reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse ikke tilsidesat. dom afsagt den 8. februar 2011 sag 460/2007 danmarks jurist- og økonomforbund som mandatar for a mod udenrigsministeriet reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse ikke tilsidesat. a var tidsbegrænset ansat som langtidsrådgiver i udenrigsministeriet, da hun i 2005 gik på barsels- og forældreorlov. ifølge ansættelsesvilkårene havde hun ret til løn under barsels- og forældreorlov i op til 20 uger. udenrigsministeriets fastansatte kvindelige akademikere på ac-overenskomstvilkår (overenskomsten for akademikere i staten) havde i 2005 ret til løn under barsels- og forældreorlov i op til 30 uger. a havde anført, at der var sket en tilsidesættelse af reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse, hvorefter ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat som udgangspunkt ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for en sammenlignelig fastansat. hun havde i den forbindelse navnlig anført, at hendes stilling som langtidsrådgiver var sammenlignelig med en stilling som fastansat akademiker i udenrigsministeriet. udenrigsministeriet havde anført, at stillingen som langtidsrådgiver ikke var sammenlignelig med en stilling som fastansat akademiker i udenrigsministeriet. højesteret fandt, at der ikke var sket en krænkelse af a´s rettigheder i henhold til lov om tidsbegrænset ansættelse, allerede fordi der ikke fandtes sammenlignelige fastansatte i udenrigsministeriet eller i øvrigt kollektive overenskomster, der sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.. højesteret stadfæstede dermed landsrettens afgørelse.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.