sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── berigtiget i medfør af retsplejelovens ⌡ 221, den

1. marts 2000 den
2. februar 2000 blev af retten i sagen p-006-97 skatteministeriet told- og skattestyrelsen (advokat boris k. frederiksen) mod b.a. administration a/s under konkurs v/kurator advokat john have afsagt sålydende d o m: sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt anmelderens a- skattekrav i boet skal anerkendes som et krav i medfør af konkurslovens ⌡ 95 eller efter konkurslovens ⌡
3. kravet hidrører fra poul hindevads ansættelse i b.a. administration a/s og angår a-skat af løn for en opsigel- sesperiode. - 2 - i sagen er det omtvistet, hvornår indeholdelsespligten efter kildeskattelovens ⌡ 46, stk. 2, kan anses for indtrådt i forhold til visse dele af poul hindevads lønkrav mod selskabet. boets standpunkt i sagen er, at poul hindevads retserhvervelse og dermed indeholdelsespligten dels opstod løbende, det vil sige ved udgangen af de måneder, lønnen vedrører, og dels - for et feriepengekravs vedkommende - ved optjeningsårets udløb. beløb, med hensyn til hvilke indeholdelsespligten er indtrådt før tidspunktet for konkursdekretets afsigelse den
4. januar 1994, er herefter simple krav efter konkurslovens ⌡
5. heroverfor er det anmelderens opfattelse, at indeholdelsespligten først indtrådte på det tidspunkt, da prøvelsen af poul hindevads lønkrav mod boet blev afsluttet med indgåelsen af et forlig i slutningen af 1994 under de nedenfor gengivne omstændigheder. herudover er det i anden række omtvistet, om den omstændighed, at det konkursramte selskab var i betalingsstandning i perioden fra den
6. september 1993 til den
7. december 1993 har nogen indflydelse på spørgsmålet om tidspunktet for indeholdelsespligtens indtræden. påstande: anmelderen, skatteministeriet told- og skattestyrelsen, har påstået boet, b.a. administration a/s under konkurs, tilpligtet at anerkende, at anmelderens krav på a-skat er et privilegeret krav i medfør af konkurslovens ⌡ 95 for så vidt angår 135.540 kr. konkursboet har nedlagt endelig påstand om, at det anmeldte krav anerkendes i medfør af konkurslovens ⌡ 95 med 95.340 kr., og i medfør af konkursloven ⌡ 97 med 43.691 kr. en opgørelse over de relevante dele af poul hindevads løn er gengivet nedenfor side 6 -
8. sagens nærmere omstændigheder: ved skrivelse af
9. december 1992 blev poul hindevad opsagt fra stillingen som direktør i brødrene andersen, østergade, københavn, a/s, da det på grund af dårlige økonomiske udsigter var besluttet at indskrænke virksomheden. poul hindevad blev samtidig opsagt fra stillingen som ejendomsadministrator for moderselskabet b.a. administration a/s, idet - 3 - ejendommen østergade 7-9 var solgt med overtagelse pr.
10. april
11. opsigelsen fra brødrene andersen, østergade, københavn a/s skete med 12 måneders varsel til udgangen af december 1993, mens opsigelsen fra b.a. administration a/s skete med 3 måneders varsel til fratræden den
12. marts
13. den
14. januar 1993 protesterede poul hindevads advokat mod opsigelsesvarslet i relation til b.a. administration a/s, idet han mente, at opsigelsesvarslet i medfør af poul hindevads direktørkontrakt rettelig burde være 12 måneder. b.a. administration a/s bekræftede den
15. februar 1993, at fratrædelsesvilkårene var som anført af poul hindevads advokat. for januar, februar og marts 1993 blev poul hindevad aflønnet med brutto 50.902 kr. månedligt. den
16. marts 1993 ophørte poul hindevad med at arbejde for b.a. administration a/s. ejendommen østergade 7-9 blev den
17. april 1993 overtaget af den nye ejer, og jens sørensen & co. overtog som ny lejer driften af forretningen "brødrene andersen", som tidligere havde været drevet af brødrene andersen, østergade, københavn a/s. efter aftale mellem jens sørensen & co og brødrene andersen, østergade, københavn a/s fik poul hindevad udbetalt løn for april 1993 for arbejde for jens sørensen & co. ligeledes fik poul hindevad udbetalt a conto løn med 37.800 kr. for maj 1993 fra brødrene andersen, østergade, københavn a/s. herefter trådte brødrene andersen, østergade, københavn a/s i betalingsstandsning den
18. maj
19. den
20. september 1993 standsede tillige b.a. administration a/s sine betalinger. advokat john have blev udpeget som tilsynsførende. * fra b.a. administration a/s under betalingsstandsning modtog poul hindevad den
21. oktober 1993 a conto løn for maj og juni 1993 med 30.000 kr. brutto. poul hindevad anmeldte den
22. oktober 1993 sit resttilgodehavende overfor b.a. - 4 - administration under betalingsstandsning. den
23. december 1993 udløb betalingsstandsningen for b.a. administration a/s, og den
24. januar 1994 blev b.a. administration a/s erklæret konkurs på grundlag af en egen begæring herom indgivet den
25. december
26. fristdagen er herefter den
27. september
28. den
29. januar 1994 anmeldte poul hindevad sit krav over for lønmodtagernes garantifond. ved skrivelse af
30. april 1994 til poul hindevad oplyste kurator i b.a. administration a/s, at poul hindevads privilegerede krav var indstillet til afvisning; men at det kunne anerkendes som simpelt krav med et mindre beløb. afvisningen af privilegium var begrundet med, at poul hindevad havde udgjort en del af selskabets øverste ledelse. på skiftesamlingen protesterede poul hindevad mod indstillingen, og den
31. maj 1994 foreslog poul hindevads advokat kurator, at kravet blev revideret således, at der skulle anerkendes et privilegeret krav på ialt 257.931,83 kr., idet poul hindevad så bl.a. ville blive stillet som om, han havde været funktionær med et opsigelsesvarsel på 6 måneder. på denne baggrund skrev kurator den
32. juni 1994 til lønmodtagernes garantifond: "... det er som kurator min vurdering, at poul hindevad vil blive anerkendt som kreditor med et privilegeret krav, idet der må gives ham medhold i, at jørgen nexøe-larsen var selskabets reelle leder fra
33. det er endvidere min vurdering, at konkursboet antagelig vil få medhold i en eller anden regulering af opsigelsesvarslet, idet et opsigelsesvarsel på 12 måneder i den foreliggende situation forekommer urimeligt. konkursboets krav på en sådan konkursregulering er dog ikke utvivlsomt, idet konkursreguleringen først kan foretages, når konkursen er indtrådt. i januar 1994, hvor konkursen indtrådte, var poul hindevads 12 måneders opsigelsesvarsel udløbet. hvis poul hindevad havde været funktionær i hele perioden fra sin ansættelse, ville han have - 5 - haft et krav på en godtgørelse, svarende til 3 måneders løn. poul hindevad har imidlertid i en væsentlig del af perioden været anmeldt som direktør og vil derfor som udgangspunkt ikke have krav på godtgørelse. som følge af de særlige omstændigheder vil jeg imidlertid ikke kunne udelukke, at poul hindevad vil kunne få medhold i et krav på godtgørelse. det er min vurdering, at kravet vedrørende fri bil vil kunne afvises, idet poul hindevad, allerede før konkursen har fået udbetalt et beløb til godtgørelse heraf, der overstiger det krav, der efter min opfattelse bør godkendes. kravet vedrørende fri telefon vil antagelig kunne afvises, da poul hindevad allerede synes at have fået betalt telefonregningerne for den periode, der svarer til opsigelsesperioden. poul hindevads tilbud forekommer mig (udover kravene vedrørende fri bil og telefon) at være rimeligt. det er vanskeligere at bestemme, om konkursboet ved en retslig afgørelse vil kunne opnå et bedre resultat. konkursboet vil have mulighed for at opnå et bedre resultat vedrørende godtgørelsen, men risikerer til gengæld at blive dømt til betaling af løn for en 12 måneders opsigelsesperiode (på grund af de manglende muligheder for at konkursregulere før konkursen er indtrådt). ..." herefter korresponderede kurator, poul hindevads advo kat, lønmodtagernes garantifond og kurator for brødrene andersen, østergade, københavn a/s om opgørelsen af kravet. dette resulterede i en forligsmæssig løsning mellem parterne, hvorefter poul hindevad bl.a. blev stillet som havende haft et opsigelsesvarsel på 9 måneder, og hvorefter han skulle have brutto 222.155 kr. dette medførte, at lønmodtagernes garantifond den
34. februar 1995 efter fradrag af a-skat udbetalte 83.124 kr. til poul hindevad. poul hindevad orienterede sin bopælskommune om udbetalingen fra lønmodtagernes garantifond, hvorefter kommunen ændrede hans indkomst for 1992 og
35. anmelderen foretog anmeldelse over for boet af de af lønmodtagernes garantifond beregnede a-skatter som privilegeret i medfør af konkurslovens ⌡
36. kurator indstillede kravet til afvisning, for så vidt det var anmeldt i henhold konkurslovens ⌡
37. - 6 - told- og skattestyrelsen protesterede mod kurators indstilling, hvilket førte til nærværende sag. kurator har udfærdiget følgende oversigt over kravets stilling ifølge kurators endelige indstilling: "indeholdt a-skat simpelt krav privilegeret krav løn maj 1993 29.264 0 ** løn juni 1993 29.264 91.451 a conto -42.714 0fejl! ** fri bil 0 2.684 fri telefon 301 1.205 ferietillæg 3.491 0 feriepenge 24.085 0 43.691 95.340 ..." anmelderen har accepteret, at posten "ferietillæg", der vedrører optjeningsåret 1992, er omfattet af konkurslovens ⌡
38. der er således tvist om spørgsmålet om anerkendelse af ialt 40.200 kr. efter konkurslovens ⌡
39. procedure: anmelderen har anført, at også den omtvistede del af a- skattekravet er privilegeret. denne del omfatter a-skat for poul hindevads løn for maj og juni samt den forholdsmæssige andel af telefon og feriepenge for
40. anmelderen har til støtte for sin påstand anført, at poul hindevad først erhvervede endelig ret til den omhandlede indkomst efter konkursdekretets afsigelse. der var uenighed om lønkravet. der var indsigelser mod kravets status som privilegeret, om beregningen af fri bil og telefon, og boet afviste delvis selve kravets eksistens. det blev drøftet, om poul hindevad var funk- tionær eller en del af ledelsen, ligesom der var forvirring om selve lønudbetalingen og om, hvem der var den egentlige arbejdsgiver. først som led i en samlet forligsmæssig løsning blev poul hindevads lønkrav anerkendt. kravet er derfor først endeligt erhvervet og fastslået på tidspunktet for forliget, som ligger efter konkursen. endvidere har anmelderen gjort gældende, - 7 - at poul hindevad ikke kan have erhvervet ret til lønkravet før udbetalingen fra lønmodtagernes garantifond, hvilket tillige var efter konkursen. indeholdelsen skal derfor først foretages på dette tidspunkt, jf. kildeskattelovens ⌡ 46, stk. 2,
41. pkt., og a-skattekravet skal tillægges privilegium. det fremgår af forarbejderne til lov om lønmodtagernes garantifond, ft 1973 b, spalte 1003, nr. 2, at a-skattekrav ikke skal dækkes af lønmodtagernes garantifond, men skal følge lønkravets privilegium. i trolles kommentar i ufr 75.90 til ufr 75.27 h anføres, at a- skattekravet er en art massekrav, idet pligten for boet til at udrede skat først opstod ved udbetalingen af lønbeløbene, som skete efter likvidationen. højesteret har konsekvent fo- kuseret på udbetalingstidspunktet som afgørende for pligten til at indeholde skat, jf. bl.a. ufr 86.662 h. anmelderen har endvidere gjort gældende, at selv hvis det antages, at indeholdelsespligten er opstået før kon kursen, men under en forudgående betalingsstandsningsperiode, som har fastslået en fristdag i relation til konkursen, er a-skattekravet privilegeret. betalings- standsningen medfører suspensiv virkning for indeholdelsespligten. i modsat fald ville det være ødelæggende for betalingsstandsningsinstituttet, idet anmelderen ville være nødsaget til at indgive konkursbegæring og derved forpurre forsøg på rekonstruktion. det er også i øvrigt hovedreglen, at der ikke fortabes rettigheder under en betalingsstandsning, ligesom det i de tilfælde, hvor der ikke var sikkerhed for fuld dækning af ⌡ 95 krav, ikke ville være muligt for tilsynet under en betalingsstandsning at foretage betaling af sådanne a-skattekrav. anmelderen har endelig anført, at påstanden om privilegium ikke er i strid med anmelderens praksis. boet har ikke dokumenteret en sådan modsat praksis. det er muligt, at enkelte lokale told- og skatteregioner har accepteret afvisning af privilegium, måske på grund af en fejl, eller fordi man har vurderet, at det har haft mindre økonomisk betydning. dette kan ikke statuere en fast praksis, der binder de overordnede myndigheder. det kan ikke tillægges nogen betydning, at poul hindevads bopælskommune regulerede hans indkomst for 1993, idet det blot er udtryk for, at kommunen gjorde, som poul hindevad gav den besked om. konkursboet har til støtte for sin påstand anført, at det i kildeskattelovens ⌡ 46, stk. 2,
42. pkt., bestemmes, at der skal ske indeholdelse senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren - 8 - erhvervede endelig ret til den pågældende indkomst. poul hindevad erhvervede endelig ret til løn for maj og juni 1993 ved udgangen af henholdsvis maj og juni. indeholdelsen af a-skat skulle derfor foretages senest ved udgangen af henholdsvis november og december
43. da poul hindevad fratrådte i 1993, skulle der senest ved udgangen af 1993 indeholdes a-skat af feriepenge, jf. kildeskattelovens ⌡ 46, stk. 2,
44. pkt. forholdet er således ikke, at poul hindevad først erhvervede endelig ret, da hans krav blev godkendt af boet eller udbetalt af lønmodtagernes garantifond. det er uomtvisteligt, at poul hindevad havde lønkrav vedrørende maj og juni. drøftelserne vedrørte konkursretlige indsigelser om, hvorvidt han var funktionær eller tilhørte ledelsen. poul hindevad måtte acceptere, at hvis han ville have privilegium, måtte han acceptere konkursregulering af opsigelsesperioden. det har aldrig været bestridt, at boet var arbejdsgiver. der var nogle refusionsspørgsmål mellem boet og brødrene andersen, østergade, københavn a/s. men uanset, hvem der skulle betale, var retten til lønnen erhvervet. det fremgår af den nævnte kommentar af trolle, at hvis indeholdelsespligten opstod før konkursen, medfører dette, at kravet i boet er simpelt. i ufr 86.662 h var lønnen optjent under betalingsstandsningen. i nærværende sag er lønnen optjent før betalingsstandsningen, og det kan modsætningsvis sluttes, at kravet skal anerkendes som simpelt, når det er opstået før betalingsstandsningen og uden tilsynets godkendelse. forarbejderne til lov om lønmodtagernes garantifond er gamle og er siden underkendt af såvel højesteret som sø- og handelsretten. for så vidt angår feriepenge har boet endvidere bemærket, at selskabet ikke var under betalingsstandsning på tidspunktet for indeholdelsespligtens indtræden. boet har endvidere anført, at anmelderens anbringender er i strid med anmelderens praksis. anmelderen har ikke i andre af kurators sager haft indvendinger mod, at a- skatter blev anset for simple krav i tilsvarende situationer. i øvrigt blev poul hindevad beskattet af indtægten i 1993 og godskrevet den indeholdte skat i
45. der er derfor ikke sammenhæng i an- melderens synspunkter. tidspunktet for konkursdekretet er afgørende. betalingsstandsningen har ingen betydning. konkursloven indeholder ingen suspensionsregler i forhold til kildeskatteloven eller andet - 9 - tilsvarende. under en betalings standsning er det usikkert, hvad der vil ske, og man må fortsætte med at forfølge sine rettigheder og om nødvendigt indgive konkursbegæring. konkurslovens ⌡ 95 har til formål at hjælpe lønmodtagere, ikke skattevæsenet. hvis der blev åbnet for anmelderens synspunkter, vil det få omfattende konsekvenser for gældssanering, likvidationer med mere. rettens bemærkninger: efter de foreliggende oplysninger om poul hindevads ansættelsesforhold hersker der ingen tvivl om, at hindevad uanset konkursen havde ret til løn i en opsigelsesperiode, der i hvert fald ville omfatte månederne maj og juni
46. det er uomtvistet i sagen, at hindevads løn på sædvanlig måde forfaldt til betaling ved udgangen af den måned, i hvilken lønnen optjentes. der kan herefter ikke konstateres forhold i sagen, der kan bevirke, at poul hindevad ikke erhvervede "endelig ret" til beløbene - i den betydning, hvori dette begreb i kildeskattelovens ⌡ 46, stk. 2,
47. pkt., må forstås - ved udgangen af de pågældende måneder. indeholdelse skulle således have været foretaget senest ved udgangen af henholdsvis november og december
48. tilsvarende må poul hindevad antages at have erhvervet endelig ret til feriepenge ved fratrædelsen i 1993 med den virkning, at indeholdelsespligten indtrådte med udgangen af 1993, jf. bekendtgørelse nr. 1100 af
49. december 1992, ⌡ 23, stk. 3, jf. stk.
50. den betalingsstandsning, der anmeldtes den
51. september 1993, bevirkede ingen ændring i de bestående retsforhold, der kan medføre, at indeholdelsespligten er indtrådt på et senere tidspunkt end ovenfor anført. som sagen er forelagt, og idet bemærkes, at spørgsmålet om periodiseringen i forhold til indeholdelsespligtens indtræden for kravet vedrørende poul hindevads fri telefon ikke har været særskilt procederet, giver skifte retten herefter boet medhold i den nedlagte påstand. thi kendes for ret: - 10 - konkursboet, b.a. administration a/s under konkurs, skal anerkende det af anmelderen, skatteministeriet, told- og skattestyrelsen, anmeldte krav i medfør af konkurslovens ⌡ 95 med 95.340 kr. og i medfør af konkurslovens ⌡ 97 med 43.691 kr. anmelderen skal inden 14 dage fra idag til konkursboet betale sagens omkostninger med 10.000 kr. jørgen als andersen jørgen gawinetski aage jacob jensen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den 21/02-00 *i medfør af retsplejelovens ⌡ 221, stk. 1 berigtigedes dommen af 21/02-2000 således at afsnit 4, s.4 udgår. i sted indsættes følgende: fra den københavnske bank a/s modtog paul hindevad den
52. oktober 1993 a conto løn for maj og juni 1993 med 30.000 kr. brutto. beløbet blev trukket på b.a. administration a/s' konto og anmeldt af den københavnske bank a/s som simpelt krav i det efterfølgende konkursbo. **endvidere berigtiges s. 6,
53. sidste linie således at "91.451,00" ændres til "0,00" og således at der efter "a conto" indsættes følgende linie: "løn i opsigelsesperioden (juli 93 til sep. 93) 0,00 91.451,00". jørgen als andersen - 11 - (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den 15/03-00