sø- & handelsrettens dombog

- peh udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

1. august 2014 p-22-13 skykon offshore a/s under konkurs (advokat ole søgaard-nielsen) mod amagerbanken aktieselskab under konkurs (advokat boris k. frederiksen) indledning denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt skykon offshore a/s under konkurs (herefter skykon offshore) har et erstatningskrav mod amagerbanken aktieselskab under konkurs (herefter amagerbanken) i anledning af, at en bankoverførsel skete til skykon a/s (herefter skykon) og ikke til skykon offshore. -2- påstande skykon offshore har nedlagt påstand om, at amagerbanken tilpligtes at anerkende, at sky- kon offshore hos amagerbanken har et tilgodehavende på 448.477,87 kr. med status som simpelt krav i henhold til konkurslovens §
2. amagerbanken har nedlagt påstand om frifindelse. oplysningerne i sagen skykon- koncernen skykon-koncernen drev virksomhed med produktion af vindmølletårne og kompositdele (vindmøllehuse, vinger, mv.). koncernen bestod af selskabet skykon invest a/s og dets dat- terselskab skykon a/s, der var holdingselskab for driftsselskaberne skykon nr. aaby a/s, skykon faaborg a/s, skykon give a/s og skykon offshore a/s, wkt nordic a/s samt en række mellemholdingselskaber. hertil havde koncernen selskaber i blandt andet kina og england. selskaberne skykon offshore og skykon give a/s varetog produktionen af vind- mølletårne i stål. skykon give a/s’ binavn var welcon a/s (herefter welcon). skykon funge- rede som holding- og administrationsselskab for datterselskaberne. amagerbanken var kon- cernens almindelige bankforbindelse. koncernen fik betalingsproblemer og trådte i betalingsstandsning den
3. oktober 2010 med advokat ole søgaard-nielsen som tilsyn. der er enighed mellem parterne om, at en cash- pool-ordning, i hvert fald i et vist omfang, blev fortsat i betalingsstandsningsperioden. med en cashpool-ordning forstås, at koncernens selskabers likviditet blev behandlet som en sam- let kreditfacilitet. koncernselskabernes likviditet blev således efter instruks fra administrati- onsselskabet skykon allokeret til de koncernselskaber, som havde behov herfor, og alloke- ringerne blev ført som koncerninterne mellemregninger. likviditetslånene skete almindelig- vis ved udlægsbetalinger, hvor et koncernselskab betalte et andet koncernselskabs regninger. herudover blev der ført mellemregninger, som bestod af varekøb/-salg koncernselskaberne i mellem. i betalingsstandsningsperioden krævede disse mellemregninger tilsynets godken- delse, hvilket amagerbanken var bekendt med. -3- forløbet skykon offshore havde indgået aftale om levering af en ordre til aarsleff-bilfinger berger jv. skykon offshore udstedte den
4. november 2010 faktura til aarsleff-bilfinger berger jv. af fakturaen fremgår det, at der skal betales 630.082,38 eur vedrørende milepæl 1 og 2 af en nærmere angivet ordre. det er angivet i betalingsbetingelserne, at betaling skal ske 14 netto til skykon offshore. for at kunne opfylde ordren til aarsleff-bilfinger berger jv bestilte welcon stål hos pn steel a/s. pn steel a/s udstedte i denne anledning 2 fakturaer den
5. november 2014 på hen- holdsvis 127.512 eur og 443.520 eur. pn steel a/s betingede sig forudbetaling inden leve- ring. aarsleff-bilfinger berger jv gav den
6. november 2010 instruks til danske bank om at over- føre 630.082,21 eur til skykon offshores konto i amagerbanken. beløbet, der omregnet i danske kroner er 4.690.366,24 kr., indgik på grund af en manuel æn- dring på skykons driftskonto den
7. november
8. af skykons kontoudtog fremgår indbetalingen, og det fremgår, at der samme dag blev betalt 4.259.519 kr. der er enighed om, at denne betaling vedrørte fakturaerne fra pn steel a/s. opgørelsen af beløbet i skykon offshores anerkendelsespåstand fremkommer som differen- cen mellem indbetalingen fra aarsleff- bilfinger berger jv og betalingen til pn steel a/s med tillæg af renter, idet betalingen til pn steel a/s er kommet skykon offshore til gode. parterne er uenige om, hvorvidt den manuelle ændring af modtagerkonto er sket på foran- ledning af skykon offshore, samt om banken kan gøres erstatningsansvarlig, herunder om skykon offshore har lidt noget tab. betalingen fra aarsleff-bilfinger berger jv -4- knud hjorth, som var ansat som treasurer i skykon, skrev den
9. november 2010, en e-mail til dan egdesøe i amagerbanken og med kopi til cfo søren lindgaard og jan jakobsen, amagerbanken. af mailen, med emnet ”ind- og udbetaling”, fremgår det: ”dan vedlagt fremsendes som aftalt kopi af overførsel fra danske bank til skykon offshore stor eu- ro 630.117,
10. vi kan desværre ikke beholde hele beløbet selv, men har forpligtet os til umiddelbart efter mod- tagelse af beløbet at betale vedhæftede faktura til pn steel. kan du sørge for at betalingen til pn udføres efter modtagelse af pengene fra aarsleff. …” af knud hjorths signatur fremgår skykons logo og ”skykon a/s”. dan egdesøe svarede knud hjorth den
11. november 2010, kl. 11.
12. af mailen fremgår det: ”hej knud mangler vi ikke ole søgaard’s godkendelse af at vi betaler de fakturaer på eur 571.032,- til pn steel? …” knud hjorth skrev samme dag kl. 12.31 til advokat ole søgaard-nielsen: ”ole. jeg har aftalt med amagerbanken og vore folk i offshore at når aarsleff betalte vedhæftede fak- tura (forudbetaling) skal vi umiddelbart derefter betale pn steel. nu er aarsleff’s betaling på vej ind på konto så jeg vil gerne have din accept til at betale pn steel. …” ole søgaard-nielsen svarede knud hjorth samme dag kl. 12.32: ”ok herfra. …” knud hjorth skrev samme dag kl. 12.40 til dan egdesøe: ”her er ole’s accept på pn betalingen …” dan egdesøe svarede samme dag kl. 12.41: ”tak så betaler vi pn steel nu…” selskabernes likviditet på tidspunktet for indbetalingen. af kontoudskrift fra skykon offshores driftskonto fremgår det, at saldoen den
13. oktober 2010 var 333.077,59 kr. den
14. oktober blev der hævet 7 kr., således at saldoen var 333.070,59 -5- kr. den
15. december blev der indbetalt 471.543,75 kr., hvorved saldoen blev 804.614 kr. og den
16. december indgik der 1.759.975,30 kr., hvorved saldoen blev 2.564.589,64 kr. af kontoudskrift fra skykons driftskonto fremgår det blandt andet, at saldoen den
17. novem- ber 2010 var -1.326.102,46 kr. den
18. november var saldoen vokset til 17.401,39 kr. der var in- gen aktivitet frem til den
19. november hvor der indgik 4.690.366,24 kr. fra aarsleff-bilfinger berger jv, og hvor der blev hævet 4.259.519 kr. til pn steel a/s. saldoen var herefter 448.249,63 kr. den
20. december 2010 var saldoen 372.632,08 kr. den
21. december 2010 gik skykon og skykon offshore konkurs. i de følgende uger gik re- sten af skykon-koncernen ligeledes konkurs. forløbet efter konkursen kurator i skykon offshore anmeldte krav på 448.477,87 kr., svarende til det det beløb som fremgår af påstanden, overfor kurator i amagerbanken den
22. maj
23. kurator i amager- banken afviste i indstilling af
24. juni 2013 det anmeldte krav. efterfølgende korrespondance førte ikke til enighed. der blev udtaget stævning ved sø- og handelsretten den
25. september
26. mellemregninger der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt der er et mellemværende mellem skykon og skykon offshore. det er amagerbankens opfattelse, at skykon har et tilgodehavende hos skykon offshore. efter skykon offshores opfattelse er der ikke noget mellemværende. der er enighed om, at mellemregningerne ikke er fordringsprøvet. kurator i skykon ved advokatfuldmægtig thomas u. thygesen sendte den
27. januar 2012 en foreløbig opgørelse over koncerninterne mellemregninger i skykon koncernen til kurator i skykon offshore ole søgaard-nielsen. det fremgår af e-mailen, at opgørelsen er lavet at kpmg ud fra en gennemgang og ajourføring af bogføringen. af mellemregningerne fremgår det, at saldoen den
28. oktober 2010 (fristdagen) var 8.503.357,01 kr. den
29. december 2010 var saldoen 9.503.096,50 kr. det er skykons opfattelse, at tilgodehavendet hos skykon off- -6- shore i perioden således er steget med differencen svarende til 999.739,50 kr. ole søgaard- nielsen svarede den
30. januar 2012, at han fandt behov for nærmere gennemgang, da off- shore efter hans opfattelse havde penge tilgode hos skykon. en række af selskaberne i skykon-koncernen, herunder skykon, udtog den
31. oktober 2013 stævning ved retten i århus mod advokat ole søgaard-nielsen blandt andet med påstand om betaling af ca. 5,3 mio. kr. til skykon, idet det er gjort gældende, at advokat ole søgaard- nielsen i sin egenskab af tilsyn har handlet ansvarspådragende overfor selskaberne. af stævningen fremgår det blandt andet, at skykons § 94-tilgodehavende ifølge mellemregnin- ger hos skykon offshore udgør 709.657 kr. advokat ole søgaard-nielsen har i svarskrift af
32. marts 2014 påstået frifindelse. det er blandt andet anført, at den anførte post på 709.657 kr. er ”åben”, hvilket betyder, at der ikke er enighed mellem kpmg og statsautoriseret revisor søren roesgaard, som er er koncernens tidligere revisor, om beløbets størrelse. af en anden mellemregningsopgørelse fremgår det, at saldoen pr.
33. oktober 2010 var 8.653.357,01 kr. den
34. november 2010 er indbetalingen fra aarsleff-bilfinger berger jv bog- ført med 4.690.366,24 kr., hvorved saldoen blev 4.587.610,45 kr. den
35. december 2010 er der bogført ”udligning af faktura 301615.offsh” med 4.259.519,00 kr., hvorved saldoen blev 9.514.423,10 kr. forklaringer advokat ole søgaard-nielsen har forklaret, at han er kurator i skykon-koncernen, herunder i skykon offshore, og at han også var tilsyn under den forudgående betalingsstandsning. han blev tilkaldt til et bestyrelsesmøde i koncernen i slutningen af oktober
36. kon- cernens bankforbindelser, herunder jyske bank og amagerbanken, havde lukket for kredit- faciliteterne. der var derfor ikke likviditet i koncernen til at dække et akut behov for ca. 500 mio. kr. koncernen gik derfor i betalingsstandsning, og han blev udpeget som tilsyn i de fle- ste koncernselskaber. han har 20 års erfaring i betalingsstandsninger. om koncernens cashpool-ordning forklarede han, at man i koncernen havde anvendt et koncept, hvor man i holdingselskabet skykon forsøgte at optimere likviditeten rundt i -7- koncernen. der var selskaber, som arbejdede med længerevarende projekter, og som derfor havde behov for driftsfinansiering. dette cashpool-princip blev videreført i mere begrænset omfang under betalingsstandsningen. under betalingsstandsning skulle han som tilsyn godkende selskabernes dispositioner. der blev derfor lavet ugebudgetter for at kunne forudse, hvilke indtægter og udgifter det enkelte selskab ville få. han godkendte hvert enkelt ugebudget. der var tale om rimeligt de- taljerede budgetter. i enkelte tilfælde viste disse ugebudgetter, at der var spidsbelastning på det enkelte selskabs likviditet. i disse tilfælde kunne han som tilsyn tage stilling til, om det var i orden at overføre et beløb fra et andet selskab til dækning af det aktuelle likviditetsbe- hov. det var en konkret vurdering hver gang, og det forudsatte hver gang, at der var positiv drift i selskabet. det blev ikke overført penge til depot. der blev udleveret instruks til koncernens ledende medarbejdere i forbindelse med be- talingsstandsningen, og han indkaldte også til et møde, hvor han instruerede dem i, hvordan situationen skulle håndteres. der var en meget tæt kontakt mellem medarbejderne og ham som tilsyn. fremgangsmåden med ugebudgetterne betød, at han ikke skulle godkende de løbende småindkøb. han har ikke personligt gennemført nogen betalinger, og han har ikke haft adgang til netbank. bogføringen i koncernen var ikke ajour, da konkursen indtrådte. der havde været gan- ske travlt i de måneder som betalingsstandsningen varede, og det overordnede sigte havde været at få styr på driften. bogholderiet blev ført ajour efter konkursen af nogle af de tidlige- re medarbejdere. den fejlagtige indbetaling blev opdaget efter konkursen. da han selv havde været til- syn i offshore, var det medkurator christian juul madsen, som undersøgte disse forhold. han husker ikke, om fejlen blev opdaget i februar eller marts måned. han er ikke enig i denne opgørelse over mellemregningerne som er foretaget af kpmg. det fremgår også af hans e-mail til thomas u. thygesen af
37. januar
38. det er hans opfat- telse, at det er skykon offshore, som har et tilgodehavende hos skykon og ikke omvendt. den efterfølgende gennemgang, der er lavet at selskabets revisor søren roesgaard, viser da også, at der ikke er en mellemregning mellem skykon offshore og skykon. hvis det var rig- tigt, at skykon havde betalt noget for skykon offshore, skulle det kunne genfindes i selska- bets bankkonti. der var ingen kontantbeholdning i selskaberne. der findes ingen sådanne be- -8- talinger. skykon har fungeret som øverste led. der har været et bogholderiprincip i koncer- nen der betød, at hvis der skulle mellemregnes mellem to datterselskaber ville der blive bog- ført op til skykon og ned til det andet datterselskab, og således ikke direkte mellem datter- selskaberne. den økonomiske status i konkursboet skykon offshore er, at der er et indestående på ca. 3 mio. kr. samt kravet som denne sag vedrører, det vil sige aktiver for i alt ca. 3,5 mio. kr. der er anmeldt § 94-krav med 999.000 kr. fra skykon, ca. 1,7 mio. kr. fra welcon og øvrige krav, i alt ca. 3,5 kr. dertil kommer omkostningerne til konkursbehandlingen med 1-1,5 mio. kr. hvis alle § 94-krav godkendes, vil der være en underbalance. han har ikke på nogen måde givet accept eller tilsagn om, at indbetalingen skulle ind- gå til skykon i stedet for skykon offshore. som det ses af mail korrespondancen, er det beta- lingen til pn steel a/s han har godkendt. det ville være meget usædvanligt, om man skulle ændre betalingsmodtager. han husker ikke, om betalingen pn steel a/s var en del af de ugebudgetter, som han godkendte, men han tror det ikke. i så fald ville der ikke have været behov for at spørge om hans godkendelse sådan som det skete. knud hjorth har forklaret, at han blev ansat i skykon i marts 2010, og at han var ansat frem til konkursen. han var ansat som treasurer, hvilket indebar, at han havde den daglige kon- takt til koncernens banker og styrede likviditet, forsikringsrisici med mere. han så koncer- nen som en samlet enhed og varetog hele koncernens interesser. det er meget naturligt, at en koncern, der består af flere selskaber, har interne mellem- regninger. på den måde er der ikke behov for fysisk at flytte likvider mellem selskaberne. hvis et selskab betalte en faktura for et andet selskab, blev der bogført mellem selskaberne. han husker ikke, om det var sædvanlig praksis, at det blev flyttet midler rundt under beta- lingsstandsningen. hvis der var behov for betaling af en telefonregning, en regning for ho- sting eller anden meget nødvendig leverance, kunne ole søgaard-nielsen godkende, at reg- ningen blev betalt af et andet selskab. betalingen blev herefter mellemregnet. i disse tilfælde var det ikke afgørende, hvor pengene kom fra. på samme måde var det ikke afgørende, hvor pengene gik ind i koncernen. han husker ikke, at der blev overført depoter af likvide midler mellem selskaberne. -9- han mener ikke, at der var ansatte i skykon offshore, der udførte bogholderiopgaver eller anden administration. bogholderiet blev, som han husker det, varetaget i skykon. han vil tro, at der er betalt overhead omkostninger herfor. han havde også den daglige kontakt til amagerbanken under betalingsstandsningen. kontaktpersonerne i amagerbanken var dan egdesøe og jan jacobsen. amagerbanken ud- førte ikke nogen betalinger uden tilsynets godkendelse. han ville ikke kunne finde på at æn- dre modtager af en betaling uden tilsynets samtykke, og det ville banken heller ikke have ac- cepteret. han husker ikke den konkrete indbetaling, som denne sag vedrører. han husker heller ikke, om amagerbanken fik besked om at ændre betalingsmodtageren. han husker ikke, om der efterfølgende blev reklameret overfor amagerbanken i anledning af forkert indbetaling. dan egdesøe har forklaret, at han var ansat i amagerbanken fra 1988 til
39. han har pri- mært beskæftiget sig med erhvervskunder. i starten med mindre virksomheder men i de sid- ste 10-12 år med århus-regionens største kunder. han havde meget kontakt til skykon-koncernen i forbindelse med betalingsstandsnin- gen, og var koncernens primære kontaktperson. han havde kontakt med knud hjorth under hele forløbet med betalingsstandsningen. henvendelserne drejede sig primært om betaling af regninger fra koncernens konti. i betalingsstandsperioden foregik det sådan, at der kom nogle debitorer ind, og der blev betalt nogle regninger. han husker ikke, at der blev flyttet penge rundt mellem selska- berne. han husker det ikke som normalt, at udefrakommende betalinger gik ind på skykons konto. skykon offshore havde alene en almindelig driftskonto uden trækningsret. når der kommer en udenlandsk betaling ind, er det generelt sådan, at hvis alle oplys- ninger der kommer med betalingen, det vil sige swift-adressen, kundens iban kontonum- mer og betalingsmodtager stemmer, er der ingen manuel håndtering, og indbetalingen for- løber derfor stort set af sig selv. det forekom ikke, at banken af egen drift ændrede modta- gerkonto. det ville være meget unormalt. han husker ikke den konkrete mailkorrespondance, indbetalingen eller betalingen af regningerne. han husker ikke om ændringen af modtagerkontoen skete af egen drift. banken ville ikke ændre modtagerkonto uden instruks fra skykon-koncernen. amagerbanken ville - 10 - ikke blive stillet bedre som følge af ændringen, idet der var lavet en aftale om, at de kredit- rammer der var på tidspunktet for betalingsstandsningen blev fortsat, det vil sige, at maksi- mum blev nedskrevet til saldo. koncernen kunne operere inden for denne ramme. hvis kon- cernen gik konkurs, og gælden i den mellemliggende periode var blevet nedbragt, ville ban- ken skulle aflevere overskuddet. han husker ikke at der er blevet reklameret overfor amagerbanken i anledning af den forkerte beløbsmodtager. parternes synspunkter for skykon offshore er det gjort gældende, at amagerbanken ved ikke at følge den udtryk- kelige overførselsinstruks fra danske bank på vegne af aarsleff-bilfinger berger jv er an- svarlig for den manglende tilbageførsel af restbeløbet på 448.477,87 kr. til skykon offshores konto. amagerbankens ansvar er et professionaanvsar, idet banken har handlet indenfor sin almindelige bankvirksomhed. amagerbanken har ikke sikret sig dokumentation for instruks om ændring af modtagerkonto og har handlet i strid med god bankskik. der er således enig- hed mellem parterne om, at ændringen af modtagerkontoen er sket manuelt. amagerbanken har ikke fremlagt dokumentation for, at kompetente personer hos skykon offshore skulle have anmodet amagerbanken om at ændre modtagerkontoen for indbetalingen fra aarsleff- bilfinger berger jv, ligesom man ej heller har fremlagt indhentet tilsynets samtykke til at indbetalingen, der blev modtaget under betalingsstandsningen, skulle tilgå skykons konto, i stedet for skykon offshores konto. det bestrides, at den fremlagte e-mail korrespondance skulle indeholde nogen form for anmodning om ændring af modtagerkonto. der er heller ikke under vidneforklaringerne kommet oplysninger frem om, at banken har fået sådan in- struks. det skal derfor lægges til grund, at der er tale om en uanmodet kontoændring, hvil- ket medfører erstatningsansvar. en eventuel vildfarelse om betalingsmodtageren kan ikke lægges skykon offshore til last. hvis det alligevel kan lægges til grund, at knud hjorth har anmodet om ændring af modtagerkontoen, gøres det gældende, at ændringen ikke kunne ske uden tilsynets samtyk- ke. amagerbanken var bekendt med betalingsstandsningen, og at der skulle foreligge sam- tykke fra tilsynet. samtykket er således en gyldighedsbetingelse. et sådant samtykke forelig- ger ikke. - 11 - skykon havde ikke akut likviditetsbehov. først 15 dage efter indbetalingen ville konto- en have haft behov for tilførsel, det vil sige omkring en fjedredel af betalingsstandsningspe- rioden. selv hvis der tages hensyn til alle betalingerne i resten af december ville behovet for likviditet have været omkring 80.000 kr. og således ikke 4,6 mio. kr. skykon offshores konto viser en saldo på ca. 300.000 kr. på tidspunktet hvor indbeta- lingen fra aarslev skulle være kommet. hertil kommer, at der i december indgik yderligere betaling, således at der på kontoen ved konkursens indtræden indestod ca. 4,3 mio. kr. det kan således dokumenteres, at koncernen ikke anvendte cashpool med flytning af depoter, hvilket også blev forklaret af ole søgaard-nielsen. det bemærkes, at aarsleff-bilfinger ber- ger jvs næste indbetaling faktisk indgik på skykon offshores konto den
40. december
41. amagerbankens ændring af modtagerkontoen, den manglende indhentelse af tilsynets samtykke til overførsel til skykons konto, og den manglende tilbageførsel af restbeløbet til skykon offshore, på trods af amagerbankens kendskab til skykon offshores betalings- standsning, har forårsaget et tab for skykon offshore svarende til påstandsbeløbet. det bestrides, at der foreligger en mellemregning mellem skykon offshore og skykon i skykons favør som påstået af amagerbanken, og at denne mellemregning skulle medføre, at skykon offshore ikke har lidt noget tab. i den første mellemregningsopgørelse var det påstå- ede tilgodehavende opgjort til ca. 999.000 kr. i stævningen mod det tidligere tilsyn er beløbet reguleret til ca. 709.000 kr. af svarskriftet fremgår det, at der ikke er enighed mellem kpmg og selskabets revisor i deres fælles opgørelse om denne mellemregning. der er således bety- delig usikkerhed om mellemregningen. det er skykon offshores opfattelse, at bogføringen burde følge pengestrømmene, og at der derfor ikke kan mellemregnes mellem welcon og skykon offshore. der er klar årsagssammenhæng mellem den manuelle ændring af kontonr./den mang- lende tilbageførsel til skykon offshores konto og det opgjorte tab. skykon offshore har lidt et tab svarende til påstandsbeløbet, da det manglende beløb ville have tilgået selskabets kre- ditorer til ligelig fordeling. efter ole søgaard-nielsen forklaring kan det lægges til grund, at der ikke bliver fuld dækning til § 94-krav, og disse kreditorer lider derfor et tab, hvis ama- gerbanken ikke tilbagefører påstandsbeløbet. - 12 - beviskravene til tabet bør lempes i overensstemmelse med retspraksis, fx u 2000.521 h hvor højesteret lempede beviskravene under hensyn til grovheden at de fejl, som revisor havde begået. retten bør i denne sag ligeledes lempe beviskravene. skykon offshore har reklameret rettidigt overfor amagerbankens fejlhåndtering. efter de afgivne vidneforklaringer kan det lægges til grund, at bogføringen ikke var ajour, da konkursen indtrådte. bogføringen blev ført ajour efter kuratellets beslutning ved hjælp af nogle tidligere medarbejdere. det er en normal fremgangsmåde og helt sædvanligt i kon- kurstruede virksomheder, at bogføring ikke er ajour. tilsynet har heller ikke haft særlig an- ledning til at undersøge indbetalinger på skykon offshores konto, idet kontoen i hele forlø- bet har været positiv med et betydeligt indestående. det er ikke en tilsynsopgave at gen- nemgå bogføring, men derimod har tilsynet en mere overordnet rolle. det skal også tages i betragtning, at betalingsstandsningsperioden har været forholdsvis kort. efter konkursen er fejlen opdaget, og der er reklameret rettidigt overfor amagerbanken. amagerbanken har ik- ke indrettet sig efter, at skykon offshore har opgivet at reklamere over fejlen. for amagerbanken er det gjort gældende, at skykon offshore ikke har et erstatningskrav mod amagerbanken, og at amagerbanken i øvrigt ikke har handlet erstatningspådragende i forbindelse med overførslen fra aarsleff-bilfinger berger jv. om bevisbyrden er det gjort gældende, at der ikke gælder et objektivt ansvar for ama- gerbanken, som medfører, at amagerbanken har bevisbyrden for, at der ikke er handlet er- statningspådragende i forbindelse med den i sagen omhandlende pengeoverførsel. et eventuelt erstatningsansvar bygger derimod på de almindelige erstatningsretlige be- tingelser herunder, at der skal foreligge et ansvarsgrundlag for banken, skykon offshore skal have lidt et tab, og der skal foreligge årsagsforbindelse og adækvans. i forhold til ama- gerbankens eventuelle ansvarspådragende handling er det således en almindelig culpavur- dering, der er afgørende i denne sag. det bestrides at bankens ansvar er et professionsansvar, idet der ikke er ydet rådgivning, men blot udført almindelig bankforretning. efter vidnet dan egdesøes forklaring var det fast praksis, at beløbsmodtager ikke blev ændret uden anmodning herom. banken havde heller ikke incitament til at ændre modtage- ren. - 13 - det er skykon offshore som sagsøger, der har bevisbyrden for, at amagerbanken, på trods af manglende incitament, af egen drift skulle have foranlediget ændringen af modta- gerkontoen og dernæst, at de erstatningsretlige betingelser i øvrigt er opfyldt. vidnet knud hjorth agerede ud ad til på vegne af hele skykon koncernen. når knud hjorth kontaktede amagerbanken, fremstod han dermed, som om han tegnede både skykon og skykon offshore. i sin e-mail omtalte knud hjorth selskaberne som én fælles juridisk per- son. der blev ikke på noget tidspunkt reklameret overfor amagerbanken med henblik på at påpege den såkaldte "fejlindbetaling" hos skykon. først fem måneder efter både skykon off- shore og skykon var gået konkurs, og over et halvt år efter indbetalingen havde fundet sted, rettede kurator i skykon offshore krav mod amagerbanken. mellemregningsopgørelserne er udarbejdet efter selskaberne gik konkurs. den ene op- gørelse har amagerbanken modtaget fra kurator. denne opgørelse viser en ikke afstemt ud- skrift af selskabernes bogholderi. den anden opgørelse er afstemt efter konkursdekretet af kpmg og er blandt andet fremlagt i ansvarssagen mod det tidligere tilsyn. der er tvist om denne opgørelse. der er imidlertid stor lighed mellem de to opgørelser. det fremgår at sel- skaberne har bogført indbetalingen samme dag som den blev modtaget. hvade der været ta- le om fejl, ville selskaberne have reklameret. efter ole søgaard-nielsens forklaring var der betydelig fokus på den samlede kon- cerns likviditet. det er også forklaret, at koncernen anvendte et cashpool-princip både før og under betalingsstandsningen. det fremgår af kontoudtogene, at behovet for likviditet var be- tydeligt større i skykon end i skykon offshore, idet der på skykons konto alene indestod ca. 17.000 kr. skykon ville derfor ikke have været i stand til at betale regninger sådan som det skete med ca. 75.000 kr. 14 dage senere. det bemærkes, at skykon offshore, ifølge den inter- ne mellemregning, allerede skyldte ca. 9 mio. kr. til skykon. hvis retten lægger til grund, at banken ændrede modtageren, er det ikke culpøst, da det var sædvanligt at flytte betalinger. det bestrides, at skykon offshore har lidt noget tab. den anvendte cashpool ordning i betalingsstandsningsperioden har medført, at skykon offshore ikke har et tilgodehavende hos skykon, og derved heller ikke har lidt et økonomisk tab i nærværende sag. de fremlagte mellemregningsopgørelser viser, at gælden er vokset omkring med ca. 1 mio. kr. i betalings- standsningsperioden. dette skyldes, at skykon har afholdt udgifter for skykon offshore. skykon offshore har ikke løftet bevisbyrden for, at opgørelserne er forkerte. skykon off- - 14 - shore har således ikke lidt noget tab, da gælden til skykon overstiger det påstævnte beløb. kreditorerne i skykon offshore er således begunstiget på bekostning af kreditorerne i sky- kon. sø- og handelsrettens afgørelse der er enighed mellem parterne om, at indbetalingen fra aarsleff-bilfinger berger jv er æn- dret fra skykon offshore som betalingsmodtager til skykon som modtager, og at pengene faktisk blev modtaget på skykons konto. amagerbanken har ikke med den fremlagte e- mailkorrespondance eller de afgivne vidneforklaringer løftet sin bevisbyrde for, at denne ændring er sket efter anmodning fra hverken skykon-koncernen eller tilsynet. amagerban- ken har derfor pådraget sig erstatningsansvar. skykon offshores tab udgør som udgangspunkt hele den manglende betaling. en del af beløbet er kommet skykon offshore tilgode, blandt andet som følge af betaling af faktura- er til pn steel a/s. amagerbanken har ikke med de fremlagte mellemregningsopgørelser, el- ler på anden måde dokumenteret, at skykon har foretaget betalinger til benefice for skykon offshore. det bemærkes, at der er enighed mellem parterne om, at mellemregningsopgørel- serne ikke er fordringsprøvet. opgørelserne er bestridt af skykon offshore i denne sag, og også af det tidligere tilsyn i ansvarssagen der verserer ved retten i århus. retten finder på denne baggrund, at skykon offshore i tilstrækkelig grad har dokumenteret et tab svarende til det påstævnte beløb. de øvrige erstatningsbetingelser, årsagssammenhæng og adækvans, er ligeledes op- fyldt. skykon offshore findes ikke at have udvist passivitet med hensyn til reklamation overfor amagerbanken. der er herved blandt andet taget hensyn til, at indbetalingen er sket i en forholdsvis kort betalingsstandsningsperiode, og kravet er rejst af konkursboet ca. 5 må- neder efter konkursdekretet. på denne baggrund gives der medhold i det af skykon offshore rejste krav. efter sagens omfang og resultat skal amagerbanken betale omkostninger til skykon offshore. omkostningerne fastsættes samlet til 27.000 kr., der dækker udgifter til advokatbi- stand og udgifter til retsafgifter med 5.540 kr. sagsomkostningerne forrentes som nedenfor bestemt. - 15 - thi kendes for ret: amagerbanken aktieselskab under konkurs tilpligtes at anerkende, at skykon offshore a/s under konkurs hos amagerbanken aktieselskab under konkurs har et tilgodehavende på 448.477,87 kr. med status som simpelt krav i henhold til konkurslovens §
42. amagerbanken aktieselskab under konkurs skal inden 14 dage betale 27.000 kr. til skykon offshore a/s under konkurs. beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. peter hammershaimb (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den