højesterets dom afsagt fredag den
- juni 2012 sag 123/2011 (
- afdeling) region sjælland (advokat hans elgaard) mod odsherred kommune (advokat arne møllin ottosen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
- afdeling den
- april
- i pådømmelsen har deltaget fem dommere: peter blok, poul søgaard, marianne højgaard pedersen, henrik waaben og kurt rasmussen. sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens §
- påstande appellanten, region sjælland, har gentaget sine påstande. den subsidiære påstand er dog for- højet fra 428.132 kr. til 450.849 kr., og der påstås stadfæstelse vedrørende den mere subsidi- ære påstand. indstævnte, odsherred kommune, har påstået stadfæstelse, dog frifindelse over for regionens mere subsidiære påstand. anbringender for landsretten var det ubestridt, at samtlige bygninger er beliggende på det grundareal, der er fritaget for grundskyld. under den skriftlige procedure for højesteret har region sjælland - 2 - gjort gældende, at der ikke er klarhed herover. odsherred kommune har anført, at der er tale om et nyt anbringende, som ikke bør tillades. retsgrundlaget i lov nr. 34 af
- februar 1961 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme havde § 7, stk. 1, litra b, der var placeret i kapitel i om grundskyld, følgende formulering: ”§
- fritaget for kommunal grundskyld er: … b) andre staten, kommunerne eller statens åndssvageforsorg tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, have- brug, skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. for de statsanstalten for livsforsikring tilhørende ejendomme gælder fritagelsen kun i det omfang, ejendommene anvendes til statsanstaltens egen virksomhed. såfremt kun en del af en ejendom opfyl- der betingelserne for fritagelse for kommunal grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.” i kapitel ii om ejendomsskyld var der i § 20, stk. 1, under en overskrift om fritagelse for ejen- domsskyld en bestemmelse med følgende ordlyd: ”§
- såfremt en ejendom i sin helhed eller samtlige de på ejendommen værende byg- ningers grund, gårdsplads og have i medfør af bestemmelserne i §§ 7-9 er fritaget for kommunal grundskyld, er ejendommen tillige fritaget for kommunal ejendomsskyld. såfremt de på ejendommen værende bygningers grund, gårdsplads og have er delvis fritaget for kommunal grundskyld i medfør af bestemmelserne i §§ 7-9, indtræder frita- gelse for kommunal ejendomsskyld i det omfang, hvori bygningernes grund, gårdsplads og have er fritaget for kommunal grundskyld.” endelig fandtes i kapitel iv om dækningsafgift m.v. en bestemmelse i § 23, stk. 1, med føl- gende ordlyd: ”§
- det kan i en af vedkommende kommunalbestyrelse affattet, af indenrigsministe- ren godkendt vedtægt bestemmes, at der af offentlige ejendomme, af hvilke der ikke svares kommunal grundskyld og ejendomsskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares en særlig dækningsafgift af grundvær- dien og af forskelsværdien.” ved lov nr. 421 af
- december 1966 blev bl.a. § 23, stk. 1, i lov om beskatning til kommu- nerne af faste ejendomme ændret, således at ordlyden stort set svarede til den nugældende - 3 - bestemmelse. det anførtes i forarbejderne, at de nye regler i al væsentligt svarede til de tidli- gere regler i §
- højesterets begrundelse og resultat det følger af § 23, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, at kommunalbestyrelsen kan be- stemme, at der af ejendomme, der efter bl.a. § 7, stk. 1, litra b, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal betales dæknings- afgift af grundværdien og af forskelsværdien. sagen angår fortolkningen af § 23, stk. 1, i en situation, hvor alene en del af en ejendom er fritaget for grundskyld i medfør af lovens § 7, stk. 1, litra b. for så vidt angår dækningsafgift af grundværdien må bestemmelsen forstås således, at afgif- ten skal beregnes af den andel af grundværdien, som svarer til det fritagne grundareals andel af den samlede ejendom. for så vidt angår dækningsafgift af forskelsværdien må bestemmelsen efter højesterets op- fattelse efter sit formål og sin forhistorie forstås således, at der som udgangspunkt skal betales dækningsafgift af den fulde forskelsværdi, såfremt alle ejendommens bygninger er beliggende på den del af grunden, som er fritaget for grundskyld. det må lægges til grund, at parterne for landsretten var enige om, at alle bygninger på den omhandlede ejendom er placeret på hospitalsarealet. region sjælland har først under den skriftlige procedure for højesteret gjort gældende, at dette ikke kan lægges til grund. højeste- ret finder, at der er tale om et nyt anbringende, som ikke kan tillades fremsat, jf. retsplejelo- vens § 383 og §
- det må derfor også for højesteret lægges til grund, at alle bygninger er beliggende på hospitalsarealet. af det anførte følger, at regionens principale, subsidiære og mest subsidiære påstand ikke kan tages til følge. efter det oplyste verserer der for skattemyndighederne sag om forhøjelse for årene 2006 og 2007 af den dækningsafgiftspligtige del af forskelsværdien. med denne bemærkning og i øv- - 4 - rigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder højesteret, at der er givet regionen medhold i den mere subsidiære påstand. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal region sjælland betale 75.000 kr. til odsherred kommune. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.