højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt mandag den

1. april 2011 sag 246/2010 anklagemyndigheden mod t (advokat tyge trier, beskikket) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten på frederiksberg den
2. juni 2010 og af østre landsrets
3. afdeling den
4. juli
5. procesbevillingsnævnet har den
6. august 2010 med- delt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for højesteret. i påkendelsen har deltaget tre dommere: thomas rørdam, poul dahl jensen og henrik waa- ben. påstande kærende, t, har nedlagt påstand om, principalt at landsrettens kendelse af
7. juli 2010 omgø- res, således at varetægtsfængsling fra den
8. maj 2010 underkendes, subsidiært at varetægts- fængslingen underkendes for en af højesteret fastlagt periode mellem
9. juli og
10. august
11. rigsadvokaten har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse af
12. juli 2010 stadfæstes. sagsfremstilling t, som er født den
13. december 1994, blev den
14. maj 2010 fremstillet i grundlovsforhør sigtet for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved aftenen forinden i forening med en på det tidspunkt ukendt gerningsmand ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af - 2 - vold at have frataget en jævnaldrende dreng en mobiltelefon og en sølvhalskæde til en samlet værdi af ca. 5.000 kr., idet de truede ham med en kniv. t erkendte sig skyldig og blev varetægtsfængslet i surrogat på en lukket institution for unge i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, jf. § 765, med frist til den
15. maj
16. ved et retsmøde den
17. maj 2010 blev fristen forlænget til den
18. maj
19. da t havde erkendt sig skyldig, og da medgerningsmanden på dette tidspunkt var anholdt og skulle frem- stilles i grundlovsforhør senere samme dag, fandt retten, at betingelserne for varetægtsfængs- ling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ikke længere var opfyldt. da hensynet til rets- håndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed imidlertid skønnedes at kræve, at t ikke var på fri fod, blev fængslingen forlænget i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr.
20. østre landsret stadfæstede kendelsen den
21. maj
22. ved et retsmøde den
23. maj 2010 blev fristen for varetægtsfængsling efter § 762, stk. 2, nr. 1, forlænget til den
24. juni
25. den
26. juni 2010 gav t samtykke til frivillig forlængelse til den
27. juni
28. sagen blev herefter berammet til hovedforhandling til foretagelse den
29. september
30. ved et retsmøde den
31. juni 2010 blev det bestemt, at t skulle forblive varetægtsfængslet, indtil der var afsagt dom i sagen, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, jf. § 765, jf. § 767, stk.
32. kendelsen blev stadfæstet af østre landsret den
33. juli
34. ved østre landsrets kendelse af
35. august 2010 blev t løsladt, idet hensynet til retshåndhæ- velsen ikke længere fandtes at kræve, at han var frihedsberøvet. anbringender t har navnlig anført, at varetægtsfængsling i overensstemmelse med praksis bør afvises i sa- ger om ikke planlagte gaderøverier med beskedent udbytte begået af unge mennesker, også selvom der benyttes knivvåben. retshåndhævelsesarrest forudsætter en forventelig konkret forskyldt straf på mindst 1½ års fængsel. anklagemyndigheden har ikke påvist en saglig - 3 - grund til at fravige praksis, slet ikke når det gælder en ustraffet 15-årig dreng i en sag uden anvendelse af vold, og hvor han alene havde en underordnet rolle. rigsadvokaten har navnlig anført, at retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, skal tilgodese hensy- net til, at befolkningens retsfølelse ikke krænkes ved, at den sigtede er på fri fod. ved be- dømmelsen af, om dette kriterium er opfyldt, skal der foretages en konkret vurdering af kri- minalitetens art og de omstændigheder, hvorunder den er begået, samt hvor lang en fængsels- straf det pågældende forhold må antages at medføre. selvom det må erkendes, at kravet i § 762, stk. 2, nr. 1, i almindelighed forudsætter, at der i den konkrete sag kan ventes idømt en fængselsstraf af formentlig ikke under 1½ års fængsel, kan det ikke udelukkes, at også forhold, hvor den konkret forskyldte straf vil blive mindre, dog på grund af deres art og de omstændigheder, hvorunder de er begået, kan anses for at være af en sådan grovhed, at varetægtsfængsling efter § 762, stk. 2, nr. 1, bør kunne anven- des. det foreliggende gaderøveri er ud fra en konkret vurdering af en sådan grovhed, at varetægts- fængsling efter § 762, stk. 2, nr. 1, bør kunne anvendes, selvom det måtte ventes, at straffen ikke ville blive mindst 1½ års fængsel. det må i den forbindelse indgå i vurderingen, at der efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, kan ske varetægtsfængsling, når der er tale om en overtrædelse af de i bestemmelsen angivne straffebestemmelser, herunder simpel vold efter straffelovens § 244, når den forventelige straf er mindst 60 dages fængsel, og når hensynet til retshåndhævelsen kræver det. højesterets begrundelse og resultat højesteret bemærker indledningsvis, at der alene foreligger tilladelse til kære af landsrettens kendelse af
36. juli
37. højesteret kan derfor alene tage stilling til spørgsmålet om varetægts- fængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, efter den
38. juni
39. som anført i højesterets kendelse af
40. marts 1983 (ufr 1983 s. 391) forudsætter anvendelse af varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2 (nu stk. 2, nr. 1), efter bestemmelsens forarbejder, at sigtelsen angår forhold af en sådan grovhed, at der må forventes idømt en lang- - 4 - varig fængselsstraf eller anden strafferetlig foranstaltning af tilsvarende indgribende betyd- ning. af forarbejderne til lov nr. 386 af
41. juni 1987, hvor nr. 2 blev indsat i § 762, stk. 2, fremgår, at man med lovforslaget opretholdt den almindelige bestemmelse om retshåndhævelsesarrest som § 762, stk. 2, nr. 1, og at der efter justitsministeriets opfattelse ikke var grundlag for den antagelse, at domstolene efter vedtagelse af den foreslåede nye bestemmelse skulle ændre anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse, nu § 762, stk. 2, nr. 1 (ft 1986-87, til- læg a, sp. 2608, og tillæg b, sp. 2170). efter de oplysninger, der forelå om karakteren og grovheden af det påsigtede forhold og om t’s personlige forhold, herunder hans unge alder og ustraffede fortid, da byretten og lands- retten traf afgørelse om varetægtsfængsling den
42. juni og den
43. juli 2010, finder højesteret, at t måtte forventes idømt en straf udmålt i måneder. på den baggrund var betingelserne for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, ikke opfyldt, og højesteret ændrer derfor byrettens og landsrettens kendelser som ne- denfor bestemt. thi bestemmes: påstanden om fortsat varetægtsfængsling af t burde ikke være taget til følge ved byrettens og landsrettens kendelser. kæremålsomkostningerne for landsret og højesteret skal betales af statskassen.