højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. januar 2014 sag 331/2011 (
2. afdeling) traugott møllers fond (advokat bruno månsson) mod frede ingolf kühl, povl thue kristensen, hans henrik lorents hjorth, allan bengtsen, bent alsø (advokat jørgen boe for alle) og strandvejen 44 finans aps (advokat philip s. thorsen) og deloitte statsautoriseret revisionspartnerselskab (advokat henriette gernaa) i tidligere instans er afsagt dom af sø- og handelsretten den
3. november
4. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: niels grubbe, marianne højgaard pedersen, vibeke rønne, michael rekling og jan schans christensen. påstande appellanten, traugott møllers fond, har nedlagt påstand om, at sø- og handelsrettens dom ophæves og sagen hjemvises til fortsat behandling ved sø- og handelsretten, subsidiært at de af sø- og handelsretten fastsatte sagsomkostninger ophæves eller nedsættes. - 2 - de indstævnte, frede ingolf kühl, povl thue kristensen, hans henrik lorents hjorth, allan bengtsen, bent alsø, strandvejen 44 finans aps og deloitte statsautoriseret revisionspart- nerselskab, har påstået stadfæstelse. det er oplyst, at pricewaterhousecoopers i/s er blevet omdannet til pricewaterhousecoopers statsautoriseret revisionsaktieselskab, som herefter er omdannet og har skiftet navn til strandvejen 44 finans aps. i forbindelse med en omstrukturering af selskabet bag revisionsvirksomheden deloitte er eventuelle forpligtelser over for traugott møllers fond overført til deloitte statsautoriseret revisionspartnerselskab, der også har overtaget driften af revisionsvirksomheden deloitte. der er enighed mellem traugott møllers fond og deloitte om, at dette selskab optræder som indstævnt i sagen. det oprindeligt indstævnte selskab, deloitte statsautoriseret revisionsak- tieselskab, er opløst ved fusion. supplerende sagsfremstilling af det brev af
5. juni 1984 fra traugott møller til bestyrelsesmedlemmerne i de to fonde, som er beskrevet i sø- og handelsrettens dom, fremgår indledningsvis: ”som bekendt holder m&co. -fonden årligt 2 bestyrelsesmøder, medens t. m .-fonden kun afholder ét årligt bestyrelsesmøde. anledningen er jo den, at m&co. -fonden fra starten har været den kapitaldannende (og er det stadig med tilfredshed), medens t.m. -fonden har til opgave at finansiere, med renterne af sin formue, det siden 1864 værende hertugdømmes og dermed det danske riges og deraf skandinaviens og hele nordens ståsted og interesser for at retablere de lige nævnte områders grænse ved ejderens sydbred… ... undskyld denne forklaring – der er begrundelse for, at t.m. -fonden eksisterer og modtager af stifteren og af m&co. -fonden dens overflødige midler, indtjent som gros- sistfirma i danmark.” i fundatsen for fonden for møller & co. (2005-udgaven) hedder det yderligere bl.a.: ”10 fondens revision … - 3 - 10.3 revisionen er pligtig til stedse at have grundig indsigt i fondens fundats, og det hører til revisionens hverv at overvåge, at fundatsens regler i sin helhed i bogstav og ånd bliver fulgt og efterlevet. i modsat fald må der gøres anmærk- ning herom, jfr. også bestemmelserne om revisionen af årsrapporten. 10.4 årsrapporten skal affattes under nøje hensyntagen til bestemmelserne i fon- dens fundats og revisionen skal påse, at fundatsens bestemmelser bliver fulgt. revisionen er forpligtet til at gøre anmærkning, hvis direktionen eller be- styrelsen ikke har overholdt de pågældende regler. i denne forbindelse har revi- sionen ret til at tilkalde nødvendig form for sagkyndig assistance, såfremt besty- relsen ikke efterkommer revisionens krav og anvisninger. … 10.6 ved misligholdelse af fundatsens bestemmelser har revisionen pligt til at med- dele bestyrelsen det fornødne pålæg, jfr. pkt. 10.
6. … 12 ændringer i eller tillæg til fundatsen … 12.3 ændringer i fundatsen kan dog ikke ske for så vidt angår bestemmelserne vedrø- rende fondens likvidation.” forklaringer til brug for højesteret har advokat steen falsner forklaret bl.a., at den oprindeligt udpegede likvidator, niels bo andersen, mente, at han som partner i advokatfirmaet lett på et tidspunkt kunne blive inhabil, hvilket han meddelte erhvervs- og selskabsstyrelsen. steen falsner blev derfor den
7. september 2008 udpeget som ny likvidator. denne retssag blev anlagt den
8. juli 2008, dvs. ca. 1 måned før likvidationen og 1½ måned forud for hans indtræden som li- kvidator. der var ikke ret mange penge i boet. samtidig med overdragelse af sagen fra niels bo ander- sen fik han overdraget en check på godt 300.000 kr. med besked om, at det stort set var, hvad der var tilbage i boet. niels bo andersen fortalte samtidig, at steen falsner for så vidt angik hans eget arbejde havde ca. 100.000 kr. at gøre godt med. ham bekendt havde niels bo an- dersen ikke før boets overdragelse arbejdet på sagen. han startede med at sætte sig i besiddelse af sagsakterne, hvor især regnskaberne og bestyrel- sesreferaterne havde hans interesse. han kontaktede i den forbindelse advokat povl thue - 4 - kristensen og havde kort tid efter et møde med ham. på mødet blev han orienteret om den anlagte sag og fik samtidig overdraget en betydelig mængde sagsakter. han satte sig ind i grundlaget for retssagen, men han har på intet tidspunkt i sin egenskab af likvidator rejst et sådant krav. han kiggede på tallene i regnskaberne og bestyrelsesrefera- terne, og han brugte endvidere en del tid på at sætte sig ind i det ”management-buy-out”, der havde været tidligere. han lavede ingen særlig undersøgelse af, om der var grundlag for at rejse et krav om bestyrelsesansvar, for det var der simpelthen ikke penge til. boet havde mu- ligvis et krav, men han havde ikke økonomisk mulighed for at finde ud af det. han tog i stedet kontakt til advokat bruno månsson, og de havde et møde den
9. januar 2009, hvor de summarisk gennemgik sagen. han blev som likvidator løbende forsynet med processkrifter fra sagen, som han summarisk gennemgik. han udarbejdede en likvidatorrede- gørelse af
10. december 2009, som han sendte til advokat bruno månsson, idet han gennem ham kommunikerede med traugott møllers fond. han var som likvidator afskåret fra at forfølge et muligt erstatningskrav og syntes derfor, at det var fint, at der var andre, der tog hånd om det og dermed også betalte regningen. det var med hans accept og forståelse, at advokat bruno månsson førte sagen. når han efterfølgende skal sætte det ind i en juridisk kontekst, er det hans opfattelse, at dette krav blev overdraget til advokat bruno månsson. det var således en opgave som egentligt påhvilede ham som likvi- dator, men som advokat bruno månsson tog hånd om. der foreligger dog ikke et særskilt do- kument om overdragelsen, og han husker ikke, om der i forbindelse med parternes drøftelse af sagen blev brugt ordet ”overdragelse”. han mener ikke, at der er andre end fonden, der har en økonomisk interesse i at anlægge nærværende sag. han har løbende overdraget materiale til advokat bruno månsson i forbindelse med sagens forberedelse. det potentielle erstatnings- krav beløber sig til i omegnen af 60 mio. kr. sagen blev afsluttet, og han udarbejdede et likvidationsregnskab, der viste et provenu på i alt 52.582 kr. provenuet tilhørte traugott møllers fond, og han sendte derfor provenuet til advo- kat bruno månsson som repræsentant for fonden. på spørgsmålet om, hvorvidt dette krav var i) udloddet på forhånd, ii) udloddet ved likvidationens afslutning eller iii) ikke udloddet, for- klarede han, at han på forhånd havde udloddet dette krav til fonden. - 5 - anbringender traugott møllers fond har for højesteret supplerende anført, subsidiært at likvidator har ud- loddet erstatningskravet til fonden, mere subsidiært at likvidator har transporteret erstatnings- kravet til fonden, og mest subsidiært at traugott møllers fond på vegne af fonden for møller & co. under likvidation har rejst kravet med likvidators accept. de indstævnte har heroverfor anført, at fonden for møller & co.’s likvidator hverken udtryk- keligt eller stiltiende har udloddet eller transporteret likvidationsboets eventualkrav til trau- gott møllers fond, og at sagen heller ikke er anlagt på vegne af likvidationsboet. højesterets begrundelse og resultat traugott møllers fond har anlagt sag om erstatning mod de indstævnte, der er tidligere besty- relsesmedlemmer i og revisorer for fonden for møller & co. erstatningskravet er rejst navn- lig med henvisning til, at der i strid med fundatsens bestemmelser om likvidation ikke er truf- fet beslutning om likvidation af fonden for møller & co. i rette tid. sø- og handelsretten har udskilt spørgsmålet, om traugott møllers fond har en interesse, der er erstatningsretligt vær- net, til særskilt behandling. efter fundatsen for fonden for møller & co. (senest fundatsen af
11. juni 2005) tilfalder fon- dens formue ved likvidation traugott møllers fond, jf. pkt. 11.5., og det tilkommer i denne situation ikke bestyrelsen for fonden for møller & co. at træffe beslutning om anden anven- delse af likvidationsprovenuet. det følger endvidere af fundatsen, at fondens bestyrelse ikke må lade møller & co. a/s og dette selskabs datterselskaber eksistere længere under fonden end klare driftsresultater berettiger til, idet fonden mister sit egentlige formål, hvis det viser sig, at ledelsen ikke formår at tilvejebringe økonomisk tilfredsstillende resultater, jf. pkt. 11.
12. fundatsens bestemmelser om likvidation kan ifølge fundatsen ikke ændres, jf. pkt. 12.
13. revi- sionen for fonden for møller & co. har bl.a. pligt til at overvåge, at fundatsen bliver over- holdt, jf. pkt. 10.3, 10.4 og 10.
14. højesteret finder, at en uddelingsberettiget, der ifølge en fonds fundats skal oppebære prove- nuet ved fondens likvidation, normalt ikke vil kunne rejse et erstatningskrav mod bestyrelsen eller revisionen baseret på den måde, bestyrelsen har forvaltet fondens formue på, idet det - 6 - forhold, at likvidationsprovenuet er mindre end forventet, normalt ikke kan begrunde et krav på erstatning til den uddelingsberettigede. pligten til at træffe beslutning om likvidation efter den særlige bestemmelse i pkt. 11.1, som må ses i sammenhæng med eneretten for traugott møllers fond til at modtage likvidations- provenuet efter pkt. 11.5, må anses for at være givet specifikt i traugott møllers fonds inte- resse. herefter, og som følge af disse bestemmelsers særlige karakter og indhold, finder høje- steret, at pligten til i overensstemmelse med pkt. 11.1 rettidigt at træffe beslutning om likvi- dation i forhold til traugott møllers fond er erstatningsretligt værnet. fonden kan således i tilfælde af en tilsidesættelse af pligten kræve et eventuelt tab dækket. det kan ikke føre til andet resultat, at den ret til likvidationsprovenuet, som er tillagt traugott møllers fond, i fun- datsen for fonden for møller & co. betegnes en ”gave”. traugott møllers fond har derfor krav på at få prøvet det erstatningskrav, som fonden på det anførte grundlag mener at have mod de indstævnte, jf. herved § 46 i lov om erhvervsdrivende fonde. likvidator for fonden for møller & co. har accepteret, at traugott møllers fond har anlagt erstatningssagen, men der er ikke grundlag for at fastslå, at likvidator har udloddet eller trans- porteret likvidationsboets mulige erstatningskrav til traugott møllers fond, eller at erstat- ningssagen er anlagt på vegne af likvidationsboet. traugott møllers fond kan derfor ikke med henvisning hertil anlægge erstatningssag mod bestyrelsen og revisorerne. højesteret ophæver herefter sø- og handelsrettens dom og hjemviser sagen til fortsat be- handling ved sø- og handelsretten. afgørelse om sagsomkostninger for højesteret træffes i forbindelse med sagens fortsatte be- handling ved sø- og handelsretten. thi kendes for ret: sø- og handelsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved sø- og handelsretten.