restferie med 2 ugers varsel. det er
så aftalt, at ar- bejdsgiveren kan varsle hovedferie til afholdelse i en opsigelsesperiode, ligeledes med en måneds varsel. bibliotheca har gjort gældende, at ansættelsesaftalen blev indgået mellem parterne efter, at aa havde haft kontrakten til gennemlæsning,
efter korrespondance mellem parterne,
at det i § 7 indeholdte vilkår dermed er aftalt. hk danmark har som mandatar for aa gjort gældende, at ansættelsesaftalens vilkår om fravigelse af varslingsreglerne er en ensidig bestemmelse. det er ubestridt, at den i sagen fremlagte ansættelseskontrakt blev underskrevet af begge parter. -3- opsigelsen den 24. februar 2011 opsagde bibliotheca aa med 3 måneders varsel med fratrædelse den 31. maj 2011. aa blev samtidig med opsigelsen fritstillet
pålagt i videst muligt omfang at afholde ferie i fritstillingsperioden. efterfølgende korrespondance
sagens anlæg ved brev af
1. december 2011 fastholdt hk danmark bl.a. aas krav på feriegodtgørelse,
den 6. februar 2013 blev der indgivet stævning ved retten i glostrup, som henviste sagen til sø-
handelsretten ved kendelse af
senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. §
1 kan fraviges ved aftale. tidligere gældende ferielov
forarbejder § 21, stk. 2, i ferieloven blev indsat i forbindelse med en lovrevision, der resulterede i vedta- gelse af lov nr. 396 af
den
så gives i sammenhæng, men skal lægges uden for fe- rieperioden. hvor hensynet til virksomhedens drift gør det ønskeligt, kan denne del af ferien dog gives i form af enkelte feriedage. … § 10. arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes, idet arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme lønmodtagerens ønske om feriens placering. arbejdsgiveren giver lønmod- tageren meddelelse herom så tidligt som muligt, dog senest 3 måneder før ferien begyn- der for den ferie, der skal gives i sammenhæng i ferieperioden, jf. § 9, stk., 1,
senest 1 måned før ferien begynder for resterende feriedage, jf. § 9, stk. 2, medmindre særlige om- stændigheder hindrer dette. stk. 2. uden lønmodtagerens samtykke kan den ferie, der efter § 9, stk. 1, skal gives i sammenhæng i ferieperioden, dog ikke ligge i tiden mellem en af arbejdsgiveren meddelt opsigelse
fratrædelsestidspunktet, medmindre adgang hertil følger af bestemmelse i kollektiv overenskomst eller det efter lov eller overenskomst gældende opsigelsesvarsel er længere end 3 måneder eller opsigelsesvarslet er forlænget af antallet af feriedage. … § 23. enhver aftale, hvorved der gives afkald på den i denne lov hjemlede ret til ferie, fe- riegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, er ugyldig. …” ferieudvalget – der blev nedsat i januar 1997 til at forberede et lovforslag til modernisering
forenkling af ferieloven – afgav betænkning 1999 nr. 1375 om ferieloven
heraf fremgår følgende om fravigelighed
de gældende regler: ”… herudover indeholder ferieloven mulighed for at fravige enkelte bestemmelser i ferielo- ven ved kollektiv aftale eller ved individuel aftale. det drejer sig om ferielovens § 9, stk. 3, (placering af ferie for personer beskæftiget i landbruget), § 9, stk. 4, (deling af hovedfe- rie
afholdelse af hovedferie uden for ferieperioden), § 10, stk. 2, (afholdelse af ferie i en opsigelsesperiode)
… som nævnt kan § 9, stk. 3, § 9, stk. 4,
2,
så fraviges ved individuel aftale. i andre ansættelsesretlige love er det udgangspunktet, at aftaler om fravigelse af lovens -5- bestemmelser kræver, at der på lønmodtagers side er tale om kollektivitet. dette krav er opstillet ud fra en formodning om, at den enkelte lønmodtager ofte vil være i en udsat forhandlingssituation overfor arbejdsgiveren. på den anden side betyder adgangen til at fravige de nævnte bestemmelser ved individuelle aftaler, at der
så i de mange situatio- ner på det private arbejdsmarked, som ikke er dækket af overenskomst, er mulighed for inden for de udstukne rammer at aftale sig til noget andet end lovens hovedregler. denne mulighed ville i mange tilfælde blive gjort illusorisk, hvis arbejdsgiveren alene kunne indgå aftaler med en lønmodtagerorganisation. ophævelse af denne adgang ville reelt betyde, at fleksibiliteten for denne gruppe ville blive mindre. …” hertil havde ferieudvalget bl.a. følgende overvejelser: ”… det, der kunne tale imod, at aftaler på ferieområdet skal kunne indgås mellem to uorga- niserede parter, er, at i en forhandlingssituation kan den enkelte lønmodtager/flerhed af lønmodtagere ofte være i en udsat forhandlingsposition over for arbejdsgiveren. …” om ferieåret
ferie i opsigelses-
fritstillingsperioder udtalte udvalget: ”der findes ikke umiddelbart grund til at ændre reglerne om, at lønmodtagerens hoved- ferie skal beskyttes i en opsigelsesperiode. men
så her kunne man overveje en mulig- hed for parterne til ved kollektiv overenskomst at fravige denne beskyttelse. for så vidt angår restferie i en opsigelsesperiode findes der heller ikke grund til at ændre den gældende retstilstand. på samme måde findes den gældende praksis om fritstillingsperioder ikke at skulle ændres. … ...” ved den skriftlige fremsættelse af lovforslag nr. 178 (forslag til ferielov) den 27. januar 2000 bekendtgjorde arbejdsministeren, at: ”forslaget til ny ferielov moderniserer
forenkler på en række punkter den gældende lov uden dog at bryde med de grundlæggende principper i den gældende lov. … med den nye ferielov får arbejdsmarkedets parter blandt andet øget adgang til at aftale andre ferieregler, dog med respekt for internationale forpligtelser. … … som nævnt åbner loven nu mulighed for en langt højere grad af aftalefrihed mellem par- terne. … herudover kan parterne fravige en række bestemmelser i loven, for eksempel om hvornår hovedferien
den øvrige del af ferien skal holdes. …” i forslaget til ferielov (lff 1999-2000.1.178) var § 4, stk. 1
2, § 5, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1,
2, affattet således: ”§ 4. en lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg
feriegodtgørelse efter loven,
loven kan i øvrigt ikke fraviges til ugunst for lønmod- tageren, medmindre andet fremgår af de øvrige bestemmelser i loven. -6- stk. 2. loven er ikke til hinder for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til andre love
bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v. ... §
senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. §
1, kan fraviges ved aftale. af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om baggrunden
de grundlæggende principper fremgår bl.a.: ”… ferieudvalget afgav sin betænkning i august 1999 i forbindelse med regeringens tre- partsmøde. regeringen tilkendegav ved denne lejlighed, at regeringen ikke umiddelbart var indstillet på at lave grundlæggende om på det eksisterende system, men at betænk- ningsarbejdet var en god anledning til at overveje en række mindre ændringer, der vil gøre ferieloven mere tidssvarende
fleksibel. lovens grundlæggende principper med forslaget til en ny ferielov opretholdes de grundlæggende principper i den gælden- de lov.” af bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgår det til § 21 bl.a.: ”i § 21 er der mulighed for at fravige bestemmelserne i § 14 om, hvornår ferie skal afhol- des, § 15, stk. 2, om arbejdsgiverens frist ved fastsættelsen af ferien,
1, om at hovedferien ikke kan holdes i en opsigelsesperiode af kortere varighed. … bestemmelserne kan fraviges både ved individuel
kollektiv aftale.
så efter gælden- de lov er det muligt i et vist omfang at fravige bestemmelserne. en individuel aftale bør ligge inden for rammerne af en eventuel overenskomst om spørgsmålet, idet der ellers kan opstå spørgsmål om overenskomstbrud. aftalen vil efter almindelige arbejdsretlige principper kunne opsiges fra begge parters side, men det forudsætter, at ferien efter lo- vens regler kan holdes inden for ferieåret. … -7- der er mulighed for efter stk. 2 af aftale kortere frister for, hvornår arbejdsgiveren skal gi- ve meddelelse om feriens fastsættelse til lønmodtageren, ligesom der er mulighed for at fravige reglen om, at lønmodtageren ikke kan holde hovedferie i opsigelsesperioden.” arbejdsministeren besvarede den 27. marts 2000 bl.a. spørgsmål nr. 73 fra folketingets ar- bejdsmarkedsudvalg om lovforslaget. af ministerens svar på spørgsmål nr. 73 fremgår, at både § 15, stk. 2,
1, kan fraviges ved individuel aftale. parternes synspunkter hk danmark har som mandatar for aa gjort gældende, at ordlyden i ferielovens § 21 er klar i forhold til, at varslingsreglerne for ferieafholdelse i ferielovens § 16, stk. 1, kan fraviges ved aftale, men der er ingen sikker støtte i forarbejderne for at antage, at ferielovens § 16, stk. 1, både kan fraviges ved individuel
kollektiv aftale,
det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd, hvornår en aftale om fravigelse af varslingsreglerne kan indgås. en arbejdstager kan udelukkende give afkald på aktualiserede rettigheder. der er ikke i ferielovens § 21, stk. 2, hjemmel til, at ferielovens § 16, stk. 1, kan fraviges allerede ved ansættelseskontaktens ind- gåelse. efter den tidligere gældende ferielov var der ikke mulighed for at indgå aftaler om fra- vigelse af ferielovens varslingsregler, jf. § 10, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999. det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke var hensigten med revisio- ner af ferieloven at ændre grundlæggende på det eksisterende system. havde det været hen- sigten at ændre den tidligere gældende retstilstand, ville det være kommet til udtryk i forar- bejderne til ferieloven. ferieloven var
er en beskyttelseslov, som udelukkende kan fraviges, hvor der er hjemmel hertil. i den betænkning, som ferieudvalget afgav, er det erkendt, at der ikke er et ensartet styrkeforhold mellem arbejdsgiveren
arbejdstageren, men fokus i forbindelse med lovbe- handlingen var på muligheden for at fravige ferielovens bestemmelser ved indgåelse af kol- lektive overenskomster. baggrunden for, at der er givet mulighed for, at arbejdsgiveren
arbejdstageren kan indgå aftaler om fravigelse af ferieloven, er, at det er muligt at opsige af- -8- talerne. en aftale om at fravige ferielovens § 16, stk. 1, kan arbejdstageren reelt ikke opsige, da aftalen først vil blive aktualiseret, når arbejdstageren er opsagt. det er i øvrigt ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at lønmodtageren har givet afkald på si- ne rettigheder i forhold til varsling af ferie, at det fremgår af ansættelseskontrakten, i den konkrete situation havde arbejdsgiveren et paradigme til ansættelseskontrakter,
det, der forhandles i en sådan situation, er arbejdstid, løn
klausuler. varsling af ferie forhandles ikke. ansættelseskontraktens § 7 har således karakter af et ensidigt fastsat vilkår fra arbejds- giverens side. hk danmark bør derfor som mandatar for aa have medhold i den nedlagte påstand om, at aa har krav på feriegodtgørelse. bibliotheca har gjort gældende, at der her er tale om en ansættelseskontrakt, der er indgået mellem to private parter,
som først blev underskrevet af parterne efter, at aa havde haft mulighed for at gennemlæse kontrakten
evt. sende den til sin fagforening
efter korre- spondance mellem parterne. da aa underskrev ansættelseskontrakten, accepterede hun blandt andet vilkåret om, at ferielovens regler om varsling af ferie var fraveget. dette vilkår i ansættelseskontrakten er et klart
tydeligt aftalevilkår, som er vedtaget af parterne. det er ikke tale om et ensidigt fastsat vilkår. det er muligt, at aa ikke var opmærksom på bestem- melsen, men det ændrer ikke ved, at hun har accepteret den. ansættelseskontrakten er i sin helhed utvivlsomt indgået mellem parterne. ferielovens § 16, stk. 1, er gjort deklaratorisk. formuleringen af ferielovens § 21, stk. 2, er meget klar. der stilles ikke krav om, at en aftale om fravigelse § 16, stk. 1, først kan ske, når situationen er aktualiseret. det vil kræve sikre holdepunkter i forarbejderne, hvis der skal kunne stilles krav om aktualisering,
sådanne findes ikke. arbejdstageren vil desuden aldrig være interesseret i at indgå en aftale om fravigelse af ferielovens § 16, stk. 1, når opsi- gelsen er aktuel. hvis der er et krav om aktualitet, vil bestemmelsen derfor i realiteten være præceptiv, hvilket den ikke er. konklusionen er, at to deklaratoriske bestemmelser er fraveget ved aftale. bestemmel- sen i § 21, stk. 2, er så klar, at det ikke har været nødvendigt at skrive om det i forarbejderne,
når der ikke fremgår noget af forarbejderne, må det være lovteksten, der er gældende. den gældende ferielov giver adgang til en langt højere grad af aftalefrihed end den tidligere, -9- hvor bestemmelserne udelukkende kunne fraviges i et vist omfang. i dag kan de fraviges fuldt ud. bibliotheca a/s bør derfor på denne baggrund frifindes for den af hk danmark som mandatar for aa nedlagte påstand. sø-
handelsrettens afgørelse § 7 i ansættelseskontrakten mellem aa
bibliotheca, som danner grundlag for denne sag, er klart formuleret,
det er ubestridt, at ansættelseskontrakten er underskrevet af begge parter. der findes herefter ikke at være grundlag for at fastslå, at vilkåret om fravigelse af fe- rielovens § 16, stk. 1, ikke er aftalt mellem parterne. af den skriftlige fremsættelse af lovforslaget fremgår, at det fremsatte lovforslag var udtryk for en liberalisering af parternes adgang til at indgå aftaler på ferielovens område. der findes ikke i forarbejderne til den gældende ferielov at være sikre holdepunkter til støtte for en antagelse om, at § 21, stk. 2, skal fortolkes indskrænkende
imod sin ordlyd. efter ordlyden i ferielovens § 21, stk. 2,
på baggrund af en fortolkning af bestem- melsens forarbejder, finder retten, at der er mulighed for at fravige ferielovens § 16, stk. 1, al- lerede ved en ansættelseskontrakts indgåelse –
derfor
så på et tidspunkt, hvor aa ikke var opsagt. på denne baggrund tager retten den af bibliotheca nedlagte påstand om frifindelse til følge. efter sagens udfald skal hk danmark som mandatar for aa betale sagsomkostninger til bib- liotheca. sagsomkostningsbeløbet fastsættes skønsmæssigt henset til sagens omfang
karakter til 12.000 kr. thi kendes for ret: bibliotheca a/s frifindes. - 10 - hk danmark som mandatar for aa skal inden 14 dage betale 12.000 kr. i sagsomkostninger til bibliotheca a/s. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. mette skov larsen henrik rothe lotte wetterling byrial rastad bjørst sanne claudius stadil (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø-
handelsretten, den 4. april 2014
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.