dom afsagt den 29. marts 2017 af vestre landsrets 10. afdeling (dommerne poul hansen, linda hangaard og anders raagaard (kst.)) i ankesag v.l. b–0099–16 nørhede-hjortmose vindudvikling aps (advokat je

taksationsmyndigheden

fornyet behandling. indstævnte, leif lyhne christensen, har gentaget sin påstand for byretten om betaling af 100.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg. leif lyhne christensen har overfor nørhede-hjortmose vindudvikling aps’ subsidiære påstand gentaget sine påstande for byretten. forklaringer asger holm thomsen og leif lyhne christensen har afgivet supplerende forklaring for landsretten. - 2 - asger holm thomsen har supplerende forklaret, at hans ejendom er beliggende på novej 28 og er naboejendom nr. 34. støjen fra møllerne er på hans ejendom beregnet

39,3 db ved 6 m/sek. og

40,3 db ved 8 m/sek. mod tidligere 29,8 db og 31,3 db. de kan høre støjen, når vindretningen er rigtig, men han oplever det ikke som generende. hans kyllingeproduktion er heller ikke påvirket. han oplever, at støjen er tydeligst, når vinden står skråt mod møllerne. han har aldrig oplevet gener fra lavfrekvent støj. i forårs- og efterårsmånederne, hvor der er risiko for skygge, har han oplevet, at møllerne lukker ned. han har dog en enkelt morgen oplevet, at der gik ca. 5 minutter, før møllen fik lukket ned. han tror, at årsagen var, at der var delvist overskyet den pågældende dag. ølstrup sogn har etableret en sø og fået lavet et multihus for nogle af midlerne fra møllerne. i no har midlerne fra møllerne blandt andet gjort det muligt at etablere et sognehus, men der er også givet penge

andre projekter i sognet, herunder

en hjertestarter. de ville gerne have mølleprojektet behandlet af kommunen, hvilket formentlig var en af årsagerne

, at de holdt møllernes højde under 150 meter. leif lyhne christensen har supplerende forklaret, at de købte ejendommen for ca. 20 år siden, fordi de gerne ville på landet. der var ingen planer om vindmøller i området på det tidspunkt. ejendommen er hans hobby. han ville ikke købe ejendommen i dag. støjen fra møllerne er langt det største problem. han mener, at det udgør 75 % af generne. han mener ikke, at visualiseringsmaterialet er retvisende. han mener, at størrelserne på møllerne er vist forkert, men han mener også, at de gamle møller skulle have været med, fordi det ville have givet et meget bedre sammenligningsgrundlag. det første de ser, når de kører ned ad grusvejen mod deres ejendom, er møllerne. de har fortsat ikke revet den bygning ned, som er i dårlig stand. halvdelen af træerne på fotoet side 83 i ekstrakten står på naboens grund. procedure parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i - 3 - overensstemmelse hermed. retsgrundlag af forarbejderne

lov om fremme af vedvarende energi (l 55 af

1. november 2008) fremgår blandt andet følgende: ”… 2.3.
2. værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller formålet med forslaget er at sikre, at den, der opstiller vindmøller bliver forpligtet

at betale for det eventuelle værditab, der forårsages på ejendomme i området som følge af opstillingen. værditabet fastsættes efter de almindelige erstatningsretlige principper, herunder en konkret individuel vurdering af de enkelte ejendomme. … ordningen supplerer de ulovbestemte naboretlige erstatningsregler, jf. nedenfor punkt 2.3.1.1. der er således tale om, at der præcist for opstilling af vindmøller indføres en ganske særlig ordning, hvor ejere af fast ejendom sikres betaling for værditab i et videre omfang end det, der i øvrigt ville være

fældet, såfremt værditabet var blevet forårsaget af andre forhold, så som opførelse af virksomheder, der forurener med lugt, støj m.v. her er ejeren alene sikret erstatning, hvis dette følger af de gældende naboretlige regler eller af andre særlige fastsatte regler. det er således alene hensigten at udvide de naboretlige erstatningsregler f.s.v.a. værditab på fast ejendom forårsaget af opstilling af vindmøller. … 2.3.1.2. lovforslagets værditabsordning det er det fulde individuelle værditab, som skal betales, og der er således ikke – som i naboretten – nogen tålegrænse. enhver, der lider et værditab som følge af vindmølleopstillingen, er efter forslaget berettiget

godtgørelse herfor uanset afstanden

vindmøllen. … taksationsproceduren i lovforslaget er mere enkel end taksationsproceduren på vejområdet, dels fordi ekspropriation vurderes som et større indgreb over for borgeren end opsætning af en vindmølle, dels fordi der forventes flere sager end på vejområdet. derfor kan taksatationsmyndighedens afgørelse ikke ankes administrativt, som det er

fældet på vejområdet, men indbringes for domstolene. hertil kommer, at lovens formål er opsætning af flere vindmøller, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at de ordninger, som pålægges vindmølleopstilleren, er så administrativt enkle som muligt. …

§ 6… det er det fulde værditab, der kan kræves betaling for.

herved adskiller ordningen sig fra de gældende naboretlige regler, hvor der alene kan kræves erstatning for det tab, som vedrører de ulemper, der ligger ud over, hvad man som led i den almindelige samfundsudvikling må tåle. lovforslaget fastlægger ikke kriterier for udmåling af værditabet, men det er forudsat, at taksationsmyndigheden ved sin vurdering af værditabet bl.a. skal tage hensyn

områdets karakter og områdets huspriser. det kan ligeledes have betydning, om der i forvejen er opstillet vindmøller i området, eller om der er andre tekniske anlæg i nærheden. i bedømmelsen vil det

lige være naturligt at tage hensyn

vindmøllens afstand fra bebyggelsen og

møllens højde og forventede genevirkninger. det er dog samtidigt i lovforslaget forudsat, at fastsættelsen af værditabet foretages på baggrund af et konkret, individuelt skøn baseret på de konkrete, lokale forhold. - 4 - …

§ 7

efter bestemmelsen træffer taksationsmyndigheden afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. … taksationsmyndigheden består af 2 personer: en formand, der opfylder kravene

at kunne blive udnævnt

dommer, og en sagkyndig i vurdering af værdien af fast ejendom, jf. forslag

stk. 2. den sagkyndige forventes at være en ejendomsmægler. udpegningen af formænd og sagkyndige foretages af ministeren. det er hensigten at udpege en juridisk formand pr. region og flere ejendomsmæglere i de enkelte regioner. den juridiske formand vil herefter i samarbejde med energinet.dk anmode en af de for regionen udpegede ejendomsmæglere om at deltage i den konkrete taksation. ved udpegningen af den konkrete sagkyndige vil der blive lagt vægt på, at den pågældende ikke driver virksomhed i det pågældende område, således at eventuelle interessekonflikter undgås. det er samtidigt vigtigt at sikre, at den pågældende har kendskab

priser og prisudvikling for ejendomme i området. da taksationsmyndigheden er en del af den offentlige forvaltning, er den i sin virksomhed underlagt offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om folketingets ombudsmand. …

§ 9

… det er i dag med anvendelse af visualiseringer muligt at forudse påvirkninger fra vindmøller på naboejendomme meget præcist. sådanne visualiseringer og synlighedsanalyser vil som hovedregel blive udarbejdet i forbindelse med den kommunale planproces, herunder vvm-høringen. der vil således inden opstilling af møllen blive produceret billedmateriale, som giver et meget præcist indtryk af den senere opstilling, ligesom konsekvenserne af en eventuel flytning af møllen kan dokumenteres. …” landsrettens begrundelse og resultat efter den dagældende formulering af lov om vedvarende energi § 6, stk. 1, skal den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller forårsager et værditab på en ejendom, betale herfor, og det fremgår af forarbejderne

loven blandt andet, at det er det fulde individuelle værditab, som skal betales. der er ikke ved loven forudsat særlige begrænsninger i domstolsprøvelsen af taksationsmyndighedens afgørelser om værditabet. leif lyhne christensen har imidlertid bevisbyrden for, at der ikke ved taksationsmyndighedens afgørelse er

kendt ham erstatning for det fulde værditab. da leif lyhne christensen alene har krævet erstatning for værditabet på sin ejendom, og da et sådant tab som anført erstattes fuldt ud efter § 6, stk. 1, i lov om vedvarende energi, er der ikke grundlag for at tage stilling

, hvorvidt han også efter naboretlige regler vil være berettiget

erstatning herfor. - 5 - det kan også efter bevisførelsen for landsretten lægges

grund, at såvel opstillingen som driften af vindmølleparken er lovlig, herunder at beregninger og målinger af støjen er foretaget i overensstemmelse med lovgivningens krav herom, og at støjgrænserne i dagældende bekendtgørelse nr. 1284 af

1. december 2011 (nu bekendtgørelse nr. 1736 af
2. december 2015) er overholdt. taksationsmyndigheden har truffet sin afgørelse på grundlag af visualiseringsmaterialet, beregninger af støj, skygge mv. og efter at have besigtiget ejendommen. i afgørelsen er konkret og detaljeret redegjort for forholdene ved ejendommen, og afgørelsen er udførligt begrundet. taksationsmyndigheden har således foretaget en konkret og individuel vurdering af vindmøllernes påvirkning af ejendommen. der er ikke efter bevisførelsen for landsretten belæg for at fastslå, at det grundlag, som taksationsmyndigheden har truffet sin afgørelse på, ikke har været

strækkeligt retvisende eller i øvrigt har været mangelfuldt, ligesom der ikke er belæg for at fastslå, at taksationsmyndigheden ikke har inddraget samtlige relevante oplysninger ved afgørelsen. på den anførte baggrund, og da skønsmandens værdiansættelser ikke er nærmere underbygget, er der ikke herved

strækkeligt grundlag for at

sidesætte taksationsmyndighedens skøn over værditabet på ejendommen. da leif lyhne christensen heller ikke ved bevisførelsen i øvrigt har løftet bevisbyrden for, at han ikke har fået fuld kompensation for værditabet på ejendommen, tager landsretten nørhede-hjortmose vindudvikling aps’ påstand om frifindelse

følge. efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal leif lyhne christensen betale sagsomkostninger for begge retter

nørhede-hjortmose vindudvikling aps med i alt 34.058 kr. beløbet omfatter 750 kr.

retsafgift, 30.000 kr.

udgifter

advokatbistand og 3.308 kr.

udgifter

supplerende skønserklæring og vidner. beløbet

dækning af udgifter

advokatbistand samt

supplerende skønserklæring og vidner er uden moms, da nørhede-hjortmose vindudvikling aps er momsregistreret. landsretten har ved fastsættelsen af beløbet

advokatbistand lagt vægt på sagens økonomiske værdi, omfang og varigheden af hovedforhandlingerne. landsretten har - 6 - endvidere lagt vægt på, at sagen såvel i byretten som i landsretten har været behandlet sammen med flere andre sager om værditabserstatning som følge af opstilling af de omhandlede vindmøller. t h i k e n d e s f o r r e t: nørhede-hjortmose vindudvikling aps frifindes. leif lyhne christensen skal betale sagens omkostninger for begge retter

nørhede- hjortmose vindudvikling aps med 34.058 kr. de idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.