(2)en længerevarende og / eller varig funktionsindskrænkning. for så vidt rådet finder, at der er tale om en længerevarende og / eller varig funktions- indskrænkning bedes rådet oplyse, hvori denne efter rådets opfattelse bestod og eventu- elt fortsat består. det oplyses, at der ved speciallægeundersøgelse af august 2003, altså cirka 8 måneder efter trafikuheldet, ikke er deciderede rygsmerter. indstævnte døjer primært med ni- vende fornemmelser ned i højre balderegion og videre ned i baglår. generne skønnes ikke at være relevant væsensforskellige fra andre gener og symptomer, der er noteret også før trafikuheldet i
- det er ikke muligt for retslægerådet at skønne over læng- den af indstævntes funktionsevneindskrænkning, ligesom retslægerådet heller ikke som sådan kan tage stilling til funktionsevnebegrebet, der kan påvirkes af mange forskellige faktorer. spørgsmål 12: - 9 - i tilknytning til retslægerådets besvarelse af spørgsmål 8, bedes rådet oplyse, om til- standen som den er beskrevet i dag overvejende er en følge af indstævntes kronisk dår- lige ryg med lænderygsymptomer tilbage fra
- finder rådet i alle tilfælde, vurderet ud fra rådets almindelige lægefaglige erfaring, at tilstanden i form af kronisk dårlig ryg med lænderygsymptomer tilbage fra 1995, uaf- hængig af færdselsuheldet ville have givet anledning til den beskrevne symptomatologi i form af perioder med relativ symptomfattigdom, der afløses af perioder med sværere symptomer. retslægerådet bedes begrunde sit svar herunder om muligt angive graden af sandsyn- lighed, herunder gennem angivelse af hvad der taler for respektive hvad der taler imod at indstævntes kronisk dårlige ryg med lænderygsymptomer tilbage fra 1995 i alle til- fælde uafhængig af færdselsuheldet ville have givet anledning til den beskrevne symp- tomatologi i form af perioder med relativ symptomfattigdom, der afløses af perioder med sværere symptomer. som nævnt flere gange i besvarelserne har indstævnte kronisk dårlig ryg tilbage fra 1995 med perioder med øget symptomtyngde afløst af fredeligere perioder. det er retslægerådets opfattelse, at trafikuheldet i 2002 medførte en forværring af generne fra lænderyggen, men at man ikke konstaterede egentlige læsioner. som udtalt til special- lægeerklæringerne har indstævnte oplyst, at generne er forværret. spørgsmål 13: retslægerådet bedes oplyse, om rådet finder, at indstævntes kronisk dårlige ryg med lænderygsymptomer tilbage fra 1995 i alle tilfælde, vurderet ud fra rådets almindelige lægefaglige erfaring, uafhængig af færdselsuheldet ville have medført et behov for job- skifte og / eller omskoling det vil sige, at indstævnte skulle undgå rygbelastende ar- bejde. retslægerådet bedes begrunde sit svar herunder om muligt angive graden af sandsyn- lighed, herunder gennem angivelse af hvad der taler for respektive hvad der taler imod, at jobskifte og / eller omskoling i alle tilfælde havde været nødvendig. spørgsmålet er hypotetisk og lader sig ikke besvare med sikkerhed. det kan dog i al- mindelighed oplyses, at det ville være naturligt for en person med kroniske lænderyg- problemer at søge andet erhverv, hvis det aktuelle var rygbelastende. spørgsmål 14: retslægerådet bedes oplyse på hvilket tidspunkt efter uheldet i december 2002 ind- stævnte efter rådets opfattelse helbredsmæssigt var tilbage i sin habitualtilstand. rådet bedes altså oplyse, på hvilket tidspunkt rådet finder, at indstævnte var tilbage i sin vanlige helbredstilstand som denne udmøntede sig forud for færdselsuheldet, det vil sige perioder med relativ symptomfattigdom, der afløses af perioder med sværere symptomer. retslægerådet bedes begrunde sit svar. der foreligger ikke detaljerede speciallægeundersøgelser efter 2003 der muliggør et præcist svar. der er i årene efter 2005-06 en del konsultationer hos egen læge, hvor ryg- - 10 - smerter ikke omtales. i august 2005 omtales det, at patienten har det godt. hun overgår til selvtræning. i 2008 og 2009 er der slet ingen anmærkninger i egen læges journal om rygproblemer, og der er ikke henvisning til udredning eller yderligere behandling, så man må formode at rygproblemerne er klinget noget af i den periode. ” i en vejledende udtalelse af
- november 2011 i medfør af erstatningsansvarslovens § 10 har arbejdsskadestyrelsen om méngrad og erhvervsevnetab som følge af uheldet den
- december 2002 udtalt bl.a.: ”vurdering méngraden er vurderet til mindre end 5 procent, jf. erstatningsansvarslovens § 4 erhvervsevnetabet er vurderet til mindre end 15 procent, jf. erstatningsansvarslovens § 5 … styrelsens neurokirurgiske speciallægekonsulent har medvirket til at vurdere méngra- den. … begrundelse for erhvervsevnetab vi har lagt vægt på sagens sociale og økonomiske oplysninger, herunder især oplysnin- ger fra: - københavns kommune; - skadelidte; - sagens lægelige oplysninger. erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven skal kompensere for den indtægtsnedgang, som skyldes skadens følger. vi skal vurdere, hvad a ville kunne tjene, hvis skaden ikke var sket og sammenholde det med hendes indtægtsmuligheder med skaden. der ydes kun erstatning for tab af erhvervsevne, hvis indtægtstabet er 15 procent eller derover. vi har ved vurderingen af erhvervsevnetabet lagt til grund, at a forud for aktuelle ulykke havde uddannet sig til social- og sundhedshjælper og gennem flere år arbejdet indenfor dette fag på fuld tid. vi har endvidere lagt til grund, at hun i forbindelse med en arbejdsskade i april 2001 pådrog sig et lændetraume. vi har lagt vægt på, at hun efter denne skade var sygemeldt en periode og herefter genoptog arbejdet på nedsat tid svarende til 10-15 timer om ugen sideløbende hf studiet frem til tidspunktet for aktuelle ulykke. - 11 - vi har ligeledes lagt til grund, at hun efter skaden i april 2001 ikke længere antog ryg- belastende arbejde foreneligt med hendes helbredstilstand, hvorfor hun i januar 2002 påbegyndte et hf studie sideløbende med hendes almindelige arbejde, med henblik på senere beskæftigelse indenfor et andet ikke rygbelastende erhverv. vi har lagt vægt på, at a efter aktuelle skade ikke kunne genoptage arbejdet, men i ja- nuar 2003 blev bevilget forrevalidering til færdiggørelse af hf studie. vi har lagt vægt på, at hun medio 2007 påbegyndte uddannelse i tekstile fag og formid- ling, som forventes afsluttet ultimo 2011/primo
- endeligt har vi lagt vægt på, at as helbredsmæssige tilstand efter vores vurdering, ikke er blevet betydende varigt forværret som følge af aktuelle ulykke. det er vores vurdering, at a forud for ulykke den
- december 2002 havde så betydelige helbredsmæssige begrænsninger. dette understøttes efter vores opfatelse af hendes egen ønske om efter ulykken i april 2001 at omskole sig til andet ikke rygbelastende erhverv. det er således vores vurdering, at der også uden aktuelle skade er en væsentlig usikker- hed vedrørende prognosen for hendes fremtidige funktionsniveau på arbejdsmarkedet. det er endvidere vores vurdering, at skaden den
- december 2002 ikke har medført va- rige gener af et sådant omfang, at de på længere sigt vil have indflydelse på hendes er- hvervsmæssige situation. på denne baggrund er det vores vurdering, at aktuelle ulykke ikke har medført et er- hvervsevnetab på 15 procent eller derover, hvorfor vi har fastsat det varige erhvervsev- netab til mindre end 15 procent. vi skal bemærke, at arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervsevnetabet skal forstås således, at det hverken for nuværende eller set i et længerevarende perspektiv er sand- synliggjort et erhvervsevnetab på mindst 15 procent efter aktuelle ulykke den
- decem- ber 2002.” anbringender alm. brand forsikring har yderligere anført, at udtalelserne fra retslægerådet bestyrker, at færdselsuheldet den
- december 2002 ikke var årsag til midlertidige eller varige arbejdshin- drende gener i tiden efter december
- færdselsuheldet påførte hende alene en midlertidig forværring af de forudbestående alvorlige og funktionshindrende gener, der allerede pr.
- december 2002 havde ført til hendes sygemelding. dette fremgår både af retslægerådets be- svarelser, af arbejdsskadestyrelsens udtalelse af
- november 2011 samt af oplysningerne fra as læge og fra hende selv til de kommunale myndigheder. - 12 - subsidiært gøres det gældende, at a ikke har bevist, at færdselsuheldet har forårsaget gener i tiden efter august 2003, og mest subsidiært, at uheldet ikke har forårsaget gener i tiden efter arbejdsskadestyrelsens vurdering fra august
- a har hertil anført, at hverken retslægerådets udtalelser eller den nye udtalelse fra arbejds- skadestyrelsen af
- november 2011 kan medføre en ændring af landsrettens vurdering, hvorefter færdselsuheldet må anses for den afgørende årsag til, at hun efterfølgende ikke kunne genoptage sit vikararbejde som social- og sundhedsassistent og til hendes mistede ar- bejdsindtægter som følge heraf. højesterets begrundelse og resultat sagen angår for højesteret spørgsmålet om, hvorvidt a som følge af et færdselsuheld den
- december 2002 har et krav mod alm. brand forsikring a/s på erstatning efter erstatningsan- svarsloven for tabt arbejdsfortjeneste. højesteret lægger til grund, at a forud for færdselsuheldet den
- december 2002 led af bety- delige ryggener forårsaget bl.a. af en arbejdsskade i 1996 og en arbejdsskade den
- april 2001 under hendes arbejde som social- og sundhedsassistent. hun havde i en række tilfælde i årene efter den første arbejdsskade konsulteret egen læge herom og havde herunder i april 1998 drøftet spørgsmålet om erhvervsskifte med lægen. i et skema underskrevet af a den
- november 2002 til brug for arbejdsskadestyrelsens behandling af sagen om hendes arbejds- skade af
- april 2001 oplyste hun, at hun ikke kunne blive i sit fag, og at hun havde påbe- gyndt hf-studium den
- januar 2002 som følge af arbejdsskaden. hun oplyste også, at hun overvejede at søge revalidering til ny uddannelse. de fremlagte akter vedrørende as ansøgning til kommunen om revalidering i 2003 indeholder ikke oplysninger om færdselsuheldet og skader efter dette, og det fremgår af en erklæring af
- februar 2003 fra hendes læge til kommunen, hvori arbejdsskaderne omtales, at der ikke er andre lidelser. tilsvarende er i en erklæring af
- februar 2003 fra hendes læge til brug for arbejdsskadesagen oplyst, at der ikke efter arbejdsskaden er tilstødt komplikationer, der har indvirket på skadefølgernes forløb. det anføres i denne erklæring, at hun var sygemeldt igen fra den
- december
- - 13 - der er ikke vedrørende tiden i månederne efter færdselsuheldet den
- december 2002 i de fremlagte erklæringer nogen omtale af gener efter uheldet, og først af speciallægeerklærin- gerne af
- august 2003 fra overlæge, speciallæge i neurologi merete karlsborg og af
- august 2003 fra speciallæge i ortopædkirurgi martin gehrchen fremgår det, at a har oplyst, at færdselsuheldet har forværret hendes gener. på denne baggrund og efter retslægerådets svar på spørgsmål 4, 8 og 11 og på spørgsmål h lægger højesteret til grund, at færdselsuheldet ikke medførte væsentlig og varig forværring af as helbredstilstand, og at der alene var tale om en accentuering af de forudbestående gener. højesteret lægger endvidere i overensstemmelse med retslægerådets udtalelser til grund, at det er karakteristisk for den forudbestående lidelse, at den har et periodevist præg, hvor perio- der med relativ symptomfattigdom afløses af perioder med sværere symptomer. herefter finder højesteret det ikke godtgjort, at faldet i as erhvervsindtægt var en følge af skade påført ved færdselsuheldet den
- december
- højesteret tager allerede med denne begrundelse alm. brand forsikrings påstand om frifin- delse til følge. sagsomkostninger for landsret og højesteret er fastsat til 156.240 kr., der omfatter 130.000 kr. til dækning af advokatudgift, 17.740 kr. til dækning af retsafgift og 8.500 kr. til dækning af udlæg. thi kendes for ret: alm. brand forsikring a/s frifindes. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal statskassen inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse betale 156.240 kr. til alm. brand forsikring a/s. sagsomkostningsbe- løbet forrentes efter rentelovens § 8 a.