← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

Obsah (5)§ 225§ 600§ 413§ 653§ 642

- alj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 25. oktober 2016 a-28-15, a-30-15 og a-32-15 epdpp aps (advokat johan løje) mod norgo aps gopark aps lonosoft aps (advoka

kapitel 40 handler navnlig om, hvorvidt epdpp aps har godtgjort eller sandsynliggjort, at norgo aps’, gopark aps’ og lonosoft aps’ salg og markedsføring af parkeringsskiverne parkit fs22, park-n-go fs18, park-n-go fs13, gopark fs08 og ventus fs12 udgør en krænkelse af rettighederne til -2- patenterne dk/ep 1639556 t3 (neubauer-patentet) eller dk/ep 2384495 t3 (needit-patentet), som administreres af epdpp aps. forbudssagerne er anlagt ved retten i kolding henholdsvis den 26. maj 2015 (mod lonosoft), den 1. juni 2015 (mod norgo) og den 22. juni 2015 (mod gopark). ved kendelse af 13. juli 2015 henviste retten i kolding sagerne til behandling ved sø- og handelsretten i medfør af

§ 225, stk.

3, jf. stk. 2, nr. 4, jf. § 412, stk.

  1. sagsøger, epdpp aps, har endeligt nedlagt følgende påstande:
  2. principalt a. de sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, en parke- ringsskive benævnt parkit fs22 (gengivet i bilag 3), så længe dansk patent nr. dk/ep 1639556 t3 er i kraft. subsidiært b. de sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, en parke- ringsskive benævnt parkit fs22 (gengivet i bilag 3), så længe dansk patent nr. dk/ep 2384495 t3 er i kraft.
  3. principalt a. de sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, en parke- ringsskive benævnt park-n-go fs18 (gengivet i bilag 4), så længe dansk patent nr. dk/ep 1639556 t3 er i kraft. subsidiært b. de sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, en parke- -3- ringsskive benævnt park-n-go fs18 (gengivet i bilag 4), så længe dansk patent nr. dk/ep 2384495 t3 er i kraft.
  4. principalt a. de sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, en parke- ringsskive benævnt park-n-go fs13 (gengivet i bilag 16), så længe dansk pa- tent nr. dk/ep 1639556 t3 er i kraft. subsidiært b. de sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, en parke- ringsskive benævnt park-n-go fs13 (gengivet i bilag 16), så længe dansk pa- tent nr. dk/ep 2384495 t3 er i kraft.
  5. principalt a. de sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, en parke- ringsskive benævnt gopark fs08 (gengivet i bilag 17), så længe dansk patent nr. dk/ep 1639556 t3 er i kraft. subsidiært b. de sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere en parke- ringsskive benævnt gopark fs08 (gengivet i bilag 17), så længe dansk patent nr. dk/ep 2384495 t3 er i kraft.
  6. principalt a. de sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, en parke- -4- ringsskive benævnt ventus fs12 (gengivet i bilag 18), så længe dansk patent nr. dk/ep 1639556 t3 er i kraft. subsidiært b. de sagsøgte forbydes at sælge og markedsføre, herunder importere eller eks- portere, herunder udlevere til sine kunder eller kunders købere, en parke- ringsskive benævnt ventus fs12 (gengivet i bilag 18), så længe dansk patent nr. dk/ep 2384495 t3 er i kraft.
  7. de sagsøgte pålægges at tilbagekalde eventuelt solgte eller udleverede eksemplarer af de af anmodning 1-5 omfattede produkter fra markedet.
  8. de sagsøgtes eventuelle varelager af de af påstande 1-5 omfattede produkter be- slaglægges. de sagsøgte, norgo aps, gopark aps og lonosoft aps, har nedlagt følgende påstande: principalt: afvisning. subsidiært: anmodningen om midlertidigt forbud og påbud og beslaglæggelse tages ikke til følge. mere subsidiært: der stilles en sikkerhed på ikke under 2,2 mio. kr. epdpp har over for de sagsøgtes påstand om afvisning påstået frifindelse, og har over for påstanden om sikkerhedsstillelse påstået, at der ikke skal stilles sikkerhed, subsidiært at sik- kerheden fastsættes til ikke over 200.000 kr. der er under sagen tillige af epdpp nedlagt påstand om, at der nedlægges forbud m.v. over for de sagsøgte med hensyn til tre andre parkeringsskiver. denne del af sagen er udskudt til senere pådømmelse. -5- oplysningerne i sagen sagens parter epdpp epdpp aps (epdpp) blev stiftet den
  9. januar 2015 af bent neubauer holding aps og nee- dit aps, som efter det oplyste begge beskæftiger sig med at producere og sælge parkerings- skiver, og som hver ejer halvdelen af selskabet. det er oplyst, at epdpp blev stiftet med henblik på at administrere rettighederne til neu- bauer-patentet og needit-patentet, der indehaves af henholdsvis bent neubauer holding aps og needit aps. i forbindelse med stiftelsen af epdpp blev der indgået licensaftaler mel- lem epdpp og bent neubauer holding aps henholdsvis needit aps. af uddrag af disse af- taler fremgår, at de to ejer-selskaber til epdpp har overdraget en eksklusiv brugsret i dan- mark til deres respektive patenter samt en ret for epdpp til at forfølge tredjemands krænkel- se af de to patenter, og at epdpp modtager royalty fra ejer-selskaberne af selskabernes salg af parkeringsskiver. det er oplyst, at bent neubauer holding aps blandt andet sælger den såkaldte ”jacob jensen-parkeringsskive”, som kom på markedet i 2010, og at needit aps blandt andet sælger en parkeringsskive benævnt ”parkone”, der kom på markedet i
  10. epdpp blev ved stiftelsen tegnet af direktøren og bestyrelsesformanden i forening. ledelses- strukturen i selskabet blev ændret den
  11. december 2015, således at selskabet ikke længere har en bestyrelse, og således at direktøren herefter tegner selskabet alene. der er under sagen fremlagt den første årsrapport for epdpp, der omfatter regnskabsåret
  12. januar –
  13. december
  14. det fremgår heraf blandt andet, at selskabets resultatopgørelse for 2015 udviser et underskud på 1.552.424 kr., og at selskabets balance udviser en negativ egenkapital på 1.363.094 kr. af revisorerklæringen fremgår desuden, at selskabet eventuelt -6- kan være ude af stand til at indfri selskabets forpligtelser, hvorfor der er væsentlig usikker- hed, der kan rejse betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften. i sagen er der tvist om, hvorvidt epdpp har søgsmålskompetance (partsevne). norgo, gopark og lonosoft de sagsøgte, norgo aps, gopark aps og lonosoft aps, er stiftet henholdsvis den
  15. januar 2010 (norgo), den
  16. marts 2012 (gopark) og den
  17. juli 2013 (lonosoft). jesper batting er registreret direktør i alle tre selskaber, som han efter det oplyste også ejer. af norgos og lonosofts hjemmesider fremgår, at disse selskaber beskæftiger sig med udvik- ling og salg af forskellige elektroniske produkter, herunder parkeringsskiver. gopark be- skæftiger sig efter det oplyste udelukkende med salg af parkeringsskiver. neubauer- og needit-patenterne neubauer-patentet krav 1 i neubauer-patentet, dk/ep 1639556 t3, har følgende ordlyd: ”
  18. parkeringsskive

(2)til montering på et køretøj, hvor parkeringsskiven
(2)er anbragt synligt udefra, hvor parkeringsskiven
(2)indeholder midler
(4)til mindst udvendigt at angive et tids- punkt for parkeringens begyndelse, hvor midler til angivelse af tidspunktet
(4)består af et elek- tronisk display, som under normal kørsel er tilkoblet et elektronisk ur
(6), hvor displayet
(4)under normal kørsel viser aktuelt tidspunkt, og hvor en standsning af køretøjet medfører en omkobling af displayet
(4), hvor displayet under parkering konstant viser et tidspunkt, som in- dikerer parkeringens begyndelse, og hvor displayet
(4)ved genoptagelse af kørsel omkobles til visning af aktuel tidspunkt, hvor omkobling af displayet
(4)ved genoptagelse af kørsel sker på basis af et elektrisk signal
(8)fra mindst en detektor
(10), som fastlægger en faktisk relativ be- vægelse af køretøjet, hvor omkoblingen af displayet
(10)sker efter fastlæggelse af en mini- mumsværdi for køretøjets bevægelse, hvor omkoblingen af displayet
(4)sker på basis af en de- tektors detektering af en minimumsacceleration under bevægelse af køretøjet, kendetegnet ved, at omkoblingen af displayet
(4)sker på basis af en minimumsacceleration, der fastlægges i en ensartet retning i en forudfastlagt tid.” -7- af neubauer-patentets beskrivelse fremgår om opfindelsen blandt andet: ”omkobling af displayet kan ske ud fra en minimumsacceleration, der er fastlagt i en ensartet retning i en fastlagt tid. herved kan opnås en stor sikkerhed for en faktisk bevægelse af køretø- jet, idet dette, hvis en accelerationsdetektor måler skiftende retninger på en acceleration, kan indikere, at køretøjet er udsat for vibrationer, f.eks. pga. en vindmæssig påvirkning, eller at no- gen skubber til køretøjet for at opnå en vuggende bevægelse i køretøjets affjedring. hvis en ac- celeration har været konstant i en konstant retning over en tid, betyder det, at køretøjet har op- nået en minimumshastighed. omvendt kan udeblivelse af et accelerationssignal anvendes som indikation for en parkerings begyndelse. derfor vil et signal fra en accelerationsmåler, hvor man overvåger accelerationsretningen være velegnet til via et elektronisk reguleringssystem at foretage en omkobling af parkeringsskivens display.” needit-patentet krav 1 i needit-patentet, dk/ep 2384495 t3, har følgende ordlyd: ”1. automatisk parkeringsskive
(22)med en forside
(184)til betragtning fra ydersiden af et landfartøj og en bagside
(172)til betragtning fra indersiden af det nævnte landfartøj, hvilken au- tomatiske parkeringsskive
(22)omfatter: en processor
(136), et accelerometer
(130), som er forbundet med processoren
(136)for tilvejebringelse af et signal, et kronometer
(135)til tilvejebringelse at en referencetid til processoren
(138), og en autonom effektforsyningskilde
(142)til at forsyne den automatiske parkerings- skive med elektrisk effekt, hvor processoren er konfigureret til at bestemme ændringer imellem tilstandene for et landfartøj fra parkeret til kørende og fra kørende til parkeret, eksemplering af signalet, som tilvejebringes af accelerometret
(130), idet signalet har en signalpa- rameter, som repræsenterer kørebevægelserne for landfartøjet, idet accelerometret er et flerakseaccelerometer, som måler hastighedsændringer i adskillige retninger samtidigt, kendetegnet ved, at processoren er konfigureret til: filtrering (34, 36) af det eksemplerede signal for at undertrykke signalet uden for et frekvensvindue, integrering af det filtrerede signal over et tidsinterval, med henblik på at til- vejebringe en integreret signalparameter, og bestemmelse af en ændring fra parkeret til kørende (44, 58, 60), hvis den nu- værende tilstand er parkeret og hvis den integrerede signalparameter er større end en øvre tærskel, eller alternativt bestemmelse af en ændring fra kørende til parkeret (44, 46, 48) hvis den nu- værende tilstand er kørende og hvis den integrerede signalparameter er mindre end en nedre tærskel.” -8- de omtvistede parkeringsskiver de sagsøgte producerer og sælger parkeringsskiverne ”gopark fs08”, ”ventus fs12”, ”park- n-go fs13”, ”park-n-go fs18” og ”parkit fs22”, på det danske marked. trafikstyrelsen gav godkendelse til fs08 den 6. december 2011, til fs12 og fs13 den 17. august 2012, til fs18 den 17. juli 2013 og til fs22 den 1. juli 2014. parkeringsskiverne godkendtes af trafikstyrelsen på grundlag af prøverapporter fra analyseinstituttet, fimko oy. de sagsøgte har oplyst, at de pågældende parkeringsskiver alle fungerer efter samme princip og teknologi. processorerne i de sagsøgtes parkeringsskiver er efter det oplyste kopisikrede, hvorfor det ikke er muligt at udlæse kildekoden til den anvendte software i parkeringsski- verne. de sagsøgte har ikke fremlagt nærmere dokumentation for parkeringsskivernes funk- tionsmåde, udover erklæringen fra kentronic, jf. nærmere herom nedenfor. der er under sagen fremlagt et produktblad for det ”accelerometer”, der er indeholdt i de omhandlede parkeringsskiver. af produktbladet fremgår blandt andet, at accelerometerets båndvidde kan kodes til to forskellige indstillinger, ”res = 0” henholdsvis ”res = 1”. uden at være i besiddelse af kildekoden, er det efter det oplyste ikke muligt sikkert at verificere, hvilke af de to værdier accelerometeret konkret er indstillet til. det er oplyst, at spørgsmålet om, hvilken af værdierne accelerometeret er indstillet til, har betydning for den frekvens, som accelerometeret måler accelerationerne med, dvs. med hvilken tidsmæssig afstand acce- lerometeret foretager målingerne. hvis accelerometeret er indstillet til res = 0, måler det ved en frekvens på 1,59 kilohertz, dvs. 1.590 gange i sekundet. hvis accelerometeret i stedet er indstillet til res = 1, måler det ved en frekvens på ”output data rate (odr)” divideret med to. output data rate er i produktbladet angivet til at ligge i spændet mellem minimum 25 hertz og maksimum 800 hertz, hvilket betyder, at accelerometeret i så fald måler ved en fre- kvens på mellem 12,5 hertz og 400 hertz, dvs. mellem 12,5 – 400 gange i sekundet. der har forud for denne sag været gennemført bevissikringsforretning efter begæring af epdpp mod de sagsøgte ved fogedretten i kolding. ved kendelse af 22. juni 2015 fandt fo- gedretten det sandsynliggjort, at de sagsøgtes parkeringsskiver krænker både neubauer- -9- patentet og needit-patentet, hvorfor fogedretten tog anmodningen om bevissikring til følge. denne kendelse blev af de sagsøgte kæret til vestre landsret, som ved kendelse af 12. maj 2016 stadfæstede fogedrettens afgørelse i forhold til neubauer-patentet. landsretten fandt det derimod ikke med tilstrækkelig sandsynlighed påvist, at de sagsøgtes parkeringsskiver krænker needit-patentet. en afvisningspåstand fra de sagsøgte gående på, at epdpp ikke har søgsmålskompetence (partsevne), blev ikke taget til følge af landsretten. spørgsmål om passivitet der er under denne sag rejst spørgsmål om, hvorvidt epdpp har reageret tids nok over for de sagsøgtes salg af de omtvistede parkeringsskiver. med henblik på belysning af dette spørgsmål er fremlagt retten i roskildes kendelse af 19. december 2013 i en kombineret bevissikrings- og forbudssag mellem needit aps og tour- gear aps (tourgear). det er oplyst, at tourgear fra de sagsøgte havde købt eksemplarer af park-n-go fs18 med henblik på videresalg. needit gjorde under sagen gældende, at designet af fs18 krænkede needits parkone. sagen angik ikke spørgsmålet om krænkelse af needit- patentet. ved retten i roskildes kendelse blev der givet tilladelse til bevissikring og nedlagt forbud mod tourgears salg af fs18. sagen blev efter det oplyste senere forligt mellem par- terne. der er desuden fremlagt en e-mail af 1. juni 2015 fra kalle larsen fra avant denmark a/s (avant denmark) til thomas forman fra lonosoft. det bekræftes i mailen, at peter vikkelsø skou fra needit aps på et møde med avant denmark den 29. oktober 2014, hvor peter vik- kelsø skou fik forevist en fs22-parkeringsskive, udtalte ”i skal lige være klar over, at i løbet af foråret 2015, kommer der en sag mod dem i køber parkeringsurene hos, da de overtræder flere patenter, så i skal forvente, at salget af disse bliver stoppet”. - 10 - epdpp’s bevisførelse til støtte for de nedlagte påstande har epdpp fremlagt blandt andet følgende dokumenter:  tekniske undersøgelser vedrørende dokumentation for kendetegnende egenskaber ved fs22, fs12, fs13, fs08 og fs18, alle dateret den 17. september 2015, udarbejdet af projektingeniør knud finken og senioringeniør rasmus eriksen fra ipu.  udtalelser vedrørende fs22 i forhold til needit-patentet samt fs08, fs12, fs13 og fs18 i forhold til neubauer-patentet, dateret den 18. maj og 18. og 19. juni 2015, ud- arbejdet af knud finken og lars hein, ipu.  udtalelser vedrørende fs22, fs08, fs12, fs13 og fs18 i forhold til neubauer-paten- tet, alle dateret den 30. september 2015, udarbejdet af knud finken, ipu.  erklæring af 8. december 2015 vedrørende neubauer-patentet sammenholdt med erklæringen fra kentronic udarbejdet af patentagent henrik pedersen, patrade.  erklæring af 9. december 2015 vedrørende radoslav darulas testrapport fra okto- ber 2015 udarbejdet af knud finken, ipu.  teknisk vurdering af 17. december 2015 vedrørende fs18 udarbejdet af forsknings- og udviklingsingeniør jesper nielsen fra alexandra instituttet.  teknisk vurdering af 12. april 2016 vedrørende fs12, fs13, fs08 og fs22 udarbejdet af jesper nielsen, alexandra instituttet. ipu har som grundlag for sine udtalelser af 18. maj og 18. og 19. juni 2015 vedrørende de sagsøgtes parkeringsskiver gennemført 13-14 testkørsler med parkeringsskiverne. formålet med testkørslerne har efter det oplyste været at undersøge, hvorledes parkeringsskiverne opfører sig under forskellige kørselsmønstre, og hvorvidt de konstaterede funktionaliteter i - 11 - parkeringsskiverne er af en sådan karakter, at parkeringsskiverne krænker neubauer- patentet. ipu konkluderer i udtalelserne af 30. september 2015, at alle de sagsøgtes fem par- keringsskiver ”med stor sikkerhed” skifter mellem ”parkeret” og ”omskiftet”, når de målte accelerationer ligger over en vis tærskel i samme retning i et vist tidsrum, og at dette er sammenfaldende med de kendetegnende træk i krav 1 i neubauer-patentet. det er oplyst, at testkørslerne af ipu er blevet udført ad to omgange. først blev testkørslerne udført med park-n-go fs18 og parkit fs22 monteret i bilen. herefter blev testkørslerne gen- taget med ventus fs12, gopark fs08 og park-n-go fs13 monteret i bilen. det har efter det oplyste ikke været muligt at ramme det præcis samme kørselsmønster under udførelsen af de to sæt af testkørsler. det er endvidere oplyst, at ipu under testkørslerne har målt accelerationerne 200 gange i se- kundet i accelerometerets tre akser, hvilket resulterede i en stor mængde rådata. ipu har fo- retaget en filtrering af disse data ved i stedet at aflæse hvert halve sekund. inden for hvert halve sekund har ipu både målt den gennemsnitlige acceleration, som er vist i den lysegrøn- ne kurve benævnt ”køreretning *g+ – middel” i graferne, og målt den højeste acceleration, som er vist i den mørkegrønne kurve benævnt ”køreretning *g+ – max”. ipu har desuden i graferne – med den grå kurve – vist bilens hastighed. af graferne for testkørslerne fremgår følgende: testkørsel 1 – forsigtig kørsel på jævn vej: - 12 - - 13 - testkørsel 2 – forsigtig kørsel på jævn vej: - 14 - - 15 - testkørsel 3 – frisk kørsel på jævn vej: - 16 - testkørsel 4 – frisk kørsel på jævn vej: - 17 - - 18 - testkørsel 5 – stop and go på ujævn parkeringsplads: - 19 - - 20 - testkørsel 6 – stop and go på jævn vej: - 21 - testkørsel 7 – kraftig acceleration på jævn vej: - 22 - - 23 - testkørsel 8 – kraftig acceleration på jævn vej: - 24 - - 25 - testkørsel 9 – meget lav acceleration på jævn vej: - 26 - testkørsel 10 – meget lav acceleration på jævn vej: - 27 - - 28 - testkørsel 11 – normal bykørsel lav på vej med varierende beskaffenhed: - 29 - - 30 - testkørsel 12 – tomgang: testkørsel 13 – sidevers skub på bil: - 31 - - 32 - testkørsel 14 – tryk på kofanger: - 33 - de sagsøgtes bevisførelse til støtte for de nedlagte påstande har de sagsøgte fremlagt følgende dokumenter: - 34 -  erklæring bærende overskriften ”car disc working principle” udarbejdet af simon cheng fra hideki electronics og james leung fra kentronic (sagens bilag j). erklæ- ringen angiver at være udarbejdet i oktober 2010.  erklæring af 29. maj 2015 vedrørende neubauer-patentet og needit-patentet udar- bejdet af patentagenterne kaj olesen og thomas nielsen fra patentgruppen.  erklæring af 9. juli 2015 vedrørende påstået krænkelse af neubauer-patentet og needit-patentet udarbejdet af kaj olesen og thomas nielsen, patentgruppen.  erklæring af 9. juli 2015 vedrørende gyldigheden af needit-patentet udarbejdet af kaj olesen og thomas nielsen, patentgruppen.  erklæring af 8. september 2015 vedrørende vurdering af ipu’s udtalelser udarbej- det af børge lindberg, institutleder ved aalborg universitet.  testrapport fra oktober 2015 vedrørende parkeringsskivers vibration udarbejdet af m.sc., ph.d. radoslav darula, aalborg universitet.  supplerende erklæring af 12. oktober 2015 vedrørende gyldigheden af needit-pa- tentet udarbejdet af kaj olesen og thomas nielsen, patentgruppen.  erklæring af 22. oktober 2015 vedrørende ipu’s tekniske undersøgelser udarbejdet af kaj olesen og thomas nielsen, patentgruppen.  erklæring af 22. oktober 2015 vedrørende erklæringen fra kentronic udarbejdet af kaj olesen og thomas nielsen, patentgruppen.  tillægsrapport af 13. januar 2016 vedrørende kommentarer fra knud finken udar- bejdet af radoslav darula, aalborg universitet. - 35 -  supplerende erklæring af 14. januar 2016 vedrørende erklæringen fra kentronic udarbejdet af kaj olesen og thomas nielsen, patentgruppen.  supplerende erklæring af 14. januar 2016 vedrørende gyldigheden af needit-paten- tet udarbejdet af kaj olesen og thomas nielsen, patentgruppen.  erklæring af 14. januar 2016 vedrørende alexandra instituttets tekniske vurdering af fs18 udarbejdet af kaj olesen og thomas nielsen, patentgruppen.  erklæring af 14. marts 2016 udarbejdet af patentagent claus elmeros, høiberg.  supplerende erklæring af 17. maj 2016 vedrørende vurdering af udtalelser af 30. september 2015 fra ipu udarbejdet af børge lindberg, aalborg universitet.  supplerende erklæring af 17. maj 2016 vedrørende kommentarer til jesper nielsens tekniske vurdering af fs18 udarbejdet af børge lindberg, aalborg universitet.  supplerende erklæring af 18. maj 2016 vedrørende ”energy content of the signals below 400 hz” udarbejdet af radoslav darula, aalborg universitet.  supplerende erklæring af 25. maj 2016 vedrørende ”chosen frequency range for the test (260-1200 hz)” udarbejdet af radoslav darula, aalborg universitet.  supplerende erklæring af 30. maj 2016 vedrørende gennemførte testforløb udarbej- det af børge lindberg, aalborg universitet. erklæringen fra kentronic er efter det oplyste fremlagt af de sagsøgte med henblik på at for- klare, hvorledes de sagsøgtes parkeringsskiver nærmere fungerer. af erklæringen fremgår blandt andet: - 36 - ”… the electronics board, as shown in figure 1, is placed in the device called car disc, it has the 3-axis accelerometers, mcu, display, and buttons. 3-axis accelerometer which is an integrated circuit (
  1. ic)component to measure the accelera- tion amplitude for three perpendicular axes which we named the individual axis as x-axis, y- axis, z-axis. when the vehicle engine is turned on, and the vehicle is not moving, we can say the car engine is idling. when the car engine is idling, the car has generated a regular vibration pattern, and the 3-axis accelerometer is used to measure the vibration in term of acceleration in three per- pendicular directions x, y and z. the working principle is same as the pedometer for mea- surement of walking, hiking and running during sport activities. we do the measurement of the engine-idling vibration inside the compartment of the vehicle. the engine-idling vibration pattern, as shown in figure 2, can be generated for the vehicle engine which including the following parameters: - acceleration amplitude (amp) - frequency of the vibration (
  2. f)- slope for the vibration such as s1 and s2 (
  3. s)- 37 - there are hundreds set of engine-idling vibration patten are stored in the mcu which includ- ing the following: - different vehicle such as, small car, medium size car, big-size car, truck, lorry, bus, taxi, van, coaches etc. - the vehicles brand used to take data including fiat, honda, aston martin, audi, voklswagen, bentley, bmw, general motors, chery, chevrolet, chrys- ler, citroen, daihatsu, toyota, ferrari, ford, gmc, hyundai, infinite, nissan, isuzu, jaguar, jeep, kia, land orver, lexus, lotus, mazda, mer- cedes-benz, mini, mitsubishi, peugeot, renault, rolls-royce, saab, smart, ssangyong, subaru, suzuki, tesla, volvo, daewoo, maybach, sa- turn, alexander dennis, darwen, man, daimler, austra, syd, hino, higer, elvo, dongfeng, dennis, iveco, lion bus. we thank the car distributors help and car owners for giving us these data. - the car disc are laid flat on the flat panel, inclined angles, sticking on the wind-screens, and also stand up at the flat panel. mcu is the main controller unit to store the database of engine idling for the vehicles and it decide whether the car is moving or it is stopped and controlling the display time and related information on parking. display shows the clock, car park timing, user set-up interface related information. buttons are letting the user to enter the time, date, parking rules such as 0 minutes allow- ance, a quarter of how, half hour based an based on laws and regulation in eu. the accelerometer is keep monitoring the car vibration via sampling continuously. when the vehicle is moving, the sampling frequency is higher than when the vehicle is stopping. when the car is moving, the vibration pattern, as shown in figure 3, generated by the car turning, running on the roads with different textures, and the wheel/ tires combination, the vi- bration patterns are irregular and the acceleration amplitude is higher, vibration frequency in terms of acceleration will be lower. - 38 - mcu will do the pattern matches using the parameters of engine-idling vibration pattern as mentioned above and using certain time period (
  4. t)for monitoring depends on the quality of vi- bration signal. if the signal is significant, mcu will take less time t (t <
  5. t)to judge the vehicle is moving. when the vehicle is changing from moving to stop but the engine is keeping idling, the vibra- tion pattern will change to be the engine-idling vibration pattern, and the mcu will judge the car is stopping even the engine is idling. the dispiay will freeze the time and based on the parking rules in different countries such as 0 minutes, quarter of hours, half hours to display the corrected parking time at the side facing the wind-screen of the vehicle. when the vehicle is fire-off and complete turned off, the acceleration amplitude is very small and the vibration frequency is very small, and the pattern vibration slopes is also very small, and mcu will do the engine-idling vibration pattern matching with database in mcu, and mcu will not classified the vehicle is not moving. the decision flow are listed as below. …” - 39 - forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af peter vikkelsø skou, peder borchert, jesper batting, knud finken, lars hein, henrik pedersen, jesper nielsen, flemming skou, kaj olesen, ra- doslav darula, børge lindberg og claus elmeros. samtlige vidner bortset fra flemming skou og claus elmeros har tidligere afgivet forklaring i vestre landsret under bevissikringssagen, der blev afgjort med kendelse af 12. maj 2016. vidnerne jesper batting og knud finken har tillige afgivet forklaring i samme sag i fogedretten i kolding. peter vikkelsø skou har i landsretten forklaret, at han har været ansat i needit siden den 1. august 2012. han er ikke ansat i epdpp. han har ikke været involveret i udviklingen af par- keringsskiven parkone. der er strenge krav forbundet med udviklingen af elektroniske par- keringsskiver, idet parkeringsskiven ikke må kunne manipuleres ved skub eller vip med bi- len. de elektroniske parkeringsskiver er udviklet og opstartet i danmark. han kender ikke til andre lande, der har regler for elektroniske parkeringsskiver. parkeringsskiverne fra parkone og jacob jensen kom næsten samtidig på markedet i 2011, men jacob jensen kom først. parkone fungerer på den måde, at parkeringsskiven går ud af parkeringstilstand, når bilen accelererer uanset bilens fart. der kan være forsinkelse på nogle få sekunder. parkone udnytter needit-patentet. de har forsøgt at finde ud af, hvordan de omtvistede parkeringsskiver virker. de har bl.a. forsøgt at udlæse kildekoden til den anvendte software, men parkeringsskiverne er kopibe- skyttede. de har efterfølgende fundet ud af, at det har været muligt at kopiere den software, der er anvendt i parkone, idet man kunne udlæse kildekoden. de har ikke haft fokus på konkurrerende parkeringsskiver og patentrettigheder før stiftelsen af epdpp i 2015. de kørte de første tests på de omtvistede parkeringsskiver i april 2015. han så norgos parkeringsskiver i 2013. parkeringsskiverne fs 01, fs 02 og fs 03 er alle mo- deller, der skulle installeres i bilen. fs 04 fra jacob jensen er den første trådløse parkerings- - 40 - skive på markedet. derefter kom fs 05 fra parkone og fs 06 fra gopark. jacob jensens kom i 2010-2011. ifølge deres økonomisystem blev parkone solgt første gang i maj 2011. needit er markant markedsledende for så vidt angår elektroniske parkeringsskiver. det har kostet mil- lionbeløb at udvikle designet med den klassiske urskive, der er på parkeringsskiven fra par- kone. de startede udviklingen af parkone i 2008-2009. det var dyrt og vanskeligt at udvikle de tekniske løsninger. epdpp blev stiftet i januar 2015 som led i et strategisk samarbejde om at håndhæve patent- rettigheder. neubauer og needit havde deres kampe, og needit forsøgte i efteråret 2014 at få ophævet neubauers patent. epdpp har indtægter fra royalties og har derudover lånefacilite- ter til rådighed. neubauer og needit hæfter solidarisk for lånekapaciteten. needit sælger mest, men begge selskaber indbetaler royalties. epdpp er et driftsselskab, der har til formål at administrere patentrettigheder. de foretagne ændringer i selskabets ledelse skete særligt af hensyn til bent neubauers personlige forhold. der er få spillere på markedet for elektroniske parkeringsskiver, men der er mange produk- ter på markedet i dag. parkeringsskiverne opfører sig ens, men parkone adskiller sig på flere måder fra de andre bl.a. ved designet. det fremgår af brugsmanualen til parkone, at alle pa- tentrettigheder tilhører needit. han kender ikke til patenter, der er registreret før neubauer og needit. han kender til de tidligere sager vedrørende designkrænkelser. han mener, at der blev af- sagt kendelse i den første sag ultimo 2013. needit fik ved kendelsen medhold i, at parke- ringsskiven fs 18 skulle trækkes tilbage, og der blev efterfølgende indgået en aftale. de gjor- de sig på det tidspunkt ingen overvejelser om, hvordan de andre parkeringsskiver virkede. de havde fokus på designkrænkelserne, og de gjorde sig først senere overvejelser omkring patenterne. vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at sagen mellem needit og tourgear vedrø- rende p-skiven fs18, der verserede for retten i roskilde i 2013, ikke angik needit-patentet. sagen var en designsag. - 41 - det er korrekt, at han på et møde i oktober 2014 med distributøren, avant denmark, gav ud- tryk for, at needit begyndte at interessere sig for, om de sagsøgtes p-skiver krænkede nee- dit-patentet. han har ikke på dette tidspunkt refereret til neubauer-patentet. baggrunden for udtalelsen var, at avant denmark på mødet præsenterede ham for avant denmarks egen ”private label” p-skive, som avant denmark havde fået leveret af lonosoft. avant denmark havde indtil da været kunde hos needit. han havde ikke på dette tidspunkt viden om, hvor- vidt de omstridte p-skiver faktisk krænkede needit-patentet, da der ikke var lavet testforsøg herom. needit og neubauer havde allerede i november/december 2014 forhandlinger om et samar- bejde mellem parterne, og epdpp blev herefter stiftet pr. 1. januar 2015. der var den seneste tid kommet stadigt flere konkurrenter i markedet, og det var derfor nødvendigt at samarbej- de om håndhævelsen af de to patenter. needit har efterfølgende været med til at bestemme, hvilke konkurrerende p-skiver der skulle undersøges for mulige patentkrænkelser. peder borchert har i landsretten forklaret, at han har været direktør i epdpp, siden selskabet blev stiftet i januar 2015. han kan tilslutte sig peter vikkelsø skous forklaring om baggrun- den for selskabets stiftelse, kapitalforholdene og de ledelsesmæssige ændringer, der har ført til, at han nu er enedirektør i selskabet. epdpp modtager royalties på almindelige markeds- vilkår. selskabet har interne regnskaber og budgetter. udgifterne forbundet med de verse- rende sager er finansieret, selvom de bliver dyrere, end de havde regnet med. epdpp forval- ter andre patentrettigheder end neubauer og needit. han har været med som investor i needit siden 2008. parkeringsskiven parkone blev udvik- let i perioden 2008-2011. de kendte ikke til parkeringsskiven fra jacob jensen, før den kom på markedet i 2010. fs 05 fra jacob jensen bygger ikke alene på acceleration. den lægger sig så- ledes ikke op af needit-patentet. bent neubauer har fortalt, at det tog lang tid at udvikle ja- cob jensen parkeringsskiven, og at der var mange tekniske problemer undervejs. parkerings- skiven fra jacob jensen var den første autonome parkeringsskive. parkeringsskiven p-watch havde en ledning og reagerede på, om motoren var tændt eller slukket. opfinderen bag - 42 - needit-patentet havde arbejdet med teknikken tidligere, men manglede kapital. det har ko- stet ca. 1 ½ mio. kr. at udvikle parkone. dertil kommer udgifterne til patentet. det var bl.a. kompliceret at udvikle teknologien. det var en elektronikvirksomhed i sønderjylland, der stod for udviklingen. parkone er testet hos fimko i finland, hvilket måske fremgår af embal- lagen til parkeringsskiven. han mener, at jacob jensen fik testet deres parkeringsskive på teknologisk institut. det koster også nu 300.000 – 600.000 kr. at udvikle en ny parkeringsskive. de nye parke- ringsskiver anvender samme softwareteknologi, men der er forskellige andre ændringer bå- de udvendigt og indvendig. deres parkeringsskiver på markedet henvender sig til forskelli- ge segmenter. parkeringsskiverne ligner ikke hinanden, men de kan det samme. han kan ik- ke sige, at parkeringsskiverne vil reagere ens i forbindelse med tests, da komponentdelene er forskellige, men ud fra den anvendte teknik burde de reagere ens. i den tidligere sag fra 2013 vedrørende designkrænkelser fik de nedlagt et fogedforbud, hvorefter der blev indgået aftale om tilbagekaldelse af produktet. patentrettigheder blev ikke drøftet i den forbindelse. vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at needit ikke har været aktiv med needits patent før foråret 2015 i regi af epdpp. indtil da havde needit ikke foretaget tests af andre p- skiver for at se, om needits patent var krænket. det faldt ham heller ikke ind at påberåbe sig needit-patentet i forbindelse med tourgear-sagen i 2013. han fik først ansvaret for håndhæ- velsen af neubauer-patentet, da han tiltrådte som direktør i epdpp i forbindelse med stiftel- sen af selskabet den 1. januar 2015. jacob jensen-parkeringsskiven, som neubauer ejer rettighederne til, udnytter to patenter. p- skiven udnytter for det første neubauer-patentet, der bygger på accelerationsprincippet, og for det andet et af neubauers andre patenter, der bygger på et såkaldt ”gyroprincip”. epdpp’s regnskabsmæssige underskud skyldes afholdelsen af udgifter til førelse af retssager i forbindelse med håndhævelsen af de patenter, som selskabet administrerer. selskabets ind- - 43 - tjening stammer fra royalty-indtægter, primært relateret til needit-patentet, og fra indgåel- sen af et forlig i en af retssagerne. selskabets indtjening har til dato udgjort i alt ca. 1 mio. kr. banken, som har bevilget overtræk til epdpp, har som sikkerhed herfor modtaget kautions- erklæringer fra needit aps og neubauer aps. han blev enetegningsberettiget i epdpp, og bestyrelsen fratrådte, da dette var en mere ”agil” løsning. han er ikke ekspert i elektronik, men efter hans opfattelse kan der være en mindre difference på, hvordan den enkelte p-skive reagerer, da p-skiverne indeholder mange masseproduce- rede elektronikkomponenter. jesper batting har i fogedretten forklaret, at selskabet ikke har brugt nogen af modpartens patenter i deres udvikling. de kendte ikke patenterne, da de udviklede deres egne produk- ter. i foråret 2015 blev nogle af deres kunder kontaktet af indehaverne af modpartens patent via telefon og møde hos deres kunder. kunderne fik at vide, at deres p-skive-teknologi krænke- de eksisterende patenter i markedet. de tog kontakt til advokat, da det er en alvorlig sag for dem. firmaet er ikke gammelt. det kan ødelægge deres forretning at få et dårligt ry. de for- venter i år en omsætning på 5-6 mio. kr. de har fået patentgruppen i århus til at undersøge deres teknologi ift. patentet. de fik lavet en rapport af 29. maj 15. patentgruppen mener ikke, at deres teknologi strider mod nogle pa- tenter på markedet. deres teknik er ret unik. de er nu ved at overveje en anden teknologi om p-skiver, som de vil patentere. der er lavet 2 udgaver af deres patentrapport. den ”store” udgave vil de ikke fremlægge for andre end retten. den fremlagte udgave er en ”light” udgave. vidnet har i landsretten forklaret, at han har været selvstændig siden 2004. i 2008 solgte han sin virksomhed, der beskæftigede sig med trådløse elektroniske vejrstationer. han stiftede derefter norgo sammen med en kammerat. han har erfaring inden for produktion og hard- - 44 - ware, og hans kammerat er uddannet inden for it. for tiden er han direktør i norgo og to andre selskaber. norgo er deres moderselskab inden for innovativ forbrugerelektronik. de udviklede den elektroniske parkeringsskive i norgo, men da de konstaterede, at der var stor interesse for parkeringsskiven, stiftede de selskabet gopark med henblik på eventuel senere frasalg. norgo ejer gopark, men ejer kun en del af lonosoft. de udviklede den første elek- troniske parkeringsskive i 2010, og den blev lanceret på markedet i november 2011 som fs 06. de modtog derefter en masse henvendelser og opdagede hurtigt, at der var et marked navnlig for private labels modeller. de udviklede herefter de omtvistede parkeringsskiver. fs 06 adskiller sig designmæssigt fra de senere modeller, men teknikken er den samme. da fs 06 kom på markedet, fandtes der to andre elektroniske parkeringsskivemodeller. den før- ste model på markedet var p-watch, der skulle tilsluttes tændingen på bilen. derefter kom den elektroniske parkeringsskive fra jacob jensen. de udviklede den elektroniske parkeringsskive, idet de havde en kunde, der gerne ville have udviklet en elektronisk parkeringsskive. de arbejdede med flere forskellige teknologier. de- res kunde foreslog på et tidspunkt, at der skulle anvendes en accelerationssensor, idet kentronics, der udviklede teknologien til dem, tidligere havde udviklet sådanne sensorer i forbindelse med skridtmålere bl.a. til det japanske marked. deres teknologi fungerer på den måde, at den overvåger bilens viberationer. når bilen starter, går uret på parkeringsskiven i gang. når bilen standser, går uret på parkering. bilen vil ikke gå ud af parkeringsmode, hvis den går i tomgang, da parkeringsskiven er programmeret sådan, at den skal registrere tom- gangsvibrationer over et vist niveau, før den går ud af parkeringsmode og starter uret. tom- gangsvibrationer er som udgangspunkt ikke tilstrækkelige til, at parkeringsskiven går ud af parkeringsmode, men det er sket. deres parkeringsskiver er godkendt hos fimko i finland, idet det var dyrt at få godkendelsen gennem teknologisk institut. han mener, at det var tra- fikstyrelsen, der på forespørgsel henviste dem til fimko. han blev opmærksom på neubauer-patentet i forbindelse med en sag fra 2013 om design- krænkelser. de undersøgte på det tidspunkt neubauer-patentet, og det var deres vurdering, at deres teknologi lå langt fra patentet. de var ikke direkte involveret i designsagen, men det var dem, der producerede de parkeringsskiver, der var genstand for tvisten. sagen omfatte- - 45 - de begge modeller af parkeringsskiven park-n-go. der kom en afgørelse fra sø- og handels- retten i august 2015. dokumentet fremlagt som bilag j er udarbejdet af kentronics i starten af 2015. epdpp havde haft kontakt til flere af deres kunder, og kunderne var bange for, om det ville få konsekven- ser, hvis de fortsatte deres salg af elektroniske parkeringsskiver. han bad kentronics om at beskrive den bagvedliggende teknik med henblik på at få klarlagt, om parkeringsskiverne var i strid med epdpp’s rettigheder. dokumentet er udarbejdet bl.a. på baggrund af fysiske tests og henvendelser til deres leverandører. han har rettet stavefejl og andre fejl i dokumen- tet ud fra en dialog med deres leverandører, og det er ham, der har ændret datoen til oktober 2010. han har ikke haft noget med de tekniske beskrivelser at gøre, og han har ikke foretaget ændringer heri. på tidspunktet havde de ikke hørt fra epdpp. de fik udarbejdet dokumentet for at berolige deres kunder. de ejer den teknologi, som kentronics har udviklet for dem. de har indgået en skriftlig aftale herom, og han mener, at de har betalt 30.000 – 50.000 kr. for teknologien. kentronics fik in- puts fra dem i forbindelse med udviklingen bl.a. på baggrund af deres møder med trafiksty- relsen og teknologisk institut. det var en overraskelse for dem, at der var så mange krav, som parkeringsskiverne skulle leve op til, da mange af disse krav ikke fremgik af den gæl- dende bekendtgørelse. de undersøgte ikke patenter inden for parkeringsteknologi, inden de gik i gang. han har ikke været involveret i drøftelser om patentrettigheder. han kan se af sin mailkorrespondance, at jeppe, der er hans forretningspartner i norgo og gopark, nævnte neubauer-patentet på et tidspunkt i 2012-2013, men han husker det ikke. jeppe tog sig af de tekniske løsninger og havde kontakten til kineserne. de var i kina flere gange for at forklare om de nærmere specifikationer. de kiggede ikke på parkeringsskiven fra jacob jensen i den forbindelse. det er muligt, at teknologisk institut har nævnt parke- ringsskiven fra jacob jensen i forbindelse med drøftelse af tests. han kender ikke nærmere til den anvendte software. det er kentronics, der har skrevet kildekoden. - 46 - erklæringen fra maj 2015 fra patentgruppen er udarbejdet bl.a. på baggrund af oplysninger fra ham. det er foregået på den måde, at han har sendt eventuelle uddybende spørgsmål vedrørende produktbeskrivelsen i bilag j videre til kentronics, hvorefter han har videregivet svarene til patentgruppen. kentronics indhentede data vedrørende niveauerne for tom- gangsvibrationer for de enkelte bilmærker på en tilgængelig bildatabase. på den måde sikre- de de sig, at parkeringsskiven var programmeret til først at gå ud af parkeringsmode ved tomgangsvibrationer, der lå over niveauerne for alle de nævnte bilmærker. hvis man holder stille og trykker på bilens speeder, vil den muligvis gå ud af parkeringsmode. han kender ikke til algoritmen i skiven, men der har vist været korrespondance med jeppe herom. jeppe har boet i vietnam de sidste to år, og der er derfor mange ting, som han har taget sig af. det er rigtigt, at der er to versioner af patentrapporten fra patentgruppen. der var oplysnin- ger i rapporten, som de ikke havde interesse i at sende ud til deres kunder, og der blev der- for til brug for kunderne lavet en version, der indeholdt færre oplysninger. rapporten inde- holder oplysninger om al deres teknologi, hvilket er baggrunden for, at deres advokat alene ønskede at fremlægge den mindre version af rapporten under bevissikringsforretningen. omkostningerne til udviklingen af parkeringsskiven er afholdt af norgo, men efter 2012 har gopark betalt alle udgifterne. alle fakturaer er udstedt til gopark. han kan ikke svare på, om dette fremgår af goparks regnskaber. han mener, at fs 08 kom på markedet i december 2012. når der står norgo på godkendelserne fra trafikstyrelsen, skyldtes det, at han har haft kontakten til trafikstyrelsen som direktør for norgo. det er gopark, der ejer parkeringsski- ven, og han kan godt nu se, at der burde havde stået gopark på godkendelserne. han kender ikke størrelsen af de samlede udviklingsomkostninger. det tog ikke lang tid for kentronics at programmere softwaren, da de først havde udviklet teknologien. han anslår, at det har kostet under 100.000 kr. at udvikle selve teknologien. udviklingsprocessen varede ca. 1 – 1 ½ år. teknologien er den samme i alle de omtvistede parkeringsskiver. komponen- terne er forskellige, da parkeringsskiverne har forskellige batterier og designs. - 47 - vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at de sagsøgte udviklede de sagsøgtes første p-skive, fs06, i 2010. de sagsøgte havde på dette tidspunkt alene kendskab til p-skiven ”p- watch” samt jacob jensen-skiven. de sagsøgte kendte derimod ikke til needits ”parkone”, der først kom på markedet på et tidspunkt, hvor fs06 var færdigudviklet og kun manglende myndighedsgodkendelse. de sagsøgte stødte først på neubauer-patentet i 2013. han kan ik- ke huske, hvilke undersøgelser vedrørende dette patent de sagsøgte foretog den gang. teknologien, herunder softwaren, i fs06 og alle de i denne sag omtvistede p-skiver er den samme, og p-skiverne fungerer på samme måde. p-skiverne kan dog godt hver især reagere en smule forskelligt, idet der kan være foretaget indbyrdes småjusteringer som følge af, at elektronikken i nogle af p-skiverne er pakket ind i en anden ”casing”. softwaren, herunder kildekoden, til p-skiverne er udviklet af kentronic i samarbejde med de sagsøgte. i forbindelse med udviklingen forklarede han og jeppe haugstrup kentronic om den danske lovgivning, der gjaldt for p-skiver. de sagsøgte fik i den forbindelse den dagæl- dende bekendtgørelse oversat til engelsk. han forklarede blandt andet kentronic om reglen om, at udefrakommende faktorer ikke må kunne ændre indstillingen på p-skiven. p-skiverne er udviklet på en sådan måde, at det er sikkert, at bilen er flyttet, inden p-skiverne omstiller. han ved ikke, hvordan softwaren nærmere er lavet. han kender heller ikke til kildekoden andet end, hvad der står i erklæringen udarbejdet af kentronic. han ved således ikke, om der i kildekoden indgår andre elementer end de elementer, der fremgår af erklæringen fra kentronic. de sagsøgte ligger på nuværende tidspunkt ikke selv inde med kildekoden, men kan kræve kildekoden fra kentronic. det er helt sædvanligt at kopisikre p-skiver, og dette gør de sagsøgte i relation til alle deres produkter. de sagsøgte er i færd med at udfase fs13. man kan dog stadig købe denne p-skive i marke- det. de nyeste p-skiver, fs24, fs31 og fs23, kører på fuldstændig samme idé, som de sagsøgtes tidligere p-skiver. disse nye p-skiver har dog ikke kunnet godkendes under samme testrap- port, som de tidligere p-skiver, da de nye p-skiver er blevet markant ændret både software- - 48 - og hardwaremæssigt. der er blandt andet indsat en ny accelerationssensor i de nye p-skiver som erstatning for den gamle accelerationssensor, der udgår. han har i maj 2015 kommunikeret med kaj olesen fra patentgruppen. kommunikationen er sket via hans norgo-mail. han har på denne måde blandt andet fremsendt erklæringen fra kentronic til kaj olesen og har herudover fungeret som mellemmand mellem kaj olesen og kentronic i forbindelse med kentronics besvarelse af yderligere spørgsmål fra patentgrup- pen. han kan ikke forstå, hvorfor disse e-mails ikke er kommet frem ved undersøgelsen af hans norgo-mail. knud finken har i fogedretten forklaret, at han er uddannet i produktudvikling fra dtu som civilingeniør i design og innovation. de undersøgelser, han har været med til at lave, er lavet ved at designe 14 tests for at belyse normale og specielle situationer, som kan give forståelse for, hvordan en p-skive fungerer. normalsituationerne tager udgangspunkt i hastigheder op til 60 km/t. de har testet til grå- zoner ned til en vis lav hastighed. de har testet på forskellige underlag for at få forskellige typer af ”støj” med. en test er fx kørsel under 5 sekunders varighed med acceleration og nedbremsning med ha- stigheder op til 5-10 km/t. de har også en test, hvor de skubbede til bilen 1-2 minutter. de har gjort det både fra siden og fra kofangeren. et accelerometer, der er det samme som en ”g-sensor”, er en sensor, der måler en accelerati- on, som den bliver udsat for. han kender ikke de sensorer, der sidder i de forskellige pro- dukter. sensoren opfanger ændringer i fart. med henvisning til begæringen vedrørende norgo forklarede han, at der ser ud til at være en tærskel, der hedder 0,15 g. der går lidt tid, inden p-skiven aktiveres. den sorte streg på dia- grammet er den oplevede acceleration. - 49 - et integreret signal viser, at der sker en ændring i hastighedskurven. ”integration” er arealet over hhv. under 0-linjen. farten er målt vha. af en gps tracker. grafen er udtryk for, at der måles kontinuerligt med accelerometeret. test nr. 2 er et eksempel på, at der sker en omskiftning, når man kommer over en vis tærskel. der er en vis forsinkelse i omskiftningen. han kan se, at omskiftningen sker i et sammenfald med overskridelsen af en tærskel. test nr. 4 viser det samme billede. test 5 er en misbrugs- test, hvor de har testet reaktionen ved at forsøge på at snyde apparatet. i test nr. 10 er der ingen acceleration over 0,15, selv om farten kommer over 30 km/t. bilen registreres som om, den forbliver parkeret, selv om farten kommer op på 30 km/t. test nr. 13 er en misbrugstest, hvor de har skubbet sideværts på bilen. der er ikke udsving, da bevægelsen er sideværts. i test nr. 14 har de trykket på kofangeren. accelerationen er ikke stor og kommer ikke over 0,15. hvis samplingraten var på 200 hz kunne man forvente, at der skete en omskiftning. ud fra test nr. 9 og 10 er der er en indikation af, at p-skiven ikke benytter sig af integrale og dermed ikke krænker needit-patentet. til sagens bilag 11 forklarede han, at de første tests kunne tale for, at der var en tærskel. i test nr. 5 og 6, er der dog en høj acceleration, men ingen ændring i den registrerede tilstand. til- standen omskiftes først i næste omgang. i test 9 har de kørt et langt stykke med lav acceleration, men hvor de har opnået en fart, så de opnår et integrale. grafen tyder på, at der i den situation sker en omskiftning. han blev foreholdt patentgruppens erklæring, s. 8, pkt. k, og anførte, at da der er tale om en digital sensor, sker en filtrering af signalet, allerede fordi der er en samplingrate. - 50 - til rapportens side 5f, hvor der er anført ”en minimums værdi for det detekterede accelerati- onssignal fra accelerationssensoren overskrider de fælles tomgangsgrænseværdier” forkla- rede han, at dette kan tolkes sådan, at der sker en filtrering. til rapportens side 5g bemærkede han, at hvis bilen reagerede uden tærskelværdier, ville den reagere på ingenting. bilen kunne reagere ved skub sideværts. forespurgt af advokat nicolai carøe forklarede han supplerende, at han har arbejdet lidt med patenter, men det er ikke det, han arbejder mest med. de har lavet mere end de 14 tests, men det er ikke fremlagt. deres fremgangsmåde har været, at de har kigget på, hvordan p-skiven har opført sig og målt på resultater. de har ikke haft p-skiven åbnet. det kan ikke udelukkes fuldstændigt, at man kunne opnå de samme resultater med anden teknologi. han har ikke selv undersøgt færdselsstyrelsens eventuelle krav til tærskelværdier. han er ikke klar over, om testene er holdt op imod færdselsstyrelsens krav. vidnet har i landsretten forklaret, at han sammen med lars hein har udarbejdet de fremlag- te erklæringer fra ipu. formålet med de foretagne tests var at undersøge, hvordan parke- ringsskiverne reagerede på forskellige typer af kørsel med henblik på at vurdere, om de om- tvistede parkeringsskiver krænkede epdpp’s patentrettigheder. han har forklaret nærmere om den anvendte metode, de gennemførte tests og baggrunden for deres konklusioner og har herunder forklaret bl.a., at deres første undersøgelser af parkeringsskiven ”park-n-go fs 18” tydede på, at needit-patentet var krænket. da der senere fremkom yderligere oplysnin- ger, herunder i dokumentet fremlagt som bilag j og i erklæringen fra patentgruppen, vurde- rede de ud fra det samlede materiale, at der var tale om en krænkelse af neubauer-patentet. de har i deres tests målt bilens acceleration i køreretningen. kurverne på figurerne med de- res testresultater repræsenterer signalerne fra accelerometeret bearbejdet over en tidsperiode. der er en indbygget forsinkelse, da der sker en tolkning af signalerne fra en accelerationsmå- - 51 - ler, før parkeringsskiven skifter mellem parkering og kørsel. hvor stor accelerationen skal være, før omskiftning sker, afhænger af, hvordan parkeringsskiven er kodet. det er ikke mu- ligt at fastlægge den præcise minimumsacceleration, der medfører skift fra parkering til kør- sel, men alle de testede parkeringsskiver opfører sig grundlæggende ens. de små variationer, der er konstateret, kan skyldtes flere faktorer, herunder parkeringsskivens indstilling og føl- somhed. deres tests viser, at parkeringsskiverne ikke kunne aktiveres ved sidevers skub på bilen eller tryk på bilens kofanger. testresultaterne kan tyde på, at parkeringsskiven ikke re- agerer, medmindre den registrerer acceleration over tid. resultatet kan også være udtryk for, at accelerationer fra skub og tryk ikke overstiger den fastsatte tærskel for minimumsaccelera- tionen. i forhold til rapporten fra radoslav darula er det hans vurdering, at parkeringsskiverne fun- gerer anderledes i virkeligheden end i et laboratorium. i darulas tests har parkeringsskiver- ne været udsat for vibrationsfrekvenser, der langt overstiger, hvad de er i stand til at regi- strere. det er muligt, at det teoretisk kan fungere, at en parkeringsskive, der har en output rate på ca. 55 hertz skal lede efter signaler på 260 – 1200 hertz, men det er ikke et realistisk set up. der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvordan accelerometeret i parkeringsski- verne er sat op, men det giver ud fra specifikationerne for accelerometerets output rate og båndbredde sammenholdt med ipu’s testresultater mening, at res = 1. cykeltesten kan ikke anvendes, da vibrationsniveauet ikke er dokumenteret. i ipu’s udtalelse af 30. september 2015 har de forholdt sig specifikt til, hvad der skal forstås ved formuleringen ”i et vist tidsrum”. der er ikke foretaget andre tests end de tests, der fremgår af deres erklæringer. han mener ikke, at det har betydning for testresultaterne, at parkeringsskiven blev sat uden på bilen, men den kan have været udsat for vindpåvirknin- ger. det er fortsat ipu’s vurdering, at det ud fra de foretagne tests er overvejende sandsyn- ligt, at der foreligger en patentkrænkelse. vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at vibration er acceleration, der er karakteri- seret ved en vis frekvens, der bliver gentaget i et mønster. vibration er blot acceleration, der - 52 - er ”modsatrettet”. de rådata, som ipu har tolket på under udførelsen af deres tests med et accelerometer af de omstridte p-skiver, er således både data for vibrationer og accelerationer. det accelerometer, som ipu anvendte ved udførelsen af testene, er indeholdt i en offentlig tilgængelig android-app til en mobiltelefon. accelerometeret var kalibreret, og app’en udlæ- ste blot de data, som accelerometeret gav. ipu har kun udført de 14 tests. inden ipu påbe- gyndte udførelsen af de 14 tests, var ipu dog nødt til at foretage enkelte introduktionskørsler for at få et indtryk af, hvordan accelerometeret fungerede, og for at sikre sig, at udstyret sad korrekt i bilen. disse indledende prøvekørsler er ikke beskrevet i ipu’s rapporter. under udførelsen af test 1 blev der begået en fejl ved testningen af p-skiven, ventus fs12. p- skiven var ikke blevet tændt. ipu har derfor ikke i test 1 målt udslagene på denne p-skive. hovedtendenserne for de øvrige p-skivers udslag er ens. der kan dog konstateres enkelte, mindre afvigelser i, hvornår udslagene indtræffer. blandt andet ses det, at park-n-go fs13 slår senere ud end gopark fs08. tærskelværdien for de enkelte p-skiver er altså ikke nøjag- tig ens. årsagen hertil er efter hans vurdering, at der er forskel i følsomheden i de enkelte p- skiver, hvilket kan skyldes, at softwaren ikke er blevet implementeret helt ens i p-skiverne. fs13 er således mindre følsom end fs08. man kan aldrig få to instrumenter, der måler nøjag- tigt ens, selv om sensorerne i instrumenterne er ens. det er derfor naturligt, at der kan fore- komme en forskel i følsomheden. dette gælder så meget desto mere produkter som p-skiver, der er billige. problematikken vedrørende forskelle i følsomhed oplevede ipu ved flere af de udførte tests, blandt andet også ved test 3 og 4. det er korrekt, at der under udførelsen af test 5 blev konstateret omskiftning. ipu’s kommen- tarer i rapporten af 30. september 2015, side 5, om det modsatte skal rettelig forstås således, at der indtraf et udslag, men at udslaget indtraf med en forsinkelse. under udførelsen af test 7 ved testkørslen af park-n-go fs18 og parkit blev der foretaget en kraftig acceleration efterfulgt af en kraftig deceleration. man kan af fartkurven se, at gps’en ikke målte perfekt under denne test. gps’ens aflæsning af fart og position er dog kun brugt som støtte under de forskellige tests, så unøjagtigheder i gps’en er uden betydning. alle re- - 53 - levante observationer bygger på målingerne med accelerometeret. selv om accelerometeret under denne test udviste udsving på op til 0,55 g, slog hverken fs18 eller parkit om. en af forklaringerne herpå kan være, at minimumstærsklen under forsøget ikke var overskredet i tilstrækkeligt lang tid. denne test omfatter kun et ganske kort tidsinterval, og chaufføren var ved den hurtige acceleration og deceleration ikke nået særligt langt i bilen, dog formentlig længere end to meter. man kunne også forestille sig, at der i p-skiverne er indbygget et tiltag, hvorefter p-skiverne bevidst ignorerer ekstreme accelerationer. det er formentlig den samme mekanisme, der har resulteret i, at der heller ikke indtraf et udslag ved parkit i starten af test 4. ved test 11 af fs18 og parkit ser det ud til, at chaufføren to gange er kommet op i nærheden af 50 km/t, selv om maksimalhastigheden ved denne test skulle være 30 km/t. han mener dog ikke, at overskridelsen af hastigheden har nogen betydning for testens resultat. der er i test 12 ikke medtaget data vedrørende fs12, fs08 og fs13, fordi det er ganske trivi- elt, at disse p-skiver heller ikke ville have omskiftet ved tomgang, ligesom det var tilfældet med fs18 og parkit. han har til dato ikke set en p-skive, der omskiftede på grund af tom- gang. gps’en var heller ikke helt præcis ved denne test, da gps’en tilsyneladende udviste en fart på 12 km/t, selv om bilen stod stille. han mener, at ipu under udførelsen af test 13 skubbede sideværts på bilen ca. en gang i se- kundet. denne sideværts påvirkning førte ikke til et omslag. de ”peaks”, der ses på graferne i denne test, må skyldes støj eller andet. bilen stod stille under udførelsen af test 14. at accelerationen i grafen ser ud til at være en smule under nul, kunne måske skyldes hældningen på bilen, som opstod ved at trykke på kofangeren. ipu’s slutkonklusion i erklæringerne fra maj og juni 2015 om, at de testede p-skiver med ”overvejende sandsynlighed” krænker neubauer-patentet, bygger på det konsekvente møn- ster og det samlede billede, som ipu kan se ud af resultaterne fra de 14 tests. det samlede - 54 - billede viser, at p-skiverne omskifter ved en tærskelværdi på ca. 0,15 g. konklusionen bygger også på ipu’s konstatering af, at der sker en forsinkelse fra målingen af signalerne til, at p- skiverne omskifter. i radoslav darulas laboratorieforsøg har denne tilsyneladende konstate- ret, at omskiftning i p-skiverne hovedsageligt sker mellem 0,50 g og 1.00 g. disse resultater harmonerer dog ikke med praksis, hvor omskiftning sker meget tidligere. darulas forsøg vedrører ikke en realistisk kørselssituation. på baggrund af de 14 tests kan ipu omvendt ikke konkludere, at omskiftning blot skulle ske ved vibrationer. jo hurtigere man kører, desto større er vibrationerne i bilen. ipu har udført flere af de 14 tests ved høj hastighed uden at kunne konstatere nogen sammenhæng mellem omslag og hastighed i sig selv, dvs. uden nogen sammenhæng mellem omslag og en forøgel- se af vibrationer. lars hein har i landsretten forklaret, at han i foråret 2015 blev bedt om at udføre en række forsøg med parkeringsskiver. det er ham, at har lavet den testopstilling, der fremgår af udta- lelsen fra ipu af 30. september 2015. parkeringsskiverne blev monteret i bagruden, så de kunne overvåge dem. placeringen i bagruden blev valgt ud fra, at parkeringsskiverne på den måde var placeret i kørselsretningen svarende til, at den sad i forruden. den udvendige pla- cering af parkeringsskiverne har ingen betydning for testresultaterne, da der ikke er kompo- nenter i parkeringsskiverne, der er vindpåvirkelige. der vil være små variationer i testresul- taterne alene af den grund, at parkeringsskiverne sidder forskellige steder og har forskellig følsomhed. de har fremlagt de data, der bedst viser deres testresultater. de anvendte et acce- lerometer fra bosch i forbindelse med deres tests. de foretagne målinger af accelerationen giver et retvisende billede. disclaimeren vedrørende accelerometeret tager sigte på en hel anden situation. ved de tests, der er foretaget på aalborg universitet, er accelerometeret blevet udsat for vi- brationer, som er betydeligt højere end de ca. 55 hertz, som accelerometeret vil kunne aflæse. udgangspunktet er, at samplingsraten skal være det dobbelte af de vibrationer, som man øn- sker at måle. de foretagne tests giver derfor ikke et retvisende billede. hvis accelerometeret har en samplingsrate på ca. 55 hertz, vil det næppe kunne måle vibrationsfrekvenser, der - 55 - ligger over ca. 25 hertz. ipu’s måde at teste parkeringsskiverne på er den bedste og mest ret- visende måde, idet parkeringsskiverne er testet i et virkelighedsnært scenarie. cykeltesten er efter hans opfattelse useriøs, da der ikke er tale et virkelighedsnært scenarie. samtidig inde- holder testen ikke den præcision, der kendetegner laboratorietests. vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at usikkerheden i målingerne fra det af ipu anvendte accelerometer er meget lav, selv om accelerometeret var indeholdt i en mobiltele- fon. han mener ikke, at usikkerheden har været mindre i det accelerometer, der var inde- holdt i p-skiverne. i ipu’s erklæring af 30. september 2015 er medtaget en figur, der viser rådata fra en ca. 50 se- kunders kørsel. rådata er den direkte udskrift fra accelerometeret. rådata lagres automatisk på en computer. for at komme fra rådata, der kan være vanskeligt at aflæse, til de læsbare grafer, som er fremlagt i forbindelse med test 1-14, har ipu lavet ”sampling”. samplingen gik ud på, at ipu udtog nogle perioder af hver et halv sekunds varighed, og via en computer be- regnede gennemsnittet for hvert halve sekund. graferne fremstod herefter mindre mudrede. processen var ikke behæftet med usikkerheder. ipu har i graferne anført både maksimumaccelerationen og gennemsnitsaccelerationen. det- te har ipu gjort for at se, om der kunne opnås forskellige resultater alt afhængig af, hvilken af værdierne man fokuserede på. man kan ikke umiddelbart ud fra graferne læse, hvilken af de to værdier p-skiverne reagerede på, men blandt andet test 9 og 11 af fs12 tyder på, at p- skiverne ikke reagerede på maksimumacceleration. årsagen til, at der ikke skete en omskift- ning ved test 9 af fs12, kunne måske også forklares med, at p-skivens faktiske sampling lå et sted imellem de samplinger, som ipu har foretaget, og at p-skiven derfor ikke har opfanget alle maksimumaccelerationer, som fremgår af grafen. hvis ipu havde foretaget lidt andre samplinger, kunne billedet således have været mere entydigt. henrik pedersen har i landsretten forklaret, at han er patentkonsulent ved patrade. han har arbejdet med patenter gennem 25 år. det var ham, der i sin tid udformede neubauer- patentet. målingen i en ensartet retning skulle sikre, at parkeringsskiven reagerede på bilens - 56 - køreretning. han mener ikke, at udtrykket er nærmere uddybet i patentet, men det er forud- sat, at ensartet retning betyder køreretningen. neubauer-patentet virker på den måde, at ac- celerometeret sender signaler til processoren, der så foretager en signalbehandling og træffer en beslutning. når der i patentet står, at der skal være mindst en detektor betyder det, at der kan være flere. der er kun vist en detektor på figur 1 i patentet, og der omtales kun en detek- tor i hovedkravet. forud fastlagt tid er defineret som en tidskonstant, der er fastlagt i parke- ringsskivens software. tidskonstanten er lagt ind for at sikre, at bilen har flyttet sig. læng- den af tidskonstanten har ingen betydning ved vurderingen af, om patentet er krænket. kurverne i figur 2 i bilag j viser en bils vibrationsdata. når kurven er negativ, er acceleratio- nen negativ for eksempel på grund af opbremsning eller stop for rødt lys. figuren viser, at de omtvistede parkeringsskiver reagerer ved acceleration over en eller anden minimums- værdi. accelerometeret kan godt måle bilens motorvibration, men ved beslutningen om, hvornår parkeringsskiven skal skifte fra parkeret til kørende, er en måling af motorvibratio- nerne ikke tilstrækkelig. parkeringsskiven reagerer derfor først ved en fastsat minimumsac- celeration. det har ingen betydning for krænkelsesvurderingen, hvad der ligger til grund for den fastsatte minimumsacceleration. et accelerometer måler på en x, y og z – akse, hvorefter det afleverer signaler fra alle målinger. det er ikke en fordel at foretage en uafhængig be- handling af signalerne fra de tre akser, da dette vil forsinke processen. det er helt sædvanligt, at der i forbindelse med en patentansøgning sker en sammenlægning af krav, som det skete med needit-patentet. sammenlægningen af kravene 1 og 5 har den be- tydning, at beskyttelsesomfanget er indsnævret. den tyske brugsmodel er citeret i de om- handlede patenter, og indskrænkningen af needit-patentet skete bl.a. på denne baggrund. i den tyske brugsmodel er det nævnt, at der anvendes et accelerometer til måling af vibratio- ner. rent teknisk har man anvendt et accelerometer til at måle vibrationer i mange år. han mener, at parkeringsskiven fra jacob jensen udnytter neubauer-patentet. vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at den omtalte sammenlægning af krav skete i forbindelse med ansøgningen om neubauer-patentet, ikke needit-patentet. - 57 - alle neubauer-patentets kendetegnende krav kan læses ud af flow-diagrammet i erklærin- gen udarbejdet af kentronic. anvendelsen i diagrammet af udtrykket ”amp (measured)” vi- ser, at der måles en amplitude (dvs. størrelse) af en acceleration, som holdes op imod en refe- renceacceleration, ”amp (database)”. på denne baggrund beslutter p-skiven, om bilen kører eller er parkeret, og om p-skiven som følge heraf skal omskifte. med udtrykket ”in a certain time periode” er det endvidere defineret i diagrammet, at målingen skal foregå over en tids- periode. af diagrammets øverste kasse fremgår desuden, at accelerometeret har tre akser, og at der måles på alle akserne, dvs. i tre retninger. da p-skiven sidder på ruden i en skrå ret- ning, betyder dette i praksis, at man altid vil få en måling af bilens acceleration i dens norma- le kørselsretning, typisk målt ved hjælp af to akser eller eventuelt ved hjælp af alle tre akser. det af kaj olesen i sine erklæringer anførte om, at accelerometeret måler de tre akser hver for sig, og at accelerometeret samtidig har til formål at måle vibrationer, giver ikke mening. hvis man udelukkende ønskede at måle vibrationer, ville man formentlig vælge at slå de tre akser sammen på et meget tidligt tidspunkt i processen. vibrationer foregår næsten altid i lodret retning, og hvis p-skiven hænger i en skrå retning, vil det derfor være naturligt at slå de tre akser sammen for derved kun at have ét måleprocestrin. dette indebærer, at batteriet holder længere. selv hvis man måtte lægge kaj olesens synspunkt til grund, dvs. at accele- rometeret skulle måle de tre akser hver for sig, mener han fortsat, at erklæringen fra ken- tronic ligger indenfor beskyttelsesområdet af neubauer-patentet. figur 3 i erklæringen fra kentronic må også antages at illustrere accelerationer og decelerati- oner i kørselsretningen. decelerationerne i figuren er efter hans vurdering udtryk for gear- skifter mellem accelerationerne. figuren kan ikke antages at vise lodrette accelerationer, for så ville der være skift i tyngdekraften, hvilket ikke er muligt. jesper nielsen har i landsretten forklaret, at han har en håndværksmæssig uddannelse inden for elektronik. han har videreuddannet sig til ingeniør og er nu seniorkonsulent ved ale- xandra instituttet. han kan vedstå den tekniske vurdering, han har udarbejdet til sagen. han har i forbindelse med sine undersøgelser skilt parkeringsskiven park-n-go fs 18 helt ad. i parkeringsskiven indgår en processor, der er integreret i en indstøbt chip. når chippen er - 58 - indstøbt, er det sværere at identificere og udlæse processoren. han har forsøgt at udlæse parkeringsskivens processor, men det er ikke lykkes. da man forsøgte at få chippen ud, blev chippen beskadiget og kunne ikke udlæses. efter antallet af komponenter m.v., der går igen, er det nærliggende at konkludere, at det er det samme kredsløb, der sidder i parkeringsski- verne. han har identificeret typen af accelerometeret i parkeringsskiven. under accelerome- teret er der en mikrocontroller, hvoraf man kan udlæse, hvordan accelerometeret fungerer. han har redegjort nærmere herfor i delkonklusionen på side 8 i sin vurdering. man skal som udgangspunkt operere med mindst dobbelthastighed af det, man vil aflæse. parkeringsskiverne kan kun registrere de ændringer i signalet, som de når at udlæse. hvis accelerometeret sender signalerne med for høj hastighed, vil parkeringsskiven ikke kunne udlæse signalerne og vil således ikke registrere dem. det er det, der er baggrunden for den hårde filtrering af accelerometerets data. accelerometeret sender med 400 hertz, men signa- lerne udlæses kun med 63 hertz. der er ikke brug for, at parkeringsskiven udlæser mere end ca. 30 hertz, da en bil, der vibrerer med 30 hertz, vibrerer voldsomt. han kender ikke algo- ritmen i produktet. han har ikke kunnet konstatere, at parkeringsskiven starter, når motoren går i gang, hvilket tyder på, at påvirkning i køreretningen er det væsentlige. dette kommer til udtryk i hans konklusioner i vurderingen. parkeringsskiven foretager en eller anden form for integration af de modtagne signaler. man kan sagtens eksperimentere ved at undersøge parkeringsskivernes reaktion ved be- stemte påvirkninger, som radoslav darula har gjort. de påvirkninger, som parkeringsski- verne har været udsat for i darulas tests, svarer til, at tyngdekraften skifter 2 gange i sekun- det. parkeringsskiverne kan ikke forholde sig til signaler på over 30 hertz, og de vil derfor ikke kunne opfange så høje vibrationsfrekvenser. parkeringsskiverne vil formentlig opfange usammenhængende fragmenter. darulas testresultater viser ikke et retvisende billede af, hvordan parkeringsskiverne vil reagere, når de sidder i en bil. en kredsløbsanalyse er et skridt på vejen i forhold til at finde ud af, hvordan parkeringsski- verne virker. når han i delkonklusionen på side 8 i sin vurdering nævner studier af parke- ringsskivens reaktion, skyldes det, at han har kørt rundt med parkeringsskiverne i sin egen - 59 - bil. han prøvede for sjov at se, om parkeringsskiverne funktion afhang af, hvordan de vend- te. han kunne ikke konstatere nogen forskel. dette er ikke indgået i hans vurdering. i relati- on til neubauer-patentet tænker han, at ”i en ensartet retning” betyder almindelig kørsel, men dette er ikke nærmere beskrevet i patentet. vedrørende det accelerometer fra bosch, der er anvendt i ipu’s tests, han har ofte set den slags disclaimers i elektroniske forbrugerprodukter. disclaimeren fra bosch må forstås så- dan, at accelerometeret ikke skal anvendes i forbindelse med sikkerhedsmæssige foranstalt- ninger som for eksempel udløsning af en airbag. der er ingen problemer med at anvende ac- celerometeret, som ipu har gjort. vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at softwaren i accelerometeret i den park-n- go fs18, som han har undersøgt, består af en mikroprocessor. processoren styrer, hvordan accelerometeret skal konfigureres inden for de muligheder, som accelerometeret giver. det er også mikroprocessoren, der styrer, ved hvilken frekvens accelerometeret måler. mikropro- cessoren henter data fra accelerometeret således, at der først aflæses/samples 8 gange i træk. tidsafstanden mellem to sådanne aflæsninger er det antal millisekunder, som svarer til en frekvens på 63 hertz. dette efterfølges af en mellemliggende periode på et sekund, hvor in- genting sker. herefter hentes der på ny 8 sæt data lige efter hinanden med en frekvens på 63 hertz, som derefter efterfølges af en ny pause på et sekund. denne samplingfrekvens fortsæt- ter, så længe p-skiven er i ”sove-mode”. grunden til, at man ikke har ønsket kontinuerlige aflæsninger er, at man derved kan spare på batteriet i p-skiven. hvis accelerometeret regi- strerer en acceleration i en af disse ”blokke” af 8 aflæsninger, giver accelerometeret sig til at sample hele tiden. dette sker fortsat med en frekvens på 63 hertz. den kontinuerlige sam- pling fortsætter, indtil accelerometeret registrerer, at accelerationen har ligget under en grænse i et stykke tid, hvorefter accelerometeret igen går over i ”sove-mode”. det er korrekt, som også påpeget af børge lindberg i dennes erklæring af 17. maj 2016, at han ikke i sine rapporter har fremlagt data for observationerne vedrørende den kontinuerlige sampling i ac- celerometrets aktive tilstand. da han udarbejdede rapporterne, lå fokus et andet sted. - 60 - på basis af produktbladet samt de oplysninger, som han har kunnet udlede af acceleromete- rets konfiguration, har han konstateret, at ”output data rate” for accelerometeret i p-skiven har været sat til 800 hertz. accelerometeret har efter hans vurdering været sat til res = 1, hvilket betyder, at accelerometeret har haft en båndbredde, der gik fra næsten 0 hertz og op til 400 hertz, som er output data rate divideret med to. denne båndbredde var gældende for accelerometeret både i sovende og aktiv tilstand. han har ikke på noget tidspunkt obser- veret forhold, der kunne tyde på, at der i accelerometeret skete en konfigurationsændring. da mikroprocessoren som nævnt kun henter data ved en frekvens på 63 hertz, dvs. 63 gange i sekundet, er der en masse data fra accelerometeret, som ikke bliver hentet, og som man der- for aldrig får at se. i overensstemmelse med ”nyquist-kriteriet” kan mikroprocessoren sågar kun se halvdelen af de i alt 63 hertz. når radoslav darula under sine laboratorieforsøg star- ter med at sample ved en frekvens på hele 260 hertz og opefter, befinder darula sig i et fre- kvensområde, som mikroprocessoren ikke er i stand til at registrere. mikroprocessoren vil i stedet registrere forvanskede data fra accelerometeret, som det reelt ikke er til at vide, hvor- fra hidrører. dette problem, der kaldes ”aliasering”, gør darulas forsøg uegnede til formålet. problemet kan ikke afhjælpes ved at indsætte et filter, der fjerner frekvenserne ned til det frekvensniveau, som mikroprocessoren kan registrere. det digitale filter, der er indeholdt i accelerometeret, er under alle omstændigheder uegnet, da det digitale filter sidder efter det sted i kredsløbet, hvor værdierne fra accelerationsmåleren i de tre akser bliver digitaliserede, hvorfor aliaseringen allerede vil være sket, når dataen kommer igennem det digitale filter. det er korrekt, når børge lindberg i dennes erklæring af 17. maj 2016 anfører, at programko- den ikke efterfølgende kan fjerne effekten af aliasering. børge lindberg korrigerer dog ikke herved hans hovedbudskab. flemming skou har forklaret blandt andet, at han er salgschef hos avant denmark, som sæl- ger biludstyr. avant denmark forhandler i dag både parkit, som avant denmark har købt hos norgo, og som kun sælges gennem avant denmark, og parkone, som avant denmark har købt hos needit. det er tale om et lille marked, og alle leverandører på markedet kender hinanden. han kan bekræfte, at peter vikkelsø skou på et møde i oktober 2014 med avant denmark udtalte, at der i foråret 2015 ville komme en patentkrænkelsessag mod de sagsøgte, - 61 - og at avant denmark derfor kunne forvente, at salget af parkit ville blive stoppet. da avant denmark havde investeret en masse i denne p-skive, og da avant denmark havde mange p- skiver på lager, tog avant denmark kontakt til jesper batting, som manede til besindighed og forklarede, at der ikke var noget problem. efter denne episode har avant denmark dog besluttet at nedbringe avant denmarks lagre af sagsøgtes p-skiver. kaj olesen har i landsretten forklaret, at han er uddannet civilingeniør. han har gennem de sidste 18 år arbejdet som patentagent og -rådgiver. han kan vedstå de erklæringer, han har afgivet i sagen. han har forklaret nærmere om baggrunden for sine konklusioner og har her- under bl.a. forklaret, at de omtvistede parkeringsskiver indeholder en accelerationsmåler og en sensor. accelerationsmåleren foretager på baggrund af signaler fra sensoren en analyse af, om bilen holder stille, eller om den er i kørsel. neubauer-patentet bygger videre på en tidligere elektronisk parkeringsskive, der også ud fra en vibrationssensor målte antallet af vibrationer og på den baggrund foretog en analyse af, om bilen var i kørsel. med neubauer-patentet er det forsøgt at minimere mulighederne for snyd ved at udvikle et system, der i højere grad sikrer, at bilen rent faktisk flytter sig. i neu- bauer-patentet foretager accelerationsmåleren tre tests, før parkeringsskiven skifter fra kørsel til parkering, idet parkeringsskiven først skifter, når accelerationen overstiger en minimums- værdi, der fastlægges i en ensartet retning i et forud fastlagt tidsrum. needit-patentet har også en multiaccelerationssensor, men teknologien er mere kompleks. det særlige ved needit-patentet er, at der sker en filtrering af de digitale signaler fra accele- rationssensoren, hvorefter signalerne opsummeres til en integreret værdi. parkeringsskiven bestemmer derved i princippet en hastighed. når den integrerede værdi overstiger en fastsat øvre tærskel, er bilen i kørsel, og parkeringsskiven går på real tid. hvis den integrerede vær- di går under en nedre værdi, er bilen på vej til at standse, og parkeringsskiven vil da gå fra real tid til at vise en parkeringstid. da needit-patentet blev stiftet, måtte man overbevise pa- tentmyndighederne om, at ideen havde opfindelseshøjde. man var nødt til at begrænse pa- tentets beskyttelsesområde ved at tage krav 5, der omhandlede filtreringen af signalet, med i - 62 - krav 1. det er helt sædvanligt at kombinere opfindelser, og for en fagmand var det nærlig- gende at kombinere siega-patentet med battista-patentet, som det er sket i needit-patentet. de omtvistede parkeringsskiver adskiller sig fra neubauer-patentet derved, at accelerationen måles på tre akser, hvorefter målingerne fra de tre akser behandles uafhængigt af hinanden. hvis målingerne viser en acceleration, der ligger over niveauet for tomgangsacceleration, vil parkeringsskiven gå fra parkering til kørsel. det er uden betydning, hvilken retning bilen kø- rer i, herunder om der er en ensartet retning for accelerationen. måling af acceleration i en ensartet retning er det eneste, der adskiller neubauer-patentet fra den teknik, der allerede var kendt på tidspunktet for patentansøgningen. uden denne måling ville ideen bag neu- bauer-patentet ikke have haft tilstrækkelig opfindelseshøjde. de omtvistede parkeringsskiver har ligheder med de indledende og beskrivende dele i både neubauer-patentet og needit-patentet, men disse ligheder findes også i tidligere patenter. der er kun tale om en patentkrænkelse, hvis der er en lighed med samtlige patentkrav, her- under de kendetegnende træk ved patentet. de omtvistede parkeringsskiver indeholder ikke træk, der er kendetegnende for de omhandlede patenter. de tests, der efterfølgende blev fo- retaget af aalborg universitet, bekræfter hans vurderinger, da rapporten underbygger, at parkeringsskiven fungerer, som han har beskrevet. hans vurderinger er udarbejdet på baggrund af dokumentet fremlagt som sagens bilag j. han har ikke modtaget andre dokumenter, herunder har han ikke modtaget rutediagram- mer, kildekode eller lignende. han har modtaget uddybende oplysninger pr. mail fra jesper batting og leverandørerne i kina. jeppe kender han ikke. han er ikke enig i konklusionerne i erklæringerne fra ipu, da samtlige træk i den indledende del af neubauer-patentet ikke genfindes i de omtvistede parkeringsskiver. trækkene i den kendetegnede del af neubauer-patentet genfindes heller ikke. endvidere er neubauer- patentet uklart formuleret i beskrivelsen af bl.a. detektoren, herunder er det uklart, om der er flere detektorer. ipu har ikke taget højde for denne usikkerhed i deres gengivelse af patent- kravene eller i deres konklusioner. ipu’s erklæringer indeholder endvidere ingen forklaring - 63 - på, hvad ”i et vist tidsrum” nærmere betyder. i forhold til needit-patentet har ipu i de fore- tagne tests bl.a. set bort fra, at et af de væsentlige træk ved patentet er, at der sker en filtre- ring af signalerne fra accelerationssensoren. endvidere er der ikke en entydig sammenhæng mellem bilens hastighed og skiftet mellem parkering og kørsel i de omtvistede parkerings- skiver. ipu’s undersøgelser er efter hans opfattelse ikke fyldestgørende. man kan ikke vide, hvad der får parkeringsskiven til at skifte fra kørsel til parkering, hvis man ikke måler de signaler, der behandles i parkeringsskiven. ipu’s udtalelse fra maj 2015 bærer præg af, at epdpp har ønsket at få et hurtigt svar. de efterfølgende udtalelser fra ipu bygger på samme testforløb. hvis man udsatte den tyske brugsmodel fra 1992 for ipu’s tests, ville man få resultater, der ligner de resultater, der er opnået ved testningen af de omtvistede parkeringsskiver. han kender kun til parkeringsskivernes algoritme fra sagens bilag j. han har fået oplyst, at accelerometeret sender 55 gange i sekundet. han kan ikke udtale sig om de tests, der er fore- taget af radoslav darula. han har forstået bilag j sådan, at der i de omtvistede parkerings- skiver er fastsat et generelt niveau for tomgangsacceleration, og at parkeringsskiven først skifter fra parkering til kørsel, når de målte accelerationer overstiger dette fastsatte niveau. man kan godt i den forbindelse tale om, at der skal være en minimumsacceleration, før par- keringsskiven reagerer. han er ikke enig i, at en acceleration er det samme som en rystelse. rystelserne under en bilkørsel vil ligge over niveauet for tomgangsacceleration. det er mu- ligt, at parkeringsskiven vil skifte fra parkering til kørsel, hvis der trædes på speederen, mens bilen holder stille. han ved ikke, om parkeringsskiven vil skifte, hvis man hopper på kofangeren eller skubber til bilen. det vil afhænge af, om den fastsatte værdi for tomgangs- acceleration overskrides. i figur 2 i bilag j viser x-aksen tomgangsaccelerationen, mens kur- ven viser et kørselsmønster for en bil i fart. det er rigtigt, at kurven viser bilens bevægelse over en tidsperiode. det er afgørende, at accelerationssensoren måler hele tiden, men det er ikke afgørende, om målingerne foretages over en bestemt tidsperiode. de omtvistede parke- ringsskiver indeholder ingen indretning, der vurderer minimumsaccelerationen over et fast- lagt tidsrum. - 64 - de omtvistede parkeringsskiver indsamler målinger fra alle tre akser. sammenligningen af signalerne foregår på den måde, at signalerne fra hver akse behandles for sig og måles op mod det fælles fastsatte niveau for tomgangsacceleration. tomgangsaccelerationen går i alle retninger, så det giver ingen mening af lægge målingerne fra de tre akser sammen. udtryk- ket ”en ensartet retning” i neubauer-patentet er uklar, og det kan diskuteres, om det er en ensartet retning, hvis en bil for eksempel drejer i en kurve. som han forstår udtrykket, bety- der det lige ud. hvis en bil kører ud fra en parkeringsplads og speeder op, idet den drejer, vil der efter hans opfattelse ikke være tale om kørsel i en ensartet retning. vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at hans vurderinger hovedsageligt er baseret på erklæringen udarbejdet af kentronic. erklæringen fra kentronic har krævet nogle tyde- liggørelser og detaljeringer, som han har fået via jesper batting, og som også danner grund- lag for hans vurderinger. radoslav darulas forsøg er også indgået i hans vurderinger. ind- holdet af erklæringen fra kentronic bekræftes og demonstreres af de forsøg, som darula har udført. figur 2 i erklæringen fra kentronic viser et vibrationsmønster, hvor bilen holder i tomgang. der er tale om et typisk vibrationssignal. vibrationer er også accelerationer, men vibrationer er typisk cykliske bevægelser om en nul-akse. figuren viser ikke acceleration i en ensartet retning. vibrationssignalet vises i figuren for én af de tre akser i accelerometeret, men man kunne lave tilsvarende figurer for de to øvrige akser. da de øvrige akser peger i en anden retning, ville akserne formentlig ikke udvise helt samme amplituder som den første akse, men ville nok udvise samme frekvens. figur 3 i erklæringen fra kentronic viser, dels hvordan tomgangsvibration vil se ud for hver af de tre akser, dels hvordan vibrationssignalerne vil se ud, hvis bilen kører. han forstår fi- guren således, at figuren viser den af de tre akser, der i det væsentlige peger fremad. de ac- celerationssignaler, der afgives, når bilen starter med at køre fremad og dermed bevæger sig i sig selv, vil således typisk indebære de største amplituder, som vist i figuren. accelerations- signalerne vil dog under alle omstændigheder blive blandet sammen med de sideværts acce- lerationer, som bilens chassis oplever, når bilen f.eks. svinger, samt de vibrationer i op- og - 65 - nedafgående retning, som opleves, når der f.eks. er buler i vejen. man kunne lave tilsvarende figurer for de to øvrige akser, som dog ville udvise lidt anderledes amplituder, da de øvrige akser peger i anden retning og derved påvirkes lidt anderledes af accelerationer og vibratio- ner. de sagsøgtes p-skiver fungerer på den måde, at de tre akser behandles hver for sig, og hvis det registreres, at vibrationsniveauet (maks-amplituden i positiv eller negativ retning) i bare én af de tre akser går ud over den grænseværdi, der er defineret for tomgang, skifter p- skiverne. han kender ikke det konkrete tomgangsniveau. han har fået forklaret, at grænse- værdien for tomgang skal overskrides et antal gange, før der sker omskiftning. der sker altså ikke omskiftning allerede ved den første overskridelse. han ved ikke, hvor man gange græn- seværdien skal overskrides, før der sker omskiftning. han forestiller sig, at systemet inde- holder en ”tæller”, der tæller op, hvor mange gange der sker en overskridelse af grænsevær- dien, for til sidst at slå om, når et vist antal overskridelser er registreret. han ved ikke, om tælleren på et tidspunkt nulstilles. for omskiftning kræves ikke nødvendigvis, at bilen fysisk bevæger sig, så længe vibrationsniveauet går ud over grænseværdien for tomgang et vist an- tal gange. de sagsøgtes p-skiver er altså ikke kendetegnet ved, at omskiftningen sker på ba- sis af en minimumsacceleration i en ensartet retning og i en forud fastlagt tid, og at accelera- tionen ligger over grænseværdien i hele det forud fastlagte tidsrum, som ellers er det kende- tegnende ved neubauer-patentet. radoslav darula har i landsretten forklaret, at han er forsker på aalborg universitet med speciale i vibration. han kan vedstå de rapporter, han har udarbejdet til sagen. han har for- klaret nærmere om den anvendte metode, de gennemførte tests og baggrunden for konklusi- onerne i rapporten og har herunder forklaret bl.a., at han blev kontaktet af jesper batting. hans opdrag var at undersøge, hvordan parkeringsskiverne reagerede på vibrationer med henblik på at dokumentere, hvordan parkeringsskiverne virkede. de foretog forskellige tests som led i deres undersøgelse. cykeltesten var hans ide. han tog udgangspunkt i de tilgængelige accelerometerspecifikationer. den typiske bånd- vidde er i specifikationerne angivet til at være 1,59 khz ved res = 0. en bil under kørsel på- - 66 - virkes af vibrationer både fra motoren, vejen og andre ting. for at simulere en bils vibratio- ner har han i sine tests udsat parkeringsskiverne for en højere vibrationsfrekvens. parke- ringsskiverne kan godt måle frekvenser op til 1200 hertz. han kender ikke parkeringsskiver- nes præcise output-frekvens, men han kan ud fra accelerometerspecifikationerne og oplys- ninger fra patentgruppen udlede, at outputfrekvensen må være ca. 55 hertz. han er bekendt med de problemer, der kan være forbundet med at læse en vibrationsfrekvens på 1200 hertz med 55 hertz. på de højere frekvenser kunne han imidlertid fortsat måle udslag på parke- ringsskiverne, hvilket ses af figur c.3 i rapporten fra oktober 2015, appendix c, side a-10. han udførte også tests med en lavere frekvens end 30 hertz, og parkeringsskiverne skiftede ikke herved fra kørsel til parkering. han ved ikke, om parkeringsskiverne er indstillet med res = 0 eller res = 1. han havde ikke set testresultaterne fra ipu eller andre testresultater forud for sin undersøgelse. han fik parkeringsskiverne fra parkone og jacob jensen udleve- ret til brug for undersøgelsen. han vidste ikke, hvilke parkeringsskiver der var de sagsøgtes. under cykeltesten kørte han formentlig 20 km/t. de vendte nogle af parkeringsskiverne om for at være sikre på, at de ikke vibrerede i sig selv under turen. cykeltesten var alene tænkt som en demonstration, og de målte derfor ikke vibrationsniveauet under turen. vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at han under udførelsen af test nr. 2 i sin rap- port fra oktober 2015 målte vibrationerne på en bilrude med et 1-akset accelerometer. han målte i denne forbindelse et tomgangsvibrationsniveau på ca. 0,02 g. han mener dog ikke, at dette er udtryk for et almindeligt tomgangsvibrationsniveau, idet accelerometeret var place- ret meget tæt på kanten af ruden, hvor amplituderne typisk er lidt lavere. dette har han dog ikke specifikt undersøgt. test nr. 7 i rapporten fra oktober 2015 er hans hovedtest. under denne test udsatte han de fem p-skiver fra de sagsøgte samt parkone og jacob jensen-skiven for fem forskellige vibra- tionsniveauer. han holdt øje med, hvornår hver p-skive omskiftede til kørselstilstand. resul- tatet af denne test ses i rapportens tabel 7.2. alle p-skiverne omskiftede på et tidspunkt, med undtagelse af jacob jensen-skiven, der aldrig skiftede om. de øvrige p-skiver omskiftede ved 0,50 g, på nær fs08, som skiftede allerede ved 0,25 g, og fs12, som først skiftede ved 0,75 g. - 67 - det er dog ikke muligt at vide, hvornår omskiftningerne i p-skiverne præcist er sket, da der kan være indtrådt forsinkelse mellem tidspunktet for vibrationerne og tidspunktet for om- skiftning. generelt set reagerede parkone og alle de sagsøgtes p-skiver nogenlunde ens, men parkone var lidt længere om at registrere skift i vibrationerne. p-skiverne blev under denne test kun udsat for vibrationer i op- og nedadgående retning ved hjælp af en ”shaker”, og han anvendte derfor også under udførelsen af denne test et accelerometer med kun én akse. det ville ikke have gjort en forskel, hvis han i stedet havde brugt et accelerometer med tre akser, da de to øvrige akser ville have peget i anden retning end op og ned og ville i givet fald blot have registreret vibrationer tæt på nul. han har under sine forsøg betragtet p-skiverne som ”sorte bokse”, hvilket vil sige, at han ik- ke har haft adgang til indholdet af p-skiverne, og at han derfor ikke har kendt til de nærmere indstillinger af p-skiverne. han ved derfor ikke, om p-skivernes accelerometer var indstillet til res = 1 eller res = 0. indstillingen har haft betydning for, hvor høj en frekvens accelero- meteret har kunnet måle. der opstår et aliaseringsproblem, når der samples med en lavere frekvens end den aktuelle frekvens. som en teoretisk løsning på dette problem har han foreslået, at man i p-skiven kunne indsætte et ”lavpas-filter”, som filtrerede de høje frekvenser fra, inden man samplede. han kender ikke til det konkrete indhold af de sagsøgtes p-skiver og kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt p-skiverne faktisk indeholder et sådan filter. børge lindberg har i landsretten forklaret, at han er lektor med speciale i digitale signalbe- handlinger og institutleder på institut for elektroniske systemer ved aalborg universitet. han kan vedstå den vurdering, han har udarbejdet i sagen. det er fornuftigt at teste parke- ringsskiverne i realistiske omgivelser, som ipu har gjort. i erklæringen fra maj 2015 er det imidlertid ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvordan prøverne er udført, hvilket svækker va- liditeten af de fremlagte testdata. han har foretaget sin vurdering på baggrund af erklæringen fra ipu. han undrede sig over testresultaterne og fik på forespørgsel oplyst, at alle parkeringsskiverne har samme funktio- - 68 - nalitet. han har ikke modtaget oplysninger om teknologien i parkeringsskiverne. det er for- venteligt, at parkeringsskiverne reagerer ens, da de har samme teknologi og udsættes for samme testforløb. der er grund til at undre sig over de konstaterede variationer, da der kan være mange årsager til disse variationer. det er en mulighed, at parkeringsskiverne ikke er monteret ens, eller at de er aflæst forskelligt. det er også en mulighed, at de oplysninger, han fået af de kærende om parkeringsskivernes funktionalitet, ikke er korrekte. den sikreste må- de at teste parkeringsskiverne på ville være at have en beskrivelse af teknologien, softwaren og algoritmen. softwarekoden skal man have af producenten. koden kan være skjult enten bevidst eller som følge af, at teknikken er sådan. man kan ikke bare skille parkeringsskiven ad og på den måde se, hvordan den virker. det kan ikke på baggrund af ipu’s tests udeluk- kes, at parkeringsskivernes opførsel skyldtes andre faktorer end acceleration. han har ikke set dokumentation for, at patenterne er krænket. vidnet har supplerende forklaret blandt andet, at de udvidede erklæringer fra ipu indehol- der yderligere beskrivelse af, hvordan ipu har gennemført de 14 tests. det er dog fortsat ikke muligt at eftergøre ipu’s tests. det er således ikke muligt at udlede, hvordan de forskellige p-skiver nærmere var monteret under testene, andet end at det i ipu’s erklæringer er oplyst, at ipu monterede to henholdsvis tre p-skiver samtidig i køretøjet. det er heller ikke muligt at reproducere kørslen under testene. han medgiver, at det heller ikke er muligt at reproducere radoslav darulas cykeltest. han mener desuden, at det er problematisk, at ipu ikke har ladet parkone indgå i testene, ligesom f.eks. radoslav darula lod parkone indgå i sine forsøg. han antager, at parkone in- deholder teknologien fra et af de patenter, som sagsøger påstår, er krænket, så det havde væ- ret nemt at inkludere parkone i ipu’s tests for derved at kunne sammenligne resultaterne fra denne p-skive med de sagsøgtes p-skiver. tilbage står blot et postulat fra sagsøger om, at patenterne er krænket, når henses til de gra- fer, der er udarbejdet på baggrund af de 14 tests. kurveforløbene i graferne er dog i relation til mange af de 14 tests forskellige for de undersøgte p-skiver, hvilket må undre, når de sag- - 69 - søgtes p-skiver efter det oplyste skulle være ens. ipu’s konklusioner på baggrund af graferne er selektive og efterlader et svagt indtryk. jesper nielsen har ikke i sine rapporter fremlagt data for sine observationer vedrørende den kontinuerlige sampling i accelerometrets aktive tilstand. han er dog enig i, at det af jesper nielsen beskrevne skift fra sovende tilstand til aktiv tilstand, herunder skiftet i antallet af af- læsninger/samplinger under de to tilstande, er den naturlige måde, hvorpå en p-skive funge- rer. claus elmeros har forklaret blandt andet, at han er civilingeniør og europæisk patentagent. han har arbejdet med patenter i 26 år. han kan vedstå den erklæring, som han har udarbej- det i sagen. fordelen ved et 3-akset accelerometer, sammenlignet med et 1-akset accelerometer, er, at ri- sikoen for fejlmålinger mindskes ved måling af vibrationer, der foregår i alle akser og der- med i alle retninger. anvendelse af et 3-akset accelerometer i erklæringen udarbejdet af kentronic taler for, at man har ønsket at lade p-skiverne omskifte ved måling af vibrationer. radoslav darulas forsøgsresultater i tabel 7.2 i dennes rapport fra oktober 2015 bekræfter til- svarende, at p-skiverne omskifter til kørselsmode ved hjælp af vibrationer. ud fra flow-diagrammet i erklæringen fra kentronic må man forstå, at de sagsøgtes p-skiver sammenligner ”engine-idling” i en bestemt tidsperiode. ifølge diagrammet holdes de målte amplituder endvidere op imod en minimumsgrænseværdi i form af en database. han mener ikke, at diagrammet viser, at der derudover måles på hver af de tre akser, som acceleromete- ret anvender, og at der dermed skulle måles i en ensartet retning. figur 2 i erklæringen fra kentronic illustrerer en acceleration i form af en amplitude, der bevæger sig op og ned. der er tale om et ”samplet” signal af de målte accelerationer fra hver af de tre akser, som accele- rometeret anvender. han fortolker erklæringen fra kentronic således, at der ved udtrykket ”sampling” menes, at signalerne fra de tre akser lægges sammen, således at man får ét sam- let signal. det samlede signal er udtryk for, at der sker en acceleration, men man vil efter samplingen ikke kunne se, i hvilken retning accelerationen foregår. figur 2 bekræfter såle- - 70 - des, at p-skiverne ikke måler en acceleration i en ensartet retning. figur 3 i erklæringen fra kentronic illustrerer også et samplet signal, som er summen af de tre accelerationsretninger, og denne figur er derfor heller ikke entydigt udtryk for, at p-skiverne måler en acceleration i en ensartet retning. den accelerationskurve, som figur 3 viser, kunne dog godt være udtryk for det naturlige forløb af en kørsel i kørselsretningen. hvis den viste kurve i figuren skulle være udtryk for accelerationer og decelerationer i sideværts retning, ville kurven reelt vise skarpe sving. hvis decelerationerne i kurven var udtryk for vertikal retning, ville man som chauffør formentlig føle sig vægtløs ved sådanne decelerationer. parternes synspunkter epdpp aps har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 13. september 2016, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 3. anbringender 3.1 formaliteten 3.1.1 de sagsøgtes afvisningspåstand de sagsøgte har gjort gældende, at sagsøger som følge af sin opbygning og struktur ikke har retsevne. dette bestrides af sagsøger. de sagsøgte har bevisbyrden for, at det ikke er tilfældet. principalt gøres det gældende, at sø- og handelsretten ikke kan træffe afgørelse om dette for- hold, da dette endeligt er behandlet af vestre landsret i sin kendelse af 12. maj 2016, hvor ve- stre landsret fandt, at selskabet havde søgsmålskompetence. denne afgørelse har retskraft overfor sø- og handelsrettens behandling af sagen. sagsøgte fremsatte i sagerne påstand om sagens afvisning under bevissikringssagen i dennes kærereplik af 4. november 2015. sagsøgte begrundede denne påstand med, at epdpp alene var stiftet med henblik på at skærme de reelle patentindehavere for eventuelle erstatningskrav eller krav om betaling af sagsomkostninger. landsretten fastslog følgende: ”efter oplysningerne om epdpp er der ikke grundlag for at fastslå, at selskabet er stiftet med det formål at omgå

regler om sagsomkostninger. landsretten finder herefter ikke grundlag for at afvise sagen. det, der i øvrigt er anført af de kærende, kan heller ikke føre til, at sa- gen afvises” - 71 - det gøres af sagsøger gældende, at denne afgørelse har retskraft i relation til sø- og handelsret- tens afgørelse i forbudssagen. dette følger af u.2013.571h modsætningsvis … i den sag havde en fogedret truffet afgørelse i en arrestsag, hvor fogedretten fandt, at kravet var forældet. under en senere retssag om kravets eksistens lagde byretten og senere landsretten, fogedrettens afgø- relse til grund. højesteret ophævede afgørelserne med følgende begrundelse: ”det særlige spørgsmål om retskraft af afgørelser truffet på et fogedretligt område må i mangel af nærmere regulering som i f.eks.

§ 600om umiddelbare fogedforretninger afgøres område for område.

arrest er et foreløbigt retsmiddel, der – når arrest foretages – skal følges op af en retssag for at få endeligt fastslået, om vedkommende har den påståede ret, og om arresten er lovligt gjort, jf. rets- plejelovens §§ 634-

  1. under en sådan sag om kravets eksistens og arrestens lovlighed har en af- gørelse om, at arrest skal foretages, ikke retskraft. der skal ske en selvstændig prøvelse af, om kra- vet eksisterer. dette gælder, selv om landsretten eller højesteret under kære vedrørende arrestan- modningen har taget stilling til kravets eksistens.” i nærværende sag er der tale om, at sø- og handelsretten skal træffe afgørelse i en sag om et fo- reløbigt retsmiddel – på samme måde, som vestre landsret gjorde. der er således tale om ”samme område”, hvorfor landsrettens kendelse har retskraft i forhold til sø- og handelsret- tens behandling af sagen. der henvises tillige til u.2012.3280v. denne sag vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt påstande skulle udskilles til særskilt behandling. byretten havde fundet, at flere påstande i en sag skulle udskilles til særskilt behandling. denne kendelse var kæret til landsretten. hovedspørgsmålet i sagen for byretten var, hvorvidt en udlejer havde været berettiget til at opsige en lejeaftale med en lejer om leje af en ejendom. fogedretten i aalborg havde forinden taget stilling til, hvorvidt der kunne ske udsættelse af le- jer af lejemålet. fogedretten tog udlejers begæring om udsættelse af lejer til følge og lagde bl.a. til grund, at udlejer lovligt havde opsagt lejer. lejer kærede denne kendelse til landsretten. i mellemtiden anlagde lejeren sagen mod udlejer ved byretten i aalborg, hvorunder udlejer nedlagde påstand om, at sagen skulle afvises. landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse om udsættelse af udlejer. landsretten ændrede herefter byrettens afgørelse og anførte følgende i sin begrundelse herfor: ”vestre landsret tiltrådte i sin kendelse af
  2. april 2012 af de grunde, som fogedretten har an- ført, at betingelserne for at opsige lejeaftalen med jørn hansen er opfyldt jf. erhvervslejelovens § 61, stk.2, nr. 2 jf. § 64, stk. 1, og aabo sørensen invest a/s ikke er forpligtet over for jh equip- ment aps, der alene afleder sin eventuelle ret over for det udlejede fra fremlejegiveren jørn han- sen. landsretten lægger til grund, at spørgsmålet om lovligheden af aabo sørensen invest a/s’ opsi- gelse af lejemålet er udtømmende prøvet i to instanser af fogedretten og landsretten jørn hansen har ikke i processkrifterne for byretten i denne sag heller ikke i processkrift 3 af
  3. maj 2012, fremsat anbringender til støtte for påstanden om opsigelsens ugyldighed, som ikke blev gjort gældende for fogedret og landsret i fogedsagen om udsættelse. - 72 - herefter kan spørgsmålet om opsigelsens gyldighed ikke på ny gøres til genstand for prøvelse. landsretten ændrer derfor den påkærede beslutning, således at tvisten om, hvorvidt aabo søren- sen invest a/s’ opsigelse af
  4. januar 2011 er gyldig, ikke udskilles til særskilt behandling.” det bemærkes i den forbindelse, at vestre landsret er appelret til sø- og handelsretten i relati- on til spørgsmålet om nedlæggelse af forbud. subsidiært gøres det gældende, at sagsøger er et i alle henseender sædvanligt selskab, som gan- ske vist er stiftet med henblik på at koordinere og foretage håndhævelse af de af kapitalejerne indehavede patentrettigheder. sagsøger har dokumenteret dette ved fremlæggelse af de med kapitalejerne indgåede patentli- censaftaler i sagens bilag 19 … og 47 …, som vil blive yderligere belyst under vidneforklaring i retten. sagsøger ønsker ikke at fremlægge licensaftalerne i deres helhed, da disse indeholder væsentli- ge og for dette spørgsmål irrelevante erhvervshemmeligheder, som vil kunne udnyttes af de sagsøgte på en utilsigtet og utilbørlig måde. nærværende sag er ikke sammenlignelig med situationen i ufr.2000.1575h, som de sagsøgte har gjort gældende. for det første var der i den pågældende sag tale om en forening uden ansvar og egenkapital, som udelukkende var oprettet med det formål at føre retssager og undgå et eventuelt krav om sagsomkostninger. for det andet, så havde foreningen i øvrigt ikke nogen reel indtjening. for det tredje, så har sagsøger en reel indtjening modsat den omtalte forening i den nævnte hø- jesteretssag. dette indgik som en klar præmis i sø- og handelsrettens afgørelse, som højesteret også stadsfæstede. for det fjerde, og i og med at sagsøger administrerer licenserne til patenterne, og at sagsøger har en reel indtjening, er det også helt naturligt, at eventuelle retssager ligger hos sagsøger og ikke hos ejerne bag sagsøger (needit aps og bent neubauer holding a/s). for det femte, så bemærkedes det, at de offentliggjorte oplysninger om størrelsen af sagsøgers ansvarlige kapital intet siger om sagsøgers reelle kapitalforhold. det kan oplyses, hvilket også vil komme frem under vidneafhøringen, at sagsøger har en kreditfacilitet, som bliver ydet af selskaberne bag sagsøger. endvidere gøres det gældende, at de af sagsøger anlagte sager foreløbigt er bevissikrings- og forbudssager modsat situationen i u2000.1575h. hvis landsretten er i tvivl om sagsøgers beta- lingsevne, kan der tages hensyn til dette ved fastlæggelse af en sikkerhedsstillelse. - 73 - 3.2 realiteten 3.2.1 processuelle forhold vedrørende bevisbyrden etc. 3.2.1.1 epdpp skal alene sandsynliggøre krænkelsen det gøres gældende, at sagsøger i medfør af

§ 413alene skal ”sandsynliggøre”, at de sagsøgte krænker sagsøgers patentrettigheder.

det fremgår af forarbejderne til

§ 413

(lff1988-1989.1.12, punkt 31 om bevis- kravet), at: ”retsplejerådet finder ikke, at man bør opstille et krav om, at rekvirenten allerede under forbuds- sagen fuldt ud skal kunne godtgøre sin ret som betingelse for nedlæggelse af forbud. et sådan krav ville berøve forbuddet dets effektivitet som retsmiddel mod en truende retskrænkelse, og i øvrigt ville det i mange sager medføre en bevisførelse, der ligger uden for fogedrettens nuværende ram- mer.” at der alene skal ske en sandsynliggørelse og ikke en godtgørelse er en afgørende sondring, som de sagsøgte synes at overse, idet de sagsøgte i højere grad lægger op til, at der skal ske en reel dokumentation af sagsøgers rettigheder, hvilket ikke er tilfældet i forhold til de krav, der stilles, for at retten kan tillade nedlæggelsen af et forbud i henhold til

§ 413

. endvidere fremgår det af litteraturen, at retten ved sin bevisafgørelse kan indrømme rekviren- ten en vis bevislettelse, således at kravene til at bevis for retsfaktum foreligger, gøres lavere end det beviskrav, der ville være stillet i en civil retssag om samme spørgsmål, jf. clement salung pedersen mfl., judicielle forbud/påbud og immaterialretsproces,

  1. udgave, 2015, side
  2. det gøres gældende, at en vis bevislettelse i nærværende er særligt relevant, idet de sagsøgte ikke, trods gentagne opfordringer hertil, har fremlagt direkte bevis for funktionsmåden af de omtvistede parkeringsskiver, for eksempel i form af rutediagrammer, udskrift af kildekode eller oversigt over algoritmer, men alene har fremlagt indirekte bevis af virkemåden, i form af selv- stændigt indhentede testrapporter, hvilket må komme de sagsøgte til skade ved bedømmelsen af det bevismateriale, sagsøger har fremlagt. dette fandt vestre landsret i kendelsen af
  3. maj 2016 skulle komme de sagsøgte til skade, jf. dommen side 25 …, der anfører: ”det må efter sagens oplysninger endvidere lægges til grund, at de kærende har rådighed over do- kumentation for parkeringsskivernes faktiske tekniske funktionsmåde, men har valgt ikke at frem- lægge en sådan dokumentation.” særligt relevant i forhold til indrømmelsen af en vis bevislettelse er også, at de sagsøgtes parke- ringsskiver har været ”låst”, hvorfor det ikke har været praktisk muligt for sagsøger at under- søge bl.a. kildekoder. at der skal ske en vis bevislettelse i forbudssager og også bekræftet i quetiapin ii dommen (sh2016.a-38-15s) …, hvor sø- og handelsretten under sin begrundelse anførte: ”astrazenecas patent på et lægemiddel med langvarig frigivelse af aktivstoffet quetiapin er ud- stedt efter prøvelse af den europæiske patentmyndighed, og det har formodningen for sig, at det - 74 - er gyldigt. hexal, som har anfægtet denne formodning, er ikke omfattet af den regel om bevislettel- se, som gælder for astrazeneca under forbudssagen, jf.

§ 413, nr.

1.” det gøres endvidere gældende, at bevisbyrden flyttes til modparten (de sagsøgte) i forbudssa- ger, hvor man har forsøgt at dokumentere krænkelsen via forsøg, som i nærværende sag (ipu- erklæringerne). dette fremgår af ”quetiapin i dommen” (sh2015.a-34-15s), hvor sø- og han- delsretten under sin begrundelse anførte: ”retten finder herefter, at det inden for de rammer for bevisførelsen, som findes i en forbudssag, i tilstrækkeliggrad er sandsynliggjort, at der ved anvendelsen af eudragit l 100-55 i ketipinor med deraf følgende mulig gelering i en vis del af systemet efter mavesækken sker en krænkelse af strids- patentets krav

  1. orion har på deres side imødegået astrazenecas bevisførelse, herunder forsøg og forklaringer fra professorerne seppälä og rades. dette har på den ene side medført, at retten ikke kan anse det for godtgjort, at der rent faktisk dannes en gel med betydning for den langvarige fri- givelse af quetiapin ved oral indtagelse af ketipinor. på den anden side har bevisførelsen ikke tilba- gevist de af astrazeneca førte beviser på en sådan måde, at astrazeneca ikke længere kan siges at have sandsynliggjort en krænkelse som anført ovenfor.” 3.2.1.
  2. kravet om sandsynliggørelse af krænkelse i relation til forbud jf.

§ 413

svarer til sandsynliggørelse af krænkelse i relation til bevissikring jf.

§ 653

det følger af forarbejderne til

§ 653

, retspraksis samt den juridiske litteratur at kravet om sandsynliggørelse af en krænkelse jf.

§ 653

svarer til kravet om sand- synliggørelse af en krænkelse jf.

§ 413

. af forarbejderne til

§ 653

, betænkning 1385 (bevissikring ved krænkelse af im- materialrettigheder mv.) følger under bemærkningerne til lovudkastets § 1 …: ”kravet om sandsynliggørelse svarer til beviskravet ved fogedforbud jf.

§ 642

. der stilles ikke krav om sandsynliggørelse af, at krænkelsen eller overtrædelsen er af en sådan karakter, at der er grundlag for at pålægge strafansvar eller erstatningsansvar. udtrykket ”har krænket en immaterialret eller begået en overtrædelse”, omfatter således enhver krænkelse eller overtrædelse i objektiv forstand” endvidere fremgår synspunktet tillige af ”fogedsager” af michael kistrup mfl., 5. udgave, 2015, side 862 i kommentaren til

§ 653(m.

s. 310), at: ”kravet om sandsynliggørelse svarer til beviskravet ved midlertidig afgørelse om forbud eller på- bud, jf. § 413, der har afløst tidligere § 642 om fogedforbud” yderligere fremgår følgende af clement salung petersens artikel (fm 1-2006-453526) under punkt 3.3: ”der er gode grunde til at fremhæve, at bevissikringsinstituttet tager sigte på relativt klare kræn- kelser og overtrædelser. rekvirenten skal således også fremover sandsynliggøre, at rekvisitus har begået eller vil begå en krænkelse eller overtrædelse, hvilket svarer til beviskravet til

§ 642om fogedforbud.

finder fogedretten dette krav opfyldet, er bevissikringen ikke (generelt) ude- lukket i patentsager, selvom sagen rejser ”tvivlsomme spørgsmål om patentkrænkelse” - 75 - endvidere fremhæves også kommentarerne til

§ 653

i karnov …: ”kravet om sandsynliggørelse svarer til beviskravet ved fogedforbud jf. §

  1. der skal derfor være en konkret mistanke om igangværende eller afsluttede krænkelseshandlinger” der henvises også til ”judicielle forbud/påbud og immaterialretsproces” af clement salung pe- tersen, peter møgelvang-hansen og thomas riis,
  2. udgave, karnov group, 2015, s. 291: ”kravet om sandsynliggørelse skal forstås som et krav om, at der må foreligge >en væsentligt un- derbygget formodning< for de nævnte forhold. det fremgår af forarbejderne, at man ønskede at >at anvende samme beviskrav som ved fogedforbud, dvs. et krav om sandsynliggørelse<, og at kravet om sandsynliggørelse sigter både til faktiske og retlige forhold, men et krav der også mere generelt kan påvirke rettens prøvelse af, om de pågældende krænkelser foreligger. kravet om sandsynliggø- relse er analyseret nærmere i kapitel 4, afsnit 4.3.” endvidere henvises også til ”bevissikringsinstituttet i praksis” af advokat louise jessen høyer og advokat jakob plesner mathiasen …: ”efter

§ 653, stk.

1, nr. 1, kræves det, at rekvirenten kan sandsynliggøre, at rekvi- situs som led i erhvervsvirksomhed eller i et ikke ubetydeligt omfang har foretaget en krænkelse af de nævnte rettigheder. kravet om sandsynliggørelse genfindes i

§ 642

om fogedforbud, idet det også her kræves, at der er sket en sandsynliggørelse af en krænkelse. i forbindelse med vedtagelsen af rets- plejelovens § 653, stk. 1, nr. 1, blev det forudsat, at sandsynlighedskravet skulle være det samme som ved nedlæggelse af fogedforbud. dette er også slået igennem i praksis, idet en bevissikringsforretning typisk kombineres med en fo- gedforbudsforretning, idet rettighedshaverne herefter kan få nedlagt fogedforbud mod en krænkelse samtidig med, at der optages bevis for krænkelsens omfang. det ville ikke være formålstjenligt, så- fremt der gjaldt to forskellige beviskrav, og praksis viser, at fogedretterne anvender samme sand- synlighedskrav, når retten skal tage stilling til, om der skal foretages en bevissikringsforretning og en fogedforbudsforretning” 3.2.1.3 bevisbedømmelsen er fri og reglerne om processuel skadevirkning kan finde anvendelse udgangspunktet er, at parterne i forbudssager har adgang til samme bevisførelse som i doms- sager. bevisbedømmelsen fra rettens side er derfor også fri, og der er ikke nogen bevisførelse der efter sin art er udelukket i en sag om midlertidigt forbud, jf. clement salung petersen mfl., 1. udgave, 2015, side 156 ff. at bevisbedømmelsen er fri betyder, at retten kan og må tage samtlige af sagens omstændighe- der i betragtning ved afgørelsen af, om der skal nedlægges et forbud. retten kan altså (udover sagens skriftlige beviser) også lægge vægt på sagens omstændigheder generelt. dette er centralt ift. sagsøgers mulighed for at sandsynliggøre de sagsøgtes krænkelse i nærværende sag, hvor de sagsøgtes parkeringsskiver er ”låst”. det bemærkes endvidere, at det forhold, at bevislempelsesreglen i

§ 413

finder anvendelse (sagsøger skal alene sandsynliggøre en krænkelse), ikke indebærer, at det ikke fort- - 76 - sat er muligt, at tillægge de sagsøgtes manglende oplysning af sagen processuel skadevirkning, hvilket vestre landsret gjorde i deres kendelse. 3.2.1.

  1. forpligtelsen til at lægge landsrettens vurdering af beviserne uprøvet til grund da kravet til bevis i relation til behandling af bevissikringsforretninger er det samme som kra- vet til bevis i forbudssager, gøres det gældende, at sø- og handelsretten skal lægge vestre landsrets afgørelse om bevisspørgsmålet uprøvet til grund, hvorved sø- og handelsretten er forpligtet til at konstatere, at sagsøger har sandsynliggjort den skete krænkelse. landsretten fastslog følgende i sin kendelse af
  2. maj 2016: ”der er ved ipus udtalelser tilvejebragt en overvejende sandsynlighed for, at alle de omtvistede parkeringsskiver krænker neubauer-patentet, idet omskiftningen mellem parkering og kørsel sker på bases af en detektors detektering af en minimumsacceleration, der fastlægges i en ensartet ret- ning i en forud fastlagt tid. det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er grundlag for at antage, at patentet indebærer et krav om mere end en detektor. der er endvidere ikke grundlag for at anse kravet om ensartet retning som et krav om bevægelse i en ret linje eller om forlæns kørsel. ipus konklusioner støttes af den vurdering, der er foretaget af jesper nielsen fra alexandra instituttet”. sagsøgers beviser for at der er sandsynliggjort en krænkelse har nu været vurderet af to instan- ser - kolding fogedret og vestre landsret, og tilmed i form af en tre-dages domsforhandling i landsretten med fuld bevis- og vidneførelse. det gøres således gældende, at sø- og handelsret- ten er bundet af vestre landsrets vurdering af beviserne, og tillige også af vestre landsrets for- ståelse af de omtvistede patenter, således som dette er kommet til udtryk i landsrettens kendel- se. dette følger tillige også af det grundlæggende civilretlige 2-instansprincip, at spørgsmålet om hvorvidt, der kan anses for at være sandsynliggjort en krænkelse, må anses for at være udtøm- mende bedømt. der henvises i den forbindelse til det ovenfor skrevne om, at kravet om sandsynliggørelsen af en krænkelse i forbindelse med bevissikring jf.

§ 653

svarer til kravet om sand- synliggørelsen af en krænkelse jf.

§ 413

. det er både fastlagt i forarbejderne til

§ 653samt generelt i den juridiske litteratur og praksis.

henset til det forhold at modparten ikke har fremlagt nye beviser, som underbygger sagsøgtes påstand om, at sagsøger ikke har sandsynliggjort en krænkelse, vil sø- og handelsrettens, så- fremt sø- og handelsretten selvstændigt vurderede og mod forventning nåede frem til, at sag- søger ikke havde sandsynliggjort en krænkelse, herved fastslå, at vurderingen af hvorvidt, der er sandsynliggjort en krænkelse i henhold til

§ 653, er forskellig fra retsplejelo- vens § 413.

dette vil være direkte i strid med forarbejderne til § 653, den juridiske litteratur og praksis. endvidere vil sø- og handelsretten, såfremt sø- og handelsretten foretager en vurdering af, hvorvidt der er sandsynliggjort en krænkelse, herved fastslå, at landsrettens bedømmelse af beviserne ikke var korrekt. dette samt det forhold, at sagsøger kan appellere sø- og handelsret- tens sag til vestre landsret, som netop tidligere har truffet afgørelse om spørgsmålet, må anses for at være i strid med 2-instansprincippet. - 77 - det skal dertil bemærkes, at sagsøgte tillige havde fri bevisførelse under bevissikringssagen. der er som sagt ikke fremlagte nye beviser for sø

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.