behandling ved østre landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. sagen drejer sig om sagsøgtes, forsyningssekretariatets, konkurrence- og forbru- gerstyrelsens, adgang
efter stoploven at vurdere, om sagsøgeren, slagelse kommune, for årene 2007-2011 har fastsat vejbidraget efter betalingsloven for lavt, således at der skal ske modregning i bloktilskuddet
kommunen. slagelse kommune har nedlagt følgende påstande: 1. forsyningssekretariatet
pligtes at anerkende, at forsyningssekretariatets afgørelser af henholdsvis
pligtes for perioden 2007-2010 at betale slagelse kommune 1.320.000 kr. og for 2011 at betale slagelse kommune 356.257 kr. med
læg af - 2 - procesrente fra sagens anlæg, subsidiært fra beløbet helt eller delvist er trukket i kommunes bloktilskud. forsyningssekretariatet har påstået frifindelse. sagsfremstilling det er oplyst, at sk forsyning a/s (herefter sk forsyning) i 2009 overtog slagelse kommu- nes spildevandsanlæg. i forbindelse med slagelse kommunes indberetning i 2011 af rådighedsbeløb modtaget fra spildevandsforsyninger, herunder sk forsyning, i årene 2007-2010 rejste forsyningsse- kretariatet spørgsmål om, hvorvidt der var tale om uddeling efter stoploven i forbindelse med fastsættelse af det kommunale vejbidrag
spildevandsselskabet. i den anledning anmodede forsyningssekretariatet ved brev af
6 %. procentsatsen har været uændret i perioden 2007-
kloakledningsnettet, der er lagt
grund for beregningen af slagelse kommunes vejbidrag
selskabet, 2) den anvendte bidragsprocent 3) de betalte vejbidrag i kroner.” - 3 - slagelse kommune besvarede ved mail af
afgørelse af 11. april 2012 om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2007- 2010 vedrørende slagelse kommune anførte forsyningssekretariatet blandt andet: ”der er imidlertid ikke indsendt oplysninger fra slagelse kommune om vejvandets forholdsmæssige andel af den samlede mængde spildevand fra kloaknettet. forsyningssekretariatet lægger derfor
grund, at vejbidraget må beregnes på grundlag af den maksimale bidragsprocent på 8 procent af anlægsomkostningerne efter betalingsloven. dermed undgås mulig underprissætning af ydelsen, der kan generere rådighedsbeløb og dermed et modregningskrav efter stoploven. forsyningssekretariat har lagt denne forudsætning
grund for at undgå, at oplysningsunddragelse kan give kommunen en økonomisk fordel i forhold
andre kommuner, der har indsendt de nødvendige oplysninger
beregning af vejbidraget på et mere kvalificeret grundlag.” den 19. april 2012 orienterede kommunernes landsforening på sin hjemmeside om an- vendelse af en metode
beregning af vejbidrag. i orienteringen hedder det blandt andet: ”forsyningssekretariatet har anerkendt en metode
beregning af vejbidrag anvendt af brøndby kommune… kl har erfaret, at forsyningssekretariatet er begyndt at sende nye udkast
afgørelser
kommunerne vedr. fastsættelse af vejbidrag. brøndby kommune har af forsyningssekretariatet fået anerkendt en metode
opgørelse af vejbidraget, der tager udgangspunkt i et skøn beregnet på følgende måde: kvadratmeter kommunevej som afvander
spildevandsanlæg = xxm2 - 4 - kvadratmeter privat fællesvej som afvander
spildevandsanlæg = xxm2 total antal kvadratmeter som afvander
spildevandsanlæg = xxxxm2 vandmængde på 0,120 m2 vand pr. m2 vej = yym3 vandmængde behandlet på spildevandsanlæg = zz m3 vejafvandingsbidragsprocent: yym3 / zz m3 = a % de samlede anlægsomkostninger, er beregnet med udgangspunkt i årsregnskabets udgifter
dranst 3 under 01,35 spildevandsanlæg.” i høringssvar af 9. maj 2012
forsyningssekretariatet bemærkede slagelse kommune blandt andet: ”slagelse kommune har for perioden 2007-2010 betalt et bidrag på 6% af spildevandsselskabets anlægsudgifter i vejafvandingsbidrag, hvilket jævnfør vore beregninger dækker spildevandsselskabets faktiske omkostninger
vejafvanding. slagelse kommunes beregning for 2011 ser ud som følger: • private fællesveje samt kommuneveje som afvander
spilde- vandsanlæg er for slagelse kommunes byer og landsbyer opgjort
i alt 2.219 666 m2. data kommer fra vejstatus wfs (vejman) offentlige veje er beregnet med en bredde på 6 m og private veje med en bredde på 4 m. • vandmængden pr. m2 vej er vurderet
at være det dobbelte af den vandmængde på 0,12 m3 pr. m2 som bruges i forbindelse med statsvejene. vandmængden for slagelse kommune (landkommune) er i beregningen 0,24 m3 pr. m2 vej, svarende
532.720 m3 vejvand der ledes
spildevandsselskabets rensningsanlæg via kloaknettet. • den totale mængde behandlede vand på spildevandsanlæg er 8975.208 m3 . opgørelsen, jævnfør ovennævnte faktiske tal samt vurdering af vejvandets mængde, viser at vejvandets forholdsmæssige andel af den samlede mængde vand der ledes
spildevandsselskabets rensningsanlæg via kloaknettet for slagelse kommune er 5,9 %. med baggrund i, at tallene for 2011 med hensyn
vejlængder ikke har været højere i perioden 2007-2010 samt at regnmængden i 2011 lå på det højeste niveau for slagelse området set over hele perioden for 2007-2011 har vi vurderet at 2011 procent på 5,9 ikke ville være større i årene 2007-2010 og derfor er i overensstemmelse med de 6% som slagelse kommune har betalt i vejafvandingsbidrag for perioden.” - 5 - forsyningssekretariatet skrev i en mail af 11. maj 2012
kommunen følgende: ”forsyningssekretariatet er blevet opmærksom på, at flere kommuner i hø- ringssvar om sekretariatets seneste reviderede udkast
stoplovsafgørelser for årene 2007-2010 beregner vejbidrag for de kommunale og private fællesveje på grundlag af en gennemsnitlig regnvandsmængde på 0,12 m3 pr. m2 vej svarende
den koefficient, der anvendes for statsveje. sekretariatet vedlægger derfor en mail, der præciserer betingelserne for beregning af et omkostningsægte vejbidrag på baggrund af bl.a. skøn over den gennemsnitlige årlige regnvandsmængde udtrykt som m3 regnvand pr. m2 vej. de kommuner, der har beregnet kostægte vejbidrag gældende for årene 2007- 2010 på grundlag af samme regnvandskoefficient som anvendes for statsveje bedes om senest 14 dage fra modtagelsen af denne mail at revurdere deres tid- ligere indsendte beregninger med en saglig begrundelse for de anvendte forud- sætninger vedrørende kloakeret vejareal, årlig nedbørsmængde samt eventuelle andre relevante forhold af betydning for størrelsen de af spildevandsselskabet behandlede vejvandsmængder.” den 10. oktober 2012 traf forsyningssekretariatet afgørelse om de kommunale rådigheds- beløb modtaget i 2007-2010 for så vidt angår slagelse kommune, hvori det blandt andet er anført: ”forsyningssekretariatet fører
syn med, om der anvendes midler fra kommunale vandselskaber
aktiviteter, der ikke er forbundet med deres drift. hver kommune skal årligt indberette alle uddelinger eller vederlag af økonomisk værdi for kommunen (rådighedsbeløb), som kommunen har modtaget fra et kommunalt vandselskab. i de
fælde hvor en kommune ikke har modtaget rådighedsbeløb, afgiver kommunen en erklæring herom. forsyningssekretariatet træffer afgørelse om, hvorvidt kommunens indberettede rådighedsbeløb mv. kan godkendes. i de
fælde hvor forsyningssekretariatet ikke kan godkende en indberetning/erklæring, fastsætter forsyningssekretariatet rådighedsbeløb mv. herefter meddeles de godkendte eller de af forsyningssekretariatet fastsatte rådighedsbeløb mv.
økonomi- og indenrigsministeriet, som beregner og reducerer kommunernes statstilskud. afgørelse forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om, at slagelse kommunes indberetninger efter stoploven for hvert af årene 2007
2010 ikke kan godkendes. forsyningssekretariatet har fastsat kommunens rådighedsbeløb
følgende beløb: - 6 - 2007 1.104.230 kr. 2008 268.238 kr. 2009 1.050.286 kr. 2010 871.830 kr. de nævnte beløb skønnes at være
rådighed
rådighed (rådighedsdatoerne). endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem
forsyningssekretariatet på et skema, der offentliggøres af forsyningssekretariatet. skemaet skal være bilagt et organisationsdiagram, ligesom kommunen samtidig skal indsende en standardrevisorerklæring fra kommunens revisor. standardrevisorerklæringen - 7 - offentliggøres ligeledes af forsyningssekretariatet. kommunens revisor skal erklære sig om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning eller erklæring, jf. bekendtgørelse nr. 1212/2010 § 3, stk.
spildevandsselskaberne for afvanding af de kommunale og private fællesveje. … begrundelse forsyningssekretariatets
syn forsyningssekretariatet er indberetningsmyndighed efter stoploven og fører derfor
syn med, om der er anvendt midler fra kommunale vandselskaber
aktiviteter, der ikke er forbundet med deres drift. udgangspunktet er med andre ord, at der føres
syn med, om de takstfinansierede ”vandpenge” anvendes
vandselskabets egen virksomhed. anvender en kommune selskabets vandpenge
andre formål, foretages der modregning i kommunens statstilskud. det fremgår af lovbemærkningerne
stoplovens § 9, at: regnskabs- og revisionsinstruksen vil have en sådan udformning, at indberetningsmyndighedens
syn med overholdelsen af § 4, primært vil kunne baseres på en konstatering af, at revisor har konstateret
stedeværelsen af den forudsatte dokumentation, samt at der ikke er konstateret forhold, som burde have givet anledning
registreringer. på baggrund af lovbemærkningerne, er det forsyningssekretariatets vurdering, at forsyningssekretariatet kan godkende en kommunes indberetning/erklæring, hvis kommunens revisor har afgivet en erklæring om rigtig og fuldstændig indberetning/erklæring. godkendelsen forudsætter dog, at forsyningssekretariatet ikke ud fra øvrige oplysninger har grund
at anse indberetningen/erklæringen for ikke at være korrekt. forsyningssekretariatets vurdering som indberetningsmyndighed efter stoploven - 8 - er foretaget på baggrund af selskabets indberetning, de om indberetningen afgivne revisorerklæringer og de modtagne oplysninger om vejbidragsfastsættelsen. vejbidrag kommunerne betaler et vejbidrag
spildevandsselskabets for afledning af regnvand på de kommunale og private fællesveje. efter betalingsloven må vejbidraget højst udgøre ”... otte procent af udgifterne
kloakledningsanlæggene.” efter stoplovsreglerne omfatter de indberetningspligtige rådighedsbeløb som udgangspunkt uddelinger eller vederlag ved afståelse af ejerandele. herunder omfattes imidlertid alle former for økonomisk værdi, som
flyder en kommune i form af fx fysiske aktiver eller andre økonomiske fordele, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1212/2010. en kommune kan opnå en økonomisk fordel, hvis kommunen ikke betaler den fulde værdi af en ydelse. dette vil også relevant at vurdere i forbindelse med kommunens betaling af vejbidrag. hvis spildevandsforsyningen har højere omkostninger forbundet med vejafvandingen end kommunen betaler, kan kommunen have opnået en økonomisk fordel, og den manglende omkostningsdækning kan derfor udgøre en indberetningspligtig uddeling. det er forsyningssekretariatets vurdering, at vejbidraget som udgangspunkt skal fastsættes som en forholdsmæssig andel af de samlede drifts- og anlægsomkostninger, der er forbundet med transport og rensning af spildevand. det skyldes, at det vejvand, der ledes
et rensningsanlæg gør brug af samme ledningsnet og rensefaciliteter som det øvrige spildevand, der ledes
rensningsanlægget. vejvandet bliver som hovedregel transporteret og renset på samme måde, som det øvrige spildevand. vejafvandingsbidraget er imidlertid også reguleret efter reglerne i betalingsloven (lovbekendtgørelse nr. 633 af
rensning af regnvand. kommunalbestyrelsen fastsætter vejbidraget. dette skal ske på et sagligt grundlag, jf. at der efter bemærkningerne
betalingsloven skal foretages et skøn over de omkostninger i procent af de samlede anlægsudgifter
kloakledningsanlæggene, som vejvandet giver anledning
. ifølge lovbemærkningerne
betalingsloven er det vanskeligt at fastslå mængden af vejvand, der ledes
kloakkerne. det begrunder ifølge lovforslaget, at der ikke - 9 - bør betales særskilt driftsbidrag men i stedet anvendes en ”mere enkel bidragsform” opgjort alene på grundlag af anlægsomkostningerne
kloaknettet. som nævnt er det mest korrekt i forbindelse med en vurdering efter stoploven at opgøre et kostægte vejbidrag som summen af de dermed forbundne drifts- og anlægsomkostninger. forsyningssekretariatet finder dog, at der kan rejses tvivl om det retslige belæg for at inddrage driftsomkostningerne i opgørelsen af en sagligt begrundet forholdsmæssig andel af selskabets anlægsomkostninger
kloaknettet. derfor har forsyningssekretariatet for at anlægge et forsigtigt skøn ikke medtaget driftsomkostninger i opgørelsen. oplysninger fra kommunen/spildevandsselskabet forsyningssekretariatet har modtaget følgende oplysninger om fastsættelsen af vejvandingsbidraget i årene 2007
2010: 1. vejvand ledt via kloaknettet
renseanlæg har i hvert af årene 2007-2010 udgjort: 2007 1.826.785 m3 2008 1.651.432 m3 2009 1.544.888 m3 2010 1.531.570 m3 2. spildevandsselskabets samlede mængde behandlet vand på renseanlæg: 2007 8.975.208 m3 2008 8.975.208 m3 2009 8.975.208 m3 2010 8.975.208 m3 den skønnede mængde vand fra vejafvandingen udgør i forhold
den samlede mængde behandlet vand på årsbasis: 2007 20,4 pct. 2008 18,4 pct. 2009 17,2 pct. 2010 17,1 pct. vejbidraget er af kommunen fastsat som en skønnet procentdel af anlægsomkostningerne og dækker således ikke de med afvandingsopgaven forbundne driftsomkostninger. af tabellen nedenfor fremgår de anlægsomkostninger, der med den vedtagne bidragsprocent ligger
grund for den kommunale beregning af vejbidraget. - 10 - år anlægsomkostninge betalt bidrag maksimalt bidrag r 8 pct. 2007 55.211.500 kr. 3.312.690 kr. 4.416.920 kr. 2008 13.411.882 kr. 804.713 kr. 1.072.951 kr. 2009 52.514.306 kr. 3.150.858 kr. 4.201.144 kr. 2010 43.591.528 kr. 2.615.492 kr. 3.487.322 kr. oplysningerne ovenfor er oplyst af kommunen og/eller spildevandsselskabet. forsyningssekretariatets fastsættelse af vejbidrag slagelse kommune har i hvert af årene fra 2007
2010 betalt 6 procent af spildevandsselskabets anlægsomkostninger i vejafvandingsbidrag. slagelse kommune har ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer at vejbidraget er fastlagt i overensstemmelse med de gældende regler. forsyningssekretariatet kan ikke godkende den af kommunen indsendte beregning af den skønnede vejvandsmængde afledt
kloak opgjort på grundlag af det dobbelte af den for statsveje anvendte nedbørskoefficient på 0,12 m3/m2 svarende
0,24 m3/m2. sekretariatet finder således ikke, at kommunen har sandsynliggjort, at denne nedbørskoefficient er retvisende for kommunens veje. forsyningssekretariatet har derfor for at kunne fastslå, om kommunen har fastsat de angivne bidrag usagligt eller på et forkert grundlag, foretaget en efterprøvning af, om kommunens fastsættelse af vejbidrag har været lovligt fastsat. vejvandsmængden kan efter sekretariatets vurdering baseres på kommunens oplysning om det samlede vejareal med afledning af regnvand, der er opgjort
1.224.000 m2 [rettelig 2.219.666 m2]og de faktiske årlige nedbørsmængder med et mindre fradrag for mulig fordampning, der på grund af det korte tidsrum mellem nedslagstidspunkt og kloakafledning skønnes højst at udgøre 5 procent. herefter kan den afledte vejvandsmængdes andel af den samlede mængde vand, der ledes
spildevandsselskabets rensningsanlæg via kloaknettet beregnes. det årlige vejafvandingsbidrag kan efter betalingsloven højst udgøre 8 procent af udgifterne
kloakledningsanlæggene. de oplyste andele kan derfor ikke overstige denne maksimumsgrænse i opgørelsen af vejafvandingens forholdsmæssige andel af omkostningerne
anlæg. de af forsyningssekretariatet skønsmæssigt korrekt fastsatte beløb udgør herefter: 2007 20,4 (men max 8) 55.211.500 = 4.416.920 kr. pro-cent af kr. 2008 18,4 (men max 8) 13.411.882 = 1.072.951 kr. pro-cent af kr. 2009 17,2 (men max 8) 52.514.306 = 4.201.144 kr. pro-cent af kr. 2010 17,1 (men max 8) 43.591.528 = 3.487.322 kr. pro-cent af kr. - 11 - forsyningssekretariatet skønner således, at det årlige vejafvandingsbidrag skulle have været fastsat
de ovenfor anførte beløb. vejbidraget er imidlertid afregnet med en vejbidragsprocent på 6 procent af anlægsomkostningerne alle år fra 2007- 2010. det er derfor forsyningssekretariatets vurdering, at kommunen ved den skønsmæssige fastsættelse af vejbidraget i hvert af årene fra 2007
2010 har opnået en økonomisk fordel, der udgør en uddeling efter stoploven. rådighedsbeløbene for årene 2007-2010 opgøres derfor i forhold
de indberettede beløb med det skønnede korrekt fastsatte vejbidrag – fradraget den faktiske betaling: år betalt vejbidrag skønsmæssigt rådighedsbelø
-lægges en forrentning fra rådighedsdatoen frem
stoplovens § 3 ”(..) den dato, hvor det uddelte beløb eller vederlaget er
rådighed for kommunen (§ 2, stk. 1 og 2) eller den modtagne virksomhed (§ 2, stk. 3)” rådighedsdatoerne for de forhøjede rådighedsbeløb er således de datoer, hvor kommunen har betalt vejbidragene
spildevandsselskabet, og hvor kommunen samtidig har opnået den økonomiske fordel. bemærk: i de
fælde hvor en kommune ikke kan dokumentere hvornår betalingen af vejbidragene har fundet sted, vil forsynings-sekretariatet i den endelige afgørelse fastsætte rådighedsdatoerne ud fra nedenstående betragtning: vejafvandingsbidraget og de beregnede uddelinger som følge af skønnet underprissætning af bidraget er fastsat på årsbasis. de beregnede uddelinger i hvert af årene 2007-2010 skønnes derfor at have været
rådighed for kommunen senest den 31. december det år vejbidragsbetalingen vedrører. uddelingerne var dermed også
rådighed
indenrigs- og sund heds år: rådighedsbe + rentetillæ = samlet minis løb g beløb
teriet indberetnin : g: 200 1.104.230 kr. + 6.901 kr. = 1.11.131 kr. 7 klag 200 268.238 kr. + 1.676 kr. = 269.914 kr. eadg 8 ang 200 1.050.286 kr. + 6.564 kr. = 1.056.850 afgø 9 kr. relse 201 871.830 kr. + 5.449 kr. = 877.279 kr. n kan 0 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. klage over afgørelsen kan indbringes for domstolene.” i slagelse kommunes mail af 6. august 2013
forsyningssekretariatet vedrørende vejbidrag for 2011 hedder det blandt andet: ”fsv. angår beregningsmåden er der ikke ændret i forhold
tidligere år, idet udgifterne er beregnet ud fra den fastsatte vejbidragssats på 6 %.” på denne baggrund sendte forsyningssekretariatet den 2. september 2013 et udkast
afgørelse vedrørende kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011
slagelse kommune. i udkastet
afgørelse er blandt andet anført: ”forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om, at slagelse kommunes ind- beretninger efter stoploven for 2011 ikke kan godkendes. forsyningssekretariatet har fastsat kommunens rådighedsbeløb
følgende beløb: 2011 784.218.kr. - 13 - de nævnte beløb skønnes at have været
rådighed
grund, at vejbidraget må beregnes på grundlag af den maksimale bidragsprocent på 8 procent af an- lægsomkostningerne efter betalingsloven. dermed undgås mulig underprissætning af ydelsen, der kan generere rådighedsbeløb og dermed et modregningskrav efter stoploven. forsyningssekretariatet har lagt denne forudsætning
grund for at undgå, at oplysningsunddragelse kan give kommunen en økonomisk fordel i forhold
andre kommuner, der har indsendt de nødvendige oplysninger
beregning af vejbidraget på et mere kvalificeret grundlag. rådighedsløbet fastsættes derfor som en skønnet underprissætning af vejbidraget svarende
de maksimale 8 procent af anlægsomkostningerne – fradraget de f a år betalt skønsmæssigt rådighedsbel k opgjort betaling vejbidrag
de indberettede beløb med det skønnede korrekt fastsatte vejbidrag baseret på en bidragsprocent på 8 - fradraget den faktiske betaling: - 14 - 2011 2.352.653 kr. 3.136.871 kr. 784.218 kr. …” i slagelse kommunes høringssvar af 23. september 2013 er blandt andet anført: ”det er samlet vores vurdering, at forsyningssekretariatet ikke har hverken hjemmel eller kompetence
at ændre det af kommunen fastsatte vejbidrag for 2011, og at en afgørelse truffet i henhold
det fremsendte udkast
afgørelse af 2. september 2013, derfor vil være at anse for ugyldig. hertil kommer, at slagelse kommune i overvejende grad er en landkommune bestående af tre købstæder og et stort opland med en forholdsvis stor andel af vejafvanding
grøfter mv., hvorfor et af kommunen skønnet vejbidrag på 6 % allerede af denne grund må anses for lovligt fastsat i henhold
betalingslovens § 2 a, stk. 11, sammenholdt med forarbejderne hertil. forsyningssekretariatet kan ikke ændre det af kommunen lovligt fastsatte skøn og sætte sit eget skøn i stedet. … slagelse kommune har fastsat vejbidraget for 2011
6 %. vejbidraget er i overensstemmelse med betalingsloven og lovens forarbejder fastsat i henhold
en enkelt beregningsmodel og ud fra, at kommunen i overvejende grad er en landkommune bestående af tre købstæder og et stort opland. en relativt høj grad af vejvandingen sker således
vejgrøfter mv. … det fremgår af forsyningssekretariatets udkast
afgørelse, at vejbidraget efter forsyningssekretariatets opfattelse skal fastsættes efter en fast model, hvorefter vejbidragssatsen beregnes ved at sammenholde mængden af regnvand ledt
renseanlæg via kloaknettet med den samlede mængde vand behandlet på renseanlæg. hertil bemærkes, at forsyningssekretariatets anvendelse af en fast beregningsmodel er i direkte modstrid med betalingsloven og lovens forarbejder. endvidere, at den af forsyningssekretariatet anvendte model forudsætter, at alt vand, der har været ledt via kloakkerne, ender i renseanlæg, og at alt vejvand, der bliver ledt via kloakkerne, bliver ledt
et rensningsanlæg. disse forudsætninger er efter vores oplysninger forkerte, da væsentlige dele af vejvandet i slagelse kommune bliver håndteret uden om renseanlægget. endelig bemærkes, at forsyningssekretariatet under alle omstændigheder ikke har kompetence
at sætte sig eget skøn i stedet for kommunernes saglige skøn udøvet inden for betalingslovens forholdsvis vide rammer.” - 15 - den 31. oktober 2013 traf forsyningssekretariatet afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 for så vidt angår slagelse kommune. i afgørelsen hedder det blandt andet: ”forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om, at slagelse kommunes indberetninger efter stoploven for 2011 ikke kan godkendes. forsyningssekretariatet har fastsat kommunens rådighedsbeløb
følgende beløb: 2011 784.218 kr. de nævnte beløb skønnes at have været
rådighed
renseanlæg har i 2011 udgjort: 2011 ikke oplyst 2. spildevandsselskabets samlede mængde behandlet vand på renseanlæg: 2011 ikke oplyst den skønnede mængde vand fra vejafvandingen udgør i forhold
den samlede mængde behandlet vand på årsbasis: 2011 mangler data
beregning af tabellen nedenfor fremgår de anlægsomkostninger, der med den vedtagne bidragsprocent ligger
grund for den kommunale beregning af vejbidraget. år anlægsomkostninger betalt bidrag maximalt bidrag på 8 pct. 201 39.210.883 kr. 2.352.653 kr. 3.136.871 - 16 - 1 kr. kommunens høringssvar … forsyningssekretariatets beregning af kostægte vejbidrag slagelse kommune har i 2011 betalt 6 procent af spildevandsselskabets anlægsomkostninger i vejafvandingsbidrag. forsyningssekretariatet er uenig i kommunens vurdering med hensyn
sekretariatets hjemmel og kompetence. det bemærkes i den forbindelse at, sekretariatet ikke fastsætter kommunens vejbidrag men foretager en vurdering efter stoploven af, om den af kommunen fastsatte bidragsprocent dækker de omkostninger, som spildevandsselskabet må betale for at håndtere vejafvandingen. hjemmelsgrundlaget fremgår i øvrigt af afgørelsens begrundelse ovenfor. det er endvidere ikke korrekt som anført af kommunen [at forsy- ningssekretariatet] anvender en fast beregningsmodel i sin vurdering af kommuners vejbidragsfastsættelse. der tages således altid udgangspunkt i kommunens egne oplysninger om bidragsfastsættelsen. hvis disse oplysninger efter sekretariatets opfattelse ikke er retvisende eller mangler fornøden dokumentation
at danne grundlag for en retvisende dokumentation for de faktiske omkostninger forbundet med vejafvandingsopgaven, tages der udgangs- punkt i oplysninger
belysning heraf, som er kendt eller kan fremskaffes af sekretariatet
brug for vurderingen efter stoploven. sekretariatet kan i den forbindelse ikke godkende den af kommunen fremførte begrundelse for valget af en bidragsprocent på 6, der ikke ses at være understøttet konkret af oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør de faktiske omkostninger forbundet med vejafvandingen. slagelse kommune har således ikke fremlagt oplysninger, der efter forsyningssekretariatets vurdering dokumenterer, at vejbidraget er fastlagt i overensstemmelse med de gældende regler. forsyningssekretariatet har derfor for at kunne fastslå, om kommunen har fastsat de angivne bidrag usagligt eller på et forkert grundlag, foretaget en efterprøvning af, om kommunens fastsættelse af vejbidrag har været lovligt fastsat. den forholdsmæssige andel kan efter forsyningssekretariatets vurdering baseres på kommunens eller spildevandsselskabets oplysninger om vejvandets procentvise andel af den samlede mængde vand, der ledes
spildevandsselskabets rensningsanlæg via kloaknettet. det årlige vejafvandingsbidrag kan efter betalingsloven højst udgøre 8 procent af udgifterne
kloakledningsanlæggene. de oplyste andele kan derfor ikke - 17 - overstige denne maksimumsgrænse i opgørelsen af vejafvandingens forholdsmæssige andel af omkostningerne
anlæg. det er forsyningssekretariatets vurdering, at kommunen med den vedtagne bidragsprocent har underprissat vejbidraget i 2011 og derigennem har opnået en økonomisk fordel, der udgør en uddeling efter stoploven. der er imidlertid ikke indsendt oplysninger fra slagelse kommune om vejvandets forholdsmæssige andel af den samlede mængde spildevand fra kloaknettet eller andre oplysninger, der begrunder kommunens fastsættelse af den vedtagne bidragsprocent. forsyningssekretariatet lægger derfor
grund, at vejbidraget må beregnes på grundlag af den maksimale bidragsprocent på 8 procent af anlægsomkostningerne efter betalingsloven. dermed undgås mulig underprissætning af ydelsen, der kan generere rådighedsbeløb og dermed et m o år betalt skønsmæssigt rådighedsbeløb d opgjort betaling på vejbidrag
grund for at undgå, at oplysningsunddragelse kan give kommunen en økonomisk fordel i forhold
andre kommuner, der har indsendt de nødvendige oplysninger
beregning af vejbidraget på et mere kvalificeret grundlag. det bemærkes i den forbindelse, at forsyningssekretariatet ved vurdering af kommunens oplysninger om vejbidragsfastsættelsen i 2007-2010 kom
det samme resultat, altså at vejbidraget skulle fastsættes
det maksimale. rådighedsbeløbet fastsættes derfor som en skønnet underprissætning af vejbidraget svarende
de maksimale 8 procent af anlægsomkostningerne – fradraget de faktisk betalte bidrag, der er afregnet med en vejbidragsprocent på 6 procent af anlægsomkostningerne. rådighedsbeløbet i 2011 opgøres herefter i forhold
de indberettede beløb med det skønnede korrekt fastsatte vejbidrag baseret på en bidragsprocent på 8 – fradraget den faktiske betaling: - 18 - … forrentningen af rådighedsløbet udgør: år: diskontoen rådighedsbeløb renteperiode for- 1. januar 2012 1/1-1/11 2012 rentning
indenrigs- og sundhedsministeriet: …” procedure slagelse kommune har gjort gældende, at det klart fremgår af ordlyden af bestemmelsen i betalingslovens § 2 a, stk. 11, og af forarbejderne hertil, at kommunen efter et mere bredt og overordnet skøn skal fastsætte et samlet kommunalt vejbidrag på højst 8 % af anlægs- udgifterne
kloakledningsanlæggene. derimod er kommunen ikke forpligtet
at sigte mod og skabe grundlag for et kostægte skøn over vejbidraget, således at vejbidraget afspejler de faktiske omkostninger. dette understøttes af, at det efter det oprindelige lovforslag slet ikke var tanken, at der skulle betales vejbidrag, og at det i det hele var ønsket med betalingsloven at søge bort fra tidligere forsøg på ”millimeterretfærdighed”. år: rådighedsbel + forrentning = samlet ved sit øb beløb
konkre indberetni ng: te skøn 201 784.218 kr. + 4.901 kr. = 789.119 over 1 kr. vejbidraget har kommunen i overensstemmelse med vejledningen på området blandt andet inddraget det forhold, at der er tale om en landkommune, ligesom der er taget højde for, at der vil være en betydelig fordampning af regnvand. på denne baggrund må et vejbidrag på 6 %, - 19 - der er fastsat efter drøftelse med forsyningsselskabet, anses for at ligge inden for den betydelige skønsmargin, som er overladt
kommunen. der er ikke noget grundlag for at antage, at kommunen har forsøgt at sætte vejbidragsprocenten særligt lavt eller på anden måde omgå betalingslovens regler. allerede af den grund bør der gives kommunen medhold i ugyldighedspåstanden. det er endvidere gjort gældende, at forsyningssekretariatet hverken har hjemmel
at om- gøre kommunens fastsættelse af vejbidrag eller at pålægge kommunen en særlig oplys- ningspligt i relation
grundlaget for det skøn, som kommunen har udøvet ved fastsættelsen af vejbidraget. stoploven har særligt sigte på de
fælde, hvor der sker afståelse af et forsyningsselskab, hvilket ikke er situationen i denne sag, og kan ikke ved en formålsfor- tolkning udstrækkes
at give forsyningssekretariatet hjemmel
at underkende kommuners skønsmæssige fastsættelse af vejbidrag efter betalingsloven. også af disse grunde er de af forsyningssekretariatet trufne afgørelser ugyldige. yderligere er det gjort gældende, at forsyningssekretariatet hverken er
synsmyndighed i forhold
kommunerne eller ved udtrykkelig lovbestemmelse er
lagt kompetence som klagemyndighed for så vidt angår kommunernes afgørelser om størrelsen af vejbidrag. det er derfor i strid med det kommunale selvstyre, jf. grundlovens § 82 og styrelseslovens § 63 a, at forsyningssekretariatet har truffet afgørelser om størrelsen af vejbidraget i kommunen. det er endelig gjort gældende, at forsyningssekretariatet har begået så mange fejl i forbin- delse med sit konkrete værdiskøn, at de trufne afgørelser også derfor er ugyldige. når forsyningssekretariatets afgørelser er ugyldige, er det
støtte for betalingspåstanden gjort gældende, at forsyningssekretariatet skal dække det tab, som kommunen er blevet påført ved det herefter uberettigede træk i sit bloktilskud. der foreligger en egentlig
ba- gebetalingspligt, ligesom forsyningssekretariatet er erstatningsansvarlig. forsyningssekretariatet har gjort gældende, at stoplovens § 5 giver forsyningssekretariatet udtrykkelig hjemmel
at godkende kommunernes indberettede rådighedsbeløb mv. og i
fælde af manglende godkendelse heraf selv at fastsætte disse. det overordnede formål med stoploven er at undgå, at kommunerne flytter takstfinansierede midler fra forsynings- - 20 - selskaberne
den skattefinansierede del af kommunen. udtrykkene ”uddelinger” og ”ve- derlag” i stoplovens § 2 omfatter efter forarbejderne
bestemmelsen enhver form for økonomisk fordel og dækker derfor også et for lavt sat vejbidrag efter betalingsloven. det er endvidere gjort gældende, at vejbidraget som udgangspunkt skal sigte mod at afspejle de faktiske omkostninger og dermed være kostægte, dog med den maksimering på 8 % af udgifterne
kloakledningsanlæggene, der udtrykkeligt fremgår af § 2 a, stk. 11, i betalingsloven. kommunen har på intet tidspunkt
vejebragt nødvendige oplysninger
bedømmelse heraf, men har tværtimod haft forskellige udmeldinger om grundlaget for det udøvede skøn. derfor har forsyningssekretariatet på grundlag af
gængelige data, herunder data oplyst af kommunen, selv vurderet størrelsen af vejbidragssatsen med henblik på at afgøre, om der forelå en underbetaling fra kommunen
forsyningsselskabet og dermed et indberetningspligtigt rådighedsbeløb efter stoploven. på dette grundlag har forsynings- sekretariatet fundet, at kommunen ikke har fastsat vejbidraget inden for rammerne af den skønsmargin, der er
lagt kommunen, og har derfor fastsat et rådighedsbeløb svarende
et vejbidrag på de maksimale 8 %. yderligere er det gjort gældende, at forsyningssekretariatet ikke herved har udøvet en kompetence, der
kommer kommunen. det er således fortsat kommunen, der træffer afgø- relse om størrelsen af vejbidraget, mens forsyningssekretariatet træffer afgørelse om, hvorvidt den fastsatte størrelse af vejbidraget indebærer en ”uddeling” eller et ”vederlag”, der skulle have været registreret og indberettet efter stoploven. der er derfor hverken handlet i strid med grundloven eller styrelsesloven. det er i relation
kommunes betalingspåstand gjort gældende, at der ikke af forsynings- sekretariatet er opkrævet penge, der kan
bagebetales, hvis der gives kommune medhold i gyldighedspåstand 1. i givet fald må forsyningssekretariatet træffe en ny afgørelse med efterfølgende regulering af bloktilskuddet, og det er allerede derfor ikke dokumenteret, at der er lidt et tab. retsgrundlaget betalingsloven - 21 - forslaget
lov om betalingsregler for spildevandsanlæg (betalingsloven), jf. lovforslag nr. 62 fremsat den
fremtidig model for beta- lingsregler udvalget har i sine overvejelser om forslag
fremtidige betalingsregler taget udgangspunkt i det ønskelige i, at der etableres en ensartet betalingsordning for offentlige spildevandsanlæg inden for den enkelte kommune. spildevandsafgiften for ensartede grupper af udledere skal således som udgangspunkt være den samme uanset geografisk beliggenhed inden for kommunen, og uanset hvilke omkostninger, der har været forbundet med etablering af spildevandsanlæg i det pågældende område. afgiften skal beregnes på grundlag af kloakforsyningens samlede udgifter. … udvalget finder det således væsentligt for gennemførelsen af en forenklet og forståelig ordning med ensartede regler for betaling, at kloakforsyningen kan betragtes som en kommunal forsyningsvirksomhed på linie med kommunernes varetagelse af forsyningen på en række andre områder, hvor borgerne
bydes forsyning på lige betalingsvilkår. udvalget finder det endvidere væsentligt at få gjort op med de betydelige vari- ationer i beregningsgrundlag, bidragstyper, opkrævningsform m.v., der eksisterer i dag, og ikke mindst at søge bort fra forsøg på at opnå ”millimeter-retfærdighed” gennem udarbejdelse af detaljerede, ofte uforståelige og uadministrerbare betalingsregler. … c vejbidrag for stats- og amtskommunale veje opkræves på lignende vis som for boliger og erhvervsvirksomheder
slutnings- og løbende anlægsbidrag. bidragene udregnes ved, at der
vejarealet
lægges en afledningsret i forhold
vejarealets størrelse. bidragets størrelse afregnes ud fra afledningsretten i forhold
nor- malvandforbruget fra boligenhederne. der opkræves ikke driftsbidrag for veje. for kommunale veje og private fællesveje betales et samlet årligt bidrag fra kommunen
kloakforsyningen, evt. som en del af et kommunalt
skud
kloakforsyningen, hvis et sådant opretholdes. 4.2 udvalgets kommentarer
modelforslaget … 4.2.3 vejbidrag - 22 - spørgsmålet om vejbidrag er aktuelt i de
fælde, hvor afstrømningen fra vej- arealet er
sluttet offentlig kloak. for at skabe grundlag for en enkel administration har udvalget fundet det hen- sigtsmæssigt at opdele vejene efter ejerforhold. for stats- og amtskommunale veje er det søgt at skabe en bidragsfastsættelse i lighed med principperne for bolig- og erhvervsområder, da disse vejarealer er små og veldefinerede. dette er imidlertid ikke
fældet for kommunale veje og private fællesveje, hvorfor udvalget i dette
fælde vil foreslå en mere enkel bidragsform, nemlig et samlet kommunalt bidrag. på grund af at vejvandets mængde er vanskelig at måle og ofte afledes direkte
recipient, finder udvalget ikke, at veje bør betale driftsbidrag. det skal nævnes, at spørgsmålet om vejes bidrag har været genstand for en om- fattende debat i udvalget. en anden enkel mulighed, der har været peget på, har været at friholde samtlige veje for bidrag. for dette taler, at vejene har en almen interesse for en kommunes befolkning og erhvervsliv, og at vejenes bidrag derfor bør indgå som en naturlig del af bolig- og erhvervsbidragene.” af det fremsatte lovforslag
betalingsloven fremgår, at der oprindeligt var fremsat et lov- forslag med blandt andet følgende indhold: ”offentlige spildevandsanlæg … § 2.
slutningsbidraget fastsættes som et engangsbeløb, der forfalder, når ejendommen
sluttes eller kan
sluttes spildevandsanlægget. bidragets størrelse fastsættes i den enkelte kommune med samme beløb for hver boligenhed. for erhvervsejendomme fastsættes bidragets størrelse i forhold
den afledningsret, der
lægges erhvervsejendommen ud fra dens grundareal og udnyttelse. afledningsretten udgør mindst 0,25 m3 pr. m2 pr. år. stk. 2. de årlige bidrag
anlæg og drift kan kun opkræves fra ejendomme, der er
sluttet spildevandsanlægget. … stk. 8. der betales ikke bidrag for vejarealer.” i de almindelige bemærkninger
det nu fremsatte lovforslag hedder det blandt andet: ”1. indledning efter anmodning fra miljøministeriet nedsatte miljøstyrelsen i september 1984 et udvalg med den opgave at gennemgå og stille forslag
ændring af de gældende - 23 - regler for kommunernes opkrævning af bidrag
dækning af udgifterne ved anlæg, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg. … udvalget fik
opgave at gennemgå hele det gældende regelsæt på betalings- området med særligt henblik på at vurdere forenklingsmulighederne inden for eller ved forslag
ændring af disse regler, herunder også med hensyn
de gældende regler om klage. i sommeren 1986 har udvalget afsluttet sit arbejde med afgivelse af betænkning (betænkning fra miljøstyrelsen nr. 1/
skud indgået en vis betaling for
slutning af vejene
kloaknettet.
svarende har der været betalt bidrag for stats- og amtskommunale veje. lovforslaget friholder samtlige veje for bidrag. for dette taler, at vejene har en almen interesse for en kommunes befolkning og er- hvervsliv, og at vejenes bidrag derfor bør indgå som en naturlig del af bolig- og erhvervsbidragene. herved opnås en administrativ forenkling.” af de specielle bemærkninger
lovforslaget fremgår blandt andet følgende: ”
… det forudsættes, at der som hidtil betales for de kommunale og statslige ejen- domme, medens der ikke skal betales for vejarealerne.” under
trådt af udvalget:
4 indsættes som nyt stykke: »stk. 5. for stats- og amtskommunale veje fastsættes det årlige bidrag
anlæg efter stk. 2 i forhold
den afledningsret, der er
lagt vejarealet efter stk.
kloakforsyningen på højst 8 pct. af udgifterne
kloaklednings- anlæggene.«” …
nr. 1, 2 og 4 spørgsmålet om vejbidrag er aktuelt i de
fælde, hvor afstrømningen fra vej- arealet er
sluttet offentlig kloak. for at sikre, at veje, pladser og lign. bidrager
de offentlige spildevandsanlæg i lighed med de øvrige
sluttede brugere, foreslås det, at der indføres bestem- melser om vejes bidrag
spildevandsanlæggene. for at skabe grundlag for en enkel administration foreslås det at opdele vejene efter ejerforhold. for stats- og amtskommunale veje foreslås det at skabe en bidragsfastsættelse i lighed med principperne for bolig- og erhvervsvirksomheder, da disse vejarealer er små og veldefinerede. dette er imidlertid ikke
fældet for kommunale veje og private fællesveje, hvorfor der for disse foreslås en mere enkel bidragsform, nemlig et samlet kommunalt bidrag. - 25 - det antages normalt, at
ledningen af vejvand
kloakkerne indebærer en for- øgelse af anlægsudgifterne
kloakledningerne på op
8 pct. kommunerne kan efter et faktisk skøn vurdere, hvilken procent af anlægsudgifterne kloak- ledningerne udgør i den enkelte kommune, og herudfra fastsætte kommunens vejbidrag, der maksimalt må udgøre 8 pct. af de samlede anlægsudgifter
kloakledningsanlæggene, herunder de udgifter, der vil være
opstuvningsbas- siner samt rensning af regnvand og overløb fra overløbsbygværker. på grund af at vejvandets mængde er vanskelig at måle og ofte afledes direkte
recipient, bør der ikke betales driftsbidrag. … spørgsmål 21: ministerens kommentar udbedes
kommunernes landsforenings henvendelse af
henvendelse fra kommunernes landsforening af
dækning af anlægs- og driftsudgiften ved spildevandsbortskaffelse dette år udgjorde 2.500 millioner kr.” betalingsloven blev herefter vedtaget som lov nr. 863 af 23. december 1987 med blandt andet følgende ordlyd: ”§ 2.
slutningsbidraget fastsættes som et engangsbeløb, der forfalder, når ejendommen
sluttes eller kan
sluttes spildevandsanlægget. bidragets størrelse fastsættes i den enkelte kommune med samme beløb for hver boligenhed. for erhvervsejendomme fastsættes bidragets størrelse i forhold
den afledningsret, der
lægges erhvervsejendommen ud fra dens grundareal og udnyttelse. for stats- og amtskommunale vejarealer fastsættes bidragets størrelse i forhold
den - 26 - afledningsret, der
lægges arealet ud fra dets størrelse. afledningsretten udgør mindst 0,25 m3 pr. m2 pr. år. … stk.5. for stats- og amtskommunale veje fastsættes det årlige bidrag
anlæg efter stk. 2 i forhold
den afledningsret, der er
lagt vejarealet efter stk.
kloakforsyningen på højst 8 pct. af udgifterne
kloaklednings- anlæggene. … fælles bestemmelser §
anlæg og drift beregnet efter 0,25 m3 vand pr. m2 areal, hvorfra spildevandet
ledes det offentlige spildevandsanlæg.” af de almindelige bemærkninger
lovforslaget fremgår blandt andet følgende: ”da bidragsfastsættelsen for stats- og amtskommunale veje i henhold
den gældende betalingslov giver anledning
en række problemer vedrørende be- regningen af den afgiftspligtige vandmængde, er der i lovforslaget
afklaring heraf fastsat enkle og ensartede betalingsregler herom i alle kommuner.” i de specielle bemærkninger
lovforslaget hedder det blandt andet: ”§ 2, stk. 5. det årlige vandafledningsbidrag fra stats- og amtsveje indeholder nu også driftsbidrag. dette er en konsekvens af, at
slutningsbidrag for vejarealer bort- falder. endvidere indebærer bestemmelsen, at vandafledningsbidraget ikke kan fastsættes højere end 0,25 m3 pr. m2 afvandet areal.” - 27 - af udvalgsbetænkningen af 29. april 1992 fremgår blandt andet følgende: ” ændringsforslag af miljøministeren,
trådt af udvalget:
2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 5, ændres ordene »beregnet efter 0,25 (m3) vand pr. (m2) areal«
: »beregnet efter 0,12 (m3) vand pr. (m2) areal«. … bemærkninger …
nr. 2 trafikministeriet har i en udtalelse over lovforslaget gjort indsigelse mod et vandafledningsbidrag, der fremtidig indeholder såvel anlægs- som driftsbidrag, med henvisning
, at det vil betyde forøgede samlede vandafledningsbidrag. for at gøre lovforslaget udgiftsneutralt for stats- og amtsveje foreslås det, at vandafledningsbidraget skal beregnes på grundlag af en arealafgift for 0,125 (m3) vand pr. (m2) areal. for at imødekomme trafikministeriets ønsker om, at lovforslaget forbliver ud- giftsneutralt for vejbidragene er beregningsgrundlaget for vandafledningsbidrag foreslået nedsat fra 0,25 m3 pr. m2
0,12 m3 pr. m2.” ved lov nr. 388 af
slutningsbidrag fra ejendomme, der er
sluttet eller har betalt
slutningsbidrag
et offentligt spildevandsanlæg, jf. § 3, stk.
anlæg og drift beregnet efter 0,12 m3 vand pr. m2 areal, hvorfra spildevandet
ledes det offentlige spildevandsanlæg. … stk. 8. for kommunale veje og private fællesveje skal kommunen betale et årligt bidrag
kloakforsyningen på højst 8 pct. af udgifterne
kloaklednings- anlæggene.” - 28 - af den nugældende betalingslov § 2 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af
ledes
et spildevandsforsyningsselskab. hvis vandafledningsbidraget er opdelt i en fast og en variabel del, jf. stk. 7, betaler statsveje alene den variable del af bidraget beregnet ud fra den i stk. 7 nævnte variable kubikmetertakst. stk. 11. for kommunale veje og private fællesveje skal kommunen betale et årligt vejbidrag
spildevandsforsyningsselskabet på højst otte procent af udgifterne
kloakledningsanlæggene.” i miljøministeriets vejledning nr. 12414 af 1. januar 2001 om betalingsregler for spilde- vandsanlæg hedder det blandt andet: ”6 vejbidrag for at sikre at veje, pladser og lignende bidrager
de offentlige spildevands- anlæg i lighed med de øvrige
sluttede brugere, er der i lovens § 2 a, stk. 9-10, indført bestemmelser om betaling af vejbidrag. der betales ikke
slutningsbidrag for vejarealer men alene årlige vejbidrag. der betales ikke vandafledningsbidrag ved siden af vejbidraget. vejene er opdelt efter ejerforhold for at skabe grundlag for en enkel admini- stration. 6.1 statsveje og amtskommunale veje opkrævning af vejbidrag er aktuelt i de
fælde, hvor afstrømningen fra vejarealet er
sluttet offentligt spildevandsanlæg og dermed er medtaget i spilde- vandsplanen. for stats- og amtskommunale veje beregnes der efter lovens § 2 a, stk. 9, et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m3 vand pr. m2 matrikulært areal, hvorfra spildevandet
ledes det offentlige spildevandsanlæg. bestemmelsen skal forstås således, at det er det matrikulære areal for den vejstrækning, der er
sluttet det offentlige spildevandsanlæg, der indgår i beregningen. der vil derfor i beregningen indgå arealer, som ikke eller kun delvist afvander
det offentlige spildevandsanlæg. - 29 - bidraget beregnes ud fra den samme kubikmetertakst, som gælder for vandaf- ledningsbidraget. hvis kommunalbestyrelsen har valgt at opdele vandafled- ningsbidraget i en fast og en variabel del, betales alene den variable del af vandafledningsbidraget. stats- og amtsveje betaler således ikke den faste del af vandafledningsbidraget. 6.2 kommunale og private fællesveje for kommunale veje og private fællesveje skal kommunen efter lovens § 2 a, stk. 10, betale et årligt bidrag
kloakforsyningen på højst 8 pct. af udgifterne
kloakledningsanlæggene. ud over almindelige kloakledninger, pumpestationer m.v. medregnes
sådanne anlæg også forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg
rensning af regnvand. det antages normalt, at
ledningen af vejvand
kloakkerne indebærer en for- øgelse af anlægsudgifterne
kloakledningerne på op
8 pct. det er således alene anlægsudgifterne
kloakledningsanlæggene, der indgår i beregningen af vejbidraget. det er imidlertid forskelligt fra kommune
kommune, om udgifter
renovering af kloakker opføres på anlægs- eller driftsregnskabet. hvis kommunen vurderer, at der på driftsregnskabet er medregnet renoveringsudgifter, der har mere karakter af anlægsudgifter, har kommunen mulighed for at omkontere disse
anlægsregnskabet, således at de indgår i beregningen af vejbidraget. den enkelte kommunalbestyrelse må fastsætte procentsatsen på baggrund af et skøn over andelen af vejarealer, der
sluttes kloakforsyningen. for en typisk bykommune, hvor afvanding af veje i overvejende grad sker
det offentlige spildevandsanlæg, vil procentsatsen således være større end for en typisk land- kommune, hvor afvanding i højere grad sker
f.eks. vejgrøfter. procentsatsen skal fremgå af kommunens betalingsvedtægt. det årlige bidrag skal hvert år beregnes på baggrund af de faktiske anlægsudgifter
kloakledningsanlæg det pågældende år.” stoploven af den nugældende lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsy- ninger (stoploven), jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af
lovforslaget almindelige bemærkninger
at anvende midler
køb af vandfor- syningsvirksomheden har været modregningspligtig udlodning
kommunen har dette yderligere kunnet øge gevinsten ved transaktionen. vand- og spildevandsforsyninger er underlagt prisbestemmelser, hvorefter kun nødvendige omkostninger forbundet med forsyningens virke kan indregnes i priserne (»hvile-i-sig-selv princippet«). - 32 - baggrunden for disse prisbestemmelser var, at vandsektorens forsyninger enten var ejet af forbrugerne eller af kommunen. på det kommunale område indebærer »hvile-i-sig-selv« princippet, at den over- eller underdækning, der kan opstå i forbindelse med driften af forsyningsvirksomhederne, ikke må have betydning for den enkelte kommunes skatteopkrævning, men alene må reguleres over takstopkrævningen hos forsyningsområdets forbrugere. blandt andet på denne baggrund, og fordi de begrænsede indtjeningsmuligheder ikke gjorde det
lokkende at foretage kommercielle investeringer i vand- forsyningen, var der ikke nogen grund
at fastsætte regler om salg af forsy- ningsvirksomheder. hvis kommunerne beslutter sig for frasalg med henblik på at bruge en værdi- stigning, der baserer sig på aktiver, som er opbygget ved forbrugerbetaling
henlæggelser og drift,
andre formål end
vandforsyning, brydes der med grundlaget for »hvile-i-sig-selv« princippet. en udvikling, hvor enkelte kommuner får meget store engangsindtægter ved salg af vandforsyninger, vil
lige kunne have kommunaløkonomiske konsekvenser. helt generelt vil en kommune, som får en sådan stor gevinst, kunne benytte provenuet
konsolidering, herunder gældsafvikling, lavere skat eller et højere serviceniveau. det kommunale selvstyre - herunder den selvstændige kommunale skatteop- krævning - bygger på, at der er en forholdsvis tæt sammenhæng mellem den skatteprocent, den enkelte kommune opkræver, og det serviceniveau kommunen
byder sine borgere. denne sammenhæng sikres gennem udligningssystemet, der i betydeligt omfang udjævner forskellene i kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov. sammenhængen mellem skatteprocent og serviceniveau vil imidlertid blive brudt, hvis der i enkelte kommuner forekommer betydelige indtægter, der ikke indgår i systemet med skatteopkrævning, statstilskud og udligning. for at imødegå at kommunerne anvender en økonomisk gevinst ved afståelse af vand- eller spildevandsforsyninger
andre formål end vand- eller spilde- vandsforsyning, inden en samlet vandsektorlov kan fremsættes, foreslås mod- regningsreglerne indført med dette lovforslag. 2. hovedpunkterne i lovforslaget lovforslaget indeholder regler om modregning i kommunernes bloktilskud, hvis kommunerne selv eller kommunalt ejede virksomheder sælger vand- eller spildevandsforsyninger. kommunerne har i dag mulighed for at frasælge de kommunale aktiver på vandområdet uden modregning i bloktilskuddet, og vandsektorens aktiver har en betydelig værdi. nogle kommuner har i dag gennemført et salg af hele eller dele af vand- eller spildevandsforsyningen
andre selskaber. - 33 - de foreslåede regler bygger på principperne i elforsyningslovens §§ 37-37 b med de modifikationer, som forhold og behov for regulering på vandforsy- ningsområdet
siger. endvidere er der taget hensyn
, at elforsyningslovens § 37 a og varmeforsyningslovens § 23 m også omfatter ejerstrukturer, hvori vand- og spildevandsforsyning kan indgå. det er således søgt undgået at overføre regler fra el- og varmeforsyningslovene, som ville skabe dobbeltkompetencer. der er behov for - som det har været
fældet på el-området - at sikre en sam- fundsøkonomisk fornuftig anvendelse af provenuet ved eventuelle salg af kommunale aktiver. der indføres derfor et lovgivningsmæssigt krav om modregning af salgsprovenu i de kommunale bloktilskud ved et direkte eller indirekte kommunalt salg af vand- eller spildevandsforsyninger. … … 3. økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige kommunerne pålægges en administrativ byrde ved at skulle foretage årlige indberetninger
indberetningsmyndigheden. kommunerne skal allerede efter elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven foretage
svarende indberetninger. for kommuner der ikke direkte eller indirekte har afstået forsyninger skønnes merarbejdet at være meget begrænset, idet indberetningen da vil være »blank«. kommuner der direkte eller indirekte har afstået forsyninger i et givent år, på- lægges en administrativ byrde, der imidlertid forudsættes dækket af kommunens indtægt ved salget. … bemærkninger
lovforslagets enkelte bestemmelser …
1 og 2 en registreringspligt efter princippet i elfor- syningslovens § 37, stk. 1. registreringspligten omfatter modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der beskæftiger sig med vandforsyning eller spildevandsforsyning, jf. lovens § 1, dvs. virksomheder der enten udøver egentlig forsyningsvirksomhed (indvinding, behandling, transport af vand hhv. spildevand) eller som udelukkende eller fortrinsvis stiller de nødvendige aktiver (bygninger, maskiner, rør)
rådighed for disse formål. registreringspligten omfatter
lige uddelinger og vederlag fra virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i forsyningsvirksomheder. registreringspligten omfatter uddelinger og vederlag efter lovforslagets frem- sættelse den
fælde, hvor alle forsyningsaktiviteter afstås eller afvikles, og hvor kommunen på et senere tidspunkt måtte oppebære de realiserede værdier, uden at der tidligere er sket registrering efter stk.
og 6 de foreslåede bestemmelser svarer helt
elforsyningslovens § 37, stk. 9 og
sigtet. af bekendtgørelse nr. 1212 af
rettelægge sit bogholderi således, at registreringen i medfør af lovens § 2 af modtagne uddelinger og vederlag ved afståelser opføres på særskilte konti og sker i overensstemmelse med den regnskabsinstruks, der offentliggøres af forsyningssekretariatet. stk. 2. registreringspligtige uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejer- andele i virksomheder omfatter enhver form for økonomisk værdi, der
flyder kommunen, herunder kontante beløb, udbytte, udlodning ved kapitalnedsættelse, - 35 - kapitalandele, aktier, fysiske aktiver, andre økonomiske fordele, fordringer, konvertible obligationer mv., serviceydelser, garantiprovisioner og støtte
kommunale aktiviteter eller
anden kommunal interessevaretagelse, f. eks. bistand
udarbejdelse af vandplaner. stk. 3. i det omfang uddelinger og vederlag ikke består af kontante beløb, skal der som grundlag for registreringen foreligge dokumentation for værdiansættelsen. værdien af et vederlag eller en uddeling ansættes
markedsværdien.” elforsyningsloven af den nugældende elforsyningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af
, at en eller flere virksomheder alene bliver omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, er det yderligere en betingelse, at der i de udspaltede virksomheder ikke er anvendt eller medfulgt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning. kommunen afgiver i forbindelse med spaltninger omfattet af 3. pkt. en erklæring
energitilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 37 b om, at der ikke i de udspaltede virksomheder er anvendt eller medfulgt midler i strid med 3. pkt. § 37 a, stk. 6, 2.-5. pkt., finder
svarende anvendelse. stk. 3. registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er
rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse. stk. 4. ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1
en fond eller anden selv- ejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og der skal efter stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer
markedsværdien af de pågældende ejerandele. stk.
energitilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registre- ringer. … - 36 - stk.
skud
kommuner. hvis beløbet efter
den 1. juli i året efter indberetningsåret. rentesatsen fastsættes
nationalbankens diskonto den
skud
kommuner og amtskommuner (salg af elforsyningsvirksomhed m.v.). bestemmelsen havde følgende ordlyd: ” § 10 b. en kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget. stk.
elprisudvalget efter regler fastsat af udvalget. stk.
skud
kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk.
kommunen eller amtskommunen sker. forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige
skudsreduktion som nævnt i stk. 7. renten fastsættes
nationalbankens diskonto den
elforsynings- lovens § 37, der havde følgende ordlyd: ”en kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsy- ningsvirksomhed eller andele eller aktier mv. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsy- ningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget. stk.
energitilsynet efter regler fastsat af
synet. stk.
synet størrelsen af kom- munens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk 1, 2 og
skud
kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk.
kommunen eller amtskommunen sker. forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk 6, fraregnet den årlige
skudsreduktion som nævnt i stk. 7. renten fastsættes
nationalbankens diskonto den
det pågældende forslag
lov om elforsyning, jf. lovforslag nr. 234 fremsat den 29. april 1999 af miljø- og energiministeren, fremgår blandt andet følgende: ”
bestemmelsen er en uændret videreførelse af § 10 b i den hidtil gældende el- forsyningslov, som blev indsat ved lov nr. 189 af
, at fællesbetegnelsen elforsyningsvirksomhed, som i den gældende lovgivning omfatter produktion, transmission og distribution af elektricitet, ikke i øvrigt videreføres i lovforslaget. det foreslås, at bestemmelsen fortsat skal gælde for alle former for virksomhed, som omfattes af elforsyningsloven.” ved lov nr. 452 af
førsler af aktiver omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktie- ombytninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for af- ståelse af ejerandele i henhold
stk. 1, i det omfang kommunens eller amts- kommunens vederlag består i ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1. stk. 3. registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er
rådighed for kommunen eller amtskommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse. stk.
energitilsynet de registreringer, som kommunen eller amtskommunen har foretaget efter stk. 1 og 3 i det foregående kalenderår. stk. 5. indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet
rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem
den 1. juli i året efter - 39 - indberetningsåret, hvor der, jf. stk. 9, sker reduktion i kommunens eller amtskommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle
skud
kommuner og amtskommuner. rentesatsen fastsættes
nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. finder
synet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan
synet forlange yderligere dokumentation. … stk.
skud
kommuner og amtskommuner. stk. 10. kommuner og amtskommuner må ikke uden
ladelse fra økonomi- og erhvervsministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. økonomi- og er- hvervsministeren kan stille vilkår for meddelelse af
ladelse. dersom
ladelse ikke opnås, skal kommunen eller amtskommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder. stk. 11. bestemmelsen i stk. 10 finder ikke anvendelse, i det omfang virksom- heder omfattet af stk. 1 påbegynder nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning.” af de almindelige bemærkninger
det lovforslag, der lå
grund for lovændringen, jf. lovforslag nr. 162 fremsat af økonomi- og erhvervsministeren den
at varetage deres ejerinteresser i sektoren. ekstraordinære indtægter ved hel eller delvis afståelse af energivirksomheder mv. kan imidlertid have betydelige kommunaløkonomiske effekter og kan forvride den økonomiske udvikling i en kommune, såfremt disse indtægter anvendes
direkte øget kommunalt forbrug. den eksisterende modregningsbestemmelse i elforsyningslovens § 37 blev indsat i 1997 og videreført stort set uændret i elforsyningsloven af
sluttede sig ikke bestemmelserne med indgåelsen af reformaftalen. den 10. oktober 2002 fremsatte socialdemokratiet, det radikale venstre, so- cialistisk folkeparti og enhedslisten et privat forslag
ændring af elforsy- ningslovens § 37 (l 34). forslaget ændrer modregningsmodellen i § 37 således, at der ikke længere skal ske en modregning af hele salgssummen fratrukket indskudskapitalen, men at der i stedet skal ske en 95 % modregning af hele salgsprovenuet. forslaget indebærer en øget modregning og blev afvist af et flertal af folketingets medlemmer. der var dog politisk enighed om, at der er behov for en ændring af elforsyningslovens § 37 for at skabe klarhed over bestemmelsens udmøntning og konsekvenser. på denne baggrund har økonomi- og erhvervsministeren forhandlet med fol- ketingets partier om fastlæggelse af rammerne for, hvorledes uddelinger og ve- derlag fra energivirksomheder kan anvendes af kommunerne. efter forslaget vil enhver form for økonomisk værdi, der
flyder kommuner eller amtskommuner fra energivirksomheder, medføre en procentvis reduktion i statens generelle
- skud
den pågældende kommune. kommuner vil som ejere af disse virksom- heder fortsat være fritaget for beskatning af ejerindtægter, men disse indtægter vil resultere i en reduktion i statstilskud
kommunen. andre ejere af energi- virksomheder eller af rettigheder herover vil ved afståelse mv. blive beskattet af en del af salgsprovenuet. … 3. lovforslagets indhold a. modregning ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder den eksisterende bestemmelse i elforsyningslovens § 37 regulerer kommuners og amtskommuners gevinst ved salg af elforsyningsvirksomhed. det følger af bestemmelsen, at en kommune kun kan beholde »indskudskapitalen«ved et salg af elforsyningsvirksomhed. nettoprovenuet fastsættes ved at trække ind- - 41 - skudskapitalen fra salgsprovenuet. der sker herefter en 100 % modregning af nettoprovenuet i de bloktilskud, som staten i årene efter salget udbetaler
kommunen. energitilsynet skal godkende opgørelsen af såvel nettoprovenu som indskudskapital ved et salg. den kommunale ejer har ikke noget incitament
at øge salgsprisen udover værdien af indskudskapitalen, da der sker 100 % modregning af denne del af salgsgevinsten i statsstøtten
kommunen. energitilsynet har endnu ikke opgjort indskudskapital efter elforsyningslovens § 37, og det er derfor ikke muligt for en kommune på forhånd at vurdere, hvor meget kommunen vil få ud af et eventuelt salg. forslaget ophæver den gældende § 37 og fastlægger i stedet regler for, at kommuner skal opgøre de værdier, som stammer fra energivirksomheder. det foreslås, at modtagelse af sådanne værdier indebærer en procentvis reduktion i statstilskuddet
kommuner og amtskommuner. den foreslåede bestemmelse indebærer, at enhver overførsel
kommunerne af økonomisk værdi fra koncerner eller enkeltvirksomheder, der har eller har haft aktiviteter omfattet af el- og varmeforsyningslovene, årligt skal registreres og opgøres. det samlede beløb, som kommunen har fået rådighed over inden for registreringsperioden (rådighedsbeløbet), udgør det beløb, som sammen med de registrerede rådighedsdatoer og den beregnede forrentning meddeles
indenrigs- og sundhedsministeriet, der herefter foretager reduktion af statstilskuddet i medfør af lov om kommunal udligning og generelle
skud
kommuner og amtskommuner.” af de specielle bemærkninger
lovforslaget fremgår blandt andet følgende: ”
nr. 5 bestemmelsen i den hidtil gældende § 37 ophæves og erstattes af en ny be- stemmelse om registrering og modregning af værdier, der modtages af kommuner fra energivirksomheder. hvor der tidligere skete fuldstændig modregning af nettoprovenuet, efter at indskudskapitalen var trukket fra, skal der nu modregnes i hele beløbet, men med en lavere procentsats. modregningen udvides endvidere
også at omfatte uddelinger, f.eks. i form af udbytte, for at undgå omgåelse og for ikke at modvirke kommunernes salgsincitament. de nærmere regler om modregning er flyttet fra elforsyningsloven
den kommunale lovgivning. kommuner og amtskommuner pålægges i stk. 1 en registreringspligt. registre- ringspligten efter stk. 1 omfatter modtagne uddelinger fra og vederlag ved af- ståelse af ejerandele i virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, transport, handel og levering af elektricitet, jf. lovens § 2, stk. 1, og virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne virksomheder. uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for økonomisk værdi, der
flyder kommuner og amtskommuner, f.eks. i form af kapitalandele (f.eks. - 42 - aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. uddelinger og vederlag ved afståelse kan bestå i kontante beløb, men de kan også bestå i fysiske aktiver samt andre rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer mv. hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, skal der foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådighedsdatoen, jf. stk. 2. værdiansættelsen skal være i overensstemmelse med de værdiansættelser, som ved uddelingen er foretaget i virksomheden, eller som har ligget
grund for fastsættelsen af vederlag ved afståelse. der kan ikke ske fradrag ved opgørelsen af uddelinger og vederlag ved afståelse, dvs. at f.eks. sædvanlige handelsomkostninger (udgifter
eksterne rådgivere, tinglysningsafgift mv.) ikke kan fradrages. der er heller ikke behov for fradrag for beskatning, da kommuner og amtskommuner er fritaget for beskatning. ved afståelse forstås enhver form for afhændelse, ombytning eller opgivelse af kommunens eller amtskommunens ejerandele, herunder likvidation af den på- gældende virksomhed. … energitilsynet træffer efter stk. 6 afgørelse om godkendelse af rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og den beregnede forrentning og kan
sidesætte og erstatte de indberettede data, hvis energitilsynet ikke kan godkende dem. energitilsynets afgørelser træffes efter almindelige forvaltningsretlige regler for foretagelse af bevis- og værdiskøn. energitilsynets afgørelse kan påklages
energiklagenævnet i overensstemmelse med bestemmelsen i elforsyningslovens § 89.” landsrettens begrundelse og resultat efter § 2 a, stk. 11, i betalingsloven skal kommunen for kommunale veje og private fællesveje betale et årligt vejbidrag
spildevandsforsyningsselskabet på højst 8 % af udgifterne
kloakledningsanlæggene. det fremgår af forarbejderne
bestemmelsen blandt andet, at bidragene fastsættes af kommunalbestyrelsen for det kommende år i forbindelse med den årlige budgetlægning. endvidere fremgår, at kommunerne efter et faktisk skøn kan vurdere, hvilken procent af anlægsudgifterne kloakledningerne udgør i den enkelte kommune, og herudfra fastsætte kommunens vejbidrag. af betalingslovens § 8 fremgår, at kommunalbestyrelsens afgørelser og vedtagelser efter loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. - 43 - spørgsmålet er derfor i første række, om forsyningssekretariatet i medfør af § 5 i stoploven ved godkendelsen af indberettede rådighedsbeløb kan tage hensyn
kommunens fastsættelse af vejbidraget i henhold
betalingsloven. efter stoplovens § 4, stk. 1, skal kommunen hvert år indberette de registreringer, som kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter lovens §§ 2 og 3. er der ikke foretaget uddelinger, afståelser eller omstruktureringer, skal kommunen afgive en erklæring herom. kommunens registreringer efter lovens § 2, stk. 1, vedrører som hovedregel modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i forsyningsvirksomheder, der er eller har været omfattet af lovens § 1 om kommunale vandforsyninger og spildevandsanlæg. i forarbejderne
stoploven er det omtalt, at kommuner er påbegyndt eller har gennemført salg af deres forsyninger, og det fremgår, at det blandt andet vil kunne have kommunal- økonomiske konsekvenser, hvor enkelte kommuner får meget store engangsindtægter ved salg af vandforsyninger. endvidere fremgår, at modregningsreglerne foreslås indført for at imødegå, at kommunerne anvender en økonomisk gevinst ved afståelse af vand- eller spil- devandsforsyninger
andre formål end vand- og spildevandsforsyning, og at lovforslaget indeholder regler om modregning i bloktilskuddet, hvis kommunerne selv eller kommunalt ejede virksomheder sælger vand- eller spildevandsforsyninger. endelig fremgår om de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, at for kommuner, der ikke direkte eller indirekte har afstået forsyninger, skønnes merarbejdet at være meget begrænset, idet indberetningen da vil være ”blank”. derimod pålægges kommuner, der direkte eller indirekte har afstået forsyninger i et givent år, en administrativ byrde, der imidlertid er forudsat dækket af kommunens indtægt ved salget. synspunkter i det væsentlige svarende hertil fremgår af forarbejderne
elforsyningslovens § 37. sk forsyning overtog efter det oplyste i 2009 slagelse kommunes spildevandsanlæg, men der foreligger ikke nærmere oplysninger om betingelserne for overtagelsen, herunder at kommunens årlige fastsættelse af vejbidraget, der i hvert fald siden 2007 uændret har udgjort 6 % af udgifterne
kloakledningsanlæggene, skulle have nogen sammenhæng med eller på anden måde være indgået i aftalen om sk forsynings overtagelse af spildevandsanlæggene. - 44 - i hvert fald under disse omstændigheder, og hvor der ikke i forarbejderne
stoploven er nævnt noget om løbende ydelser som f.eks. det årlige vejbidrag, der fastsættes ensidigt af kommunen og ikke af forsyningsselskabet, finder landsretten, at forsyningssekretariatet ikke i medfør af § 5 i stoploven ved godkendelsen af indberettede rådighedsbeløb kan anse en eventuel for lav fastsættelse af vejbidraget, der er fastsat efter betalingsloven, for en uddeling, der kan indgå ved godkendelsen af rådighedsbeløbet. landsretten tager derfor slagelse kommunes påstand om ugyldighed
følge. der foreligger ikke oplysninger om, at forsyningssekretariatets nu ugyldige afgørelser ikke skulle føre
en regulering af de bloktilskud, som økonomi- og indenrigsministeriet har udbetalt
slagelse kommune på grundlag af de ugyldige afgørelser. allerede fordi kom- munen derfor ikke har godtgjort, at den har lidt noget tab, frifinder landsretten forsynings- sekretariatet for kommunens betalingspåstand. efter sagens udfald, hvor slagelse kommune må anses for den vindende part, og sagens omfang skal forsyningssekretariatet
kommunen betale sagsomkostninger med 104.000 kr., hvoraf 4.000 kr. udgør retsafgift og 100.000 kr. inkl. moms udgør dækning af udgifterne
advokatbistand. thi kendesfor ret: forsyningssekretariatet, konkurrence- og forbrugerstyrelsen, skal anerkende, at dets afgø- relser af henholdsvis
slagelse kommune betale 104.000 kr. det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.