← Danmark

afsagt den 11. maj 2012 af østre landsrets 20. afdeling

dom afsagt den

  1. maj 2012 af østre landsrets
  2. afdeling (landsdommerne ole dybdahl, b. tegldal og anette arnsted (kst.)).
  3. afd. nr. b-321-09: a (advokat christian harlang v/advokat michael bjørn hansen i h.t. proceduretilladelse) mod københavns kommune (advokat thorbjørn sofsrud) denne sag, der er anlagt ved københavns byret, er ved kendelse af
  4. februar 2009 henvist til behandling ved østre landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk.
  5. sagen drejer sig om, hvorvidt københavns kommune i forbindelse med administrationen af den lovgivning om danskuddannelse til voksne udlændinge, som trådte i kraft den
  6. januar 2004, har handlet retsstridigt over for x aps (herefter x) og a, som var eneanpartshaver i selskabet og forstander for x, med den virkning, at kommunen skal betale erstatning til x aps under konkurs og tortgodtgørelse til a. sagsøgeren, a, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, københavns kommune, tilpligtes til x’ konkursbo at betale 27.417.808 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, og at københavns kommune tilpligtes til a at betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært at københavns kommune tilpligtes til x’ konkursbo og a at betale mindre beløb efter rettens skøn. københavns kommune har påstået frifindelse. - 2 - københavns kommune har endvidere fremsat et modkrav på 6.780.181 kr. til kompensation i et eventuelt beløb, som x’ konkursbo måtte blive tilkendt. a har nedlagt påstand om frifindelse over for københavns kommunes modkrav. x’ erstatningspåstand er endeligt opgjort således: virksomhedens underskud 2004-2006 5.436.547 kr. tilbagekrævet tilskud 2004 2.525.869 kr. tilbageholdt tilskud 2007 4.556.244 kr. videresalg af x’ undervisning 15.000.000 kr. i alt 27.417.808 kr. x har vedrørende den sidste erstatningspost taget forbehold for yderligere krav. københavns kommunes modkrav fremkommer således: for meget udbetalt tilskud 2006 100.852 kr. genbetaling af moduler 2.498.959 kr. for meget udbetalt tilskud 2005 2.089.370 kr. dobbeltfakturering 2.091.000 kr. i alt 6.780.181 kr. sagsfremstilling den
  7. januar 2004 trådte lov nr. 375 af
  8. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) i kraft og erstattede lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af - 3 -
  9. april
  10. den nye lov videreførte den hidtil gældende ordning med undervisning på tre niveauer, dog således at det tidligere system med spor 1-3 blev afløst af et nyt system med danskuddannelse 1-
  11. herudover indebar den nye lov blandt andet, at danskuddannelserne blev opdelt i moduler, at kommunalbestyrelsen skulle yde tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul, og at der skulle fastsættes vejledende modultakster på de årlige finanslove. x udbød frem til den
  12. januar 2004 kun undervisning på spor 3 og herefter kun danskuddannelse
  13. i amternes og kommunernes forskningsinstituts rapport ”progressionen i undervisningen på sprogcentrene 2000-2003” fra september 2005 er x for så vidt angår evnen til at sikre hurtig progression for kursisterne rangordnet som nr. 5 ud af 49 sprogcentre, når der er korrigeret for kursisternes forskellige forudsætninger. uden korrektion er x rangordnet som nr.
  14. a har i et indlæg i jyllandsposten den
  15. oktober 2005 kritiseret akf for blandt andet at have korrigeret for kursisternes fraværsprocent, således at x’ lave fraværsprocent har trukket ned. i akf’s rapport ”danskuddannelse for voksne udlændinge 2004-2006” fra september 2008 er der foretaget en lignende rangordning af sprogcentrene, hvor x efter korrektion for kursisternes forskellige forudsætninger er placeret i
  16. kvintil. danskuddannelse 3 har – som de to øvrige danskuddannelser – efter danskuddannelseslovens § 4 et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse, og skal tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år. x udbød danskuddannelse 3 som et forløb på 9 måneder. af x’ hjemmeside fremgik blandt andet: ”vores 9 måneder er således delt op i 10 korte trin á tre uger + et
  17. trin på 9 uger ... men vi optager også kun skolevante kursister (normalt med min. 12 års skolegang og et godt kendskab til engelsk). og så kræver vi noget: 2-3 gange om ugen – formiddag, eftermiddag eller aften kursisterne skal ikke blot møde op fast til 4-4½ lektion hver gang. de skal også bruge minimum 3 timer hjemme på at øve og forberede sig til hver gang.” forud for ikrafttrædelsen af danskuddannelsesloven nedsatte integrationsministeriet en arbejdsgruppe med repræsentanter for blandt andet en række kommuner og sprogcentre (den såkaldte beregnergruppe), som fik til opgave at udarbejde forslag til vejledende modultakster. i et notat af
  18. juni 2003 foreslog beregnergruppen, at alle udgifter forbundet med danskuddannelserne blev afspejlet i modultaksterne, og at opmærksomheden samtidig blev - 4 - henledt på, at de driftsansvarlige kommuners administrationsudgifter var indeholdt i modultaksten. beregnergruppen foreslog endvidere, at taksterne for danskuddannelse 1-3 blev fastsat til henholdsvis 30.000 kr., 18.000 kr. og 16.000 kr. pr. modul. særligt om taksten for danskuddannelse 3 anførte beregnergruppen blandt andet: ”det vurderes, at modultaksten på danskuddannelse 3 bør fastsættes så den udgør 82 pct. af den første beregning svarende til 17.000 kr. som følge af nye optagelsesregler på danskuddannelse 3 kan taksten dog nedsættes til 16.000 kr. under henvisning til antagelsen om, at ændringen vil betyde, at de langsomste kursister på det nuværende spor 3 vil blive overflyttet til danskuddannelse 2.” i perioden 2004-2007 blev der på finanslovene fastsat følgende modultakster for danskuddannelse 3: modul 1 modul 2 modul 3 modul 4 modul 5 modul 6 2004 17.493 17.493 16.464 16.464 17.493 17.493 2005 17.843 17.843 16.793 16.793 17.843 17.843 2006 18.200 18.200 17.129 17.129 18.200 18.200 2007 18.637 18.637 17.540 17.540 18.637 18.637 det fremgår af de respektive finanslove, at taksterne på de to første moduler var forhøjet som følge af merudgifter til tolke som led i gennemførelsen af kursus i samfundsforståelse i starten af uddannelsen. på de prøvebærende moduler, modul 5 og 6, var taksterne forhøjet svarende til merudgiften til afholdelse af prøver. ved brev af
  19. oktober 2003 meddelte integrationsministeriet blandt andet følgende til kommunerne og danskuddannelsesudbyderne om overgangen til det nye uddannelsessystem pr.
  20. januar 2004: ”med danskuddannelseslovens ikrafttræden den
  21. januar 2004 indføres bl.a. en ny studieordning med tre selvstændige, modulopdelte danskuddannelser, danskuddannelse 1, 2 og 3, der alle afsluttes med en centralt stillet prøve. det betyder bl.a., at alle eksisterende kursister, der i dag er indplaceret i danskundervisningsmodellens spor, trin og niveau, skal indplaceres af udbyder i den nye studieordning med virkning fra
  22. januar
  23. - 5 - til brug herfor har integrationsministeriet udarbejdet vedhæftede omsætningstabel med tilhørende vejledning, jf. bilag 1, hvorefter alle udbydere af danskundervisning skal foretage overflytningen til den nye studieordning.” tabellen i bilaget til brevet indeholder følgende angivelser vedrørende danskuddannelse 3: ”spor 3 danskudda modulta nnelse 3 kst spor 3 trin 1 start = modul 1 1 spor 3 trin 1 midt = modul 1 ½ spor 3 trin 1 slut = modul 2 1 spor 3 trin2 start = modul 3 1 spor 3 trin 2 midt = modul 3 ½ spor 3 trin 2 slut = modul 4 1 spor 3 trin 3 start = modul 5 1 spor 3 trin 3 midt = modul 5 1 spor 3 trin 3 slut = modul 5 ½ spor 3 trin 4 start = modul 6 1 spor 3 trin 4 midt = modul 6 1 spor 3 trin 4 slut = modul 6 ½” københavns kommunes uddannelses- og ungdomsudvalg behandlede på et møde den
  24. december 2003 en række spørgsmål vedrørende kommunens administration af den nye lov. af dagsordenen for mødet fremgår blandt andet: ”efter den gældende lovgivning skal kommunen betale en privat udbyder for de undervisningstimer, som en person har fået tilbudt. fremover skal kommunen som udgangspunkt betale pr. modul, som personen påbegynder. (de tre nye danskuddannelser er hver opdelt i seks moduler). … forslag til model for betaling til udbyderne: … forvaltningen foreslår følgende model: - 6 - 1) modulsatsen fastsættes på baggrund af sprogcenterets prognose for det gennemsnitlige timeforbrug pr. modul på henholdsvis danskuddannelse 1, 2 og
  25. sprogcentrenes prognose sammenholdes med forvaltningens vurdering af det fremtidige timeforbrug. 2) de beregnede timesatser for de tre danskuddannelser afspejler forskellene mellem de vejledende modulsatser, der er fastsat på finansloven for
  26. (det betyder, at modulsatsen fastsættes, så den er højest på danskuddannelse 1 (undervisning til analfabeter) og lavest på danskuddannelse 3 (undervisning til personer med lang skole- og uddannelsesbaggrund)). 3) modulsatsen fastsættes til det forventede timeforbrug (jf. punkt 1) ganget med den beregnede timesats (jf. punkt 2). 4) hvis udbyderens prognose ikke holder, justeres satserne fremover. … den foreslåede model betyder, at der fastsættes forskellige satser for de tre danskuddannelser og forskellige satser fra udbyder til udbyder. det betyder for eksempel, at modulsatsen for undervisning på danskuddannelse 3 (for personer med lang skole- og uddannelsesbaggrund) bliver højere på de fire sprogcentre, der henvender sig til en bred målgruppe, end på de to sprogcentre (studieskolen og x), der kun henvender sig til veluddannede. modellen giver imidlertid efter forvaltningens vurdering en rimelig sikkerhed for, at der er balance mellem udgifter og indtægter for både de enkelte udbydere og for kommunen. … andre kommuners betaling for undervisning i københavn uddannelses- og ungdomsforvaltningen har til hensigt i driftsaftalerne med udbyderne af danskuddannelse at indsætte en bestemmelse om, at udbyderne ikke kan indgå driftsaftaler med andre kommuner, og at udbyderne i forbindelse med optagelse til undervisningen skal prioritere personer, der er henvist af københavns kommune, frem for personer, der er henvist af andre kommuner. formålet er at sikre, at kommunen kan give sine borgere et danskuddannelsestilbud inden for de meget snævre frister, der er i lovgivningen. … uddannelses- og ungdomsforvaltningen anbefaler, at forvaltningen som udgangspunkt opkræver en betaling fra andre kommuner, der svarer til de vejledende modulsatser på finansloven. forvaltningen vurderer, at den samlede betaling vil kunne dække udgifterne til undervisning til de henviste personer. … forvaltningen anbefaler, at udbyderne modtager betaling for undervisning til personer, der er henvist af andre kommuner efter de samme retningslinier, som - 7 - gælder for undervisning til personer henvist af københavns kommune. det vil i praksis betyde, at forvaltningen kanaliserer ”overskud” fra undervisning af hurtige udenbys kursister til de udbydere, der får henvist udenbys kursister, der ikke kan undervises inden for modultaksten.” ved beregningen af modultaksterne i københavn i 2004 blev der anvendt følgende undervisningstimepriser, der var fælles for udbyderne: danskuddannelse 1: 100,91 kr. danskuddannelse 2: 69,52 kr. danskuddannelse 3: 62,79 kr. beløbene var ekskl. eventuelle tillæg for tolkebistand og prøveafholdelse. den
  27. november 2003 afgav x til københavns kommune et skema med oplysning om x’ ønsker om aktivitet i
  28. det fremgår heraf, at x planlagde i alt 280.000 timers skemalagt, lærerstøttet undervisningsaktivitet (slu-timer) inden for danskuddannelse 3 og et gennemsnitligt timeforbrug på 122 timer pr. modul, svarende til 2.295 moduler. den
  29. december 2003 indgik københavns kommune og x en driftsaftale om danskuddannelse. aftalen indeholdt blandt andet følgende bestemmelser: ”§
  30. for uddannelses- og ungdomsforvaltningen varetager x følgende undervisning efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.: - danskuddannelse 3 … §
  31. x har pligt til at optage en person til danskuddannelse, hvis personen er henvist af københavns kommune, og alle de følgende forudsætninger er opfyldt: 1) personen tilhører målgruppen for x’s tilbud, jf. §
  32. … 5) x har ikke oplyst de henvisende instanser om, at x har lukket for tilgang, jævnfør §
  33. … §
  34. x kan optage en person til danskuddannelse, hvis personen er henvist af en anden kommune, og alle de følgende forudsætninger er opfyldt: - 8 - 1) den henvisende instans har givet skriftligt tilsagn om betaling i overensstemmelse med uddannelses- og ungdomsforvaltningens retningslinier. 2) x har ikke lukket for tilgang, jævnfør §
  35. … §
  36. for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er henvist af københavns kommune, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest 2 uger efter, at x har modtaget en henvisning for den pågældende. … §
  37. hvis x forventer ikke at kunne overholde de i § 5 nævnte frister, skal x lukke for tilgang af kursister, indtil x igen forventer at kunne overholde fristerne. … §
  38. x får betaling fra uddannelses- og ungdomsforvaltningen for undervisning til en person, hvis de i § 10, stk. 1, nævnte forudsætninger er opfyldt, og personen har fået tilbud om undervisning inden for de i § 15 nævnte frister. stk.
  39. uddannelses- og ungdomsudvalget fastlægger overordnede retningslinier for betalingen til udbyderne af danskuddannelse. retningslinierne gælder, indtil udvalget vedtager nye retningslinier. stk.
  40. uddannelses- og ungdomsudvalget fastsætter betalingen, herunder modulsatser, til x i overensstemmelse med uddannelses- og ungdomsudvalgets retningslinier. betalingen, herunder modulsatserne, kan ændres af uddannelses- og ungdomsforvaltningen. stk.
  41. de nærmere retningslinier for betaling til x, herunder modulsatserne, fremgår af tillæg til denne driftsaftale. … §
  42. x kan ikke indgå driftsaftale om danskuddannelse med andre parter uden uddannelses- og ungdomsforvaltningens samtykke. … §
  43. driftsaftalen træder i kraft den
  44. januar 2004, samtidig med ikrafttrædelsen af lov nr. 375 af
  45. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. stk.
  46. driftsaftalen kan opsiges af begge parter med 12 måneders varsel.” københavns kommune og x underskrev henholdsvis den
  47. og den
  48. april 2004 et tillæg 1 for 2004 til driftsaftalen. tillægget indeholdt blandt andet følgende bestemmelser: - 9 - ”§
  49. i 2004 modtager x følgende modulsatser: … danskuddannelse 3: 8.037,12 kr. pr. modul afsluttende prøver 1.000,00 kr. pr. prøve stk.
  50. de i stk. 1 nævnte beløb er gældende for hele 2004, medmindre uddannelses- og ungdomsforvaltningen ændrer disse i henhold til driftsaftalens § 27 stk.
  51. … §
  52. xs aktivitetsmål i 2004 er: … danskuddannelse 3: 2.295 moduler afsluttende prøver 472 prøver stk.
  53. x og uddannelses- og ungdomsforvaltningen kan på foranledning af en af parterne i løbet af 2004, dog senest 1 november 2004, forhandle om forøgelse eller nedsættelse af årets aktivitetsmål. stk.
  54. xs tilskud for året reguleres efterfølgende iht. det nye aktivitetsmål. §
  55. til dækning af xs samtlige udgifter ved opnåelse af aktivitetsmålet bevilger uddannelses- og ungdomsforvaltningen a conto tilskud på 18.917.190,
  56. … stk.
  57. det samlede tilskud på kr. 18.924.690,40 udbetales i 4 lige store rater i hhv. primo januar, april, juli samt oktober
  58. … §
  59. anvendes det udbetalte tilskud ikke fuldt ud til aktiviteter i henhold til driftsaftalen, skal ikke forbrugte midler tilbagebetales til uddannelses- og ungdomsforvaltningen senest sammen med uddannelses- og ungdomsforvaltningen afregning for 2004.” modulsatsen på 8.037,12 kr. svarer til 122 timer á 65,88 kr. eller 128 timer á 62,79 kr. på dialogmøder den
  60. august og
  61. september 2004 mellem repræsentanter for københavns kommune og sprogcentrene i kommunen, herunder a, blev modulsatserne for 2004 og 2005 drøftet. forstanderen for københavns sprogcenter gjorde opmærksom på, at sprogcentrene på - 10 - grund af betalingen for kursister, der var konverteret fra undervisning efter den tidligere gældende lov, fik en indtægt, der var større end budgetteret. behandlingen af emnet på dialogmøderne mundede ud i, at der blev nedsat en økonomiarbejdsgruppe, der skulle drøfte økonomien i 2004 og
  62. uddannelses- og ungdomsudvalget tiltrådte på et møde den
  63. september 2004 forvaltningens indstilling om bemyndigelse til at indgå en ny aftale med danskuddannelsesudbyderne for undervisningen for hele
  64. af forvaltningens indstilling for mødet fremgår blandt andet: ”på baggrund af udbydernes indberetninger i de to første kvartaler og oplysninger fra udbyderne må forvaltningen konstatere, at de prognoser, der ligger til grund for driftsaftalerne, ikke holder. der tilbydes ikke mere undervisning end forudset, regnet i undervisningstimer, men antallet af henvisninger til moduler er langt højere end ventet. antallet af undervisningstimer pr. modul er derfor væsentligt lavere end forudsat i driftsaftalerne. og det er derfor nødvendigt at justere modulsatserne, så budgettet kan holdes. den væsentligste årsag til problemet er, at der i prognoserne ikke er taget højde for, at antallet af modulhenvisninger er kunstigt højt i 2004, fordi loven først trådte i kraft ved årsskiftet. kursister, der modtog danskundervisning ved årsskiftet, er blevet indplaceret på et modul i de nye danskuddannelser efter integrationsministeriets retningslinier. ministeriet har også fastlagt retningslinier for kommunernes betaling for de overførte kursister. udbyderne har som udgangspunkt krav på betaling for et helt modul (en modulsats), i nogle tilfælde dog kun for et halvt modul. en stor del af de overførte kursister ville ikke have udløst en modulsats i 2004, hvis ikke loven var trådt i kraft
  65. januar
  66. hvis loven var trådt i kraft for eksempel
  67. januar 2003, ville en del af de kursister, der var i undervisning hen over årsskiftet, have været i gang med et modul, som de var blevet henvist til i 2003, og disse moduler ville ikke være blevet medregnet i
  68. det skal understreges, at udbyderne ikke har iværksat mere undervisning end ventet, hvis man regner i undervisningstimer. antallet af tilbudte undervisningstimer i år ser ikke ud til at blive væsentligt højere end i
  69. det er alene antallet af modulhenvisninger, der er langt højere end forudsat i udbydernes og forvaltningens prognoser. det kan konstateres nu, at der skulle være lagt omtrent 50 % oveni de prognoser, der ligger til grund for de indgåede aftaler med udbyderne i københavn. - 11 - når afvigelsen er så stor, er det ikke tilstrækkeligt at nedsætte modulsatserne for resten af året, som forvaltningen har mulighed for ifølge de retningslinier, der blev vedtaget den
  70. december
  71. det anbefales derfor, at udvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå en ny aftale med udbyderne om betaling for undervisningen i hele
  72. problemet kan løses ved at nedsætte modulsatserne for hele
  73. da antallet af moduler er kunstigt højt i 2004, vil modulsatserne også blive kunstigt lave i år. satserne må derfor justeres opad igen fra årsskiftet på baggrund af prognoser for et ”normalt” år.” på endnu et dialogmøde den
  74. oktober 2004 mellem repræsentanter for københavns kommunes uddannelses- og ungdomsforvaltning og sprogcentrene i kommunen, denne gang med b som repræsentant for x, gav forvaltningen blandt andet følgende oplysninger om status for arbejdet i økonomiarbejdsgruppen: ”der var arbejdet med to modeller. i begge modeller fik sprogcentret som udgangspunkt tildelt de ressourcer, der var indgået kontrakt om, fordi alle sprogcentrene havde nået de aftalte mål. forskellen på modellen handlede således om, hvordan de ekstra ressourcer, der stammede fra undervisning ud over det aftalte, skulle fordeles. princippet i modellerne var følgende: 1) de ekstra ressourcer fordeles efter de enkelte sprogcentres meraktivitet. 2) de ekstra ressourcer fordeles som udgangspunkt efter meraktivitet, men der tages en række individuelle hensyn, der er beskrevet.” få dage senere udsendte københavns kommune et brev om de endelige resultater af økonomiarbejdsgruppens arbejde. det fremgår af brevet, at arbejdsgruppen alene betragtede model 2 som et acceptabelt forhandlingsudspil. i brevet er de økonomiske rammer for sprogcentrene efter begge modeller angivet. x ville i samlet tilskud for 2004 modtage 19.768.520 kr. efter model 1 og 20.724.200 kr. efter model
  75. de individuelle hensyn, som for x’ vedkommende indgår i model 2, er beskrevet som følger: ”meraktiviteten i 2004 kompenseres fuldt ud. derudover har x fået udmeldt yderligere midler som følge af sprogcentrets økonomiske dispositioner i
  76. x er ikke kompenseret fuldt ud i forhold til sprogcentrets ønsker.” i brevet er afslutningsvis blandt andet anført: - 12 - ”såfremt der er kommentarer til arbejdsgruppens ovenstående forhandlingsudspil, bedes disse indsendt til forvaltningen snarest muligt.” den
  77. november 2004 meddelte københavns kommune, at forhandlingsudspillet var blevet accepteret af alle sprogcentrene. københavns kommune og x underskrev henholdsvis den
  78. december 2004 og den
  79. januar 2005 et revideret tillæg 1 for 2004, hvor modulsatsen var sat ned fra 8.037,12 kr. til 6.820 kr., og aktivitetsmålet var sat op fra 2.295 til 2.973 danskuddannelse 3-moduler. antallet af afsluttende prøver var nedsat fra 472 til 198, mens satsen for prøverne var uændret. det samlede tilskud var forhøjet til 20.481.360 kr. den
  80. marts 2005 anmodede a københavns kommune om en modultakst for x i 2005 på mindst 60 % af den oprindelige vejledende modultakst eller tilladelse til at afregne de udenbys kursister direkte med de pågældende kommuner. som begrundelse herfor anførte a blandt andet, at x som et resultat af kommunens ønske om ens timepriser for de forskellige sprogcentre i de senere år havde balanceret på randen af konkurs, selv om x af amternes og kommunernes forskningsinstitut var blevet vurderet som det mest effektive af landets 51 sprogcentre, og selv om københavns kommune i 2004 havde inkasseret 7 mio. kr. netto på grund af x’ undervisning af udenbys kursister, som omegnskommunerne betalte fuld modultakst for til københavns kommune, der kun lod mindre end det halve beløb gå videre til x ved brev af
  81. april 2005 om modulsatserne i 2005 meddelte københavns kommune sprogcentrene, at forvaltningen havde gennemgået sprogcentrenes seneste indberetninger om forventet aktivitet for 2005 og var kommet frem til følgende modulsatser: sprogcenter du 1 du 2 du 3 sprogcentret kigkurren 33.250,27 19.949,95 17.733,41 studieskolen 8.060,64 x 8.060,64 aof sprogcenter københavn 33.250,27 19.949,95 8.060,64 sprogcenter ia 33.250,27 19.949,95 17.733,41 københavns sprogcenter 33.250,27 19.949,95 17.733,41 - 13 - brevet indeholdt blandt andet følgende kommentar til modulsatserne: ”som udmeldt på økonomigruppemøderne har det været forvaltningens intention at udmelde ens modulsatser til sprogcentrene. udgangspunktet er de på finansloven fastsatte vejledende modulsatser for hver af de tre danskuddannelser. den samlede ramme til undervisningen gør dog, at det er muligt at hæve de vejledende satser til de ovenfor anførte – de særlige modulsatser på danskuddannelse 3 dog undtaget.” på baggrund af en invitation fra københavns kommune til et møde om x’ økonomi, herunder årsagerne til, at x’ undervisning var dyrere end studieskolens, anførte a den
  82. maj 2005 blandt andet: ”udover de generelle ting, jeg nævnte i mit brev til c omkring, hvorfor et koncentreret kursus nødvendigvis har større udgifter per time end et mindre koncentreret kursus (lidt polemisk sagt er det ikke så dyrt at hælde mere vand i suppen), kan jeg specielt i forhold til studieskolen nævne følgende: • vi har mindst dobbelt så mange trinskift i forhold til antal undervisningstimer. det kræver evalueringer (lærertimer) og administration. • vi har udviklingsarbejder i gang på mange forskellige fronter, herunder en jobdatabase for x-kursister, i tråd med regeringens ønske om større inddragelse af sprogcentrene i jobsøgning (i øvrigt noget, som udløser pengepræmier til kommunen). • vi har hver tredje uge ca. 150 kursister til modultests, som er stærkt ressourcekrævende både i lærertimer og i administration. dette har studieskolen slet ikke i samme omfang. • studieskolens modultests er normalt lagt ind i undervisningen og koster dermed ikke ekstra. vi har valgt kun i ringe omfang at bruge kursisternes kostbare undervisningstid til dette formål. • muligvis er studieskolens forbrug af undervisningsmaterialer lavere end vores. vores kursister får en bog på 100 sider hver tredje uge, plus de romaner, der skal læses til modulprøverne, plus en masse løse fotokopier. • studieskolen har antagelig en anden og mindre udgiftskrævende personalepolitik. • studieskolens danskafdeling har i praksis delvis fælles drift (reception, administration, lokaler) med studieskolens øvrige sprog. heri ligger der utvivlsomt store besparelser, som vi ikke har mulighed for. • vi oplærer nye lærere i vores undervisningssystem og -teknikker med et fuldtidskursus på 6 uger. alene i 2004 har vi ansat 7 nye lærere (udgift til oplæring kr. 270.000) i år foreløbig
  83. - 14 - • studieskolen har mange timelærere – i 2004 vist nok
  84. vi har 1 timelærer. en timelærer koster typisk 225 kr. mindre per time end en fuldtidsansat. • studieskolen har størstedelen af deres undervisning om aftenen. hertil bruges i vidt omfang universitets lokaler, hvilket må betyde forholdsvis lavere udgifter til husleje, vedligeholdelse og rengøring. • vi har en tredjedel (i 2005 foreløbig 35%) af vores kursister fra omegnskommunerne – dem, hvorom slaget står. disse kursister er administrativt meget ressourcekrævende i samarbejdet med omegnskommunernes personale om at få henvisningerne i hus. studieskolen har slet ikke udenbys kursister i samme omfang.” på mødet, der blev afholdt den
  85. maj 2005, blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for x og forvaltningen, der skulle se på omkostningsstrukturen hos x og sammenholde den med studieskolen. arbejdsgruppen udarbejdede nogle sammenligninger af de to sprogcentres udgifter. heraf fremgår blandt andet, at sprogcentrenes totale udgifter udgjorde 536,57 kr. pr. lærertime for studieskolen og 702,13 kr. pr. lærertime for x udgiften til løn til lærere og vejledere pr. årsværk var 374.291,46 kr. for studieskolen og 437.406,57 kr. for x, mens udgiften til løn i alt pr. årsværk var 401.648,16 kr. for studieskolen og 478.813,63 kr. for x, og lokaleudgifter pr. årsværk var 87.155,86 kr. for studieskolen og 64.080,92 kr. for x x’ årsrapport for 2004, som forelå i slutningen af maj 2005, udviste blandt andet et negativt årsresultat på 279.727 kr. og en negativ egenkapital på 273.357 kr. året før

(2003)var årsresultatet 64.339 kr. og egenkapitalen 6.370 kr. københavns kommune og x underskrev henholdsvis den
  1. og den
  2. juli 2005 et tillæg 1 for 2005 vedrørende perioden
  3. januar –
  4. juni
  5. efter tillægget var x’ modulsats i den pågældende periode 8.060,64 kr., betalingen for afsluttende prøver var 1.050 kr., og aktivitetsmålet var 1.400 danskuddannelse 3-moduler samt 108 afsluttende prøver. det samlede tilskud var fastsat til 11.402.046 kr., hvoraf 11.400.000 kr. allerede var udbetalt a conto, mens det resterende tilskud forfaldt ved underskrift af tillægget. såfremt x ikke opnåede aktivitetsmålet, skulle det for meget udbetalte tilskud betales tilbage. den
  6. november 2005 afgav københavns kommune et svar til integrationsministeriet om kommunens praksis for opkrævning af betaling for udenbys kursister. heraf fremgår blandt andet: - 15 - ”spm: hvad ville ulemperne være ved at opkræve en modulbetaling fra andre kommuner, der svarer til den modulsats, som københavns kommune betaler udbyderen – plus et administrationsgebyr ? sv: … hvis københavns kommune opgiver den nuværende praksis med at opkræve de vejledende satser og fordele ressourcerne efter behov – og i stedet vælger at opkræve en modulbetaling fra andre kommuner, der svarer til den modulsats, som københavns kommune betaler udbyderen (plus et administrationsgebyr), så ville det få følgende konsekvenser, som kommunen ikke mener er hensigtsmæssige: 1) det vil begrænse selvforsørgendes mulighed for at vælge en udbyder i københavn. hvis københavns kommune som foreslået opkræver en modulbetaling fra andre kommuner, der svarer til den modulsats, som københavns kommune betaler udbyderen (plus et administrationsgebyr), så vil modulbetalingen, som andre kommuner skal betale, ligge over de vejledende satser i alle de tilfælde, hvor det ikke drejer sig om en person, der tilhører målgruppen for danskuddannelse 3 på x, studieskolen og aof sprogcentret købehavn. bopælskommunen har efter loven mulighed for at sige nej til at henvise, når betalingen overstiger den vejledende sats, og bopælskommunen vil have en interesse i at sige nej, fordi det er billigere at henvise kursisten til en kommune, hvor der afregnes med den vejledende sats. derfor er det en sandsynlig konsekvens, at kun de mest ressourcestærke elever ville få mulighed for at vælge en udbyder i københavn. 2) det vil betyde ulige betalingsvilkår for kommunerne. hvis københavns kommune ikke må opkræve den vejledende sats for undervisning til ressourcestærke kursister fra andre kommuner, mens andre kommuner uden videre kan opkræve den vejledende sats for samme type kursister, så bliver københavns kommune tvunget til at sælge undervisning til lavere priser end omegnskommunerne, der kun har en udbyder. som beskrevet med eksemplet ishøj, så vil en kommune med en udbyder altid kunne opkræve en betaling fra købehavns kommune svarende til den vejledende sats, selvom det drejer sig om ressourcestærke kursister. hvis ikke københavns kommune har samme mulighed, så er det vil det være en ulempe at have flere udbydere, hvis der blandt dem er private udbydere.” ved brev af
  7. december 2005 til louise frevert, dansk folkeparti, oplyste københavns kommune blandt andet følgende: ”forvaltningen opgør ikke nettoudgifterne på institutionsniveau. forvaltningens udgifter på området omfatter både betaling til institutioner i københavn og til - 16 - andre kommuner. forvaltningens indtægter stammer fra flere kilder og hjemtages samlet, dvs. ikke for den enkelte institution. … skema 1 på næste side viser uddannelses- og ungdomsforvaltningens indtægter og udgifter vedrørende danskuddannelsesområdet i 2004 og
  8. udgiften til det enkelte sprogcenter er det samlede beløb, sprogcentret får fra forvaltningen. skema 2 viser for hvert sprogcenter, den undervisningsaktivitet, som forvaltningen betaler for i 2005: antallet af moduler på de tre danskuddannelser (du1-3), antallet af prøver og antallet af timer til særlig tilrettelagt undervisning. tal for 2004 er regnskabstal. tal for 2005 er foreløbige og vil afhænge af den faktiske aktivitet. … skema 1 2004 2005 indtægter … mellemkommunale refusioner 21,3 32,0 … udgifter … mellemkommunale 1,9 7,9 refusioner … … … … skema 2 … du 3 … … moduler … sprogcentret kigkurren … 283 … studieskolen … 3.146 … x … 2.616 … aof sprogcenter kbh. … 931 … sprogcenter ia … 407 … københavns sprogcenter … 312 … i alt … 7.695 … ” efter drøftelser med x ultimo 2005 om x’ behov for underskudsdækning indstillede forvaltningen til uddannelses- og ungdomsudvalget, at x fik udbetalt et ekstraordinært acontotilskud på op til 1,7 mio. kr. i december 2005 med vilkår om tilbagebetaling over en 5- - 17 - årig periode. af dagsordenen for mødet fremgår blandt andet: ”sprogcenteret x søger om at få dækket et underskud på driften i
  9. sprogcentret forventer, at underskuddet vil blive på 2.642.322 kr. … x’s revisor begrunder i den vedlagte ansøgning, hvorfor sprogcentret forventer et underskud på 2.642.322 kr.: 1) x kom ind i 2005 med et underskud på 397.727 kr. baggrund for dette er, at modulsatserne i 2004 blev genforhandlet med tilbagevirkende kraft. det medførte, at x i 2004 fik nedsat betalingen med 2.900.000 kr. 2) x havde et underskud på driften i de første tre kvartaler af 2005 på 886.610 kr. det skyldes en efter x’s opfattelse for lav betaling pr. modul. 3) x forventer et underskud i fjerde kvartal på 1.362.322 kr. det skyldes lavere aktivitet (færre moduler) end ventet, fordi udlejer renoverer bygningen til stor forstyrrelse for undervisningen. sprogcentret har planlagt med ekstra høj aktivitet i denne periode og har ansat ekstra lærere. … på trods af ens betaling og tilsvarende opgaver har studieskolen overskud og betaler tilskud tilbage til kommunen, mens x tilsyneladende har voksende underskud. forstanderen for x har over for forvaltningen peget på en lang række mulige forklaringer på, hvorfor omkostningsniveauet på x er højere end på studieskolen. forvaltningen har derfor sammenlignet de to sprogcentres omkostningsstruktur og på flere møder drøftet resultatet med x’ forstander og revisor. forvaltningens undersøgelse har været hæmmet af, at det har været vanskeligt at få fuldstændige oplysninger om x’ økonomi. … ud fra data i det fælles administrative system og ud fra det materiale og de oplysninger, forvaltningen har fået fra sprogcentrene, kan det dog konstateres, at omkostningerne pr. kursustime generelt er noget højere på x end på studieskolen. det ser ud som om, at x har en mindre effektiv ressourcestyring end studieskolen.” indstillingen blev afvist på et udvalgsmøde den
  10. december
  11. - 18 - ultimo december 2005 underskrev københavns kommune og x tillæg 2 for 2005 nu vedrørende perioden
  12. januar –
  13. december 2005 med en uændret modulsats på 8.060,64 kr. og en uændret sats på 1.050 kr. pr. afsluttende prøve, et aktivitetsmål på 2.702 danskuddannelse 3-moduler og 195 afsluttende prøver og et samlet tilskud på 21.992.099,28 kr. ligeledes ultimo december 2005 underskrev parterne tillæg 1 for hele 2006 med en modulsats på 8.060,64 kr., en sats på 1.071 kr. pr. afsluttende prøve, et aktivitetsmål på 2.616 danskuddannelse 3-moduler og 180 afsluttende prøver og et samlet tilskud på 21.286.914,24 kr. tillæg 2 for 2005 indeholder ingen bestemmelse om, hvorledes tilskuddet udbetales. tillæg 1 for 2006 indeholder bestemmelse om, at ”tilskuddet udbetales i 4 lige store rater hhv. primo januar, april, juli og oktober 2006”. begge tillæg indeholder i § 4, stk. 4, følgende vilkår: ”såfremt x ikke opnår aktivitetsmålet, tilbagebetales det for meget udbetalte tilskud. tilbagebetalingen sker for alle moduler og tilbagebetales med de i § 1 nævnte modulsatser.” tillæg 1 for 2006 blev fremsendt til x til underskrift ved brev af
  14. december
  15. det fremgår af et skema udarbejdet af københavns kommune om årene 2003 - 2005, at x i 2003 havde 273.984,90 betalingsudløsende timer og modtog en samlet betaling på 17.974.866,20 svarende til en timebetaling på 65,61 kr. i 2004 havde x 309.149 slu-timer og modtog en samlet betaling på 20.473.860 kr. svarende til en timebetaling på 66,23 kr. i 2005 havde x 308.682,72 slu-timer og modtog en samlet betaling på 21.779.849,28 kr. svarende til en timebetaling på 70,56 kr. den
  16. januar 2006 blev der afholdt et møde mellem x og kommunen (fra den
  17. januar 2006 beskæftigelses- og integrationsforvaltningen). som opfølgning herpå anførte a i brev af
  18. januar 2006 blandt andet: ”på mødet opregnede jeg forskellige måder, vi kunne komme igennem krisen på. de var imidlertid alle af en karakter, der ville medføre væsentlig nedsættelse af kvaliteten. i stedet besluttede vi umiddelbart efter mødet, at vi vil ”arbejde” os ud af krisen og at handle hurtigt – dog under forudsætning af forvaltningens godkendelse. kort - 19 - fortalt vil vi udvide vores kapacitet, sætte gnsn. én kursist mere i klasserne samt afskaffe overarbejde. med den voksende kursisttilgang – sekretærerne siger, at det strømmer ind – ser denne løsning absolut realistisk ud. vi står umiddelbart over for at underskrive kontrakt på endnu en etage i forhuset, nørrebrogade 32, og vi ansatte i torsdags 2 nye lærere (prøvetid 3 måneder med start mandag den 16.1.). dermed er det realistisk at bede om en forhøjelse på vores aktivitetsmål fra de 2.700 moduler, som vi i sin tid meldte ind til c, til 3.050 moduler. samtidig vil vi bede om at få á-contobeløbene for 2006 udbetalt halvårligt i stedet for kvartalsvis, idet vi ellers vil løbe tør for penge inden udgangen af februar.” beskæftigelses- og integrationsforvaltningen indstillede herefter til beskæftigelses- og integrationsudvalget, at x’ ansøgning blev imødekommet under forudsætning af, at der iværksattes en genopretningsplan for x, hvilket udvalget godkendte på et møde den
  19. februar 2006: af forvaltningens sagsbeskrivelse fremgår blandt andet: ”en eventuel lukning af x vil af mange blive oplevet som et tab. x har en særlig undervisningsform og er populær. af samme grund er det sandsynligt, at ikke alle de kursister, der nu går på x, vil ønske et tilbud på et andet sprogcenter.” … hvis x ikke er i stand til at afslutte undervisningsmoduler, som kommunen allerede har betalt for, og heller ikke er i stand til at tilbagebetale tilskud for moduler, der ikke er afsluttet, så kan det i sig selv give kommunen ekstraomkostninger på op mod 3 mio. kr. til undervisning på andre sprogcentre. … herudover kan der komme et tilbagebetalingskrav fra andre kommuner, hvis borgere bliver ramt af x’s lukning og derfor ikke bliver færdigundervist på det modul, kursisterne er henvist til. det er sandsynligt, at en lukning af x også vil betyde, at færre udenbys kursister søger til københavn fremover, og det vil give kommunen færre indtægter … forestiller man sig, at alle københavnere, der går på eller ville have valgt x, i stedet søger til andre sprogcentre i kommunen, mens udenbys kursister bliver væk, så kan tabet ved selve lukningen af x og indtægtstabet som følge af færre udenbys kursister til sammen blive omkring 8 mio. kr. i 2006.” - 20 - den
  20. februar 2006 afgav integrationsministeriet en vejledende udtalelse til københavns kommune om lovligheden af kommunens administration af danskuddannelseslovgivningen. af udtalelsen fremgår blandt andet: ”ad
  21. lovligheden af københavns kommunes praksis vedrørende fastsættelse af størrelsen af modultakster for danskuddannelse. i den foreliggende sag har københavns kommune beregnet modultaksterne på grundlag af dels udbydernes egne prognoser for det gennemsnitlige timeforbrug pr. modul på henholdsvis danskuddannelse 1, 2 og 3, dels de vejledende satser på finansloven. integrationsministeriet skal hertil anføre, at det fremgår af § 13, stk. 2 og 3, i danskuddannelsesloven, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul, og at der fastsættes vejledende takster pr. modul på de årlige finanslove. de på finansloven fastsatte modultakster er vejledende, og kommunalbestyrelsen kan – afhængig af udgiftsniveauet – således træffe aftale med en udbyder om, at der betales mindre eller mere for modulet end den vejledende takst. der er ikke i loven fastsat nærmere regler om grundlaget for kommunalbestyrelsens beregning af modultakster. det må således bero på den enkelte kommunalbestyrelses egen vurdering, i hvilket omfang beregning af modulsatserne beror på det forventede timeforbrug hos den enkelte sprogskole. det understreges dog, at den endelige fastsættelse af modultakstens størrelse beror på en aftale mellem den enkelte kommunalbestyrelse og det pågældende sprogcenter. integrationsministeriet har på den baggrund ikke grundlag for at antage, at københavns kommune har handlet i strid med danskuddannelsesloven i forbindelse med beregning af modultakster for
  22. ad
  23. lovligheden af københavns kommunes beslutning om at indgå en ny aftale med danskuddannelsesudbyderne om betaling for undervisningen i hele
  24. i den foreliggende sag har københavns kommune og x den
  25. januar 2005 indgået en aftale, ”revideret tillæg 1 for 2004 til driftsaftale om danskuddannelse mellem uddannelses- og ungdomsforvaltningen og x”, der omfatter kommunens betaling for såvel allerede gennemførte moduler som et antal yderligere moduler i
  26. integrationsministeriet skal anføre, at bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 13 indeholder nærmere regler om afregningen mellem kommunalbestyrelse og udbyder. det følger således af bestemmelsen i § 13, stk. 3, at modultaksten kun - 21 - kan udbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. det finansieringssystem, der er fastsat i danskuddannelseslovens § 13, hviler på et princip om resultatstyring af udbydere af danskuddannelse via vejledende, progressionsafhængige modultakster, som afregnes med udbyderne pr. gennemført modul. finansieringssystemet har til formål at give udbyderne incitamenter til at fastholde udlændingen i undervisningen og sikre progressionen i forløbet. efter integrationsministeriets opfattelse kan en kommunalbestyrelse ikke, hvis det viser sig, at det faktiske antal undervisningstimer er lavere end forventet, nedsætte modultaksten med tilbagevirkende kraft. en sådan fremgangsmåde er efter integrationsministeriets opfattelse ikke i overensstemmelse med danskuddannelseslovens taxameterprincip og ville fratage en udbyder incitamentet til at medvirke til at få kursisterne hurtigt gennem danskundervisningsforløbet. særligt for så vidt angår det af københavns kommune anførte om vanskeligheder ved indplacering i forbindelse med danskuddannelseslovens ikrafttræden i 2004 af kursister, der var i gang med et danskuddannelsesforløb, skal ministeriet anføre, at ministeriet er opmærksom på, at indplaceringen i 2004 af kursister under uddannelse var behæftet med vis usikkerhed. det er dog ministeriets opfattelse, at dette forhold ikke kan begrunde, at den aftalte modultakst efterfølgende nedsættes for moduler, som er gennemført. det bemærkes, at en kommunalbestyrelse og en udbyder ikke har adgang til at træffe aftale om supplerende betaling for et modul, hvor kommunalbestyrelsen allerede har betalt modultaksten, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. herved § 13, stk. 3, i danskuddannelsesloven, og § 14, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1014 af
  27. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ad
  28. lovligheden af københavns kommunes praksis vedrørende opkrævning af gebyr for udenbys kursister. det følger af § 6, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlænge m.fl., at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, såfremt udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst. det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det med bestemmelsen sikres, at bopælskommunen højst kommer til at betale den vejledende modultakst for den pågældende danskuddannelse. - 22 - loven indeholder herudover ikke nærmere regler om opkrævning af betaling for udenbys kursister eller regler i øvrigt, der omhandler refusion af mellemkommunale udgifter. det er ministeriets opfattelse, at betaling for danskuddannelse fra en udenbys kursists hjemkommune skal afspejle de udgifter, der er forbundet med undervisningen hos den pågældende udbyder. bestemmelsen i § 6, stk. 2, henviser således til udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder, og det er ministeriets opfattelse, at bestemmelsen har til formål at sikre, at det er modultaksterne hos udbyderen, der er bestemmende for betalingen for en udenbys kursist. det er dog samtidig ministeriets opfattelse, at bestemmelsens præcise anvendelse kan give anledning til en vis tvivl, og ministeriet finder derfor ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at udtale, at københavns kommunes praksis er i strid med danskuddannelsesloven. ministeriet vil snarest præcisere bestemmelsens anvendelse.
  29. lovligheden af den i aftalen med x fastsatte regel om tilbagebetaling af et overskud og om maksimal hensættelse. integrationsministeriet har – i tilknytning til ministeriets stillingtagen til aftalen mellem københavns kommune og x om nedsættelse af modultaksterne for 2004 – fundet anledning til nærmere at overveje bestemmelserne i § 8, stk. 1, i tillægsaftalen mellem københavns kommune og x for 2005, hvorefter de ikke forbrugte midler skal tilbagebetales til kommunen senest
  30. juli 2006, og i § 8, stk. 2, hvorefter x dog altid kan have hensat op til 9 pct. af det pågældende års tilskud til ikke nærmere specificerede formål. danskuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt en udbyder kan oparbejde et overskud, eller hvordan et eventuelt overskud kan anvendes. der kan dog i vedtægterne for den pågældende uddannelsesinstitution være fastsat sådanne regler. det er ministeriets opfattelse, at det må antages, at danskuddannelsesloven ikke er til hinder for, at en udbyder har et overskud ved sin danskuddannelsesvirksomhed. danskuddannelsesloven har således til formål at styrke resultatstyringen af udbydere af danskuddannelse via vejledende, progressionsafhængige modultakster, som afregnes med udbyderne pr. gennemført modul. efter integrationsministeriets opfattelse kan en kommune derfor ikke, hvis det viser sig, at en udbyder i et år har haft et overskud, kræve overskuddet eller en del af det tilbage. dette vil i praksis indebære, at modultaksten nedsættes med tilbagevirkende kraft. noget andet er, at en kommunalbestyrelse og en udbyder i forbindelse med indgåelse af en ny aftale om varetagelse af danskuddannelsesopgaver i det følgende år kan fastsætte størrelsen af modulsatserne således, at der tages hensyn til, at udbyderen tidligere har oparbejdet et overskud. - 23 -
  31. lovligheden af, at betaling for gennemførte moduler falder i rater. det fremgår af aftalen ”tillæg 1 for 2004 til driftsaftale om danskuddannelse mellem uddannelses- og ungdomsforvaltningen og x af
  32. april 2004 mellem københavns kommune og x bl.a., at det samlede tilskud udbetales i fire lige store rater i henholdsvis primo januar, april, juli samt oktober
  33. af aftalen ”tillæg 1 for 2005 til driftsaftale om danskuddannelse mellem uddannelses- og ungdomsforvaltningen og x” af
  34. juli 2005 mellem kommunen og x fremgår, at x allerede har modtaget et a conto tilskud på 11,4 mio. kr., og at det resterende tilskud på ca. 2,0 mio. kr. forfalder ved underskrift af tillægsaftalen. integrationsministeriet skal i den anledning anføre, at der i forarbejderne til bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 13, der regulerer afregningen mellem kommunalbestyrelse og udbyder, bl.a. er anført følgende: ”taksten kan normalt kun betales til udbyderen én gang pr. modul pr. kursist. optagelse på et nyt modul forudsætter, at målene for det forrige modul er nået, jf. § 3, stk. 6, og modultaksten betales alene ved oprykning til næste modul i rækken. baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at give kommunen og udbyderen incitamenter til at fastholde udlændingen i undervisningen og sikre progressionen i forløbet.” i § 14, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1014 af
  35. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er der fastsat supplerende regler om afregning mellem kommunalbestyrelse og udbyder. af bestemmelsen fremgår følgende: ”stk.
  36. for kursister, der har afsluttet danskundervisningen på ét modul, erlægger den henvisende myndighed betaling for det næste modul i forbindelse med, at udbyder på baggrund af testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at målene for det gennemførte modul er nået, jf. § 8, stk. 2, og kursisten er blevet henvist til danskuddannelse på det følgende modul.” dette indebærer, at betaling for et modul skal erlægges i forbindelse med, at kursisten på baggrund af testning af kursistens dansksproglige niveau rykker op fra ét modul til det næste. det er således ikke i overensstemmelse med danskuddannelsesloven, at en kommunes betaling for danskuddannelse hos et privat sprogcenter falder i rater, der udbetales uafhængigt af kursisternes faktiske progression i uddannelsesforløbet.” i et udateret dokument angiveligt udarbejdet af københavns kommune i februar 2006 benævnt ”regneark til x” indgår et skema med overskriften ”opgørelse af løbende likviditetsbehov”. skemaet omfatter en post benævnt ”tilskud fra buf”, som optræder i 12 - 24 - kolonner med 12 forskellige beløb, heraf som det højeste 5.321.729 kr. i første kolonne og som det laveste 853.479 kr. i
  37. kolonne, i alt 25.078.568 kr. under skemaet er blandt andet følgende anført: ”vi kan aconto udbetale alle modul 1’ere jf. integrationsministeriets nyhedsbrev/notat. … jf. aftalen har vi udbetalt tilskud til x i januar ud fra en sats på 8.060,64 kr. pr. modul. hænger vi modul 1’ere op på disse er vi derfor bundet af denne betaling for disse moduler. udbetalt tilskud i januar 5.321.179 med en sats på 8.060,64 svarer til i alt 660,21 moduler – hvilket kan argumenteres for at være modul 1 – forudbetaling. vi kan derfor opstille følgende scenario: fordeling af moduler i 2005 345 161 232 132 … 2.557 fordeling i % 13,5% 6,3% 9,1% 5,2% … 100.0% aktivitet i 2006 – modul 1’ere 660 … 1.050 øvrig aktivitet 270 126 181 103 … 2.000 modulsats – modul 1’ere de første 660 stk. 8.060,64 … 3.050 modulsats – øvrige 8.266,46 … udbetales modul 1’ere 5.321.72 … 8.545.648 udbetales – øvrige (januar dog i februar) 0 3.271.669 1.500.054 853.479 … 16.532.920 udbetales i alt 5.321.729 … 25.078.568 … 238 prøver á 1.071 254.898 samlet tilskud i 2006 25.333.466” det fremgår endvidere af dokumentet, at den gennemsnitlige modultakst for x i henhold til den i dokumentet indeholdte betalingsplan var 8.221,92 kr. da x i slutningen af maj 2006 afgav årsrapport for 2005, blev betalingsplanen omtalt i ledelsesberetningen, som blandt andet har følgende indhold: - 25 - ”selskabet forventer i regnskabsåret 20051 en positiv udvikling med et positivt resultat. kapitalen forventes retableret pr.
  38. december
  39. med københavns kommune er der aftalt en betalingsplan som sikrer selskabets likviditet i
  40. sammen med de foretagne besparelser vil betalingsplanen genoprette selskabets økonomi.” årsrapporten udviste et negativt årsresultat på 2.037.892 kr. og en negativ egenkapital på 2.311.249 kr. det fremgår endvidere af årsrapporten, at x’ personaleomkostninger var steget fra 17.781.180 kr. i 2004 til 21.136.716 kr. i 2005, mens der begge år gennemsnitligt var 50 fuldtidsansatte. ved mail af
  41. marts 2006 til medlemmerne af københavns kommunes beskæftigelses- og integrationsudvalg anmodede x om adgang til at ”fakturere undervisning af udenbys kursister direkte til kunden, dvs. omegnskommunerne … til en pris, som afspejler vores faktiske udgifter, hhv. den service, vi gerne vil yde.” af integrationsministerens svar af
  42. maj 2006 på spørgsmål nr. s 4407 fra folketingsmedlem louise frevert fremgår følgende: ”spørgsmål: ”vil ministeren oplyse, om et sprogcenter har lov til at fakturere direkte til en omegnskommune, når sprogcentret har undervist en borger fra den pågældende kommune?” svar: det fremgår af danskuddannelseslovens § 6, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, såfremt udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst. bopælskommunen kan i den situation indgå aftale med den pågældende udbyder om, at denne skal sørge for danskuddannelse. hvis bopælskommunen har indgået en sådan aftale, medfører det, at bopælskommunen aftaler størrelsen af modultaksten direkte med udbyderen. aftalen medfører endvidere, at bopælskommunen har ansvaret for, at undervisningen gennemføres efter reglerne i danskuddannelsesloven. 1 rettelig 2006, jf. forklaringen fra revisor jan bjørn laursen 2 se note 1 - 26 - det mest almindelige er dog, at bopælskommunen ikke indgår en sådan aftale med den pågældende udbyder. i den situation sker henvisningen og betalingen gennem den kommunalbestyrelse, der har indgået aftalen med udbyderen. det er ministeriets opfattelse, at størrelsen af den modultakst, som aftalekommunen opkræver af bopælskommunen, skal afspejle udgifterne til undervisningen hos den pågældende udbyder. dette vil blive præciseret ved en kommende ændring af bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der forventes at træde i kraft den
  43. juli 2006.” ved mail af
  44. maj 2006 til borgmester jacob hougaard anførte a blandt andet: ”min henvendelse af 16.
  45. 2006 om direkte fakturering for vores udenbys kursister har ikke haft nogen let gang på jorden igennem de seneste udvalgsmøder. først kom punktet ikke med på dagsordenen, så blev det udsat, og siden har man villet afvente integrationsministeriets afgørelse. en sådan afgørelse foreligger nu, … ifølge ministeriet kan x altså vælge at afregne direkte med omegnskommunerne, herunder aftale størrelsen af betalingen. i princippet behøver jeg således ikke at ulejlige udvalget yderligere i denne sag, men vil alligevel for en god ordens skyld høre dig, om kommunen har nogen kommentarer. i modsat fald vil vi snarest tage kontakt til de pågældende omegnskommuner. en direkte fakturering vil naturligvis indebære en tilsvarende nedregulering af den del (det antal modulbetalinger) af skolens tilskud fra københavns kommune, som omfatter udenbys kursister.” den
  46. juni 2006 svarede jacob hougaard, at han havde bedt forvaltningen om at se på as spørgsmål, og at forvaltningen herefter ville vende tilbage med et svar på henvendelsen. i et brev af
  47. juni 2006 til frederiksberg kommune skrev a blandt andet: ”x har længe ønsket en aftale om direkte fakturering til jeres kommune, og det har integrationsministeriet nu i skriftlige udtalelser af hhv. 4 februar og
  48. maj 2006 endelig givet grønt lys for. vi har derfor nu fremsendt fakturaer på undervisning af jeres kursister på x (
  49. og
  50. kvt. 2006) som aftalt ved tidl. telefonisk henvendelse fra vores sekretær ifm. forespørgsel om ean-nummer hidtil har jeres betaling for udenbys kursister på x som bekendt passeret igennem københavns kommune, som igennem hele 2004 og 2005 har indkasseret over halvdelen af betalingen (de vejledende modultakster), før resten gik videre til os. de overskydende 9-10.000 kr. per modul har københavns kommune efter eget udsagn brugt til at finansiere danskundervisningen af kommunens egne borgere. - 27 - denne praksis har for x resulteret i et større millionunderskud, afskedigelser samt væsentlige forringelser af lærernes arbejdsforhold og undervisningens kvalitet. dette har omegnskommunerne naturligvis ikke haft indflydelse på endsige kunnet være tjent med, når de har betalt fuld pris. ved den direkte fakturering får skolen heldigvis nu mulighed for at holde det kvalitetsniveau i undervisningen og det serviceniveau over for kommunerne, som begge parter ønsker, således at vi igen kan blive i stand til at bringe kursisterne hurtigst og bedst muligt igennem danskuddannelsen – med henblik på integration og beskæftigelse. hvis vi ikke hører fra jer, vil vi tillade os at betragte denne direkte forbindelse mellem kommunen og x sprogcenter som fast.” københavns kommune meddelte ved brev af
  51. juni 2006 a, at x i henhold til aftalen med københavns kommune ikke havde ret til at indgå aftale med andre kommuner om direkte betaling, og at x skulle betale eventuelle beløb modtaget fra andre kommuner tilbage til disse. den
  52. juli 2006 meddelte københavns kommune pr. mail forstanderne for de private sprogcentre i kommunen, at kommunen under hensyn til integrationsministeriets vejledende udtalelse af
  53. februar 2006 om, at udbetaling af tilskud til private udbydere ikke måtte ske a conto men skulle foregå på baggrund af den faktiske progression, havde udarbejdet en ny model for afregning, som ville blive iværksat med virkning fra august
  54. modellen ville dog i første omgang ikke blive iværksat i forhold til x som følge af sprogcentrets økonomiske situation. den
  55. juli 2006 sendte københavns kommune et brev til cirka 60 andre kommuner i anledning af, at integrationsministeriet ved bekendtgørelse nr. 737 af
  56. juni 2006 havde fastsat nye regler for mellemkommunal refusion vedrørende udenbys kursister. af brevet fremgår blandt andet følgende: ”efter københavns kommunes opfattelse, vil det være klart uhensigtsmæssigt, at et større antal kommuner hver for sig skal være driftsansvarlige myndigheder og uafhængigt af hinanden føre de fornødne tilsyn med udbyderne i københavn. københavns kommune foreslår derfor, at københavns kommune fortsat alene varetager driftsansvaret for udbyderne i københavn … dette indebærer, at faktureringen for undervisningen fortsat skal ske via københavns kommune.” det fremgår af sagen, at eksempelvis værløse kommune og søllerød kommune tilsluttede sig københavns kommunes forslag. - 28 - den
  57. november 2006 sendte a en mail til samtlige kommuner, hvorved han fastholdt de af x udsendte fakturaer for undervisning påbegyndt før den
  58. september 2006 og anførte, at de fakturaer, som københavns kommune havde udstedt for perioden
  59. januar –
  60. august 2006 efter x’ opfattelse ikke var berettigede. ved brev af
  61. november 2006 til københavns kommune afgav x’ revisor, j, en såkaldt økonomiopfølgning for perioden
  62. januar –
  63. september
  64. det fremgår heraf blandt andet, at resultatet før skat i den pågældende periode var 2.898.000 kr. under det budgetterede, og at genopretning af økonomien og retablering af egenkapitalen krævede en ekstraordinær indtægt på mindst 2.943.106 kr. i 2006 svarende til en forhøjelse af modultaksten i 2006 fra 8.305 kr. til 9.362 kr. i brevet anførtes endvidere, at det var nødvendigt, at der blev undervist 762 moduler i
  65. kvartal 2006 for at kunne opfylde budgettet for dette kartal. det fremgår af kontoudskrift af
  66. december 2006 fra x’ erhvervskonto i danske bank, at x den
  67. oktober 2006 havde indsat 2.090.999 kr. med angivelse af københavns kommune. den
  68. januar 2007 blev der afholdt et møde mellem københavns kommune og x det fremgår af kommunens referat af mødet, at x’ advokat og revisor tilkendegav, at x ikke havde mulighed for at tilbagebetale opkrævne beløb fra andre kommuner og for meget udbetalt a conto fra købehavns kommune. den
  69. januar 2007 sendte x en mail til københavns kommune med en opgørelse over x’ modulproduktion (2545 moduler) og slu-timer (267.812,4) i
  70. i marts 2007 underskrev københavns kommune og x et tillæg for 2007 til aftalen om danskuddannelse med en modulsats på 9.000 kr. og et aktivitetsmål på 2.233 danskuddannelse 3-moduler. ultimo april 2007 underskrev parterne et revideret tillæg for perioden
  71. april –
  72. december 2007, hvor modulsatsen var sat op til 10.000 kr. ved mail af
  73. juni 2007 til a meddelte københavns kommune blandt andet: - 29 - ”forvaltningen har … ikke mulighed for at fortsætte med at give x acontoudbetalinger. som bekendt gjorde integrationsministeriet i februar 2006 københavns kommune opmærksom på, at den hidtidige praksis med at udbetale acontotilskud til sprogcentrene ikke var i overensstemmelse med loven. x skal derfor i forbindelse med næste udbetaling overgå til samme udbetalingsmodel som øvrige sprogcentre.” ved brev af
  74. juni 2007 til københavns kommunes advokat meddelte x, at der i alt var faktureret til 45 kommuner for et samlet krav på 8.869.763 kr., hvoraf 3.228,51 kr. var blevet betalt direkte til københavns kommune. x’ årsrapport for 2006 udviste et positivt resultat på 1.503.453 kr. og en negativ egenkapital på 807.796 kr. københavns kommune sendte den
  75. juli 2007 x en endelig opgørelse over sprogcentrets aktivitet i 2006 med krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud på 4.455.391,92 kr. senest den
  76. juli
  77. den
  78. juli 2007 rykkede københavns kommune x for tilbagebetalingen og meddelte samtidig, at forvaltningen, indtil tilbagebetaling var sket, ville modregne i x’ krav på udbetalinger for påbegyndte moduler og for prøver. kommunen tog endvidere forbehold om at opsige driftsaftalen uden yderligere varsel, hvis hele det skyldige beløb ikke var tilbagebetalt senest den
  79. august
  80. ved brev af
  81. august 2007 protesterede x’ advokat blandt andet mod den af københavns kommune varslede modregning. den
  82. august 2007 meddelte københavns kommune x, at kommunen tilbageholdt x’ tilskud for juli måned på 1.533.320 kr., og at kommunens tilgodehavende vedrørende for meget udbetalt tilskud i 2006 herefter var reduceret til 2.922.071,92 kr. fra slutningen af august til slutningen af september 2007 drøftede københavns kommune og x mulighederne for at indgå en afdragsordning omfattende dels kommunens resttilgodehavende vedrørende for meget udbetalt tilskud i 2006, dels 3.734.185 kr., som x havde modtaget fra andre kommuner efter direkte fakturering af disse. københavns kommune forsøgte i den forbindelse forgæves at opnå de pågældende kommuners tiltrædelse af en sådan afdragsordning. - 30 - ved brev af
  83. september 2007 opsagde københavns kommune driftsaftalen med x kommunen henviste herved til, at der ikke var sket tilbagebetaling af det forfaldne beløb, og at kommunen efter gennemgang af materiale fra x’ revisor ikke anså det for realistisk at gennemføre en afdragsordning, der ikke var tiltrådt af samtlige kommuner. københavns kommune tilbageholdt ud over x’ tilskud for juli 2007 tillige x’ tilskud for august og september 2007 på henholdsvis 1.228.120 kr. og 1.593.100 kr. den
  84. oktober 2007 gik x konkurs. af brev af
  85. maj 2008 fra københavns politi til a fremgår blandt andet: ”jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, besluttet at opgive påtale mod dem for overtrædelse af straffelovens § 279, bedrageri eller forsøg herpå, i forbindelse med x’ udsendelse af regninger til en række kommuner i sommeren 2006, selv om x havde modtaget betaling fra københavns kommune for de samme ydelser, som regningerne vedrørte. begrundelsen for afgørelsen er, at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at de findes skyldig til straf.” forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af a, d, e, f, g, h og j. a har forklaret blandt andet, at han har læst dansk, lingvistik og andre fag på universitetet og drevet sprogskole i selskabsform i københavn siden
  86. sprogundervisning til udlændinge har henhørt under kommunen i hele perioden bortset fra årene 1986-1999, hvor ansvaret lå hos amterne. med hensyn til størrelsen af kommunens betaling for undervisning er der aldrig blevet rykket så meget som en 5-øre ved forhandling, og københavns kommunes administration af området har således igennem årene generelt været præget af diktat. da x i december 2003 modtog en driftsaftale til underskrift fra københavns kommune, var hans reaktion, at han måtte skrive under, selv om den indeholdt bestemmelser, han ikke var enig i. han vidste af erfaring, at indholdet ikke var til forhandling. han husker ikke, om han - 31 - gjorde indsigelser mod aftalens indhold. det nye modultakstsystem førte til, at der i århus blev gennemført udbud, og vinderen fik 10-12 % under den vejledende takst. københavns kommune nedsatte taksten for x, studieskolen og en lille gruppe på aof, som alle fik halv takst for danskuddannelse
  87. x’ styrke med hensyn til at uddanne kursisterne hurtigt blev dermed neutraliseret. andre sprogcentre fik fuld takst for det samme produkt. der var løbende dialogmøder med københavns kommune, men ikke specielle møder mellem x og kommunen om takstfastsættelsen. det ville ikke have nyttet noget. københavns kommunes undskyldning for at give x og studieskolen halv takst var den forskel, som kommunen opfandt, på hurtige og langsomme kursister. x fik imidlertid ikke de hurtige kursister, det var derimod x, som udvirkede, at kursisterne kom hurtigt igennem uddannelsen. x havde et særligt undervisningskoncept og kunne noget andet end de øvrige sprogcentre – det var ikke tilfældigt, at x havde det højeste karaktergennemsnit og den laveste fraværsprocent. x stillede krav til kursisterne vedrørende selve undervisningen, men havde ikke særligt strenge optagelseskrav. hvis antagelsen om, at x tiltrak de gode kursister, havde været korrekt, ville de øvrige kursister i københavn have haft et karaktergennemsnit, der lå under landsgennemsnittet, hvilket ikke var tilfældet. x og studieskolen stod for 70 % af danskuddannelse 3 i københavn, så der var ikke tale om nicheskoler. i april 2004 udsendte københavns kommune tillæg 1 for 2004 med angivelse af modultakster og aktivitetsmål. først senere, da forstanderen for københavns sprogcenter råbte vagt i gevær, opdagede kommunen, at der blev for mange moduler. skoler med lange undervisningsforløb på 3-6 måneder stod til at få et stort overskud ud af overgangsordningen, idet der i stort omfang var tale om dobbeltbetaling for kursister, som havde fået undervisning før årsskiftet. x, som havde korte moduler, fik en meget lille fortjeneste. der blev nedsat en arbejdsgruppe og holdt møder om overgangsproblemet. x holdt sig ude af arbejdsgruppen, fordi han allerede havde rettet henvendelse til kommunen om at få ekstra tilskud som følge af, at x havde udført mere undervisning i de tre første kvartaler end forudset og derfor var ved at have opbrugt sit aktivitetsmål. han mente heller ikke, at x havde så meget at bidrage med, fordi x tjente meget lidt på overgangsordningen. han var altså ikke med til nogen arbejdsgruppemøder, men deltog i de såkaldte dialogmøder. sprogcentrene fik valget mellem pest eller kolera: enten ville modultaksten for 2004 blive sat ned med tilbagevirkende kraft, eller også ville taksten for 2005 blive lavere. det endte med den førstnævnte løsning. det er ikke rigtigt, at x fik ekstra midler i forbindelse med nedsættelsen af 2004-modultaksten. x fik - 32 - alene betaling for mere faktisk udført undervisning. x gik ind i 2005 med et underskud på grund af takstnedsættelsen, der gav x et tab på 2,9 mio. kr. i maj 2005 klagede han sin nød til forvaltningen, som inviterede ham til et møde, hvorefter der blev igangsat et arbejde med at sammenligne x og studieskolen. sammenligningen var efter hans opfattelse irrelevant, men den tog hele efteråret og fjernede fokus fra den egentlige problematik. studieskolen, som ikke var en privat virksomhed, men en forening med andre behov end x, kunne godt klare sig med den lave takst. københavns kommune spillede studieskolen ud mod x og brugte studieskolen som skruebrækker. x havde til enhver tid kursister, som man ikke fik betaling for, idet kursister med merit fra andre skoler blev sat ind på det niveau, som de passede til, selv om de kom med merit til et højere niveau. andelen af disse kursister udgjorde 15 % studieskolen havde i vidt omfang kursister fra vestlige lande, mens x’ kursister typisk var fra områder ”øst for bosporus”. da irakerne, som er svære at undervise, kom til danmark, udgjorde de den største andel af x’ kursister, og da skolen lukkede, var der 20 % kinesere blandt kursisterne. nogle af x’ klasseværelser var møbleret med ikea-møbler, men ellers var der tale om loppemarkedsstole og spånplader på bukke. det var på grund af den krævende undervisning vigtigt at have et optimalt undervisningsmiljø. når der var råd, blev der derfor købt billeder og tryk til væggene for at skabe en god atmosfære. kunstsamlingen blev siden solgt for over 1 mio. kr. han mener, at stigningen i x personaleomkostninger fra 2004 til 2005 på trods af et uændret antal fuldtidsansatte, jf. årsrapporten fra 2005, måske var et udslag af overarbejde eller generelle lønstigninger. lærerne hos x var fastansatte, ikke timeansatte. x havde kursister fra 60 omegnskommuner. han mener, at københavns kommunes fortjeneste på x’ undervisning af udenbys kursister udgjorde 7-8 mio. kr. i 2004, 8 mio. kr. i 2005 samt et beløb i 2006 for perioden frem til den
  88. september 2006, hvor integrationsministeriet stoppede ”forretningen” med den nye bekendtgørelse. 14 dage efter at han havde sendt sit brev af
  89. maj 2006 til borgmesteren om direkte fakturering af omegnskommunerne, begyndte han at sende fakturaer for
  90. kvartal til de omegnskommuner, som havde haft kursister i dette kvartal. senere sendte han også fakturaer for
  91. kvartal, men her var balladen i gang, og mange betalte ikke. københavns kommune sendte ham et brev om, at de betragtede den direkte fakturering som et brud på driftsaftalen. x fik reaktioner fra omegnskommunerne i anledning af københavns kommunes breve til disse kommuner. det - 33 - ødelagde kommunernes tillid til x københavns kommune mente, at man skulle have en driftsaftale med en kommune for at kunne fakturere denne. han mente, at når man havde en driftsaftale med én kommune, kunne man fakturere en anden kommune – det var almindelig praksis, sådan gjorde andre sprogcentre. han har på intet tidspunkt prøvet at få en driftsaftale med en anden kommune. ved faktureringen af omegnskommunerne fik x dobbelt betaling, idet københavns kommune tillige betalte for de udenbys kursister via de månedlige beløb i henhold til betalingsplanen. det var meningen, at københavns kommune skulle have pengene tilbage. efter 36 års samarbejde, hvor forsinkelser med betaling m.v. var taget i stiv arm, fandt han det mindre vigtigt, hvornår nedreguleringen af kommunens betalinger til x skulle finde sted. x satte pengene ind på en særlig konto i danske bank, så man havde pengene, når der kom en regning fra kommunen. det skete imidlertid ikke. kommunen insisterede på at blive ved med at opkræve betaling fra omegnskommunerne, selv om ministeriet havde givet lov til direkte fakturering. x sendte ikke af egen drift pengene til københavns kommune, da det var et stridsspørgsmål, som han regnede med, at der ville komme en afklaring på, hvorefter kommunen ville få de penge, som den havde ret til. på et tidspunkt brugte x pengene på kontoen, da københavns kommune havde opkrævet tilstrækkeligt mange penge for x’ kursister. forud for ikrafttrædelsen den
  92. september 2006 af den nye bekendtgørelse skrev københavns kommune til omegnskommunerne og bad dem – under trussel om, at de ellers ville overtage driftsansvar og tilsyn, hvilket ikke passer – om at bekræfte, at københavns kommune fortsat havde driftsansvaret, og at de ville betale gennem københavns kommune. denne ordning fortsatte, til x lukkede. københavns kommune har ikke som driftsansvarlig myndighed blandet sig i pædagogik eller lavet faglig kontrol, men blot udstukket de økonomiske rammer, og x har kun haft tre tilsynsbesøg på 30 år. x har løbende sendt regnskabsmæssige oplysninger til kommunen. i 2009 startede han så småt op med x igen. skolen får henvisninger fra 15 omegnskommuner, der betaler 18.000 kr. pr. modul, hvilket efter hans opfattelse indikerer, at x også tidligere kunne have fået fuld takst fra omegnskommunerne, hvis københavns kommune ikke havde forhindret det. integrationsministeriets brev af
  93. februar 2006 til københavns kommune om, at man efter danskuddannelsesloven ikke måtte foretage acontobetaling, førte til et møde den
  94. februar 2006 mellem x og københavns kommune. der blev talt om, at man nu ikke kunne gennemføre den ordning med to halvårlige acontobetalinger, der var blevet besluttet på et udvalgsmøde den
  95. februar
  96. i stedet fremlagde en økonom fra kommunen en - 34 - betalingsplan med månedlige betalinger i form af skæve beløb, der afspejlede udviklingen i
  97. det beløb, som allerede var betalt a conto i januar, konverterede man til betaling for alle modul 1’erne, som ikke nødvendigvis skulle betales bagud. han husker ikke, hvordan ordene faldt på mødet, men det var evident, at de øvrige betalinger ikke var a conto, da ændringen fra de to halvårlige acontobetalinger til månedlige udbetalinger skete som følge af ministeriets udmelding. desuden stod der på skemaet med betalingsplanen ”a conto” omkring modul 1, men ikke om resten. man nævnte ikke på mødet spørgsmålet om efterregulering. der blev ikke efterfølgende ændret ved betalingsplanen, selv om det i løbet af 2006 blev klart, at x ikke kunne nå aktivitetsmålet. efterregulering blev ikke nævnt før sommeren
  98. det er rigtigt, at der i tillæg 1 for 2006 i overensstemmelse med sædvanlig praksis var en bestemmelse om efterregulering. man skrev ikke et nyt tillæg, men traf i stedet først udvalgsbeslutningen af
  99. februar 2006 og udarbejdede derefter betalingsplanen. når der i ledelsesberetningen i x’ årsrapport for 2005 står, at betalingsplanen ville sikre selskabets likviditet i 2006, er det måske fordi, spørgsmålet om likviditet specielt havde været på dagsordenen, idet den forudgående beslutning om de to halvårlige acontobetalinger blev truffet af hensyn til likviditeten. når der i brevet af
  100. november 2006 fra x' revisor til købehavns kommune står, at for at kunne opfylde budgettet kræver det, at der undervises 762 moduler i
  101. kvartal, er det revisors måde at stille det op. i 2006 underviste x så meget, som de kunne. souschefen døde pludseligt i april, og det gav nogle vanskeligheder. aktivitetsmålet på 3.050 moduler kunne ikke nås, men de tog det roligt, fordi x jo ikke havde fået acontobetalinger og derfor ikke skulle betale noget tilbage. københavns kommune havde haft den højeste grad af indsigt i udviklingen i 2006 med ugentlige indberetninger om antal modulopstarter. x sendte endvidere hvert kvartal indberetninger til integrationsministeriet med kopi til københavns kommune. man skrev ikke direkte i indberetningerne, at man ikke kunne nå aktivitetsmålet. der var økonomiopfølgning over for kommunen fra x’ revisor, herunder revisors brev af
  102. november 2006, som viste, at man ikke kunne nå aktivitetsmålet. københavns kommune greb ikke ind og løftede ingen pegefinger. de månedlige udbetalinger indgik, og der var mod sædvane ikke anført noget i udbetalingsbilagene om a conto. i 2005 havde x også skrevet indberetninger, som københavns kommune ikke reagerede på, hvilket heller ikke var forventet, fordi man efter praksis regulerede året efter. de andre sprogcentre overgik fra a conto til bagudbetaling i efteråret 2006, men det omfattede ikke x, da x jo havde en fast betalingsplan. x gik over til - 35 - bagudbetaling ved årsskiftet 2006/
  103. den første gang x hørte noget til, at københavns kommune mente sig berettiget til at efterregulere udbetalingerne for 2006, var ved modtagelsen af kommunens brev af
  104. juli 2007, hvor x fik 14 dage til at betale 4,5 mio. kr. tilbage. han forsøgte at få udsættelse med henblik på juridisk afklaring, og der var drøftelser med kommunen om en afdragsordning med betaling af 250.000 kr. om måneden. ultimo august lånte han personligt 1,5 mio. kr. i banken til lønudbetalinger. selv om x fremlagde holdbare budgetter, endte det med, at kommunen lukkede kassen med den begrundelse, at ikke alle omegnskommuner havde givet tilsagn til afdragsordningen. da kommunen opsagde driftsaftalen, havde x nået at undervise så meget, at kommunen bortset fra 100.000 kr. fik de 4,5 mio. kr. hjem ved at holde betalingerne for juli, august og september tilbage. det er hans opfattelse, at københavns kommune anmeldte ham til politiet for at ”neutralisere” politikerne, som ikke vil støtte en bedragerisigtet person. som følge af anmeldelsen fremstår han som en fusker, når man googler ham på internettet. d har forklaret blandt andet, at han er … i københavns kommune og siden den
  105. januar 20.. har været ansvarlig for integrationspolitik, herunder afvikling af sprogundervisning m.v. ved fastsættelsen af modultakster efter danskuddannelsesloven fra 2003 gangede man en timepris, der skulle give en realistisk omkostningsdækning, med det relevante antal undervisningstimer. det var en kompleks øvelse, da kursisterne havde vidt forskellige forudsætninger. udgangspunktet for københavns kommune var, at sprogcentrene selv skulle melde timeforbruget for modulerne ind. det svingede meget, og x havde et meget lavt timetal. takstfastsættelsen var ikke udtryk for rent diktat, hvilket også kan ses ved, at taksterne blev forhøjet gennem årene. studieskolen og x fik mindre for danskuddannelse 3 end andre sprogcentre. hvis kommunen havde betalt dem beløb i nærheden af de vejledende takster, ville der have været tale om massiv overbetaling i forhold til indsatsen. x og studieskolen havde nemlig kursister, der var mere ressourcestærke. aof fik på tilsvarende måde en lav takst til dis-kursister, som var amerikanske udvekslingsstudenter. hvis man skal kunne styre udgifter, må man have et billede af størrelsen af produktionen. derfor opererede man med aktivitetsmål. alle aktivitetsmål gange de fastsatte modultakster skulle gerne passe med de afsatte penge på kommunens budget. hvis behovet for undervisning steg, øgede kommunen bevillingen, og ellers kunne én skole undervise mere, hvis en anden underviste mindre. københavns kommune havde et godt grundlag for at fastlægge taksten for x at det ikke løb - 36 - rundt for x skyldtes dårlig økonomistyring. modultaksterne for x blev alle år fastsat ud fra de samme principper, også taksterne på 9.000 kr. og 10.000 kr. i
  106. de høje takster blev sat ned, og de lave takster sat op, fordi forskellene på kursisterne blev mindre. københavns kommune blev med tiden bedre til at regulere taksterne. han ved ikke, om der i sin tid var forhandlinger med x om indholdet af driftsaftalen. det gik omkring august 2004 op for kommunen, at prognosen for aktivitetsniveauet i 2004 ikke holdt. allerede efter
  107. halvår havde man nået det forventede niveau for hele året, og der var udsigt til en overskridelse af bevillingen på omkring 30 %, svarende til ca. 50 mio. kr. der blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af sprogcentrene for at finde årsagen til den fejlagtige prognose. der var enighed om, at det skyldes, at det nye modulsystem var startet forkert op. indplaceringsreglerne for årsskiftet 2003-2004 indebar massiv overflytning af kursister med et massivt antal modulopstarter. man kaldte det ”tomme moduler”, idet kommunen skulle betale for aktiviteter, der ikke krævede arbejde. der var tale om en fejl i overgangsordningen. arbejdsgruppen forsøgte at lave en model, der var rimelig økonomisk set, imødekom synspunkter fra sprogcentrene, og i videst mulige omfang bevarede den oprindeligt aftalte model. ingen skulle lide et økonomisk tab. ingen måtte få mindre end det, de oprindeligt var stillet i udsigt, og kommunen ville også gerne betale for reel meraktivitet. alle gik ud med et lidt bedre resultat end efter de oprindelige økonomitillæg. man kompenserede for de tomme moduler ved at nedsætte modultaksterne. flertallet af sprogcentre var enige om at løse problemet i
  108. x ville gerne have haft flere penge. efter loven var der frit skolevalg. fremgangmåden ved afregning for udenbys kursister beroede på en mellemkommunal aftale. de vejledende takster blev brugt generelt mellem kommunerne. der var intet spekulationshensyn, alene administrative hensyn. det er normalt, at kommunerne bruger generelle eller vejledende takster ved afregning, da det er administrativt enkelt med én afregningssats. det viste sig, at københavns kommune kom til at tjene penge på ordningen, og det reagerede visse kommuner på. det var en utilsigtet følgevirkning, at det blev en pengemaskine og ikke en rimelig samarbejdsform over for de andre kommuner. københavns kommune havde ikke noget problem med ændringen af ordningen pr.
  109. september
  110. hullet i kassen blev dækket med det samme via dut (det udvidede totalbalanceprincip). i driftsaftalerne med de københavnske sprogcentre var der forbud mod at indgå driftsaftale med andre kommuner. årsagen var, at man i københavns - 37 - kommune tidligere havde haft problemer med at leve op til forsyningsforpligtelsen med hensyn til sprogundervisning, og man ønskede derfor ikke at belaste sprogcentrene i københavn med udenbys kursister ud over, hvad det frie skolevalg indebar. når københavns kommune havde en forsyningsforpligtelse, ville man også have styringsmuligheder, og derfor ville kommunen gerne være driftsansvarlig med deraf følgende forhandling af modultakster, tilsyn m.v. der blev ikke ført meget fysisk tilsyn med skolerne, men man sikrede, at der var tale om en legal sprogskole, og foretog regnskabsovervågning. pensum var fastsat i statsligt regi. der var en klar aftale om, hvordan afregning for udenbys kursister skulle foregå. københavns kommune skulle som driftsansvarlig afregne med omegnskommunerne, og kommunen kunne ikke tillade, at man brød med dette princip. indtægterne gik til sprogundervisning i københavn og var med til at sikre undervisning af god kvalitet. det var svært at svare på as henvendelse til borgmesteren i slutningen af maj 2006 om x’ ønske om direkte fakturering. det var klart, at københavns kommune skulle opkræve pengene fra omegnskommunerne, men stridspunktet var merindtjeningen. fra integrationsministeriets brev af
  111. februar 2006, der kom som en bombe for forvaltningen, og indtil den nye bekendtgørelse kom, var situationen uafklaret. københavns kommune opdagede, at x var begyndt at fakturere omegnskommunerne, idet der var kommuner, som ikke forstod, at de modtog to opkrævninger. x’ fakturering var uventet, idet x ikke havde varslet fakturering, men alene bedt om lov hertil. sidst i juni 2006 skrev københavns kommune til x og bad skolen om at stoppe faktureringen og betale allerede modtagne beløb tilbage til omegnskommunerne. senere sendte københavns kommune endnu et brev, hvor man bad om, at pengene blev indbetalt til københavns kommune, muligvis på baggrund af drøftelser med omegnskommunerne om overtagelse af inddrivelsen. pengene blev imidlertid ikke betalt. efter modtagelsen af integrationsministeriets brev af
  112. februar 2006, hvorefter der ikke må betales a conto, gik københavns kommune straks i gang med at finde en løsning, hvorefter sprogcentrene havde den nødvendige likviditet, og man nåede frem til betaling i overensstemmelse med ministeriets tilkendegivelse. man fandt en model, der blev godkendt af ministeriet, og fra sommeren 2006 og frem mod årsskiftet overgik alle skolerne bortset fra x til den nye betalingsmodel, efterhånden som likviditeten tillod det. for så vidt angik x, der var presset likviditetsmæssigt, og som a havde været nødt til selv at tilføre kapital, ændrede - 38 - man de halvårlige acontobetalinger til månedlige acontobetalinger med en stor udbetaling i starten af året for modul 1 og herefter med udbetalinger for de øvrige moduler, der lå så tæt som muligt på, hvad de faktiske aktiviteter ville berettige til. man lagde sig i den forbindelse op ad udviklingen i
  113. det var ikke helt efter bogen, men uden en likviditetsløsning var skolen lukket med det samme. det er utænkeligt, at han skulle have godkendt, at der blev givet x driftstilskud i
  114. det ville have været ulovligt. det er også tydeligt at se på udvalgsindstillingerne, at man ikke gav driftstilskud, men gerne ville lave likviditetstilførsel. han forstår ikke, at nogen kunne være i tvivl om, at det var en acontobetalingplan. ifølge genopretningsplanen for x skulle omkostningsniveauet reduceres, men det skete ikke. økonomistyringen i x var filantropisk og naiv, og skolens økonomichef døde. han var skuffet over, at man i x ensidigt satsede på at arbejde sig ud af krisen. økonomiopfølgningen fra x’ revisor af
  115. november 2006 så ikke godt ud. da x’ tilskud for 2006 skulle efterreguleres i sommeren 2007, konstaterede københavns kommune, at man havde et tilbagebetalingskrav på 4,5 mio. kr. x havde ikke opnået det planlagte aktivitetsniveau eller tilpasset sine omkostninger. x havde stadig ikke afregnet for den uretmæssige fakturering af omegnskommunerne, og samarbejdet var meget belastet. man overvejede efter forslag fra x en genopretningsplan med afdrag og modtog i den forbindelse forskellige budgetoplæg fra x, som ikke indgød den fornødne tillid. københavns kommune foretog modregning i betalingerne til x, fordi man i kommunen blev mere og mere nervøs for, om samarbejdet kunne holde. det var en svær beslutning at opsige driftsaftalen; det gav et stort driftstab for københavns kommune, og man havde gerne set skolen fortsætte. københavns kommune indgav i efteråret 2007, vistnok umiddelbart efter x’ konkurs, politianmeldelse mod a vedrørende faktureringen af omegnskommunerne i
  116. det var en administrativ afgørelse, som blev truffet efter rådføring med kommunens advokat om mulighederne for at få dækket kommunens tab. at politianmeldelsen fandt sted så længe efter faktureringen skyldtes, at københavns kommune fortsat samarbejdede med x indtil opsigelsen i september 2007, og at der således fortsat var mulighed for inddrivelse via det forretningsmæssige forhold. han husker ikke, om der var politikere, der kommenterede anmeldelsen. - 39 - e har forklaret blandt andet, at han var … i uddannelses- og ungdomsforvaltningen frem til december 20.., men at danskundervisningen til voksne udlændinge den
  117. januar 2006 overgik til beskæftigelses- og integrationsforvaltningen. han har ikke nærmere kendskab til samarbejdet med x i perioden 1999-
  118. ved overgangen til modultakster i 2004 var udgangspunktet de vejledende takster, men de var ikke beregnet specielt ud fra forholdene i københavn, hvor man havde skoler målrettet bestemte elever og derfor mulighed for anderledes tilrettelæggelse, i nogle tilfælde billigere. der var også skoler i københavn, der krævede flere ressourcer end afspejlet i de vejledende takster. man overvejede ikke at sende undervisningsopgaven i udbud, idet man havde gode erfaringer med aftalemodellen, f.eks. fra specialundervisning for voksne. x og studieskolen appellerede til højtuddannede udlændinge med mange års skolegang, og derfor fastsatte man en lavere takst for dem. nedsættelsen af modultaksten for 2004 havde ikke karakter af diktat, men var derimod en aftale mellem to parter. det var nødvendigt at regulere aftalen, idet antallet af moduler var helt skævt. ved videresalg af undervisning til omegnskommunerne brugte man af praktiske og administrative grunde de vejledende modultakster. han har ikke nærmere kendskab til, hvordan aftalen herom blev indgået med de andre kommuner. ved afregning mellem kommunale enheder anvender man typisk ikke den enkelte skoles udgiftsniveau, og den enkelte skole får ikke pengene. sådan er det også på folkeskoleområdet, hvor der er afvigelser mellem det afregnede beløb og den konkrete udgift for den enkelte elev. hensigten med eksklusivklausulen i driftsaftalerne var at sikre, at styringen af den enkelte skole lå ét sted, og at aftalen blev overholdt. på undervisningsområdet er det sædvanlig praksis, at der indgås aftale med én kommune, der afregner med andre kommuner. som driftsansvarlig foretog københavns kommune afregning over for x og førte et vist tilsyn. f har forklaret blandt andet, at han er forstander for … efterskole, og tidligere har været … i aof. han begyndte at beskæftige sig med danskuddannelse til voksne udlændige i 1999 på aof’s sprogcenter, hvor man havde flest kursister på uddannelse 2, færre på uddannelse 1 og kun få på uddannelse
  119. der var i alt 1.144 elever og 70 lærere, da det toppede. han var godt tilfreds med, at uddannelse 1 og 2, der havde de tungeste elever, fik tildelt flest midler. uddannelsessystemet efter danskuddannelsesloven fra 2003 var meget struktureret og havde pædagogisk god effekt. lærerne skulle mere op af stolene, og der skulle laves evalueringer. han mener ikke, at der var markante forskelle på tidsforbruget i forhold til det tidligere - 40 - system, men kvaliteten blev bedre. efter aftale med københavns kommune forestod aof undervisning på dis, hvilket udgjorde en lille del af aof’s samlede aktivitet. aof var ikke involveret i modultakstfastsættelsen, der var dikteret af kommunen. konsekvensen af, at en skole afslog at underskrive en driftsaftale, ville være, at skolen måtte lukke. det blev diskuteret kolleger og sprogcentre indbyrdes, om taksterne var for høje eller for lave, og der var jævnligt møder med københavns kommune. han kan huske, at taksten for 2004 blev sat ned, men husker ikke baggrunden herfor. aof havde elever fra andre kommuner, men kun meget få. de andre kommuner betalte de vejledende takster til københavns kommune, hvilket han ikke blandede sig i. g har forklaret blandt andet, at han er … på studieskolen, som er en forening i henhold til folkeoplysningsloven. foreningen har en bestyrelse og to forstandere og er en non profit- organisation. han har arbejdet på studieskolen siden 1977 og blev i 1979 leder af danskuddannelsen. i slutningen af 2003 var der forhandlinger om, hvordan modultaksterne for 2004 skulle fastlægges. de aktive sprogcentre i københavn og kommunalforvaltningen deltog. sprogskolerne havde forskellige klienteller og derfor også forskellige takster. kursisterne på danskuddannelse 3 havde mindst 12 års skolegang og skulle – med undtagelse af visse kursister, herunder fra usa og australien – helst have tilegnet sig et fremmedsprog. både studieskolen og x havde dispensation fra københavns kommune til kun at udbyde uddannelse 3, og de var stærkere på den uddannelse end andre sprogcentre. uddannelse 3- kursister hos studieskolen og x havde de bedste forudsætninger for at tilegne sig sproget, blandt andet fordi de også via arbejde m.v. tilegnede sig dansk. københavns kommune er så stor, at det er muligt at oprette sprogcentre, hvor kursisterne har meget lang uddannelse, og klasserne er meget homogene. studieskolen og x skulle derfor bruge færre kræfter på at løfte kursisterne et modul, og det var rimeligt, at de fik en lavere takst. studieskolen kunne godt have sagt nej til grundlaget for fastsættelsen af modultaksten, men det havde de ingen interesse i, da det var meget rimeligt at tage udgangspunkt i det aktuelle timeforbrug til at løfte en kursist. der var ganske stor forskel på undervisningsmetoden hos henholdsvis studieskolen og x kursister, der var vant til et elitært system, valgte x, mens kursister, der var vant til friere former, valgte studieskolen. der var mange østeuropæere og asiater hos x og mange vesteuropæere og amerikanere hos studieskolen. - 41 - i slutningen af 2003 skulle sprogskolerne lave prognoser for modultilvæksten i 2004, hvorefter københavns kommune lavede et budget. ved overgangen til det nye uddannelsessystem udløste alle kursister et modul, hvilket ikke var medtænkt i prognosen, som skolerne havde afleveret til kommunen. ingen havde tænkt på, at alle kursister udløste et modul pr.
  120. januar 2004 – også dem der var tilmeldt tidligere. københavns sprogcenter opdagede problemet og orienterede kommunen om det. der blev nedsat en økonomiarbejdsgruppe med forstandere fra sprogcentrene og repræsentanter for kommunen. a var med til nogle møder, men ikke alle. der var enighed om, at man havde været fælles om at begå fejl med den konsekvens, at forvaltningen ikke kunne overholde budgettet, og centrene ville blive forgyldt, og at der måtte findes en løsning. først i november fandt man en løsning ”en for alle og alle for en”, dog var a ikke med til det sidste møde. han vil tro, at ca. 25 % af studieskolens elever i 2004 var udenbys. studieskolen overvejede ikke at indgå driftsaftaler med andre kommuner, hvilket ville være besværligt. københavns kommune havde en konsulent, der stod for det pædagogiske tilsyn. konsulenten blev på et tidspunkt afskaffet, han husker ikke hvornår. studieskolen fik besøg fra kommunen et par gange om året og holdt pædagogiske møder med konsulenten. h har forklaret blandt andet, at hun er ansat i albertslund kommune, hvor hun fra slutningen af 19.. har ført tilsyn med kommunens sprogcenter. i februar 2004 blev man i foreningen af kommuner i københavns amt enige om at anvende den vejledende modultakst ved indbyrdes afregning for danskuddannelse. københavn og frederiksberg var med i aftalen, som blev evalueret efter et år og forlænget. den vejledende takst blev anvendt for at lette administrationen, idet det ville have været for bøvlet at anvende konkrete satser. j har forklaret blandt andet, at han blev revisor for x den
  121. januar
  122. han udførte ”den fulde pakke”, det vil sige både løbende bogføring, budgetter, regnskab, selvangivelse og revision. han havde kontakt med a personligt 4-10 gange om året. han udarbejdede budgetter sidst på året for det kommende år til skolens eget brug og til kommunens brug ved forhandling om udgiftsniveau, antal timer og antal lærere. fra 2004 blev der givet betaling pr. modul, men der var stadig dialog med københavns kommune om budgetter. i 2002-2004 løb forretningen rundt uden at være overskudsgivende. i foråret 2005 opdagede han, at modultaksten for 2004 var blevet korrigeret med tilbagevirkende kraft, og 2,7 mio. kr. var - 42 - undladt afregnet, hvilket medførte, at x i stedet for et pænt overskud fik et underskud på 3- 400.000 kr. man havde jo undervist og afholdt udgifter til lærere m.v. han husker ikke, hvilket overskud man havde budgetteret med for
  123. det var ikke et millionbeløb. der var lavet et budget, så det hang sammen. efter 2004 var skolen i krise, og der var mange møder med københavns kommune. i 2005 blev der regnet på omkostningsstrukturen i x sammenlignet med studieskolen. x havde ikke mulighed for at sætte udgifterne ned, og lærerne underviste for ”fuld skrue”. der blev opsagt lærere og administrativt personale. a tog økonomistyringen ganske alvorligt. han husker ikke nærmere om genopretningsplanen i begyndelsen af
  124. procedure a har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift af
  125. februar
  126. a har således overordnet gjort gældende, at københavns kommune har handlet ansvarspådragende over for x og påført denne et tab mindst svarende til det i påstanden anførte beløb, og at kommunens retsstridige adfærd, herunder indgivelsen af politianmeldelsen mod allan steen christensen, har medført et krav på tortgodtgørelse. anbringenderne i det sammenfattende processkrift kan i øvrigt sammenfattes som følger: modultakstfastsættelsen de såkaldte ”aftalte økonomiske rammer”, herunder modultaksterne, blev ensidigt fastsat af københavns kommune i de årlige økonomitillæg til driftsaftalen. der var således ikke nogen ”aftaler”, hvilket underbygges af driftsaftalens udmøntning. københavns kommune har tilsidesat legalitets- og ligebehandlingsprincippet ved ikke over for x at fastsætte modultaksten i overensstemmelse med danskuddannelseslovens vejledende takster. danskuddannelseslovens § 13, stk. 3, indebærer, at x som udgangspunkt var berettiget til en modultakst, der modsvarede statens vejledende takster på finansloven, idet der med loven var - 43 - indført landsdækkende takster og tilskud, der var resultatorienterede. der var tale om tilskud, som enhver udbyder kunne gå ud fra, når blot kursisterne gennemførte uddannelsen og opnåede de fornødne resultater i forbindelse med endelige, afsluttende prøver. de vejledende takster gav mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af danskuddannelsen med anvendelse af få eller ingen lærertimer. betalingen var således efter lovens intentioner ikke afhængig af antallet af undervisningstimer. københavns kommune lagde ved fastsættelsen af modultaksten vægt på, at x tiltrak de mest ressourcestærke kursister, hvilket var et konkurrencemæssigt hensyn, som var uforeneligt med lovens intentioner. kommunen tog i strid med danskuddannelsesloven ikke pligtigt hensyn til x’ faktiske udgifter ved fastsættelse af modultaksten for virksomheden. modultaksten kunne fastsættes i opad- eller nedadgående retning, men såfremt der blev fastsat en lavere modultakst, skulle kommunen som minimum sikre udbyderen dækning for samtlige dennes udgifter forbundet med danskuddannelsen. der var herudover intet til hinder for, at en udbyder i form af et privat sprogcenter opnåede en rimelig fortjeneste på undervisningen. den af kommunen fastsatte modultakst dækkede ikke x’ udgifter forbundet med danskuddannelsen. x dokumenterede løbende gennem alle år, at virksomheden havde større udgifter i forbindelse med danskuddannelsen, der ville berettige til en højere modultakst end den, københavns kommune havde fastsat. kommunen fraveg de vejledende takster i modultakstsystemet i et sådant omfang, at dette var tabsgivende for x københavns kommune synspunkt om, at x' manglende økonomistyring er dokumenteret af, at studieskolen i perioden 2004-2007 havde en god eller ligefrem forbedret økonomi, tager ikke højde for væsentlige forskelle på de to sprogcentre såsom, - at studieskolen kun havde halvt så mange ressourcekrævende holdopstarter, - at studieskolen havde en væsentlig synergieffekt ved at udbyde andre sprogfag og derved bedre kunne fordele sine faste udgifter på flere undervisningsenheder, - at studieskolen havde gratis eller billige undervisningslokaler på universitetet og andre steder, og - at studieskolen modsat x ikke havde fastansatte lærere, men derimod mange timelærere. - 44 - x kunne havde drevet sin virksomhed med overskud, hvis københavns kommune havde ligebehandlet x økonomisk med andre sprogcentre i danmark, der leverede undervisning inden for danskuddannelse 3 – kommunale som ikke kommunale. alene set ud fra en udgiftsbetragtning (og altså uden en resultatorienteret modultakst og uden et rimeligt dækningsbidrag) har københavns kommune påført x et tab i henhold til årsregnskaberne for 2004, 2005 og 2006 på 5.436.547 kr. ændringen af modultaksten for 2004 det bestrides, at de nedsatte modultakster for 2004 blev fastsat efter indgående forhandlinger med sprogcentrene. københavns kommune vedtog reelt ensidigt de reviderede modultakster, idet en afvisning af kommunens krav om en nedsættelse ville have indebåret, at x ved kommunens opsigelse af driftsaftalen mistede sit indtægtsgrundlag. uanset det reviderede tillæg til driftsaftalen må den nedsatte modultakst anses for ulovlig som stridende mod danskuddannelsesloven samt urimelig at opretholde efter aftalelovens § 36, hvorfor x har krav på betaling af 2.914.202 kr. kravet er i x’ påstand medtaget med 2.525.869 kr. opgjort som differencen mellem det nævnte krav og x’ underskud i 2004 på 388.333 kr. udbetaling af modultaksten ved påbegyndelse af et modul skulle sikre progression i uddannelsen og være et incitament for udbyderne til at sikre kursisternes gennemførelse af denne. således betaltes der som udgangspunkt alene tilskud en gang pr. modul. lovgiver havde med indførelsen af det nye progressionsbaserede taxametersystem afskåret en kommune fra at kræve tilbagebetaling af tilskud til en udbyder, når dette var udbetalt i overensstemmelse med kursistens progression i henhold til danskuddannelsen. over for københavns kommunes anbringende om, at nedsættelsen i taksterne med tilbagevirkende kraft navnlig var begrundet i, at der ikke var taget højde for de mange kursister, som allerede var i gang med undervisning i henhold til de tidligere regler, bemærkes, at kommunen havde en repræsentant siddende i den arbejdsgruppe - 45 - (”beregnergruppen”), som fik til opgave at fremkomme med forslag til vejledende modultakster. herunder fremførte københavns kommune sit synspunkt om delvis dobbeltbetaling. der er således taget højde for synspunktet i forbindelse med taksternes fastsættelse, jf. integrationsministeriets brev af
  127. oktober 2003, hvor der kun i mindre omgang skete en reduktion i de vejledende takster. det bestrides, at x medvirkede til, at modulsatserne blev sat for højt. overgangsordningen medførte en meget lille fortjeneste for x, da skolens moduler havde en varighed af 6 uger mod andres skolers moduler på 6 måneder, således at de fleste kursister var færdigundervist ved årsskiftet 2003/
  128. det mertilskud til x for 2004 på 1.805.564 kr., som økonomiarbejdsgruppen foreslog, blev modsvaret af en merproduktion af moduler og deraf følgende merudgifter til blandt andet lærerlønninger. af x’ regnskab for 2004 fremgår, at lærerlønningerne steg med 2,7 mio. kr. i forhold til året før (for 2005 var det tilsvarende tal ca. 3,35 mio. kr.). udenbys kursister den tidligere lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jfr. lovbekendtgørelse nr. 975 af
  129. oktober 2000, indeholdt en bestemmelse om driftsaftaler, jf. lovens § 11, stk. 4, hvoraf fremgik, at: ”et sprogcenter indgår driftsoverenskomst med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor centret er beliggende, jf. dog stk. 2,
  130. pkt. et sprogcenter kan kun indgå driftsoverenskomst med een kommunalbestyrelse.” denne bestemmelse var ikke medtaget i danskuddannelsesloven pr.
  131. januar 2004, og der var derfor ikke længere hjemmel til at indgå eksklusivdriftsaftale om danskuddannelse, i hvert fald ikke, når dette ikke måtte anses for tilstrækkelig begrundet i kommunens interesser. formålet med eksklusivbestemmelsen var ifølge forvaltningens indstilling til ungdomsudvalget forud for mødet den
  132. december 2003 at sikre danskuddannelsestilbuddet til københavns kommunes egne borgere inden for lovens frister. formålet kunne imidlertid ikke begrunde en så indgribende bestemmelse som driftsaftalens §
  133. driftsaftalens § 11, stk. 1, om, at x skulle lukke for tilgang, hvis x forventede ikke at kunne overholde de i § 5 - 46 - nævnte frister, sikrede på tilstrækkelig vis københavns kommunes pligt til danskundervisning til kommunens egne borgere. for så vidt angår mellemkommunal refusion vedrørende udenbys kursister fremgår det klart af § 20, stk. 3 og stk. 6, i den tidligere danskundervisningslov, at en såkaldt centerkommune alene kunne kræve refusion af afholdte udgifter tillagt et administrations- og tilsynsgebyr. lovbestemmelsen var ikke medtaget i danskuddannelsesloven pr.
  134. januar 2004, men det har ikke været tanken med ændringen af danskuddannelsesloven at ændre på principperne ved den mellemkommunale refusion. afregningen for udgifter fulgte herudover af almindelige kommunalretlige regler, jfr. tillige højesteretsdommen gengivet i ugeskrift for retsvæsen 1989, side
  135. det må endvidere uanset den foretagne præcisering af danskuddannelsesloven ved § 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 737 af
  136. juni 2006 have stået klart for københavns kommune som professionel forvaltningsmyndighed, at mellemkommunale refusioner alene skulle foretages efter de faktiske udgifter tillagt et eventuelt administrations- og tilsynsgebyr. det fremgår af københavns kommunes mail af
  137. november 2005 til integrationsministeriet, at hensigten med at kræve den vejledende modultakst for udenbys kursister fra de pågældende omegnskommuner var at sikre, at kursister fra omegnskommunerne frit kunne vælge mellem udbydere, som københavns kommune havde aftaler med, uanset københavns kommunes omkostninger i forhold til den konkrete udbyder, og at skabe lige omkostningsvilkår for kommunerne. københavns kommune skulle imidlertid alene varetage hensynet til egne borgere, jf. danskuddannelseslovens § 1, og kunne alene kræve refusion af de udgifter, som kommunen havde som følge af undervisning af udenbys kursister. det må derfor anses for ulovhjemlet, når kommunen varetog økonomiske interesser for omegnskommunerne. endvidere skabte kommunen en konkurrencemæssig fordel for de sprogcentre, der underviste kursister til en modultakst, der var højere end den vejledende modultakst, hvilket der ikke var hjemmel til i danskuddannelsesloven. københavns kommune udøvede ved medtagelsen af bestemmelsen om eksklusivitet i driftsaftalen sammenholdt med indgåelsen af aftalen om betaling af et væsentligt mindre beløb til x for dennes ydelser, end kommunen opkrævede hos omegnskommuner, finansiel - 47 - magtfordrejning. københavns kommune kanaliserede retsstridigt overskud fra virksomheden over til andre udbydere gennem det overskud, som x’ undervisning indbragte, og kommunen varetog i strid med danskuddannelsesloven uvedkommende interesser for omegnskommunerne. københavns kommune har uretmæssigt haft en indtægtsgivende virksomhed ved at opnå op mod 100 % fortjeneste på at videresælge x’ kurser til kursister fra omegnskommunerne. med hensyn til x’ fakturering af omegnskommunerne var det usagligt at forlange, at x skulle have driftsaftaler med disse som betingelse for at kunne få betaling for en elev fra de pågældende kommuner, og det var ligeledes usagligt at forbyde, at x kunne få betaling fra en omegnskommune for en elev fra den pågældende kommune, fordi der ikke forelå en driftsaftale. selvom der var tale om en privatretlig aftale mellem x og københavns kommune, skulle et forbud mod at modtage elever fra andre kommuner, hvor elevens kommune betalte direkte til x, være sagligt begrundet. det var ikke danskuddannelseslovens formål, at kommunerne sikrede sig, at sprogskoler ikke modtog elever fra flere kommuner, hvor elevernes hjemstedskommune betalte for eleverne. samtlige de omegnskommuner, som virksomheden modtog betaling fra, betalte den fulde modultakst til x, hvilket må anses som en meget stærk indikation af, at x kunne kræve en modultakst svarende til statens vejledende takster og ikke alene den lavere modultakst, der ensidigt blev dikteret af københavns kommune. x’ tab igennem årene kan opgøres til mindst 15 mio. kr. aftaleret a har som supplement til de ovenfor anførte anbringender anført følgende under overskriften ”aftaleret”: ”igennem 28 år har x serviceret sagsøgte og opbygget sin virksomhed under henvisning hertil. sagsøgtes status overfor x var derfor af monopolagtig og dermed også af konkurrencebegrænsende karakter. pr.
  138. januar 2004 havde x 40 ansatte og ca. 600 kursister. x havde derfor ikke andet valg end at tiltræde aftalerne på sagsøgtes betingelser, herunder en aftale - 48 - om, at det ikke var tilladt at indgå aftale med andre kommuner, uanset at danskuddannelsesloven hjemlede mulighed herfor og omvendt forbød konkurrencebegrænsende aftaler. sagsøgte har herved udøver magtfordrejning. to parter kan i øvrigt ikke gyldigt aftale sig ud af hvorledes danskuddannelsesloven og anden lovgivning skal fortolkes og administreres. danskuddannelsesloven må fortolkes således, at det herefter ikke er tilladt at indgå sådanne konkurrencebegrænsende aftaler, jf. i øvrigt monopollovgivningen. aftalerne strider derudover med kommunalfuldmagten og aftalelovens §
  139. sagsøgerens synspunkter gør sig gældende for en række af parternes aftaler, herunder
  140. aftalen om nedsatte modultakster.
  141. aftalen om yderligere nedsættelse af 2004-takster.
  142. aftalen om forbud mod aftaler med andre kommuner. sagsøgte hævder først, at der er en bindende aftale, hvorefter at sagsøgte påtvinger x en ny og endnu ringere aftale.” tilbagebetaling af tilskud for 2006 det bestrides, at der er foretaget acontobetalinger af tilskud for
  143. disse tilskud er derimod udbetalt efter en særlig genopretningsplan. de udbetalte tilskud var endelige tilskud til x, og københavns kommune var derfor uberettiget til at kræve dem tilbagebetalt. x havde igennem 2006 månedligt indberettet kursistantallet til kommunen. herudover havde kommunen og x igennem 2005 og 2006 ført forhandlinger omkring en genopretningsplan for x, og x havde derfor en berettiget forventning om, at det tilskud, der blev udbetalt, svarede til det tilskud, som kommunen ville udbetale. københavns kommune fremsatte således retsstridigt krav om tilbagebetaling, hvilket effektivt kunne lade sig gennemtvinge ved modregning i tilskud for danskundervisning i
  144. københavns kommune har ved modregningen retsstridigt undladt at udbetale tilskud for virksomhedens danskuddannelse i 2007, hvilket i sidste ende medførte, at x blev erklæret konkurs. allerede efter almindelige modregningsprincipper om hovedfordringens klarhed kunne modregningen ikke uden videre ske. - 49 - tortgodtgørelse a har krav på tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 som følge af københavns kommunes retsstridige adfærd, herunder også indgivelsen af politianmeldelsen. det er en skærpende omstændighed, at såvel overborgmesteren som borgmester hougaard har ytret sig om anmeldelsen, og at københavns kommune var bekendt med den omtalte fakturering, i hvert fald siden as mail af
  145. maj
  146. det har således stået klart for kommunen, at anmeldelsen ikke ville føre til tiltale, og anklagemyndigheden har også efterfølgende besluttet ikke at rejse tiltale. den af kommunen indgivne politianmeldelse og udøvede adfærd i øvrigt må under hensyn til kommunens ulovlige håndtering af danskuddannelsesloven anses for retsstridig. københavns kommunes modkrav til støtte for påstanden om frifindelse for københavns kommunes modkrav gøres det gældende, at kommunen har forvoldt x’ konkurs, hvorfor den ikke har et modkrav. for så vidt angår tilskuddet for 2005 gøres de samme synspunkter gældende som for
  147. i øvrigt har københavns kommune udvist rettighedsfortabende passivitet. københavns kommune har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af
  148. februar 2012, som har følgende indhold: ”takstfastsættelsen det gøres overordnet gældende, at modultaksterne for 2004 og de følgende år beroede på en aftale mellem københavns kommune og x aps, der er en privat udbyder af undervisning. københavns kommune har som led i forhandlingerne herom været berettiget til at kræve en takstfastsættelse, som medførte et samlet udgiftsniveau og dermed serviceniveau i overensstemmelse med kommunens budget. x har ikke haft et retskrav på betaling svarende til de vejledende takster. x har heller ikke haft et retskrav på at levere undervisning på et bestemt serviceniveau eller under anvendelse af bestemte pædagogiske principper og at opnå dækning for de hertil medgåede omkostninger. x har alene været berettiget til den aftalte modultakst, og x har selv haft ansvar for at tilpasse sin virksomhed til dette indtægtsniveau. det gøres gældende, at fastsættelsen af modultaksten for 2004 og de følgende år i øvrigt er sket på et sagligt grundlag. københavns kommune har herved lagt vægt - 50 - på at fastholde et samlet udgiftsniveau i overensstemmelse med kommunens budget og at differentiere taksterne under hensyn til forskellene i de målgrupper, som udbyderne henvendte sig til. ændring af taksterne for 2004 det gøres gældende, at x ikke har krav på merbetaling vedrørende
  149. der er ved revideret tillæg 1 for 2004 af
  150. januar 2005 indgået en aftale mellem københavns kommune og x om at korrigere modulsatserne og antallet af moduler for
  151. tilsvarende aftaler blev indgået med de øvrige udbydere. x har modtaget betaling i overensstemmelse med denne aftale. de reviderede aftaler med x og de øvrige udbydere var begrundet i, at antallet af modulstarter i 2004 havde vist sig langt større end forudsat af parterne i forbindelse med den første fastsættelse af modultakster ved overgang fra timetakst til modultakst pr. 1/1
  152. aftalen havde ikke til formål at korrigere for et lavere timeforbrug pr. modul eller for vanskeligheder med at indplacere igangværende kursister i det nye modulsystem som forudsat i integrationsministeriets vejledende udtalelse af
  153. februar
  154. aftalen indebar, at x fik nedsat modultaksten, men samtidig fik forhøjet antallet af moduler i forhold til det oprindeligt aftalte aktivitetsmål i tillæg 1 af
  155. april
  156. samlet set opnåede x en forhøjelse af tilskuddet fra kr. 18,9 mio. til kr. 20,5 mio. det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at erklære aftalen ugyldig. der må herved henses til, at den ændrede aftale udgjorde en rimelig og hensigtsmæssig afhjælpning af en beregningsmæssig fejl ved fastsættelse af modultaksterne, hvorved den samlede betaling blev bragt i overensstemmelse med parternes oprindelige forudsætninger om et uændret takstniveau ved overgangen til den nye afregningsmodel. alternativet havde været at regulere taksten for 2005 svarende til merudbetalingen i 2004, hvilket kunne have medført ubegrundede indtægtsforskydninger mellem udbyderne afhængig af forskelle i modulproduktionen i de to år. samtlige udbydere, herunder x, tilsluttede sig den valgte model ved indgåelse af det reviderede tillæg 1 for
  157. aftalen havde således ikke til formål at varetage hensyn, der var i strid med progressionsformålet i den nye danskuddannelseslov, og aftalen har heller ikke konkret haft en sådan virkning. aftalen blev først indgået i 2005 og dermed efter afslutningen af 2004, som den havde virkning for. aftalen har derfor ikke konkret kunnet modvirke progressionsformålet for de i 2004 gennemførte moduler. det gøres gældende, at x ikke har krav på merbetaling for 2004, selv om aftalen ved det reviderede tillæg 1 for 2004 erklæres for ugyldig. hvis det reviderede tillæg 1 for 2004 tilsidesættes som ugyldigt, må dette gælde den ændrede aftale som helhed. x er ikke berettiget til betaling på grundlag af - 51 - modulsatserne i det oprindelige tillæg 1, men med fastholdelse af aktivitetsmålet i det reviderede tillæg
  158. x vil herefter kun være berettiget til betaling efter det oprindelige tillæg 1 for
  159. dette indebar en højere modultakst, men til gengæld et lavere aktivitetsmål. x har kun krav på betaling for et højere antal moduler end det fastsatte aktivitetsmål, hvis der er indgået aftale om en forøgelse af aktivitetsmålet som sket ved det reviderede tillæg 1), jf. § 2 i det oprindelige tillæg
  160. x har ved det reviderede tillæg 1 for 2004 opnået en betaling, der oversteg betalingen efter det oprindelige tillæg 1 for
  161. x har derfor ikke krav på merbetaling for 2004, selv om det reviderede tillæg 1 anses for ugyldigt. fakturering af omegnskommunerne det gøres gældende, at vederlaget til x udgør den i driftsaftalen fastsatte modultakst, hvad enten der er tale om undervisning af kursister fra københavn eller omegnskommunerne. det følger af bekg. nr. 1014 af
  162. december 2003 om danskuddannelse § 14, stk. 3, at betaling til udbyder fastsættes ved aftale med den driftsansvarlige myndighed. tilsvarende bekg. nr. 737 af
  163. juni
  164. københavns kommune har som driftsansvarlig myndighed indgået aftale med x. den indgåede driftsaftale omfattede også kursister henvist af andre kommuner, jf. aftalens §
  165. x har ikke indgået driftsaftale med andre kommuner. x havde derfor alene krav på betaling for disse kursister i overensstemmelse med den aftalte modulsats i tillæg 1 for de respektive år, og denne betaling skulle efter loven og driftsaftalen ske gennem københavns kommune. det forhold, at københavns kommune og omegnskommunerne indtil ændringen af § 6, stk. 4, i bekg. nr. 737/2006, havde aftalt indbyrdes at afregne "udenbys" kursister efter en fælles takst baseret på den vejledende modultakst, selv om der internt i kommunen blev afregnet med en anden modulsats til det kommunale eller private sprogcenter, kan ikke begrunde en ret for x til et højere vederlag end fastsat i driftsaftalen. det gøres gældende, at den mellemkommunale takst er x uvedkommende. x har i lighed med de øvrige udbydere haft krav på den modulsats, der var fastsat i de respektive driftsaftaler, og som efter aftalerne også var gældende for udenbys kursister. dette gælder, hvad enten denne takst var højere eller lavere end den mellemkommunale takst. det gøres gældende, at x efter driftsaftalens § 38 har været uberettiget til at indgå driftsaftaler med andre kommuner uden københavns kommunes samtykke i hvert enkelt tilfælde. x har derfor ikke været berettiget til at aftale en anden modulsats for udenbys kursister direkte med de henvisende kommuner. - 52 - det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte vilkåret i driftsaftalens § 38 som ugyldigt. der er tale om et sagligt begrundet vilkår, som skyldtes hensynet til at sikre den fornødne kapacitet for undervisning af kommunens borgere. driftsaftalerne med de øvrige udbydere indeholdt samme vilkår. x kan ikke kræve erstatning for tabt fortjeneste ved at have opfyldt dette vilkår, som x har accepteret ved indgåelse af driftsaftalen. tilbagebetaling af for meget udbetalt a conto tilskud i 2006 det gøres gældende, at de udbetalte tilskud til x i 2006 havde karakter af a conto betalinger baseret på det forventede antal moduler. x var derfor forpligtet til at tilbagebetale tilskuddet i det omfang, at x ikke realiserede det forudsatte antal moduler. det fremgik udtrykkeligt af tillæg 1 for 2006, § 4, stk. 4, at der skulle ske tilbagebetaling af det for meget udbetalte tilskud, hvis aktivitetsmålet på 2.616 moduler i § 4, stk. 1, ikke blev opnået. det fremgik også af tillæggets § 5, stk. 2, at det beregnede tilskud på i alt kr. 21.279.414,24 var baseret på den forventede undervisningsaktivitet i perioden, jf. § 4, dvs. opnåelse af det anførte antal moduler. i følgebrevet af
  166. december 2005, hvorved tillæg 1 for 2006 fremsendtes til x, anførtes det, at der var tale om udbetaling af "a conto tilskud" primo januar 2006, dvs. første rate, jf. tillæggets § 5, stk.
  167. det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at erklære aftalen om a conto betaling for ugyldig med den konsekvens, at a conto betalingerne i stedet anses for endelige betalinger og dermed udgør et fast tilskud uden hensyn til antal gennemførte moduler. selv om det måtte være i strid med danskuddannelsesloven at indgå aftale om udbetaling af tilskud ratevis a conto, jf. integrationsministeriets vejledende udtalelse af
  168. februar 2006, kan dette ikke medføre, at de udbetalte a conto betalinger skal anses for endelige, og at der ikke skal ske tilbagebetaling af for meget udbetalt a conto tilskud. der ville derved blive tale om et fast tilskud, der i modsætning til et a conto tilskud er uafhængigt af antallet af gennemførte moduler. dette ville i endnu højere grad være i strid med progressionsformålet i danskuddannelsesloven end den ratevise a conto betaling, hvor den endelige betaling dog beror på antallet af faktisk gennemførte moduler og dermed i sidste ende på den opnåede progression. københavns kommunes modkrav det gøres gældende, at københavns kommune har et modkrav på i alt kr. 6.780.181, der fremsættes til kompensation i et eventuelt beløb, som x måtte blive tilkendt i denne sag. … - 53 - ad 1) for meget udbetalt tilskud 2006 det gøres gældende, at københavns kommune har krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt a conto tilskud for 2006 med kr. 4.455.392, jf. brev af
  169. juli
  170. dette tilbagebetalingskrav er delvis fyldestgjort ved modregning i betalinger for juli, august og september 2007 med i alt kr. 4.354.540, jf. københavns kommunes opgørelse, således at der resterer et beløb på kr. 100.
  171. ad 2) genbetaling af moduler det gøres gældende, at x er erstatningsansvarlig for københavns kommunes tab ved genbetaling af moduler for kursister, der har måttet fortsætte undervisningen hos andre udbydere ved x' indstilling af undervisningen. genbetalingen udgør i alt kr. 2.498.
  172. x har modtaget vederlag for disse kursister og har derfor også været forpligtet til at færdiggøre undervisningen. driftsaftalen er bragt til ophør på grund af væsentlig misligholdelse, herunder ved manglende tilbagebetaling af for meget udbetalt a conto tilskud for 2006 og x afvisning af at undervise tilmeldte kursister, og x er derfor erstatningsansvarlig for københavns kommunes tab ved aftalens ophør. ad 3) for meget udbetalt tilskud 2005 det gøres gældende, at x skal tilbagebetale for meget modtaget a conto tilskud for 2005 med kr. 2.089.
  173. pligten til tilbagebetaling fremgår udtrykkeligt af driftsaftalen, jf. tillæg 1 for 2005 § 4, stk. 4, og tillæg 2 for 2005 § 4, stk.
  174. i øvrigt henvises til det anførte vedrørende tilbagebetaling af for meget udbetalt a conto tilskud for
  175. tilbagebetalingskravet udgør forskellen mellem modtaget a conto betaling for 2.702 moduler og 195 prøver, jf. brev af
  176. december 2005 og tillæg 2 for 2005, og det faktisk gennemførte antal moduler og prøver, jf. regnskab

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.