← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- evh udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

  1. maj 2017 v-81-14 roof it aps (advokat jakob s. johnsen) mod dafa a/s (advokat kristian storgaard) sagens baggrund og parternes påstande sagen er anlagt den
  2. marts 2014 ved retten i århus og henvist til behandling ved sø- og handelsretten den
  3. november
  4. sagen angår, om dafa a/s ved sin produktion, mar- kedsføring og salg af sin nyeste undertagsstrammer til udspænding af undertage, lanceret i februar 2014, krænker roof it aps’ eventuelle rettigheder efter brugsmodelloven og mar- kedsføringsloven til en undertagsstrammer lanceret i
  5. -2- roof it aps har nedlagt følgende påstande: påstand 1: principalt: sagsøgte forbydes enhver form for fremstilling, salg, markedsføring eller erhvervs- mæssig anvendelse af undertagsstrammeren som vist på bilag 12 (forbundet og leveret i stang) og undertagsstrammeren som vist på bilag 33 (leveret i løs vægt i pose) med ean-nummer 5705636409542, dafa-nummer 620024479 og tun-nummer
  6. subsidiært: såfremt retten ikke mener at der er grundlag for at nedlægge forbud mod begge under- tagsstrammere som anført i den principale påstand nedlægges følgende subsidiære på- stand: sagsøgte forbydes enhver form for fremstilling, salg, markedsføring eller erhvervs- mæssig anvendelse af undertagsstrammeren som vist på bilag 12 (forbundet og leveret i stang) eller undertagsstrammeren som vist på vist på bilag 33 (leveret i løs vægt i po- se), begge med ean-nummer 5705636409542, dafa-nummer 620024479 og tun- nummer
  7. påstand 2: principalt: sagsøgte tilpligtes at tilbagekalde enhver undertagsstrammer som vist på bilag 12 (for- bundet og leveret i stang) og enhver undertagsstrammer som vist på bilag 33 (leveret i løs vægt i pose) med ean-nummer 5705636409542, dafa-nummer 620024479 og tun-nummer 1694253, der på nuværende tidspunkt er solgt, og som ikke er bragt i anvendelse i et byggeri. -3- subsidiært: sagsøgte tilpligtes at tilbagekalde enhver undertagsstrammer som vist på bilag 12 (for- bundet og leveret i stang) eller enhver undertagsstrammer som vist på bilag 33 (leveret i løs vægt i pose), begge med ean-nummer 5705636409542, dafa-nummer 620024479 og tun-nummer
  8. påstand 3: principalt: sagsøgte tilpligtes at tilintetgøre restlageret af undertagsstrammeren som vist på bilag 12 (forbundet og leveret i stang) og restlageret af undertagsstrammeren som vist på bilag 33 (leveret i løs vægt i pose) med ean-nummer 5705636409542, dafa-nummer 620024479 og tun-nummer 1694253, og enhver form for emballage og markedsføringsmateriale, uanset medie, vedrørende disse produkter. subsidiært: sagsøgte tilpligtes at tilintetgøre restlageret af undertagsstrammeren som vist på bilag 12 (forbundet og leveret i stang) eller restlageret af undertagsstrammeren som vist på bilag 33 (leveret i løs vægt i pose), begge med ean-nummer 5705636409542, dafa- nummer 620024479 og tun-nummer 1694253, og enhver form for emballage og markedsføringsmateriale, uanset medie, vedrørende dette produkt. påstand 4: sagsøgte tilpligtes at offentliggøre den af sø- og handelsretten under sagsnr. v-81-14 afsagte dom i sin helhed eller i uddrag efter rettens nærmere bestemmelse. påstand 5: sagsøgte tilpligtes at anerkende, at denne ved at fremstille, sælge, markedsføre og/eller erhvervsmæssigt at anvende undertagsstrammeren som vist på bilag 12 (forbundet og leveret i stang) med ean-nummer 5705636409542, dafa-nummer 620024479 og tun- -4- nummer 1694253 har krænket sagsøgerens rettigheder efter brugsmodelloven og/eller markedsføringsloven §§ 1 og/eller
  9. dafa a/s har nedlagt påstand om frifindelse overfor roof it aps’ påstande 1-
  10. overfor roof it aps’ påstand 5 har dafa a/s principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse. dafa a/s har herudover nedlagt følgende selvstændige påstande: påstand a: dansk brugsmodel dk 2014 00038 y3 er ugyldig. påstand b: dansk brugsmodel dk 2014 00042 y4 er ugyldig. roof it har over for de af dafa nedlagte selvstændige påstande a og b påstået frifindelse. oplysningerne i sagen parterne og deres produkter roof it aps (roof it) er en mindre virksomhed med indehaver jon floris som selskabets eneste ansatte. virksomheden markedsfører og sælger den i sagen omhandlede undertags- strammer som sit eneste produkt. selskabet blev stiftet i marts 2010 i forbindelsen med ud- viklingen af undertagsstrammeren. dafa a/s (dafa) er en familieejet dansk virksomhed, der producerer plast- og skumpro- dukter både til industrien og til byggebranchen. dafa udbyder bl.a. en produktserie under navnet airvent system, som bl.a. indeholder en række undertagsfolier og tilbehør hertil, her- under en undertagsstrammer. undertagsstrammere monteres til taglægterne for at opstramme et fleksibelt undertag, hvor et sådan er anvendt i tagkonstruktionen. roof its undertagsstrammer har følgende ud- formning: -5- der er fremlagt en lang række tegninger udført både i hånden og på computer til illustration af udviklingsprocessen for roof its undertagsstrammer, samt til dokumentation af, hvor- når i udviklingsprocessen produktets endelige mål blev fastlagt, herunder blandt andet et udkast til patentansøgning dateret den
  11. marts 2010 samt en tegning dateret
  12. marts 2010 udført af lars q thygesen med mål, der svarer til det endelige produkts mål. -6- roof it tog i foråret 2010 kontakt til først bramming plast industri og senere dafa med henblik på at indhente tilbud på produktion af sin undertagsstrammer. den
  13. juni 2010 modtog roof it et tilbud fra dafa på produktion af undertagsstramme- ren, der kunne udføres enten med målene 135x80x40 mm eller 135x80x50 mm, begge i poly- ethylenskum. den
  14. juni 2010 modtog roof it et tilbud fra bramming plast industri på produktion af undertagsstrammeren med målene 140x80x40 mm udført i neopolen skum. det fremgår af tilbuddet, at undertagsstrammerne skulle leveres i stænger med 25 stk. roof it og dafa havde yderligere korrespondance om produktets udformning, indtil den endelige produktionstegning med målene 130x85x40 mm og en åbning på 65 mm i u-profilet blev fremsendt til roof it den
  15. juni
  16. dafa begyndte herefter produktion af undertagsstrammeren for roof it. roof its un- dertagsstrammer leveres sammenhængende i ark med 34 stk. og blev solgt første gang i au- gust
  17. dafa har i mange år selv produceret og solgt en rund undertagsstrammer fremstillet i cel- legummi. denne undertagsstrammer monteres til taglægten ved brug af plastikstrips. dafa sælger denne undertagsstrammer i tre forskellige størrelser, som passer til afstandslister, som er henholdsvis 19, 25 eller 32 mm høje. denne undertagsstrammer ser således ud: -7- af en revisorerklæring dateret
  18. februar 2017 udarbejdet på foranledning af dafa fremgår, at dafas salg af den runde undertagsstrammer, som passer til henholdsvis en 25 mm af- standsliste og en 32 mm afstandsliste udgjorde henholdsvis 298.500 og 176.000 stk. i 2012, henholdsvis 257.100 og 160.800 stk. i 2013, henholdsvis 293.700 og 160.200 stk. i 2014, hen- holdsvis 206.500 og 158.600 stk. i 2015 og henholdsvis 183.200 og 163.700 stk. i
  19. dafas nye undertagsstrammer har følgende udformning: der er fremlagt en række produkttegninger mv. udført af dafa dateret i perioden
  20. au- gust 2013 til
  21. december 2013 med henblik på at dokumentere udviklingen af dafas nye undertagsstrammer. undertagsstrammeren blev præsenteret
  22. gang på en byggerimesse i fredericia i februar 2014 under navnet ”den blå elefant”. af et produktblad fra februar 2014 (bilag 12) fremgår, at dafas nye undertagsstrammere blev leveret i stænger af 14 stk. af et senere produktblad fra december 2015 (bilag 33) fremgår, at undertagsstrammerne leveres i kasser med 104 stk., og at der medfølger en pose, som man kan tage på ryggen, som kan rumme 52 undertags- strammere. det er oplyst, at man gik over til denne løsning i sommeren
  23. -8- af en revisorerklæring af
  24. august 2016 udarbejdet på foranledning af dafa fremgår, at dafa i perioden
  25. januar til
  26. december 2014 har solgt 178.752 af den nye undertags- strammer leveret i stænger med en omsætning på 286.285 kr., i perioden
  27. januar til
  28. juni 2015 har solgt 101.472 stk. leveret løst i kasser med en omsætning på 168.685 kr., i perioden
  29. juni 2015 til
  30. december 2015 har solgt 166.608 stk. leveret i poser med en omsætning på 317.330 kr. og i perioden
  31. januar til
  32. juli 2016 har solgt 160.680 stk. ligeledes leveret i po- ser med en omsætning på 328.830 kr. roof its brugsmodeller roof it indgav den
  33. februar 2014 en ansøgning til patent- og varemærkestyrelsen om registrering af sin undertagsstrammer som brugsmodel (ba 2014 00038 u1). ansøgningen blev indgivet som en forgrening fra roof its europæiske patentansøgning nr. 10850147.9 med prioritet fra den tidligere danske patentansøgning pa 2010 00262 indleveret den
  34. marts
  35. ansøgningen blev imødekommet den
  36. maj 2014 uden prøvning, og brugsmo- dellen blev registreret under br 2014 00038 y
  37. af brugsmodelskriftet fremgår følgende brugsmodelkrav: -9- den
  38. marts 2014 indleverede roof it endnu en brugsmodelansøgning (ba 2014 00042 u1) til patent- og varemærkestyrelsen med anmodning om prøvning. denne ansøgning er også en forgrening fra den europæiske patentansøgning nr. 10850147.
  39. ansøgningen havde der- - 10 - med samme indhold, herunder samme brugsmodelkrav, som den tidligere indgivne ansøg- ning. i forbindelse med behandlingen af brugsmodelansøgning ba 2014 00042 u1 skrev patent- og varemærkestyrelsen den
  40. maj 2014 til roof its fuldmægtig bl.a., at indholdet af krav 1 og 5 var kendt fra dansk brugsmodel dk 1998 00296 u3, og at indholdet af disse krav derfor ikke kunne registreres som brugsmodel. som følge heraf blev indholdet af krav 1 ændret. den
  41. august 2014 fremsatte dafa indsigelse mod, at brugsmodellen blev registreret. efter yderligere indlæg fra roof it og dafa besluttede patent- og varemærkestyrelsen den
  42. november 2014 at imødekomme ansøgningen med ændringer, og brugsmodellen blev regi- streret under br 2014 00042 y
  43. af brugsmodelskriftet fremgår: - 11 - - 12 - - 13 - - 14 - - 15 - - 16 - - 17 - - 18 - - 19 - - 20 - kendt teknik fra dansk brugsmodelskrift dk 1998 00296 u3 kendes en undertagsstrammer med form som et u-profil. af brugsmodelskriftet fremgår, at undertagsstrammeren placeres mellem under- taget og lægten, således at u-profilet slutter om lægten, og den anden ende presser mod un- dertaget. af udførelseseksemplet fremgår, at elementet kan være kubisk og kan være frem- stillet af forskellige materialer, med mål på længde 25 – 1000 mm, bredde 25 – 200 mm, højde 15-120 mm, og fastholdes til lægten ved en not, fals eller anden befæstelsesanordning. den foretrukne udførelse er fremstillet af polystyren og måler 100 mm i længden, 100 mm i bred- den, 60 mm i højden og er udført med en fals på 18 x 56 mm. roof it har til illustration af, hvad der fandtes på markedet for undertagsstrammere på prioritetstidspunktet foruden dafas runde undertagsstrammer, fremlagt et eksempel på en undertagsstrammer fra icopal, som ser således ud: dafa har endvidere fremlagt et eksempel på en svensk undertagsstrammer udført i et skummateriale. der er dog enighed om, at denne først er kommet på markedet i
  44. som dokumentation for, hvad der var kendt teknik inden for skumemner i ark, har dafa henvist til blandt andet et amerikansk patent, us 291742 fra december 1959, for skosåler ud- stanset i ark til udprikning, uddrag fra en produktbrochure fra dafa fra april 1990 vedrø- rende ribbebånd og -klodser udført i polyethylenskum, en produktionstegning fra dafa af - 21 -
  45. juli 2009 vedrørende ribbebånd i polyethylen, hvor ribbebåndene er udstanset og sam- menhængende i ark, samt billeder af det fysiske produkt leveret til ds stålprofil, og billeder af skumtætningsklodser til tætning af tagplader fra rias, hvor skumtætningsklodserne leve- res sammenhængende i ark. der er enighed mellem parterne om, at de to sidstnævnte pro- dukter var på markedet før
  46. øvrige oplysninger parterne har desuden fremlagt markedsføringsmateriale, korrespondance med kunder mv. blandt andet med henblik på at dokumentere produkternes udseende, måden produkterne er markedsført på, samt indtrykket af ligheden mellem produkterne i markedet. syn og skøn der er til brug for sagen afgivet en skønserklæring af patentagent thomas sundien. skønser- klæringen er dateret
  47. marts 2016 og er efterfulgt af en supplerende skønserklæring af
  48. juni
  49. af skønserklæringen af
  50. marts 2016 fremgår det blandt andet: ”… sagsøgers skønstema skønsmanden bedes efter gennemgang af sagens dokumenter, det vil sige stævning, svar- skrift, replik, duplik, processkrift 1 samt bilag 1-32 og bilag a-ai indkalde sagens parter til skønsforretning til den efter skønsmandens vurdering fornødne besigtigelse af de i sagen omhandlede undertagsstrammere og herefter besvare følgende spørgsmål, idet der med ”sagsøgtes undertagsstrammer” i det følgende menes sagsøgtes dafas undertagsstrammer ean-nummer 5705636409542, dafa-nummer 620024479 og tun-nummer 1694253, idet skønsmanden ved besvarelsen skal definere de i nedenfor anvendte spørgsmål anvendte termer i overensstemmelse med brugsmodelkravene m.v. i sagens bilag 24: - 22 - spørgsmål 1: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer er:
  51. u-profiler,
  52. til opstramning af undertag, der er anbragt under lægter, som bærer et overtag så som et teglstenstag. svar delspørgsmål 1: det kan bekræftes at sagsøgtes undertagsstrammer er et u-profil. skønsmanden har ved besvarelsen lagt vægt på at bilag 24 ikke indeholder angivelser, der udtrykkeligt begrænser geometrien strengt til den form der er illustreret i fig.
  53. med betegnelsen ”u-profil” forstås efter skønsmandens opfattelse et emne med en set fra hovedfla- den/enden u-lignende form, og normalt symmetrisk med en bund og to modstående ben, der afgrænser en mellemliggende åbning/fals. selv om sådanne profiler typisk har en ensartet godstykkelse/materialetykkelse når de er af stål, er det- te efter skønsmandens opfattelse ikke typisk tilfældet for sådanne profiler af andre materialer og bereg- net til at optage et emne i åbningen/falsen, såsom tætningslister. svar delspørgsmål 2: det kan bekræftes at sagsøgtes undertagsstrammer er beregnet til opstramning af et undertag, der er anbragt under lægter, som bærer et overtag, såsom et teglstenstag, jf. sagens bilag 11 og
  54. spørgsmål 2: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstammer har en åbning med en bredde, som modsvarer bredden af den lægte, den er indrettet til at blive monteret til. svar: - 23 - det kan bekræftes, at sagsøgtes undertagsstrammer har en åbning med en bredde, som modsvarer bredden af den lægte, den er indrettet til at blive monteret til, jf. også bilag
  55. spørgsmål 3: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer har en dybde, der er mellem 5 og 100 mm, fortrinsvis mellem 20 og 50 mm. den besigtigede undertagsstrammer er vist nedenfor, med en del af den ovennævnte halve stang: på billedet er af skønsmanden påskrevet dimensioner markeret hhv. 8, 9, 10, 11 og 12, der modsvarer definitionerne - med de tilhørende markeringer på fig. 2 - i bilag
  56. svar: dybden 9 (af åbningen) er målt til ca. 28 mm. spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende. spørgsmål 4: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer har en bredde, som er mellem 10 og 100 mm, fortrinsvis mellem 40 og 70 mm. - 24 - svar: undertagsstrammerens bredde 12 er målt til ca. 38 mm. spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende. spørgsmål 5: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer har en materialetykkel- se i forlængelse af åbningen, som er mellem 5 og 100 mm, fortrinsvis mellem 20 og 60 mm. svar: i forlængelse af åbningen, i niveau med åbningens bund, har undertagsstrammeren en materialetyk- kelse 11, der er målt til ca. 23 mm, på hver side af åbningen. spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende. spørgsmål 6: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstammer har en materialetykkel- se fra bunden af åbningen til en på profilet anlagt flade, der er indrettet til:
  57. at udspænde undertaget,
  58. der er mellem 100 og 200 mm, fortrinsvis mellem 40 og 100 mm, mere fortrinsvis mellem 50 og 70 mm. svar delspørgsmål 1: undertagsstrammeren har en på bunden af u-profilet anlagt flade, der er indrettet til at udspænde undertaget, når undertagsstrammeren er monteret til en lægte, jf. bilag
  59. undertagsstrammeren har en del, et såkaldt topstykke, beregnet til at kunne fjernes; efter manuel fjer- nelse af topstykket fritlægges en flade, der efter det oplyste også er indrettet til at udspænde underta- get, når undertagsstrammeren – uden topstykket – er monteret til en lægte, jf. også bilag 11 og
  60. - 25 - svar delspørgsmål 2: det kan oplyses at materialetykkelsen 10, målt fra bunden af åbningen til den nævnte flade er ca. 75 mm. den lodrette materialetykkelse

(10)målt uden topstykket er ca. 65 mm. i begge tilfælde ligger materialetykkelsen 10,
(10)dermed inden for intervallet mellem 40 og 100 mm. spørgsmål 7: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer er:
  1. sammensat af i moduler, der er
  2. indrettet til at kunne deles uden brug af håndværktøj. svar delspørgsmål 1: www.ordnet.dk oplyser følgende ordbogsdefinition af et ”modul”, inden for tekniske konstruktioner: ”enhed beregnet til at indgå i en helhed når den kombineres med andre (lignende) enheder fx en del af en bygning, en teknisk konstruktion eller en uddannelse” som delspørgsmålet er formuleret må det undersøges om sagsøgtes undertagsstrammer forefindes ”sammensat i moduler”; et ”modul” indgår i en helhed, jf. ordbogsdefinitionen. skønsmanden har på s. 5, l. 19-24 i bilag 24 fundet en forklaring af udtrykket ”sammensat i moduler”. det synes her forklaret, at modulerne kan være rækker (af undertagsstrammerne); når flere af disse rækker/moduler er sammensat kan undertagsstrammerne dermed efter skønsmandens opfattelse anses som ”sammensat i moduler”. forklaringen ovenfor er også indeholdt i bilag af. sagsøgte har efter det oplyste leveret stænger med fjorten indbyrdes sammenlimede undertagsstram- mere. det er skønsmandens opfattelse at en stang med indbyrdes sammenlimede undertagsstrammere - inden for rammerne af den førnævnte forklaring - kan anses for at omfatte et antal moduler arrange- ret i forlængelse af hinanden på en lang række, hvor hvert modul er en kortere række af indbyrdes sammenlimede undertagsstrammere. stangen, der består af sådanne moduler, udgør dermed helheden ifølge ordbogsdefinitionen ovenfor. - 26 - spørgsmålet besvares derfor bekræftende; det bemærkes at skønsmanden ikke har fundet særskilte mar- keringer, der identificerer eksempelvis den modtagne halve stang, eller dele af den, som værende et modul. skønsmanden bemærker at krav 1+4 i bilag af, der vedrører de individuelle u-profilers udformning, ikke genfindes ordret i krav 1 i bilag 24; der er således ved besvarelsen taget højde for at sagsøgtes un- dertagsstrammer omfatter et topstykke/en del, der kan fjernes, hvilket ikke synes at indgå som et træk i krav 1 i bilag
  3. svar delspørgsmål 2: ud fra s. 5, l. 19-21 i bilag 24 forstås at modulerne let kan adskilles (fra hinanden). det kan bekræftes at sagsøgtes stang let kan deles manuelt, for individualisering af u-profiler, uden brug af håndværktøj. spørgsmål 8: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer er fremstillet i et elastisk polymert materiale. svar: det kan bekræftes at undertagsstrammeren er af et elastisk polymert materiale, jf. bilag
  4. spørgsmål 9: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstammer er fremstillet i polyethy- len. svar: det kan bekræftes at undertagsstrammeren er fremstillet i polyethylen (pe skum), jf. bilag
  5. skøns- manden har ved besvarelsen henholdt sig til sagsøgtes egen produktinformation. - 27 - spørgsmål 10: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer ifølge ethvert af de i ovenstående spørgsmål bilag 24 anførte krav er til anvendelse til udspænding af un- dertag. svar: det kan bekræftes at sagsøgtes undertagsstrammer er beregnet til anvendelse til udspænding af undertag, jf. også svaret på spørgsmål
  6. spørgsmål 11: i det omfang spørgsmål 1-10 besvares benægtende, ønskes det oplyst, hvorvidt en eventuel forskel er funktionsmæssigt begrundet. der ønskes en nærmere redegørelse for det afgivne svar. ingen af spørgsmålene er besvaret benægtende. spørgsmål 12: på baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmålene 1-10 ønskes det oplyst, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer i det hele eller i hovedsagen er teknisk virkningsmæssigt og funktionsmæssigt ækvivalent med sagsøgerens undertagsstrammer, jf. brugsmodelregistre- ring br 2014 00042y4u
  7. skønsmanden bedes begrunde svaret, herunder redegøre for eventuelle ligheder og forskelle. svar: det er skønsmandens opfattelse at der med sagsøgtes undertagsstrammer med de samme midler opnås den tekniske virkning, der er forklaret i bilag 24 på s. 5, l. 23-
  8. spørgsmålet besvares derfor bekræf- tende. - 28 - sagsøgtes spørgsmål brugsmodeller - opdelt i træk/egenskaber nedenstående spørgsmål relaterer sig til følgende brugsmodeller: • dk 2014 00038 y3 (bilag ad) • dk 2014 00042 y4 (bilag 24) dk 2014 00038 y3 (bilag ad) - krav opdelt i træk/egenskaber kravene i brugsmodel dk 2014 00038 y3 kan efter dafa a/s' opfattelse inddeles i følgende egenskaber/træk: krav
  9. u-profil
(6)til opstramning af undertag
(2)der er anbragt under lægter (4,5) som bærer et overtag
(7)såsom et teglstenstag, som er nyt ved at u-profilet
(6)a) har en åbning
(13)med en bredde
(8)som modsvarer bredden af den lægte (4,5), som den skal monteres til, samt b) en dybde
(9), der er mellem 5 og 100 mm fortrinsvis mellem 20 og 50 mm, c) hvor u-profilet endvidere har en bredde
(12)som er mellem 10 og 100 mm fortrinsvis mellem 40 og 70 mm, og d) hvor u-profil har en materialetykkelse
(11)i forlængelse af åbningen
(13), som er mel- lem 5 og 100 mm fort[r]insvis mellem 20 og 60 mm, og hvor - 29 - e) materialetykkelsen
(10)fra bunden af åbningen
(13)til fladen
(14)som udspænder un- dertaget
(2), er mellem 10 og 200 mm, fortrinsvis mellem 40 og 100 mm mere fortrinsvis mel- lem 50 og 70 mm, krav 2. u-profil
(6)ifølge krav 1 som er nyt ved at hvert u-profil
(6)er fremstillet i et elastisk poly- mert materiale. krav 3. u-profil
(6)ifølge krav 2 som er nyt ved at hvert u-profil
(6)er fremstillet i polyethylen. krav 4. u-profil
(6)ifølge et eller flere af kravene 1 til 3 som er nyt ved at u-profilet
(6)er sammensat i moduler, som let deles uden brug af håndværktøj. krav 5. anvendelse af u-profil
(6)ifølge til et eller flere af kravene 1 til 4 til udspænding af undertag
(2). dk 2014 00042 y4 (bilag 24) - krav opdelt i træk/egenskaber kravene i brugsmodel dk 2014 00042 y4 (bilag 24) kan efter dafa a/s' opfattelse inddeles i følgende egenskaber/træk: krav 1. u-profiler
(6)til opstramning af undertag
(2)der er anbragt under lægter (4,5) som bærer et overtag
(7)såsom et teglstenstag, hvor hvert u-profil
(6)a) har en åbning
(13)med en bredde
(8)som modsvarer bredden af den lægte (4,5), den er indrettet til at blive - 30 - monteret til, og b) at hvert u-profil har en dybde 10
(9), der er mellem 5 og 100 mm fortrinsvis mellem 20 og 50 mm, c) hvor hvert u-profil endvidere har en bredde
(12)som er mellem 10 og 100 mm fortrinsvis mellem 40 og 70 mm, og d) hvor hvert u-profil har en materialetykkelse
(11)i forlængelse af åbningen
(13), som er mellem 5 og 100 mm fortrinsvis mellem 20 og 60 mm, og hvor e) materialetykkelsen
(10)fra bunden af åbningen
(13)til en på profilet anlagt flade
(14), der er indrettet til at udspænde undertaget
(2), er mellem 10 og 200 mm, fortrinsvis mellem 40 og 100 mm mere fortrinsvis mellem 50 og 70 mm, som er nyt ved at f) en flerhed af nævnte u-profiler
(6)er sammensat i moduler, der er indrettet til at kunne deles uden brug af håndværktøj. krav 2. u-profiler
(6)ifølge krav 1 som er nyt ved at hvert u-profil
(6)er fremstillet i et elastisk po- lymert materiale. krav 3. u-profiler
(6)ifølge krav 2 som er nyt ved at hvert u-profil
(6)er fremstillet i polyethylen. krav 4. anvendelse af u-profiler
(6)ifølge ethvert af de foregående krav til udspænding af undertag
(2). spørgsmål spørgsmål 1 - 31 -
  1. a)er skønsmanden enig i den af dafa a/s foretagne opdeling af brugsmodellernes træk?
  2. b)såfremt skønsmanden ikke er enig i opdelingen, bedes skønsmanden foretage korrek- tion i kravsopdelingen og konsekvensrette i forhold til nedenstående spørgsmål. svar: skønsmanden er enig i at der kan foretages den beskrevne opdeling fsv. angår bilag ad (dk 2014 00038 y3). skønsmanden er ligeledes enig i at der kan foretages den beskrevne opdeling fsv. angår bilag 24 (dk 2014 00042 y4), se dog svaret på sagsøgtes spørgsmål 4
  3. d)nedenfor. spørgsmål 2
  4. a)kan skønsmanden bekræfte, at dk 1998 000296 (bilag
  5. ab)med løbedag 20. august 1998 beskriver alle træk
  6. a)til
  7. e)i brugsmodel dk 2014 00038 y3 (bilag ad)? svar: ved læsning af dk 2014 00038 y3 synes det underforstået at de nævnte intervaller indbefatter inter- valenderne, således at træk
  8. c)i dk 2014 00038 y3 inkluderer bredden 100 mm. med denne læsning, og i lyset af målangivelserne for den foretrukne udførelse i bilag ab, kan spørgs- målet besvares bekræftende.
  9. b)såfremt spørgsmål
  10. a)besvares benægtende, således at en eller flere af egenskaberne
  11. a)til
  12. e)ikke genfindes i dk 1998 000296 (bilag ab), bedes skønsmanden redegøre herfor. -- spørgsmål 3
  13. a)kan skønsmanden bekræfte, at dk 1998 000296 (bilag
  14. ab)med løbedag 20 august 1998 beskriver alle træk
  15. a)til
  16. e)i dk 2014 00042 y4 (bilag 24)? - 32 - svar: spørgsmålet besvares bekræftende, jf. også ovenstående svar.
  17. b)såfremt spørgsmål
  18. a)besvares benægtende, således at en eller flere af egenskaberne
  19. a)til
  20. e)ikke genfindes i dk 1998 000296 (bilag ab), bedes skønsmanden redegøre herfor. -- spørgsmål 4 skønsmandens opmærksomhed henledes herefter på træk
  21. f)i dk 2014 00042 y4 (bilag 24).
  22. a)er skønsmanden enig i, at træk
  23. f)der følger efter udsagnet ”som er nyt ved” brugsmo- del-teknisk angiver de egenskaber, med hvilke frembringelsen adskiller sig fra den kendte teknik? svar: skønsmanden er enig i at udsagnet ”som er nyt ved” efter sædvanlig prøvningsbehandling ved pa- tent- og varemærkestyrelsen vil afgrænse frembringelsen fra den fremdragne kendte teknik, der er om- talt i indledningen til bilag 24, jf. også s. 3, l. 8-11 i bilag 24.
  24. b)er det skønsmandens vurdering, at træk
  25. f)definerer det nye, som frembringelsen tilfø- jer til den kendte teknik og derfor skal repræsentere en ny teknik, der ikke har været kendt i forvejen? svar: skønsmanden har ikke kendskab til al den kendte teknik på området. men det er skønsmandens vurdering, at træk
  26. f)definerer det nye som frembringelsen tilføjer den kend- te teknik i form af sagens bilag ab. - 33 -
  27. c)er det skønsmandens vurdering, at træk
  28. f)indeholder tekniske træk, der kan anses for "essentielle", jf. definition af "essentielle træk" i guidelines for brugsmodeller: http://bmguidelines.dkpto.dk/aa/indlevering-af-brugsmodelansoegninger/krav/essentielle- traek.aspx svar: det er skønsmandens vurdering at træk
  29. f)indeholder tekniske træk, og at disse kan anses for essentiel- le.
  30. d)såfremt skønsmanden svarer bekræftende på spørgsmål c), bedes skønsmanden rede- gøre for disse tekniske træk. svar: træk
  31. f)kan efter skønsmandens opfattelse opdeles i to tekniske træk:
  32. i)at en flerhed af nævnte u-profiler er sammensat i moduler,
  33. ii)der er indrettet til at kunne deles uden brug af håndværktøj. a. skønsmanden har - i overensstemmelse med brugsmodellovens §37 - på s. 5, l. 19-24 i bilag 24 fundet forståelse af ovenstående træk
  34. f)i). her fremgår at modulerne (hver) kan være rækker af u-profilerne; når flere af disse rækker/moduler er sammensat må u-profilerne dermed opfattes som ”sammensat i moduler”. dette anses for at være et teknisk træk. b. træk
  35. f)
  36. ii)anses tillige for at være et teknisk træk, udtrykt ved det ønskede resultat. - 34 -
  37. e)er det skønsmandens vurdering, at træk
  38. f)alene angiver det resultat, der ønskes opnå- et, jf. definition af "resultat som ønskes opnået" i guidelines for brugsmodeller: http://bmguidelines.dkpto.dk/aa/indlevering-af-brugsmodelansoegninger/krav/kravenes- klarhed/resultat-som-oenskes-opnaaet-(opgavemaessig-krav).aspx svar: spørgsmålet kan alene besvares bekræftende fsv. ovennævnte træk
  39. f)ii).
  40. f)skønsmanden bedes redegøre for, om der i dk 2014 00042 y4 (bilag 24) er angivet, hvorledes man ved frembringelsen opnår træk f)? (hvis dette er tilfældet, bedes skønsman- den beskrive de angivne tekniske løsninger). svar: hvorledes ovennævnte to træk
  41. f)
  42. i)og
  43. ii)opnås er alene omtalt på s. 5, l. 19-24 i bilag 24, herunder at der sker ved fremstillingen.
  44. g)skønsmanden bedes redegøre for, om stridsbrugsmodellen som offentliggjort i dk 2014 00042 y4 (bilag 24) kræver at fagmanden selv skal tilvejebringe en teknisk løsning for at opnå træk f)? svar: det er skønsmandens opfattelse at en fagmand, der beskæftiger sig med fremstilling af komponenter til udlægning af tagkonstruktioner, selv skal tilvejebringe en teknisk løsning for at opnå træk f). spørgsmål 5 skønsmandens opmærksomhed henledes herefter på bilag ak samt tilhørende fysisk udga- ve af produktet.
  45. a)kan skønsmanden bekræfte, at produktet, der er afbildet i bilag ak og overgivet i fy- sisk udgave, er produktet "skumtætningsklodser" til trapezplader fra rias a/s? - 35 - svar: spørgsmålet besvares bekræftende.
  46. b)kan skønsmanden bekræfte, at skumtætningsklodser er et pelastisk skumprodukt, ud- ført i pe-skum, der er beregnet til montering i en tagkonstruktion? svar: det kan bekræftes at de pågældende klodser er elastiske, udført i pe-skum og beregnet til montering i en tagkonstruktion. ved besvarelsen har skønsmanden henholdt sig til oplysningerne i bilag al på s. 6 samt teksten på emballagen som indgår i billedserien hørende til bilag ak. emballageteksten hørende til det fysiske produkt som er modtaget er gengivet nedenfor (to sammensatte fotos):
  47. c)kan skønsmanden bekræfte, at skumtætningsklodser er sammensat i moduler, der er indrettet til at kunne deles uden brug af håndværktøj? svar: produktet (bilag
  48. ak)overgivet i fysisk udgave er en stang, der efter skønsmandens opfattelse omfatter et antal sammenhængende moduler, hver bestående af skumtætningsklodser. stangen kan let deles manuelt, uden brug af håndværktøj, og spørgsmålet kan således besvares bekræftende. - 36 -
  49. d)med udgangspunkt i produktet skumtætningsklodser samt svar på spørgsmålene
  50. a)til
  51. c)bedes skønsmanden herefter vurdere, om det at adskille emner fra et fælles skumemne/- ark langs prædefinerede spor dels er velkendt inden for produkter i pelastisk skum til tag- løsninger. svar: skønsmanden er ikke bekendt med om ovenstående er kendt i vide kredse. men det kan bekræftes at ovenstående er kendt fra den udleverede fysiske udgave af bilag ak, hvor adskillelsen finder sted som vist i billedserien i bilag ak. spørgsmål 6 skønsmandens opmærksomhed henledes til bilag q og ai.
  52. a)kan skønsmanden bekræfte, at bilag q i tegningshovedet er påført datoen 08.07.2009? svar: spørgsmålet besvares bekræftende.
  53. b)kan skønsmanden bekræfte, at bilag q i tegningshovedet er påført ”draw.nr.: c-132”, og at dette betyder tegningsnummer c-132? svar spørgsmålet besvares bekræftende.
  54. c)er det korrekt, at der i tegningshovedets beskrivelsesdel er anført ”corrugated infill piece, matr:pe-foam, colour: dark gray” (korrugeret indfyldningsdel, materiale: pe skum ("polyethylene skum") og farve: mørkegrå)? svar: det kan bekræftes at tegningshovedet har en beskrivelsesdel med denne engelske tekst. - 37 -
  55. d)øverst på bilag q er anført to rektangulære tegninger. over hvert rektangel er beskre- vet ”die with 14 parts”. den nederste tegning på siden viser et korrugeret profil. kan skønsmanden bekræfte, at der i de rektangulære tegninger øverst er vist et værktøj, der kan udstanse 14 stk. korrugerede profiler svarende til profilet nederst på siden (plus en del spild)? svar: skønsmanden kan ikke bekræfte at dette uden videre kan udledes af tegningen. spørgsmål 7 spørgsmålet er relateret til den kendte teknik. i bilag an til ap er fremlagt skrifter, der alle er offentliggjort før stridsbrugsmodellens prio- ritetsdag.
  56. a)specielt med henvisning til bilag an (us2917842), herunder navnlig kolonne 4, l. 65- 69, bedes skønsmanden angive, om det er skønsmandens vurdering, at patentskriftet beskri- ver to skumemner (indlægssåler), der er fremstillet som en del af et større emne, men hvor periferien af emnerne er trykket sammen, så de opfører sig som perforerede, således at de nemt og uden brug af håndværktøj kan adskilles fra det større emne? svar: spørgsmålet besvares bekræftende.
  57. b)med henvisning til bilag ao (ep1325869) bedes skønsmanden angive om fig. 1 anviser seks emner udstanset af samme ark, og hvor de enkelte emner holdes sammen af meget små materialeforbindelser (reference nummer 20), således at emnerne let og uden brug af hånd- værktøj kan adskilles fra hinanden? svar: - 38 - spørgsmålet besvares bekræftende, idet det ud fra afsnit 15 synes at kunne udledes at slutbrugeren uden videre selv kan trække de enkelte emner fra hinanden.
  58. c)med henvisning til bilag ap (us2008/0000783) bedes skønsmanden angive, om dette skrift anviser en lang række ark (se figur 6), der er formet i ét og samme lange skummateriale (se sektion [0008]), hvor hvert ark kan blive adskilt fra øvrige ark langs for-perforerede skille- linjer (se sektion [0023]) – uden brug af håndværktøj? svar: spørgsmålet besvares bekræftende, idet afsnit 23 synes at lade forstå at brugeren blot kan foretage en afrivning langs perforationerne.
  59. d)med udgangspunkt i skønsmandens svar på spørgsmålene
  60. a)til
  61. c)bedes skønsmanden herefter vurdere, om det at adskille emner fra et fælles skumemne/-ark langs præ-definerede spor dels er velkendt i mange tekniske områder, og dels har været velkendt i en betydelig år- række? svar: det kan bekræftes at det beskrevne har været kendt siden i hvert fald 1959. spørgsmål 8
  62. a)er det skønsmandens opfattelse, at frembringelsen i dk 2014 00042y4 (bilag 24) alene består af en kombination af kendte løsninger (vurderet af en fagmand på brugsmodellernes løbedag og på baggrund af sagens bilag samt rias a/s' produkt "skumtætningsklodser", der er afbildet i bilag ak og overgivet i fysisk udgave) - altså eksempelvis en kombination af træk
  63. a)til
  64. e)som beskrevet i brugsmodel dk 1998 000296 (bilag
  65. ab)med træk
  66. f)som be- skrevet i bilag an - ap og kendt fra rias a/s' produkt "skumtætningsklodser", eller anden kombination? svar: - 39 - skønsmanden kan bekræfte at der ved frembringelsen i bilag 24 indgår en kombination af løsninger kendt fra en række tekniske områder. det bemærkes dog at løsningerne beskrevet i bilag an, ao og ap ikke relaterer sig til komponenter til udlægning af tagkonstruktioner. det omvendte gælder efter skønsmandens opfattelse for bilag ak som den relevante fagmand efter skønsmandens opfattelse kan være bekendt med. i hvilket omfang bilag ak, herunder især produkter svarende til den udleverede fysiske udgave, var kendt på prioritetsdatoen (30. marts 2010) for dk 2014 00042 y4 er skønsmanden ikke vidende om.” af den supplerende skønserklæring fra 15. juni 2016, fremgår det: ”… med e-mail af 16. maj 2016 har skønsmanden forespurgt som følger: ”en gennemgang af sagsøgerens spørgsmål giver mig anledning til følgende bemærkninger: det er som spørgsmålet er formuleret uklart om der i spørgsmål 13 spørges til roof its undertags- strammer således som denne markedsføres, jf. bilag l, eller til undertagsstrammeren vist i fig. 2 i bilag ad. en tilsvarende uklarhed gælder spørgsmål 14. omkring sagsøgerens spørgsmål 14 bedes sagsøgeren redegøre for, hvor i sagens akter, der kan findes oplysninger til besvarelsen, samt uddybe om der refereres til afstandslister (lægter) af den form der i fig. 1 i bilag ad er markeret med tallene 4, samt hvad der menes med ”klemlister”. ønsket om en ud- dybning gælder alle delspørgsmålene og ikke mindst delspørgsmål 4, der vel relaterer sig til fortrolige markedsoplysninger.” sagsøgeren har med e-mail af 10. juni 2016 svaret følgende: ”i spørgsmål 13 spørges til den i bilag ad figur 2 angivne undertagsstrammer, jf. også det på skøns- forretningen udleverede eksemplar af sagsøgerens undertagsstrammer. dette gælder også spørgsmål 14. - 40 - med hensyn til klem-/afstandslisten i spørgsmål 14, så menes der med begge angivelserne den i figur 1 i bilag ad med nr. 4 markerede liste.” sagsøgte har med e-mail af 13. juni 2016 oplyst følgende: ”………. supplerende kan jeg i forhold til skønsmandens forespørgsel på roof it aps' spørgsmål 14 oplyse, at der findes (om end sparsom) information om klemlister/afstandslister i sagens bilag ø og å.” de supplerende spørgsmål besvares som følger. sagsøgers supplerende spørgsmål spørgsmål 13: i forlængelse af det til sagsøgerens spørgsmål 6 afgivne svar ønskes den lodrette materiale- tykkelse for sagsøgerens undertagsstrammer oplyst. svar: under skønsmødes afholdt i aarhus den 5. februar 2016 modtog skønsmanden en fysisk udgave af sagsøgerens undertagsstrammer; denne undertagsstrammer er vist på nedenstående foto. - 41 - skønsmanden kan ved måling konstatere at den udleverede udgave af sagsøgerens undertagsstrammer har en lodret materialetykkelse, der målt fra bunden af åbningen er ca. 60 mm. spørgsmål 14: i forlængelse af det til sagsøgerens spørgsmål 6 afgivne svar ønskes det oplyst, hvorvidt: 1. de lægter, sagsøgtes og/eller sagsøgerens undertagsstrammer er indrettet til at blive mon- teret til, monteres på en klem- /afstandsliste, 2. i bekræftende fald, hvilke tykkelser de pågældende klem-/afstandslister findes i, herunder om der findes i en 25 mm og en 32 mm klem-/afstandsliste, 3. hvorvidt topstykket på sagsøgtes undertagsstrammer skal fjernes i tilfælde af brug af en 25 mm klem-/afstandsliste, og 4. hvilken procentdel henholdsvis en 25 mm og en 32 mm klem-/afstandsliste udgør af det samlede salg af klem-/afstandslister hos byggemarkeder i danmark, fx stark, bygma og xl byg. svar delspørgsmål 1: det er ikke klart for skønsmanden hvad der i nærværende sammenhæng menes med ”klemlister”. men det kan – med baggrund i sagsøgers ovennævnte email af 10. juni 2016 – bekræftes at der for begge parters vedkommende sker montering af undertagsstrammerne på lægter, der forløber over tværgående afstandslister, således som det er vist i bilag ad med tallet 4 og i bilag 12. disse afstands- lister sikrer at der kan ske en afvanding af undertaget. svar delspørgsmål 2: det er skønsmandens opfattelse at der til tagkonstruktioner typisk benyttes et system af afstandslister med en tykkelse på mindst 25 mm eller mindst 32 mm, alt efter forholdene. svar delspørgsmål 3: bilag 12 indeholder ingen instruktion om at topstykket skal fjernes i det pågældende tilfælde; spørgs- målet kan derfor ikke umiddelbart besvares bekræftende. svar delspørgsmål 4: - 42 - skønsmanden kan ikke ud af sagens bilag, ud fra sagsøgers email af 10. juni 2016 eller ud fra en sim- pel internetsøgning besvare spørgsmålet. - 43 - sagsøgtes supplerende spørgsmål i forlængelse af skønserklæring af 6. marts 2016 anmodes dafa a/s skønsmanden om efter gennemgang af sagens akter og fremsendte fysiske produkter samt eventuel besigtigelse af værktøj som afbildet i bilag aq at besvare nedenstående supplerende spørgsmål efter bedste evne. spørgsmålene relaterer sig til dafa a/s' spørgsmål 6 (vedrørende bilag q og
  67. ai)og skøns- mandens besvarelse heraf i skønserklæring af 6. marts 2016. dafa a/s har fremfundet det værktøj, der blev produceret efter tegningen i bilag q, jf. af- bildninger af værktøj i bilag aq. værktøjet indsættes i en udstansemaskine, jf. billeder 5 - 7 i bilag aq og video i bilag ar til produktion/udstansning af korrugerede profiler, jf. billeder af profil i bilag as samt fysisk eksemplar, fremlagt som bilag at. anvendelse af produktet er illustreret ved video fremlagt som bilag ax. spørgsmål 9 skønsmandens opmærksomhed henledes til bilag q og ai, samt bilag aq - ax, samt besva- relsen af spørgsmål 6 i skønserklæring af 6. marts 2016. 1) kan skønsmanden bekræfte, at udstansningsværktøjet som vist i bilag aq er mærket "c- 132" tilsvarende tegningshovedet i bilag q? svar: skønsmanden kan bekræfte at der i bilag aq er vist et værktøj, men hvorledes dette værktøj fungerer er ikke vist i bilaget. dog kan det konstateres at værktøjet indsættes i et presseværktøj, ligeledes vist i - 44 - bilag aq. værktøjet omfatter en krydsfinérplade der for enden er markeret ”c-132”, jf. billede 1 i bilag aq; tegningshovedet i bilag q bærer angivelsen ”draw. nr.: c-132”. 2) kan skønsmanden bekræfte, at udstansningsværktøjet som vist i bilag aq og ar, kan ud- stanse korrugerede profiler/ribbebånd, svarende til de profiler, der er vist på bilag q? svar: det er som nævnt umiddelbart ovenfor skønsmandens forståelse at værktøjet vist i bilag aq indsættes i pressen ligeledes vist i bilag aq; ved drift af denne presse med det pågældende værktøj forsynes – som vist i bilag ar – skumemner med et overflademønster som vist i bilag q (1. side) og i øvrigt også svarende til bilag at. ud fra disse skumemner kan der individualiseres ribbebånd med en kontur som vist i bilag q (2. side) - og dér betegnet ”corrugated infill piece, matr. pe-foam”. 3) kan skønsmanden bekræfte, at de udstansede profiler, jf. bilag as og at er et plastisk skumprodukt udført i pe-skum, der er beregnet til montering i en tagkonstruktion, jf. bilag ax? svar: skønsmanden kan bekræfte at det ribbebånd, der monteres i en tagkonstruktion, jf. bilag ax, udseen- demæssigt svarer til ribbebåndet i bilag as og at. ribbebåndet jf. bilag at er et elastisk skumpro- dukt; skønsmanden kan ikke med sikkerhed konkludere at ribbebåndet jf. bilag at er af pe-skum, men kan konstatere, at ribbebåndets materiale minder om materialet til sagsøgtes besigtigede undertags- strammer, se i øvrigt svaret på sagsøgerens spm. 9. 4) kan skønsmanden bekræfte, at de udstansede profiler, jf. bilag as og at er sammensat i moduler af 14 stk., der er indrettet til at kunne deles uden brug af håndværktøj? svar: skønsmanden kan bekræfte at det fremstillede skumemne, jf. bilag as og at, omfatter 14 stk. ribbe- bånd, der som følge af skumemnets fremstilling sidder sammen, og at skumemnet som følge af dets fremstilling kan deles for individualisering af ribbebåndene, uden brug af håndværktøj. - 45 - 5) med udgangspunkt i de udstansede profiler, jf. bilag as - at samt svar på spørgsmålene 1) til 4) bedes skønsmanden herefter vurdere, om det at adskille emner fra et fælles skum- emne/-ark langs prædefinerede spor er velkendt inden for produkter i plastisk skum til tag- løsninger. svar: skønsmanden kan ikke ud fra bilagene aq, q, ar, ax eller as – at afgøre om dette, til tagløsnin- ger, er kendt i vide kredse, herunder om det var tilfældet på prioritetsdatoen (30. marts 2010) for dk 2014 00042 y4. spørgsmål 10 1) er det skønsmandens opfattelse, at frembringelsen i dk 2014 00042y4 (bilag 24) alene be- står af en kombination af kendte løsninger - altså eksempelvis en kombination af træk
  68. a)til
  69. e)som beskrevet i brugsmodel dk 1998 000296 (bilag
  70. ab)med træk
  71. f)som og kendt fra de ud- stansede profiler, jf. bilag as og at under forudsætning af, at de udstansede profiler, jf. bi- lag as og at, blev omsat før brugsmodellernes løbedag, jf. rammeaftale af 17. december 2007 i bilag av, tegning dateret 6. juli 2009 i bilag q og faktura af 16. oktober 2009 i bilag ai. svar: skønsmanden anser – af den samme grund angivet ved besvarelsen af sagsøgtes spørgsmål 2a - træk
  72. a)til
  73. e)i krav 1 i bilag 24 (jf. sagsøgtes egen kravinddeling, se s. 10 i skønserklæringen af 6. marts 2016) - for at være kendt fra bilag ab. i bilag as/at er ikke vist undertagsstrammere som omhandlet i træk
  74. f)i bilag 24, men derimod ribbe- bånd. forudsættes det at bilag as/at var kendt forud for den relevante dato, f.eks. prioritetsdatoen for dk 2014 00042 y4, kan skønsmanden bekræfte at der ved frembringelsen ifølge bilag 24 indgår en kombination af løsninger kendt i forbindelse med komponenter til udlægning af tagkonstruktioner, jf også svaret på sagsøgtes spm. 8. - 46 - skønsmanden understreger at der ved besvarelsen ikke er taget stilling til om den omtalte kombination er nærliggende for en fagmand, dvs. om frembringelsen adskiller sig tydeligt fra den kendte teknik. …” forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af jon floris, jacob norby, sasha nikolic, thomas toftmann thomsen, kenny c. holm, anders jensen, jens tellefsen og martin stevnhoved henriksen. jon floris har forklaret blandt andet, at han er uddannet indenfor salg og marketing, og at han tidligere har været ansat som salgs- og marketingdirektør i en anden virk- somhed. han har ikke en uddannelse inden for byggebranchen. han mødte thomas toftmann, der er opfinderen bag roof its undertagstrammer, til en fest i deres børns børnehave. det var i 2008 eller i 2009. der kom de til at tale om thomas’ ideer, som han ikke rigtig kunne komme videre med selv. han vidste ikke på det tids- punkt, om det var et godt produkt, men han syntes, at det lød spændende. roof it blev startet af thomas toftmann og ham selv, da de gik i gang med projek- tet. på et tidspunkt i 2013 købte han thomas toftmann ud af virksomheden. det var cirka et år før, tvisten med dafa opstod. roof it har ingen ansatte udover ham selv, men der kommer en bogholder en gang imellem og hjælper ham. roof it har kun det ene produkt, undertagsstrammeren, så hele virksomhedens eksistensgrund- lag hviler på salget af den. efter deres første møde gik han selv i gang med at undersøge, om der var et marked for ideen. thomas toftmanns forslag var, at undertagsstrammeren skulle produceres som et u-profil i stang, så den kunne knækkes af, mens håndværkeren gik på taget. - 47 - thomas toftmanns ide var helt fra starten at udvikle en undertagsstrammer, som skulle kunne monteres uden værktøj, uden brug af strips, og som var sikkert at mon- tere. det skulle være et hurtigere og frem for alt mere sikkert produkt. der var en del faldulykker blandt håndværkerne, når de skulle bevæge sig rundt på taget med un- derstagsstrammerne i en papkasse og skulle bruge begge hænder og værktøj til at montere dem. den gamle teknik var heller ikke tidsøkonomisk, da hver enkelt strammer skulle monteres med en strip, der så skulle klemmes af med en tang. thomas toftmanns ide var enkel, men god. det viste sig hurtigt, at det var bedst at udføre undertagsstrammeren i noget skum frem for plastik. i 2009 havde thomas toftmann ikke et produkt, men de skar prøver ud i forskellige skumplader. udvik- lingsprocessen varede måske 1 ½ år. de havde dialog med hans harding undervejs vedrørende mulighederne for at patentere produktet. i starten var prototypen rund, og den har også været både mindre og større end det endelige produkt. de byggede en model af en tagryg, som de testede de forskellige modeller på. de afprøvede mange forskellige afstande på u-profilets åbning og kom frem til, at en afstand på 65 mm var bedst i forhold til at klemme fast om lægten. de lavede et hav af test på 65 mm, som også er den bredde dafas elefant er endt på. det var primært thomas toftmann, der gjorde det, men han deltog også selv lidt. grunden til, at de gik væk fra den runde prototype, der ligner dafas nuværende produkt, var, at det gav øget spild i stansningsprocessen. de ville desuden gerne have større trykflade ned mod underlaget. de valgte 4 cm bredde af økonomiske hensyn. de valgte, at tårnene skul- le være 32,5 mm for at få mere styrke. de henvendte sig til bramming plast industri ca. en måned før de mails, de har ud- vekslet med bramming plast industri, er dateret. de havde på det tidspunkt et pro- dukt, som de ønskede at få fremstillet. de havde selv nogle materialeprøver med, men de ville gerne høre bramming plast industris mening om materialevalg også. de - 48 - fik lavet prøver, hvor undertagsstrammerne sad sammen i stænger. brochuren fra neon republic, der er fremlagt i sagen, viser prøver produceret af bramming plast industri. de syntes imidlertid, at bramming plast industris tilbud var for dyrt og henvendte sig derfor til dafa som den anden store virksomhed inden for branchen. de havde dialog med henrik borch fra dafa omkring at få sat undertagsstramme- ren i produktion. deres første møde med henrik borch lå nok et par måneder før juni 2010, måske kun en enkelt måned. han husker kun, at han selv, thomas toftmann og henrik borch deltog i mødet. de havde alt deres materiale og alle deres prøver fra bramming plast industri med til mødet med henrik borch. de spurgte dafa til ma- terialevalg, men ellers var det produkt, de præsenterede på mødet, et færdigt pro- dukt. de kom frem til, at undertagsstrammerne skulle produceres i ark, fordi det var billi- gere end at fremstille dem i en stang. han mener, at det var, mens de forhandlede med bramming plast industri, at de besluttede sig for, at undertagsstrammerne skul- le være sat sammen i ark. dafa fik de fremlagte computertegninger tegnet af lars q thygesen. han ved ikke om dateringen er korrekt. thomas toftmann havde også alle sine håndtegninger med. lars q thygesen har lavet alle deres computertegninger. dafa bidrog med materialevalg, oplysning om produktionsmulighed og med, hvor mange enheder man kunne få ind på et ark. det var deres eneste bidrag, og det er jo ikke udvikling. de ville gerne have en total løsning fra dafa, hvor dafa både stod for produktion, logistik og levering. det var derfor meningen, at dafa skulle levere varerne til kun- - 49 - derne, men det overtog de hurtigt selv, da det var for omkostningstungt. når stark eller en anden kunde bestilte, gav de oplysningerne videre til dafa. dafa vidste derfor alt om deres kunder, og hvor meget de solgte til dem. dafa spurgte også meget til udviklingen på markedet. de gav oplysninger om alt til dafa. det var henrik borch og jacob norby, der fik oplysningerne. deres første salg af undertagsstrammere var til monier i august 2010. monier er ver- dens største tagproducent. da monier tog roof its undertagsstrammer ind i sit sor- timent, testede de den i en vindtunnel for at være sikre på, at det var et holdbart produkt. det gik rigtig fint med salget af undertagsstrammere. markedet var stigende, og den eneste reelle konkurrent var den gamle runde undertagsstrammer fra bl.a. dafa. selvom det var nødvendigt med lidt af en religionsændring hos tømrermestrene, der skulle gå fra at bruge de gamle kendte modeller til noget nyt, så mange hurtigt forde- lene ved roof undertagsstrammer. den var tidsbesparende, og der var bedre sik- kerhed ved montering. det gik rigtig godt med salget, inden dafa kom på marke- det, men efterfølgende er salget stagneret. roof it sælger sin undertagsstrammer gennem grossister, hvorimod dafa sælger direkte til byggemarkeder mv., fordi de har et stort navn. dafa kan bl.a. derfor sælge produkterne meget billigere og har presset priserne ned. han har aldrig set den undertagsstrammer i hvid flamingo fra 1998, der er henvist til under sagen. den er ikke lavet i fleksibelt materiale, og den klemmer ikke om lægten. den er lavet i flamingo, der kan ødelægge undertaget. ca. en måned før byggerimessen inviterede jacob norby ham til et møde hos dafa. der deltog også en strategisk udviklingschef. da de havde talt en times tid, og han - 50 - havde fortalt dem en masse om, hvordan markedet udviklede sig, og om en masse tiltag roof it havde lavet, fortalte jacob norby ham, at dafa havde udviklet en ny undertagsstrammer. det kom som et meget stort chok for ham, og han havde over- hovedet ikke forudset det. han forstod ikke, hvorfor de skulle lave en ny. jacob nor- by ville på det tidspunkt ikke fortælle ham, hvordan den nye undertagsstrammer så ud, for den var ikke færdigudviklet. jacob norby sagde dog, at han kunne garantere, at den ikke blev leveret sammenhængende i ark. ud fra svaret kunne han regne ud, at dafas nye undertagsstrammer måtte være lavet som et u-profil. efter mødet med dafa gik han og ventede på, at der skulle være byggerimesse. da messen havde været i gang i en halv time, blev han ringet op af en fra firmaet würtz, der var grossist for roof its undertagsstrammer, der sagde, at de var ret trætte af, der var en konkurrent. thomas toftmann ringede også til ham og forstod heller ikke, hvad der foregik. alle kunder har overfor ham pointeret, at de to produkter ligner hinanden, og at dafas produkt er et kopiprodukt. der er ingen grund til hverken farven eller de rundede hjørner på dafas produkt. det er bare noget, der er lavet for at skjule, at der er tale om en kopi. det understøtter desuden, at dafas produkt er en kopi af roof it, at en fejl, der optræder i noget af roof its markedsføringsmateriale også optræder i dafas markedsføringsmateriale. det viser, at de direkte har kopieret. dafas produkt har presset roof it på prisen. han kan aldrig komme op på den pris, som han fik før. markedet er definitivt ødelagt efter dafas lancering af den nye undertagsstrammer. - 51 - den svenske undertagsstrammer, der er henvist til under sagen, er først sat i produk- tion efter roof its. materialet er ikke fleksibelt nok til, at de kan sammenlignes. desuden er den kun lanceret i sverige, og roof it er ikke på det svenske marked. rias’ produkt bruges til tætning af ståltage på f.eks. staldbygninger. det har ikke noget med diffusionsåbne undertag at gøre, som er det, roof it leverer til. at lave skumprodukter, som er sammenhængende i ark, er ikke raketvidenskab, og har væ- ret kendt i årevis. han er i tvivl om præcis, hvor fast målene på undertagstrammeren lå, da de hen- vendte sig til dafa. det er nok thomas toftmann, der ved det bedst. det er rigtigt, at de mål, de gav til bramming plast industri, hed 140 x 80 x 40 mm. de mål blev ændret i den endelige ordre til dafa. der var små ændringer under hele udvik- lingsprocessen. de spurgte dafa helt konkret om, hvordan de skulle udnytte pla- den. åbningen på 65 mm i u-profilet var vigtig for dem, men det kunne også have været 66 mm. målet betyder også noget for tårnstørrelsen. de kan godt have arbejdet med et mål på 67 mm ved bramming plast industri. han kan ikke sige med 100 % sikkerhed, at målet lå fast. de undertagsstrammere, der blev solgt til monier i august 2010, var produceret i ark. dimensionerne på dem var de samme, som på dem de sælger i dag. det er de mål, der fremgår på tegningen fra marts 2010, som lars q thygesen har tegnet for roof it. den egentlige produktionstegning er den tegning, der er udarbejdet hos dafa den 22. juni 2010. de har ikke udviklet på produktet siden den tegning, da de skulle betale for dyrt stanseværktøj, og hvis de skulle foretage ændringer, ville de ikke kunne forsætte med at bruge det værktøj. - 52 - forskellen på skumtyperne mellem dafas og roof its undertagsstrammere er fløjtende ligegyldig. der er ikke forskel på, hvordan de klemmer. han mener ikke, at de fik materialevalgsanbefalinger af dafa. det de spurgte til, var primært økonomi mv. han ved ikke, om dafa er på det tyske marked med deres nye undertagsstrammer. patentansøgningen ved epo er fortsat under behandling, og han har forventninger til den. da dafa lancerede sit kopiprodukt, gentog jacob norby konstant overfor ham, at: ”du har ingen rettigheder”. han mistede gejsten i forhold til det hele og til arbejdet med roof it og produktet. nu har de deres faste kunder, og yderligere forsøg på salg og markedsføring står stille, indtil de får afklaring på retssagen. roof it har et årligt overskud på ca. 50.000 kr. roof its salgstal for undertagsstrammeren lå på ca. 14.688 enheder i 2011, 132.192 enheder i 2102, 448.000 enheder i 2103, ca. 223.000 enheder i 2014, 283.000 i 2015 og 277.000 i 2016. faldet fra 2013 til 2014 skyldes helt klart, at de blev presset i markedet af dafas produkt. jacob norby har forklaret blandt andet, at han er medejer af dafa, hvor han har ar- bejdet siden 2001. han var direktør fra 2007 og frem til 2014. han har været medejer siden 2014. dafa er en familieejet virksomhed, som han ejer i fællesskab med sin sø- ster. det blev startet af hans farfar. dafa sælger og udvikler plast og skumprodukter til industri og byggeri. der er to divisioner. de har individuelle løsninger til industrien, og det er deres primære for- - 53 - retning. byggeridelen, også kaldet forhandlersalg, ligger for sig selv. i forhandlersalg er kunderne primært byggemarkeder mv. i industrisektoren sælger de meget til vindmøllebranchen og til virksomheder, som fremstiller vinduer og døre. dafa er ikke et firma, der laver kopiprodukter, og han er ikke bekendt med, at de har været involveret i en sag som denne før. når en kunde kommer med et udviklingsprojekt, kommer kunden typisk med en fo- respørgsel, og på baggrund af den laver de typisk en slags kravspecifikation, hvor der foregår en dialog med kunden om, hvilke egenskaber mv. der er vigtige. til sidst bliver der lavet en prøveproduktion inden det endelige produkt bliver sat i produk- tion. roof it kom til dafa med en sådan forespørgsel. han deltog ikke selv i den kon- krete udviklingsopgave, så den kan han ikke sige noget om. han har haft et par mø- der med jon floris i forbindelse med tvisten omkring roof its og dafas under- tagsstrammere. de har aldrig haft kontakt om udviklingen af selve undertagsstram- meren. det er rigtigt, at han havde et møde med jon floris, forud for dafas lance- ring af den nye undertagsstrammer på byggerimessen i fredericia. de havde arbejdet et stykke tid på at få en ny undertagsstrammer klar til messen. de har produktlinjen airvent system, der er et system, der bruges i byggebranchen til tage. de primære produkter for dem i den forbindelse er folier og tape. i det sy- stem indgik den gamle runde undertagsstrammer, der skulle monteres med strips. de lyttede til, hvad der foregik i markedet og fornemmede, at der var et behov for at lave en ny undertagsstrammer. han vidste godt, at når de lancerede deres nye un- dertagsstrammer, den ”blå elefant”, så ville de komme i en konkurrencesituation med roof it. derfor kontaktede han jon floris for at tage det lidt up front. ud over - 54 - ham selv og jon floris deltog deres daværende salgsdirektør carsten krogh i mødet. formålet med mødet var at informere roof it om, at en ny undertagsstrammer var på vej. jon floris fortalte en masse om, hvor godt det gik, men de pumpede ham ikke for informationer. formålet med mødet var at give information. de informationer, som jon floris kom med under mødet, var ikke nogle de kunne bruge til noget efter- følgende. han sagde, at dafas nye undertagsstrammer ikke blev leveret i ark. han husker ikke at være blevet spurgt, om de blev leveret i stang. undertagsstrammere er ikke et vigtigt produkt for dafa. det er et tilbehørsprodukt til deres airvent system. det er langtfra et primært produkt, og undertagsstrammere er ikke et fokusområde. de har haft undertagsstrammere i deres sortiment siden 2001-2002. det er vigtigt for dem at kunne levere koncepter, og derfor har de under- tagsstrammere i deres sortiment. de sælger undertagsstrammere for ca. 1 mio. kr. år- ligt, hvilket er under 1 procent af dafas omsætning. de omsætningstal, de har fremlagt under sagen, er bekræftet af en revisor. dækningsgraden på undertags- strammerne er nogenlunde på samme niveau som mange af deres andre produkter. det er ikke et strategisk produkt for dem, og det er ikke et vækstområde for dem. de sælger primært deres undertagsstrammere gennem stark og andre byggemarke- der. han ved ikke, om de har fået nye kunder på området de sidste 5 år. det er rig- tigt, at de i april 2014 sendte et kampagnebrev ud til bygma i aars med et særligt til- bud på den nye undertagsstrammer. bygma har været i deres kundeportefølje længe. han vil tro, at det samme brev er sendt ud til samtlige deres byggemarkedskunder. de sender kampagner ud ca. 4 gange om året til deres faste forhandlerkunder. det er ikke usædvanligt. prisen på undertagsstrammeren i kampagnen er lidt billigere end normalt, ca. 10-15 % billigere end listeprisen. de tjente stadig penge på at sælge den, selvom de solgte den til kampagnepris. - 55 - dafa i tyskland sælger produkter til industrien. de sælger ikke byggematerialer i tyskland, og de sælger ikke undertagsstrammere. de sælger lidt byggematerialer i norge og sverige og en lille smule i england. dafas samlede omsætning sidste år var på 300 – 350 millioner kroner. der er ca. 300 ansatte i virksomheden. der er ca. 10 ansatte i udviklingsafdelingen. der er efter- spørgsel på den særlige garanti, som de kan tilbyde med airvent systemet. den ga- ranti kan de kun tilbyde, hvis kunderne køber alle de anvendte materialer fra dafas sortiment. der vil ikke være garanti, hvis kunderne køber en undertagsstrammer fra roof it. det var kundernes efterspørgsel, samt det at de gerne ville kunne lancere noget nyt på byggerimessen i fredericia, der fik dem til at starte arbejdet med at udvikle deres nye undertagsstrammer. han vil tro, det var den daværende salgschef og sasha ni- kolic, der traf beslutningen om udviklingen af den nye undertagsstrammer. han del- tog ikke selv i udviklingen og selve udformningen af den. beslutningen om, hvilket produkt der skulle sættes i produktion tog hans salgsdirektør carsten krogh og han i fællesskab. han ved ikke, om det ville have været naturligt at stoppe jon floris i at fortælle om roof its udvikling af markedet under deres møde forud for byggeri- messen. han kan ikke huske, om de drøftede konkrete markeder og konkrete kunder på det møde. i starten blev dafas undertagsstrammer leveret i stænger, men de leveres nu løst i en stofpose med en rem, så posen kan tages på ryggen. skiftet fra levering i stang til pose lå omkring 2015, men han husker det ikke rigtigt. de har drøftet udviklingen med en patentrådgiver. så vidt han husker, var det deres salgsdirektør, der traf be- slutningen om, at der i stedet skulle leveres i pose. han har fået oplyst, at ændringen - 56 - skete, fordi man på den måde havde begge hænder fri ved montering, og fordi det er en billigere produktionsmetode. dafas nye undertagsstrammer, som de også kalder ”den blå elefant”, betød en del for dafa markedsføringsmæssigt, da produktet var nyt. han ved ikke, om det er nemmere at markedsføre en blå elefant end en rulle undertagsfolie. sasha nikolic har forklaret blandt andet, at han er ansat som global ansvarlig for re- search and development i dafa og salgsansvarlig for norden. han har været ansat i dafa siden 1997. han har haft forskellige roller, herunder flere lederstillinger i for- bindelse med sin ansættelse. han er uddannet maskiningeniør. han har ikke nogen uddannelse indenfor tagkonstruktion. for nogle år siden var han udviklingschef. dengang var dafa ikke så international en virksomhed, som den er i dag. han varetog overholdelse af iso-certificeringskrav. i dafa har de guidelines for, hvordan de gennemfører projektudvikling for kunder. de har også egen produktudvikling. de arbejder ud fra en projektmodel, hvor de starter med en business case for det produkt, de vil udvikle. de kigger på lønsom- hed, markedssituation mv. efter arbejdet med business casen kører de konstruktion, test og produktion. en egen udviklingsproces starter typisk ved ideer opstået i orga- nisationen. det kan være, der kommer ny lovgivning på et område, og byggemateria- lerne derfor skal ændres for, at deres kunder kan overholde de nye lovkrav. måden de gennemfører kundespecifikke projekter på, ligner på mange måder model- len for deres egen produktudvikling. det er dog mere dynamisk og med kortere deadlines end egen produktion. egen produktionsprojekter kan vare 1 1/2 år, mens projekter for kunder typisk forløber over nogle uger eller måneder. når de arbejder - 57 - for kunder, smelter projektfaserne også tit sammen. dafa kan bidrage til kundernes projekter med materialekendskab, teknologisk kendskab og applikationsviden. de har meget stor viden og erfaring og ved også meget om, hvordan et produkt kan gø- res mere kommercielt. dafa airvent system blev udviklet som følge af en opdatering af bygningsregle- mentet i 2008. der kom nye krav til komponenterne i dansk byggeri. mange af kra- vene var så høje at eksisterende produkter ikke kunne opfylde dem. de arbejdede i et tværfagligt team i den forbindelse, der så på, hvor dansk byggeri havde udfordrin- ger, som dafa kunne bidrage til at løse. det arbejde resulterede i både airstop og airvent systemerne. airstop er indvendig klimaskærm og airvent er udvendig kli- maskærm. de startede med at udvikle airstop systemet og gik derefter i gang med airvent, da de ikke kunne udvikle på begge linjer samtidig. i airvent systemet er undertagsfolier det primære produkt. derudover er der en række supplerende pro- dukter, der sikrer, at folien lever op til kravene. f.eks. tape til tætning af samlinger, ventilationsventiler, undertagsstrammere, klæber, tætningsliste/klemliste mv. det er vigtigt for dem at arbejde med en system/koncepttankegang, så produkterne kan un- derstøtte hinanden både teknisk og salgsmæssigt. airstop systemet kom på markedet i 2008, undertagsfolien i airventsystemet blev lanceret i 2012, og flere produkter kom til systemet og blev lanceret i 2014. de tilbyder garantier til deres kunder, hvis de benytter alle airvent systemets pro- dukter i deres byggeprojekt. det er en del af deres koncepttankegang. i al den tid han har været ansat hos dafa, har de haft undertagsstrammere i sorti- mentet. de begyndte på udviklingen af den nye undertagsstrammer i 2013. som en del af deres produktoptimeringsproces bruger de noget, der hedder ”abc analyse”, - 58 - hvor man ser på, hvor lønsomme deres produkter er. produkterne skal helst være i a- klasse. deres eksisterende undertagsstrammer begyndte at stagnere rent salgsmæs- sigt. på det produkt var der en prisfaktor, som var væsentlig. de kiggede derfor på, hvordan de kunne forøge deres salg. de kiggede på, hvad der ellers var i markedet, og de endte med en 5-6 forskellige bud på, hvad deres nye løsning/produkt kunne være. han ved ikke præcis hvor inspirationen til den model, der havde et ovalt ele- ment i midten kom fra, men man kan ikke isolere sig fra den viden, man har i forve- jen, når man skal udvikle noget nyt. de kiggede på hele airvent systemet med henblik på produkt- og salgsoptimering på det tidspunkt. udover undertagsstrammeren lancerede de således også en ny under- tagsfolie på messen i fredericia. hovedforskellen på deres tidligere og nuværende undertagsstrammer er materialet. den gamle var i cellegummi, og den nye er i polyethylen. det gamle materiale er 35- 40 % dyrere. de kunne ikke lave deres gamle undertagsstrammer i polyethylen. da de gik i gang med processen, fulgte de deres model for egen produktudvikling. de sammensatte et tværfagligt team og gennemgik alt, hvad der var vigtigt for at la- ve et godt produkt for dafa. de gav de forskellige løsningsforslag point efter deres egnethed. de havde to formstøbte løsninger i plast og ca. 3 i skummateriale som for- slag i udviklingsfasen. det var produkter, der blev prøvestøbt. som led i udviklingsprocessen lavede de bl.a. en tegning af en skumklods, som har et snit i midten med mulighed for, at det ovale emne, der sidder i midten, kan drejes og dermed justere højden på klodsen. de forsøger at imødekomme forskellige behov med så få varenumre som muligt. et produkt skal derfor optimalt set kunne flere ting og opfylde flere behov. han kan ikke huske, om dafa har andre produkter - 59 - med sådan en drejeknap i sortimentet. de tegnede også en undertagsstrammer ud- ført i hård plast. den løsning blev dog valgt fra pga. prisen, både fordi slutprisen hos kunden ville blive for høj, og fordi omkostningerne til deres eget værktøj ville være store. prisfaktoren fik dem til i sidste ende at gå efter skumløsningen. der var også nogle sikkerheds- og miljøaspekter i det. de overvejede at få produktet ekstruderet, men det var for dyrt. derfor kom de frem til en produktionsløsning, hvor de stansede emnerne og lavede et rør/stang ved at lime dem sammen. de brugte rigtig meget tid på at finde ud af, hvordan de skulle lime dem, og hvilke limtyper de skulle bruge. ideen med stangen var at gøre det brugervenligt. de havde set andre produkter i markedet, der var i stangform. f.eks. er der møbelfirmaer, der laver kantbeskyttelse, der leveres i stænger. de valgte polyethylenskummet, fordi skummet skulle være vejrbestandigt og have en vis grad af uv-bestandighed. de har tidligere brugt polyethylen til tilsvarende løsninger. polyethylenskum kan være krydsforbundet eller ikke krydsforbundet. krydsforbundet skum har højere temperaturbestandighed og er et mere bestandigt produkt. det var også en vigtig del af designprocessen at lave det lille snit, der sidder nederst på den nye blå undertagsstrammer, for at give mulighed for at justere højden på un- dertagsstrammeren afhængig af, om kunden brugte 25 mm eller 32 mm afstandsli- ster. de valgte at lave understagsstrammeren rund, fordi det gør, at den ligger godt i hånden og dermed øger sikkerheden på taget. desuden var deres tidligere produkt i markedet også rundt. den blå farve blev valgt, fordi det er dafas farve, og fordi det gør produktet mere synligt, hvilket de naturligvis gerne vil have. de vælger dog kun farve til materialet, hvor det et muligt uden at påvirke produktets bestandighed. de - 60 - har f.eks. tre folier i forskellige farver. højden på den nye blå undertagsstrammer er defineret ud fra det rent byggetekniske. tykkelsen er fastlagt ud fra testresultater fra teknologisk institut, fordi en tykkelse på 40 mm gav bedre stabilitet. det ville have været mere økonomisk at lave den tyndere, men det gav for ringe stabilitet. det er rigtigt, at det medfører noget materialespild at producere undertagsstramme- ren med rundede hjørner, som dafa gør, men der var flere grunde til, at de valgte det runde design, bl.a. fordi det gør den nemmere at gribe om og derfor giver større sikkerhed på taget. tårnenes højde på 32,5 mm er valgt fordi det skulle gå op med pladeformatet. man kunne måske godt lave dem 33 eller 34 mm, men det kunne kon- flikte med udnyttelsen af pladen. på grundlag af de praktiske forsøg de udførte med forskellige mål for u-profilets åbning, nåede de frem til, at en åbning på 65 mm var optimal. de laver ikke tegninger på alt, hvad de skærer ud. han kan ikke huske, at roof it havde 34 undertagstrammere på et ark. de oplever, at der er efterspørgsel på forskellige størrelser af undertagsstrammere alt efter kundens brug af afstandslister. de sælger stadig de gamle undertagsstrammere, og salget af dem fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem dem beregnet til 25 mm og dem beregnet til 32 mm afstandsklemlister. afrundingen af den nye undertagsstrammer giver også fordele, når den skal udstan- ses, idet stanseværktøjerne kan komme tættere på hinanden. det var endvidere deres vurdering på baggrund af de test, de gennemførte, at jo mindre kontakt der er mel- lem undertagsstrammeren og undertaget, jo mindre er sliddet på undertaget. de har ikke lavet 10 års slidtest på det, men deres foreløbige test viste at mindre kontakt gav mindre slid. der kan godt komme bevægelse i et undertag. der er også kraftig tem- peraturbelastning, hvilket får materialet til at arbejde. - 61 - de er gået væk fra levering i stangform til levering i poser. han kan ikke huske den præcise dato, men det var i slutningen af 2014. de var ikke tilfredse med processen med at lime emnerne sammen til stænger, fordi det var en manuel proces. de kon- taktede en af deres leverandører i kina, hvor de også har produktion, for at høre om de kunne lime dem billigere der. det kunne de ikke, men de foreslog i stedet levering i poser, der laves i samme materiale som deres undertagsfolie. det gjorde det endnu mere sikkert, fordi håndværkeren fik begge hænder fri, og posen kunne bruges til af- fald. det er mere lønsomt for dafa at levere i poser. det er generelt, at de optimerer deres produkter hen ad vejen også efter lancering. de har ikke ret meget materiale på deres tårne i forhold til modellen fra roof it. de har fjernet materialet, fordi det ikke tjener noget formål. det er deres vurdering, at deres produkt klemmer tilstrækkeligt om lægten. der er forskel på de skumtyper som dafa og bramming plastindustri tilbød at pro- ducere roof its undertagstrammer i. bramming plast industri tilbød neopolen, og dafa har ikke neopolen i sit sortiment. man betegner i branchen neopolen som se- mi-regidt, fordi det er lidt mere fast. han tror ikke, det gør en stor forskel, om man vælger det ene eller det andet. måske bliver neopolen mere stift med tiden, hvilket kunne være et problem. de valgte at producere i polyethylen xas 25, fordi det er vejrbestandigt, og det er et materiale, de har i huset, som de kan få til en god pris, og som de har brugt i andre produkter til tag. materialet leveres i blokform. den blå, der bruges til at producere dafas undertagsstrammer, får de leveret i 40 mm. da de la- vede roof its undertagsstrammer, mener han også, at de fik blokkene hjem i 40 mm tykkelse. - 62 - han har ikke haft direkte kontakt med jon floris. det var en tekniker ved navn an- ders jensen, der havde kontakten om produktion af roof its undertagsstrammer. han kender dog til sagen og har fulgt den. thomas toftmann thomsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet tømrer i 1989 og har været selvstændig tømrer i ca. 12 år, hvor han fungerede som tagtømrer. i dag arbejder han som rådgiver i et firma, der fører tilsyn med og rådgiver om tage og tagkonstruktioner. udviklingen af undertagstrammeren var en længere proces. det produkt, der var på markedet før i tiden, irriterede ham, fordi der var mange arbejdsgange forbundet med at bruge det. det kom i en papkasse, der ikke var vejrbestandig, og det var be- sværligt at montere med strips mv. han skar nogle ting ud i forskellige materialer og undersøgte, hvilke materialer der kunne bruges. hans tanker var, at hans undertagsstrammer skulle kunne monteres med en hånd, den skulle være sammenhængende og kunne monteres uden strips. han fik ideen omkring 2009, hvor har arbejdede som tømrermester på fuldt blus. han mødte tilfældigt jon floris via deres børns børnehave. han var i tvivl, om han selv kunne få sin ide og produkt ud på markedet. jon er en energisk fyr, og derfor kom de ret langt. da han mødte jon, var han tæt på at have et færdigt produkt. der gik ikke lang tid, før han var klar til at gå ud og finde en producent. de overvejede om undertagsstrammeren skulle stanses ud eller ekstruderes. i starten hældte de til, at den skulle ekstruderes som en stang. han skrev allerede på det tidspunkt, at den skulle produceres i en lukket skum, der skulle være krydsforbundet og uv- bestandig. det fremgår af den produktbeskrivelse, han sendte til jon i februar 2010. - 63 - den firkantede form lagde de sig fast på, da de fandt ud af, hvordan undertags- strammeren skulle produceres, men funktionen er den samme, uanset om den er rund eller firkantet. tårnene fik deres dimension for at undgå spild. åbningen på 65 mm i u-profilet er valgt ud fra standardbredden på en taglægte på 73 mm med en to- lerance på +/- 3 mm. han traf beslutningen om, at målet skulle være 65 mm på bag- grund af sine egne test på en taglægte. den runde prototype er lavet lidt bredere end deres firkantede model. han kunne godt lide fleksibiliteten i den runde prototype. men den firkantede var ok og var i sidste ende mere økonomisk rent produktionsmæssigt. det er meget sjældent, at man anvender en 32 mm afstandsliste. det gør man typisk kun i byggerier med fast undertag, og så benytter man slet ikke undertagsstrammere. i 95 % af alle tagprojekter anvender man 25 mm afstandslister. de overvejede på et tidspunkt, at hans svoger, der har en plastvirksomhed i farsø, skulle producere undertagsstrammeren ved hjælp af ekstrudering. han har ikke kendskab til materialeforskellen på dafas nye undertagsstrammer og roof its. roof its runde prototype er lavet af et restprodukt fra bramming plast industri. han havde kun tegninger og beskrivelser med til bramming plast industri og en fi- gur skåret ud i flamingo. da de henvendte sig til bramming plast industri, talte de om materialevalg, og bramming plast industri viste, hvad de kunne lave. han me- ner, at det var den firkantede undertagsstrammer, som bramming plast industri gav en pris på, men han er lidt i tvivl. han har tegnet en tegning, hvor undertagsstram- merne produceres i ark lang til før, han havde et møde med nogen som helst. - 64 - det materiale, de gik til dafa med, var den runde prototype, deres tegninger og de prøver de havde fået lavet hos bramming plast industri. fra dafa deltog henrik borch og en produktionsingeniør i det første møde. dafa blev ret begejstrede på det møde, og de havde en snak om, hvordan de kunne stanse produktet ud. han tror kun, at de havde et møde. resten blev aftalt på e-mail, og derefter gik undertags- strammeren i produktion. målene på undertagsstrammeren var lagt fast inden hen- vendelsen. det eneste dafa bidrog med, var prisen på et stansehoved. det unikke ved roof its undertagsstrammer er, at den kan monteres uden strips, hvilket giver en effektivisering. dafa kom med nogle besparelsesmæssige forslag i forhold til, om undertagsstrammeren skulle være 40 eller 50 mm tyk. efter undertagsstrammeren blev sat i produktion hos dafa, har han stort set ikke haft kontakt med dem. det er jon floris, der har kørt løbet. han har en lille opfinder- virksomhed og kom derfor ned på byggerimessen i fredericia i foråret 2014. han så dér den blå elefant, dafas nye undertagsstrammer. den er limet sammen og ikke sammenhængende i ark, som de havde talt med dafa om. da han så den, tænkte han, at jon floris og dafa havde startet et samarbejde. enten var det tyveri, eller også havde jon floris lavet en god aftale med dafa. han ringede derfor til jon flo- ris, som han ikke havde talt med i over et år. han er ikke 100 % sikker på, om han har haft den runde prototype med til dafa, men han er sikker på, at han har haft et billede eller lignende med. dafa sagde, at den firkantede var nemmest at gå til. kenny c. holm har forklaret blandt andet, at han er produktchef ved frøslev træ, og at han er tidligere produktchef i würth danmark - 65 - würth er en global handels- og produktionsvirksomhed, der henvender sig til byg- gebranchen, autovirksomheder og stålindustri. hos würth sammensatte han sortimentet til deres sælgere på byggeriomårdet. deres kunder var primært professionelle håndværkere. de havde også byggemarkeder som kunder, men det var begrænset. han er udlært tømrer/snedker, men har efterfølgen- de videreuddannet sig indenfor handel. han kender jon floris, fordi jon opsøgte ham professionelt og ville præsentere sit produkt, roof its undertagsstrammer. han kiggede på den og kunne godt set, at der kunne være potentiale i produktet. de havde en undertagsstrammer, der blev monteret med strips i deres sortiment. kunderne var trætte af papkasseløsningen og af arbejdet med stripsen. roof its nye produkt var smartere. det er vel 3 ½ - 4 år siden, han fik kontakt med jon floris. würth havde roof its undertagsstrammer i sortiment i et halvt års tid inden byggerimessen i fredericia. han kender ikke til, at der fandtes en undertagsstrammer, der kunne monteres med en hånd, før roof its kom på markedet. salget i det halve år inden messen gik fint, selvom produktet lige skulle introduceres. da han hørte, det var dafa, der producerede roof its undertagsstrammer, var han ved at slå bremsen i, da dafa og würth er konkurrenter, og han ville ikke bru- ge sine mænd på at gøre et marked klar, som dafa nemt kunne overtage. efter messen ringede han til jon floris og var irriteret over, at han ikke længere hav- de eksklusivitet på produktet. det var vigtigt for würth at have nogle unikke pro- dukter, og dafa er desuden ikke lige frem kendt for at holde priserne oppe. - 66 - sælgerne begyndte at ringe til ham og var frustrerede over at hans løfte om, at de solgte et unikt produkt, ikke holdt. han kontaktede jon floris og bad om, at der blev taget hånd om det. jon floris sagde, at de betragtede det som et kopiprodukt og ville tage skridt til at gøre indsigelser. hans tillid til jon floris led da et lille knæk, men de bibeholdte aftalen med roof it. de var blevet lovet, at de havde indføringsretten på markedet, dog således at monier også havde lov til at sælge undertagsstrammeren. han følte ikke, at monier var en stor konkurrent. det er byggemarkeder som stark og bygma, der er konkurrenter til würth. anders jensen har forklaret blandt andet, at han har været ansat i dafa i knap 20 år, og i den tid har han primært været beskæftiget i udviklingsafdelingen. han stoppede hos dafa for ca. et halvt år siden. han er oprindeligt uddannet elektroniktekniker, videreuddannet til ingeniør og efterfølgende internt efteruddannet i dafa, så han i dag er skumekspert. på nuværende tidspunkt er han senior forretningskonsulent i en virksomhed, der hedder columbus. han var involveret i udviklingen og produktionen af roof its undertagsstrammer hos dafa. han var, så vidt han husker, med, fra det første møde blev afholdt hos dafa. henrik borch, thomas toftmann og jon floris og han selv deltog i mødet. jon floris og thomas toftmann havde deres produkt med, som de gerne ville have dafas hjælp til at få sat i produktion. dafa skulle komme med nogle priser og ud- vikle det til produktion. jon floris og thomas toftmann havde en tegning, skitse og en klods med. de havde, så vidt han husker, også et ønske til, hvor de skulle lande rent prismæssigt. han kan ikke huske at have set roof its runde prototype eller stænger. som han husker det, kom de med et vandstråleskåret ark i neopolen. som - 67 - han husker det, var det nogle håndtegninger, som roof it havde med. han mener ikke, det var cad tegninger. han husker ikke, om der var mål på tegningerne, men hvis der var, så var det ikke slutmålene, for de optimerede jo produktet til deres pro- duktion. det er ham, der har kontrolleret målene på den endelige produktionsteg- ning, der er lavet af dafa og dateret den 22. juni 2010. målene på den tegning blev fastlagt på grundlag af den optimering, de lavede af produktet, så det passede til må- lene på råmaterialet, som de købte i kina. de har f.eks. tilpasset målene på tårnene, så de kunne ligge præcist inden i u-et på undertagsstrammeren. så vidt han husker, ønskede roof it 50 mm i tykkelse på pladen, men endte på 40 mm af økonomiske grunde. som han husker det, kom initiativet til at ændre på produktets mål fra dafa for at optimere til produktionen. hjælpen til roof it var helt sædvanlig. det var meget forskelligt, hvor færdigt kundernes produkter var, når de henvendte sig. de drøftede også materialevalg med roof it. roof it kom med et produkt fra en konkurrerende virksomhed, og han vidste, at de skulle se på noget kinesisk produceret for at komme længere ned i pris end bramming plast industri. de lavede nogle prøveark, der skulle teste, hvor godt emnerne sad fast i arket. dafas løsning var en anden, end den roof it kom med fra bramming plast indu- stri, fordi prøven fra bramming plast industri var lavet ved vandstråleskæring, mens dafa stansede det ud. det var dem, der sad og sleb værktøjet til mv. kunden skulle selvfølgelig godkende det, men det var dem, der lavede det. han kan ikke huske, at han før har set den sorte stang, som roof it har fået lavet hos bramming plast industri. - 68 - det er sædvanligt, at dafa kun laver en tegning, som er den, de producerer ud fra. de laver ikke tegninger i mellem dem, de modtager fra kunden og deres endelige produktionstegning. de 65 mm i udstansningen var et mål, som roof it havde valgt. dafa foreslog ændring af bredden på tårnene og klodsen for at få plads til flest mulige undertagsstrammere på pladen, som blev leveret i standardmål. jens tellefsen har forklaret blandt andet, at han er europæisk patentagent og har væ- ret patentagent for dafa i 8-10 år. han har været involveret i sagen omkring roof its undertagsstrammer. han blev involveret i sagen hos dafa omkring maj 2014, da dafa bad ham undersøge om roof it var berettiget til at foretage brugsmodelre- gistrering. han lavede efterfølgende en indsigelse til patent- og varemærkestyrelsen på vegne af dafa mod roof its brugsmodelregistrering. den er dateret 29. august 2014. han kender materialet fra arbejdet med indsigelsen. han er ikke blevet bedt om at finde oplysninger til brug for denne retssag. det er rigtigt, at patent- og varemær- kestyrelsen ikke tog dafas indsigelse til følge. indsigelsen gik på, at den kendte teknik dk 1998 00296 u3 (d1) foregreb alle de egenskaber, der oprindeligt var i roof its brugsmodelkrav. det, at roof it tilføje- de noget til kravet, der ikke var af teknisk karakter, kunne ikke begrunde en registre- ring. det var resultatet, der kunne opnås med opfindelsen, de havde beskrevet. en opfindelse skal defineres i positive tekniske termer. han mente desuden, at det var kendt, at man kunne have skumprodukter til at sidde sammen i ark i forbindelse med en udstansning. de lavede en nyhedsundersøgelse, der viste, at det var kendt lang tid før at præge skumstykker i andre tekniske felter, og også indenfor tagudstyr var teknikken kendt bl.a. fra dafas egne ribbebånd til brug ved ståltage. når frem- bringelseshøjden af en opfindelse skal vurderes, ser man på om det vil være nærlig- - 69 - gende for en fagmand at kombinere de allerede kendte teknikker og dermed nå til opfindelsen. han har kendskab til, hvordan tage er opbygget. han er uddannet bygningsingeniør. et ståltag er en anderledes konstruktion end f.eks. et tegltag, men det kan godt fore- komme, at man bruger undertag under et stålpladetag. det er hans synspunkt, at den fagmand, der ved noget om at lave tage er indenfor samme tekniske felt, uanset om det er ståltage eller en anden type tagkonstruktion. martin stevnhoved henriksen har forklaret blandt andet, at han er repræsentant for et belgisk selskab der sælger tagmembraner. han har arbejdet med salg af materialer til byggebranchen i det meste af sin karriere. han var salgschef hos virksomheden erik storm, da sagen opstod. erik storm sælger alle type tagprodukter. han husker ikke helt, hvordan kontakten mellem ham og jon floris opstod. han syntes, at roof its undertagsstrammer var ret smart. de ledte på det tidspunkt efter en undertags- membran, som de kunne sælge på det danske marked, og ville gerne supplere med en undertagsstrammer. på det tidspunkt var den runde undertagsstrammer, der skulle monteres med strips, den mest udbredte, men den krævede for lang tid, og kunderne efterlyste noget smartere. han tog roof its produkt med rundt til nogle kunder, og det var tydeligt, at det var et produkt, der kunne sælges. det smarte ved roof its produkt var, at det kunne monteres med en hånd, det var et billigt pro- dukt, og det var smart, at det kom i ark. de fik god respons på det fra deres kunder. de gik i gang med at sælge det, og det gik ok. det kunne godt have gået bedre, men de kom da i gang med at sælge det. han havde ikke set andre undertagsstrammere af samme karakter, og det havde hans kunder heller ikke. alt ved produktet var nyt både ideen og typen af produkt. - 70 - det er rigtigt, at han skrev en mail til jon floris den 11. april 2014, hvor han blandt andet skrev, at dafas nye undertagstrammer var en ren kopi af roof its. han skrev den, fordi en kunde havde vist ham et billede af dafas nye undertagsstram- mer, den ”blå elefant”. han skrev mailen til jon lige så snart han kom tilbage til kon- toret. han tænkte, at det var en videreudvikling af roof its produkt og undrede sig over, at jon ikke havde orienteret ham om produktet. han gik ud fra at den blå ele- fant var jons produkt. den eneste forskel på jons produkt og elefanten er farven og en lille smule formen. han husker ikke, hvilken pris han fik oplyst på dafas nye undertagsstrammer, men han undrede sig over, at prisen var så lav. der var ikke plads til en fortjeneste i gros- sistleddet. han mener, det er en klar kopi. i hans optik har den bare fået en anden farve og en lidt anden form. det er materialevalget og enhåndsbetjeningen, der er genialt ved roof its produkt, og det har dafa kopieret. han betragtede erik storm og dafa som konkurrenter på daværende tidspunkt. salget af roof its undertagsstrammer gik næsten helt i stå efter lanceringen af dafas undertagsstrammer. de forhandlede ikke en ny pris med roof it, men stoppede til sidst med at sælge produktet. skønsmanden, patentagent thomas sundien blev afhjemlet og vedstod sin skønser- klæring af 6. marts 2016 og supplerende skønserklæring af 15. juni 2016, men oplyste, at linjehenvisningen på skønserklæringens side 8 skal rettes til l. 11-13. vedrørende svaret på spørgsmål 7 forklarede skønsmanden, at krav 1 i roof its brugsmodel nævner, at undertagsstrammerne er sammensat i moduler. det er derfor nødvendigt at afklare, hvad der menes med moduler. som han har skrevet, er et mo- dul ifølge ordbogen en enhed, som indgår i en større helhed. af brugsmodelskriftet - 71 - for brugsmodelregistreringen dk 2014 00042 y4, s. 5, l. 19-21, fremgår endvidere, at man ved moduler f.eks. forstår, at undertagsstrammerne er sammensat i rækker, og det således er rækkerne, der er modulerne. på den blå stang, der udgør dafas nye undertagsstrammer, før den blev leveret i pose, kan der ikke specifikt identificeres noget, der er moduler. hele stangen kunne også være en enhed efter ordbogsdefini- tionen. det er derfor, han har svaret, som han har på 2. afsnit i skønserklæringens side 6. brugsmodelkravet omkring moduler er ikke særlig klart, men det er som det. det kunne have været udtrykt på en anden måde. klemvirkningen er beskrevet i brugsmodelskriftet side 5, l. 11-13, hvor den nævnes i forlængelse af, at man har beskrevet, at bredden på u-profilets åbning skal være lig med eller fortrinsvis smallere end lægtens bredde. klemvirkningen opnås altså ved at tilpasse bredden på åbningen til materialet. det er rigtigt, at der ikke står noget i brugsmodelkravene om klemvirkningen, men det må være underforstået, idet un- dertagsstrammeren skal kunne sidde fast på lægten. det må ligge i valget af dimen- sion på åbningen, som beskrevet i træk a). det er rigtigt, at det er en del af brugsmodellen af modulerne skal være indrettet til at kunne deles uden brug af håndværktøj, men hvordan det skal ske, er ikke beskrevet i brugsmodellen. beskrivelsen er meget overordnet, og den medfører en stor flerhed af løsningsmuligheder. beskrivelsen er dog tilstrækkelig til, at fagmanden kan udføre frembringelsen. der eksisterer ikke en fast definition af, hvad der menes med et u-profil, bortset fra for stålprofiler. hans konklusion er, at han anser den blå for at være et u-profil i lig- hed med den sorte. parternes synspunkter - 72 - for sagsøger, roof it aps, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokumentet af 6. marts 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”… denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte ved markedsføring af dennes undertagsstram- mer, jf. bilag 4 og bilag 12 og bilag 33, har handlet i strid med sagsøgerens rettigheder, herunder markedsføringsloven og brugsmodelloven. baggrund i starten af 2010 oprettede jon floris sammen med sin forretningspartner thomas toftmann thomsen selskabet roof it aps, idet jon floris og thomas toftmann thomsen sammen hav- de udviklet en monteringsmæssig mere sikker og tidsbesparende type af undertagsstrammer i forhold til dem, der i forvejen fandtes på markedet. sagsøgeren blev stiftet den 15. marts 2010, og sagsøgeren har i ca. 1 år forud herfor været i gang med forberedelserne af markedsføringen af undertagsstrammeren, herunder udvikling af den- ne samt foretagelse af analyser af blandt andet markedspotentiale. sagsøgerens undertagsstrammer sagsøgerens nye undertagsstrammer er kendetegnet ved at være u-formet, at være udført i et fleksibelt/elastisk materiale, eksempelvis polyethylene/pe skum, at gribe og klemme om en læg- te, samt fastholde sig selv uden brug af værktøj og/eller tilbehør. endvidere er undertags- strammeren kendetegnet ved at være i sammenhængende ark, som den eneste på markedet. undertagsstrammerens kendetegn medfører en væsentlig forbedring af sikkerheden under montage af undertagsstrammere, idet den dels gør det nemmere for håndværkere at transporte- re meget store mængder rundt på tagene, dels effektiviserer monteringen af undertagsstramme- ren. dette er samtidigt omkostningsbesparende for entreprenører, som arbejder med opsætning af undertage mm. idet den af sagsøgeren udviklede undertagsstrammer er u-formet og sammensat i ark, er udført i et fleksibelt/elastisk materiale, eksempelvis polyethylene/pe skum, griber om en lægte og klemmer om en lægte, samt fastholder sig selv uden brug af værktøj og/eller tilbehør, har un- dertagsstrammeren særpræg og adskiller sig væsentligt i forhold til de undertagsstrammere, som i forvejen var på markedet. - 73 - som blandt andet bilag 1 er fremlagt produkttegning m.m. af sagsøgers undertagsstrammer, og som bilag 2.1-2.4 er fremlagt nogle af de undertagsstrammere, som i øvrigt findes/fandtes på markedet. de i forvejen kendte undertagsstrammere er blandt andet kendetegnet ved: - ikke at kunne fastholde sig selv til lægten – se bilag 2.1 og bilag 2.2, hvoraf fremgår, at det er nødvendigt med anvendelser af skruer, søm eller strips, - ikke at kunne påføres lægten uden brug af værktøj, - ikke at være udført i fleksibelt materiale – se bilag 2.3 og bilag 2.4, - ikke at kunne transporteres i sammenhængende ark eller lignende. udviklingen af sagsøgerens undertagsstrammer udvikling af sagsøgerens undertagsstrammer er sket efter sagsøgerens egen indsats. der ligger et omfattende udviklingsarbejde bag undertagsstrammeren, og der er blandt andet foretaget test af sagsøgerens undertagsstrammere i vindtunnel. til dokumentation herfor er fremlagt e- mailkorrespondance (bilag 25) med monier roofing ab, sverige, som er en af verdens største tagproducenter. som bilag 26 er fremlagt diverse tegninger, skitser m.v. udarbejdet af sagsøgeren. som det fremgår heraf, har flere muligheder været i spil, men sagsøgerens nuværende undertagsstram- mer og den undertagsstrammer, der er genstand for denne sag, er udarbejdet af sagsøgeren, og udvikling er sket inden, sagsøgeren kontaktede sagsøgte. der er efterfølgende sket mindre ændringer. dette ændrer ikke på, at sagsøgeren har eneret- tigheder til undertagsstrammeren og dennes særlige kendetegn. ændring er alene sket med henblik på at få flest mulige undertagsstrammere ud af hvert ark polyethylen. det er sagsøgeren selv, som har foretaget tilretninger. det fremgår blandt andet af de fremlagte bilag 27, 28 og 29, e-mailkorrespondance med sagsøgte. sagsøgtes svar fremgår af den som bilag 30 fremlagte e-mail af 14. juni 2010. af bilag 41, e-mail af 22. juni 2010: ”vedhæftet har du nedenfor vor opdaterede tegning af jeres foliestrammer. vi har lavet den i.h.t. din fremsendte tegning, og taget afsæt i den ønskede ver- sion. med de ændrede mål bliver der lidt flere pr. ”bundt””, og vi forventer at kunne holde pri- sen.” det ovenstående materiale er forevist sagsøgte i forbindelse med afholdelse af indledende mø- der om opstart af samarbejde. også tegningerne af undertagsstrammer med afrundet bund og - 74 - hul i midten er forevist for sagsøgte. og i den forbindelse henvises til de udviklingstegninger sagsøgte selv har fremlagt, hvori man efterfølgende også selv påstår at have udviklet en tilsva- rende. til yderligere dokumentation for, at sagsøgeren også forud for indledning af drøftelser med sagsøgte vedrørende fremstilling af sagsøgerens undertagsstammer havde udviklet den i sagen omhandlede undertagsstrammer, er fremlagt bilag 31, e-mail fra bramming plast (bpi) med fo- tos af undertagsstrammeren i stang. som bilag 32 er fremlagt fotos af prøver udarbejdet fra bramming plast. som det fremgår af materialet, skyldes blandt andet valget af afstanden mel- lem ”tårnene” et længerevarende udviklingsarbejde foretaget af sagsøgeren. det bestrides, at sagsøger intet kendskab havde til produktion af skumprodukter og alene hav- de en upræcis skitse og idé til et produkt. sagsøgeren havde forinden henvendelsen til sagsøgte været i kontakt med en anden producent, bramming plast industri a/s, og sagsøgeren havde efter test ved bramming plast industri a/s valgt dimensioner og materiale. sagsøgeren havde forud for henvendelsen til dafa indhentet tilbud fra bramming plast industri a/s. bramming plast industri a/s’s produktionspris var imidlertid for høj for sagsøgeren, hvorfor sagsøgeren valgte at anmode sagsøgte om at foretage produktion af undertagsstrammeren. ved sagsøge- rens henvendelse til sagsøgte medbragte sagsøgeren således 2 færdige forslag til en undertags- strammer. til dokumentation herfor er fremlagt sagens bilag 13, oplæg til samarbejdsaftale mel- lem sagsøgeren og bramming plast industri a/s samt e-mailkorrespondance mellem disse i for- bindelse med påbegyndelse af samarbejdet. dette materiale og også vareprøver blev udleveret til sagsøgte, idet sagsøgte herefter produce- rede sagsøgerens undertagsstrammer efter de af sagsøgeren angivne mål. sagsøgte medvirkede således ikke til udvikling af produktet, idet sagsøgeren alene henvendte sig til dafa som en sædvanlig kunde, der ønskede produktion af et nærmere angivet produkt. dette fremgår også af den mellem parterne indgåede aftale. som dokumentation for sagsøgerens udvikling af sagsøgerens undertagsstrammere samt de op- lysninger, sagsøgte modtog herom fra sagsøgeren, er yderligere fremlagt: - bilag 35, e-mail af 28. februar 2010 fra thomas thomsen vedhæftet udkast til tekst til sag- søgerens første brochure vedrørende ”logik undertagsstrammeren”. - bilag 36, e-mail af 16. marts 2010 fra lars q. thygesen bilagt tegning af sagsøgerens un- dertagsstrammer monteret under lægter på tag. - 75 - - bilag 37, samme nu også bilagt tegning af selve undertagsstrammeren. bemærk betegnel- sen ”lqt” under rubrikken ”konstruktør”. - bilag 38, e-mail af 24. marts 2010 fra hans harding bilagt forslag til patentansøgning. - bilag 39, e-mail af 16. april 2010 fra lars q. thygesen bilagt tegninger fra denne. - bilag 40, e-mail af 11. juni 2010 fra neon republic bilagt udkast til brochure. der er i bro- churen anvendt 2 forskellige undertagsstrammere. begge undertagsstrammere er prøver lavet af bramming plast industri – før sagsøgerens første møde med sagsøgte. - bilag 41, e-mailkorrespondance mellem sagsøgeren og sagsøgte fra juni 2010 bilag teg- ninger. for så vidt angår tegningerne bemærkes, at lqt er anført som konstruktør, og at også ordet ”konstruktør” er stavet uden ”u”. der er således tale om sagsøgerens tegninger. som det fremgår heraf og øvrigt bilagsmateriale, havde sagsøgeren forud for første møde med sagsøgte udviklet dennes undertagsstrammer og indsendt patentansøgningen desangående. bilag 35-41 dokumenterer, at sagsøgeren havde udviklet dennes undertagsstrammer forud for kontakten til sagsøgte, og det bestrides, at sagsøgte kun har modtaget meget begrænsede tekni- ske oplysninger. den af sagsøgte fremlagte computertegning, jf. bilag d, er ikke udtryk for et udviklingsarbejde foretaget af sagsøgte. der er alene tale om en tegning til brug for sagsøgtes produktionsapparat, således de af sagsøgte anvendte maskiner via computerskæring kunne udskære/udstanse sag- søgerens undertagsstrammere. i øvrigt bemærkes, at sagsøgte er enig i det ovenfor anførte, idet sagsøgte selv i skriftvekslingen anfører, at ”der var tale om en sædvanlig produktionsopgave…”. brugsmodelregistreringer som sagens bilag 14 er fremlagt materiale, hvoraf fremgår, at sagsøgerens undertagsstrammer under br201400038 er registreret som brugsmodel. brugsmodelkravet fremgår af bilag 14 side 4. som det fremgår af bilag 14 side 3 punkt 67 er registreringen en forgrening fra europæisk pa- tentansøgning nummer 10850147.9. som sagens bilag 15 er fremlagt kopi af den pågældende patentansøgning mm. - 76 - sideløbende med opnåelse af brugsmodelregistreringsnummer br201400038 har sagsøgeren til patent- og varemærkestyrelsen indleveret ansøgning om brugsmodelregistrering vedrørende samme undertagsstrammere med anmodning om forudgående nyhedsundersøgelse. som sa- gens bilag 16 er vedhæftet bilagsmateriale vedrørende den nyhedsundersøgte brugsmodelan- søgning, og som det fremgår af blandt andet bilagets side 3, har patent- og varemærkestyrelsen ved brev af den 28. maj 2014 konkluderet, at sagsøgerens frembringelse kan registreres som brugsmodel. tilsvarende fremgår af bilaget side 9, patent- og varemærkestyrelsens brev af 26. august 2014. af bilaget side 14 fremgår de brugsmodelkrav, patent- og varemærkestyrelsen kan godkende registreret – efter nyhedsundersøgelsen –, og det fremgår af brugsmodelkravene, at der er tale om en frembringelse af u-profiler til opstramning af undertag, som er nyt ved, at en flerhed af de pågældende u-profiler er sammensat i moduler, der er indrettet til at kunne deles uden brug af håndværktøj, ligesom u-profilerne er nye ved, at hvert er u-profil fremstillet i et elastisk polymert materiale og med at være nyt som følge af, at hvert u-profil er fremstillet i po- lyethylene. jf. bilag 16 side 15 til 19, gjorde sagsøgte indsigelse mod registreringen. som bilag 17 er frem- lagt sagsøgerens patentagents svar til patent- og varemærkestyrelsen vedrørende sagsøgtes indsigelse samt bilag hertil. patent- og varemærkestyrelsen imødekom, jf. bilag 24, den 28. november 2014, trods indsigel- ser fra sagsøgte, ansøgningen og udstedt registreringsbevis. den prøvede brugsmodel har regi- streringsnummer br 2014 000 42. af brugsmodelkravene fremgår følgende: 1. u-profiler
(6)til opstramning af undertag
(2), der er anbragt under lægter (4, 5), som bærer et overtag
(7)så som et teglstenstag, hvor hvert u-profil
(6)har en åbning
(13)med en bredde
(8), som modsvarer bredden af den lægte (4, 5), den er indrettet til at blive monteret til, og at hvert u-profil har en dybde
(9), der er mellem 5 og 100 mm, fortrinsvis mellem 20 og 50 mm, hvor hvert u-profil endvidere har en bredde
(12), som er mellem 10 og 100 mm, fortrinsvis mellem 40 og 70 mm, og hvor hvert u-profil har en materialetykkelse
(11)i forlængelse af åbningen
(13), som er mellem 5 og 100 mm, fortrinsvis mel- lem 20 og 60 mm, og hvor materialetykkelsen
(10)fra bunden af åbningen
(13)til en på profilet anlagt falde
(14), der er indrettet til at udspænde undertaget
(2), er mellem 10 og 200 mm, fortrinsvis mellem 40 og 100 mm, mere fortrinsvis mellem 50 og 70 mm, som er nyt ved, at en flerhed af nævnte u-profiler
(6)er sammensat i moduler, der er indrettet til at kunne deles uden brug af håndværktøj. - 77 - 2. u-profiler
(6)ifølge krav 1, som er nyt ved, at hvert u-profil
(6)er fremstillet i et elastisk og po- lymert materiale. 3. u-profiler
(6)ifølge krav 2, som er nyt ved, at hvert u-profil
(6)er fremstillet i polyethylen. 4. anvendelse af u-profiler
(6)ifølge ethvert af de forgående krav til udspænding af undertag
(2). som det fremgår af det fremlagte bilagsmateriale er det netop kombinationen af de i brugsmo- delkravene beskrevne forhold, der gør sagsøgerens produkt unikt, og dermed adskiller sig fra de undertagsstrammere, der tidligere var på markedet. udover det ovenfor anførte gøres følgende hovedanbringender gældende vedrørende sagsøge- rens undertagsstrammer: at sagsøgtes undertagsstrammer er kendetegnet ved at være u-formet, at være udført i et fleksibelt/elastisk materiale, eksempelvis polyethylene/pe skum, at holde fast i en lægte og klemme om en lægte, og ved at fastholde sig selv uden brug af værktøj og/eller tilbehør og ved at være i sammenhængende ark/stang, at sagsøgeren har eneret til at markedsføre en undertagsstrammer kendetegnet ved at være u-formet, at være udført i et fleksibelt/elastisk materiale, eksempelvis polyethylene/pe skum, at gribe og klemme om en lægte, samt fastholde sig selv uden brug af værktøj og/eller tilbehør og ved at være i sammenhængende ark, at sagsøgers undertagsstrammer er særpræget og nyder beskyttelse efter blandt andet mar- kedsføringsloven og brugsmodelloven, at sagsøgerens undertagsstrammer er først i tid, sagsøgtes undertagsstrammer sagsøgtes undertagsstrammer er kendetegnet ved at være u-formet, udført i et fleksi- belt/elastisk materiale, eksempelvis polyethylene/pe skum, griber og klemmer om en lægte - 78 - samt fastholder sig selv uden brug af værktøj og/eller tilbehør, og er i sammenhængende ark/stang. sagsøgtes efterligning har således nøjagtig de samme kendetegn som sagsøgerens, og adskiller sig dermed også fra de øvrige undertagsstrammere på markedet på præcis samme vis som sagsøgerens. også sagsøgtes undertagsstrammer har de i brugsmodelkravet anførte kendetegn. til doku- mentation heraf er der under sagen afholdt syn og skøn. af skønsmandens erklæring af den
  1. marts 2016 (fejlagtigt dateret den
  2. marts 2015) fremgår blandt andet følgende: spørgsmål 1: ……. svar delspørgsmål 1: det kan bekræftes at sagsøgtes undertagsstrammer er et u-profil. …….. svar delspørgsmål 2: det kan bekræftes at sagsøgtes undertagsstrammer er beregnet til opstramning af et undertag, der er an- bragt under lægter, som bærer et overtag, såsom et teglstenstag, jf. sagens bilag 11 og
  3. spørgsmål 2: ……… svar: det kan bekræftes, at sagsøgtes undertagsstrammer har en åbning med en bredde, som modsvarer bredden af den lægte, den er indrettet til at blive monteret til, jf. også bilag
  4. spørgsmål 3: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer har en dybde, der er mel- lem 5 og 100 mm, fortrinsvis mellem 20 og 50 mm. den besigtigede undertagsstrammer er vist nedenfor, med en del af den ovennævnte halve stang: - 79 - på billedet er af skønsmanden påskrevet dimensioner markeret hhv. 8, 9, 10, 11 og 12, der modsvarer defi- nitionerne - med de tilhørende markeringer på fig. 2 - i bilag
  5. svar: dybden 9 (af åbningen) er målt til ca. 28 mm. spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende. spørgsmål 4: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer har en bredde, som er mel- lem 10 og 100 mm, fortrinsvis mellem 40 og 70 mm. svar: undertagsstrammerens bredde 12 er målt til ca. 38 mm. spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende. spørgsmål 5: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer har en materialetykkelse i forlængelse af åbningen, som er mellem 5 og 100 mm, fortrinsvis mellem 20 og 60 mm. - 80 - svar: i forlængelse af åbningen, i niveau med åbningens bund, har undertagsstrammeren en materialetykkelse 11, der er målt til ca. 23 mm, på hver side af åbningen. spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende. spørgsmål 6: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstammer har en materialetykkelse fra bunden af åbningen til en på profilet anlagt flade, der er indrettet til:
  6. at udspænde undertaget,
  7. der er mellem 100 og 200 mm, fortrinsvis mellem 40 og 100 mm, mere fortrinsvis mellem 50 og 70 mm. svar delspørgsmål 1: undertagsstrammeren har en på bunden af u-profilet anlagt flade, der er indrettet til at udspænde under- taget, når undertagsstrammeren er monteret til en lægte, jf. bilag
  8. undertagsstrammeren har en del, et såkaldt topstykke, beregnet til at kunne fjernes; efter manuel fjernelse af topstykket fritlægges en flade, der efter det oplyste også er indrettet til at udspænde undertaget, når undertagsstrammeren – uden topstykket – er monteret til en lægte, jf. også bilag 11 og
  9. svar delspørgsmål 2: det kan oplyses at materialetykkelsen 10, målt fra bunden af åbningen til den nævnte flade er ca. 75 mm. den lodrette materialetykkelse
(10)målt uden topstykket er ca. 65 mm. i begge tilfælde ligger materialetykkelsen 10,
(10)dermed inden for intervallet mellem 40 og 100 mm. spørgsmål 7: skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer er:
  1. sammensat af i moduler, der er
  2. indrettet til at kunne deles uden brug af håndværktøj. - 81 - svar delspørgsmål 1: ……… sagsøgte har efter det oplyste leveret stænger med fjorten indbyrdes sammenlimede undertagsstrammere. det er skønsmandens opfattelse at en stang med indbyrdes sammenlimede undertagsstrammere - inden for rammerne af den førnævnte forklaring - kan anses for at omfatte et antal moduler arrangeret i forlæn- gelse af hinanden på en lang række, hvor hvert modul er en kortere række af indbyrdes sammenlimede un- dertagsstrammere. stangen, der består af sådanne moduler, udgør dermed helheden ifølge ordbogsdefini- tionen ovenfor. spørgsmålet besvares derfor bekræftende; …….. ………. svar delspørgsmål 2: ……… det kan bekræftes at sagsøgtes stang let kan deles manuelt, for individualisering af u-profiler, uden brug af håndværktøj. spørgsmål 8: ……. svar: det kan bekræftes at undertagsstrammeren er af et elastisk polymert materiale, jf. bilag
  3. spørgsmål 9: ……… svar: det kan bekræftes at undertagsstrammeren er fremstillet i polyethylen (pe skum), jf. bilag
  4. skøns- manden har ved besvarelsen henholdt sig til sagsøgtes egen produktinformation. spørgsmål 10: ……….. - 82 - svar: det kan bekræftes at sagsøgtes undertagsstrammer er beregnet til anvendelse til udspænding af undertag, jf. også svaret på spørgsmål
  5. spørgsmål 12: på baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmålene 1-10 ønskes det oplyst, hvorvidt sagsøgtes undertagsstrammer i det hele eller i hovedsagen er teknisk virkningsmæssigt og funktionsmæssigt ækvivalent med sagsøgerens undertagsstrammer, jf. brugsmodelregistrering br 2014 00042y4u
  6. skønsmanden bedes begrunde svaret, herunder redegøre for eventuelle ligheder og forskelle. svar: det er skønsmandens opfattelse at der med sagsøgtes undertagsstrammer med de samme midler opnås den tekniske virkning, der er forklaret i bilag 24 på s. 5, l. 23-
  7. spørgsmålet besvares derfor bekræften- de. sagsøgtes undertagsstrammere, således som beskrevet i påstandene, indeholder netop samme kendetegn som sagsøgerens og er dermed i strid med sagsøgerens registrerede brugsmodelret- tighed. sagsøgtes påståede udviklingsarbejde sagsøgte har gjort gældende, at denne gik i gang med at analysere konkurrerende produkter på markedet, herunder sagsøgerens. det er udokumenteret, hvorledes sagsøgte fra foretagelse af disse ”analyser” kom frem til det endelige produkt – sagsøgtes undertagsstrammer. det bestrides, at sagsøgte har foretaget det påståede udviklingsarbejde. det må i den forbindel- se komme sagsøgte bevismæssigt til skade, at denne trods opfordring hertil ikke har dokumen- teret udviklingsarbejdet. sagsøgte anfører i duplikken under punkt 2.2.3 på side 12, at undertagsfolien er mere eller min- dre i konstant bevægelse. det anførte er ikke korrekt. er arbejdet udført håndværksmæssigt korrekt, vil dugen alene arbejde i ubetydeligt omfang. sagsøgte er opfordret til at dokumentere - 83 - det anførte vedrørende undertagsfoliens konstante bevægelse i det omfang sagsøgte finder, at den pågældende oplysning er af betydning for sagen. opfordringen er ikke efterkommet, hvil- ket må komme sagsøgte bevismæssigt til skade under sagen. sagsøgte henviser i punkt 2.2.5 til træguiden.dk. 25 mm klemlisten anvendes i så godt som 100% af samtlige tagkonstruktioner, og derfor anvendes undertagsstrammere til 25 mm klemli- ster i så godt som alle tilfælde. dette støttes også af håndbogen 65 – taglægter – idet det heraf fremgår, at 32 mm klemliste alene anvendes i de tilfælde, man betegner som ”indirekte fastgø- relse”, hvor det er afstandslisten, og ikke klemlisten, der er den bærende liste. i så godt som alle tilfælde anvendes såkaldt ”direkte fastgørelse”, hvor man sømmer igennem klemlisten og di- rekte ned i spærret. sagsøgte anfører, at denne i en årrække har haft en tilsvarende undertagsstrammer på marke- det, og sagsøgte henviser i den forbindelse til bilag 2.1 og 2.
  8. det anførte er ikke korrekt, og be- strides. sagsøgte har således ikke haft en undertagsstrammer på markedet, som svarer til sag- søgerens undertagsstrammer. den eneste lighed, der er mellem sagsøgtes undertagsstrammer, som angivet i sagens bilag 2.1 og 2.2, og sagsøgerens, er anvendelsen som undertagsstrammer. bortset herfra er der ingen ligheder mellem produkterne, idet sagsøgtes undertagsstrammer ad- skiller sig fra sagsøgerens ved ikke at være fleksibel, ikke at være i u-form, ikke at være i ark, at skulle fastgøres med strip og ved alene at kunne anvendes ved brug af værktøj ved montering. sagsøgte anfører i svarskriftet på side 2, at man i tillæg til det gamle format ”ønskede man en undertagsstrammer, der kunne monteres uden anvendelse af værktøj til fastgørelse, og man øn- skede tillige en undertagsstrammer, der gav mulighed for indbygning i flere højder…”. sagsøgte er under sagen opfordret til:
  9. at oplyse, hvorfor man ændrede farven til blå, samt hvori den nævnte videreudvikling bestod,
  10. at fremlægge dokumentation for udviklingen af dennes undertagsstrammer, herunder ved fremlæggelse af prototyper, tegningsmateriale og eventuel korrespondance i udviklingsaf- delingen eller lignende,
  11. at oplyse, hvad baggrunden var for at gøre undertagsstrammeren rund, og hvad var for- målet hermed,
  12. at angive, hvorfra ”inspirationen” til at skabe en undertagsstrammer, der kunne monte- res uden anvendelse af værktøj til fastgørelse kom, og i den forbindelse oplyse, hvorvidt der er - 84 - andre undertagsstrammere i u-form, i pe-skum og i sammenhængende ark på markedet, der kan monteres uden brug af værktøj, bortset fra sagsøgerens,
  13. at oplyse, hvorfra inspiration til at producere sin undertagsstrammer i en stang (sam- menhængende) kom, herunder om der efter sagsøgerens opfattelse er andre undertagsstram- mere på markedet, som kom som stang eller i sammenhængende ark, og til at fremlægge do- kumentation herfor,
  14. at oplyse, hvorfor har sagsøgte lige nøjagtigt valgt 65 mm som afstand
  15. at fremlægge kopi af beregninger og test vedrørende afstanden.
  16. at oplyse nærmere om baggrunden for valg af dybden på 4 cm. disse opfordringer er ikke efterkommet, hvilket skal komme sagsøgte bevismæssigt til skade under sagen. med hensyn til den af sagsøgte påberåbte ”ekstra egenskab” med en del af undertagsstramme- ren, der kan knækkes af, gøres det gældende, at denne egenskab er uden betydning: en standard taglægte er 74 mm. som bilag 20 er fremlagt foto af en standard taglægte, som har dimensionerne 73x38 mm, det vil sige en bredde på 73 mm og en dybde på 38 mm. en standard klemliste har en standardhøj- de på 25 mm. som anført ovenfor betyder de standardmål, der er, at denne ekstra egenskab i så godt som hvert eneste tilfælde skal knækkes af. med hensyn til valg af skummaterialet, så er det uden betydning, at dette har været anvendt til andre ting. et skummateriale således som dette fremgår af sagsøgerens frembringelse, eller i samme viskositet, er ikke anvendt tidligere til undertagsstrammere. det gøres på baggrund af ovenstående gældende: at sagsøgtes undertagsstrammer er en efterligning af sagsøgers undertagsstrammer, at sagsøgte har snyltet på sagsøgers kreative og værdiskabende indsats med sin efterlig- ning, - 85 - at sagsøgte illoyalt har tilstræbt at efterligne sagsøgers undertagsstrammer og derved at ha- ve tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse i et løbende samarbejdsforhold, hvor sagsøgte i kraft af sin rolle som producent er blevet betroet sagsøgers forretningshemmeligheder i forbindelse med udvikling af sit produkt, at sagsøgtes efterligning er forvekslelig med sagsøgers undertagsstrammer med nærliggen- de fare for, at der foreligger markedsmæssig identitet, at sagsøgte har misbrugt sagsøgerens forretningshemmeligheder og enerettigheder. at sagsøgte har såvel ved sin adfærd som ved markedsføringen af den i sagen omhandlede undertagsstrammer krænket sagsøgers rettigheder efter markedsføringsloven, jf. såvel lovens § 1 som lovens §
  17. at sagsøgte har krænket sagsøgerens rettigheder efter lov om brugsmodeller §
  18. det bestrides, at det er sædvanligt at levere tagprodukter i pe skum i den masse/struktur, som blandt an- det er defineret ved at være krydsbundet polyethylen (lukket celle) som sagsøgerens undertags- strammer leveres i, at det er sædvanligt at levere tagprodukter i pe skum i eksempelvis ark, således at disse først anbrydes, når montøren anvender disse på taget. sagsøgte har trods opfordring hertil ikke dokumenteret, at det er sædvanligt at levere tagpro- dukter i pe skum i eksempelvis ark, således at disse først anbrydes, når montøren anvender disse på taget. det bestrides, at produkttypen – også i sagsøgers udformning - er almindelig kendt. sagsøgte er opfordret til at dokumentere dette. opfordringen er ikke efterkommet, hvilket bevismæssigt skal komme sagsøgte til skade. ingen af de undertagsstrammere, sagsøgte henviser til, har de samme kendetegn som sagsøge- rens. i øvrigt henvises til, at patent- og varemærkestyrelsen efter foretagelse af nyhedsundersø- - 86 - gelse har konkluderet, at en undertagsstrammer med de særlige kendetegn, sagsøgerens pro- dukt har, kan registreres. der påhviler derfor sagsøgte en streng bevisbyrde for, at det modsatte skulle være tilfældet. sagsøgte henviser blandt andet til sagens bilag g vedrørende et svensk produkt. sagsøgte anfø- rer, at det svenske produkt er markedsført siden primo
  19. som sagens bilag 18 er fremlagt kopi af fakturanummer 10342 af den
  20. august 2010 og fakturanummer 10343 af den
  21. august 2010, hvoraf fremgår at sagsøgeren har markedsført sit produkt forud for primo
  22. allerede af denne grund må det afvises, at det svenske produkt har betydning i sagen. i øvrigt passer det svenske produkt ikke til danske standarder, det er ikke fleksibelt, ligesom produktet ikke kommer i sammenhængende ark eller lignende, se bilag
  23. med hensyn til icopals undertagsstrammere bemærkes, at denne alene holder ved lægten, men ikke klemmer om denne, ligesom undertagsstrammeren ikke er fleksibel, ikke er sammenhæn- gende og ikke har samme grad af sikkerhedsmæssig forsvarlighed, idet man ikke har begge hænder fri ved transport på taget. i forlængelse af ovennævnte bestrides det, at sagsøgers produkt ikke adskiller sig væsentligt fra lignende produkter. sagsøgte anfører, at der er tale om ”meget simple produkter”. det anførte er uden betydning for sagen. afgørende er, at der er tale om en ny frembringelse med særlige kendetegn, og at der ca. 2 år forud er sket et stort udviklingsarbejde og test af frembringelsen. et produkt med de ken- detegn, der er kendetegnende for sagsøgerens produkt, var ikke almindelige kendt forud for sagsøgerens frembringelse. på tidspunkt for lanceringen af sagsøgerens undertagsstrammer fandtes alene 2 undertagsstrammere på markedet, herunder sagsøgtes – begge helt runde og kendetegnet ved, at de skulle fastgøres med strips. det ene produkt var endvidere udført i pla- stik – som decopals, jf. nedenfor. plastik er kendetegnet ved, at det varmepåvirkes og knækker. sagsøgtes illoyale adfærd sagsøger og sagsøgte indgik aftale om, at sagsøgte skulle producere undertagsstrammere for sagsøger. som bilag 3 er fremlagt kopi af den mellem parterne indgåede leveringsaftale. - 87 - sagsøgte fik i forbindelse med indgåelse af aftalen og indledning af samarbejdet udleveret - og opnåede herigennem indgående indblik i - produktionstegninger, materialevalg, andre forret- ningshemmeligheder samt knowhow om sagsøgerens undertagsstrammer. parterne har endvi- dere løbende holdt møder, hvor sagsøgeren til sagsøgte har givet samtlige informationer om sagsøgerens produkt, markedsstrategier, markedsudvikling, kunder, kommende kunder, kun- ders optimisme vedrørende produktet, udenlandske markeder og kunder, som sagsøgeren var og stadig er i færd med at oparbejde/bearbejde. sagsøger og sagsøgte var i tæt løbende dialog om sagsøgers udv

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.