheminovas kunder, jf. spørgsmål 4 (ikke 5), jf. boks
  2. endvidere skal skønsmanden vurdere, om et eventuelt andet nettoresultat efter skat uden betaling af overpriser, jf. spørgsmål 3 ville have medført, at det ville have været hensigtsmæs- sigt for cheminova at ændre sine investeringer, omkostninger og ad- færd i øvrigt, således at resultatet ville have været anderledes, end hvad der kan beregnes ved at justere for kartelpriserne. boks 13 den fulde formulering af spørgsmål 5 kilde: skønstema i u-0004-07 cheminova mod akzo nobel,
  3. juni 2012 - 60 - 6.1 skatteeffekten skønsmanden har i spørgsmål 4 konstateret, at cheminova har betalt en overpris for mcaa, også efter overvæltning. skønsmanden har beregnet et årligt økonomisk tab efter overvæltning for cheminova i intervallet fra -0,32 millioner dkk til +1,20 millioner dkk for årene i perioden 1986-
  4. en simpel sammenlægning af de årlige økonomi- ske tab - uden at tage hensyn til forrentning - giver et samlet tab for cheminova i perioden 1986-2000 på +5,62 millioner dkk. derfor er det relevant at besvare spørgsmål
  5. skønsmanden har derfor beregnet det årlige økonomiske tab efter overvæltning og skat ved brug af de officielle danske selskabsskatte- satser i perioden 1986-
  6. de danske selskabsskattesatser er oplyst af danmark statistik. skønsmanden har beregnet et årligt økonomisk tab efter overvælt- ning og skat for cheminova i intervallet fra -0,21 millioner dkk
(1997)til +0,74 millioner dkk
(1999)for årene i perioden 1986-
  1. en simpel sammenlægning af de årlige økonomiske tab - uden at tage hensyn til forrentning - giver et samlet tab for cheminova i perioden 1986-2000 på +3,22 millioner dkk, jf. tabel
  2. tabel 9 økonomisk tab per år efter overvæltning og skat millioner dkk -86 -87 -88 -89 -90 -91 -92 -93 tab efter 0,78 0,28 0,52 1,20 0,97 0,15 0,10 0,23 overvæltning selskabsskat 50% 50% 50% 50% 40% 38% 34% 34% tab efter overvæltning 0,39 0,14 0,26 0,60 0,58 0,09 0,06 0,15 og skat millioner dkk -94 -95 q.1 -96 q.2-4-96 -97 -98 -99 -00 tab efter -0,03 0,14 0,14 -0,22 -0,32 0,66 1,09 -0,07 overvæltning selskabsskat 34% 34% 34% 34% 34% 34% 32% 32% tab efter overvæltning -0,02 0,09 0,09 -0,15 -0,21 0,43 0,74 -0,05 og skat totalt 3,22 note: tab efter overvæltning og skat beregnes som overpris efter overvæltning*(1 - selskabsskatteprocent). kilde: tabel 7 og beregninger af copenhagen economics baseret på mailudveksling med per svensson, kontorchef, offentlige finanser, danmarks statistik, september 2012 - 61 - 6.2 adfærdsændring skønsmanden skal vurdere, om det er sandsynligt, at cheminova ville have ændret sine investeringer, omkostninger og øvrige adfærd, hvis cheminova ikke havde betalt overpriser og derfor havde opnået et andet nettoresultat efter skat, jf. spørgsmål 3 og
  3. hvis det er til- fældet, kunne cheminovas nettoresultat have blevet et andet, end hvad man kan beregne fra overpriser. skønsmanden vurderer, at det er usandsynligt, at cheminova ville have ændret sine investeringer, hvis cheminova ikke havde betalt overpriser. årsagen er, at de betalte overpriser efter skat kun i gen- nemsnit udgør omkring 0,2 procent af cheminovas overskud efter skat i perioden 1986-2000 og op til knap 1 procent tidligt i kartelperi- oden, hvor overprisen var størst, jf. tabel
  4. tabel 10 overskud og tab for auriga a/s, 1986-2000 millioner dkk 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 overskud efter skat, auriga a/s 91 103 100 123 63 89 92 140 tab efter overvæltning og skat 0,39 0,14 0,26 0,60 0,58 0,09 0,06 0,15 relativt tab (procent) 0,43% 0,14% 0,26% 0,49% 0,92% 0,10% 0,07% 0,11% 1994 1995 q1 96 q2 96 1997 1998 1999 2000 overskud efter skat, auriga a/s 97 153 53 158 196 208 218 149 tab efter overvæltning og skat -0,02 0,09 0,09 -0,15 -0,21 0,43 0,74 -0,05 relativt tab (procent) -0,02% 0,06% 0,17% -0,09% -0,11% 0,21% 0,34% -0,03% kilde: tabel 9 og beregninger af copenhagen economics, årsrapporter for auriga a/s hentet fra www.cvr.dk således udgjorde det gennemsnitlige tab efter skat i kartelperioden som direkte følge af overprisen 0,2 millioner dkk. men i samme pe- riode havde cheminovas ejer, holdingselskabet auriga a/s, et gen- nemsnitlig resultat efter skat på 135,5 millioner dkk
  5. skønsmanden vurderer, at cheminova ikke ville have ændret sine investeringer, hvis det gennemsnitlige resultat efter skat havde været 135,7 millio- ner dkk i stedet for 135,5 millioner dkk. på samme vis vurderer skønsmanden, at cheminova heller ikke ville have ændret sine inve- 45 årsrapporter for auriga a/s hentet fra www.cvr.dk - 62 - steringer, hvis resultatet efter skat i 1989 (hvor overprisen var størst) havde været 123,6 millioner dkk i stedet for 123,0 millioner dkk. til gengæld vurderer skønsmanden, at det er muligt, at cheminova ville have produceret og solgt yderligere en vis mængde dimethoate, hvis man ikke skulle betale overpris for azonol. det gælder særligt i perioden 1986-1990, hvor overprisen var relativt høj gennem flere år. i 1990, for eksempel, var salgsprisen på ét kg dimethoate cirka 32,60 dkk, mens produktionsomkostningerne var på cirka 13,60 dkk, hvoraf cirka en fjerdedel skyldes omkostninger til azonol. hvis cheminova ikke skulle betale overpris på azonol, ville omkostnin- gerne være faldet med cirka 0,40 dkk til cirka 13,20 dkk. hvis cheminova reducerede prisen tilsvarende, ville cheminova i prin- cippet kunne sælge mere afhængigt af købernes prisfølsomhed. 46 litteraturliste canton & allen
(2003), a microeconomic model to assess the eco- nomic impacts of the new chemicals policy at http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/chemicals/files/reach/effects_ne w_chem_policy-2003_11_17_en.pdf chemical economics handbook (ceh), marketing research report (may 2005), monochloroacetic acid. clark et al.
(2004), study on the conditions of claims for damages in case of infringement of eu competition rules eu-kommissionens afgørelse af 19. jan 2005 (case no comp/e- 1/.37.773 – mcaa) günther g. schulze
(2003), report on joan canton and chris allen „ a microeconomic model to assess the economic impacts of the new chemicals policy‛ at https://www.vci.de/downloads/103016- schulze.pdf 46 copenhagen economics beregninger baseret på bech bruun, processkrift i, 4. november 2009 og (side 22) og bilag 39 (revideret 21/7) - 63 - leibenstein, h.
(1966), allocative efficiency vs. ‚x-efficiency‛, amer- ican economic review, vol. 56, no.
  1. (jun, 1966), pp. 392-
  2. http://links.jstor.org/sici?sici=0002- 8282%28196606%2956%3a3%3c392%3aaev%22%3e2.0.co%3b2-o oxera
(1999), quantifying anti-trust damages. towards non-binding guidance for courts, december 1999 pan uk, pesticide news 71, march 2006, http://www.pan- uk.org/pestnews/issue/pn71/pn71p8.pdf pan uk, dimethoate fact sheet, http://www.pan- uk.org/pestnews/actives/dimethoa.htm pratten, c.
(1988), a survey of economies of scale, economic paper no. 67, directorate-general for economic and financial affairs. brus- sels: commission of the european communities. symeonidis, g.
(2001), price competition, innovation and profitabili- ty: theory and uk evidence, in levenstein, m.c. and salant, s.w. (eds), cartels, the international library of critical writings in eco- nomics series, edward elgar, 2007. united states department of agriculture
(1979), the biologic and economic assessment of dimethoate, technical bulletin # 1663, june 15, 1979 domsmaterialer bech-bruun, cheminovas stævning, d. 14. maj 2007 bech-bruun, cheminovas replik, d. 6. januar 2009 kroman reumert, akzo nobels reviderede svarskrift/duplik, d. 30 juni 2009 bech-bruun, cheminovas processkrift i, d. 4. november 2009 bech-bruun, cheminovas proceserklæring, d. 8. januar 2010 kroman reumert, akzo nobels processkrift a, d. 17. marts 2010 grant thortons skønsrapport, (syn og skøn i), d. 28. juli 2010 kroman reumert, akzo nobels processkrift b, d. 17. juni 2011 bech-bruun, cheminovas processkrift iv, d. 22. august 2011 kroman reumert, akzo nobels processkrift c, d. 19. september 2011 skønstema i u-0004-07 cheminova mod akzo nobel, 29. juni 2012 bilag 3 til stævning af 14. maj 2007, supply agreement between che- minova a/s and akzo nobel bilag 38 - 64 - bilag 39 bilag 49 (revideret) bilag 50 bilag 51 bilag ac (revideret) bilag ad databaser eurostat http://epp.eurostat.ec.europa.eu statistiska centralbyrån http://www.ssd.scb.se icis, independent chemical information service http://www.icis.com centrale virksomhedsregister, cvr http://www.cvr.dk ….‛ efter skønserklæringen af 9. oktober 2012 blev der stillet supplerende spørgsmål til skønsmanden. i den forbindelse indhentede cheminova markedsdata fra to in- ternationale analysevirksomheder inden for sprøjtemidler gfk-dmr-kynetec og kleffmann group. de indhentede data fra gfk-dmr-kynetec dækker markeder i usa for perioden 1987-2000 og de indhentede data fra kleffmann group dæk- ker markeder i europa og australien i et varierende antal år mellem 1990 og 2000. på baggrund af tallene har cheminova i rapport ‛dimethoate competition, an analysis og available quantitative panel data‛ (herefter cheminova- rapporten) analyseret markedsforholdene og markedsudviklingen på de marke- der, hvor cheminova var aktiv. cheminova-rapporten har været forelagt skøns- mand claus kastberg nielsen ved udarbejdelsen af skønsrapport af 17. april 2014. af konklusionen i rapporten fremgår: ‚… an extensive search of the global market was conducted to obtain farmer-survey panel data which could reveal usage patterns basis the actual end-users in the period; the result of which is that we have - 65 - purchaced any and all relevant data for the period from the two main suppliers of such data to our industry. the conclusion based on a detailed analysis of approximately 11 ma- jor country markets, 20 crops and 112 of the most important country- crop-insect segments is that in over 99% of all cases there was compe- tition between dimethoate containing products and those of other ac- tive-ingredients. furthermore, there was competition between nu- merous suppliers selling substantially similar dimethoate products in all countries. for the united states all crops and sub-data was obtained for the pe- riod 1987-2000, upon which basis a detailed sub-sector analysis by crop-state-pest was undertaken for the largest sub-segments in des- cending order for the period; 1-35 for 1987-1997 and 1-45 for 1998- 2000. this usa data is based an annual interviews of an average 20.000 respondents nationally, or in other words 14 x 20.000 = 280.000 inter- views with end-users. combined, these sectors cover over 1/3rd of the total dimethoate market in the period 1998-2000 and represent the most important insect pests for approximately 85% of all crops. competition between competing active-ingredients was found in 9% of all cases. the only exception was two very small sub-segments representing 0,82% [0,00821] of the market. for the rest-of-world, the 32 most important segments from 10 coun- tries and 10 main crops were analyzed. this information covers mar- kets as diverse as australia, russia and brazil and is based on a total of 24.293 end-user interviews during the 1990’s. competition between - 66 - competing active ingredients was found in all countries, crops and segments. furthermore, across the globe in all crops and segments there were found numerous competitors selling substantially similar dimethoate products into the various segments. the analysis also indicates that none of the dimethoate products had an extra ordinary strong market position that could outweigh the ef- fect of the competition from competing active-ingredients. finally, the large fluctuations in the market shares across active- ingredients further strengthens the finding that there was significant competition in 99 % of the markets. …‛ under forberedelsen af sagen er der stillet en række supplerende spørgsmål til skønsmanden, der i den anledning har udarbejdet en yderligere erklæring. af denne skønserklæring af 17. april 2014 fremgår bl.a.: ‛… sammenfatning sø- og handelsretten har udmeldt syn og skøn på sag u-0004-07 mel- lem cheminova og akzo nobel. sagen drejer sig om, hvorvidt che- minova har betalt overpriser for produktet azonol som følge af akzo nobels deltagelse i et europæisk kartel. skønsmanden har i oktober 2012 afleveret en skønsrapport, der tog stilling til
  1. i)beregningsmodel,
  2. ii)referenceperiode, iii) størrelsen af overpriser og økonomisk tab,
  3. iv)graden af overvæltning til cheminovas kunder og
  4. v)virkningen for cheminova efter selskabsskat. parterne har ønsket at stille en lang række supplerende spørgsmål til skønsmanden på alle ovenstående områder bortset fra virkningen ef- ter selskabsskat. skønsmanden konkluderer for det første, at ingen af de foreslåede supplerende modeller er bedre egnet end skønsmandens oprindeligt foretrukne model til at belyse i hvilket omfang akzo nobels adfærd - 67 - har påført cheminova et tab. af denne grund har skønsmanden har ikke estimeret noget nyt tab. skønsmanden konkluderer for det andet, at referenceperioden fortsat bør starte i 2001, men at referenceperioden enten kan slutte i 2005 el- ler i 2006. skønsmanden vurderer fortsat ikke, at han har adgang til data, der kan begrunde, at kartellet påvirker priserne udover 2001. til gengæld vurderer skønsmanden, at der er så tilpas stor usikkerhed, om hvorvidt 2006 skal være en del af referenceperioden, at det vil være hensigtsmæssigt at anvende et interval for cheminovas tab, hvor referenceperioden 2001-2005 definerer et mindste tab, og refe- renceperioden 2001-2006 definerer et højeste tab. det betyder, at cheminovas (simple summerede) tab før overvæltning og mængdeef- fekt kommer til at ligge i intervallet mellem 11,24 og 14,4 millioner dkk. skønsmanden konkluderer for det tredje, at negative overpriser i det konkrete tilfælde enten ikke er et problem eller bør håndteres ved at fjerne alle insignifikante (positive såvel som negative) overpriser. cheminovas simple summerede tab er da stort set det samme, uaf- hængigt af metoden man bruger. skønsmanden fastholder, at priser fastsættes på kort sigt med henblik på at maksimere dækningsbidra- get. de faste omkostninger er allerede afholdt, når priserne fastsættes optimalt og spiller derfor ingen rolle. skønsmanden fastholder også, at der er et teoretisk økonomisk argument for produktionsineffektivi- tet i karteller, at der er begrænset og blandet empirisk dokumentation af den økonomiske teori, og at skønsmanden ikke har adgang til in- formation, der kan bekræfte, at det konkrete mcaa-kartel har ført til produktionsineffektivitet og i givet fald i hvilket omfang. dog foreta- ger skønsmanden et regneeksempel, som anskueliggør et potentielt omfang af eventuel produktionseffektivitet. skønsmanden konkluderer for det fjerde, at en overvæltning på 50 procent fortsat er det bedste skøn for omfanget af overvæltning. men det er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed. den virkelige overvæltning kan derfor både både være mindre eller højere end mit skøn. skønnet bygger på en opfattelse af, at konkurrencen på pesti- cidmarkeder er karakteriseret dels ved konkurrence mellem differen- tierede aktive ingredienser, der ikke alle er påvirket af kartelpriser på mcaa, og hvor graden af differentiering er relativt høj, dels ved konkurrence mellem differentierede varianter af dimethoate, der alle med stor sandsynlighed er påvirket af kartelpriser på mcaa, og - 68 - hvor graden af differentiereing formodentligt er mindre end mellem aktive ingredienser. skønsmanden vurderer endeligt, at cheminova har lidt et yderligere tab fra et mindresalg som følge af overvæltning i størrelsesordenen 20 procent af cheminovas (simple og summerede) tab. skønsmanden vurderer derfor cheminovas (simple og summerede) tab efter overvæltning og mængdeeffekt til at ligge i intervallet mel- lem 7,94 mdkk og 10,3 mdkk. - 69 - kapitel 1 den stillede opgave sø- og handelsretten udmeldte på et retsmøde den 22. juni 2012 un- dertegnede claus kastberg nielsen som skønsmand i sagen u-0004- 07 cheminova a/s mod 1) akzo nobel functional chemicals bv og 2) akzo nobel base chemicals ab. skønsmanden afleverede den 9. oktober 2012 en rapport som besva- rede fem spørgsmål der var defineret i skønstema formuleret i notat fra advokatfirmaet kromann reumert dateret den 29. juni 2012 (jour- nal 155781). parterne har diskuteret skønsmandens rapport og begge har ønsket at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden. sø- og handelsretten har derfor i en retsbogsudskrift dateret den 13. december 2013 beslut- tet at anmode skønsmanden om at besvare en række spørgsmål. først to overordnede spørgsmål til det første oprindelige spørgsmål om be- regningsmetoder. dernæst 60 supplerende spørgsmål til tre andre af de oprindelige spørgsmål vedrørende referenceperioder (spørgsmål 2), beregning af potentielle overpriser (spørgsmål 3) og overvæltning (spørgsmål 4). det supplerende skønstema er oversendt til skønsmanden i et notat fra advokatfirmaet bech-bruun dateret den 10. december 2013 inklu- sive en lang række yderligere bilag. skønsmanden har efterfølgende den 23. januar 2014 afholdt et møde med begge parter repræsenteret ved advokatfirmaerne bech-bruun og kromann reumert. skønsmanden besvarer i denne skønsrapport de 62 stillede spørgsmål i det supplerende skønstema. skønsrapporten er afleveret til parterne den 17. april 2014. kapitel 2 spørgsmål 1: beregningsmetoder i det oprindelige skønstema gennemgik og vurderede skønsmanden hvilken af fire beregningsmodeller, der var mest korrekt at lægge til - 70 - grund for beregningen af overpriser for salg af azonol1 til cheminova i perioden fra 1986 til 2006: 1) cheminovas principale beregning (bi- lag 49); 2) cheminovas sekundære beregning (bilag 50), 3) akzo no- bels genberegning (bilag
  5. ac)og 4) akzo nobels egen beregning (bi- lag ad). skønsmanden definerede overprisen som det faktiske dækningsbi- drag, som akzo nobel opnåede i kartelperioden ved salg af azonol fraregnet det kontrafaktiske dækningsbidrag, som akzo nobel ville have opnået i kartelperioden, hvis der ikke havde været et kartel.2 det økonomiske tab for cheminova (som direkte følge af denne overpris) blev dermed overprisen per enhed azonol multipliceret med den solgte mængde azonol. skønsmanden vurderede, at modellen i bilag 50 var den beregnings- model, der – ud af de fire modeller – var den mest korrekte at anven- de til at beregne akzo nobels faktiske dækningsbidrag. skønsman- den understregede, at han ikke tog stilling til, om der kunne være andre modeller, der var ligeså eller mere relevante. i det supplerende skønstema er skønsmanden blevet bedt om at be- svare spørgsmål vedrørende anvendelsen af andre økonomiske mo- deller end den, der blev anvendt i bilag 50. konkret bliver skøns- manden bedt om at tage stilling til, om én af fem supplerende øko- nomiske modeller fremlagt af cheminova er bedre egnet end model- len i bilag 50 til at belyse, i hvilket omfang akzo nobels adfærd har påført cheminova et tab.3 hvis skønsmanden finder, at der er én model, der er bedre egnet end modellen i bilag 50 til at belyse, i hvilket omfang akzo nobels adfærd har påført cheminova et tab, skal han anvende denne model til at estimere tabet for cheminova efter eventuel overvæltning og efter 11 azonol er navnet på den blanding af 80 procents mcaa (monochlor acetic acid) og 20 procents metanol, som akzo nobel har solgt til cheminova 2 kaldes også for en but-for beregning. overprisen beregnes som det faktiske dækningsbi- drag, som akzo nobel opnåede i kartelperioden ved salg af azonol, fraregnet det kontrafakti- ske dækningsbidrag, som akzo nobel ville have opnået i kartelperioden ’but-for’ kartellet (= hvis der ikke havde været et kartel). 3 skønsmanden er blevet bedt om at tage stilling til om den økonomiske model beskrevet i cheminovas supplerende spørgsmål 3a udgør en anden økonomisk model end modellen i bilag 50, og i givet fald vurdere denne på linje med cheminovas fem andre økonomiske modeller. skønsmanden vurderer, at den økonomiske model beskrevet i cheminovas supplerende spørgsmål 3a ikke udgør en egen model og besvarer derfor det supplerende spørgsmål 3a sepa- rat. - 71 - eventuelt tab som følge af mistet salg, jf. boks 1 med spørgsmålets fulde og originale formulering. boks 1 den fulde formulering af spørgsmål 1 kilde: supplerende skønstema, sø- og handelsretten (sag u-0004-07), bech-bruun, 10. december 2013, s7-8 de fem foreslåede supplerende økonomiske modeller er beskrevet i bech-bruuns processkrift dateret den 10. februar 2014 og omfatter brug af internationale studier (bilag 82), industriøkonomiske simula- tionsmodeller (bilag 79 og bilag 83) og forskellige varianter af før- og efter-modellen (bilag 81 og 84). - 72 - figur 1 overpris for azonol i fem nye modeller samt model 50, 1986-2002 dkk 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1986 1988 1990 1992 1994 q1, 1996 1997 1999 2001 -0,5 84 79 82 81 83 50 note: enheden på den vertikale akse er dkk/kg azonol kilde: sø- og handelsretten, supplerende skønstema i sag u-0004-07, 10. december 2013, bilag 79, 81, 82, 83 og 84 det er skønsmandens vurdering, at ingen af de foreslåede suppleren- de modeller er bedre egnet end model 50 til at belyse, i hvilket om- fang akzo nobels adfærd har påført cheminova et tab. skønsman- den har derfor ikke estimeret noget nyt tab. 2.1 internationale studier-modellen den første model er internationale studier-modellen (bilag 82). mo- dellen bygger på en oversigt over overpriser i internationale karteller udarbejdet af connor & lande.4 et typisk internationalt kartel har ifølge connor & lande en (median) overpris på 30-33 procent. oxera har bearbejdet og renset det samme datamateriale og når frem til en overpris på 26-27 procent.5 modellen bygger på en konstatering af, at det kartel, som akzo nobel har deltaget i, er et internationalt kartel, og at det derfor er sandsyn- ligt, at akzo nobel har opkrævet en typisk overpris for internationale karteller på 30-33 procent hos sine kunder, herunder cheminova. 4 connor, m., j., and h r lande, 2008, cartel overcharge and optimal cartel fines, three is- sues in competition law and policy 2203 (aba section of antitrust law 2008) 5 oxera, 2009, quantifying anti-trust damages. towards non-binding guidance for courts, decem- ber 2009 - 73 - skønsmanden vurderer, at internationale studier-modellen ikke kan anvendes til at belyse, i hvilket omfang akzo nobels adfærd har på- ført cheminova et tab. dels, fordi connor & landes datamateriale dækker over en uhyre stor variation, dels fordi datamaterialet ikke giver nogen empirisk mulighed for at vurdere om det specifikke kar- tel, som akzo nobel har deltaget i, er et kartel, der har givet anled- ning til en lille eller en stor overpris i forhold til medianen. karteller i connor & landes datamateriale har stærkt varierende overpriser. for syv procent af kartellerne er det ikke lykkedes at opnå en overpris, halvdelen har opnået en overpris i intervallet 0-20 pro- cent, mens lidt mindre end halvdelen har opnået en overpris på over 20 procent. karteller lykkes derfor i meget forskellig grad med at op- kræve en overpris, jf. figur . figur 2 fordeling af overp

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.