højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. juni 2014 sag 295/2010 (
2. afdeling) super dæk service odense havn aps (advokat ulrik christrup) mod a (advokat mikkel nøhr, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i odense den
3. oktober 2009 og af østre lands- rets
4. afdeling den
5. juni
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: jytte scharling, jon stokholm, hanne schmidt, lars hjortnæs og kurt rasmussen. påstande mv. appellanten, super dæk service odense havn aps, har nedlagt påstand om, at indstævnte, a, skal betale 410.961,55 kr. med procesrente af 66.571,52 kr. fra den
7. februar 2007, af 43.191,08 kr. fra den
8. juli 2007, af 242.438,75 kr. fra den
9. juli 2008 og af 58.760 kr. fra den
10. oktober
11. a har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. super dæk service har opfyldt byrettens dom. selskabets påstand fremkommer på denne baggrund. der er således i realiteten tale om, at parterne har gentaget deres påstande. anbringender super dæk service odense havn aps har supplerende anført bl.a., at as tilskadekomst den
12. maj 2005 ikke var forårsaget af selskabet eller en af selskabets ansattes eventuelle an- - 2 - svarspådragende adfærd. det ville således f.eks. ikke have forhindret as tilskadekomst, så- fremt oppumpning af dækket var sket i et pumpebur. hertil kommer, at det ikke er bevist, at as gener i form af hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet, lys- og støjoverføl- somhed samt hørenedsættelse på venstre øre er en følge af tilskadekomsten. retslægerådet har om de pågældende lidelser anført, at der er tale om uspecifikke symptomer, og at man ikke alene ud fra symptomernes tilstedeværelse kan drage nogen konklusion vedrørende deres år- sag, jf. besvarelsen af spørgsmål
13. hvis højesteret finder, at der er handlet ansvarspådra- gende, bestrides det ikke, at der skal betales for as udgift til lægeerklæring. hvad angår erhvervsevnetabet, er der ikke grundlag for at tilsidesætte arbejdsskadestyrelsens vurdering af, at as erhvervsevnetab i henhold til erstatningsansvarsloven som følge af tilska- dekomsten er mindre end 15 %, jf. udtalelsen af
14. april 2011 og styrelsens supplerende ud- talelser. ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet i henhold til erstatningsansvarslovens § 5 kan der ikke tillægges arbejdsskadestyrelsens afgørelse af
15. april 2008 om erstatning for er- hvervsevnetab i henhold til arbejdsskadesikringsloven nogen betydning på grund af reglen om omvendt bevisbyrde i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk.
16. der gælder ikke en sådan regel om omvendt bevisbyrde ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarsloven. bevisbyrden for, at a har pådraget sig et erhvervsevnetab på mindst 15 % i henhold til erstat- ningsansvarsloven, påhviler ham, og denne bevisbyrde har han ikke løftet. det, der er anført i betænkning nr. 1383/2000, s. 110, kan ikke tages til indtægt for, at der ikke er grundlag for at foretage en forskellig fastsættelse af as erhvervsevnetab efter henholdsvis erstatningsan- svarsloven og arbejdsskadesikringsloven. a har supplerende anført bl.a., at hans kroniske smertetilstand må henføres til hovedpine og ikke en eventuel knæ- eller lænderyglidelse, jf. retslægerådets besvarelser af bl.a. spørgsmål 25, 32 og
17. for så vidt angår erhvervsevnetabet, foreligger der et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte arbejdsskadestyrelsens vurdering af
18. april 2011 efter erstatningsansvarsloven. arbejdsskadestyrelsens vurdering beror på en misforstået kausalitets- og adækvansbedøm- melse, idet arbejdsskadestyrelsen ikke har skelnet mellem de forudbestående helbredsgener i form af knæ- og lændegener og den efter ulykken tilstødte lungelidelse. betingelsen for at nedsætte erstatningen for tab af erhvervsevne er, at de forudbestående forhold i sig selv ville have forårsaget et erhvervsevnetab, selv hvis den skadevoldende begivenhed ikke var indtruf- - 3 - fet. bevisbyrden for, at den forudbestående lidelse ville have medført et tab af erhvervsevne, påhviler skadevolderen, og denne bevisbyrde er ikke løftet alene på baggrund af en vurdering fra arbejdsskadestyrelsen. vurderingen af forudbestående lidelsers betydning for retten til erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven er i realiteten sammenfal- dende med bevisbyrden i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk.
19. der er ikke belæg for ar- bejdsskadestyrelsens antagelse om, at de ikke skaderelaterede bevægeapparatsgener har ud- viklet sig efter ulykken eller i sig selv ville have forhindret manuelt arbejde inden for kort tid fra skadestidspunktet. erhvervsevnetabet udgør derfor 20 % i overensstemmelse med ar- bejdsskadestyrelsens afgørelse af
20. april
21. supplerende sagsfremstilling der er under sagens behandling i højesteret indhentet vejledende udtalelser fra arbejdsskade- styrelsen om fastsættelse af as erhvervsevnetabsprocent efter erstatningsansvarsloven. ar- bejdsskadestyrelsen har i udtalelse af
22. april 2011 vurderet, at erhvervsevnetabsprocenten som følge af skader, der er forårsaget af dækulykken den
23. maj 2005, er mindre end 15 %. det hedder i arbejdsskadestyrelsens begrundelse: ”vi har lagt vægt på sagens sociale og økonomiske oplysninger. endvidere har vi lagt vægt på funktionsbeskrivelserne og genernes sværhedsgrad, som de fremgår af de læ- gelige akter i sagen. de lægelige akter har været forelagt vores medicinske og neurolo- giske speciallægekonsulenter i forbindelse med vores vurdering af, i hvilket omfang henholdsvis de skaderelaterede og ikke skaderelaterede helbredsmæssige gener har ned- sat as arbejdsmæssige funktionsniveau. af erhvervsmæssige oplysninger har vi især lagt vægt på: - akter fra assens og aarup kommuner - opgørelser fra 3f vestfyn - skatteoplysninger - erhvervsmæssige oplysninger fra arbejdsgiver - erhvervsmæssige oplysninger fra a selv i vurderingen har vi desuden inddraget retslægerådets besvarelser
24. februar 2008 og
25. november 2008 samt vidneforklaring fra blandt andet a jf. udskrift af østre lands- rets dom af
26. juni
27. det fremgår af sagens akter, at a efter skaden var sygemeldt med smerter i øret og ho- vedpine. han genoptog arbejdet den
28. juni 2005 på fuld tid. medio september 2005 anmodede han om at blive afskediget. han oplyste, at han grundet helbredet ikke mag- tede sit arbejde. han modtog herefter dagpenge. der blev foretaget operation af trom- mehinden i venstre øre ultimo oktober
29. han var sygemeldt til den
30. januar
31. - 4 - herefter var han angiveligt raskmeldt frem til
32. marts
33. den
34. april 2006 beskri- ver vagtlægen diffus utilpashed med ømme muskler og led samt hovedpine. i august 2006 fik han smerter i thorax. den
35. september 2006 blev han behandlet for lungebe- tændelse og den
36. oktober 2006 blev han indlagt med voldsomme vejrtrækningspro- blemer. han fik efterfølgende konstateret kol (kronisk obstruktiv lungelidelse). i løbet af 2007 blev han behandlet for svamp i lungerne. den
37. september 2007 bliver a tilkendt førtidspension med virkning fra
38. oktober
39. erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven skal kompensere for den indtægtsnedgang som skyldes skadens følger. vi skal vurdere, hvad a ville kunne tjene hvis skaden ikke var sket og sammenholde det med hans indtægtsmuligheder med skaden. der ydes kun erstatning for tab af erhvervsevne, hvis indtægtstabet er 15 procent eller derover. vi har som følge af ovennævnte oplysninger lagt til grund, at a genoptog arbejdet den
40. juni 2005 på fuld tid, men at han i september 2005 bad han om at blive afskediget. det er oplyst, at a på dette tidspunkt var generet af stærke øresmerter. vi har endvidere lagt til grund, at a fik foretaget en øreoperation i oktober 2005 og raskmeldt herefter den
41. januar
42. i marts 2006 blev han indlagt med almen util- pashed og i august 2006 blev han behandlet for lungebetændelse. i oktober blev han indlagt med vejrtrækningsbesvær, og han fik i november 2006 konstateret kol samt svamp i lungerne. ved tilkendelse af førtidspension blev det vurderet, at han grundet lungelidelsen kol ikke kunne varetaget nogle former for fysiske funktioner af betydning. vi har lagt vægt på, at de skaderelaterede gener med hovedpine og påvirket koncentra- tion samt de betydelige øresmerter var medvirkende årsag til, at a ønskede at fratræde sit job i 2005, men at han allerede i meget kort tid efter øreoperation i oktober 2005 var så påvirket af sin nedsatte lungefunktion og de øvrige nedslidningsgener, at det ikke var muligt for ham at varetage fysiske arbejdsfunktioner. med hensyn til lunge generne er vi opmærksomme på hans forklaring i østre landsret om, at han efter helbredelsen for svamp i lungerne havde det godt. vi har forelagt spørgsmålet vedrørende bedring af lungelidelsen for vores medicinske speciallægekonsulent. vi finder herefter ud fra en lægelig vurdering, at den konstaterede kol i sig selv – også efter bedringen – var erhvervshindrende. ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at a fik konstateret kol i 2006 i forbindelse med indlæggelse på odense hospital med svært nedsat lungefunktion. samtidig konsta- teredes apergillom (svampesygdom) i den ene lunge som blev behandlet og helbredt. fundet af dette er jf. styrelsens medicinske speciallægekonsulents vurdering nærmest tilfældigt og skønnes ikke at have haft større indflydelse på den dårlige lungefunktion. - 5 - vi finder, at ophør med tobaksrygning har medført en mindre bedring af lungefunktio- nen, men dette har ikke helbredt hans kol, og der er dermed fortsat ret svær lunge- funktionsnedsættelse. det er den dårlige lungefunktion som følge af kol, der efter vores vurdering ikke er forenelig med fysisk arbejde. dertil kommer de betydelige lændeproblemer. på ovennævnte baggrund finder vi, at aktuelle skades følger i form af øresmerter og ho- vedpine var medvirkende årsag til arbejdsophøret i
43. vi har imidlertid lagt vægt på, at selvom aktuelle skade medførte gener og behov for skånehensyn, ville a alene grundet udviklingen i de konkurrerende gener – herunder lungelidelsens udvikling fra august 2006 og frem, udtræde af arbejdsmarkedet. endvi- dere er det vores vurdering, at den efterfølgende udvikling i lidelsen har nedsat as funktionsniveau i et sådant omfang, at han alene på den baggrund ikke har nogen bety- dende erhvervsevne. ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at lungelidelsen ifølge sagens akter har givet massive gener siden sommeren 2006, og at dette efter vores vurdering er varigt. herun- der har vi lagt vægt på, at den bedring, som a har anført i sin forklaring til østre lands- ret udgør en vis mindre bedring, men at den svære lungefunktionsnedsættelse som følge af kol fortsat er til stede, og at dette medfører, at han ikke kan varetage nogle former for fysiske arbejdsfunktioner. derudover er han begrænset som følge af ikke ubetyde- lige lændegener. det er indgået i vores vurdering, at følgerne efter aktuelle skade ud fra et lægeligt skøn er af lettere grad. på ovennævnte baggrund er det vores vurdering, at aktuelle skade ikke med overvejende sandsynlighed har påført a et indtægtstab, idet han uanset aktuelle skade ville være ud- trådt af arbejdsmarkedet. herunder at han allerede i marts 2006 dvs. ca 5 måneder efter seneste øreoperation var indlagt med almen utilpashed og i august 2006 med svære lun- gegener. vi vurderer i forlængelse af ovenstående erhvervsevnetabet som følge af skaden til min- dre end 15 procent. vi er opmærksomme på, at erhvervsevnetabet i arbejdsskadesagen (samme skade) er vurderet til 20 procent. i relation til spørgsmålet i anmodningen kan det oplyses, at indholdet af grundlaget for kommunens beslutning om førtidspension indgår på lige fod men andre oplysninger i sagen. kommunens vægtning af as gener i begrundelsen for førtidspension har ingen betyd- ning, idet styrelsen foretager en selvstændig vurdering af erhvervsevnetabet efter krite- rierne i erstatningsansvarsloven, hvorimod kommunen foretager vurderingen efter soci- alretlige bestemmelser. - 6 - derimod er kommunens lægelige akter og beskrivelserne af as funktionsniveau indgået som vigtige parametre. vi finder i relation til spørgsmålet om vurderingen efter erstatningsansvarsloven i an- modningen, at bevisbyrdereglens betydning for den erhvervsmæssige prognose, i nær- værende sag har betydet, at bevisbyrden for et økonomisk tab som følge af skaden, grundet de massive konkurrerende gener og den korte periode mellem skaden og især de konkurrerende lungegener gener, ikke er løftet jf. ovenfor. vi henviser til betragtningerne og begrundelsen ovenfor desangående. det er vores opfattelse, at formodningsreglen på arbejdsskadeområdet område efter en konkret vurdering kan føre til et andet resultat.” i arbejdsskadestyrelsens supplerende udtalelse af
44. juli 2011 hedder det bl.a.: ”det samlede erhvervsevnetab: vi har lagt til grund, at a ud over de skaderelaterede gener har en alvorlig lungelidelse og en deraf følgende dårlig lungekapacitet. derudover har a lænde- og knægener, der karakteriseres som nedslidningsfølger. vi har lagt til grund, at a efter aktuelle skade genoptog arbejdet den
45. juni 2005 på fuld tid, men at han i september 2005 bad ham om at blive afskediget begrundet i også andet end skaderelaterede følger. ved tilkendelse af førtidspension blev det vurderet, at han grundet lungelidelsen kol ikke kunne varetaget nogle former for fysiske funktioner af betydning. vi har lagt vægt på, at a allerede i meget kort tid efter øreoperation i oktober 2005 var så påvirket af sin nedsatte lungefunktion og de øvrige ikke skaderelaterede nedslid- ningsgener, at det ikke var muligt for ham at varetage fysiske arbejdsfunktioner. vi har forelagt spørgsmålet vedrørende bedring af lungelidelsen for vores medicinske speciallægekonsulent. vi finder herefter ud fra en lægelig vurdering, at den konstaterede kol i sig selv – også efter bedringen – var erhvervshindrende. ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at a fik konstateret kol i 2006 i forbindelse med indlæggelse på odense hospital med svært nedsat lungefunktion. samtidig konsta- teredes apergillom (svampesygdom) i den ene lunge som blev behandlet og helbredt. fundet af dette er jf. styrelsens medicinske speciallægekonsulents vurdering nærmest tilfældigt og skønnes ikke at have haft større indflydelse på den dårlige lungefunktion. vi finder, at ophør med tobaksrygning har medført en mindre bedring af lungefunktio- nen, men dette har ikke helbredt hans kol, og der er dermed fortsat ret svær lunge- funktionsnedsættelse. det er den dårlig lungefunktion som følge af kol, der efter vores vurdering ikke er for- enelig med fysisk arbejde. - 7 - dertil kommer de betydelige lændeproblemer og knægener samt de skaderelaterede ge- ner med hovedpine, øresmerter og påvirket koncentration. det er vores opfattelse, at a ikke har et funktionsniveau, der gør det muligt for ham at erhverve sig betydende indtægt ved arbejde. vi vurderer på ovennævnte baggrund a samlede erhvervsevnetab til 100 procent. det er endvidere vores vurdering, at lungelidelsen er den langt overvejende begræns- ning set i forhold til de erhvervsmæssige muligheder, som a med dennes alder og er- hvervsmæssige baggrund måtte have. vi har herved lagt vægt på, at a i mange år har været lastbilchauffør, hvilket er fysisk præget arbejde. vi skønner at lungelidelsen isoleret set har medført et erhvervsevnetab på mere 3/4 uden at erhvervsevnen dog anses for helt ophævet. a har ud over lungelidelsen betydelige lændegener og knægener samt skaderelaterede følger med hovedpine og påvirket koncentration samt øresmerter. vi har lagt vægt på, at disse i forhold til lungelidelsen udgør begrænsede faktorer, som ikke kan vægtes nøjagtigt, idet de overskygges af lungelidelsen. vi finder skønsmæssigt at det resterende meget begrænsede erhvervsevnetab kan tilskri- ves ikke skaderelaterede faktorer og skaderelaterede faktorer med en fordeling 50/
46. …” retslægerådet har den
47. december 2011 besvaret nogle supplerende spørgsmål således: ”spørgsmål 22: retslægerådet bedes beskrives sagsøgers lungelidelse og omfanget af den lungefunk- tionsnedsættelse lungelidelsen har medført i perioden fra november 2006 og frem. sagsøger lider af kol – kronisk obstruktiv lungelidelse – også kaldet rygerlunger. det fremgår af de lægelige akter, at der er foretaget lungefunktionsundersøgelse i oktober
48. resultatet er beskrevet som dårlig lungefunktion, men ikke yderligere kvalifice- ret. i november er foretaget fornyet undersøgelse, der viser betydelig nedsættelse ved ”pusteprøve” – fev1 – der beskrives som 31 % af forventet. den
49. maj 2010 er lunge- funktion bedret noget, men symptomerne uændret åndenød og hoste med ekspektoration (opspyt). derudover er ved røntgen konstateret lungefibrose (øget forekomst af binde- væv i lungerne) og emfysem (øget forekomst af luft i de små luftsække). samlet set skønner retslægerådet, at sagsøger har en moderat til svær lungefunktionsnedsættelse. spørgsmål 23: retslægerådet bedes oplyse, om sagsøger blev behandlet for svampesygdom i den ene lunge. - 8 - såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, anmodes retslægerådet om at oplyse, om denne behandling har haft betydning for sagsøgers lungefunktionsnedsættelse. sagsøger er behandlet for svampe infektion – aspergillom – (svulstagtig svampevækst i et hulrum) – i højre lunge med kirurgisk indgreb, hvor det afficerede lungeområde blev fjernet. det er sandsynligt [muligt], at denne tilstand kan have forværret sagsøgernes lungefunktion, men retslægerådet kan ikke kvantitere tilstandens selvstændige effekt. spørgsmål 24: retslægerådet bedes beskrive sværhedsgraden af sagsøgerens lungefunktionsnedsæt- telse efter behandling for svampesygdommen. retslægerådet bedes i den forbindelse oplyse, om der efter retslægerådets opfattelse er tale om en svær lungefunktionsnedsættelse. lungefunktionsundersøgelsen fra lungemedicinsk afdeling juni 2007 er beskrevet som bedre end undersøgelsen i
50. sagsøger må imidlertid fortsat beskrives som havende en moderat til svær nedsat lungefunktion. se også svar på spørgsmål
51. spørgsmål 25: retslægerådet bedes oplyse, om der i perioden fra maj 2005 – 2009 er beskrevet en be- tydende lænderyglidelser i sagens akter. i bekræftende fald bedes retslægerådet beskrive karakteren af omfanget af lænderygli- delsen. de foreliggende lægelige sagsakter slutter i
52. i perioden er i april 2008 beskrevet, at sagsøger ikke har særlige rygproblemer, ved speciallægeerklæring til arbejdsskadesty- relsen juli 2006 er ikke nævnt rygklager. generel helbredsattest fra november 2006 be- skriver muskulær ømhed i lænderyggen, normal bevægelighed af rygsøjlen og ingen mistanke om nerverodtryk. i lungemedicinsk afdelings journal (bilag 34) er ryglidelse ikke nævnt frem til maj
53. samlet kan det ikke konkluderes, at sagsøger har en bety- delig ryglidelse. spørgsmål 26: har a i perioden
54. maj 2005 – d.d. haft en eller flere lungelidelser, og i givet fald hvilke? se besvarelsen af spørgsmål 22 –
55. spørgsmål 27: idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 26, anmodes rådet om at oplyse, hvilke gener a har haft i perioden
56. maj 2005 – d.d. som følge af at lungelidelserne? hoved genen er åndenød. i perioden efter operativt indgreb på højre lunge har der end- videre været en smerteproblemstilling i brystkassen. spørgsmål 28: idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 26, anmodes rådet om at oplyse, hvilken betydning lungelidelserne har haft for as funktionsevne i relation til henholdsvis hans erhverv som chauffører og andre erhverv i perioden
57. maj 2005 – d.d. - 9 - ved besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet alene om at foretage en lægevidenska- belig vurdering. rådet anmodes således ikke om at fastsætte erhvervsevnetabet som følge af lungelidelserne. retslægerådet udtaler sig ikke om funktionsevne uden en nærmere afgrænsning, som ikke kan være erhvervsevnen. spørgsmål 29: idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 26, anmodes rådet om at oplyse, om lungelidelserne er varige? svampeinfektionen – med aspergillussvampe – må anses som helbredt. kol lungelidel- sen med dertil hørende åndenød er kronisk og varig. spørgsmål 30: såfremt spørgsmål 29 besvares helt eller delvist bekræftende, anmodes rådet om at op- lyse, hvilken varig betydning lungelidelserne har for as funktionsevne. ved besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet alene om at foretage en lægevidenska- belig vurdering. rådet anmodes således ikke om at fastsætte erhvervsevnetabet som følge af lungelidelserne. retslægerådet udtaler sig ikke om funktionsevne uden en nærmere afgrænsning, som ikke kan være erhvervsevnen. spørgsmål 31: har a i perioden
58. maj 2005 – d.d. haft en eller flere ryglidelser, og i givet fald hvilke? se besvarelse af spørgsmål
59. spørgsmål 32: idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 31, anmodes rådet om at oplyse, hvilke gener a har haft i perioden
60. maj 2005 – d.d. som følge af ryglidelserne? jævnfør besvarelsen af spørgsmål 25 giver de lægelige akter ikke væsentligt belæg for ryglidelse. spørgsmål 33: idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 31, anmodes rådet om at oplyse, hvilken betydning ryglidelserne har haft for as funktionsevne i relation til henholdsvis hans erhverv som chauffør og andre erhverv i perioden
61. maj 2005 – d.d. ved besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet alene om at foretage en lægevidenska- belig vurdering. rådet anmodes således ikke om at fastsætte erhvervsevnetabet som følge af ryglidelserne. spørgsmål 34: idet der henvises til rådets besvarelse af spørgsmål 31, anmodes rådet om at oplyse, om ryglidelserne er varige? - 10 - spørgsmål 35: såfremt spørgsmål 34 besvares helt eller delvist bekræftende, anmodes rådet om at op- lyse, hvilken varig betydning ryglidelserne har for as funktionsevne. ved besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet alene om at foretage en lægevidenska- belig vurdering. rådet anmodes således ikke om at fastsætte erhvervsevnetabet som følge af ryglidelserne. ad spørgsmål 33-35: se besvarelsen af spørgsmål 32 og
62. spørgsmål 36: giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger? nej.” arbejdsskadestyrelsen blev herefter spurgt, om retslægerådets besvarelse af spørgsmål 22-36 gav styrelsen anledning til at ændre vurderingen af erhvervsevnetabsprocenten i styrelsens udtalelse af
63. april 2011, og styrelsen blev bedt om at besvare en række supplerende spørgsmål. i styrelsens supplerende udtalelse af
64. maj 2012 hedder det bl.a.: ”det er fortsat vores vurdering, at a har en moderat til svær nedsættelse af lungefunk- tionen, muligvis med en beskeden bedring efter rygeophør og fjernelse af aspergillom i den ene lunge. fjernelse af aspergillomet har formentlig først og fremmest bedret ham alment, og er efter vores vurdering næppe af væsentlig betydning for lungefunktionen. lungelidelsen er i høj grad medvirkende til den nedsatte erhvervsevne, og lungefunk- tionen vil fremover ikke bedres – tværtimod. vi finder som tidligere ud fra en lægelig vurdering, at den konstaterede kol i sig selv – også efter bedringen – var erhvervshindrende. ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at a fik konstateret kol i 2006 i forbindelse med indlæggelse på odense hospital med svært nedsat lungefunktion. samtidig konsta- teredes apergillom (svampesygdom) i den ene lunge som blev behandlet og helbredt. fundet af dette skønnes ikke at have haft større indflydelse på den dårlige lungefunk- tion. vi finder, at ophør med tobaksrygning har medført en mindre bedring af lungefunktio- nen, men dette har ikke helbredt hans kol, og der er dermed fortsat ret svær lunge- funktionsnedsættelse. det er den dårlige lungefunktion som følge af kol, der efter vores vurdering ikke er forenelig med fysisk arbejde. det er vores opfattelse, at dette er overensstemmende med retslægerådets vurdering, og - 11 - retslægerådets besvarelse af
65. december 2011 har således ikke givet anledning til en ændret vurdering af disse forhold. vi har tidligere skønnet, at der derudover var ikke ubetydelige knæ- og lændegener. da retslægerådet i sin besvarelse ikke finder holdepunkter for betydende ryglidelse er dette spørgsmål særskilt forelagt vores neurologiske lægekonsulent. vi finder herefter, at a har periodevise lettere ryggener samt knægener, der karakterise- res som nedslidningsfølger. det er vores opfattelse, at disse gener påvirkede det ar- bejdsmæssige funktionsniveau. vi vurderer fortsat, at selvom aktuelle skade medførte gener og behov for skånehensyn, ville a alene grundet lungelidelsens udvikling fra august 2006 og frem, udtræde af ar- bejdsmarkedet. endvidere er det vores vurdering, at den efterfølgende udvikling i lidel- sen har nedsat as funktionsniveau i et sådan omfang, at han alene på den baggrund ikke har nogen betydende erhvervsevne. ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at lungelidelsen ifølge sagens akter har givet massive gener siden sommeren 2006, og at dette efter vores vurdering er varigt. herun- der har vi lagt vægt på, at den bedring, som a har anført i sin forklaring til østre lands- ret udgør en vis mindre bedring, men at den svære lungefunktionsnedsættelse som følge af kol fortsat er til stede, og at dette medfører, at han ikke kan varetage nogle former for fysiske arbejdsfunktioner. vedrørende bedringen efter 2006 finder vi ud fra en lægelig vurdering, at den konstate- rede kol i sig selv – også efter bedringen – var erhvervshindrende. det er den dårlige lungefunktion som følge af kol, der efter vores vurdering ikke er forenelig med fysisk arbejde. udover disse ikke-skaderelaterede gener er der ikke skaderelaterede knægener og lettere lændegener, som medfører skånehensyn. a var sygemeldt fra
66. maj 2005 til
67. januar 2006 og allerede igen fra marts
68. af den kommunale journal fremgår det, at a har smerter i bevægeapparatet og af generel helbredsundersøgelse fremgår, at a de sidste par år haft smerter i skuldrene, albuerne og knæene, og at disse smerter gør, at han har problemer med at udføre fysisk hårdt ar- bejde, samt at han har smerter hen over lænden. på ovennævnte baggrund vurderer vi, at han kort tid efter aktuelle skade var så funk- tionsmæssigt dårligt grundet ikke skaderelaterede gener, at han ikke kunne varetage et arbejde. med hensyn til vægtningen af de skaderelaterede øresmerter og hovedpine, er det ind- gået i vores vurdering, at disse ud fra et lægeligt skøn er af lettere grad. på ovennævnte baggrund er det vores vurdering, at aktuelle skade ikke med overvejende sandsynlighed har påført a et indtægtstab, idet han uanset aktuelle skade ville være ud- trådt af arbejdsmarkedet. herunder at han i august 2006 var indlagt med svære lungege- ner. - 12 - vi vurderer i forlængelse af ovenstående fortsat erhvervsevnetabet som følge af skaden til mindre end 15 procent. det samlede erhvervsevnetab: vi har lagt til grund, at a ud over de skaderelaterede gener har en alvorlig lungelidelse og en deraf følgende dårlig lungekapacitet. vi har lagt til grund, at a efter aktuelle skade genoptog arbejdet den
69. juni 2005 på fuld tid, men at han i september 2005 bad ham om at blive afskediget begrundet i også andet end skaderelaterede følger. ved tilkendelse af førtidspension blev det vurderet, at han grundet lungelidelsen kol ikke kunne varetaget nogle former for fysiske funktioner af betydning. vi har lagt vægt på, at a allerede i meget kort tid efter øreoperation i oktober 2005 var så påvirket af sin nedsatte lungefunktion, at det ikke var muligt for ham at varetage fysi- ske arbejdsfunktioner. dertil kommer knægener og skånehensyn for lænden samt de skaderelaterede gener med hovedpine, øresmerter og påvirket koncentration. det er vores opfattelse, at a ikke har et funktionsniveau, der gør det muligt for ham at erhverve sig betydende indtægt ved arbejde. vi vurderer på ovennævnte baggrund a samlede erhvervsevnetab til 100 procent. det er endvidere vores vurdering, at lungelidelsen er den langt overvejende begræns- ning set i forhold til de erhvervsmæssige muligheder, som a med dennes alder og er- hvervsmæssige baggrund måtte have. vi skønner at lungelidelsen isoleret set har medført et erhvervsevnetab på mere 3/4 uden at erhvervsevnen dog anses for helt ophævet. vi har lagt vægt på, at de skaderelaterede hoved- og øregener samt de ikke skaderelate- rede lænde- og knægener i forhold til lungelidelsen udgør begrænsede faktorer, som overskygges af lungelidelsen. … spørgsmål 1: arbejdsskadestyrelsen har i supplerende udtalelse af
70. juli [2011] angivet, at a i sep- tember 2005 bad om at blive afskediget begrundet i også andet end skadesrelaterede følger. arbejdsskadestyrelsen bedes venligst redegøre for, hvilke andre helbredsmæssige gener, der efter styrelsens opfattelse var årsag til opsigelsen. styrelsen bedes i den forbindelse oplyse præcist, hvor i bilagsmaterialet der er beskrevet andre helbredsmæssige gener i september 2005 end følgerne efter ulykken. - 13 - styrelsen bedes endvidere oplyse, på hvilket grundlag styrelsen har konkluderet, at an- dre helbredsmæssige følger end skadesfølgerne har medvirket til opsigelsen. arbejds- skadestyrelsen bedes henvise til de præcise dele af bilagsmaterialet, som styrelsen kon- klusion er baseret på. svar: af kommunal journal fra
71. november 2005 fremgår det, at a har sagt sit job som chauffør op, da han ikke kunne klare det pga. smerterne. det fremgår endvidere, at han ikke ønsker at komme tilbage til chauffør jobbet, da der er kommet mange nye regler, der gør jobbet meget vanskeligt at udføre det. af egen læges journal fremgår det
72. april 2006, at der har været kontakt til vagtlæge grundet svimmelhed og muskelømhed. af oplysninger fra neurolog niels peter utzon af
73. juli 2006 fremgår det, at a gennem nogle år har haft smerter fra bevægeapparatet. af kommunal journal den
74. august 2006 fremgår det, at a klager endvidere over smerter i arme og skuldre. af kommunal journal fra
75. september 2006 fremgår det, at a har smerter i bevægeap- paratet og selv tilsknver det slidgigt. af generel helbredsundersøgelse af
76. november 2006 fra egen læge, side 1 fremgår det, at a de sidste par år haft smerter i skuldrene, albuerne og knæene, og at disse smerter gør, at han har problemer med at udføre fysisk hårdt arbejde, samt at han har smerter hen over lænden. det fremgår endvidere, at han har problemer med at ligge på skuld- rene om natten, da han så får forværring af smerter i disse. af samme side 3 fremgår det, at a ikke er i stand til at foretage nogen former for fysisk belastning, da han så får forværring af sine smerter. kan ikke løfte da han får forværring af rygsmerter og hovedpine. fingrene låser når han skal skrive eller spiser med kniv og gaffel det fremgår, at han har problemer med at skrue skruer i, da han så får forværring al skulder- og albuesmerter. i egen læges journal er det
77. november 2006 noteret, at a gennem de sidste år haft smerter i skuldre albuer og knæ. der er ikke fundet nogen tilgrundliggende lidelse, men lægen tolker det som en generel nedslidning. af journal fra odense universitetshospital af
78. december 2006 fremgår det, at a i au- gust 2006 blev behandlet for brystsmerter for mistanke om pneumoni. det er vores vurdering, at disse faktorer var medvirkende til afskedigelsen. spørgsmål 2: skal det, som styrelsen har anført i det
79. afsnit på side 4 i udtalelsen at
80. april 2011, forstås således, at styrelsen er af den opfattelse, at tilskadekomsten den
81. maj 2005 alene har medført hovedpine, påvirket koncentration og øresmerter, og således ikke har medført træthed, irritabilitet og lys og støjoverfølsomhed, jfr. retslægerådets besvarelse at spørgsmål
82. - 14 - i bekræftende fald anmodes styrelsen om at oplyse, om det vil have betydning for sty- relsens vurdering af erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarslovens § 5 som følge af tilskadekomsten den
83. maj 2005, såfremt det lægges til grund, at tilskadekomsten til- lige har medført træthed, irritabilitet og lys- og støjoverfølsomhed. svar: vi har ved vurderingen af skaden ud fra de lægelige bilag fundet, at der ikke er noget betydende høremén, og at speciallægens graduering ikke er korrekt. endvidere har vi på de primære akter vurderet, at der er tale om lettere følger med ho- vedpine og mindre kognitiv påvirkning. det skal i den forbindelse bemærkes, at der i anmeldelsen af arbejdsskaden til arbejds- skadestyrelsen, som vi modtog den
84. oktober 2005 alene nævnes, at der var skadeføl- ger i form af hovedpine og nedsat hørelse. retslægerådet udtaler jf. rådets besvarelse af spørgsmål 13 alene, at de ovenfor anførte gener er velkendte ledsagefænomener til smertetilstande. a har smertetilstand af mange årsager jf. ovenfor i vores svar på spørgsmål 1, og vi finder ikke, at retslægerådets be- svarelse af spørgsmål 13 skal forstås således, at de nævnte gener er skaderelaterede. såfremt det måtte lægges til grund, at de i retslægerådets besvarelse af spørgsmål 13 nævnte gener alle er skaderelaterede kunne dette ændre vægtningen af de skaderelate- rede gener. det bemærkes dog, at dette efter vores opfattelse er hypotetisk, idet det ikke er muligt at se bort fra den samlede smertetilstand. spørgsmål 3: arbejdsskadestyrelsen har i vejledende udtalelse af
85. juli 2011, side 2, afsnit 10, at a meget kort tid efter øreoperationen i oktober 2005 var så påvirket af sin nedsatte lunge- funktion og de øvrige ikke skadesrelaterede nedslidningsgener, at det ikke var muligt for ham at varetage fysiske arbejdsfunktioner. styrelsen bedes oplyse præcist, hvornår efter oktober 2005 styrelsen har forudsat, at ikke skadesrelaterede helbredsgener forhindrede varetagelse af fysiske arbejdsfunktio- ner. styrelsen bedes endvidere oplyse præcis på baggrund af hvilket bilagsmateriale styrel- sen har foretaget sin vurdering. svar: jf. arbejdsgivers oplysninger af
86. juli 2007 … ønskede a afskedigelse, idet han på bag- grund af de samlede helbredsmæssige gener ikke mente, at han længere kunne passe jobbet som lastbilchauffør. a var sygemeldt fra
87. maj 2005 til
88. januar 2006 og igen fra marts
89. af kom- munal journal fra
90. september 2006 fremgår det, at a har smerter i bevægeapparatet og selv tilsknver det slidgigt og af generel helbredsundersøgelse af
91. november 2006 fra egen læge, side 1 fremgår, at a de sidste par år haft smerter i skuldrene, albuerne og knæene, og at disse smerter gør, at han har problemer med at udføre fysisk hårdt ar- - 15 - bejde, samt at han har smerter hen over lænden og at han har problemer med at ligge på skuldrene om natten, da han så får forværring af smerter i disse vedrørende lungelidelsen fremgår det af kommunal journal af
92. juni 2007, at a i september 2006 blev indlagt grundet vejrtrækningsproblemer. af kommunal journal den
93. oktober 2010 fremgår det, at a har haft lungebetændelse siden
94. august 2006 og han oplyser til kommunen, at han på baggrund heraf ikke kunne deltage i afklaring. af kommunal journal af
95. oktober 2006 fremgår det, at hans praktiserende læge hanne uggerhøj oplyser, at hun den
96. oktober indlagde a på grund af voldsomme vejrtrækningsproblemer. af journal fra odense universitetshospital fremgår det den
97. oktober 2006, at a ind- lægges med lungeproblemer. på baggrund af ovenstående vurderer vi, at han kort tid efter aktuelle skade var så funk- tionsmæssigt dårligt grundet ikke skaderelaterede gener, at han ikke kunne varetage et arbejde. der henvises iøvrigt til vores svar på spørgsmål
98. spørgsmål 4: arbejdsskadestyrelsen har i vejledende udtalelse af
99. april 2011 side 4, afsnit 2 og side 5, afsnit 8, forudsat, at a i marts 2006 blev indlagt med almen utilpashed. styrelsen bedes oplyse præcis, hvor i bilagsmaterialet styrelsen har fundet belæg for denne forudsætning. svar: af egen læges journal fremgår det
100. april 2006, at der har været kontakt til vagtlæge grundet svimmelhed og muskelømhed. af kommunal journal fremgår det
101. maj 2006, at a har været sygemeldt siden den
102. marts
103. af kommunal journal af
104. juni 2007 fremgår det, at a genoptog arbejdet efter skaden i september/oktober samme år, men at han igen blev sygemeldt i marts
105. det fremgår endvidere, at han i september 2006 blev indlagt grundet vejrtrækningsproblemer. vi kan ikke genfinde, at han skulle have været indlagt før denne dato. af kommunal journal den
106. oktober 2010 fremgår det, at a har haft lungebetændelse siden
107. august
108. af kommunal journal af
109. oktober 2006 fremgår det, at hans praktiserende læge hanne uggerhøj oplyser, at hun den
110. oktober indlagde a på grund af voldsomme vejrtræknings problemer. - 16 - af journal fra odense universitetshospital fremgår det den
111. oktober 2006, at a ind- lægges. spørgsmål 5: arbejdsskadestyrelsen har i vejledende udtalelse af
112. juli 2011, side 3-4, lagt til grund. at a har haft betydelige og erhvervshindrende knægener. styrelsen bedes oplyse præ- cist, hvor i det lægelige materiale det fremgår, at a har eller har haft behandlingskræ- vende knæproblemer. styrelsen bedes endvidere oplyse, om der er grundlag for at antage, at a forud for ulyk- ken den
113. maj 2005 var erhvervsmæssigt begrænset på grund af knæproblemer. i be- kræftende fald bedes dette begrundet med præcis henvisning til bilagsmaterialet. svar: indledningsvis bemærkes det, at vi intetsteds har nævnt behandlingskrævende gener, men at smertetilstanden efter vores opfattelse er begrænsende. det er herunder vores vurdering, at disse gener har påvirket den arbejdsmæssige funktionsevne, og at den fysi- ske tilstand samlet set er erhvervshindrende. af oplysninger fra neurolog niels peter utzon af
114. juli 2006 fremgår det, at a gennem nogle år har haft smerter fra bevægeapparatet. af kommunal journal fra
115. september 2006 fremgår det, at a har smerter i bevægeap- paratet og selv tilsknver det slidgigt. af generel helbredsundersøgelse af
116. november 2006 fra egen læge, side 1 fremgår det, at a de sidste par år haft smerter i skuldrene, albuerne og knæene, og at disse smerter gør, at han har problemer med at udføre fysisk hårdt arbejde, samt at han har smerter hen over lænden. i egen læges journal er det
117. november 2006 noteret, at a gennem de sidste år haft smerter i skuldre albuer og knæ. af kommunal journal af
118. juli 2007 fremgår det, at a har smerter i knæene. det er vores vurdering, at der på den baggrund er begrænsninger i forhold til fysisk be- lastende arbejdsfunktioner. spørgsmål 6: arbejdsskadestyrelsen har i vejledende udtalelse af
119. juli 2011, side 3-4, lagt til grund, at a har haft betydelige og erhvervshindrende lænderygproblemer. styrelsen bedes endvidere oplyse, om der er grundlag for at antage, at a forud for ulyk- ken den
120. maj 2005 var erhvervsmæssigt begrænset på grund af lænderygproblemer. i bekræftende fald bedes dette begrundet med præcis henvisning til bilagsmaterialet. svar: af generel helbredsundersøgelse af
121. november 2006 fra egen læge, side 1 fremgår det, at a har smerter henover lænden. af samme side 3 fremgår det, at a ikke er i stand til at - 17 - foretage nogen former for fysisk belastning, da han så får forværring af sine smerter. han kan ikke løfte, da han får forværring af rygsmerter og hovedpine. vi har tidligere skønnet, at var betydelige lændegener. da retslægerådet i sin besvarelse ikke finder holdepunkter for betydende ryglidelser er dette spørgsmål særskilt forelagt vores neurologiske lægekonsulent. vi finder herefter, at a har lettere ryggener, der karakteriseres som nedslidningsfølger. det er vores vurdering, at der på den baggrund er begrænsninger i forhold til fysisk belastende arbejdsfunktioner. spørgsmål 7: arbejdsskadestyrelsen bedes oplyse præcist, hvilke dele af chaufførarbejde, der efter styrelsens opfattelse er fysisk præget arbejde. arbejdsskadestyrelsen bedes i den forbindelse oplyse, om lungelidelsen udelukker va- retagelsen af stillesiddende arbejde herunder kørsel af bil eller lastbil. i bekræftende fald bedes dette begrundet herunder på hvilket lægefagligt grundlag denne konklusion er baseret på. svar: det er vores opfattelse, at et chaufførjob ikke kan karakteriseres som stillesiddende ikke fysisk arbejde, idet det indbefatter fysiske funktioner ved for eksempel vare af- og på- læsning samt ind- og udstigning af bilen – også selvom det eventuelt er lift. det er endvidere vores opfattelse, at as lungelidelse isoleret set bevirker, at han ikke kan varetage disse funktioner.” ved brev af
122. november 2012 blev der stillet supplerende spørgsmål til arbejdsskadestyrel- sen. i styrelsens supplerende udtalelse af
123. januar 2013 hedder det bl.a.: ”spørgsmål 8: arbejdskadesstyrelsen bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 2 lægge til grund, at de i retslægerådets besvarelse af spørgsmål 13 nævnte gener alle er skadere- laterede. arbejdsskadestyrelsen bede oplyse, hvilket erhvervsevnetab efter erstatningsansvarslo- vens § 5 a har pådraget sig som følge af tilskadekomsten den
124. maj 2005, såfremt højesteret måtte lægge til grund, at alle de i retslægerådets besvarelse af spørgsmål 13 nævnte gener er skadesrelaterede. svar: retslægerådet udtaler i besvarelsen af spørgsmål 13: ”ved neurologisk speciallægeun- dersøgelse (bilag 19.4) er noteret klager over: daglig hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet samt lys og støj overfølsomhed foruden venstresidig hørenedsæt- - 18 - telse. de kognitive gener er uspecifikke, men velkendte ledsagefænomener til smertetil- stande, herunder hovedpine”. det er som anført i vores besvarelse af spørgsmål 2 hypotetisk, at de i spørgsmål 13 nævnte gener alle skulle hidrøre fra aktuelle skade, idet der ved en sådan konklusion ville skulle ses bort fra den samlede smertetilstand, hvilket efter vores opfattelse ikke er muligt. såfremt det desuagtet måtte lægges til grund, at de i retslægerådets besvarelse af spørgsmål 13 nævnte gener alle er skaderelaterede ændrer dette efter en konkret vurde- ring ikke det skadens påvirkning af det arbejdsmæssige funktionsniveau betydende, idet især lungelidelsen men også lænde- og knægenerne alene efter vores opfattelse nedsæt- ter erhvervsevnen til det ubetydelige (mere end 85 procent). spørgsmål 9: arbejdsskadestyrelsen bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 3 venligst frem- komme med den ønskede præcisering af, hvornår efter ulykken den
125. maj 2005 a ef- ter styrelsens opfattelse var så dårligt funktionsmæssigt grundet ikke skaderelaterede gener, at han ikke kunne varetage et arbejde. svar: det er vores opfattelse, at a siden sommeren 2006 ikke var i stand til at påtage sig et selv lidet fysisk krævende arbejde grundet lungefunktionsnedsættelsen. hertil kommer så iøvrigt andre specialeorienterede gener, specielt fra bevægeapparatet, der påvirkede arbejdsevnen, og som har været til stede og udviklet sig igennem hele forløbet – også forud for skaden fra
126. maj
127. det vores opfattelse, at as forudbestående progredierende gener allerede i forlængelse af skaden bevirkede, at han ikke kunne varetage et arbejde jf. sygemeldingen frem til januar 2006 og allerede igen fra marts
128. i sommeren 2006 vurderes lungelidelsen som det primære. det er derfor vores vurdering, at a ikke på noget tidspunkt efter skaden kunne passe et arbejde. der har efter vores opfattelse været skaderelaterede gener som den udløsende årsag lige efter skaden, men vi finder henset til den generelle udvikling af de ikke ska- derelaterede bevægeapparatsgener, at a selv uden aktuelle skadefølger ville være for- hindret i at varetage manuelt arbejde indenfor kort tid fra skadestidspunktet, og at han og senest fra sommeren 2006 ikke kunne passe et arbejde grundet ikke skaderelaterede følger. spørgsmål 10: arbejdsskadestyrelsen bedes oplyse, om besvarelsen af spørgsmål 5 skal forstås således, at as knægener efter styrelsens opfattelse i sig selv ikke betragtes som erhvervshin- drende. svar: svaret på spørgsmål 5 skal forstås således, at knæsmerterne efter vores opfattelse er er- hvervsbegrænsende i et vist omfang, idet der efter vores vurderinger begrænsninger i forhold til fysisk belastende arbejdsfunktioner. spørgsmål 11: - 19 - arbejdsskadestyrelsen bedes oplyse, hvilken betydning styrelsen ved besvarelsen af spørgsmål 7 har tillagt det, at a efter rygestop og behandlingen for svamp i lungerne opnåede en gangdistance, hvor han kunne gå 4-5 km uden problemer. styrelsen bedes endvidere oplyse, om lungelidelsen efter styrelsens opfattelse udelukker varetagelsen af stillesiddende arbejde. svar: det er vores vurdering, at lungelidelsen med det kirurgiske indgreb i november 2006 alene medførte en kortvarig mindre bedring. oplysning om lungefunktionen fra oktober 2007 viser igen svært nedsat lungefunktion, næsten på niveau med sommeren
129. vi finder, at lungefunktionsnedsættelsen er af en sådan grad, at a ikke skønnes at være i stand til at påtage sig selv et lettere fysisk arbejde som for eksempel lastvognschauffør. i forhold til indendørs stillesiddende arbejde er det vores opfattelse, at der også inden for dette er svære begrænsninger, idet alle fysiske gøremål er voldsomt begrænsede, og at der selv i ”stillesiddende arbejde” må antages at være sådanne indenfor ufaglært be- skæftigelse. sammenholdt med de øvrige ikke skaderelaterede gener vurderes der alene at være en ubetydelig erhvervsevne. vi bemærker, at vi ud fra en lægelig vurdering af lungefunktionen betvivler, at a skulle kunne klare en gangdistance på 5 km uden problemer, og det er vores vurdering, at journaloplysningerne fra odense universitetshospital ikke kan tages til indtægt herfor. …” arbejdsskadestyrelsens udtalelse var vedlagt en kopi af styrelsens lægekonsulents vurdering til brug for besvarelsen af spørgsmålene, og heraf fremgår bl.a.: ”lægeskøn: 27 jan 2013, mmh, tidligere storryger, der i sommeren 2006 får konstateret kol med svært nedsat lunge- funktion af obstruktiv type. kompliceres af pneumoni og aspergillom i lungen, der fjer- nes kirurgisk i nov. 2006 og efterfølgende en kortvarig mindre bedring i lungefunktioen, men sidste tilgængelige oplysning om lungefunktionen fra okt. 2007 (bil. 7b, si. 14) vi- ser igen svært nedsat lungefunktion, næsten på niveau med sommeren
130. finder, at lungefunktionsnedsættelsen er af en sådan grad, at skdl. ikke skønnes at være i stand til at påtage sig selv et lettere fysisk arbejde som f.eks. lastvognschauffør med alt hvad de- ril hører. at skdl. iflg. adv. skulle kunne klare en gangdistance på 5 km uden problemer må betvivles, og journaloplysningerne fra ouh kan heller ikke tages til indtægt herfor. mener således, at skdl. siden sommeren 2006 ikke har været i stand til at påtage sig et selv lidet fysisk krævende arbejde sfa. lungefunktionsnedsættelsen. hertil kommer så iøvrigt andre specialeorienterede gener, specielt fra bevægeapparatet, der påvirker arbjedsevnen yderligere i negativ retning.” retslægerådet har den
131. februar 2013 besvaret to supplerende spørgsmål således: - 20 - ”spørgsmål 37: retslægerådet bedes oplyse, med hvilken grad af sandsynlighed (hvis muligt angivet i %) a har de enkelte af de gener, som rådet har anført i det første afsnit under besvarel- sen af
132. november
133. i det omfang spørgsmålet besvares bekræftende, anmodes rådet om at oplyse, med hvil- ken grad af sandsynlighed (hvis muligt angivet i %) de pågældende gener alene er en følge af as tilskadekomst den
134. maj
135. i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet om at oplyse, hvilken be- tydning rådet har tillagt det, som arbejdsskadestyrelsen har anført under besvarelsen af spørgsmål 2 i styrelsens udtalelse af
136. maj
137. de enkelte gener, som er gengivet i besvarelsen af spørgsmål 13, er – som det fremgår af spørgsmålet besvarelse – beskrevet i speciallægeerklæring fra 06.07.06, på hvilket tidspunkt generne ifølge det beskrevne var til stede. retslægerådet kan ikke prognosti- cere genernes efterfølgende varighed, og ved således ikke om a har disse gener. de anførte gener er velkendte ledsagefænomener til blandt andet kroniske smertetil- stande; der er tale om uspecifikke symptomer, hvilket betyder, at man ikke alene ud fra deres tilstedeværelse kan drage nogen konklusion vedrørende deres årsag. arbejdsskadestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2 i styrelsens udtalelse af 30.05.12 kan vanskeligt gøres til genstand for retslægerådets lægefaglige skøn. spørgsmål 38: giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger? nej.” endelig har retslægerådet den
138. november 2013 besvaret tre yderligere spørgsmål således: ”spørgsmål 39: retslægerådet bedes i forlængelse af besvarelse af spørgsmål 38 oplyse, om der hos a er beskrevet en kronisk smertetilstand. i bekræftende fald bedes retslægerådet oplyse, om der er beskrevet knælidelser eller lænderyglidelser, som har betydning for denne smertetilstand. der henvises til besvarelse af spørgsmål
139. ved daglig hovedpine i en periode på mere end 1 år (bilag 19.4) kan tilstanden ifølge gængs lægelig sprogbrug rubriceres som kro- nisk. der henvises endvidere til besvarelse af spørgsmål 25 samt spørgsmål 31-
140. - 21 - spørgsmålet har i nogen udstrækning resumékarakter, og retslægerådet kan ikke inde- stå for en udtømmende besvarelse. det kan dog oplyses, at der ikke umiddelbart er set iøjnefaldende oplysninger om knælidelse. spørgsmål 40: retslægerådet bedes oplyse, om den konstaterede lungelidelse er uforenelig med den gangdistance, der er beskrevet af odense universitetshospital den
141. marts 2009, jf. bilag 34, side 3 af
142. man har journalført sagsøgtes selvrapporterede gangdistance; retslægerådet kan ikke vurdere udsagnets gyldighed, men afstanden ligger over, hvad man almindeligvis vil forvente ved en mrc-skalaværdi på 4 (sundhed.dk). spørgsmål 41: giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger. nej.” retsgrundlag ved lov nr. 463 af
143. juni 2001 blev erstatningsansvarslovens § 5, stk. 1 og 2, ændret. § 5 fik herefter følgende ordlyd: ”§
144. har en personskade medført varig nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne. stk.
145. ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende. stk.
146. skadelidtes erhvervsevnetab beregnes i procent (erhvervsevnetabsprocenten). der ydes ikke erstatning, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct. ” af de specielle bemærkninger til lovforslaget, l 143 af
147. januar 2001 (folketingstidende 2000-01, tillæg a, s. 3528) fremgår om ændringen af § 5, stk. 1 og 2, bl.a.: ”den foreslåede bestemmelse har den væsentlige betydning, at erhvervsevnetabspro- centen efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven som udgangspunkt bliver ens. er der i differencesager ved afgørelsen af arbejdsskadesagen fastsat en er- hvervsevnetabsprocent, vil denne således medmindre forholdene har ændret sig væsent- ligt normalt kunne lægges til grund også ved vurderingen af erhvervsevnetabet efter er- statningsansvarsloven. forskelle vil formentlig alene kunne forekomme, hvis der på grund af arbejdsskadesikringslovens regler om, at alene de direkte følger af arbejdsska- den dækkes, anlægges en forskellig vurdering af betydningen af forudbestående lidelser. arbejdsgruppen anfører dog, at nyere retspraksis synes at vise, at der ingen reel forskel - 22 - er, jf. betænkningen side
148. i modsat fald bør det af arbejdsskadestyrelsens afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven og udtalelse efter erstatningsansvarsloven fremgå, hvad erhvervsevnetabsprocenten er henholdsvis med og uden den forudbestående lidelse.” lovændringen i 2001 byggede på betænkning nr. 1383/2000 om revision af erstatningsan- svarsloven mv. i betænkningen s. 110 hedder det om bestemmelsen i § 5 bl.a.: ”det centrale i den foreslåede regel er, at erhvervsevnetabsprocenten efter eal og asl bliver identiske. i "differencesager" kan der derfor kun undtagelsesvis forekomme for- skellige procenter. dette vil muligvis fortsat kunne forekomme, hvis der anlægges en forskellig vurdering af betydningen af forudbestående lidelser. nyere retspraksis synes dog at vise, at der ingen reel forskel er, se højesteretsdommene i ugeskrift for retsvæ- sen 1996, s. 334 (u 1996.334 h) og 1998, s. 1627 (u 1998.1627 h). hvis der fortsat skulle bestå forskelle, bør det af afgørelsen efter asl og udtalelsen efter eal § 10 fremgå, hvad erhvervsevnetabsprocenten er, henholdsvis med og uden den eller de forudbestående lidelser.” højesterets begrundelse og resultat ansvarsgrundlaget det fremgår af industriens branchearbejdsmiljøråds vejledning om arbejde med dæk og fælge, at erfaringerne har vist, at nogle af de alvorligste arbejdsulykker i autobranchen sker ved arbejde med dæk og fælge, og at ulykkerne hyppigt sker i forbindelse med oppumpning af dæk, særligt når der håndteres større og brugte dæk. der er således en i branchen velkendt særlig fare for personskade i forbindelse med oppumpning af bl.a. lastbildæk. herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten og landsretten har anført, tiltræder højesteret, at super dæk service odense havn aps har handlet ansvarspådragende over for a. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte af de grunde, der er anført af byretten og landsretten, og da det, der er fremkommet for høje- steret, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder højesteret, at a har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte som påstået. erstatning for erhvervsevnetab der er efter landsrettens dom i medfør af erstatningsansvarslovens § 10 indhentet vejledende udtalelser fra arbejdsskadestyrelsen om fastsættelse af as erhvervsevnetabsprocent efter er- - 23 - statningsansvarsloven. arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at a har et varigt erhvervsevnetab på mindre end 15 % som følge af de gener, der er forårsaget af dækulykken. det bemærkes, at erhvervsevnetabsprocenten efter arbejdsskadesikringsloven og erstatnings- ansvarsloven fastsættes på grundlag af identiske kriterier, men erhvervsevnetabsprocenten kan blive fastsat forskelligt efter de to love, hvis der anlægges en forskellig vurdering af årsags- sammenhængen mellem følgerne af skaden og det samlede erhvervsevnetab, jf. herved forar- bejderne til erstatningsansvarsloven (betænkning nr. 1383/2000, s. 110, og folketingstidende 2000-01, tillæg a, s. 3528). arbejdsskadestyrelsen har ved vurderingen efter erstatningsansvarsloven fundet, at as lunge- lidelse har medført et erhvervsevnetab på mere end 75 %. styrelsen har lagt til grund, at han herudover har knæ- og lændegener, som ikke skyldes dækulykken, samt hovedpine, øresmer- ter og nedsat koncentrationsevne, som er følger af dækulykken. styrelsen har vurderet, at knæ- og lændegenerne samt de gener, der er forårsaget af dækulykken, medfører en varig er- hvervsbegrænsning, og at generne ikke kan vægtes nøjagtigt, fordi de overskygges af lungeli- delsen. styrelsen har herefter skønsmæssigt fundet, at det meget begrænsede erhvervsevnetab, der ikke skyldes lungelidelsen, kan tilskrives henholdsvis knæ- og lændegenerne og følgerne af dækulykken med halvdelen hver. højesteret finder, at hverken retslægerådets udtalelser eller de øvrige oplysninger i sagen giver grundlag for at tilsidesætte arbejdsskadestyrelsens vurdering efter erstatningsansvarslo- ven af as erhvervsevnetabsprocent som følge af dækulykken. a har herefter ikke krav på er- hvervsevnetabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 5, stk.
149. højesteret giver derfor super dæk service medhold i, at a skal tilbagebetale den del af er- statningen, som dækker varigt erhvervsevnetab. sagsomkostninger da a har fået medhold i, at der foreligger et ansvarsgrundlag, samt medhold i sine krav bort- set fra kravet om erstatning for erhvervsevnetab, og under hensyn til, at der først under sagen for højesteret er indhentet en udtalelse fra arbejdsskadestyrelsen i henhold til erstatningsan- svarslovens § 10, finder højesteret ikke grundlag for at ændre byrettens og landsrettens afgø- relser om sagsomkostninger. af de samme grunde skal ingen af parterne eller statskassen be- - 24 - tale sagsomkostninger for højesteret til nogen anden part. dog skal a tilbagebetale 4.800 kr., svarende til retsafgift for byretten af 186.936 kr. beløbet forrentes med procesrente fra den
150. oktober
151. statskassen skal til super dæk service betale 4.800 kr., svarende til retsaf- gift for landsretten af 186.936 kr. statskassen skal endvidere til super dæk service betale delvise sagsomkostninger for højesteret med 16.680 kr. beløbet udgør delvis dækning af retsafgift for højesteret med 7.180 kr., svarende til retsafgift for højesteret af 186.936 kr., samt gebyr til arbejdsskadestyrelsen med 9.500 kr. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at a til super dæk service odense havn aps skal tilbagebetale 186.936 kr. med procesrente fra den
152. juli
153. a skal endvidere til super dæk service odense havn aps betale 4.800 kr. med procesrente fra den
154. oktober
155. statskassen skal til super dæk service odense havn aps betale 4.800 kr. i sagsomkostninger for højesteret skal statskassen til super dæk service odense havn aps betale 16.680 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.