sø- og h a n d elsre tten ke n d else afsagt den 12. oktober 2018 sag bs-5947/2018-shr virksomhed ivs under konkurs v/ kurator advokat andreas kærgaard mylin (advokat andreas kærsgaard mylin) mod sags

kapital 12, og kurator tegner konkursboet og erstatter således selskabets ledelse i varetagelsen af konkurs- boets interesser, jf.

§ 110, stk.

1. i relation til indstilling om indledning af sager om konkurskarantæne tilkommer denne kompetence kurator for konkursboet, således at alene konkursboet foretager vurderingen af, hvorvidt der bør indstilles til skifteretten, at der indledes sag om konkurskarantæne. der henvises til betænkning 2011 nr. 1525, side. 109, hvor følgende fremgår: "konkursrådet har overvejet, hvem der skal kunne fremsætte begæring om pålæg af konkurskarantæne. konkursrådet har i den forbindelse navnlig overvejet, om det bør være kurator, anklagemyndigheden eller en anden of- fentlig myndighed. efter rådets opfattelse taler mest for at henlægge opgaven til kurator. beføjelsen til at begære konkurskarantæne bør tilkomme kurator personlig, og spørgsmålet om at begære konkurskarantæne bør således f.eks. ikke kunne gøres til genstand for afstemning blandt fordringshaverne." der henvises derudover til side. 110, hvoraf følgende fremgår: "for kurator vil opgaven efter konkursrådets opfattelse ligge i naturlig for- længelse af de opgaver, der i øvrigt påhviler kurator, og der vil således være en synergieffekt i, at kurator i forvejen kender sagen." 5 "beføjelsen til at begære konkurskarantæne bør tilkomme kurator personlig, og spørgsmålet om at begære konkurskarantæne bør således f.eks. ikke kunne gøres til genstand for afstemning blandt fordringshaverne." hensigten bag at tildele kompetencerne til kurator har således ikkeværet at pålægge kurator en særskilt personlig arbejdsopgave, men derimod alene et hensyn om at henlægge arbejdet med konkurskarantæne som en af de sædvanlige bobehandlings- opgaver, der følger af konkursloven. dette er med ordene "personligt" præciseret i både betænkningen og konkursloven for at undgå, at selskabets tidligere ledelse kan blive underlagt "konkurskarantæne- angreb" fra selskabets kreditorer (fordringshaverne) eller andre, der måtte have un- derlæggende, private og personlige interesser i, at selskabets tidligere ledelse "straf- fes". betænkningen hentyder med "kurator personlig" således ikke til, at det alene er ku- rator som privatperson, der har enekompetence til at begære konkurskarantæne, men at kompetencen er tillagt kurator som et led i dennes hverv som kurator for konkursboet. denne sag om konkurskarantæne er anlagt af virksomhed ivs under konkurs v/kura- tor, advokat andreas kærsgaard mylin med partsrepræsentant advokat anders roug som ansat på kurators kontor, hvilken partsbetegnelse efter hidtidig fast prak- sis ved sø- og handelsretten opfylder betingelserne for anlæggelse af sager om kon- kurskarantæne på samme måde som i en række øvrige sager. stævningen er derudover indgivet på baggrund af paradigme udarbejdet efter afta- le med sø- og handelsretten og udsendt til samtlige faste medhjælpere ved sø-og handelsretten. sagen skal på denne baggrund fremmes til realitetsbehandling. 2.2 anbringender vedrørende realiteten til støtte for konkursboets påstand vedrørende realiteten gøres det overordnet gæl- dende, at sagsøgte som følge af sin adfærd og sagens omstændighe- der i øvrigt har drevet groft uforsvarlig forretningsførelse, og at han derved er ueg- net til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf.

§ 157

. det gøres til støtte for den nedlagte påstand endvidere gældende: deltagelse i ledelsen senere end 1 år før fristdagen at fristdagen i konkursboet er

1. august 2017, jf. bilag 2, og at sagsøgte har deltaget i ledelsen af selskabet i den for konkurskarantæne relevante peri- ode, jf. bilag
2. at den tidsmæssige betingelse for at pålægge sagsøgte konkurska- rantæne således er opfyldt, jf.

§ 157, stk.

1. 6 manglende bogførings- og regnskabsmateriale at der har været drift i selskabet, jf. selskabets bankkontoudskrifter fremlagt som bi- lag
2. at sagsøgte har forsømt sine ledelsesmæssige forpligtelser vedrøren- de betryggende opbevaring af bogførings-og regnskabsmateriale i henhold til bogfø- ringslovens § 10, idet sagsøgte ikke i forbindelse med konkursens indledning har udleveret nogen former for bogførings-og regnskabsmateriale til konkursboet, og dette til trods for, at der af selskabets bankkontoudskrifter fremgår flere bogføringspligtige transaktioner, jf. bilag
3. at det derfor må lægges til grund, at sagsøgte ikke har sikret behørig registrering og opbevaring i henhold til bogføringslovens regler, hvorfor bogfø- ringslovens § 6 og § 10 er overtrådt. manglende indberetninger til skat at selskabet drev momspligtig virksomhed, hvorfor sagsøgte som di- rektør for selskabet har haft pligt til at indberette og afregne moms, jf. momslovens § 57, stk.
4. at selskabet desuden var registreret for a-skat og am-bidrag, jf. bilag 6, hvorfor sagsøgte har haft pligt til at indberette a-skat og am-bidrag, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2 og pligt til at indeholde a-skat af lønudbetalinger, jf. kildeskattelovens § 46, stk.
5. at sagsøgte til trods for drift i selskabet ikke siden selskabets regi- strering for moms
6. september 2015 har indsendt en eneste momsindberetning til skat, ligesom sagsøgte heller ikkesiden selskabets registrering for am-bidrag og a-skat og am-bidrag
7. oktober 2015 har indsendt en eneste indbe- retning til skat. at det er ubestridt, at sagsøgte som ansvarlig ledelse for selskabet ik- kehar foretaget de påkrævede løbende indberetninger til skat til trods for registre- ringen for både moms, a-skat og am-bidrag, og dette selvom der erkendt har været drift og aktivitet i selskabet, og selskabet har haft en omsætning. ulovligt kapitalejerlån at der i forlængelse af konkursdekretets afsigelse blev konstateret udokumenterede økonomiske transaktioner på selskabets bankkonto i jyske bank a/s for samlet dkk 58.000, jf. bilag 7, som udgjorde ulovlige kapitalejerlån. at det er sagsøgtes ansvar som selskabets direktør at sikre dokumen- tation for samtlige økonomiske dispositioner i selskabet, hvilket ikke er opfyldt, da konkursboet ikke har modtaget nærmere oplysninger omkring de enkelte overførs- ler. at det som led i konkursbehandlingen er konstateret, at pågældende udokumentere- de økonomiske transaktioner fra selskabets bankkonto vedrører ulovlige kapitalejer- 7 lån i strid med selskabslovens § 210, stk. 1, hvorved sagsøgte med selskabets anden direktør har unddraget midlerne for selskabet og det daværende som latente kreditorer. at der således reelt er tale om, at sagsøgte med selskabets anden di- rektør har tømt kassen før lukketid ved private udbetalinger til sig selv, mens sel- skabet og dets daværende som latente kreditorer samtidig blev efterladt uden midler og bistand fra ledelsen til at lade selskabet likvidere solvent, hvorved man blot lod selskabet sende til tvangsopløsning og dermed påførte yderligere omkostninger til afvikling. at sagsøgte således i tillæg til forholdene omkring manglende kor- rekt bogføring samt manglende indberetninger og indbetalinger til skat samtidig har foretaget ulovlige kapitalejerlån i strid med selskabslovens § 210, stk.
8. at sagsøgte længe nægtede at tilbagebetale det ulovlige kapitalejer- lån til konkursboet til trods for gentagne rykkere, og sagsøgte har således først efter konkursboets iværksættelse af indenretlige skridt ved indgivelse af stævning accepteret at tilbagebetale det ulovlige kapitalejerlån til konkursboet. at det er uden betydning for vurderingen af, om sagsøgte har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, at han nu længe efter konkursdekretets afsigel- se har tilbagebetalt det ulovlige kapitalejerlån til konkursboet, da tilbagebetalingen alene ses motiveret af sagen om konkurskarantæne. tidsmæssige betingelse for konkurskarantæne at det konkrete tidspunkt for sagsøgtes tømning af selskabets bank- konto på ingen måde er relevant for, om sagsøgte kan pålægges kon- kurskarantæne, da der med tømningen af bankkontoen er tale om ulovlige kapitale- jerlån, som bestod på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, og som konkursbo- et i forbindelse med konkursbehandlingen har måtte iværksætte indenretlig inddri- velse af, da sagsøgte længe nægtede at tilbagebetale lånet. at den groft uforsvarlige forretningsførelse således har stået på helt frem til tvangs- opløsningsbegæringen fra erhvervsstyrelsen og den efterfølgende konkursbehand- ling af selskabet, hvorfor den tidsmæssige betingelse for at pålægge konkurskaran- tæne helt åbenbart er opfyldt. nødvendigt tab at det som følge af nye oplysninger vedrørende skat's anmeldelse i konkursboet er konstateret, at anmeldelsen fra skat, som følge af sagsøgtes manglende indberetninger, vedrører foreløbige fastsættelser for am-bidrag, a-skat og moms, hvorfor der er usikkerhed om den reelle størrelse af kreditormassen i kon- kursboet, herunder da skat som følge af de manglende indberetninger ikke har haft mulighed for at foretage en nøjagtig opgørelse af sit krav imod selskabet. at det ibetænkningen om konkurskarantæne omkring groft uforsvarlig forretnings- førelse fremgår på side 94 (min understregning): 8 "i vurderingen vil navnlig indgå, om konkursen har ført til betydelige tab for for- dringshaverne, og om konkursen må antages at skyldes, at ledelsen f.eks. har taget uacceptable risici" at lars lindencrone petersen derudover i rr2018.0074 i afsnit 4.
9. nederst anfø- rer (min understregning): "på samme måde stilles der heller ikke krav om, at den groft uforsvarlige for- retningsførelse skal have udløst et tab af en given størrelse. er tabet meget begrænset, kan det dog føre til, at den uforsvarlige forretningsførelse ikke be- tragtes som grov, og omvendt vil det forhold, at det indtrådte tab er meget stort uundgåeligt påvirke bedømmelsen af den udviste adfærd i skærpende retning". at det på den baggrund gøres gældende, at der i denne konkrete sag er udvist flere graverende tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorfor der ikke ubetin- get bør lægges vægt på kreditormassen i konkursboet, da det ikke er et ufravigeligt krav for at pålægge konkurskarantæne, at der i konkursboet er foretaget anmeldel- ser for et bestemt beløb. at der derfor i denne sag med flere tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse er grundlag for at pålægge konkurskarantæne selv uden en anmeldt kreditormasse af en bestemt størrelse, jf. blandt andet præmisserne i sø- og handelsrettens kendelse af
10. januar 2015 (b-43-14), hvor der ikke var anmeldt krav i konkursboet. at det således under hensyn til en samlet vurdering af sagsøgtes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. på baggrund heraf skal sagsøgte pålægges konkurskarantæne i 3 år, idet der ikke ses at være grundlag for at fravige udgangspunktet om konkurskaran- tæne i 3 år…” sagsøgte har i sit påstandsdokument af
11. september 2018 anført blandt andet: ”… sagen er i det indledende processkrift tilsyneladende anlagt af konkursboet med konkursboet som procespart. af forarbejderne til reglerne om konkurskarantæne fremgår imidlertid, at det er kurator, som skal være sagsøger i konkurskarantæ- nesager. dette fremgår også af kendelsen trykt i u.2017.1915, hvor blandt andet forarbejderne blev citeret, særligt at ”beføjelsen til at begære konkurskarantæne til- kommer kurator personligt”. i sagen havde direktøren påstået, at det rettelig skulle være konkursboet som skulle have anlagt konkurskarantænesagen, hvilket blev af- vist af landsretten. på den baggrund skal nærværende sag afvises. det bemærkes videre, at sagsøgeren end ikke (principalt) efterfølgende i replikken har forsøgt, at 9 ændre partsbetegnelsen til den korrekte. de af sagsøgeren i replikken fremhævede lovbemærkninger støtter alle sagsøgtes påstand om afvisning. sager om konkurska- rantæne efter

kapitel 20 kan alene anlægges af kurator.

§ 157stk.

1, er sålydende: ”konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virk- somhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvar- lig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk- somhed. hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtråd- te, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning” konkurskarantæne er et civilretligt supplement til straffelovens regler om fraken- delse af retten til at være stifter af et selskab, direktør i et selskab eller medlem af be- styrelsen i et selskab med begrænset ansvar. formålet med bestemmelserne om kon- kurskarantæne er primært at bremse personer, der i øvrigt misbruger muligheden for at drive erhvervsvirksomhed i selskabsform og som må forventes at fortsætte hermed efter en konkurs (”konkursmisbrug”). de handlinger, der kan føre til pålæg af konkurskarantæne i et til tre år, skal være af særdeles grov karakter. det hedder i bemærkninger til lovforslag nr. 131, folketinget 2012-13, i relation til ”groft uforsvarlig forretningsførelse” bl.a.: ”... for så vidt angår konkursrådets overvejelser i relation til vurderingen af, om der er tale om groft uforsvarlig forret- ningsførelse, er justitsministeriet enig i rådets synspunkt om, at konkurskarantæne typisk kun bør pålægges, når der er tale om forhold, der udgør en overtrædelse af straffeloven. efter justitsministeriets opfattelse udelukker det anførte imidlertid ik- ke, at meget grove overtrædelser af særlovgivningen, f.eks. af bogføringsloven eller en kombination af flere grove særlovsovertrædelser, efter omstændighederne vil kunne medføre konkurskarantæne ...”.[min understregning] videre fremgår det af forarbejderne, at ”med groft uforsvarlig forretningsførelse menes misbrugslignende forhold eller forhold af grov karakter i øvrigt”, og det fremgår, at ”konkurskarantæne bør kun anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove. herudover fremgår det af forarbejderne, at ”vurderingen af, om den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse "er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed", vil navnlig bero på karakteren af den groft uforsvarlige forretningsførelse. der skal således være tale om, at den pågældende har udvist en vis grovhed i forbindelse med den uforsvarlige forretningsførelse i lighed med mis- brugssituationer”..[min understregning] til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gør sagsøgte overordnet gældende, at det er kurator, der bærer bevisbyrden for, 1) at sagsøgte objektivt har ”udført” 10 uforsvarlig forretningsførelse, 2) at denne uforsvarlige forretningsførelse kan ka- rakteriseres som grov, 3) at denne groft uforsvarlige forretningsførelse som ledelse er foregået senere end et år før fristdagen i konkursboet, 4) at sagsøgte er ansvarlig for den groft uforsvarlige forretningsførelse (og at den kan tilregnes ham subjek- tivt), 5) at kreditorerne har lidt tab på mindst dkk 100.000, 6) at sagsøgte på den baggrund er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, 7) at det er rimeligt at pålægge konkurskarantæne, og 8) at retten derfor bør pålægge ham kon- kurskarantæne i 3 år, jf.

§ 157. denne bevisbyrde er ikke løftet.

indledningsvis kan det konstateres, at konkursboet har oplyst, at fristdagen i kon- kursboet er den

1. august
2. de forhold, som konkursboet (uretmæssigt) læg- ger vægt på ved sin kritik af sagsøgte, har imidlertid fundet sted forud for et år før fristdagen, hvorfor det ikke er muligt for konkursboet at påberåbe sig

§ 157overfor sagsøgte.

det fremgår således af den posteringsoversigt fra jyske bank, som konkursboet har fremlagt, at den eneste indtægt (dkk 75.000) selskabet har er fra den

1. november 2015, og at der ikke er nogen relevante posteringer sene- re end et år før fristdagen. … herudover fremgår det af oplysningerne i sagen, at skat er selskabets eneste kre- ditor. i den forbindelse kan det konstateres, at det fulde anmeldte krav udelukkende består af skats foreløbige, skønsmæssige ansættelser og renter/gebyrer i denne forbindelse. imidlertid har selskabet udelukkende haft én indtægt på dkk 75.000 (indsat på selskabets bankkonto den
2. november 2015). selv hvis det antages, at selskabet in- gen fradragsberettigede udgifter har afholdt (skattemæssigt fradragsberettiget og/eller købsmomsfradragsberettiget) kan de maksimale tab for skat være dkk 14.100 i selskabsskat for 2015 og dkk 15.000 i salgsmoms (hvilket beløb direktø- rerne i øvrigt lod stå i på selskabets bankkonto, således at kurator kunne betale skat hermed). efter fast praksis medregnes fiktive tab for skat (foreløbige skønsmæssige ansæt- telser uden underliggende aktivitet i selskabet) naturligvis ikke ved vurderingen af konkurskarantæne. det kan herefter tydeligt konstateres, at de reelle krav i kon- kursboet ikke har en størrelse, så der kan pålægges sagsøgte konkurskarantæne. det ville være ønskeligt, at kurator havde meddelt skat (eller bemyndiget selska- bets tidligere direktører til at meddele skat), at skats foreløbige, skønsmæssige fastsættelser er uden hold i virkeligheden, idet der ikke har været indkomstgivende drift i det meste af den ”skønsmæssigt fastsatte” periode, samt meddelt skat, at den eneste indkomst i selskabet har været dkk 75.000 i
3. det er imidlertid ef- ter sagsøgtes opfattelse direkte uforståeligt, at denne konkurskarantænesag anlæg- ges af konkursboet med baggrund i skatte/momskrav, der baserer sig på perioder uden salg og uden indkomstgivende drift. særligt bemærkes, at de tidligere direktø- 11 rer har oplyst kurator om alle selskabets forhold, og at kurator har kunnet verificere disse forhold ved at gennemgå selskabets bankkonto i jyske bank. under skriftvekslingen af nærværende sag er det så kommet frem, at kurator på tidspunktet, hvor han foretog sin vurdering af om konkurskarantæne skulle indstil- les eller ej svævede i den vildfarelse, at sagsøgte (eller selskabets anden direktør) selv havde opgjort og indberettet dkk 265.899 af den ”gæld” skat har anført i deres anmeldelse. denne vildfarelse svævede konkursboet stadig i ved afgivelse af replikken i sagen, hvor det anførtes, at ”det følger således af anmeldelsen fra skat, at blot dkk 24.482,29 af den samlede anmeldelse fra skat på dkk 290.381,65 vedrører foreløbige fastsættelser, hvorfor der ikke som påstået af sagsøgte er tale om, at det fulde anmeldte krav udelukkende består af skat's skønsmæssige fastsættelser og renter/gebyrer i denne forbindelse. skat har altså selv efter fradrag af de foreløbige fastsættelser lidt et tab på minimum dkk 265.899,36, …”. efterfølgende har advokat anders roug på vegne konkurs- boet ved en e-mail af
4. august 2018 til undertegnede imidlertid erkendt, at dette synspunkt var en fejl, idet konkursboet nu ”kan tiltræde, at der ikke fra ledelsens side er foretaget nogen form for indberetninger til skat”. konkursboets indled- ning og førelse af denne konkurskarantænesag er således sket på et åbenbart forkert grundlag. det er ligeledes uforståeligt, at konkursboet - med den viden konkursboet burde væ- re i besiddelse af - alligevel i første processkrift i sagen har anført, at ”der er såle- des ved sagsøgtes dispositioner tale om et betydeligt økonomisk tab for konkursboets kreditorer, hvorfor denne betingelse for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne også er opfyldt”. et skattekrav på under dkk 30.000 forfaldent tidligere end et år før fristdagen kan i sagens natur ikke væ- re et ”betydeligt økonomisk tab for konkursboets kreditorer” – særligt ikke i kon- kurskarantæne-forstand. … allerede grundet ovenstående forhold er det ikke muligt at pålægge sagsøgte kon- kurskarantæne i denne sag. det er således udelukkende for fuldstændighedens skyld, at nedenstående forhold behandles. det er i øvrigt åbenbart i strid med faktum og bilagene i sagen (og i øvrigt helt udokumenteret), når sagsøgeren anfører, at der er ”fjernet betydelige midler fra sel- skabets konto”, og at sagsøgte har ”tømt kassen før lukketid”. det bemærkes, at kurator reelt kun har anført to påståede kritisable forhold:
5. sagsøgte har tilsidesat sine forpligtelser i forhold til selskabet med hensyn til momsafregning, afregning af a-skat/am-bidrag, og
6. sagsøgte – sammen med selskabets anden direktør - er ansvarlig for, at der ikke foreligger bogføring m.v., og at der er udbetalt mindre beløb fra selskabet (ad kon- 12 kursboet kategoriseret som aktionærlån på ca. dkk 29.000 til sagsøgte) i perioden tidligere end et år før fristdagen. ad 1: de tilfælde, hvor domstolene – som ét blandt flere elementer, der ikke kan stå alene (men skal kombineres med andre kritisable forhold) – særligt lægger vægt på moms/skattegæld ved pålæggelse af konkurskarantæne, er alle kendetegnet ved, at direktøren/direktørerne har undladt at indbetale betydelige skyldige beløb til skat. endvidere er sådanne selskaber ofte anvendt som ”skraldespandsselskaber”. … i nærværende sag har sagsøgte som anført ladet dkk 16.000 stå på selskabets bankkonto (hvilken saldo dog er endt på dkk 15.524 p.g.a. efterfølgende renteom- kostninger og omkostninger til netbank) til dækning af den skyldige udgående moms (på dkk 15.000). eventuelle fradragsberettigede udgifter er i øvrigt ikke fratrukket i dette salgsmomsbeløb. det bemærkes i den forbindelse, at det er upræ- cist, når konkursboet anfører, at ”der alene er konstateret aktiver for dkk 14.774,12”. den
7. oktober 2017 (mens selskabet var under tvangsopløsning) er der således overført dkk 15.524,91 til advokatfirmaet med teksten ”overførsel til accurra”. at der af dette beløb formentlig efterfølgende er anvendt dkk 750,79 i retsafgift ved indlevering af konkursbegæring er irrelevant for vurderingen af den- ne sag. i øvrigt henvises vedrørende skat og moms til ovenstående på side 4, 5 og 6, hvoraf fremgår, at de skønsmæssige ansættelser ikke dækker over drift/salg, herunder ind- komstgivende drift, og at skats maksimale krav er på under dkk 30.000 (sel- skabsskat og moms), og er forfaldent tidligere end et år før fristdagen. ad. 2 dette punkt vedrører manglende bogføring m.v., og udbetaling af mindre beløb fra selskabet i perioden tidligere end et år før fristdagen. hertil bemærkes for det første, at der i 1 års-perioden forud for fristdagen (den for konkurskarantænevurderingen relevante periode) ikke har været nogen drift, og så- ledes heller ikke noget grundlag for bogføring m.v. allerede derfor er det i sagens natur ikke groft uforsvarligt, at der ikke foreligger bogføring m.v. for det andet har der i perioden tidligere end 1 år forud for fristdagen (hvilken pe- riode ikke er relevant for konkurskarantænevurderingen) været særdeles få transak- tioner, der ville skulle have været bogført. for det tredje bemærkes, at konkursboets kurator tydeligt har kunnet følge alle rele- vante transaktioner (hvilke transaktioner er særdeles fåtallige) over selskabets bankkonto i jyske bank. der er således ikke noget ”skjult” for konkursboets kura- tor… 13 for det fjerde gøres det gældende, at der kun er overført (ubetydelige) beløb til sagsøgte i perioden, der ligger tidligere end 1-årsfristen for pålæg af konkurskaran- tæne. der er således ikke overført beløb indenfor 1-årsfristen. for det femte er det ikke unaturligt, at der er overført mindre beløb til selskabets to direktører, der udførte det arbejde, der resulterede i selskabets eneste indkomstgi- vende ordre tilbage i
8. selv hvis dette med rette blev klassificeret som aktio- nærlån (og selv hvis disse mindre udbetalinger havde fundet sted i den relevante periode), er der tale om så ubetydelige beløb, at det ikke er i nærheden af at kunne være groft uforsvarlig forretningsførelse…” rettens begrundelse og resultat ved brev af
9. februar 2018 indstillede kurator, advokat andreas kærsgaard mylin, over for skifteretten, at der blev rejst sag om konkurskarantæne mod blandt andre sagsøgte sø- og handelsretten fastsatte herefter den
10. februar 2018 en frist på 4 uger for sagsanlæg. ved processkrift af
11. fe- bruar 2018 fra advokat andreas kærsgaard mylin blev sagsøgte indstævnet med påstand om, at han blev pålagt konkurskarantæne i tre år. skifteretten finder herefter, at sagen om konkurskarantæne – i overensstemmel- se med

§ 160

– er indledt efter indstilling fra kurator, ligesom be- gæringen om at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, jf. kon- kurslovens § 157 sammenholdt med § 161, hidrører fra kurator. på den baggrund tages påstanden om afvisning ikke til følge. det fremgår af sagen, at virksomhed ivs den 12. oktober 2017 blev taget under kon- kursbehandling med fristdag den 29. august 2017, og den relevante periode for bedømmelse af sagen, jf.

§ 157, stk.

1, er således tiden efter den

1. august
2. sagsøgte var fra den
3. september 2015 og frem til den
4. august 2017 registreret som selskabets direktør og dermed en del af ledelsen i den relevante periode. sagsøgte har forklaret, at selskabet kun har udført en enkelt op- gave, og at denne blev faktureret til 75.000 kr. inkl. moms. fakturaen findes ik- ke længere. det kan derfor lægges til grund, at selskabet ikke har overholdt bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale. skifteretten lægger dernæst til grund som ubestridt, at sagsøgte person og selskabets anden direktør tilsammen har hævet i alt 58.000 kr. på selskabets konto i jyske bank. sagsøgte har for- klaret, at han og person betragtede udbetalingerne som 14 løn for udført arbejde. sagsøgte og person har tilbagebetalt de hævede beløb til konkursboet. skifteretten lægger endvidere til grund som ubestridt, at selskabet i hele sin le- vetid har undladt at foretage indberetning og afregning af moms, skat og ar- bejdsmarkedsbidrag. skat har ifølge kurator oplyst, at kravet på ca. 290.000 kr. i det væsentlige ved- rører foreløbige fastsættelser for moms, a-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt renter og gebyrer for manglende indberetninger. henset hertil og til, at selska- bet alene har haft en indtægt på 75.000 kr. inkl. moms, finder skifteretten, at der er usikkerhed om den reelle størrelse af kreditormassen. på denne baggrund finder skifteretten, at det af skat anmeldte krav ikke kan indgå i vurderingen af, om konkursen har ført til betydelige tab for kreditorerne. da der ikke er andre end skat, der har anmeldt krav i boet, kan det således ik- ke lægges til grund, at konkursen har ført til betydelige tab for fordringshaver- ne. herefter og efter en samlet vurdering af de enkelte forholds karakter og om- fang, finder skifteretten, at den af sagsøgtes udviste adfærd ikke kan karakteriseres som så grov, at dette kan føre til, at han pålægges kon- kurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

1. på denne baggrund tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. omkostningerne er fastsat under hensyn til sagens karakter og omfang og det hermed forbundne arbejde. efter sagens resultat skal statskassen betale sagens omkostninger for sagens be- handling ved skifteretten. thi bestemmes: sagsøgte frifindes. der tillægges kurator, advokat andreas kærsgaard mylin, et vederlag på 30.000kr. med tillæg af moms, i alt 37.500 kr., og der tillægges sagsøgtes beskikkede advokat, advokat andreas medom madsen, et salær på 30.000 kr. med tillæg af moms, i alt 37.500 kr. statskassen betaler sagens omkostninger.