dom afsagt den 3. november 2014 i sag nr. bs 8a-1481/2013: foreningen euro-mediterranean human rights network vestergade 16 1456 københavn k (advokat anders rynkebejrg) mod mathiesen a/s navervej 20 4

§§ 1

og 3, ligesom sagsøgers forudsætninger for at indgå aftalen er bristet, hvilket er kendeligt for sagsøgte, ligesom det er rimeligt at lade sagsøgte bære risikoen herfor. tabet for sagsøger ved at indgå denne aftale kan opgøres til kr. 114.

1. sagsøgte er blevet opfordret til at fremlægge dokumentation for, at det forholder sig anderledes i form af faktureringer mellem leverandør og leasingselskaber samt splitbilag for de indgåede aftaler, hvoraf fremgår fordelingen mellem finansiering og servicering såfremt sagsøgte ikke er enig med sagsøger i beregningerne af tabet. denne opfordring er ikke blevet imødekommet. aftale af den
2. december 2012 med opstart den
3. januar 2013, bilag 5: efter indgåelsen af den som bilag 4 fremlagte aftale blev sagsøger kontaktet af thomas knudsen fra sagsøgte, der oplyste sagsøger om, at sagsøger kunne få tilføjet endnu en maskine på aftalen uden at det ville komme til at koste dem noget. sælgeren forklarede at hans chef havde fået indkøbt en masse maskiner billigt, som de ikke vidste, hvad de skulle stille op med, så derfor blev de tilbudt deres gode kunder, uden at der skulle betales yderligere herfor. under dette møde hvor ovenstående blev forklaret for sagsøger, havde sælgeren allerede den som bilag 5 fremlagte aftale med i udfyldt stand. aftalen blev underskrevet af sagsøger under samme møde, da sælgeren forklarede, at de skulle slå til med det samme for at kunne benytte sig af det tilbudte. i en forvisning om, at forpligtelsen i bilag 5 svarede helt til forpligtelsen i bilag 4, tiltrådte sagsøger denne aftale. det bemærkes i den forbindelse, at sagsøger ikke havde noget ønske om at få opsat en yderligere maskine endsige behov herfor, ligesom det bemærkes, at maskinen stadig står hos sagsøger uden at være taget i brug og uden at være blevet installeret af sagsøgte. stor var sagsøgers overraskelse, da der vedlagt velkomstbrev, jfr. bilag 6, blev modtaget faktura fra leasing fyn bank a/s med en samlet betaling på i alt kr. 47.705,00, jfr. bilag 7, hvilket var det dobbelte af, hvad sagsøger gik ud fra, at deres forpligtelser var i henhold til den indgåede aftale. som følge heraf blev der straks reklameret fra sagsøgers side, jfr. bilag 8, ligesom sagsøgers advokat fulgte op med en indsigelsesskrivelse af den
4. marts 2013 indeholdende samme indsigelser som nærværende stævning. indsigelsen blev sendt c.c leasing fyn bank a/s med forbehold om at rette krav i henhold til bilag 5 mod leasing fyn - 11 - bank a/s også. af procesbesparende omkostninger er leasing fyn bank a/s alene procestilvarslet under nærværende sag. det var sagsøgers opfattelse, at der alene skulle betales mere end de anførte kr. 7.949,68, såfremt der blev anvendt flere tryk end det minimumsforbrug, der fremgår af aftalen, og dette med kr. 0,88 for hver overkørt sort/hvidt tryk og kr. 0,99 for hvert overkørt farvetryk. dette synes også at være, hvad der fremgår af aftalen, men åbenbart er sagsøgtes og leasing fyn’s forståelse af aftalen en anden, eftersom de øjensynligt mener, at der kan opkræves både lejen pr. måned med kr. 7.949 og her ud over for forbrug med et tilsvarende beløb, dvs. det dobbelte af sagsøgers forpligtelse i bilag 4, der erstattes af bilag
5. det gøres gældende, at sagsøger svigagtigt blev forledt til at indgå denne aftale, hvorved sagsøger blev påført en fordobling af sine forpligtelser, på trods af at være tilsikret, at aftalen ikke forøgede sagsøgers forpligtelser. hertil kommer at den anvende fremgangsmåde fra sagsøgtes side er

§§ 1

og 3, ligesom sagsøgers forudsætninger for at indgå aftalen er bristet, hvilket er kendeligt for sagsøgte, ligesom det er rimeligt at lade sagsøgte bære risikoen herfor. tabet for sagsøger ved at indgå denne aftale kan opgøres til kr. 477.981, svarende til 60 måneder à kr. 7.949,68 samt oprettelsesgebyret med kr. 1.

1. det samlede erstatningskrav kan således opgøres til i alt kr. 592.
2. direktøren fra mathiesen a/s, rene christiansen, har overfor sagsøger telefonisk tilbudt, at man så bort fra den indgåede aftale i bilag 5 og således stiller sagsøger som de var ved aftalen i bilag
3. det gøres gældende, at dette forligstilbud blev skriftligt accepteret af sagsøger, jfr. bilag a, men efterfølgende har sagsøgte fragået af have fremsat tilbud som beskrevet. det gøres subsidiært gældende, at der er indgået forlig, og sagsøgers tab ved, at sagsøgte ikke vil stå ved det aftalte, udgør kr. kr. 477.
4. … ud over ovenstående gøres følgende gældende: vedrørende selve aftalegrundlaget gøres det gældende: at sagsøgte er professionel indenfor sin brancher både for så vidt angår leasingfinansiering og kopiudstyr, at sagsøger ved indgåelsen af aftalerne handlede udenfor sit erhverv, at sagsøgte ikke har opfyldt deres loyale oplysningspligt overfor sagsøger, at sagsøger blev besveget til at indgå de i sagen fremlagte aftaler, jfr. aftalelovens § 30, at sagsøgte og de procestilvarslede som følge af culpøs adfærd er erstatningsansvarlig for det tab, sagsøger har haft ved at indgå de fremlagte aftaler, at konsekvensen af de indgåede aftaler er, at det leasede udstyr er leaset urimeligt dyrt med en ganske betydelig overbetaling for sagsøger til følge, og at sagsøger ved de indgåede aftaler er pålagt leasingforpligtelser, der står i et urimeligt forhold til værdien af det opstillede udstyr, - 12 - at sagsøger som følge af aftalernes kompleksitet og udeladelse af relevante oplysninger, ingen mulighed havde for at gennemskue prissammensætningen samt de forpligtelser, sagsøger påtog sig, at sagsøgers forudsætninger for at indgå aftalerne er bristet, hvilket var og er kendeligt for sagsøgte, ligesom risikoen herfor skal pålægges sagsøgte. vedrørende markedsføringslovens bestemmelser gøres det gældende: at sagsøgte er erstatningsansvarlige for det tab sagsøger har haft som følge af, at de indgåede aftaler er indgået

§ 1

og § 3, at den af sagsøgte anvendte fremgangsmåde var vildledende og var egnet til mærkbart~at forvride sagsøgers økonomiske adfærd, jfr. markedsføringslovens § 3 stk. 2, at udeladelse af at oplyse om det leasedes udstyrs pris i handel og vandel er

§ 1

og § 3, at udeladelse af at oplyse om sagsøgers udgifter til finansiering ved de indgåede leasingarrangementer er

§ 1

og § 3, at sagsøger har dokumenteret eller sandsynliggjort sit tab, at sagsøgte havde påtaget sig en rådgivningsforpligtelse overfor sagsøger, hvilken rådgivning har medført et tab for sagsøger, for hvilket sagsøgte er erstatningsansvarlig, jfr. markedsføringslovens §

1. sagsøger er forholdt oplysninger af væsentlig betydning for sagsøgers vilje til at indgå nye leasingaftaler i stedet for de tidligere. sagsøgte har undladt at opfylde de af sagsøger fremsatte processuelle provokationer, hvilket skal have processuel skadevirknng for sagsøgte, således at sagsøgers opfattelse af sagen skal lægges til grund af retten". sagsøgte, mathiesen a/s, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
2. september 2014, hvori følgende er anført: ”sagsøger har i påstandsdokumentet valgt at rejse krav med baggrund i 2 kontrakter, nemlig kontrakt af
3. oktober 2011 (bilag 4) og kontrakt af
4. december 2012 (bilag 5). retten kan lægge til grund, at kontrakt af
5. oktober 2011 (bilag 4) aldrig trådte i kraft, hvorfor sagsøgers krav kr. 114.692,- relaterende sig til denne kontrakt allerede af den grund kan afvises. sagsøgte skal i relation til hver enkelt af kontrakterne i øvrigt anføre følgende: kontrakt af
6. oktober 2011 (bilag 4) blev indgået efter forhandlinger mellem parterne, og det er således ikke korrekt, når det fra sagsøgers side gøres gældende, at sagsøgte skulle have oplyst, at indgåelsen af kontrakten af
7. oktober 2011 (bilag 4) ikke ville forøge sagsøgers forpligtelser, at det var efter sagsøgtes ønsker, at sagsøger fik udvidet omfanget af det - 13 - leasede, og at sagsøgte skulle have argumenteret med, at ge capital ikke var indstillet på at lade den bestående kontrakt (bilag 3) fortsætte. det noteres i den forbindelse, at sagsøger til fulde var bekendt med konsekvenserne af, at sagsøger tiltrådte kontrakten af
8. oktober 2011 (bilag 4), og at ge capitals holdning var, at selskabet ikke ønskede at indgå nye finansieringskontrakter, men at bestående kontrakter ville blive respekteret. særligt for så vidt angår de enkelte elementer af det krav, der er rejst med baggrund i kontrakten af
9. oktober 2011 (bilag 4) skal det oplyses, at sagsøgtes besparelse ved ikke at skulle levere service i henhold til kontrakten af
10. november 2011 i perioden frem til den
11. december 2013 er indregnet i de ifølge kontrakten af
12. oktober 2011 (bilag 4) fastsatte forpligtelser. med hensyn til de forøgede renter afvises det, at sagsøger har et krav. som bilag e fremlægges betaling af
13. januar 2013 fra leasing fyn. det fremhæves fra denne, at betalingen excl. moms udgør kr. 287.765,- hvilket stort set svarer til den oplyste medfinansierede restgæld. forskellen skal henføres til forskellen mellem den anslåede medfinansierede restforpligtelse og den faktisk medfinansierede restforpligtelse på indfrielsestidspunktet. den faktiske medfinansierede restforpligtelse skal sammenholdes med, at de resterende forpligtelser ifølge kontrakten af
14. november 2011 (bilag 3) var kr. 299.136 excl. moms (svarende til 48 ydelser af kr. 6.232,-). differencen kr. 11.371 udgør de renter, som sagsøger blev fritaget for at betale i kraft af førtidsindfrielsen. hvad angår det påstående krav på kr. 99.231,- stiller sagsøgte sig uforstående overfor dette, det være såvel det juridiske grundlag for kravet som opgørelse af det. for så vidt angår kontrakt af
15. december 2013 (bilag 5) bestrides det, at sagsøgte skulle have stillet sagsøger i udsigt, at maskinen ville blive leveret uden forøgede omkostninger for sagsøger. sagsøgers synspunkt savner mening, og det er ikke korrekt, når sagsøger gør gældende, at sagsøgte har handlet svigagtigt og/eller i strid med markedsføringsloven. for så vidt angår sagsøgers evt. forudsætninger for at tiltræde kontrakten af
16. december 2013 (bilag 5) var disse ukendte for sagsøgte, hvorfor sagsøger allerede som følge heraf ikke har et krav mod sagsøgte. kontrakten af
17. december 2013 (bilag 5) er indgået med baggrund i forhandlinger mellem parterne, og sagsøger var fuldt ud bekendt med hvilke forpligtelser, som sagsøger påtog sig ifølge kontrakten. det noteres i samme forbindelse, at sagsøger overser, dels at sagsøgte foruden 1 maskine af mærket ricoh 4500 leasede 2 jet advice, dels fik udbetalt kr. 19.740,- jf. den som bilag f fremlagte kundeordre. sagsøgte afviser, at der er indgået aftale om, at kontrakten af
18. december 2013 (bilag 5) skulle annulleres. sagsøgte gør derudover gældende, at sagsøger hos sagsøgte har bestilt de maskiner, som sagsøger har modtaget, - 14 - at vilkårene hvorunder sagsøger leasede maskiner var klare og overskuelige, at sagsøger i hvert enkelt tilfælde har accepteret de vilkår hvorunder levering er sket, at de indgåede aftaler er gyldige, at der ikke er udvist svig overfor sagsøger, at sagsøgte ikke har tilsidesat sin loyale oplysningspligt, at sagsøger ikke har handlet i strid med markedsføringsloven eller i øvrigt handlet erstatningspådragende, at sagsøger ikke har lidt et tab, og at sagsøgers opgørelse af de påstævnte beløb i vidt omfang er udokumenteret og uforståeligt”. rettens begrundelse og afgørelse aftalen af
19. oktober 2012, der er omtalt i bilag 4, skulle efter sin ordlyd træde i kraft den
20. januar
21. aftalen trådte dog ikke i kraft, idet parterne i mellemtiden indgik aftalen af
22. december 2012, der er omtalt i bilag
23. denne aftale skulle ligeledes træde i kraft den
24. januar 2013 og skulle i det hele afløse aftalen af
25. oktober 2012, bilag
26. da aftalen af
27. oktober 2012 blev afløst af en anden aftale, før den nåede at få virkning, må retten give mathiesen medhold i, at det ikke er relevant at tage stilling til et eventuelt tab, som euro-med måtte have lidt ved at overgå fra aftalen af
28. oktober 2012, bilag 4, til aftalen af
29. december 2012, bilag
30. derimod er det relevant at tage stilling til euro-meds eventuelle tab ved at overgå fra aftalen af
31. november 2011, bilag 3, til aftalen af
32. december 2012, bilag
33. retten finder, at lejeaftalen af
34. november 2011, bilag 3, ikke direkte kan sammenlignes med driftsaftalen af
35. december 2012, bilag
36. således må retten ud fra såvel poul collemortens, rené christiansens og thomas knudsens forklaringer lægge til grund, at der i parternes samlede driftsaftale må have foreligget en serviceaftale, som knyttede sig til lejeaftalen i bilag
37. denne serviceaftale er ikke fremlagt. ved aftalen af
38. december 2012, bilag 5, er der tilføjet en maskine, som ifølge thomas knudsens vidneforklaring har en værdi af 198.000 kr. poul collemorten har forklaret, at han ikke kendte værdien af maskinen, men maskinen måske var omkring 80-100.000 kr. værd. yderligere blev der ved aftalen af
39. december 2012, bilag 5, tilføjet 3 stk. jetadvice software, som der ikke havde været i forbindelse med aftalen af
40. november 2011, bilag
41. ifølge thomas knudsens vidneforklaring skulle mathiesen betale 50.000 kr. i licens for en 5 årig periode for hver af disse 3 softwarepakke. retten finder, at euro-med ikke har godtgjort, at der er betalt renters rente, og at euro-med ikke har godtgjort, at mathiesen har undladt at taget hensyn til, at mathiesen sparede at skulle levere service i henhold til aftalen af
42. november 2011, bilag 3, frem til den
43. december - 15 - 2013, idet retten ikke kan bortse fra thomas knudsens forklaring herom, og forklaring om at der var tale om en samlet aftale, som ikke kan splittes op. retten finder det efter vidneførslen af poul collemorten og thomas knudsen heller ikke godtgjort af euro-med, at mathiesen burde have været klar over, at euro-med ikke ønskede at få en maskine mere. retten finder efter en samlet vurdering, at euro-med ikke har godtgjort – heller ikke ved syn og skøn - at leasingydelserne i aftalen af
44. december 2012, bilag 5, står i et urimeligt forhold til værdien af det leasede. det bemærkes i denne forbindelse, at der i leasingaftalen er sket medfinansiering af en betydelig restgæld fra tidligere leasingarrangementer. på denne baggrund og efter den øvrige bevisførelse finder retten, at euro-med ikke har godtgjort, at mathiesen har begået svig som beskrevet i aftalelovens § 30 eller har overtrådt markedsføringslovens § 1, § 3, eller § 7, eller at mathiesen skulle have udøvet culpøs adfærd. retten bemærker i denne sammenhæng, at selv om euro-med har handlet uden for sit erhverv, så må retten lægge til grund, at euro-meds administrationschef i kraft af sin regnskabsmæssige og administrative indsigt fuldt ud har været i stand til at forstå de aftaler, som han indgik på euro-med’s vegne. derfor er mathiesen ikke erstatningsansvarlig over for det tab, som euro-med måtte have lidt ved at indgå driftsaftalen af
45. december 2012, bilag
46. retten må dog medgive euro-med, at det har været vanskeligt for euro-med at sammenligne de samlede driftsudgifter ved overgang fra den ene leasingaftale til den næste. euro-med har ved den fremlagte udskrift af en telefonsamtale i begyndelsen af marts 2013 mellem marc schade-poulsen og rené christiansen og ved den efterfølgende mail korrespondance mellem advokaterne den 8.-
47. marts 2013 ikke godtgjort, at mathiesen har tilbudt at se bort fra aftalen af
48. december 2012, bilag
49. derfor tages mathiesens frifindelsespåstand i det hele til følge. som følge af sagens udfald skulle euro-med betale sagsomkostninger til mathiesen. retten finder dog, at sagsomkostningerne bør ophæves, således at hver part afholder egne omkostninger, herunder at euro-med endeligt udreder honoraret til skønsmanden med 6.800 kr. ekskl. moms. retten har ved denne vurdering lagt vægt på, at mathiesen har haft et vist medansvar for tvistens opståen, idet retten anerkender, at det har været vanskeligt for euro- med at sammenligne de samlede driftsudgifter ved overgang fra den ene leasingaftale til den næste. thi kendes for ret mathiesen a/s frifindes for de af foreningen euro-mediterranean human rights network nedlagte påstande. hver part afholder egne sagsomkostninger.