højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. august 2010 sag 259/2008 (
2. afdeling) a (advokat jørn frøhlich) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat anders vangsø mortensen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. juni
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: torben melchior, lene pagter kristensen, niels grubbe, marianne højgaard pedersen og michael rekling. påstande appellanten, a, har gentaget sin påstand. indstævnte, skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. a2 har den
6. juli 2010 hævet sin anke til højesteret. højesterets begrundelse og resultat den
7. februar 1998 modtog a brev fra skattemyndighederne om, at man agtede at forhøje hendes skatteansættelse for indkomståret 1996 i anledning bl. a. af et ulovligt anpartshaverlån i det selskab, som hun havde været medejer af, og som da var under konkurs. brevet blev sendt til den adresse i usa, som hun havde opgivet til folkeregistret, da hun fraflyttede dan- mark. hendes daværende ægtefælle gjorde ved brev af
8. marts 1998 på begge ægtefællers vegne indsigelse med henvisning til, at anpartshaverlånet ifølge det reviderede årsregnskab var fuldt indfriet. kort herefter flyttede de videre til norge uden at oplyse deres nye adresse til - 2 - de danske myndigheder. hun modtog derfor hverken det brev fra skattemyndighederne, hvori den ændrede skatteansættelse som følge af det ulovlige anpartshaverlån blev meddelt, eller årsopgørelsen for 1996, der begge blev returneret til skattemyndighederne. efter at hun flyt- tede til danmark igen i juni 2003, blev hun den
9. juli 2004 tilsagt til udlægsforretning vedrø- rende bl.a. skatterestance for 1996, og hendes revisor anmodede herefter den
10. september 2004 skattemyndighederne om genoptagelse. genoptagelsesanmodningen er således først fremsat over 7 år efter udløbet af det pågældende skatteår. a modtog ikke i denne periode underretning om sagens udfald. hun må have været klar over, at den manglende underretning kunne skyldes, at skattemyndighederne ikke kendte hendes nye adresse, og at myndighederne meget muligt havde fastholdt den varslede ansæt- telse. under disse omstændigheder finder højesteret, at der må kræves et sikkert bevis for, at der ikke var grundlag for skatteansættelsen som følge af det ulovlige anpartshaverlån. a har under sagen om genoptagelse gjort gældende, at anpartshaverlånet var fuldt indfriet ved nærmere angivne betalinger. højesteret tiltræder, at et sikkert bevis herfor ikke er ført. der foreligger derfor ikke særlige omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde ansættelsen, jf. her- ved forarbejderne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, (folketingstidende 2002-03, tillæg a, l 175, side 4597 og side 4609), der er citeret i landsrettens dom. det var således med rette, at skattemyndighederne afslog at genoptage as skatteansættelse for
11. højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. ved fastsættelsen af sagsomkostninger er der taget hensyn til, at a2 er pålagt at betale en del af sagens omkostninger for højesteret. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal a betale 25.000 kr. til skatteministeriet. - 3 - de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.