Obsah (5)

§ 243§ 255§ 164§ 160§ 165

højesterets kendelse afsagt torsdag den 11. april 2019 sag bs‐37557/2018‐hjr (1. afdeling) a (advokat flemming jensen) mod kurator for i/s x under konkurs, advokat trine hasselbalch (selv) og sag bs‐3

kapitel 20 og efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de æn‐ dringer, som følger af forholdets natur, jf.

§ 243, jf.

§ 160, stk.

1. af forarbejderne til reglerne om konkurskarantæne, lovforslag nr. 131, af
2. januar 2013, fremgår blandt andet følgende: ”4.
3. kompetence og sagsbehandling 4.3.
4. konkursrådets overvejelser … 4.3.1.
5. konkursrådet finder, at sagen i øvrigt bør behandles efter de al‐ mindelige regler om behandlingen af civile retssager. dog bør skifteretten ‐ uanset om den pågældende udebliver eller tager bekræftende til gen‐ mæle ‐ have pligt til selvstændigt at vurdere, om pålæg af konkurskaran‐ tæne er tilstrækkeligt begrundet i det, der er anført i kurators processkrift, og hvor lang konkurskarantænen i givet fald bør være. i tilfælde af udebli‐ velse, eller hvis den pågældende tager bekræftende til genmæle, vil det imidlertid ikke være nødvendigt at føre bevis for faktiske omstændighe‐ der, som kurator har redegjort for i sit processkrift, og som den pågæl‐ dende ikke har bestridt. hvis den pågældende i et processkrift har bestridt faktiske omstændigheder, men udebliver under retsmødet, skal kurator derimod føre bevis, i det omfang de faktiske omstændigheder er bestridt. konkursrådet anfører endvidere, at det forhold, at sagen i øvrigt skal be‐ handles efter de almindelige regler om behandlingen af civile retssager, bl.a. indebærer, at den, der begæres pålagt konkurskarantæne, har stilling som part i sagen om pålæg af konkurskarantæne. der bør derfor f.eks. 4 ikke kunne anvendes tvangsmidler over for den pågældende for at frem‐ tvinge en forklaring, men en eventuel manglende eller ufuldstændig for‐ klaring bør i givet fald alene kunne have fakultativ processuel skadevirk‐ ning. … 4.3.
6. justitsministeriets overvejelser … justitsministeriet kan endvidere som udgangspunkt tilslutte sig konkurs‐ rådets overvejelser om, hvilke regler der skal gælde for behandlingen af sager om konkurskarantæne. bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar over betænkningen har justitsministeriet imidlertid på enkelte punkter fundet grundlag for at ud‐ forme lovforslaget på en måde, der afviger fra betænkningens forslag. … justitsministeriet har bl.a. i lyset heraf fundet anledning til i lovforslaget at præcisere, at en konkurskarantænesag ‐ når sagen er rejst og behandles ved domstolene ‐ ikke er en del af bobehandlingen, uagtet at sagsførelsen varetages af kurator og bygger på kurators indledende undersøgelser af de samlede forhold i boet. de nye regler om konkurskarantæne foreslås således med lovforslaget indsat i konkursloven som et nyt selvstændigt af‐ snit frem for som en del af det eksisterende afsnit ii om konkurs, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til

afsnit iii), og bemærk‐ ningerne hertil. … justitsministeriet har endvidere noteret sig, at betænkningens forslag til regler om sagsbehandling bygger på en forudsætning om, at sager om konkurskarantæne behandles efter de særlige regler herom, som forslaget indeholder, og i øvrigt ‐ som følge af

§ 243

, som konkurs‐ rådet ikke foreslår ændret ‐ efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. der er i forbindelse med høringen over betænkningen peget på, at det kan give anledning til en vis usikkerhed om, hvorvidt konkurskarantæne kan betegnes som en tvist i et konkursbo. dette skyldes navnlig, at sagen som ovenfor anført ikke vil være en del af bobehandlingen og vil være denne uvedkommende. det bemærkes i tilknytning hertil, at § 243 efter sin place‐ ring i konkursloven finder anvendelse i forhold til såvel tvister i konkurs‐ boer som tvister i sager om rekonstruktion og gældssanering. 5 med forslaget om at indsætte et nyt særskilt afsnit om konkurskarantæne vil

§ 243fremover også finde anvendelse i forhold til så‐ danne sager.

med henblik på at undgå usikkerhed herom finder justitsmi‐ nisteriet imidlertid, at det er rigtigst at medtage en udtrykkelig bestem‐ melse i lovteksten om, at

§ 243

finder tilsvarende anven‐ delse i sager om konkurskarantæne med den virkning, at disse sager (i øv‐ rigt) behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer som følger af forholdets natur. … til kapitel 20 (behandlingen af sager om konkurskarantæne) til § 160 bestemmelsen angår skifterettens beslutning om at indlede sag om kon‐ kurskarantæne. … det foreslås i stk. 2, at sager om konkurskarantæne behandles efter de sær‐ lige regler herom i det foreslåede kapitel 20, og i øvrigt ‐ som følge af den foreslåede henvisning til

§ 243

‐ efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. der henvises i øvrigt til afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige bemærknin‐ ger. …” udgangspunktet er herefter, at skifterettens kendelser og beslutninger i forbindelse med konkurskarantænesagen kan kæres, jf. retsplejelovens §

1. efter retsplejelovens § 389 a kan kendelser og andre beslutninger, der afsi‐ ges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedel‐ se, imidlertid kun kæres med procesbevillingsnævnets tilladelse. denne kærebegrænsningsregel blev indført ved lov nr. 737 af
2. juni 2014, og hverken denne lov eller forarbejderne hertil indeholder særskilte bemærk‐ ninger vedrørende spørgsmålet om kære af afgørelser afsagt af skifteretten under forberedelsen af en konkurskarantænesag. højesterets kendelse af
3. marts 2017, trykt i ugeskrift for retsvæsen 2017, side 1760, indebærer efter landsrettens opfattelse, at når særlovgiv‐ ning gør de almindelige processuelle regler i retsplejeloven anvendelige, og når der i forarbejderne til den pågældende særlovgivning er henvist til, at de almindelige processuelle regler finder anvendelse, omfatter dette også retsplejelovens § 389 a, og at det er uden betydning, om sagen som 6 udgangspunkt behandles mundtlig eller skriftligt, eller om afgørelsen træffes ved kendelse. på denne baggrund må retsplejelovens § 389 a ligeledes finde anvendelse i konkurskarantænesager. den påkærede afgørelse er truffet under forberedelsen af konkurskarantæ‐ nesagerne. afgørelsen kan derfor kun kæres med procesbevillingsnævnets tilladelse. da en sådan tilladelse ikke foreligger, afvises kæremålene.” anbringender a, b og c har anført navnlig, at retsplejelovens § 389 a ikke finder anvendelse i sager om konkurskarantæne. det skyldes, at en afgørelse om konkurskarantæne træffes ved kendelse, uden at der forud herfor gennemføres en hovedforhandling. uanset at en sag om konkurskarantæne skal forhandles mundtligt, hvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, anmoder om det, og uanset at det fremgår af

§ 255

, at retsplejelovens regler om anke og kære finder anvendelse, er retsplejelovens § 389 a således ikke anvendelig på sager om konkurskarantæne. højesterets kendelse af

1. marts 2017 (ufr 2017.1760) ændrer ikke herved. kendelsen angik spørgsmålet om kære i medfør af voldgiftsloven, nærmere bestemt af en afgørelse om sags‐ omkostninger truffet af en voldgiftsret, og højesteret har ikke med kendelsen taget stilling til, om § 389 a finder anvendelse i en konkurskarantænesag. for sådanne sager foreligger der klar retspraksis om, at kære ikke forudsætter tilla‐ delse efter § 389 a, jf. vestre landsrets kendelse af
2. november 2016 (ufr 2017.733). der er ikke grundlag for at ændre denne praksis, også henset til kon‐ kurskarantænesagers pønale karakter. kæremålene er således omfattet af ho‐ vedreglen i retsplejelovens § 389, stk. 1, hvorefter kendelser afsagt af en byret frit kan kæres til landsretten. kurator for i/s x under konkurs, advokat trine hasselbalch, har anført navnlig, at retsplejelovens § 389 a finder anvendelse i konkurskarantænesager. der findes ikke en særregel i

kapitel 20, der regulerer adgangen til at kære kendelser og andre beslutninger, der afsiges af skifteretten under behandlingen af en konkurskarantænesag, idet

§ 164

om kære alene vedrører afgørelsen om, hvorvidt konkurskarantæne skal pålægges eller ej.

§ 160, stk.

2, henviser udtrykkeligt til samme lovs § 243, hvoraf det fremgår, at behandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens reg‐ ler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. det er dermed entydigt fastsat i konkursloven, at det er de almindelige regler om behandling af civile sager, der finder anvendelse i sager om konkurskarantæne i tilfælde, hvor spørgsmålet ikke er reguleret i en særbestemmelse i konkurslo‐ vens kapitel 20. skifterettens kendelse om tilladelse til at ændre partsbetegnel‐ sen er afsagt under forberedelsen af konkurskarantænesagerne. det forhold, at 7 en afgørelse om konkurskarantæne træffes ved kendelse, jf.

§ 164

, uden at der forud herfor nødvendigvis gennemføres en hovedforhandling, kan ikke føre til, at § 389 a ikke finder anvendelse i konkurskarantænesager, jf. herved højesterets kendelse af

1. marts 2017 (ufr 2017.1760). denne højeste‐ retskendelse har indirekte ”underkendt” vestre landsrets kendelse af
2. no‐ vember 2016 (ufr 2017.733). det er således efter

regler om kon‐ kurskarantæne, forarbejderne hertil og retspraksis klart, at kærebegrænsnings‐ reglen i retsplejelovens § 389 a finder anvendelse i sager om konkurskarantæne. at reglerne om konkurskarantæne måske kan hævdes at indeholde et pønalt element ændrer ikke herved. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om skifterettens afgørelse om at tillade ændring af partsbetegnel‐ sen i konkurskarantænesagerne mod a, b og c er omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a, således at afgørelsen kun kan indbringes for landsretten med procesbevillingsnævnets tilladelse. som anført af landsretten behandles sager om konkurskarantæne efter reglerne i

kapitel 20 og i øvrigt efter retsplejelovens regler om civile sager med de ændringer, som følger af forholdets natur, jf.

§ 160, stk.

2, jf. §

1. højesteret tiltræder derfor, at retsplejelovens § 389 a finder anven‐ delse i sager om konkurskarantæne. det bemærkes herved, at det er uden be‐ tydning for anvendelsen af retsplejelovens § 389 a i sager om konkurskaran‐ tæne, at sådanne sager som udgangspunkt behandles skriftligt, jf. konkurslo‐ vens § 162, stk. 4, og at afgørelsen af, om der skal pålægges konkurskarantæne, efter § 164, stk. 1, træffes ved kendelse, jf. herved også højesterets kendelse af
2. marts 2017 (ufr 2017.1760). den påkærede afgørelse er truffet under forberedelsen af konkurskarantænesa‐ gerne og kan derfor kun kæres med procesbevillingsnævnets tilladelse. da en sådan tilladelse ikke foreligger, har landsretten med rette afvist kæremålene. højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. efter sagens karakter skal ingen af de kærende betale kæremålsomkostninger for højesteret til statskassen, jf. herved

§ 165og retsplejelovens § 312, stk.

3. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. kæremålsomkostningerne ophæves.