højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt torsdag den

1. december 2012 sag 216/2012 anklagemyndigheden mod t (advokat jan schneider) i tidligere instanser er afsagt kendelser af retten i århus den
2. februar 2012 og af vestre landsrets
3. afdeling den
4. marts
5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: marianne højgaard pedersen, vibeke rønne og mi- chael rekling. påstande anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af retten i århus’ kendelse af
6. februar 2012 om at realitetsbehandle sagen. t har påstået stadfæstelse af vestre landsrets kendelse af
7. marts 2012 om afvisning af sagen. sagsfremstilling ved anklageskrift af
8. marts 2009 blev t tiltalt for overtrædelse af: ”
9. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 – skattesvig af særlig grov karakter – ved for indkomstårene 2001 til 2005 med forsæt at have selvangivet honorarer, løn eller lig- nende for lavt med i alt 6.430.768 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 3.470.020 kr. i skat – således: - 2 - a.: for indkomståret 2001 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.231.587 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 667.822 kr. i skat. b.: for indkomståret 2002 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.451.873 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 781.150 kr. i skat. c.: for indkomståret 2003 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.004.962 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 537.736 kr. i skat. d.: for indkomståret 2004 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.007.063 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 544.595 kr. i skat. e.: for indkomståret 2005 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.735.283 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 938.717 kr. i skat.
10. arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jfr. stk. 1, litra a, ved i sine selvangivelser for indkomstårene 2001 til 2005 med forsæt til bidragsunddragelse at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med i alt 6.430.768 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 514.455 kr. i arbejdsmarkedsbidrag – således: a.: for indkomståret 2001 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.231.587 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 98.525 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. b.: for indkomståret 2002 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.451.873 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 116.148 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. c.: for indkomståret 2003 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.004.962 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 80.395 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. d.: for indkomståret 2004 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.007.063 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 80.565 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. e.: for indkomståret 2005 at have selvangivet honorarer, løn eller lignende for lavt med 1.735.283 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 138.822 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. ved indledningen af hovedforhandlingen af sagen ved retten i århus påstod forsvareren sa- gen afvist under henvisning til, at anklageskriftet ikke opfyldte kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr.
11. retten i århus afsagde den
12. februar 2012 kendelse, hvorefter forsvarerens afvisningspå- stand ikke blev taget til følge, idet retten efter en samlet bedømmelse af indholdet af anklage- skriftet fandt, at anklageskriftet opfyldte betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr.
13. vestre landsret afviste sagen ved kendelse af
14. marts
15. anbringender anklagemyndigheden har overordnet anført, at sagen er baseret på en pengestrømsanalyse af hævninger på kreditkort udstedt af amerikanske banker og indsættelser på ts og dennes hustrus konti hidrørende fra checks i amerikanske dollars. en gennemgang af denne - 3 - pengestrømsanalyse i anklageskriftet med henblik på præcist at identificere hvilke penge- transaktioner, der danner grundlag for de unddragne beløb, ville gøre anklageskriftet unødigt uoverskueligt. en dokumentation af, hvorfra indtægterne stammer, og hvordan de er opgjort, er et bevistema, som må gennemgås under hovedforhandlingen. der kan ikke stilles krav om, at de enkelte elementer i bevisførelsen er anført i anklageskriftet, når det i øvrigt er muligt at forstå indholdet af tiltalen. der har forud for tiltalen verseret en ligningssag hos skat, hvor ts indtægts- og skatteforhold har været indgående behandlet og drøftet med t og dennes forsvarer. t må derfor være fuldt ud klar over, hvad straffesagen angår, og han har dermed tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar på baggrund af det foreliggende anklageskrift. dertil kommer, at anklageskriftet er i overensstemmelse med hidtidig retspraksis, hvorefter beskrivelsen af tid, sted, genstand og udførelsesmåde varierer alt efter de konkrete omstæn- digheder. denne sag kan sammenlignes med narkotikasager, hvor der f.eks. også er et græn- seoverskridende element. i sådanne sager skal der efter praksis ikke meget til, før kravene til anklageskriftets udformning anses for at være opfyldt. endelig er den foreliggende sag én ud af en række sager fra skat, hvor personer er mistænkt for at have placeret penge på udenlandske konti med henblik på skatteunddragelse, og hvor det ikke har været muligt at indhente kontoudskrifter fra relevante myndigheder i udlandet. hvis sagen afvises på grund af anklageskriftets udformning, vil det fremover være særdeles vanskeligt at strafforfølge et betydeligt antal personer og selskaber, der er mistænkt for at unddrage det offentlige ganske betydelige beløb. t har anført, at anklageskriftet alene indeholder konkrete oplysninger om indkomstår og beløbenes størrelse. der er ikke nogen yderligere konkret beskrivelse i anklageskriftet, som opfylder retsplejelovens krav til angivelse af sted, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse. an- klageskriftet ligger således under den minimumsgrænse, der generelt må antages at foreligge, hvorfor landsrettens kendelse allerede af den grund bør stadfæstes. anklageskriftet skal derudover bedømmes konkret, og der kan ikke opstilles præcise regler for, hvilke oplysninger der som minimum eller maksimum skal angives. ud over den ikke- - 4 - eksistererende beskrivelse af gerningen i det konkrete anklageskrift, bør det tillægges afgø- rende vægt, at anklageskriftet ifølge rigsadvokaten kunne have været udformet mere præcist. dertil kommer, at det foreliggende anklageskrift ikke har gjort et forsvar muligt. tiltalte har grundet manglende bilag og konstateringen af mulige fejlaflæsninger fra skats side sam- menholdt med det upræcise anklageskrift ikke haft tilstrækkelig mulighed for at forsvare sig. det er ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvilke konkrete konti og indsætninger/hævninger, der indgår i beløbsangivelserne i anklageskriftet. hensyn til retsfølelsen og andre sager bør ikke indgå i afgørelsen. det vil altid være muligt at udforme et mere præcist anklageskrift end det foreliggende, og anklagemyndigheden vil kunne rejse tiltale på ny med et behørigt anklageskrift, som kan afstemmes med de underlig- gende bilag. dette vil kunne spare omfattende bevisførelse, idet tiltalte kan oplyse hvilke be- løb, der bestrides, og hvilke som kan lægges til grund. væsentlige generelle og retssikkerhedsmæssige hensyn taler derfor for en stadfæstelse af landsrettens kendelse højesterets begrundelse og resultat t blev med anklageskriftet af
16. marts 2009 tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter og for bidragsunddragelse. det følger af anklageskriftet, at den kriminelle handling består i udeladelse af indtægter i form af honorar, løn eller lignede. anklageskriftet indeholder endvidere oplysninger om, hvilke indkomstår tiltalen vedrører, hvilke beløb t samlet og opgjort på de enkelte indkomstår er tiltalt for at have selvangivet sin indkomst for lavt med, og de beløb han dermed samlet og opgjort på de enkelte indkomstår er tiltalt for at have unddraget det offentlige for. efter en samlet vurdering og under hensyn til sagens karakter finder højesteret, at anklage- skriftet hermed indeholder en sådan beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, at tiltalte har reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og således kan tilrettelægge sit forsvar forsvarligt. kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, til beskrivelsen af det forhold, der rejses tiltale for, er derfor opfyldt. - 5 - da sagen herefter kan fremmes på det foreliggende grundlag, tager højesteret anklagemyn- dighedens påstand om stadfæstelses af retten i århus’ kendelse af
17. februar 2012 til følge. thi bestemmes: vestre landsrets kendelse af
18. marts 2012 ophæves, og sagen hjemvises til retten i århus til realitetsbehandling.