dom afsagt den 2. december 2016 af østre landsrets 1. afdeling (landsdommerne jan uffe rasmussen, thomas lohse og julie arnth jørgensen (kst.)). 1. afd. nr. b-2578-14: københavns kommune (advokat else

§ 58

forholder sig ikke til, hvorvidt der skal ske en forlængelse, men alene til hvem der kan foranstalte en sådan. en elev, der har lovlig fravær fra praktiktiden, i en virksomhed i et sådan omfang, at det falder inden for be- stemmelsen, skal efter ønske have forlænget sin uddannelsestid og aftale. en udannelsesaftale indebærer, at parterne er enige om, at eleven modtager uddan- nelse. virksomheden er ved denne aftale forpligtet til at sikre, at eleven gen- nemfører uddannelsen, også selvom det medfører en forlængelse af aftalen i til- fælde, hvor eleven har lovligt fravær fra virksomheden. er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioder som nævnt ovenfor, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum. hvis elevens lovlige fravær medfører, at eleven ikke kan nå at gøre sin uddannelse færdig inden for uddannelsesaftalens løbetid, skal eleven og virksomheden indgå et tillæg til uddannelsesaftalen, der forlænger aftaleperioden, således at eleven kan færdiggøre sin uddannelse. hvis virksomheden ikke er villig til at indgå et tillæg til uddannelsesaftalen, så kan eleven anmode det faglige udvalg om at forlænge aftalen med virksomheden, jf.

§ 58, stk.

1. en elev, der for eksempel skal på barselsorlov under sin uddannelse, skal også være omfattet af en uddannelsesaftale i denne periode. bliver skolen bekendt med, at en elev får lovligt fravær fra en virksomhed i et sådant omfang, at eleven ikke - 5 - vil kunne gennemføre sin erhvervsuddannelse, så bør skolen vejlede eleven om reglerne herom.” ved e-mail af
2. november 2010 til kl skrev undervisningsministeriet blandt andet føl- gende: ”undervisningsministeriet er blevet gjort bekendt med, at esbjerg kommune i dets egenskab som ankerkommune har udsendt følgende skrivelse til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse, særligt skoler der udbyder social- og sund- hedsuddannelsen. … … rådgivningen til kommunerne er følgende: hvis en elev går på barsel, og uddannelsesaftalen udløber i barselsperioden, skal den ikke forlænges. kommunen kan vælge at forlænge den. når eleven vender tilbage fra barsel og ønsker at genoptage sin uddannelse, kan kommunen indgå en ny uddannelsesaftale. det vil kommunen ofte gøre, da eleven så kan færdiggøre sin uddannelse. …” i lyset af ministeriets breve af
3. juli og
4. november 2010 skal ministeriet bede om en udtalelse fra kl, idet vi samtidig anmoder kl om at foranledige udmel- dingen tilbagekaldt. kls svar bedes hurtigst muligt sendt til undertegnede…” det fremgår af svar herpå fra kl’s juridiske kontor den
5. december 2010 til undervis- ningsministeriet blandt andet: ”… som det er ministeriet bekendt – jf. bl.a. drøftelserne mellem ministeriet, kl og danske regioner på mødet i kl den
6. oktober 2010 – er det kl’s opfattelse, at ordet ”kan” i eud § 58 skal forstås som ”kan” og ikke ”skal” som ministeriet hidtil har hævdet. det kan i den forbindelse oplyses, at kl og foa i en konkret elevsag har afholdt et forligsmøde i pass om denne problemstilling, hvor der ikke kunne opnås enighed. referatet af dette møde fra den
7. november 2010 vedhæftes til ministeriets orientering, idet opmærksomheden henledes på, at foa tog forbehold for at videreføre sagen, hvilket formentlig vil ske i tvistighedsnævnet. af referatet fremgår det, at kl støtter sit synspunkt bl.a. på en kendelse fra tvistighedsnævnet fra den
8. september
9. kl skal i den anledning spørge ministeriet, om ministeriet er enig i afgørelsen fra tvistighedsnævnet?” - 6 - den
10. juli 2011 skrev undervisningsministeriet til det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (herefter ”pass”) blandt andet: ”forlængelse af uddannelsesaftaler pga. barsel undervisningsministeriet skal på given foranledning gøre det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen opmærksom på dets pligter efter reglerne om erhvervsuddannelser i forbindelse med forlængelse af uddannelsesaftaler på grund af barselsorlov. ministeriet ønsker med dette brev at henlede det faglige udvalgs opmærksomhed på ministeriets brev af
11. juli 2010, der bl.a. er sendt til skoler, der udbyder den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelse, med kopi til det faglige udvalg. … hvis elevens lovlige fravær medfører, at eleven ikke kan nå at gøre sin uddannelse færdig inden for uddannelsesaftalens løbetid, skal eleven og virksomheden indgå et tillæg til uddannelsesaftalen, der forlænger aftaleperioden, således at eleven kan færdiggøre sin uddannelse. hvis virksomheden ikke er villig til at indgå et tillæg til uddannelsesaftale, så kan eleven anmode det faglige udvalg om at forlænge aftalen med virksomheden, jf.

§ 58, stk.

1. en elev, der for eksempel skal på barselsorlov under sin uddannelse, skal også være omfattet af en uddannelsesaftale i denne periode. bliver skolen bekendt med, at en elev får lovligt fravær fra en virksomhed i et sådant omfang, at eleven ikke vil kunne gennemføre sin erhvervsuddannelse, så bør skolen vejlede eleven om reglerne herom. … ministeriet forventer, at det faglige udvalg i dets udøvelse af de pålagte myn- dighedsopgaver overholder bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser, herunder § 58 om forlængelse i forlængelse med barsel.” det fremgår af brev af
2. februar 2014 fra undervisningsministeriet til 3f og foa blandt andet: ”præcisering af § 58: forlængelse af uddannelsesaftaler ved brev af
3. januar 2014 har i bedt om ministeriets udlægning af forståelsen af erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 3, i forhold til forlængelse af uddan- nelsesaftaler i forbindelse med barsel. … - 7 - vi kan vejledende udtale, at ministeriets synspunkt beror på det forhold, at en uddannelsesaftale har et videregående formål i forhold til arbejdsaftaler i al- mindelighed, og at aftalens uddannelsesformål tilsiger, at det faglige udvalg i udøvelsen af sin kompetence til bl.a. at forlænge en uddannelsesaftale alene va- retager hensynet til, at aftalens uddannelsesformål så vidt det er muligt, bliver opfyldt. varetagelse af andre hensyn, som f.eks. kommunaløkonomiske hensyn, vil efter ministeriet opfattelse være usaglige og efter omstændighederne udtryk for magtfordrejning. såfremt det faglige udvalg vælger at lægge sådanne uved- kommende hensyn til grund for sin afgørelse af, hvorvidt der skal ske forlængelse med et passende tidsrum, som sikrer at eleven kan færdiggøre sin uddannelse, vil udvalgets afgørelse derfor efter omstændighederne være ugyldig. … ministeriet bemærker yderligere, at anvendelsen i § 58, stk. 3 af ordet kan frem for ordet skal, efter ministeriets opfattelse skyldes, at udvalget ikke i alle tilfælde skal forlænge en uddannelsesaftales varighed efter en af parternes anmodning om forlængelse i anledning af en fraværsperiode, som er nævnt i bestemmelsens stk.
4. der tænkes herved navnlig på tilfælde, hvor en forlængelse ikke er nødvendig for at opnå uddannelsesaftalens uddannelsesformål. et sådant tilfælde vil for eksempel kunne foreligge, hvor elevens fraværsperiode har været så kortvarig, at aftalens uddannelsesformål ikke kan begrunde en forlængelse.” af e-mail af
5. november 2014 kl. 13.47 fra hr-chef i frederiksberg kommune, birgitte rømer, til fuldmægtig i undervisningsministeriet, silvia fernandez, fremgår blandt andet: ”i forlængelse af vores samtale, skal jeg bede dig også skriftligt bekræfte, at praksis i frederiksberg kommune vedr. forlængelse af elevers uddannelsesaftale er i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens §
6. … frederiksberg kommunes praksis er, at en elev får forlænget sin uddannelses- aftale med det antal måneder og/eller uger eleven måtte mangle som del i sin uddannelse som følge af barsel. hvis en elev f.eks. går fra på barsel 2 måneder før elevuddannelsesaftalen udløber, indgår frederiksberg kommune aftale om 2 måneders forlængelse af uddannelseskontrakten, når eleven er færdig med at afholde sin barsel. jeg er klar over, at ministeriets opfattelse af, at forlængelsen skal ske inden udløb af uddannelseskontrakten. det vil jeg sikre også sker på frederiksberg, men forstår, at ministeriets holdning er, at frederiksberg kom- mune lever op til erhvervsuddannelseslovens § 58 med ovennævnte praksis.” ved e-mail samme dag kl. 14.22 besvarede fuldmægtig i undervisningsministeriet, silvia fernandez, henvendelsen og anførte blandt andet: - 8 - ”ministeriet kan umiddelbart bekræfte, at kommunens praksis er i overens- stemmelse med § 58 i lov om erhvervsuddannelser. det afgørende ved længden på/forlængelsen af uddannelsestiden er, at eleven opnår de kompetencer, der kræves for at gennemføre sin uddannelse. …” ved e-mail samme dag kl. 14.34 tilføjede fuldmægtig i undervisningsministeriet, silvia fernandez, blandt andet: ”jeg er nødt til lige at indskærpe, at det er vigtigt, at den formelle aftale om forlængelse (indgåelsen af tillægget) sker inden udløbet af elevens oprindelige uddannelsestid (dvs. inden eleven går på barsel eller andet fravær), da uddan- nelsesaftalen ellers udløber under fraværet. formelt set kan man jo ikke forlænge en udløbet uddannelsesaftale.” e-mailkorrespondancen mellem hr-chef i frederiksberg kommune, birgitte rømer, og fuldmægtig i undervisningsministeriet, silvia fernandez, blev den
7. november 2014 videresendt til kontorchef i kl, karsten thystrup. det fremgår af forretningsordenen for pass blandt andet: ”kapitel
8. nedsættelse og sammensætning § 1 arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer nedsætter i fællesskab et fagligt udvalg for pædagogisk assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (pass) med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. … følgende organisationer kan udpege medlemmer til udvalget: danske regioner 2 medlemmer – 1 suppleant kl 3 medlemmer – 1 suppleant lo 5 medlemmer i alt, heraf fag og arbejde – foa 4 medlemmer – 3 suppleanter fagligt fælles forbund

bestemmelser, vil vi indbringe sagen for det faglige udvalg, med henblik på forlængelse af uddannelsesaftalen efter erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 3.” den

1. januar 2013 skrev københavns kommune til kristelig fagbevægelse og anførte blandt andet følgende: ”grunduddannelse københavn har gennemgået bs anmodning og meddeler afslag på forlængelse af uddannelsesaftalen. b henvises i stedet til at rette kontakt til uddannelsesvejledningen ca. tre måneder før b gerne vil genoptage sin uddannelse. … det er københavns kommunes faste praksis, at social- og sundhedselever, som skal på barselsorlov under deres uddannelse, ikke får forlænget deres ansættel- sesforhold, hvis elevkontrakten udløber under barselsorloven. eleverne tilbydes i stedet genansættelse, såfremt de efter barselsorloven ønsker at genoptage og færdiggøre uddannelsen. - 12 - til grund for denne praksis ligger erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, nr. 3, hvorefter det klart fremgår, at eleven og virksomheden ”kan” indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden, hvis en elev har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption.” den
2. januar 2013 sendte kristelig fagbevægelsen på vegne af b sagen til pass. det fremgår af referat af forligsmøde i pass den
3. september 2013 blandt andet: ”social- og sundhedshjælperelev b,…, ansat af københavns kommune, har klaget over manglende forlængelse af uddannelsesaftalen under sin barselsorlov. sagen er blevet drøftet. københavns kommune bekræftede at b jf. skrivelse af
4. januar 2013 kan genoptage sin uddannelse med henblik på at færdiggøre denne. enighed kunne ikke opnås.” den
5. november 2013 blev der mellem b og københavns kommune indgået en ny ansættelseskontrakt og en ny uddannelsesaftale, hvorefter hun skulle færdiggøre sin uddannelse i perioden
6. februar til
7. april
8. på vegne af b sendte kristelig fagbevægelse sagen til tvistighedsnævnet, der ved kendelse af
9. juli 2014 gav hende medhold i, at københavns kommune ved ikke at indgå aftale om forlængelse af uddannelsesaftalen alene med den begrundelse, at hendes lovlige fravær skyldtes graviditet og fødsel, havde handlet i strid med ligebehandlingsloven, og tilkendte hende godtgørelse på 6 måneders løn, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3, jf. §
10. den
11. november 2015 udbetalte københavns kommune godtgørelse til b på 2 måneders løn i henhold til ligebehandlingsloven. sagsfremstilling b-2579-14 a indgik den
12. juli 2011 en uddannelsesaftale med sønderborg kommune, hvorefter hun skulle kontoruddannes med speciale inden for offentlig administration med en uddannelsesperiode fra den
13. september 2011 til den
14. august
15. det fremgår af referat af
16. maj 2013 vedrørende et møde den
17. april 2013 i sønderborg kommune om as uddannelsesaftale og barselsorlov blandt andet: - 13 - ”emne: fortolkning af erhvervsuddannelseslovens § 58 i forbindelse med kontorelev as barselsorlov (11/21066) deltager fra hk sydjylland: faglig konsulent tina høffner deltagere fra sønderborg kommune: afdelingsleder marianne bak og perso- nalekonsulent jette eriksen … parterne drøftede sagen på baggrund af hk sydjyllands skriftlige henvendelse af
18. februar 2013 til sønderborg kommune. … a har en uddannelsesaftale som kontorelev. aftalen begyndte den
19. september 2011 og den afsluttes den
20. august
21. a gik på barselsorlov den
22. marts 2013 med forventet fødsel den
23. april
24. status efter drøftelsen onsdag den
25. april 2013: tina høffner havde noteret sig sønderborg kommunes synspunkter og meddelte, at hun ville vende tilbage, når hun havde haft lejlighed til at undersøge dem nærmere. den
26. april 2013 meddelte tina høffner, at hk kommunal ønskede et uenighedsreferat udarbejdet. hk kommunals bemærkninger til uenighedsreferat: hk kommunal fastholder, at as uddannelsesaftale ikke kan udløbe i forbindelse med hendes barselsorlov, men derimod skal forlænges efter ønske fra a. … sønderborg kommunes bemærkninger til uenighedsreferat: sønderborg kommune fastholder, at § 58, stk. 1 i erhvervsuddannelsesloven ikke forpligter kommunen til at forlænge as uddannelsesaftale, der udløber, mens a er fraværende på grund af barsel. ansættelsesforholdet ophører derfor, når uddannelsesaftalen udløber. sønderborg kommune lader sine elever, herunder a, genindtræde i ansættelsesforholdet på det tidspunkt, hvor de er klar til at genoptage deres uddannelse efter afsluttet orlov, således at de kan færdiggøre deres uddannelse.” - 14 - på vegne af a sendte hk/kommunal sagen til omkof, der den
27. juni 2013 indkaldte til forligsmøde den
28. september
29. den
30. juli 2013 underskrev a og en repræsentant for sønderborg kommune ”lønmodtagerens meddelelse om fravær i forbindelse med fødsel eller adoption”, hvoraf fremgår, at as barselsorlov skulle afsluttes
31. januar 2014, og at der var indgået aftale om genoptagelse af arbejde efter orlov, idet der under bemærkninger var anført følgende: ”aftale om genoptagelse af uddannelsesaftalen er kun indgået mundtligt. der skal udfærdiges et tillæg til uddannelsesaftalen. a afventer forligsmødet angående forlængelse af uddannelsesaftalen i september. vi udfærdiger tillæg til uddannelsesaftalen efterfølgende. barselsorlov med og uden løn afholdes jf. ovenfor, såfremt personalejura fast- holder, at as uddannelsesaftale ikke kan forlænges. der er forligsmøde den 02.09.
32. såfremt forligsmødet ændrer situationen, så a fortsat er omfattet af en uddannelsesaftale efter 31.08.2013, vil barselsperioden med løn ændre sig fra 08.05.2013 til 06.11.
33. barsel uden løn vil i dette tilfælde være perioden fra den 07.11.2013 til den 07.01.2014.” da der på forligsmødet i omkof den
34. september 2013 ikke blev opnået enighed indbragte hk/kommunal på vegne af a sagen for tvistighedsnævnet, der ved kendelse af
35. juli 2014 gav hende medhold i, at kommunen ved ikke at forlænge uddannelsesaftalen alene med den begrundelse, at hendes lovlig fravær skyldtes graviditet og fødsel, havde handlet i strid med ligebehandlingsloven, og tilkendte hende godtgørelse på 9 måneders løn, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3, jf. §
36. den
37. november 2015 udbetalte sønderborg kommune 2 måneders løn til a i godtgørelse efter ligebehandlingsloven. sagsfremstilling b-2580-14 c indgik den
38. november 2011 en uddannelsesaftale med lyngby- taarbæk kommune, hvorefter hun skulle uddannes som social- og sundhedshjælper med en uddannelsesperiode fra den
39. januar 2012 til den
40. februar
41. uddannelsesaftalen blev ved tillæg af
42. februar 2013 forlænget til
43. marts 2013 som følge af, at hun var skiftet fra et afkortet til et ordinært uddannelsesforløb. - 15 - den
44. november 2012 sendte lyngby-taarbæk kommune et brev til c, hvoraf fremgår blandt andet: ”barselsorlov – sosu elev du har meddelt personaleafdelingen, at du er gravid og har termin den 15-03-
45. vi kan derfor oplyse dig om, at din barselsorlov kan påbegyndes den 19-01-2013, som er 8 uger før forventet fødsel. … du skal være opmærksom på, at du efter din social og sundhedsuddannelse stopper d. 15-03-2013, ikke er berettiget til barsel med løn fra lyngby- taarbæk kommune.” det faglige hus rettede herefter på vegne c henvendelse til lyngby-taarbæk kommune med spørgsmål om, hvorvidt kommunen fastholdt ikke at ville forlænge cs uddannelsesaftale. den
46. december 2012 skrev uddannelseskoordinator i lyngby-taarbæk kommune, pernille kortland, til det faglige hus blandt andet: ”i har spurgt om vi fastholder at vi ikke forlænger cs uddannelsesaftale i forbindelse med hendes graviditet og barsel. vi forlænger ikke hendes kontrakt, men vi tilbyder hende at blive genansat i kommunen efter endt barsel, så hun kan færdiggøre sin uddannelse. vi er bekendt med undervisningsministeriets vejledning.” det faglige hus indbragte herefter på vegne af c sagen for pass, der afholdt forligsmøde den
47. oktober
48. af referatet af mødet fremgår blandt andet: ”c oplyste at hun afslutter barselsorlov medio januar
49. kommunen tilkendegav på ny, at c kan fortsætte sin uddannelse når det tidsmæssigt passer med opstart af et nyt hold, eller hvis det er muligt i praktik på et tidligere tidspunkt efter barslen og frem til opstart af nyt hold forventet medio marts
50. det faglige hus tilkendegav, at man ikke kan acceptere vilkåret om, at c først kan genansættes, når der er opstart af et nyt hold, idet det vil stille hende i en situation, hvor hun efter sin barsel risikerer at være uden forsørgelse. - 16 - c retter henvendelse til uddannelsesteamet i kommunen herom.” den
51. februar 2014 blev der mellem c og lyngby-taarbæk kommune indgået en ny uddannelsesaftale, hvorefter hun skulle færdiggøre sin uddannelse i perioden
52. januar 2014 til
53. november
54. det faglige hus indbragte på vegne af c sagen for tvistighedsnævnet, der traf afgørelse ved kendelse af
55. juli
56. af kendelsen fremgår blandt andet, at c den
57. januar 2014 genoptog sin uddannelse efter barselsorlov, men den
58. februar 2014 meddelte, at hun på grund af pasningsproblemer ikke kunne komme på arbejde, hvorefter hun genoptog sin uddannelse den
59. marts
60. tvistighedsnævnet gav c medhold i, at kommunen ved ikke at forlænge hendes uddannelsesaftale alene med den begrundelse, at hendes lovlige fravær skyldtes graviditet og barsel havde handlet i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte hende godtgørelse på 9 måneders løn, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3, jf. §
61. den
62. november 2015 udbetalte lyngby-taarbæk kommune 2 måneders løn til c i godtgørelse i henhold til ligebehandlingsloven. forklaringer der er for landsretten afgivet forklaring af michael christian wolffhechel, b, jane jensen, lisbeth wobeser, karen baldursdottir, marianne bak, a, henrik gammelholm, pernille kortland og c. michael christian wolffhechel har forklaret blandt andet, at han, der er juridisk konsulent i københavns kommune, i december 2012 blev ansat i den enhed, der administrerer kom- munens erhvervselever. københavns kommune havde i 2013 ca. 2500 elever, heraf udgjorde ca. 2000 sosu-elever. i 2016 er der ca. 1800 elever, hvoraf halvdelen er sosu-elever. sosu- eleverne, der er den største elevgruppe, er repræsenteret af foa. da han tiltrådte i 2012, var det kommunens praksis ikke at forlænge uddannelsesaftaler for sosu-elever ved barselsorlov, men andre elevgrupper blev forlænget ved barselsorlov. da det var vanskeligt at begrunde, at der var forskellig praksis på tværs af elevgrupperne, blev der taget initiativ til at gennemføre en ensartet praksis, således at der fra februar 2013 ikke for nogen elevgrupper skete forlængelse af uddannelsesaftaler på grund af barselsorlov. de elever, der kom tilbage fra barsel, inden uddannelsesaftalen var udløbet, fik en forlænget aftale. det var kun for de elever - 17 - med en uddannelsesaftale, der udløb, medens de var på barsel, at den daværende problemstilling omkring forståelsen af erhvervsuddannelseslovens § 58 var aktuel. det var kommunens praksis, at elever på barsel fik besked om at rette henvendelse til skolen, tre måneder inden barselsorloven var tilendebragt, således at der kunne tilrettelægges et fortsat uddannelsesforløb uden for lang ventetid i forhold til at komme ind på et nyt teorihold. der starter 4-6 nye teorihold om året. alle elever fik mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. der er ingen elever, der er blevet forsinket i deres uddannelse, fordi kommunen ikke har forlænget en uddannelsesaftale. den praktiske udfordring med at få passet en elev ind på et nyt teorihold efter barsel var den samme, uanset om uddannelsesaftalen var blevet forlænget eller ej. i den periode en elev i givet fald måtte vente på at blive optaget på et nyt teorihold, modtog eleven dagpengesats. i sommeren 2013 kom der mediefokus på forlængelse af uddannelsesaftaler ved barsel, og det blev bragt op politisk. den
63. november 2013 besluttede borgerrepræsentationen at ændre praksis således, at kommunen fremadrettet for alle elevgrupper forlængede uddannelsesaftaler i tilfælde af barselsorlov. der var både fra politisk hold og fra forvaltningens side fokus på, at det var en frivillig beslutning, der alene var udtryk for at forbedre elevernes muligheder for at gennemføre uddannelsen, men at det ikke var en konsekvens af en juridisk forpligtelse. forud for praksisændringen i november 2013, havde der været tre sager med elever repræsenteret af foa. de tre sager endte med et uenighedsreferat i det faglige udvalg, hvorefter foa ikke foretog sig yderligere. det var først med bs sag, at en faglig organisation i forhold til københavns kommune forfulgte sagen ved tvistighedsnævnet. han er ikke bekendt med to elever, der var repræsenteret af det faglige hus, hvorom der skulle være indgået aftale om forlængelse af deres uddannelsesaftale forud for, at de påbegyndte barselsorlov. efter højesterets dom i januar 2015 udarbejdede kommunen en bruttoliste over elever, der havde været på barsel under en uddannelsesaftale. de gennemgik alle på listen, og fandt 137 elever, som burde have været tilbudt forlængelse af deres uddannelsesaftale, og udbetalte 2 måneders løn i godtgørelse til de pågældende. han har forstået det sådan, at foa har accepteret denne løsning. bortset fra denne sag er han ikke bekendt med, at andre faglige organisationer har krævet mere end 2 måneders løn i godtgørelse efter ligebehandlingsloven. b har forklaret blandt andet, at hun i oktober 2012 oplyste sin uddannelsesplads, at hun var gravid. i første omgang fik hun besked om, at rette henvendelse igen, når hun ønskede at - 18 - genoptage sin uddannelse, og at hendes lønudbetaling ophørte den
64. marts
65. efter at have læst overenskomsten, rettede hun igen henvendelse til uddannelsesstedet. hun havde termin den
66. februar 2013 og fødte den
67. februar
68. hvis hendes uddannelsesaftale ikke var udløbet den
69. marts 2013, ville hun have fået elevløn i 26 uger fra den
70. februar
71. hun blev i tvivl om, hvorvidt hun med sikkerhed kunne gennemføre sin uddannelse, og rettede endnu en gang henvendelse til uddannelsesstedet. hun modtog ikke noget svar, før hun fik brevet fra michael christian wolffhechel i januar
72. hun deltog i forligsmødet den
73. september 2013 i pass. på mødet blev det drøftet om hendes uddannelsesaftale kunne forlænges, men det afviste kommunen. hendes barselsorlov ophørte den
74. januar 2014, men hun havde fået plads til pasning af sin søn fra den
75. december 2013, så hun kunne godt være begyndt på uddannelsen igen i december
76. det meddelte hun uddannelsesstedet. det var hende, der tog initiativ til at genoptage uddannelsen. hun underskrev en ny kontrakt den
77. november
78. hun genoptog uddannelsen i februar 2014, fordi skolen først gav hende mulighed for at starte på et hold i februar 2014, selvom hun kunne være startet tidligere. det medførte, at hun ikke fik mulighed for at påbegynde sosu-assistentuddannelsen i april 2014, men måtte vente til august
79. hun var på dagpenge fra marts 2013, og måtte investere i nye lærebøger på grund af barselsorloven. i perioden fra april 2014 til august 2014, hvor hun ventede på at påbegynde sosu-assistentuddannelsen modtog hun a-kassedagpengesats. jane jensen har forklaret blandt andet, at hun, der er juridisk konsulent i krifa, blev kontaktet vedrørende bs sag, fordi uddannelsesstedet ikke ville forlænge hendes uddannelsesaftale. hun erindrer, at der var andre sager med andre kommuner, hvor en lignende problemstilling var blevet rejst. hendes e-mail af
80. januar 2013 indeholdt ikke nogen specifik henvisning til erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 3, men det gjorde hendes brev af
81. november 2012, der var bilagt e-mailen. på forligsmødet den
82. september 2013 gennemgik hun sit brev af
83. november 2012 og redegjorde for, hvad sagen drejede sig om. den meget kortfattede besked fra københavns kommune var, at på grund af en tilspidset politisk situation, kunne der ikke tages stilling til sagen. nanna højlund fra foa oplyste, at de havde haft tre sager lignende sager med københavns kommune, og hun anbefalede krifa at indbringe sagen for tvistighedsnævnet. det havde hun imidlertid allerede tænkt sig at gøre. så vidt hun husker, indgik hun på et tidspunkt en aftale med høje-taastrup kommune om, at en elev på barsel skulle stilles økonomisk, som om der havde været aftalt en forlængelse. krifa har kun haft - 19 - tvister med kommuner om forståelsen af erhvervsuddannelseslovens § 58, men ikke med staten, regionerne eller private arbejdsgivere. lisbeth wobeser har forklaret blandt andet, at hun, der er juridisk konsulent hos det faglige hus, beskæftiger sig med elever omfattet af erhvervsuddannelsesloven, herunder sosu-elever. hun havde den første sag med en sosu-elev i københavns kommune i 2011 og den sidste sag i
84. sagen fra 2011 drejede sig om en sosu-elev, der havde en uddannelsesaftale, der udløb dagen før eleven havde termin, og som var gået på barsel 7-8 uger forud herfor. københavns kommune ville ikke forlænge uddannelsesaftalen og henviste til, at det var en tidsbegrænset ansættelse, men tilbød eleven at vende tilbage efter barselsorlov. det faglige hus gik ind i sagen, og der blev indgået en aftale med kommunen om forlængelse af uddannelsesaftalen, således at eleven fik elevløn under barselsorlov. aftalen blev indgået, inden uddannelsesaftalen var udløbet. det var først efter, at det var afklaret, hvor længe hun ville holde barselorlov, at det blev fastlagt, hvornår uddannelsen blev genoptaget. sagen fra 2013 drejede sig om en sosu-elev, der havde en uddannelsesaftale i perioden fra april 2012 til juni
85. eleven havde termin forud for juni
86. denne sag endte på samme måde, idet der efter dialog med kommunen blev indgået en aftale om forlængelse af uddannelsesaftalen, inden den var udløbet, således at eleven fik løn under barsel. der blev først lavet en fastholdelsesplan med eleven, efter at det var afklaret, hvor længe eleven ville holde barsel. karen baldursdottir har forklaret blandt andet, at hun er uddannet som social- og sund- hedsassistent i københavns kommune. den
87. august 2013 påbegyndte hun sosu-assi- stentuddannelsen, der skulle afsluttes
88. marts
89. hun gik på barsel i slutningen af oktober 2013, og hendes barselorlov ophørte kort tid før, hun genoptog uddannelsen ultimo oktober
90. hun genoptog uddannelsen, før hendes uddannelsesaftale var udløbet. hun fik forlænget sin uddannelsesaftale i april
91. hun var i dialog med skolen om, hvornår hun skulle genoptage uddannelsen. hun fik elevløn under sin barselsorlov i ca. 6 måneder. marianne bak har forklaret blandt andet, at hun, der er afdelingsleder i sønderborg kom- mune, er ansvarlig for personalejura. i februar 2013 havde sønderborg kommune 289 stu- derende og elever, hvoraf den overvejende andel var sosu-elever. det var kommunens praksis, at de lod udannelsesaftalerne udløbe under barselsorlov, og lod eleverne vende tilbage for at færdiggøre deres uddannelse, når de var klar til det. det gjaldt for alle elever. hun er ikke be- - 20 - kendt med, at der fandtes en anden praksis, heller ikke i augustenborg kommune, som hun var ansat i forud for kommunalreformen. hun er ikke bekendt med hvilken praksis, der var i de seks øvrige kommuner, der også indgik i sammenlægningen i forbindelse med etableringen af den nu eksisterende sønderborg kommune. grundlaget for kommunens praksis var, at det var uddannelsesstederne, der var ansvarlige for uddannelsesforløbene, herunder at forløbene skulle være ensartet for alle elever. henset til, at der var flest sosu-elever, var det praksis for disse elever, der skulle gælde for alle elever. begrundelsen for kommunens praksis for sosu- elever var, at ledelsen ønskede at bruge pengene på noget andet. foreholdt sin forklaring for tvistighedsnævnet, hvoraf fremgår, at kommunens praksis var begrundet i et ønske om at anvende midlerne til at få flere elever i kommunen frem for at bidrage til kvindelige elevers forsørgelsesgrundlag, forklarede hun, at kommunen ønskede at bruge pengene på at få flere sosu-elever. de modtog på et tidspunkt en henvendelse fra foa og hk om kommunens praksis, og der blev holdt møder herom i pass, men der blev ikke opnået enighed. foa for- fulgte imidlertid ikke sagerne. i december 2013 blev det politisk besluttet at ændre kom- munens praksis, fordi man ønskede en ændret personalepolitik på området. det var ikke fordi, der var begået fejl. efter at praksis var ændret, besluttede ledelsen i kommunen, at de elever, der havde været med til at udløse en ændret praksis også skulle have gavn heraf. derfor kontaktede man de faglige organisationer og foreslog, at man stillede de konkrete elever, som om de havde opnået en forlængelse af deres uddannelsesaftaler. as sag har fulgt kommunens praksis. der har aldrig været tvivl om, at hun kunne færdiggøre sin uddannelse. hun kender ikke til hk’s holdning til den tidligere praksis i kommunen, for hun kender ikke til andre sager med hk, bortset fra en sag, hvor en hk-elev opnåede en forlængelse, men det var alene en konsekvens af en medarbejders kompetenceoverskridelse. da kommunen ændrede praksis i 2013, var a allerede på barselsorlov. de tilbød hk at forlige sagen ved at stille a som om, hun havde fået en forlængelse af sin uddannelsesaftale. a har forklaret blandt andet, at hun arbejder i lønteam i sønderborg kommune. den
92. august 2012 konstaterede hun, at hun var gravid. den
93. september 2012 bad hun om et møde med sin uddannelsesleder for at oplyse herom. på mødet talte de om det praktiske, herunder om forlængelse af hendes uddannelsesaftale. i november 2012 skrev hun til lønkontoret og spurgte om optjening af ferie under barsel. i december 2012 fik hun besked om, at hendes uddannelsesaftale ville udløbe under barsel, og at hun skulle kontakte uddannelseslederen for at få et tillæg til uddannelsesaftalen. i januar 2013 bekræftede uddannelsesvejlederen, at - 21 - uddannelsesaftalen ikke ville blive forlænget. det bekræftede marianne bak også den
94. februar
95. så vidt hun husker, forklarede marianne bak, at det var fordi sosu-eleverne ikke blev forlænget under barsel, at hun heller ikke kunne blive det. herefter kontaktede hun hk. hun var på barselsdagpenge i 1 ½ måned i stedet for at være på elevløn som konsekvens af den manglende forlængelse af uddannelsesaftalen. der har aldrig været tvivl om, at hun kunne færdiggøre sin uddannelse. hun genoptog uddannelsen i begyndelsen af februar
96. hun manglede 6 måneder af uddannelsen, da hendes barselsorlov var slut. henrik gammelholm har forklaret blandt andet, at han, der er juridisk konsulent i hk, råd- giver hk’s lokalafdelinger og konsulenter i relation til aftaler og love. hvis der opstår pro- blemer med elevsager, der ikke løses lokalt, bliver han involveret. i slutningen af 2012 hørte han første gang om sagerne vedrørende forlængelse af uddannelsesaftaler. den første sag drejede sig om en gravid elev, der ikke kunne opnå forlængelse af sin uddannelsesaftale, og sagen var blevet sendt i det faglige udvalg. han var overrasket over sagen, for de havde ikke haft en sådan sag tidligere, selvom der gennem årene havde været mange elever. det er hans opfattelse, at sagerne opstod, fordi kl ændrede praksis og begyndte at rådgive kommunerne anderledes. det handlede måske om, at kl ønskede en skarpere profil og om økonomi. den første sag blev løst ved, at kommunen besluttede at forlænge uddannelsesaftalen. han var selv involveret i sagen og gjorde over for kommunen gældende, at der skulle ske forlængelse. han opfatter elevforholdet som en begivenhedsbestemt ansættelse og ikke en tidsbestemt ansættelse, selvom der er en begyndelsesdato og en slutdato på ansættelseskontrakten. sagen blev sendt til omkof. han oplevede, at kl gjorde hvad de kunne for, at der ikke blev truffet afgørelse i sagen. under mødet i omkof var kl som noget nyt repræsenteret af en juridisk medarbejder, der gjorde gældende, at der var tale om en midlertidig ansættelsesaftale. kl’s repræsentant gav også udtryk for, at virksomheden var forpligtet til at sikre, at uddannelsen blev færdiggjort. uddannelsesnævnet, der er sekretariat for omkof, har hele tiden fastholdt vejledningen om, at der skal ske forlængelse af uddannelsesaftaler i tilfælde af graviditet og barsel. både hos regionerne og i staten har det været fast praksis, at uddannelsesaftaler blev forlænget. karsten thystrup har forklaret blandt andet, at han er kontorchef i kl for jura og eu. kl rådgiver kommunerne om den problemstilling, som sagerne drejer sig om. gennem kl’s repræsentation i pass, omkof og tvistighedsnævnet har kl også opnået en vis indsigt i de - 22 - tvister, der har været. foa repræsenterer sosu-elever, der er den største elevgruppe. foa var af den opfattelse, at kommunerne skulle forlænge en uddannelsesaftale, så eleven fik løn under barsel og ikke blot dagpenge. der var forskellig praksis i kommunerne i forhold til spørgsmålet om at forlænge, men han kender ingen kommuner, der ikke lod eleverne komme tilbage efter barselsorlov for at færdiggøre deres uddannelse. foa indbragte nogle sager for det faglige udvalg, hvor der ikke var sket forlængelse. selvom der ikke blev opnået enighed, forfulgte foa ikke sagerne efterfølgende. på et tidspunkt valgte foa at videreføre en konkret sag for tvistighedsnævnet, og kl opfordrede foa til at rejse alle de andre sager også, men det gjorde foa ikke. udfaldet af den sag var, at tvistighedsnævnet konkluderede, at der var krav på forlængelse, men at det udelukkende var fordi, at der var indgået en ansættelsesretlig aftale herom. han mener ikke, at tvistighedsnævnet i den sag gav udtryk for, at der var en forpligtelse efter loven til at forlænge. indtil højesteretsdommen var det tvistighedsnævnets praksis, at kommunerne kunne vælge, om der skulle ske forlængelse eller ej. foa har aldrig stillet krav om, at overenskomsten skulle fortolkes på den måde, at elevers ansættelsesforhold skulle forlænges, så de var sikret løn under barselsorlov. kl har haft overvejelsen om at gå til faglig voldgift for at få lagt fast, hvorvidt overenskomsten skulle forstås på den måde. kl havde en dialog med undervisningsministeriet om fortolkningen af erhvervsuddannelseslovens §
97. kl var uenig i ministeriets fortolkning, som fremgår af brevene af henholdsvis den
98. juli 2010 og den
99. juli 2011, og gjorde dette klart for ministeriet. kl mente, at loven ikke var formuleret tilstrækkeligt klart, og at man ikke blot kunne fortolke sig ud af problemstillingen. i processen har kl drøftet det med kollegaer på det regionale område. danske regioner har været enig med kl. kl har ikke ændret sin rådgivning i relation til erhvervsuddannelsesloven før efter højesteretsdommen. kl’s rådgivning til kommunerne var indtil dommen, at kommunerne kunne beslutte, om de ville forlænge en uddannelsesaftale eller lade eleven være på barselsdagpenge, men at man skulle tillade eleven at komme tilbage for at færdiggøre uddannelsen. det var kl’s opfattelse, at man skulle genetablere uddannelsesaftalen på tilsvarende vilkår, og det skulle fx ikke gælde en ny prøvetid. i kl mente de, at et uddannelsessted kunne foretage en samlet vurdering af uddannelsesforløbet, og på den baggrund vurdere om man ville forlænge en uddannelsesaftale eller ej. kl har intet mål med, at loven skal læses på en bestemt måde, men derimod en interesse i at der udføres lovlig forvaltning i landets kommuner. i kl mente man ikke, at man kunne vejlede kommunerne om, at ”kan” skulle læses som ”skal”. han ved ikke, hvor henrik gammelholm har det fra, at det skulle være af økonomiske grunde, at kl har rådgivet - 23 - således. det er i sidste ende småpenge i kommunernes kasse, og kommunerne er interesseret i at få elever. det er ikke korrekt, at kl har ændret repræsentation i det faglige udvalg, som hævdet af henrik gammelholm. da kl biintervenerede i højesteretssagen, var der kaos på området. der var ca. 30 sager til behandling i det faglige udvalg, og foa oplyste, at der var ca. 20 sager på vej. kl opfordrede foa til at få sagerne afklaret ved domstolene, men foa valgte at stævne pass for at opnå dom for, at pass skulle kræve forlængelse af uddannelsesaftalerne. i kl syntes man, at det var en forkert fremgangsmåde. det ræsonneredes, at det gav bedst mening, at biintervenere i den verserende højesteretssag om en gartnerelev, således at højesteret fik mulighed for at afgøre ikke blot gartnersagen, men også problemstillingen mere generelt. kl instruerede sin advokat om at redegøre for de kommunale sager for højesteret. tilsvarende gjorde foa’s advokat under højesteretssagen. i kl noterede man sig højesteretsdommen, og der var herefter et klart administrationsgrundlag. kl udsendte en vejledning til alle kommunerne med besked om, hvordan de skulle lukke sagerne, herunder at der skulle udbetales godtgørelse på 2 måneders løn. bortset fra disse tre sager er han ikke bekendt med andre sager, hvor man ikke har accepteret betaling af 2 måneders løn som godtgørelse. kl har ikke lukket andre sager med hk på 2 måneders løn i godtgørelse. kl drøftede ikke biintervention i højesteretssagen med danske regioner. pernille kortland har forklaret blandt andet, at hun, der er uddannelseskoordinator i lyngby- taarbæk kommune, er uddannelsesansvarlig for sosu-eleverne. i de relevante år 2012-2013 var der ca. 102 sosu-elever og 24 assistent-elever. det var kommunens praksis altid at tilbyde eleverne at komme tilbage for at færdiggøre uddannelsen, men ikke at forlænge uddannelsesaftaler. hun blev ansat i september 2012, og hun kender ikke til, at kommunen har haft en anden praksis. hun er ikke bekendt med baggrunden for kommunens praksis. kommunens praksis var ikke anfægtet af foa bortset fra i en enkelt sag, hvor der blev indgået forlig mod betaling af 10.000 kr. det var en del af kommunens praksis, at elever, der skulle på barsel, fik besked på at kontakte uddannelsesvejledningen, når der var tre måneder tilbage af deres barsel, således at det kunne aftales med skolen, hvordan det videre uddan- nelsesforløb skulle tilrettelægges. kommuner har efterfølgende indført samtaler i løbet af elevernes barsel, fordi man er blevet klogere på, hvordan man fastholder eleverne i et uddannelsesforløb. det har aldrig været sådan, at eleverne ikke kunne få fat på nogen for at drøfte færdiggørelse af deres uddannelse. cs sag fulgte kommunens praksis, bortset fra at c havde været sygemeldt i en længere periode forud for, at hun gik på barselsorlov. under cs - 24 - orlov havde hun selv en samtale med c, hvor de fik planlagt et nyt uddannelsesforløb. c begyndte i et praktikforløb umiddelbart efter, at hendes barsel var afsluttet. det var c, der selv besluttede, hvornår hun var færdig med sin barsel. da c havde været tilbage i ca. 1 måned, fik hun igen orlov, fordi hun ikke kunne overskue uddannelsen på det tidspunkt. c ønskede at vende tilbage på et senere tidspunkt, men blev efterfølgende sygemeldt med en prognose på 3-6 måneder. hun havde herefter en samtale med c, der oplyste, at hun ikke lige kunne se, hvornår hun skulle kunne vende tilbage for at afslutte uddannelsen. det er kommunens praksis, at der ved en nyansættelser gælder en tre måneders prøvetid, men hvis man genansættes, gælder der ingen ny prøvetid. det er derfor en fejl, at der er vilkår om prøvetid i cs nye uddannelsesaftale. de burde have anvendt et tillæg til uddannelsesaftalen, der ikke indeholder vilkår om prøvetid. kommunen har aldrig håndhævet en prøvetidsbestemmelse i en situation, hvor eleven genansættes, og kommunen anvendte heller ikke prøvetidsbestemmelsen i forhold til c, selvom hun blev syg hurtigt efter, at hun vendte tilbage efter sin barselsorlov. i 2013 opstod der stor politisk bevågenhed omkring forlængelse af uddannelsesaftaler, og i begyndelsen af 2014 traf man politisk en midlertidig beslutning om at forlænge uddannelsesaftaler i tilfælde af elevens graviditet og barsel og herefter afvente højesteretsdommen. den midlertidige ordning var ikke et udtryk for, at kommunen anså sig for retlig forpligtet hertil. man var i kommunen bekendt med undervisningsministeriets breve af henholdsvis
100. juli 2010 og
101. juli
102. da højesteret havde afsagt dom, blev beslutningen gjort permanent. efter højesteretsdommen gennemgik personaleafdelingen alle de elever, der var gået på barsel inden for de sidste 5 år. det førte til, at 18 elever, herunder c modtog godtgørelse på 2 måneders løn. bortset fra c, er der ingen andre elever, der har krævet godtgørelse på mere end 2 måneders løn. foa’s krav var godtgørelse på 2 måneders løn. c har forklaret blandt andet, at hun lige er begyndt som frisørelev. i efteråret 2012 kontaktede hun en uddannelsesvejleder for at orientere om, at hun var blevet gravid. hun talte ikke med nogen om, hvad der skulle ske, når hendes barselsorlov var afsluttet. hun fik ikke besked om, at hun skulle kontakte kommunen, inden hun gik på barsel, men fik bare brevet om, at hun ikke kunne få forlænget uddannelsesaftalen. hun ringede til kommunen, der blot bekræftede indholdet af kommunens brev af
103. november
104. da hun påbegyndte sin barselsorlov, vidste hun ikke, hvad der skulle ske, når hendes barsel var slut. hun fik ikke besked om, hvilke rettigheder hun havde. hendes fagforening kontaktede lyngby-taarbæk kommune, og en fra kommunen sagde herefter til hende, at hun skulle kontakte kommunen for at drøfte, - 25 - hvordan hun kunne komme tilbage. hun kan ikke huske, at hun fik besked fra det faglige hus om e-mailen af
105. december 2012 fra pernille kortland med tilbud om at blive genansat efter endt barsel. hun var på dagpenge, da hun var på barsel. hun fik elevløn, da hun genoptog uddannelsen efter barsel. der gik måske 1 ½ måned fra hun var tilbage fra barsel, til hun begyndte på et nyt teorihold. hun blev efterfølgende sygemeldt. hun havde en samtale med pernille kortland og fortalte hende, at hun ikke regnede med at komme tilbage på grund af sit barn. hun gennemførte efterfølgende uddannelsen som sosu-elev i frederiksberg kommune. procedure københavns kommune, sønderborg kommune og lyngby-taarbæk kommune har i alle tre sager gjort gældende, at den principielle fortolkning af erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, blev slået fast ved højesterets dom af
106. januar 2015, og samtidig udstak højesteret de generelle retningslinjer for løsningen af den type sager, som nærværende sagskompleks vedrører. højesteret fastslog, at godtgørelsen i henhold til ligebehandlingsloven i den kon- krete sag skulle svare til ca. 2 måneders løn. de tre foreliggende sager er sammenlignelige med højesteretssagen. der er ingen faktuelle forhold i de tre foreliggende sager, der giver grundlag for tilkendelse af en højere godtgørelse end 2 måneders løn. sagsøgerne har på denne baggrund i hver af sagerne udbetalt en godtgørelse til de tre sagsøgte svarende til 2 måneders løn med tillæg af sædvanlig procesrente fra det tidspunkt, hvor den konkrete sag blev indbragt for tvistighedsnævnet, og sagsøgerne skal derfor frifindes for betaling af yderligere godtgørelse i henhold til ligebehandlingsloven. såfremt landsretten måtte finde, at de sagsøgte er berettiget til en højere godtgørelse end et beløb svarende til 2 måneders løn, gøres det til støtte for den af sagsøgerne nedlagte subsidiære påstand gældende, at en sådan godtgørelse i lyset af den betydelige tvivl om fortolkningen af erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, under alle omstændigheder bør udgøre et betydeligt mindre beløb end det, der blev tilkendt de tre sagsøgte ved tvistighedsnævnets kendelser af
107. juli
108. kristelig fagforening som mandatar for b har gjort gældende, at højesteret ved dom af
109. januar 2015 har fastlagt, at københavns kommunes praksis om at lade en uddannelsesaftale ophøre uden forlængelse under barsel er i strid med ligebehandlingslovens §
110. københavns kommune er en offentlig myndighed i landets folkerigeste kommune, hvilket er en markant forskel til arbejdsgiveren i højesteretssagen, hvor arbejdsgiveren var en privat enkeltmandsvirksomhed med få ansatte. i højesteretssagen blev eleven opsagt den
111. juni - 26 - 2010, hvilket var før undervisningsministeriets brev af
112. juli 2010 om en arbejdsgivers pligt til at forlænge en uddannelsesaftale under barselsorlov. b sendte sin vandrejournal og anmodning om forlængelse af uddannelsesaftalen efter begge undervisningsministeriets breve om forlængelse af uddannelsesaftaler, hvorfor der er en markant forskel i den retlige viden hos arbejdsgiveren om pligten til forlængelse af uddannelsesaftalen i nærværende sag. i modsætning til arbejdsgiveren i højesteretssagen har københavns kommune haft en utvetydig viden om bs ønske om at forlænge uddannelsesaftalen. på trods heraf meddelte kommunen afslag på forlængelse af uddannelsesaftalen. årsagen hertil synes alene at være motiveret af ønsket om at frigøre sig fra en overenskomstmæssig forpligtelse til at betale løn til b under barsel. dette kan ikke anses for en formildende omstændighed. b er derfor berettiget til godtgørelse for den uretmæssige afbrydelse af hendes uddannelse, som passende kan fastsættes til 9 måneder henset til hendes anciennitet og sagens øvrige omstændigheder fratrukket de 2 måneder løn, som hun allerede har modtaget. hk/danmark som mandatar for a har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at der ved udmåling af godtgørelse skal tages hensyn til, at hun fik mulighed for at færdiggøre sin uddannelse, hvorfor godtgørelsen bør udmåles til 6 måneders løn. a gjorde i anledning af afvisningen af forlængelsen af hendes uddannelsesaftale den
113. juni 2013 gældende, at hendes elevaftale skulle forlænges, og dette blev gentaget den
114. juni
115. der var derfor ikke tvivl om, at kravet var, at elevaftalen skulle forlænges. det faglige udvalg var på baggrund af kommunernes praksis og tidligere henvendelser fra f.eks. foa og udmeldingerne fra kl helt klar over problemstillingen, når en kommune ikke ville forlænge en uddannelsesaftale. i en sådan situation må udvalget have en vejledningspligt over for eleven, som måske kommer til at formulere sig forkert. situationen var den, at det faglige udvalg med sin sammensætning og med kl’s erklærede holdning til spørgsmålet om forlængelse hverken kunne eller ville træffe afgørelse om forlængelse, hvilket er set i andre sager. i modsætning til højesteretssagen henstår det ikke i denne sag som et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, hvorvidt sagsøgte havde krav på forlængelse. sønderborg kommune og kl var fuldt ud bekendt med, hvordan § 58, stk. 1, skulle fortolkes, og til trods herfor undlod sønderborg kommune at forlænge uddannelsesaftalen, hvorfor godtgørelsen skal fastsættes i henhold til sædvanlig praksis, men fratrukket de 2 måneders løn, hun allerede har modtaget. - 27 - 2b – bedst og billigst (det faglige hus) som mandatar for c, har gjort gældende, at fortolkningen af erhvervsuddannelseslovens § 58 ikke blev endeligt fastlagt ved højesterets dom af
116. januar 2015, idet lyngby-taarbæk kommune allerede flere år forinden af undervisningsministeriet var blevet orienteret om, hvorledes erhvervsuddannelseslovens § 58 skulle fortolkes. lyngby-taarbæk kommune valgte ikke at følge retningslinjerne fra undervisningsministeriet, og kommunen begik dermed en bevidst overtrædelse af ligebehandlingsloven, hvilket er en skærpede omstændighed. lyngby-taarbæk kommune har som offentlig myndighed en udvidet og skærpet forpligtelse til at overholde gældende lovgivning. højesteretsdommen fastslog alene, hvad der gælder for private arbejdsgivere, og den konkrete højesteretssag kan ikke sammenlignes med den foreliggende sag, idet der er væsentlig forskellige faktuelle forhold, som giver grundlag for at tilkende en væsentligt højere godtgørelse end 2 måneders løn. godtgørelsen skal udmåles efter sædvanlig praksis, således at c skal tilkendes en godtgørelse svarende til 9 måneders løn henset til hendes anciennitet og sagens faktuelle omstændigheder fratrukket de 2 måneder, som hun allerede har modtaget. landsrettens begrundelse og resultat ved højesterets dom af
117. januar 2015 blev det fastslået, at erhvervsuddannelseslovens § 58 efter sin ordlyd, forarbejder og formål må forstås således, at en elev, der bliver gravid, og som påbegynder barselsorlov, inden uddannelsesaftalen er udløbet, kan kræve, at aftalen forlænges i nødvendigt omfang. ved ikke at forlænge en uddannelsesaftale forud for udløbet heraf handler en arbejdsgiver i strid med erhvervsuddannelseslovens § 58, og den manglende forlængelse må sidestilles med en afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9, hvorfor der tilkommer eleven godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk.
118. om udmåling af godtgørelse i en sådan situation følger det af højesteretsdommen, at der forud for dommen var betydelig retsusikkerhed vedrørende elevens ret til forlængelse af uddannelsesaftalen efter erhvervsuddannelseslovens § 58 som følge af fravær ved graviditet og barsel, og at dette må indgå som en formildende omstændighed ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse. endvidere følger det af højesteretsdommen, at det vil kunne indgå som en formildende omstændighed, at arbejdsgiveren før udløbet af den oprindelige uddannelsesaftale har tilbudt eleven, at vedkommende ville kunne gennemføre den resterende del af uddannelsen efter udløbet af fraværsperioden, idet eleven herved har haft sikkerhed for, at uddannelsen ville kunne gennemføres. - 28 - der er ikke grundlag for at forstå højesteretsdommen, herunder vedrørende udmåling af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 således, at den er begrænset til at angå private arbejdsgivere. den retsusikkerhed, som højesteret har lagt vægt på ved udmåling af godtgørelse, blev også belyst gennem biintervenienterne kl og foa, der ligeledes henviste til undervisningsministeriets skrivelser af henholdsvis
119. juni 2010 og
120. juli
121. på denne baggrund finder landsretten, at udmåling af godtgørelse i medfør af ligebehand- lingslovens § 16, stk. 2, i de tre foreliggende sager, hvor der er tale om offentlige arbejds- givere, må ske i lyset af højesterets dom af
122. januar
123. b-2578-14 b indgik den
124. april 2012 en uddannelsesaftale med københavns kommune, hvorefter hun skulle uddannes som social- og sundhedshjælper med en uddannelsesperiode fra den
125. april 2012 til den
126. marts
127. hun blev gravid i 2012 og havde termin den
128. februar
129. hendes uddannelsesaftale blev ikke forud for udløbet forlænget, men hun modtog den
130. november 2012 tilsagn fra kommunen om, at hun ville kunne gennemføre den resterende del af uddannelsen efter endt barselsorlov. ved brev af
131. januar 2013 gentog kommunen tilsagnet om, at b kunne genoptage sin uddannelse efter endt barselsorlov, og dette blev også bekræftet af kommunen på mødet i det faglige udvalg den
132. september
133. hendes barselsorlov ophørte den
134. januar 2014 og forud herfor, blev der den
135. november 2013 indgået en ny ansættelseskontrakt og en ny uddannelsesaftale, hvorefter hun færdiggjorde sin uddannelse i perioden fra
136. februar 2014 til
137. april
138. der var således ikke på noget tidspunkt nogen reel usikkerhed for b om, at hun ville kunne få mulighed for at færdiggøre sin uddannelse. på denne baggrund og efter en samlet bedømmelse finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tilkende b yderligere godtgørelse end de 2 måneders løn, som hun allerede har modtaget fra københavns kommune. københavns kommunes frifindes derfor. kristelig fagforening som mandatar for b skal betale sagsomkostninger for landsretten til københavns kommune med i alt 33.100 kr. beløbet omfatter 3.100 kr. til retsafgift og 30.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. ved fastsættelse af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er der taget hensyn til sagens udfald, omfang, betydning og værdi. - 29 - b-2579-14 a indgik den
139. juli 2011 en uddannelsesaftale med sønderborg kommune, hvorefter hun skulle kontoruddannes med speciale inden for offentlig administration med en uddannelsesperiode fra den
140. september 2011 til den
141. august
142. hun blev gravid i 2012 og havde termin den
143. april
144. det fremgår af referat af møde afholdt den
145. april 2013 mellem repræsentanter fra sønderborg kommune og repræsentant for as fagforening hk sydjylland, at kommunen ikke ville forlænge as uddannelsesaftale, men at kommunen gav tilsagn om, at hun ville kunne gennemføre den resterende del af uddannelsen efter endt barselsorlov. hendes barselsorlov ophørte den
146. januar 2014 og forud herfor, blev der efter det oplyste indgået et tillæg til hendes uddannelsesaftale, hvorefter hun færdiggjorde sin uddannelse i
147. der var således ikke på noget tidspunkt nogen reel usikkerhed for a om, at hun ville kunne få mulighed for at færdiggøre sin uddannelse. på denne baggrund og efter en samlet bedømmelse finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tilkende a yderligere godtgørelse end de 2 måneders løn, som hun allerede har modtaget fra sønderborg kommune. sønderborg kommune frifindes derfor. hk/danmark som mandatar for a skal betale sagsomkostninger for landsretten til sønderborg kommune med i alt 24.000 kr. beløbet omfatter 4.000 til retsafgift og 20.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er der taget hensyn til sagens udfald, omfang, betydning og værdi. b-2580-14 c indgik den
148. november 2011 en uddannelsesaftale med lyngby-taarbæk kommune, hvorefter hun skulle uddannes som social- og sundhedshjælper med en uddannelsesperiode fra den
149. januar 2012 til den
150. februar
151. uddannelsesaftalen blev ved tillæg af
152. februar 2013 forlænget til
153. marts 2013 som følge af, at hun var skiftet fra et afkortet til et ordinært uddannelsesforløb. hun blev gravid i 2012 med termin den
154. marts
155. hendes uddannelsesaftale blev ikke forud for udløbet forlænget, men hun modtog den
156. december 2012 tilsagn fra kommunen om, at hun ville kunne gennemføre den resterende del af uddannelsen efter endt barselsorlov. på et forligsmøde i det faglige udvalg den
157. oktober 2013 gentog kommunen, at c kunne fortsætte sin uddannelse efter endt barsel. efter det - 30 - oplyste genoptog hun den
158. januar 2014 sin uddannelse, men meddelte den
159. februar 2014, at hun på grund af pasningsproblemer ikke kunne komme på arbejde. den
160. februar 2014 blev der indgået en ny uddannelsesaftale med en uddannelsesperiode fra den
161. januar 2014 til den
162. november
163. uanset at der således ikke blev indgået en ny uddannelsesaftale inden afslutningen af hendes barselsorlov, bestod der ikke nogen reel usikkerhed for hende om muligheden for, at hun kunne gennemføre sin uddannelse. efter det oplyste valgte hun på trods af den nye uddannelsesaftale ikke at færdiggøre uddannelsen i lyngby-taarbæk kommune. på denne baggrund og efter en samlet bedømmelse finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tilkende c yderligere godtgørelse end de 2 måneders løn, som hun allerede har modtaget fra lyngby-taarbæk kommune. lyngby-taarbæk kommune frifindes derfor. 2b – bedst og billigst (det faglige hus) som mandatar for c skal betale sagsomkostninger for landsretten til sønderborg kommune med i alt 34.000 kr. beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og 30.000 kr. inkl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand. ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er der taget hensyn til sagens udfald, omfang, betydning og værdi. thi kendes for ret: københavns kommune frifindes. i sagsomkostninger for landsretten skal kristelig fagforening som mandatar for b betale 33.100 kr. til københavns kommune. sønderborg kommune frifindes. i sagsomkostninger for landsretten skal hk/danmark som mandatar for a betale 24.000 kr. til sønderborg kommune. lyngby-taarbæk kommune frifindes. - 31 - i sagsomkostninger for landsretten skal 2b – bedst og billigst (det faglige hus) betale 34.000 kr. til lyngby-taarbæk kommune. det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.