højesterets dom afsagt tirsdag den 10. februar 2015 sag 177/2013 (2. afdeling) damgaard marine ved herluf damgaard madsen (advokat jørgen merrild bie) mod nrgi fibernet a/s (advokat ulrik christrup) o

§ 21, stk.

4. - 2 - anbringender damgaard marine ved herluf damgaard madsen (herluf damgaard) har navnlig anført, at der i henhold til

§ 21, stk.

4, er sket foreløbig afbrydelse af forældelsen ved det syn og skøn, der blev gennemført efter reglerne om isoleret bevisoptagelse på baggrund af forsikringsselskabernes begæring herom. selv om herluf damgaard ikke selv var formel part i sagen om syn og skøn efter reglerne i retsplejeloven, gælder den foreløbige afbrydelsesvirk- ning i henhold til § 21, stk. 4, også for hans fordring. såvel nrgi fibernet a/s (nrgi) som linksys pte. ltd. (linksys) havde status som skøns- indstævnte og var dermed direkte involveret som parter i sagen om syn og skøn. de måtte derfor tåle den foreløbige afbrydelsesvirkning i henhold til § 21, stk. 4, i forhold til erstat- ningskravene fra forsikringsselskaberne, der havde status som skønsrekvirenter. det fremgår hverken af lovens ordlyd eller forarbejder, at den foreløbige afbrydelsesvirkning i henhold til § 21, stk. 4, er begrænset, således at den ikke kan gøres gældende af en fordringshaver, som ikke er part i syns- og skønssagen. partsbegrebet må i øvrigt fortolkes udvidende, således at det er i overensstemmelse med det forvaltningsretlige partsbegreb. det betyder, at herluf damgaard skal anerkendes som part, da han som skadelidt ved branden har en væsentlig, individuel og direkte interesse i udfaldet af sagen om syn og skøn, og da han også under hele processen har været en aktiv deltager og har optrådt på en sådan måde, at nrgi og linksys ikke kunne være i tvivl om, at han mente at have et erstatningskrav mod dem og derfor i realiteten havde en partsinteresse. de har således været bekendt med, at det kun var af procesøkonomiske grunde, at han ikke ønskede at op- træde direkte som skønsrekvirent sammen med forsikringsselskaberne i syns- og skønssagen. nrgi fibernet a/s og linksys pte. ltd. har navnlig anført, at

§ 21, stk.

4, ikke er anvendelig i det foreliggende tilfælde, hvor herluf damgaard ikke selv var part i sa- gen om syn og skøn, der blev gennemført efter retsplejelovens regler om isoleret bevisopta- gelse, jf. §

1. hans eventuelle erstatningskrav i anledning af branden den
2. juli 2007 er derfor forældet. partsbegrebet skal fortolkes snævert på samme måde som i en retssag, og det er ikke det samme som det forvaltningsretlige partsbegreb. parterne i sagen om syn og skøn var derfor alene forsikringsselskaberne, der var skønsrekvirenter, og nrgi samt linksys, der var - 3 - skønsindstævnte. ingen anså herluf damgaard som part i den sag – heller ikke herluf dam- gaard selv, hvilket hans daværende advokat da også har bekræftet i sin vidneforklaring. der er ikke grundlag for en udvidende fortolkning af § 21, stk. 4, og der kan derfor heller ikke blive tale om foreløbig afbrydelsesvirkning for andre end parterne i syns- og skønssagen. herluf damgaard valgte af økonomiske grunde at undlade at involvere sig som skønsrekvirent og dermed som part i syns- og skønssagen. derved undgik han den økonomiske risiko for udgifterne ved syn og skøn samt sagsomkostninger, der påhviler en skønsrekvirent, jf. rets- plejelovens § 343, stk. 2 og
3. til gengæld er han så også afskåret fra fordelen, der følger af den foreløbige afbrydelsesvirkning i henhold til

§ 21, stk.

4, på samme måde som enhver anden udenforstående, der eventuelt måtte have interesse i syns- og skøns- sagen. det kan ikke føre til et andet resultat, at han deltog i syns- og skønsforretningen, der foregik på hans egen ejendom, hvilket i sig selv nødvendiggjorde hans medvirken til den praktiske gennemførelse. supplerende sagsfremstilling herluf damgaard anlagde sag mod nrgi og linksys den

1. december 2010 med påstand om betaling af 2.083.223 kr. i erstatning for et påstået tab som følge af branden den
2. juli 2007, der ikke var dækket af hans forsikringer. den af købstædernes forsikring g/s og top danmark forsikring a/s mod nrgi og linksys anlagte erstatningssag blev forligt i februar
3. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet forklaring af herluf damgaard og advokat børge jør- gensen. herluf damgaard har forklaret bl.a., at damgaard marine var et personlig drevet firma, som blev drevet af ham. de havde en brand den
4. juli
5. umiddelbart efter branden var poli- tiet på stedet sammen med en brandtekniker. den
6. december 2007 fandt en besigtigelse sted på brandstedet. han var selv til stede sam- men med advokat børge jørgensen. el-værkets folk var også til stede sammen med deres ad- - 4 - vokat. endvidere var købstædernes forsikring og top danmark forsikring til stede sammen med deres advokater. hans opgave under besigtigelsen var at svare på spørgsmål omkring branden. ejendommen var fuldstændig udbrændt. alt var brændt. taget var bl.a. faldet ned, og der var ikke længere døre i ejendommen undtagen i kælderen, hvor der stadig var en dør. under besigtigelsen drøftede de forskellige ting om branden. han blev udspurgt af næsten alle involverede, der var til stede under besigtigelsen. han kan ikke i dag huske, om hvad og af hvem han blev spurgt om specifikke ting. alle, der var til stede ved besigtigelsen, deltog ak- tivt i at få afklaret, hvordan branden var startet. han husker dog, at det mest var advokat børge jørgensen og de øvrige advokater, der var aktive. omkring et halvt år efter den første besigtigelse fandt der i sommeren 2008 en ny besigtigelse sted. han var også til stede ved denne besigtigelse sammen med advokat børge jørgensen. besigtigelsen foregik på samme måde som den første. der var endvidere taget mange fotos fra brandstedet. i alt var der tre besigtigelser på ejendommen, hvor han og advokat børge jør- gensen var med. han kan ikke huske det så godt. advokat børge jørgensen har forklaret, at han kom ind i sagen i juli
7. der havde været en brand på damgaard marines ejendom. han tog ud for at besigtige brandstedet. han kon- taktede også brandteknikerne og undersøgte forsikringsforholdene, herunder bygningsbrand- forsikringen. han kan huske, at driftsmidlerne desværre ikke var forsikret. han kontaktede også nrgi, da noget kunne tyde på, at det var deres router, der var skyld i branden. han var i kontakt med nrgi’s advokat den
8. oktober
9. der var ikke enighed om årsagen til branden. de drøftede derfor en besigtigelse. han modtog også en fax den
10. december 2012 fra cisco systems’ advokat. de aftalte i første omgang et møde på ejendommen, der skulle have fundet sted den
11. december
12. besigtigelsen fandt dog først sted den
13. december
14. udskydelsen skete, fordi cisco systems også gerne ville deltage i besigtigelsen. den
15. december 2007 var der en fælles besigtigelse. alle parter var til stede. der var tale om en besigtigelse på et lidt uformelt grundlag, hvor han fungerede som vært/mødeleder. de prøvede at danne sig et indtryk af brandårsagen og at afdække forholdene. der blev herunder stillet diverse spørgsmål til herluf damgaard. det stod hurtigt klart mellem ham og forsik- ringsselskabernes advokat anne mette myrup opstrup, at de havde en nogenlunde fælles for- ståelse af brandårsagen. de var ikke i tvivl om brandårsagen jf. den brandtekniske rapport, der allerede var udarbejdet af søren mortensen. modparterne var dog ikke enige. han kan huske, - 5 - at der også var et eksternt rapportfirma med fra modpartens side. de ville lave deres egen rap- port. alle parter forsøgte at løse sagen, uden at det var nødvendigt med en retssag. den
16. decem- ber 2007 havde han sendt nogle fotos til advokaterne. billederne var taget umiddelbart efter branden. dette gjorde han, fordi den fælles besigtigelse fandt sted nogen tid efter branden. det var advokat anne mette myrup opstrup, der tog mødereferat fra besigtigelsen. referatet blev sendt ud den
17. januar 2008 til de tre advokater, der deltog i mødet. advokaterne blev anmodet om at komme med kommentarer til mødereferatet. der var en del indsigelser mod mødereferatet. bl.a. var der protester mod, at de fotos, han havde sendt, kunne indgå i sagen. i den efterfølgende korrespondance mellem advokat peter schmidt og advokat anne mette myrup opstrup, men med kopi til de øvrige advokater i sagen, var der bl.a. vedlagt en rapport udarbejdet af et eksternt firma om brandårsagen. der var endvidere indsigelser mod det frem- sendte mødereferat. advokat anne mette myrup opstrup og han fandt ud af, at de ville have en egentligt isoleret bevisoptagelse i form af et syn- og skøn. anne mette myrup opstrup sendte ham et udkast til skønstema, som de drøftede telefonisk. de har ikke sendt breve til hinanden. damgaard marine optrådte ikke som part i det efterfølgende syn og skøn. baggrunden herfor var, at der ikke var retshjælpsdækning i deres forsikringsbetingelser. de valgte derfor at lade advokat anne mette myrup opstrup forestå den isolerede bevisoptagelse og ”lægge sig på baghjul” af anne mette myrup opstrups syn og skøn. han har derfor ikke korresponderet med modparterne. det var egentlig anne mette myrup opstrups forslag, at de blot hægtede sig på hendes syn og skøn. spørgsmålene til skønstemaet havde anne mette myrup opstrup formuleret. under den isolerede bevisoptagelse fik han den
18. marts 2008 en mail fra advo- kat ulrik christrup om, at der var iværksat syn og skøn. baggrunden herfor var egentlig en anmodning fra ham på vegne af damgaard marine om, at damgaard marine måtte rydde op efter branden. han svarede ulrik christrup den
19. marts 2008, hvor han tog forbehold om at komme med et erstatningskrav. under den isolerede bevisoptagelse var der diskussion om forslag til skønsmand og udmeldelse heraf. han modtog bl.a. en fax af
20. april 2008, som var sendt til retten med kopi til sagens parter og til ham. han har alene drøftet forslaget til skøns- mand internt med advokat anne mette myrup opstrup. - 6 - den
21. november 2008 blev der afholdt skønsforretning. han var til stede under skønsforret- ningen, men han kan ikke huske, om han stillede tillægsspørgsmål til skønsmanden. forinden havde han modtaget et brev af
22. april 2008, hvori damgaard marine var nævnt som part i sagen. de fik også den efterfølgende skønsrapport tilsendt. efter at skønsrapporten var sendt, foregik korrespondancen igen alene internt mellem ham og advokat anne mette myrup op- strup. dog skrev han omkring marts 2009 igen et brev denne gang til advokat ulrik christrup med endnu en anmodning om, at damgaard marine måtte rydde op efter branden. i februar 2010 skulle der udarbejdes supplerende spørgsmål til skønsmanden. han drøftede igen telefonisk tillægsspørgsmålene med advokat anne mette myrup opstrup. de udvekslede stadig ikke nogen korrespondance. han deltog ikke i flere besigtigelser i anledning af det ud- meldte syn og skøn. han er bekendt med, at cisco systems’ tekniske rådgivere har afholdt et møde ude på ejendommen med herluf damgaard alene. skønsmanden har vist også været alene ude ved herluf damgaard, uden at der var nogen af parterne til stede. den
23. april 2010 kom så den endelige skønserklæring. det er rigtigt, at tiden gik. de over- vejede også at udtage en stævning. han drøftede forældelse med herluf damgaard. desværre var de ikke opmærksomme på forældelse af produktansvaret. han drøftede også forældelse med advokat anne mette myrup opstrup. de valgte at stævne ultimo
24. forinden havde de med anne mette myrup opstrup drøftet muligheden for, at de skulle udarbejde en stæv- ning sammen. ligesom det var tilfældet ved den isolerede bevisoptagelse, besluttede de efter- følgende, at de igen ville ”lægge sig på hjul” på anne mette myrup opstrup. baggrunden her- for var den samme – at damgaard marine ikke havde nogen retshjælpsdækning til at dække sagsomkostningerne. damgaard marine var ikke deltager i den retssag, som advokat anne mette myrup opstrup efterfølgende anlagde. på et tidspunkt bad han modparterne om suspension af forældelsesfri- sterne. nrgi ville godt være med til en suspension, men det ville cisco systems ikke. han blev dog stadig orienteret om retssagen af advokat anne mette myrup opstrup. herluf dam- gaard og else damgaard var endvidere indkaldt som vidner under hovedforhandlingen i sa- gen. men inden de skulle afgive vidneforklaring, blev det meddelt, at sagen var forligt inden hovedforhandlingen. stævningen, som han udarbejdede den
25. december 2010, var en ho- vedintervention i sagen. de havde intet nyt, de kunne oplyse sagen med. der var i det hele tale om de samme beviser og det samme materiale. - 7 - retsgrundlaget

§ 21, stk.

4, har følgende ordlyd: ”stk.

1. er der inden forældelsesfristens udløb efter retsplejelovens regler herom eller med hjemmel i parternes forudgående aftale fremsat begæring om afholdelse af syn og skøn uden for rets- eller voldgiftssag vedrørende forhold af betydning for fordringens eksistens eller størrelse, eller har parterne inden forældelsesfristens udløb indgået aftale herom, indtræder forældelse tidligst 1 år efter skønsforretningens afslutning.” bestemmelsen indgik i lovudkastet i betænkning nr. 1460/2005 afgivet af justitsministeriets forældelsesudvalg. om formålet med bestemmelsen er der i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. anført følgende (folketingstidende 2006-07, tillæg a, lovforslag nr. l 165, s. 5604-5605): ”3.3.2.
2. begæring om syn og skøn uden for rets- eller voldgiftssag det antages i dag, at iværksættelse af syn og skøn uden for rets- eller voldgiftssag ikke afbryder forældelsesfristen, og at dette gælder, uanset om retten har været involveret i udmeldingen af syn og skøn. udvalget finder imidlertid, at det vil være velbegrundet at indføre en regel om udsky- delse af forældelsesfristens udløb ved iværksættelse af syn og skøn uden for rets- eller voldgiftssag. en sådan syns- og skønsforretning kan således i nogle tilfælde føre til, at anlæggelse af retssag bliver unødvendig, og dette gælder, uanset om det udenretlige syn og skøn er iværksat efter aftale mellem parterne eller sker ved rettens medvirken efter retsplejelovens regler herom. i disse tilfælde bør fordringshaveren derfor ikke tvinges til at anlægge retssag for at afbryde forældelsesfristen. udvalget foreslår på denne baggrund en generel regel om en vis udskydelse af forældel- sesfristens udløb i tilfælde, hvor der inden forældelsesfristens udløb efter retsplejelo- vens regler eller med hjemmel i parternes aftale er fremsat begæring eller indgået aftale om afholdelse af syn og skøn uden for rets- eller voldgiftssag vedrørende forhold af betydning for fordringens eksistens eller størrelse. fristen for efterfølgende sagsanlæg foreslår udvalget fastsat til 1 år ligesom for de øv- rige tillægsfrister. fristen bør ifølge udvalget regnes fra skønsforretningens afslutning. … justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast. der henvises til lovforslagets § 21, stk. 4, og bemærkningerne hertil.” - 8 - i bemærkningerne til § 21, stk. 4, i lovforslaget hedder det bl.a. (a.st.s. 5639): ”iværksættelse af syn og skøn uden for rets- eller voldgiftssag kan bl.a. ske med rettens hjælp (såkaldt isoleret bevisoptagelse), jf. retsplejelovens § 343, stk.
3. … er der flere (mulige) skyldnere, er det en forudsætning, at den pågældende skyldner på en eller anden måde har været inddraget i skønnet. hvis den pågældende har adgang til at stille spørgsmål til skønsmanden, vil vedkommende i hvert fald blive anset for ind- draget.” højesterets begrundelse og resultat herluf damgaard anlagde retssagen mod nrgi fibernet a/s (nrgi) og linksys pte. ltd. (linksys) den
4. december 2010 med påstand om erstatning for den ikke forsikringsdækkede del af skaden som følge af branden på hans ejendom den
5. juli
6. det er hans opfattelse, at branden var forårsaget af en defekt router, som nrgi og linksys er ansvarlige for (pro- duktansvar). landsretten har ved dommen fundet, at kravet er omfattet af forældelsesfristen på tre år efter produktansvarslovens § 14, og spørgsmålet er, om et eventuelt erstatningskrav er forældet. for højesteret er sagen begrænset til, om der er sket foreløbig afbrydelse af forældelsen ved et syn og skøn, som blev gennemført efter reglerne om isoleret bevisoptagelse, jf. retsplejelo- vens § 343, og som blev afsluttet med en supplerende skønserklæring den
7. april 2010, jf.

§ 21, stk.

4. spørgsmålet om forældelse beror herefter alene på, om § 21, stk. 4, finder anvendelse på det krav, som herluf damgaard har rejst. forældelsesloven bygger på et almindeligt princip om, at afbrydelse af forældelse forudsætter, at fordringshaveren er part i en sag mod skyldneren om fordringen. således afbrydes foræl- delse f.eks., når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom mv., der fastslår fordringens eksistens og størrelse, jf.

§ 16, stk.

1. der sker endvidere en foreløbig afbrydelse af forældelsen, hvis der inden forældelses- fristens udløb af eller mod fordringshaveren er anlagt rets- eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, jf.

§ 21, stk.

1. efter

§ 21, stk.

4, afbrydes forældelsen foreløbigt i tilfælde, hvor der inden forældelsesfristens udløb efter retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse (§ 343) eller - 9 - med hjemmel i parternes aftale er fremsat begæring eller indgået aftale om afholdelse af syn og skøn vedrørende forhold af betydning for fordringens eksistens eller størrelse. efter bestemmelsens ordlyd er det nødvendigt for at afbryde forældelsen ved aftale om syn eller skøn uden for en retssag eller en voldgiftssag, at fordringshaveren er part i aftalen. det fremgår ikke udtrykkeligt af ordlyden, om det tillige er nødvendigt for at afbryde forældelsen ved en isoleret bevisoptagelse efter retsplejelovens regler, at fordringshaveren er part i syns- og skønssagen (skønsrekvirent eller skønsindstævnt). forarbejderne til bestemmelsen inde- holder ikke nærmere fortolkningsbidrag herom. det anføres her alene, at det – når der er flere (mulige) skyldnere – er en forudsætning for, at der sker foreløbig afbrydelse efter bestemmel- sen, at den pågældende skyldner på en eller anden måde har været inddraget i syns- og skøns- forretningen. højesteret finder henset til det foran anførte om afbrydelse af forældelse ved aftale om syn og skøn og til det foran nævnte forældelsesretlige princip, at en begæring om syn og skøn efter reglerne om isoleret bevisoptagelse ikke afbryder forældelsen af en fordring, som tilhører en fordringshaver, der ikke er part (skønsrekvirent eller skønsindstævnt) i syns- og skønssagen. herluf damgaard var ikke skønsrekvirent i sagen om syn og skøn, idet dette blev gennemført alene efter begæring af købstædernes forsikring g/s og top danmark forsikring a/s. de skønsindstævnte var nrgi og linksys. gennemførelsen af dette syn og skøn har derfor ikke medført foreløbig afbrydelse af forældelsen af hans eventuelle erstatningskrav mod nrgi og linksys efter § 21, stk. 4. det kan efter den anførte forståelse af bestemmelsen ikke føre til et andet resultat, at herluf damgaard aktivt deltog i syns- og skønsforretningen, og at nrgi samt linksys må antages at have været vidende om, at han var interesseret i resultatet, fordi han selv mente at have et erstatningskrav mod dem. højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. - 10 - i sagsomkostninger for højesteret skal damgaard marine ved herluf damgaard madsen be- tale 60.000 kr. til nrgi fibernet a/s og 60.000 kr. til linksys pte. ltd. sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.