højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt torsdag den

1. februar 2016 sag 22/2016 norvegus fonden, inigocenter aps, a b og c (advokat eigil lego andersen for alle) mod jesuiterordenen og niels steensens kollegium (advokat stig boe krarup for begge) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i holbæk den
2. november 2015 og af østre landsrets
3. afdeling den
4. januar
5. i påkendelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, lene pagter kristensen, poul dahl jensen, henrik waaben og hanne schmidt. påstande de kærende, norvegus fonden, inigocenter aps, a, b og c, som under denne kæresag alle er repræsenteret af advokat eigil lego andersen, har påstået stadfæstelse af byrettens kendelse. de indkærede, jesuiterordenen og niels steensens kollegium, har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse. landsretten har henholdt sig til sin afgørelse. - 2 - sagsfremstilling jesuiterordenen og niels steensens kollegium har ved stævning af
6. juni 2015 anlagt sag mod norvegus fonden, inigocenter aps, a, b og c. jesuiterordenen og niels steensens kollegium har i stævningen nedlagt følgende påstande: ”påstand 1: norvegus fonden tilpligtes at anerkende at overdragelsen af ejendommen matr. nr. 8a, egebjerg sogn, hølkerup by beliggende sandkredsvej 12, hølkerup, 4500 nykøbing sjælland fra niels steensens kollegium til norvegus fonden som tinglyst ved skøde af
7. januar 2012 er ugyldig/uvirksom. påstand 2: inigocenter aps tilpligtes at anerkende, at gældseftergivelse i 2011 fra niels steensens kollegium til inigocenter aps beløb stort kr. 7.453.659 er ugyldig/uvirksom. påstand 3: inigocenter aps tilpligtes at anerkende, at gaveoverdragelserne i 2013 fra niels steen- sens kollegium til inigocenter aps for beløb stort kr. 1.575.186 er ugyl- dige/uvirksomme. påstand 4: norvegus fonden tilpligtes at anerkende, at gaveoverdragelserne i 2012 fra niels steen- sens kollegium til norvegus fonden for beløb stort kr. 3.611.867 samt gaveoverdragel- sen i 2013 fra niels steensen kollegium til norvegus fonden for beløb stort kr. 341.289 er ugyldige/uvirksomme. påstand 5: norvegus fonden tilpligtes at betale kr. 1.652.181,97 med tillæg af procesrente fra sa- gens anlæg og til betaling sker. alternativ til påstand 1, 2, 3 og 4: påstand 6: de sagsøgte, a, b og c tilpligtes in solidum at betale 16.302.237 til niels steensens kollegium med tillæg af procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker. alternativ til påstand 5: påstand 7: de sagsøgte, a og c tilpligtes in solidum at betale 1.652.181,97 til niels steensens kollegium med tillæg af procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker.” - 3 - norvegus fonden, inigocenter aps, a og b har i svarskrifter af
8. og
9. september 2015 påstået afvisning, subsidiært frifindelse. c har i svarskrift af
10. september 2015 påstået af- visning. retten i holbæk henviste ved kendelse af
11. november 2015 sagen til behandling ved østre landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk.
12. af byrettens begrundelse fremgår: ”i denne sag skal der efter det oplyste tages stilling til forståelse af såvel fondslovgiv- ningen som aftaleloven samt til, i hvilket omfang kanonisk ret kan tillægges betydning. sagen angår således principielle spørgsmål, der har en generel betydning for retsanven- delsen og retsudviklingen. betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for henvisning af sagen til behandling ved landsretten er derfor opfyldte.” ved kendelse af
13. januar 2016 afviste landsretten at behandle sagen i
14. instans med føl- gende begrundelse: ”afgørelsen af sagen må på det foreliggende grundlag i høj grad antages at bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, som de efter bevisførelsen må fastlægges. som sagen endvidere foreligger oplyst, finder landsretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at sagen vil rejse fortolkningsspørgsmål af en sådan principiel karakter og få en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller have væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at den bør kunne indbringes for højesteret som
15. instans uden særlig tilladelse. efter en samlet vurdering findes betingelserne for henvisning af sagen til landsret i med- før af retsplejelovens § 226, stk. 1, derfor ikke opfyldt.” anbringender norvegus fonden, inigocenter aps, a, b og c har anført, at sagen er af principiel karakter og har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. sagen angår det ikke afklarede spørgsmål, hvilken kontrol over en fond der er forenelig med fondsbegrebet. jesuiterordenen hævder at have bevaret kontrolrettigheder over niels steen- sens kollegium, som meget vel kan være uforenelige med de krav til stiftelsens endelighed og fondens selvstændighed, som gælder i dansk fondsret. sådanne kontrolrettigheder kan med- føre, at niels steensens kollegium ikke kan anerkendes som bærer af selvstændig retsevne. - 4 - niels steensens kollegium har stiftet norvegus fonden og søger under sagen at kræve fon- dens formue retur. i retspraksis ses der ikke at foreligge en afklaring af, under hvilke betingel- ser en stifter kan tilbagekalde stiftelsen på grund af hævdede juridiske mangler ved stiftelsen. sagens rejser yderligere spørgsmålet, hvilken rolle kanonisk ret kan tillægges ved danske domstole. vurderingen af, om henvisning til landsret bør ske, kan ifølge forarbejderne til retsplejelovens § 226, stk. 1, være skønspræget. landsretten bør ikke sætte sit skøn over byrettens, men vur- dere, om byretten med rimelighed kunne nå det resultat, at sagen bør henvises. jesuiterordenen og niels steensens kollegium har anført, at sagen hverken er af principiel karakter eller har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. niels steensens kollegium er ikke en fond, men en del af den romersk katolske kirke. den offentligretlige regulering vedrørende fonde, herunder kravene om selvstændig og uafhængig ledelse, gælder følgelig ikke for niels steensens kollegium. ugyldighedsreglerne finder anvendelse ved indskud i forbindelse med en fondsstiftelse. de fondsretlige regler indebærer ikke, at indskuddet er en særlig disposition, som falder uden for ugyldighedsreglernes anvendelsesområde. påberåbelse af interne forskrifter i et trossamfund bevirker ikke, at sagen har principiel ka- rakter, uanset at forskrifterne betegnes kanonisk ret. landsretten bør foretage en fuld prøvelse af byrettens skøn, idet formålet med lovændringen i 2014 ellers vil forspildes. retsgrundlag af retsplejelovens § 226, stk. 1, som affattet ved lov nr. 84 af
16. januar 2014 om ændring af retsplejeloven m.v. (sagstilgangen til højesteret), fremgår, at byretten efter anmodning fra en part kan henvise en sag til behandling ved landsret, ”hvis sagen er af principiel karakter og har - 5 - generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.” af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. l 96 af
17. december 2013, folketingsti- dende 2013-14, tillæg a, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8 (§ 226, stk. 1), fremgår: ”for at skabe større sikkerhed for, at de sager, der indbringes for højesteret, er egnede til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende højesterets rolle kan nås, foreslås det, at betingelserne for, at en sag kan henvises fra byretten til behandling i landsretten i
18. instans – og dermed indbringes direkte for højesteret som
19. instans – tydeliggøres ved at indskrive betingelserne i selve loven. det foreslås nærmere, at en sag kan henvises fra byretten til landsretten til behandling i
20. instans, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanven- delsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. vurderingen af, om en sag har ”principiel karakter”, forudsættes at være den samme som hidtil. det drejer sig således navnlig om sager, der vedrører lovfortolkning, eller som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. uden for kategorien af sager af prin- cipiel karakter falder således fortsat f.eks. sager, hvis afgørelse hovedsagelig beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momen- ter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning. henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle karakter også har en generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. der vil efter omstændighederne være tale om en skønspræget vur- dering, hvor det navnlig må indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende højesterets rolle kan sikres, og derfor bør kunne indbringes for højesteret som
21. instans uden særlig tilladelse.” højesterets begrundelse og resultat af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster højesteret landsrettens kendelse, således at sagen sendes til byretten til fortsat behandling. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.