dom afsagt den 12. januar 2018 af østre landsrets 12. afdeling (landsdommerne olaf tingleff, bloch andersen og lykke walter greve (kst.)). 12. afd. nr. b-1400-15: kasi aps (advokat jon lauritzen) mod

regler fra kasi aps til pandora jewelry central western europe a/s. landsskatteretten stadfæster skats afgørelse. møde mv. selskabets repræsentant martin bekker henrichsen, advokat henrik haldbo og annette laustrup nielsen har deltaget i et møde med skatteankestyrelsens sagsbehandler. der har endvidere været afholdt retsmøde med deltagelse af disse samt dorthe nielsen og advokat lars fogh. i det følgende er anvendt følgende betegnelser: • kasi: kasi aps • pandora: pandora holding a/s (nu pandora a/s), cvr-nr. 28505116 • pandora cwe a/s: pandora jewelry central western europe a/s - 7 - (i tilladelsesanmodning benævnt dk newco holding a/s), cvr-nr. 32654487 generelle oplysninger kasi og pandora fik – efter fælles ansøgning herom af 2. december 2009 med senere supplerende oplysninger - tilladelse fra skat af 18. december 2009 til skattefri tilførsel af aktiver fra disse selskaber til et fællesejet nystiftet selskab pr. 1. januar 2010, jf.

§§ 15c og 15 d.

tilladelsen er givet som ansøgt på baggrund af de konkrete sagsoplysninger. under ”afgørelse” hedder det: ”ved tilladelsen er der ved de respektive tilførsler lagt afgørende vægt på, at det tilførte organisatorisk udgør en virksomhed/gren af en virksomhed, som kan fungere ved hjælp af egne midler. ved tilladelsen er endvidere lagt afgørende vægt på, at de respektive indskydende selskaber alene vil blive vederlagt med nyudstedte anparter/aktier i det modtagende selskab. der vil således ikke blive udbetalt kontantvederlag i forbindelse med tilførslen.” tilladelsen er givet uden fastsættelse af særlige vilkår. ifølge

§ 15c, stk.

2, forstås ved tilførsel af aktiver den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. deloitte anmodede i brev af 2. december 2009 om tilladelse til 2 skattefrie tilførsler af aktiver pr. 1. januar 2010 til et nystiftet modtagende selskab, hvor de 2 indskydende selskaber var pandora og kasi. samtidig blev anmeldt vilkårsændringer angående tidligere skattefrie omstruktureringer. anmodningen af 2. december 2009 var vedlagt en oversigt over pandora koncernen og kasi koncernen som hhv. bilag 2 og 3. de ultimative ejere af kasi var dorthe nielsen og hendes søn og datter, jesper l. nielsen og annette l. nielsen. de 3 personer var ejer af hvert deres holdingselskab, som var ejer af hhv. 20 %, 50 % og 30 % af et holdingselskab (søndervang 20 holding aps), som var ejer af bl.a. kasi og kasi gmbh. pandora var ejet af pandora - 8 - invest a/s, som var ejet af axel (59,3 % /købt i marts 2008), tidligere ejere 39,6 % (familien enevoldsen) og medarbejdere (1,2 %). pandora ejede pandora jewelry a/s den ønskede ejerstruktur efter tilførslen af aktiver er skitseret i anmodningen på side 8. herefter ejer de indskydende selskaber pandora og kasi hhv. 51 % og 49 % i det modtagende selskab (benævnt dk newco holding a/s – senere pandora cwe a/s), som stifter et tysk datterselskab (benævnt newco gmbh), hvortil der overdrages aktivitet fra kasi gmbh, jf. i øvrigt nærmere om den påtænkte transaktion anmodningens pkt. 6. skat har ved en afgørelse af 6. januar 2011 – efter agterskrivelse af 22. november 2010 - tilbagekaldt tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver fra kasi, som forinden havde afstået sin ejerandel på 49 % i pandora cwe a/s til pandora (pandora børsnoteret og købsoption udnyttet). faktiske oplysninger – tilladelsessagen i anmodningen af 2. december 2009 hedder det angående tilladelse til de skattefri tilførsler bl.a.: 1. baggrund kasi aps og kasi gmbh har i dag en franchise / eneforhandlingsaftale med pandora på det geografisk afgrænsede område tyskland, østrig og schweiz (markedet). aftalen tildeler kasi aps eksklusiv retten til at sælge pandora smykker på markedet og er bl.a. betinget af, at kasi aps opretholder en tilfredsstillende salgsorganisation, samt at kasi aps opretholder et vist indkøbsvolumen af pandora smykker. den 4. maj 2009 underskrev kasi koncernen og pandora koncernen en aftale, hvor parterne beskriver intentioner bag et nyt og udvidet samarbejde, der baseret på en række betingelser skal have virkning pr. 1. januar 2010. hovedprincipperne i aftalen er følgende: • samarbejdet etableres i et dansk selskab, der ejes med 49 % af kasi og - 9 - med 51 % af pandora • kasi koncernen tilfører pandora relaterede aktiviteter til dette danske selskab • pandora koncernen tilfører pandora relaterede hollandske og italienske aktiviteter til dette danske selskab aftalen omfatter indtil videre distributionsrettighederne til tyskland, østrig, schweiz, holland og italien, men det kan ikke udelukkes at samarbejdet udvides med nye geografiske områder i takt med pandora koncernens ekspansion primært i syd- og mellemeuropa. en eventuel udvidelse af det geografiske område vil eventuelt kunne udvande kasi aps´s ejerandel. en nærmere beskrivelse af samarbejdet, herunder hvilke aktiver og passiver, der vil blive overført fra henholdsvis kasi koncernen og pandora koncernen, fremgår af afsnit 4. 2. pandora koncernen … 3. kasi koncernen kasi aps blev stiftet den 5. juni 2003 af dorthe nielsen personligt. i 2007 gennemførte dorthe nielsen efter ansøgning herom en skattefri anpartsombytning, hvor anparterne i kasi aps blev indskudt i et nystiftet holdingselskab, der i dag hedder søndervangsvej 20 holding aps. sagen blev behandlet under … . den 7. april 2008 gav skat ydermere tilladelse til, 1. at en overdragelse af i alt 80 % af anparterne i søndervang 20 holding aps til dorthe nielsens 2 børn ikke gav anledning til en ændret vurdering af den skattefrie anpartsbytning og 2. at parterne skattefrit kunne gennemføre en anpartsombytning og 3. at parterne efterfølgende skattefrit kunne ophørsspalte det holdingselskab, der opstod ved anpartsombytningen i 3 nye personlige holdingselskaber efter disse omstruktureringer kan kasi koncernen skitseres som vist på vedlagte bilag - 10 - 3. kasi koncernens hovedaktivitet er salg af pandora smykker på det tyske, østrigske og schweiziske marked. dette salg er baseret på en franchise/eneforhandler aftale, som kasi aps har indgået med pandora forhandleraftalen har følgende hovedkarakteristika: • aftalen er geografisk begrænset til tyskland, østrig og schweiz • aftalen omfatter det til enhver tid værende produktsortiment som pandora tilbyder • kasi koncernen må ikke markedsføre, distribuere eller sælge konkurrerende produkter i markedet • kasi er forpligtiget til at opretholde egen salgsorganisation på markedet • produkterne skal markedsføres under pandora navn, varemærke, logo og design mv. • kasi er forpligtiget til at indkøbe varer fra pandora for et beløb der forhandles hvert år • aftalen løber i tre år til 1. juli 2011 og kan derefter forlænges med to år ad gangen også indenfor det geografiske område hvor kasi aps har eneforhandlingsaftalen, er salget af pandora smykker en succes og kasi koncernen forventer i regnskabsåret 2009 at nå en omsætning på over 800 millioner kroner. kasi aps videresælger de pandora smykker som selskabet køber hos pandora jewelry a/s til søsterselskabet kasi gmbh, der rent fysisk distribuerer varerne fra et logistikcenter i hamborg til koncernens tyske, østrigske og schweiziske forretningsforbindelser. - 11 - kasi koncernen har indgået en række sub franchise aftaler med forretningsforbindelser og har herudover en række andre samarbejdsaftaler med varehuse, butikker og andre sælgere af pandora smykker på det geografisk afgrænsede område. 4. det fremtidige samarbejde den 4. maj 2009 underskrev repræsentanter for henholdsvis kasi koncernen og pandora koncernen en aftale, hvori parterne beskriver rammerne for et fremtidigt og udvidet samarbejde omkring salg af pandora smykker i tyskland, østrig, schweiz og holland. det blev drøftet mellem parterne, at der senere kan blive tilføjet flere geografiske markeder til samarbejdet og parterne er efterfølgende blevet enige om at udvide det geografiske område med italien, der er et marked hvor pandora hidtil ikke har solgt smykker. parterne er grundlæggende enige om, at 1. indgå et bindende samarbejde i selskabsform 2. samarbejdet skal etableres i et nystiftet dansk selskab 3. samarbejdet skal omfatte de pandora relaterede aktiver og passiver fra kasi koncernen 4. samarbejdet skal omfatte de pandora relaterede aktiver og passiver på det hollandske og italienske marked 5. kasi koncernen skal eje 49 % af det danske selskab 6. pandora koncernen skal eje 51 % af det danske selskab 7. overdragelsen fra kasi koncernen tillige skal omfatte de af konernes medarbejdere, der beskæftiger sig med pandora aktiviteter 8. kasi koncernens danske sponsorater indgår ikke i overdragelsen 9. pandora gennemfører en juridisk og finansiel due diligence af de aktiver og passiver, der overføres fra kasi koncernen 10. der indgås en sædvanlig aktionæroverenskomst mellem kasi og pandora 11. samarbejdet indledes med virkning fra 1. januar 2010 hvor det fælles selskab påbegynder køb og salg af pandora smykker 12. de nuværende medarbejdere i kasi aps og kasi gmbh skal varetage distributionen af pandora smykker på det relevante marked - 12 - 5. den forretningsmæssige begrundelse for samarbejdet 5.1 kasi koncernen på baggrund af de allerede realiserede resultater med kasi aps’ distribution af pandoras produkter i tyskland, østrig og schweiz, vurderer anpartshaverne i kasi aps, at det er attraktivt at indlede et endnu tættere samarbejde med pandora og derved få muligheden for at udvide det geografiske område, hvor kasi aps kan sælge pandora smykker. parterne har bl.a. drøftet mulighederne for på sigt at udvide markedet endnu mere i takt med pandoras ekspansion på mellem- og sydeuropæiske markeder, og disse drøftelser har medført at det italienske marked også tilføres det fælles ejede selskab. det er planen, at kasi aps via dets indflydelse i det nye selskab og den aftalte opgavefordeling, kommer til at forestå den fremtidige udvikling på de relevante geografiske områder med input og gode råd fra pandora. anpartshaverne i kasi aps forventer, at:

1. a)pandoras medejerskab til selskabets aktiviteter på de geografisk afgrænsende områder,
2. b)mulighederne for at få udvidet det geografiske område hvor selskabet kan få eneforhandlingsaftaler,
3. c)tilførslen af ledelsesmæssige- og andre ressourcer fra pandora og pandoras aktionærer.
4. d)den tættere tilknytning til pandora-koncernen, sammenfattende genererer så store forretningsmæssige og økonomiske synergieffekter, at dette opvejer det forhold, at pandora-koncernen fremover kommer til at eje majoriteten i selskabet. 5.2 pandora koncernen … 6. den påtænkte transaktion - 13 - kasi aps og pandora holding a/s ønsker som nævnt at indlede samarbejdet i et dansk selskab, der skal ejes af kasi aps mcd 49 % og af pandora holding a/s med 51 %. det kan ikke afvises, at samarbejdet senere vil blive udvidet ved at pandora holding a/s indskyder forhandlerrettigheder til yderligere geografiske områder mod eventuelt at opnâ større ejerandel i det fælles selskab. vi skal i den forbindelse anmode skat om at bekræfte, at en eventuel senere forskydning i ejerforholdet som følge af en udvidelse af det geografiske område, ikke er et forhold, der vil skulle anmeldes efterfølgende i relation til nærværende skattefri tilførsler af aktiver eller til de omstruktureringer, der historisk er blevet gennemført af familien nielsen. det er intentionen at skabe det danske selskab ved en samtidig tilførsel af relevante aktiver og passiver (apportindskud) fra henholdsvis kasi aps og pandora holding a/s. parterne er indbyrdes enige om, at værdiansættelsen af aktiver og passiver fra hver enkelt koncern medfører at ejerskabet bliver som parterne ønsker dette. i kasi koncernen findes der en række medarbejdere og en række aktiver og passiver i kasi gmbh, der i en skattepligtig transaktion vil blive solgt til et nystiftet datterselskab under dk newco holding a/s. den ønskede struktur kan skitseres således: … etableringen af strukturen påtænkes gennemført således: 1. dk newco holding a/s stiftes pr. l. januar 2010 ved samtidigt apportindskud 2. pandora og kasi tildeles en ejerandel, der ultimativt bliver 51 % / 49 % 3. dk newco holding a/s stifter et tysk datterselskab newco gmbh 4. newco gmbh køber pandora-relaterede aktiver og passiver af kasi gmbh 5. kasi gmbh’s eventuelle provenu fra salget af aktiviteter udloddes til aktionæren - 14 - 6. aktionæren indskyder provenuet via kasi aps til dk newco holding a/s hvorved den endelige ejerandel på 49 % til kasi aps og 51 % til pandora holding a/s fremkommer vi henviser til vedlagte regnskabsopstillinger (bilag 1) der viser fordelingen af aktiver og passiver fra henholdsvis pandora holding a/s og kasi aps. regnskabsopstillingen indeholder pt. alene regnskabstal for pandora holding a/s for 2008, samt estimerede regnskabstal for kasi aps for 2009, ligesom der ikke er udarbejdet vurderingsberetninger e.l. til fastlæggelse af værdien af de immaterielle aktiver. de skitserede regnskabstal er derfor alene foreløbige og vil blive ændret efter færdiggørelsen a f årsregnskaber for 2009 og efter at koncernens revisorer har udarbejdet vurderingsberetninger. …” der foreligger herefter mail-korrespondance mellem deloitte og skat, herunder hedder det i mail til skat af 9. december 2009: ”jeg har en enkelt tilføjelse til faktum i ansøgningen. • pandora holding a/s har som led i aftalen med kasi aps fået en købsoption gående på retten til under nærmere omstændigheder at kunne købe kasi aps ud af fællesskabet • denne option skal sikkert ses i lyset af at majoritetsaktionæren i pandora holding a/s er en kapitalfond, der vil bevare muligheden for at have et 100 % ejeskab af fællesskabet i forbindelse med en eventuel exit til tredjemand.” i mail fra skat af 11. december 2009 (11:38) hedder det: ”du oplyser i din mail af 9. december 2009 bl.a., at ”pandora holding a/s har som led i aftalen med kasi aps fået en købsoption gående på retten til under nærmere omstændigheder at kunne købe kasi aps ud af fællesskabet.” - 15 - umiddelbart ses der at være et problem i forhold til dine tidligere oplysninger om hensigten med den påtænkte skattefri omstrukturering, idet der ved tilførslen er mulighed for at konvertere en ellers skattepligtig overdragelse af kasi-aktivitet til en skattefri overdragelse. din oplysning om købsoption synes således ikke at være i overensstemmelse med det oplyste ifølge din mail af 10. juli 2009 (som gengivet i skats brev af 12. august 2009, side 3): om at ejerfordelingen kasi – pandora skal være henholdsvis 75 % - 25 % forud for en eventuel senere ”udvanding” ved indskud af yderligere aktiviteter i det fællesejede selskab: ”hverken dorthe nielsen, annette nielsen eller jesper nielsen har planer om direkte eller indirekte at sælge deres anparter i kasi aps eller i det fælles selskab, der oprettes med pandora som medejer indenfor 3 år.” du bedes kommentere dette. 2. vi er interesseret i at få tilsendt kopi af købsoptionsaftalen.” i mail til skat af 11. december 2009 (13:57) hedder det bl.a.: ”jeg kan oplyse følgende som vi vil redegøre nærmere for på mødet: 1. der vil aldrig ske et enkeltstående salg af det nye selskab. hvis der sker et salg er det hele pandora koncernen inc. øvrige salgsselskaber, produktionsselskaber mm, der vil blive solgt 2. der eksisterer allerede i dag flere muligheder for skattefrie salg, da aktierne har været ejet i mere end 3 år indtil flere steder i koncernen. tilførslen giver os ikke nogen skattefrie muligheder som ikke allerede eksisterer. skattereformen vil kun yderligere give muligheder, men det er ikke intentionen at sælge 3. kasi koncernen har ingen salgsoption og kan derfor ikke vælge at sælge, hvilket heller ikke er intentionen. det er alene pandora som har en option” i mail til skat af 14. december 2009 (09:58) - som svar på mail af 14. december 2009 (08:58), hvori skat udbad sig 1) den oprindelige eneforhandleraftale mellem pandora og - 16 - kasi, 2) den nye aftale mellem pandora og fællesselskabet eller en nærmere beskrivelse af vilkårene for denne samt 3) den option, der er indgået mellem pandora og kasi eller en nærmere beskrivelse af vilkårene for denne - hedder det: ”jeg sender dig de relevante informationer som udbedt i din seneste mail og må starte med at korrigere mig selv. i fredags blev den endelige option udfærdiget og kasi aps har faktisk nu fået en salgsoption. imidlertid burde dette efter vores opfattelse ikke få betydning for jeres afgørelse. oprindelig master franchise agreement og subfranchise agreement • oprindeligt er der mellem pandora jewelry og kasi aps/kasi gmbh indgået en eneforhandleraftale for de tysk talende lande • som det fremgår af aftalen kan pandora opsige kasi aps med 3 års varsel regnet fra tidspunktet for underskrivelsen af aftalen addendum til franchise aftaler • som det fremgår af tillægget til den oprindelige aftale, er aftaleparten nu pandora holding a/s • herudover fremgår det, at parterne nu har udvidet aftalen til at gælde i 10 år regnet fra 1. januar 2010 shareholders agreement • optionsaftalen er beskrevet i aktionæroverenskomsten afsnit 14 • denne skal læses i forbindelse med afsnit 13 • af afsnit 13 fremgår, at aktionærerne i pandora kan beslutte en exit af hele pandora gruppen inkl. det nye fællesejede selskab • en exit er defineret som et helt eller majoritets salg eller en børsnotering • i forbindelse med en exit har pandora en calloption (købsoption) på samtlige kasis aktier i det fælles selskab • tilsvarende er det nu kommet ind, at kasi har en put option på også at kunne sælge aktierne i det fælles selskab i forbindelse med en exit - 17 - vores bemærkninger • som det fremgår har parterne intentionerne om at udvide samarbejdet og har derfor også forlænget aftalen til at gælde i 10 år fra 1. januar 2010 • dette er og bliver den forretningsmæssige begrundelse for tilførslen • det forhold, at parterne har en modgående option er kun forretningsmæssigt begrundet og ganske naturligt • hvis aktionærerne i pandora skulle sælge pandora koncernen er det kun naturligt, at pandora betinger sig, at kunne købe samtlige kasi aps aktier i det fælles selskab • i modsat fald ville en eventuel køber være forpligtiget til at have en minoritetsaktionær i det fælles selskab, hvilket kan begrænse mulighederne/prisen for en cxit • omvendt er det kun naturligt, at kasi aps også vil have muligheden for at kunne sælge hvis hele pandora koncernen bliver solgt • det er derfor fuldt forretningsmæssigt begrundet, at der eksisterer sådanne optioner • der vil som nævnt i min mail i fredags aldrig ske et enkeltstående salg af det nye fællesselskab • et eventuelt salg vil udelukkende ske som et totalsalg af pandora koncernen • det er ikke givet, at optionerne vil blive udnyttede i forbindelse med et salg af pandora koncernen • en potentiel køber vil selvsagt vurdere om familien nielsen (aktionærerne kasi aps) er sådanne nøglepersoner som man vil beholde i koncernen • hvis de vurderes at være nøglepersoner er det ikke givet at en af optionerne i det hele taget vil blive udnyttet, men at familien nielsen forbliver aktionærer i det fælles selskab • imidlertid må jeg gentage, at det ikke er parternes intention at sælge og at der ikke os bekendt er nogen igangværende drøftelser om et salg betydning af axcel som flertalsaktionær • axcel er en dansk kapitalfond • kapitalfonde har som udgangspunkt altid er salgsønske • inden et eventuelt salg vil kapitalfonden dog altid forsøge at forøge værdierne i en given investering - 18 - • også for så vidt angår pandora har axcel iværksat en lang række tiltag, der alt andet lige har forøget værdierne i pandora koncernen • overordnet har intentionen været at udbrede pandora varemærket til en lang række lande hvor pandora i dag ikke har salg • herudover opkøbes nuværende distributører og der indledes nærmere samarbejde med andre distributører (som kasi aps) for herigennem at forøge salget på eksisterende markeder • axcels arbejde med pandora koncernen er kun i den indledende fase • samarbejdet med kasi aps er desuden udvidet til at skulle gælde i en 10 års periode, hvilket ikke ville give mening hvis axcel havde en umiddelbar intention om et frasalg • imidlertid er det nok ikke sandsynligt at axcel forbliver aktionær i pandora, men vi ser ikke at der indenfor en periode på de næste 3 år sker et salg vi vil gerne have lejlighed til at drøfte dette nærmere med jer om nødvendigt.” i senere mail til skat af ligeledes 14. december 2009 (10:57) hedder det (”daniells artikel” er art i tfs 2009,928): ”blot for god ordens skyld kan jeg yderligere nævne, at pandora koncernen absolut ser familien nielsen og især jesper nilsen som en nøgleperson. der er derfor lavet nye ansættelseskontrakter med parterne indeholdende loyalitetsaftaler og konkurrenceklausuler. det er jesper nielsen, der primært både skal fortsætte udviklingen på de eksisterende tysktalende markeder og skal udvikle de nye markeder, der kommer ind under det fælles selskab. han er derfor meget essentiel for pandora koncernens aktiviteter på de nævne markeder. - 19 - hvis intentionerne var at sælge det nye selskab ville pandora aldrig have gennemført de transaktioner som nu iværksættes, men ville i stedet have opsagt kasi aps og selv overtaget disse lukrative markeder. jeg har læst daniells artikel og har også tidligere “advaret” vores kunder om at der nok kom et anmeldelsesvilkår som følge af skattereformen. hvis vi kan få undtaget en række forretningsmæssigt begrundede transaktioner i et anmeldelsesvilkår så kan vi sagtens leve med det. lad os tage den diskussion når vi har fået afklaret om vi kan få de 2 tilladelser.” skat har i tilknytning til mødeafholdelse den 17. december 2009 bedt rådgiver oplyse nærmere om skattemæssige konsekvenser, såfremt kasi foretager en skattepligtig overdragelse af dets ejendomme og værdipapirer (dvs. aktiver, der ifølge ansøgningen ikke tilføres fra kasi til det nystiftede selskab). det fremgår sammenfattende af rådgivers svar i mail af 17. december 2009, at det både er kasis og deloittes opfattelse, at der ikke fremkommer en skat, hvis kasi solgte disse aktiver ud af koncernen. om mødet den 17. december 2009 hedder det i øvrigt i bemærkninger af 14. december 2010 fra grant thornton til skats agterskrivelse i tilbagekaldelsessagen: ”deloitte gennemgik på mødet en powerpoint præsentation. præsentationen er vedlagt som bilag 2. eksistensen af pandora a/s´ call-option og muligheden for, at pandora a/s ved f.eks. en børsnotering eventuelt ville udnytte sin call-option, omtales i præsentationen. herudover fremgår det af præsentationen, at kasi aps gerne ser, at visse transaktioner undtages fra et eventuelt anmeldelsesvilkår, herunder f.eks. pandora a/s udnyttelse af call-optionen. samme dag efter mødet modtog deloitte skats bekræftelse på, at tilladelsen kunne gives uden særlige vilkår. mail dateret den 17. december 2009 … vedlægges som bilag 3. den 18. december 2009 udstedte skat tilladelsen uden anmeldelsesvilkår.” - 20 - i skats mail af 17. december 2009 (13:33) hedder det: ”det er ikke nødvendigt med et møde i morgen – vi er positive mht. tilladelse uden særlige vilkår….” power-point præsentationen ”pandora a/s – kasi aps 2 simultane tilførsler af aktiver” – nævnt i bemærkningerne af 14. december 2010 til skat, jf. foran - omhandler i hovedpunkter følgende: (13/ub33) 1. axel´s rolle 2. axel´s konkrete tiltag på pandora investeringen 3. nuværende samarbejde med kasi aps 4. fremtidigt samarbejde med kasi aps 5. forretningsmæssige betragtninger 6. skattemæssige betragtninger. under pkt. ”1.5. exit planlægning” hedder det: • exit når målene i strategiplanen er nået • beslutte sammen med ledelsen hvem der fremadrettet er bedste ejere • en exit konkretiserer værdien af de tiltag som er defineret i strategiplan • exit muligheder i form af fx: • børsnotering • salg til industriel køber • salg til anden finansiel investor under pkt. ”5. forretningsmæssige betragtninger” hedder det: • pandora strategiplan: • fortsat ekspansion på nye markeder • styrkelse af tilstedeværelse på eksisterende markeder • udvidelse af produktionskapacitet • kasi strategiplan: • tættere tilknytning til pandora - 21 - • udvidelse af aftalen med nye markeder • udvidelse af tidshorisonten til 10 år • tilførslen af ledelsesmæssige sparringsmuligheder • ønske om garanti for ikke at blive købt ud inden 2014. kompromis med earn-out • aftalen sikrer opfyldelsen af både pandora og kasis strategiplan • axel driver ikke smykkevirksomhed • derfor vil pandora på et tidspunkt blive solgt • dette vil realistisk set også ske i 10 års perioden • ingen ved om den nye køber ønsker at bevare kasi aps som aktionær • ingen ved om den nye køber ønsker at bevare jesper nielsen /direktør • drag along – tag along sikrer flexibilitet • kasi aps kan ikke sælge før exit • kasi aps kan handles ud hvis den nye køber ønsker/kræver dette • kasi aps stilles som om de var inde indtil 2014 som modvægt til at de ikke sikres at kunne blive til 2014 under pkt. ”6. skattemæssige betragtninger” hedder (side 3-5): • kasi aps kan hverken direkte eller indirekte sælges • kasis pandora aktiviteter kan hverken direkte eller indirekte sælges • det nye selskab kan hverken direkte eller indirekte sælges enkeltstående • det nye selskab vil aldrig blive solgt som enkeltstående selskab • det nye selskabs aktivitet kan hverken direkte eller indirekte sælges enkeltstående • det nye selskabs aktivitet vil aldrig blive solgt enkeltstående • skats skrækscenarie er derfor kun realistisk ved en overordnet exit og kun hvis pandora ser sig nødsaget til at udnytte optionen • hvis pandora ikke ønskede samarbejdet med kasi aps havde de opsagt kasi aps som distributør efter den ”billige” nugældende aftale - 22 - • familien nielsen er gode forretningsfolk og pandora er af den klare • opfattelse, at det er forretningsmæssigt rigtigt for pandora at bevare familien nielsen tilknyttet • for familien nielsen er der både forretningsmæssigt og økonomisk incitament til at blive indenfor i pandora koncernen • de stilles under alle omstændigheder økonomisk som om de var med til 2014 uagtet hvad der sker contra risikoen for at blive opsagt med virkning fra 2011 • skat bør ikke begrænse muligheden for en overordnet exit af pandora • skat bør derfor ikke begrænse udnyttelsen af option, hvis det sker ved en overordnet exit • udnyttelsen af option bør være skattefri da datterselskabsaktier • kan anmeldelsesvilkår om fællesskabet konkretiseres? • enhver overdragelse, der sker ved en overordnet exit bør ikke anmeldelse • enhver overdragelse, der sker ved en overordnet exit bør være skattefri • enhver overdragelse, der sker ved en overordnet exit bør ikke berøre tidligere tilladelser • anmeldelsesperiode i 1 år eller 3 år? - kasi aps kan principielt men ikke reelt sælges skattefrit i 2010 efter udløb af anmeldelsesvilkår - pandora kan sælges skattefrit i dag - rimelighed hvis der fastsættes 3 års vilkår? i shareholders agreement (final draft 11. december 2009), som blev sendt til skat ved mail af 14. december 2009, hedder det bl.a. (”company” betyder dk newco holding a/s): 14. 14.1 - 23 - 14.2 14.2.1 14.3 14.3.1 14.4 14.4.1 14.4.2 14.5 - 24 - 14.5.1 14.5.2 call and put options option shares the call and put options apply for all and not a part of the shares in the company owned by kasi at the time of the exercise of the call and put option (the “option shares) call option kasi hereby grants to pandora or its nominee an irrevocable right to acquire the option shares in the event of an exit (the “call option”) put option pandora hereby grants to kasi an irrevocable right to sell the option shares to pandora or its nominee in the event of an exit (the “put option”) exercise of call option and put option the call option and the put option, as the case may be, may be exercised at any time during the period commencing on the date where pandora gives written notice to kasi of its intention to exit and until and including the date being two

§§ 15c og 15 d (i sagsnr.

…) og skats præcisering ved brev af

1. maj 2010 (i samme sagsnr.). ved ovennævnte afgørelse meddelte skat tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver fra kasi aps og pandora holding a/s til et fællesejet, nystiftet selskab pr.
2. januar 2010, jf.

§§ 15c og 15 d.

det nystiftede selskab ejes ifølge tilladelsen af kasi aps og pandora a/s med henholdsvis 49 % og 51 %. tilladelsen blev meddelt på baggrund af de konkrete sagsoplysninger. som forretningsmæssig begrundelse for tilførslen var således bl.a. oplyst, at kasi aps via dets indflydelse i det nye, modtagende selskab (pandora jewelry central western europe a/

1. s)og den aftalte opgavefordeling, kommer til at forestå den fremtidige udvikling på de relevante geografiske områder med input og gode råd fra pandora. ifølge tilladelsens sagsfremstilling (side 11) fremgik bl.a., at rådgiver (deloitte a/
2. s)havde oplyst, at ”det er ikke parternes intention at sælge og at der ikke os bekendt er nogen igangværende drøftelser om et salg”. skat er gennem nyhedsmedierne blevet bekendt med bl.a. følgende: jf. dagbladet børsen onsdag den 8. september 2010 er administrerende direktør mikkel vendelin olesen, pandora a/s citeret for følgende til børsen: ”vi køber de 49 % i forbindelse med en børsintroduktion- vi betaler en del af pengene nu, og resten forfalder senere. den endelige pris, som vil ændre sig fra de 820 mio. kr., afhænger af performance i selskabet fremadrettet” i samme artikel fremgår følgende: ”det var i går ikke muligt at træffe jesper nielsen telefonisk for en kommentar, men han medgiver i en e-mail til børsen, at det endelige beløb, han og kasi ender med at få ud af salget af de 49 %, kan ende ”væsentlig højere end de 820 mio. kr.”, som aktieposten står værdiansat til.” - 27 - skat skal på ovennævnte baggrund bede om jeres bemærkninger til ovenstående, da det refererede fra tilladelsens sagsfremstilling umiddelbart ses at være i uoverensstemmelse med det citerede fra avisartiklen.” grant thornton er ved brev 5. november 2010 fremkommet med følgende bemærkninger til skats henvendelse af 14. oktober 2010 på vegne af kasi: ”indledningsvis kan vi oplyse, at det er korrekt, at pandora holding a/s i forbindelse med den netop gennemførte børsnotering har udnyttet sin købsoption på samtlige kasi aps´ aktier i det fælles ejede selskab pandora jewelry central western europe a/s (pandora cwe). kasi aps har herefter afstået sin ejerandel på 49 % i pandora cwe. som anført i deres brev henviser de til, at selskabets rådgiver deloitte i tilknytning til ansøgningen oplyste, at ”det er ikke parternes intention at sælge, og at der ikke os bekendt er nogen igangværende drøftelser om et salg”. vi kan oplyse, at dette udsagn var fuldstændig korrekt i forhold til kasi aps´ intentioner og viden. i forbindelse med den skattefrie tilførsel af aktiver fik parterne gensidigt optioner på, at pandora kunne købe kasi aps´ aktier i tilfælde af en børsintroduktion af pandora. kasi aps regnede imidlertid først med, at en eventuel børsnotering af pandora ville finde sted, efter at samarbejdet havde fungeret i flere år, og bla. det nye italienske marked havde haft mulighed for at udvikle sig. kasi aps lagde netop vægt på, at det nye selskab, pandora cwe, fik en 10- årig eneforhandleraftale, således at man var sikret et langvarigt samarbejde. det kom således særdeles overraskende for kasi aps, at pandora fik mulighed for at blive børsnoteret så kort tid efter at det fælles selskab var etableret. noget tyder på, at der tilsyneladende har vist sig en historisk og helt enestående mulighed for at gennemføre en børsnotering af pandora, som kasi aps hverken var bekendt med eller kunne forestille sig, og som derfor heller ikke afspejler sig i den optionspris, som kasi aps´ aktier i det fælles selskab har kunnet overtages for. det kan i tilknytning hertil oplyses - 28 - • at købsoptionen var beskrevet i den til skat fremsendte shareholders agreement punkt 14, • at der i mail af 14. december 2009 blev redegjort for, at parterne har optioner, og at det ikke kunne udelukkes at en eller begge parter ville udnytte optionen i forbindelse med en børsnotering • at det er pandora a/s, der har gjort deres købsoption gældende, og ikke kasi aps, der har gjort deres salgsoption gældende, • at det ikke har været kasi aps´ ønske eller intention at sælge aktierne i pandora cwe, og at kasi ikke har haft indflydelse på, at pandora har gjort købsoptionen gældende, • at medarbejderne i kasi-koncernen, herunder jesper nielsen, annette nielsen og dorthe nielsen, fortsat arbejder i pandora cwe og deltager i videreudviklingen af selskabet, • at de tidligere kasi medarbejdere fortsat forventes at komme til at forestå den fremtidige udvikling af pandora cwe, og • at der fortsat er den samme grundlæggende begrundelse for samarbejdet mellem kasi aps og pandora som forudsat i ansøgningen. endvidere tillader vi os at gøre opmærksom på, at den af skat meddelte tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver fra henholdsvis kasi aps og pandora holding a/s til et fællesejet, nystiftet selskab ikke indeholdt vilkår om anmeldelse af væsentlige ændringer i de forudsætninger, der lå til grund for ansøgningen. såfremt de måtte have behov for yderligere information, er de velkommen til at kontakte undertegnede.” i skats agterskrivelse af 22. november 2010 om tilbagekaldelsen af tilladelsen, som er gengivet i sagsfremstillingen side 16-20, anføres indledningsvis: lndledningsvist skal skat gøre opmærksom på, at et anmeldelsesvilkår ikke er en betingelse for skats mulighed for efterfølgende at tilbagekalde en tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver. af nyere dato kan der henvises til østre landsrets dom i skm2009.91.ølr. at der ikke stilles anmeldelsesvilkår er således ikke ensbetydende med, at der efterfølgende kan disponeres uden konsekvenser for den meddelte tilladelse, hvilket deloitte, som var - 29 - rådgiver for kasi aps i forbindelse med ansøgningen også var klar over, jf. deres mail af 14. december 2009 (gengivet ovenfor under sagsfremstillingen), hvori der henvises til daniell rosenlunds artikel i tfs 2009. 928. at der i den konkrete sag ikke er stillet anmeldelsesvilkår skal derfor alene opfattes sådan, at risikoen for at der disponeres i strid med grundlaget for opretholdelse af tilladelsen uden at skat selv bliver opmærksom på det eller at selskabet selv af egen vilje orienterer skat herom, er anset for at være minimal. skat oplyste telefonisk den 1. december 2010 til grant thornton, at ”det var vigtigt at de forstod, at skat ikke påstod at der var afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med tilladelsen, men at det alene var på baggrund af senere indtrufne omstændigheder, at tilladelsen agtedes tilbagekaldt”, jf. skats sagsfremstilling i tilbagekaldelsessagen, side 20. ligeledes ved den 1. december 2010 ved mail meddelte skat, at forslaget til afgørelse blev fastholdt, hvor skat forinden på ny havde gennemgået praksis, jf. vedhæftet notat, som er indarbejdet i sagsfremstillingen, side 21-24. i indlæg til landsskatteretten af 1. marts 2013 har repræsentanten redegjort for det faktiske sagsforløb fra 2004, hvor samarbejdet om salg af pandora-smykker startede, og til 20. december 2012, hvor skat har forhøjet kasis indkomst som følge af tilbagekaldelsen af tilladelsen, jf. nærmere indlægget pkt. 1. – pkt. 30. det forudgående forløb frem til skats tilladelse af 18. december 2009 til skattefri tilførsel af aktiver anses relevant for vurderingen af klagesagen. i repræsentantens senere indlæg af 23. august 2013 er det oplyst, at det modtagende selskab (pandora cwe a/
3. s)blev stiftet den 15. december 2009 (1. regnskabsperiode 15.12.2009 – 31.12.2010), jf. sammenskrevet resume fra erhvervs- og selskabsstyrelsen udskrevet den 8. september 2010), og at aftalen om overdragelsen blev ”closed” den 5. januar 2010, jf. ”closing memorandum”. den 1. september 2010 blev der afholdt generalforsamling i pandora cwe a/s, hvor aktiekapitalen på nom. 500.000 kr. blev forhøjet først med 499.999 kr. til nom. 999.999 kr. og - 30 - derefter med nom. 1 kr. til nom. 1 mio. kr. den første forhøjelse tegnes af selskabets eksisterende aktionærer - pandora nom. 255.000 kr. og kasi nom. 244.999 kr. - til kurs 163.165,6325 svarende til et samlet tegningsbeløb på 815.826.531 kr. kapitalforhøjelsen på nom. 1 kr. tegnes af kasi til tegningskurs 7.441.500 svarende til et tegningsbeløb 74.415 kr., jf. to referater fra ekstraordinær generalforsamling samt ”completion agreement” af 1. september 2010. dette skete efter at der var foretaget vurderingsberetning og papirarbejdet var på plads, jf. herved vurderingsberetning og overtagelsesbalance pr. 5. januar 2010 vedlagt ernst & youngs brev af 1. september 2010 til accura. der blev formelt orienteret om udnyttelsen af optionen den 11. september 2010, jf. ”conditional share sale and purchase agreement”, pkt. 3.1, hvor der blev indgået betinget aftale om overdragelse (betinget af børsnoteringen af pandora). forinden blev familien nielsen på et møde den 9. april 2010 mundtligt orienteret om pandoras ejeres planer om børsintroduktion af pandora og udnyttelse af optionen til at købe kasis aktier i det modtagende selskab (pandora cwe a/s). udkast til aftalen nævnt foran blev sendt til annette laustrup nielsen i mail 28. april 2010. parterne gennemførte overdragelsen ved closing memorandum af 8. oktober 2010 – dvs. umiddelbart efter børsnoteringen af pandora den 5. oktober 2010. pandoras planer om at børsnotere pandora a/s og i den forbindelse udnytte optionen til at købe kasis aktier i det modtagende selskab (pandora cwe a/
4. s)kom som en overraskelse for dorthe nielsen, annette laustrup nielsen og jesper laustrup nielsen/kasi aps. uanset at familien nielsen og navnlig jesper laustrup nielsen samt kasi har været meget medieeksponerede fra 2006/07, så var de alligevel alene mindretalsaktionærer i pandora cwe a/s, som blot var et af en række datterselskaber i pandorakoncernen, jf. herved uddrag af børsprospekt vedrørende børsnoteringen af pandora. ejerne af pandora, prometheus invest aps (tidligere pandora invest aps) ejede samtlige 125.500.000 aktier i pandora, da 44.552.909 aktier heraf samt nytegnede 3.428.571 aktier blev udbudt på børsen og solgt/tegnet til kurs 225 pr. aktie (svarende til 10.795.833.000 kr.) (225,50). ingen af medlemmerne af familien nielsen har været involveret i prometheus invest aps´- og dermed vel i realiteten axel prometheus invest 2 aps´- overvejelser eller beslutning om børsnotering af pandora og som det mindste i det mere i den forbindelse – - 31 - udnyttelse af købsoptionen overfor kasi til køb af aktierne i pandora cwe a/s ved samme lejlighed. skats afgørelse skat – som ved afgørelse af 18. december 2009 gav tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver fra kasi og pandora til pandora cwe a/s – meddelte ved den påklagede afgørelse af 6. januar 2011, at tilladelsen tilbagekaldes for så vidt angår tilførsel af aktiver fra kasi. under ”afgørelse” hedder det: der henvises til begrundelsen nedenfor. afgørelsen er truffet med hjemmel i

§ 15c, stk.

1,

1. pkt. og fusionsdirektivets art.
2. skat skal med henvisning til afskrivningslovens § 45, stk. 2, henlede opmærksomheden på, at kasi aps skal rette henvendelse til pandora jewelry central western europe a/s med henblik på skriftligt at aftale den i bestemmelsen krævede fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. der skal i den anledning henvises til ligningsvejledningen 2010-2, e.c.1.2 opgørelse af anskaffelses- og afståelsessummer. den udarbejdede aftale om fordelingen af salgssummen bedes vedlagt selvangivelsen for salgsåret.” skats afgørelse af
3. januar 2011 er truffet i overensstemmelse med skats agterskrivelse af
4. november 2010, hvori det bl.a. hedder: skat begrundelse for tilbagekaldelsen skat finder ud fra en konkret vurdering af de i sagen nu foreliggende oplysninger, at det beskyttelsesværdige formål (den forretningsmæssige baggrund) med tilførslen ikke længere kan anses for at være til stede. - 32 - formålet med den skattefrie tilførsel af aktiver fra kasi aps var at skabe rammerne for et fremtidigt samarbejde med pandora-koncernen i et fælles ejet selskab. efter børsintroduktionen har pandora-koncernen imidlertid valgt at udnytte sin køberet til kasi aps’s 49 pct., aktier i det fælles selskab, hvorfor der ikke længere består et beskyttelsesværdigt formål med den skattefrie tilførsel af aktiver. der er herved henset til den korte tid der er gået fra tilførslens gennemførelse til udnyttelsen af køberetten. den skattefrie tilførsel af aktiver vil herefter alene medføre, at kasi aps har afstået sin aktivitet uden at der samtidig sker afståelsesbeskatning. det er herefter skats opfattelse, at grundlaget for at opretholde tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver fra kasi aps, ikke længere er til stede. reglerne om skattefri tilførsel af aktiver er ikke udformet med henblik på udelukkende at foretage sådanne skattebesparende transaktioner. reglerne må forbeholdes forsvarlige økonomiske betragtninger, jf. fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a. disse er i bestemmelsen eksemplificeret som omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber der deltager i transaktionen. det er skat opfattelse, at en tilførsel af aktiver, der hovedsageligt har til formål at udskyde eller undgå beskatning, ikke kan betragtes som en omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i selskabet. at afståelsen af vederlagsaktierne, og grundlaget herfor, først er konstateret efter gennemførelsen af den skattefrie tilførsel af aktiver ændrer ikke på, at de beskyttelsesværdige formål med den skattefrie tilførsel af aktiver, i sin helhed er bortfaldet. herved er der også henset til præmis 47 i ef-domstolens afgørelse i sag c-28/
5. hvorefter begrebet “forsvarlige økonomiske betragtninger” er mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel. - 33 - en opretholdelse af tilladelsen vil således alene varetage en udskydelse, eller undgåelse, beskatningen som nævnt ovenfor.” skat - som har fundet, at der ikke længere består et beskyttelsesværdigt hensyn for at opretholde tilladelsen, og at i øvrigt ikke ses at foreligge afgørende grunde, der taler imod en tilbagekaldelse - har uddybet begrundelsen i sagsfremstillingen i den påklagede afgørelse side 30-
6. herunder hedder det bl.a.: ”konkret vurdering når skat modtager en ansøgning om tilladelse til f.eks. skattefri tilførsel af aktiver, foretages der en konkret vurdering af hvad hovedformålet er. vurderingen foretages ud fra en samlet vurdering af samtlige oplysninger i sagen. … i forhold til den konkrete sag stiller skat heller ikke spørgsmål ved om afgørelsen blev truffet på det rigtige grundlag. det er alene den efterfølgende udnyttelse af køberetten, der som en bristende forudsætning, efter skats opfattelse er tilstrækkelig til, at tilbagekalde tilladelsen. formålet med fusionsdirektivet fusionsdirektivets regler om skattefri tilførsel af aktiver skal varetage det formål, at selskaber kan indgå fusionslignende samarbejder mv. uden at der i forbindelse med etableringen af samarbejdet udløses skat. successionsreglerne er med til, at udskyde skatten til et senere tidspunkt, hvor de pågældende aktiver måtte blive afstået af det modtagende selskab. det skal i den anledning bemærkes, at tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver, ikke er en afgørelse om eliminering eller fritagelse for skatter, men en afgørelse om udskydelse af skatter, jf. reglernes bestemmelser om succession i anskaffelsestid og -sum for de tilførte aktiver og passiver. - 34 - det forhold, at de nationale skatteregler i øvrigt, måtte medføre at skatten på sigt helt kan elimineres, kan ikke i sig selv indgå som en selvstændig begrundelse for at nægte en tilladelse, og er således sekundært i forhold til formålet med reglerne om skattefri tilførsel af aktiver, som skal sikre at selskaber ikke belastes unødigt likviditetsmæssigt ved f.eks. indgåelse af fusionslignende samarbejder. det er kun hvor der ikke foreligger et beskyttelsesværdigt formål med den pågældende tilførsel af aktiver, at skatteudskydelsen eller skatteundgåelsen, står tilbage som det eneste der konkret opnås ved dispositionen. anmeldelsesvilkåret for aktieombytningers vedkommende, stilles der i praksis altid et anmeldelsesvilkår, som går ud på, at efterfølgende dispositioner i et nærmere omfang, skal anmeldes før de gennemføres med henblik på at skat kan tage stilling til om de påvirker tilladelsen. hvis der ikke er mulighed for at anmelde dem før gennemførslen skal de anmeldes hurtigst muligt. på aktieombytningsområdet er der talrig praksis for, at efterfølgende dispositioner, og især påtænkte frasalg, ville medføre tilbagekaldelse af en tilladelse, såfremt de blev gennemført. for spaltninger og tilførsler har der ikke været praksis for at stille samme anmeldelsesvilkår. dette har skatteministeren dog i bemærkningerne til forårspakke 2.0 bedt skat om at gøre fremover i forhold til skattefrie tilførsler af aktiver. anmeldelsesvilkåret opfattes hos rådgiverne som en byrde, og søger derfor nogen gange om at det ikke stilles, med den begrundelse, at det ikke kan anses for proportionalt, eller søger om at det indskrænkes til kun at gælde særligt opregnede dispositioner eller ikke at gælde særligt opregnede dispositioner. skat vurderer konkret fra sag til sag om et anmeldelsesvilkår er nødvendigt, og i hvilken udstrækning. - 35 - det skal bemærkes, at i de tilladelser, hvor der ikke stilles anmeldelsesvilkår, er der praksis for, at selskaberne eller deres rådgiver alligevel anmelder påtænkte dispositioner, med henblik på at få skats stillingtagen til, om de vil påvirke tilladelsen. landsskatteretten har i sin kendelse gengivet i skm 2oo4.283.lsr taget stilling til berettigelsen af og proportionaliteten i at der stilles anmeldelsesvilkår. … tilbagekaldelse hvor der er stillet vilkår … tilbagekaldelse hvor der ikke er stillet vilkår der foreligger kun meget begrænset offentliggjort praksis om tilbagekaldelser af tilladelser til skattefrie omstruktureringer i sager hvor der ikke er stillet anmeldelsesvilkår. langt de fleste af dem der findes angår tilbagekaldelse på baggrund af urigtige forudsætninger. altså tilfælde hvor oplysninger enten har været forholdt skat, eller der har været fremlagt urigtige oplysninger. den eneste offentliggjorte sag der findes på området er afgørelsen fra østre landsret, som er gengivet i skm 2009.91.ølr. sagen vedrørte, som i den konkrete sag, en skattefri tilførsel af aktiver fra to selskaber til et fælles selskab. der var mellem parterne indgået en aftale om forlods udbytteret for det ene af de to indskydende selskaber. oprindeligt havde skat tilbagekaldt tilladelsen med den begrundelse, at en efterfølgende udlodning, kort eller tilførslen, der oversteg det modtagende selskabs resultat måtte anses for at være kontantvederlag. landsskatteretten stadfæstede i øvrigt skats tilbagekaldelse i sin kendelse gengivet i skm 2005.87.lsr. ef-domstolen havde i mellemtiden haft lejlighed til at udtale sig i en anden sag tfs 2007, 975 (hans markus koefoed, c-321/05, skm2007.843.dep), og kom til den konklusion, at en efterfølgende udlodning kun kunne anses for at være en integreret del af en tilførsel af aktiver, - 36 - og dermed kunne anses for kontant vederlag, hvis der forelå en bindende aftale herom på tilførselstidspunktet. østre landsret konkluderede derfor korrekt, at dette ikke kunne anses for at have været tilfældet, og tilladelsen måtte derfor oprindeligt være givet på et rigtigt grundlag, da aftalen om forlods udbytteret havde været fremlagt for skat. … landsretten opretholdt alligevel tilbagekaldelsen, idet retten anså den gennemførte udlodning efter de foreliggende oplysninger ikke kunne antages at have haft en forretningsmæssig baggrund, og tilbagekaldelsen må derfor være sket på baggrund af bristende forudsætninger. det var således ikke eksistensen af den forlods udbytteret, som var skat bekendt, der medførte tilbagekaldelsen, men at den blev udnyttet som den blev, kort efter gennemførelsen af tilførslerne. i den anledning skal det bemærkes, at der er talrig praksis om sager hvor der foreligger en forlods udbytteret. i disse sager er en sådan aftale i sig selv ikke til hinder for en tilladelse eller i øvrigt, at der anses for at foreligge kontant udligningssum. landsretten siger videre, at det derimod måtte antages, at det var et hovedformål bag aftalen at opnå skatteundgåelse i forbindelse med en omgåelse af

§ 15c, stk.

1. hjemmel for tilbagekaldelse omkring hjemlen til at tilbagekalde en tilladelse, kan der også henvises til dommen fra østre landsret, idet landsretten udtalte, at principperne i fusionsskattedirektivets artikel 11, finder anvendelse ved tilladelser til skattefri tilførsel af aktiver, og tilsvarende må finde anvendelse ved tilbagekaldelser af sådanne tilladelser. landsretten var således enig med skattemyndighederne i, at tilbagekaldelse kunne ske med henvisning til principperne i fusionsskattedirektivets artikel
2. det forudsættes i den anledning, at østre landsrets dom er i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter. - 37 - det er i øvrigt også i tidligere sager alment accepteret i offentliggjort praksis fra både landsskatteretten og domstolene, at fusionsskattedirektivets artikel 11 er tilstrækkelig hjemmel for tilbagekaldelser. landsretten anførte endelig, at sagsøgeren også måtte antages at have haft kendskab til de forhold, der bevirkede, at den forlods udlodning (altså ikke selve aftalen, men den gennemførte udlodning) stred mod

§ 15c, stk.

1. afsluttende bemærkninger deloitte har — på baggrund af forespørgsel fra skat - positivt tilkendegivet, at der ikke var planer om salg samt at et salg (udnyttelse af call-optionen) kort tid efter tilførslen var usandsynligt. skat har på baggrund af denne oplysning forudsat, at køberetten ikke skulle udnyttes kort efter tilførslen, og har i forlængelse heraf valgt ikke at stille et anmeldelsesvilkår i sagen. grundlaget for afgørelsen fremstår således helt klart for skat på afgørelsestidspunktet. det nu efterfølgende, og hurtige, salg udgør således en bristende forudsætning for tilladelsen, som må anses for at have været kendeligt for deloitte, jf. også deloitte’s egen henvisning til artiklen i tfs 2009,
2. i den konkrete sag står kasi aps, efter at køberetten er udnyttet, tilbage med salgssummen for aktierne i det modtagende selskab. det fusionslignende samarbejde mellem selskaberne, som dannede grundlag for tilladelsen, er således i sin helhed bortfaldet, og har henset til den korte tid der er gået aldrig nået at manifestere sig. der foreligger således ikke længere et beskyttelsesværdigt formål i forhold til den skatteudskydelse, som blev opnået ved den skattefrie tilførsel af aktiver.” skats udtalelse skat har indstillet, at tilbagekaldelsen af
3. januar 2011 af tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver fastholdes. - 38 - vurderingen af, om lovens objektive betingelser og formålet med kravet om tilladelse må anses for opfyldt, må som udgangspunkt ske på tilførselstidspunktet, dvs. på tidspunktet for vedtagelsen på generalforsamlingen. da skat den
4. december 2009 meddelte tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver, var det oplyst, at der ikke var intentioner om at sælge det modtagende selskab. der var desuden redegjort for den forretningsmæssige baggrund for at foretage tilførslen, nemlig at skabe rammerne for et fremtidigt samarbejde med pandora-koncernen i et fælles ejet selskab. skat kunne derfor ikke på det tidspunkt forudse, at kasis ejerandel af det modtagende selskab ville blive solgt hurtigt efter tilførslen. det var åbenbart, at grundlaget for behandlingen af anmodningen om tilladelse ville have været væsentligt ændret, hvis det var oplyst, at der umiddelbart efter tilførslen var planlagt en børsnotering og udnyttelse af købsoptionen til de vederlagsaktier, der blev modtaget ved tilførslen. tilførslen af aktiver kan derfor ikke anses for foretaget af gyldige forretningsmæssige årsager, og skatteundgåelse må anses at være hovedformålet eller et af hovedformålene med tilførslen. det er derfor berettiget, at skat har tilbagekaldt tilladelsen. selskabets opfattelse der er nedlagt påstand om, at tilbagekaldelsen af tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver ophæves. skat har tilbagekaldt tilladelsen af
5. december 2009 til skattefri tilførsel af aktiver for kasi som følge af de efterfølgende begivenheder ved pandoras udnyttelse af en option til at købe kasis aktier i det modtagende selskab ved pandoras børsnotering i oktober
6. det gøres overordnet gældende, at der hverken i dansk ret eller i eu-retten er hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver som følge af en efterfølgende indtruffen begivenhed. - 39 - videre gøres det overordnet gældende, at tilbagekaldelsen af tilladelsen af
7. december 2009 skal ophæves, da der ikke er stillet vilkår for tilladelsen, da tilladelsen er givet på et korrekt oplyst materielt grundlag, og da den gennemførte transaktion har været båret af forretningsmæssige årsager og ikke med henblik på skatteunddragelse eller skatteudskydelse eller svigagtige hensigter. angående det juridiske grundlag har skat truffet sin afgørelse af
8. januar 2011 i medfør af reglerne i

§ 15c, stk.

1,

1. pkt. og fusionsdirektivets artikel
2. det følger af

§ 15c, stk.

1,

1. pkt., at: ”det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen.” det følger videre af § 15 c, stk. 1,
2. pkt.: ”told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3 eller § 6, stk. 4.” der er efter ordlyden af

§§ 15

c og 15 d om skattefri tilførsel af aktiver ingen hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse om skattefri tilførsel af aktiver som følge af efterfølgende indtrufne begivenheder, men alene hvor der er stillet et vilkår for en tilladelse efter § 15 c, stk. 1, 3. pkt., der efterfølgende ikke overholdes. der er heller ikke efter lovmotiverne til de to bestemmelser hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse om skattefri tilførsel af aktiver som følge af efterfølgende indtrufne begivenheder. bestemmelserne i fusionsskatteloven er en implementering af fusionsdirektivet, som blev ændret med ikrafttræden pr. 16. december 2009 i en kodificeret udgave i rådets direktiv 2009/133/ef. direktivets art. 15 svarer til den tidligere gældende art. 11. skat har med sin henvisning til art. 11 ikke henvist til den korrekte hjemmel, hvilket i sig selv må føre til afgørelsens ugyldighed, eller hvis dette ikke kan tiltrædes, antages det, at der i stedet skulle have været henvist til direktivets art. 15, hvori det hedder: ”1. en medlemsstat kan nægte at anvende eller kan tilbagekalde anvendelsen af alle eller enkelte af bestemmelserne i artikel 4-14, hvis en af de i artikel 1 nævnte transaktioner:

1. a)som hovedformål eller et af hovedformålene har skatteunddragelse eller skatteundgåelse; forholder - 40 - det sig sådan, at transaktionen ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.” fusionsdirektivet, direktiv 2009/133/ef og retspraksis fra ef-domstolen er bindende ved fortolkningen af fusionsskatteloven. ifølge fast praksis fra eu-domstolen kan f.eks. tilførsel af aktiver kun undtagelsesvis og i særlige tilfælde nægtes gennemført skattefrit, og undtagelsesbestemmelsen i direktivets art. 15 skal fortolkes indskrænkende under hensyn til dens ordlyd, dens formål og den sammenhæng, hvori den indgår, jf. f. eks. c-352/08 (modehuis), præmisserne 45-46. der er ikke efter direktivets ordlyd hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse om skattefri tilførsel af aktiver som følge af bristede forudsætninger. transaktionen/tilførslen af aktiver skal tidsmæssigt betragtes som én disposition uden sammenhæng til efterfølgende begivenheder. ef-domstolen har i relation til fortolkning af fusionsdirektivet explicit forholdt sig til betydningen af efterfølgende begivenheder for tilbagekaldelse af en tilladelse til skattefri omstrukturering i sagen c-321/05 (kofoed-sagen). domstolen fastslog, at sådanne efterfølgende begivenheder ikke kan føre til tilbagekaldelse, jf. nærmere citat af præmisserne 27-36 i indlægget til landsskatteretten af 1. marts 2013, siderne 12 og 14. som følge af, at vurderingen af transaktionen tidsmæssigt skal ske ud fra forholdene på transaktionstidspunktet - og ikke efterfølgende – var det forbudt (præmis 35) at gøre den skattefri transaktion skattepligtig. skat anerkendte da også på baggrund af dommen, at der skal være en forudgående sammenhæng mellem transaktionen og en efterfølgende begivenhed, og tog efterfølgende bekræftende til genmæle, jf. skm 2007.843.dep og skats juridiske vejledning, pkt. c.d.6.2.4. efterfølgende forhold er alene relevante, hvis de i realiteten hidrører fra aftaler indgået inden transaktionen på lige fod med vurderingen af, om en efterfølgende udlodning har - 41 - sammenhæng med transaktionen, jf. herved ef-domstolens dom i kofoed-sagen (præmis 31). denne sammenhæng fremgår også af dommens præmis 36. efterfølgende begivenheder kan således ikke føre til, at en tilladelse til en skattefri omstrukturering efter fusionsdirektivet trækkes tilbage. skattefri tilførsel af aktiver – eller en af de andre transaktioner i direktivet – kan nægtes anvendt eller tilbagekaldes, såfremt hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteudskydelse og således ikke gennemføres af gyldige forretningsmæssige årsager. bevisbyrden for, at en konkret transaktion som sit hovedformål eller et af hovedformålene på transaktionstidspunktet var skatteunddragelse eller skatteudskydelse, påhviler skattemyndighederne, jf. leur-bloem dommen (c-28/95) og skm2007.807.dep/ den juridiske vejledning 2013-01 pkt. c.d.6.3.4. en tilladelse kan tilbagekaldes, såfremt skat kan godtgøre, at tilladelsen blev givet på et urigtigt grundlag (svigagtig hensigt), idet der på transaktionstidspunktet forelå en bindende aftale f.eks. om yderligere vederlæggelse. videre kan en tilladelse undtagelsesvist tilbagekaldes, såfremt skat kan godtgøre, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen på tilladelsestidspunktet/ transaktionstidspunktet var skatteunddragelse eller skatteudskydelse. i voma-sagen var der kort tid efter en skattefri tilførsel af aktiver foretaget en forlods udlodning til den ene af de indskydende parter, hvor udlodningen var meget betydelig i forhold til det modtagende selskabs resultat. såvel østre landsret (skm2009.91.ølr) som højesteret (skm2011.501.
2. hr)fandt, at der kunne ske tilbagekaldelse af tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver, men med forskellig begrundelse. i østre landsrets dom, som skat har henvist til, fandtes det ikke godtgjort, at der på tidspunktet for den skattefri tilførsel af aktiver var indgået en bindende aftale om forlodsudlodningen, men retten tiltrådte, at der kunne ske tilbagekaldelse, idet det blev anført: ”sagsøgeren må antages at have haft kendskab til de forhold, der bevirkede, at den forlods udlodning stred mod

§ 15cstk.

2”. netop den svigagtige hensigt var således det, landsretten begrundede sit resultat med. - 42 - højesteret stadfæstede landsrettens dom, men dette skete ud fra en anden bevisvurdering end landsretten, idet højesteret i lighed med landsskatteretten fandt, at den forlods udlodning, som sagen drejede sig om, var en del af en på forhånd aftalt modydelse for tilførslen af aktiver. som følge heraf var transaktionen i strid med forbuddet mod kontant vederlæggelse i

§ 15

c. skat forstår da også – som anført nedenfor - højesterets præmisser således, at en tilladelse til f.eks. skattefri tilførsel af aktiver alene kan trækkes tilbage med virkning fra tilladelsestidspunktet, hvor afgørelsen er betinget af, at en oprindelig forudsætning ikke senere bortfalder, jf. skats juridiske vejledning 2013-01 pkt. a.a.5.

1. der foreligger ikke anden retspraksis om spørgsmålet, hvorvidt efterfølgende begivenheder kan føre til tilbagekaldelse af en tilladelse til en skattefri omstrukturering. det kan heller ikke efter skats egen gengivelse af administrativ praksis på området ske tilbagekaldelse af en tilladelse til f.eks. skattefri tilførsel af aktiver på grund af efterfølgende indtrufne begivenheder. af skats juridiske vejledning 2013-1 pkt. a.a.5.3 fremgår (under ”hovedregel”): ”hvis en anmodning har resulteret i en afgørelse, der giver helt eller delvist medhold, kan skat som hovedregel ikke ændre afgørelsen i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, når afgørelsen er nået frem til modtageren.” videre fremgår det af samme punkt (under ”tilbagekaldelse som følge af bristende forudsætninger”): ”det drejer sig om tilfælde, hvor der i tiden efter afgørelsen er indtruffet omstændigheder, der forrykker grundlaget for afgørelsen. udgangspunktet vil være, at tilbagekaldelsen/ændringen kun kan ske med fremtidig virkning. dette kan dog fraviges, hvis afgørelsen er betinget af, at en oprindelig forudsætning ikke senere bortfalder. i givet fald kan tilbagekaldelse ske med virkning bagud. se skm2011.501.hr.” heraf fremgår også: ”bristende forudsætninger kan medføre tilbagekaldelse i følgende situationer: • ny lovgivning, der ændrer forudsætningerne for afgørelsen med fremtidig virkning • ændret domspraksis og ændret administrativ praksis, der ændrer forudsætningerne for afgørelsen med fremtidig virkning. - 43 - • borgeren/virksomheden overholder ikke nærmere vilkår, forbehold eller betingelser, der er fastsat i forbindelse med afgørelsen. fastsættelse af sådanne vilkår, forbehold eller betingelser kræver normalt særlig hjemmel. • borgerens/virksomhedens egne faktiske omstændigheder har ændret sig, således at grundlaget for den oprindelige afgørelse er ændret med den konsekvens, at afgørelsen kan ændres med fremtidig virkning.” de afgørelser fra administrativ praksis, der er nævnt i skats afgørelse, vedrører også alle den situation, hvor en tilladelse til en skattefri omstrukturering er tilbagekaldt som følge af, at tilladelsen var givet på et forkert oprindeligt grundlag eller der efterfølgende er sket brud på vilkår for tilladelsen. den klare hovedregel efter almen dansk forvaltningsret er, at der ikke er adgang til at tilbagekalde en tilladelse på baggrund af efterfølgende begivenheder, jf. garde m.fl. i forvaltningsret, almindelige emner,
2. udgave, 2009, side
3. der er således ikke er hjemmel til at tilbagekalde tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver af
4. december 2009 som følge af den af skat hævdede bristede forudsætning, der skyldes den efterfølgende omstændighed, at pandora som led i børsnoteringen i oktober 2010 udnyttede sin købsoption og købte kasis aktier. til støtte for, at tilladelsen ikke kan tilbagekaldes efter dansk forvaltningsret som vedrørende en lovbunden og lovlig afgørelse truffet på et korrekt oplyst grundlag, er der i øvrigt henvist til forvaltningsret af hans gammeltoft-hansen m.fl.,
5. udgave side 954, forvaltningsret alm. emner af jens garde m.fl.,
6. udgave, side 514, berettigede forventninger i forvaltningsretten af søren h. mørup

§ 15c, stk.

1. vælger skat konkret i en tilladelsessag ikke at stille vilkår for tilladelsen, begrænses mulighederne for efterfølgende at tilbagekalde tilladelsen til de situationer, hvor der er givet urigtige oplysninger, jf. f.eks. om forudgående bindende aftaler om kontant vederlæggelse i skm2011.501.hr (voma-sagen), eller hvor svigagtige hensigter på transaktionstidspunktet kan påvises af skat, jf. kofoed-dommen, præmis
2. hverken skats henvisning til skm2009.91.ølr (voma-sagen) eller til daniell rosenlunds artikel i tfs 2009,928 kan føre til et andet resultat. i daniell rosenlunds artikel i tfs 2009,928 henvises til lovmotiverne i lovforslaget l202 om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v., der blev vedtaget som lov nr. 525 af
3. juni
4. af de særlige lovmotiver til forslagets § 8 nr.
5. fremgår: ”i de tilfælde, hvor tilførslen gennemføres efter tilladelse fra skat, forudsættes det, at skat i fremtiden vil stille anmeldelsesvilkår, der svarer til den gældende praksis for aktieombytning.” det kan ikke udledes af mailen til skat af
6. december 2009, hvori der henvises til daniell rosenlunds artikel, at deloitte var klar over, ”at der ikke stilles anmeldelsesvilkår [er] således ikke ensbetydende med, at der efterfølgende kan disponeres uden konsekvenser for den meddelte tilladelse”. det er ikke det der står i mailen. spørgsmålet om vilkår blev drøftet indgående mellem skat og deloitte, og kasi ville ikke have modsat sig, at der blev stillet vilkår. det blev således i forløbet frem til skats afgørelse af
7. december 2009, bl.a. på mødet den
8. december 2009 indgående drøftet, om der skulle stilles vilkår for en tilladelse og i givet fald, hvilke vilkår, der kunne /skulle stilles, jf. powerpoint præsentation på mødet den
9. december 2009 (sidste planche) og jf. director, lars petersen, deloitte og advokat poul jagd mogensens erklæringer i mail, begge af
10. februar
11. førstnævnte bekræfter, at præsentationen blev gennemgået meget grundigt på mødet den
12. december
13. sidstnævnte anfører: ”som jeg husker mødet hos skat var det et ganske langt møde, hvor lars petersen fra deloittes skatteafdeling side for side - 48 - gennemgik den medbragte præsentation. jeg deltog i mødet for det tilfælde, at skat måtte have spørgsmål til transaktionsstrukturen.” når skat i lyset af forhandlingerne om vilkår på dette punkt, og i modsætning til det i lovmotiverne anførte, valgte ikke at fastsætte vilkår, beror dette alene på skats egen ultimative beslutning. skat kan heller ikke påberåbe sig, at efterfølgende indtrufne omstændigheder, som skat kunne have valgt at stille vilkår om, kan føre til tilbagekaldelse af tilladelsen til en skattefri transaktion, jf. kofoed-dommen. det må lægges til grund, at der ikke har foreligget nogen bindende aftale om børsintroduktion af pandora i oktober 2010 og pandoras samtidige køb af kasis aktier i det modtagende selskab, da tilladelsen blev givet i december
14. der er således enighed om, at tilladelsen blev truffet på det rigtige og korrekte grundlag, og at tilbagekaldelsen skyldes den efterfølgende omstændighed, at pandora som led i børsnoteringen i oktober 2010 udnyttede sin købsoption og købte kasis aktier. således fremgår det af den påklagede afgørelse side 30, sidste og næstsidste afsnit: ”i forhold til den konkrete sag stiller skat heller ikke spørgsmål ved om afgørelsen blev truffet på det rigtige grundlag. det er alene den efterfølgende udnyttelse af køberetten, der som en bristende forudsætning, efter skats opfattelse er tilstrækkelig til, at tilbagekalde tilladelsen.” og tilsvarende i telefonnotatet af
15. december 2010 anføres: ”skat oplyste, at det var vigtigt at de forstod, at skat ikke påstod at der var afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med tilladelsen, men at det alene var på baggrund af senere indtrufne omstændigheder, at tilladelsen agtedes tilbagekaldt.” dette udelukker, at der på tilladelsestidspunktet forelå svigagtig hensigt om den efterfølgende børsnotering af pandora i oktober 2010 og pandoras samtidige køb af kasis aktier i det modtagende selskab. videre må det lægge til grund, at der forud for tilladelsen af
16. december 2009 var tale om et velunderbygget forarbejde, hvor sagen blev grundigt oplyst, jf. bilag 2-57 vedlagt indlægget til landsskatteretten af
17. marts
18. skat blev som led heri oplyst om de bagvedliggende forretningsmæssige overvejelser og ønsker, herunder de for kasi bagvedliggende ønsker om et øget og tidsmæssigt forlænget samarbejde med pandora, om at axcel dybest set havde et ønske om at exite, når man kunne opnå det optimale økonomiske udkomme, men også om, at - 49 - der i den for skat fremlagte aktionæroverenskomst punkt 14 - der var særligt fremhævet - var indarbejdet bl.a. en købsoption for pandora til at købe kasis aktier ved axcels exit ved salg af sine aktier i pandora som led i f.eks. en børsnotering. denne option og kasis modgående salgsoption var uden tidsmæssige bindinger for nogen af parterne, hvilket skat blev gjort opmærksom på. det er korrekt, at skat i mail af
19. december 2009 fik oplyst: ”imidlertid må jeg gentage, at det ikke er parternes intention at sælge og at der ikke os bekendt er nogen igangværende drøftelser om salg”. derimod er det ikke korrekt, når skat i afgørelsen side 35,
20. sidste afsnit har anført, at ”et salg (udnyttelse af call-optionen) kort tid efter tilførslen var usandsynlig.” tværtimod fremgår det af korrespondancen med skat, af den fremlagte shareholders agreement punkt 13 og 14 og af de fremlagte powerpoint-plancher, at det var en mulighed, der gjaldt uden tidsmæssige begrænsninger. der er, hvilket også er skats opfattelse, ingen grund til at tro, at det til skat oplyste ikke skulle være korrekt. det skal derfor lægges til grund, at der på transaktionstidspunktet i december 2009 ikke var intentioner hos parterne om at sælge, og at der ikke var igangværende drøftelser om salg. det vil derimod være fejlagtigt at lægge til grund, at skat fik oplyst, at pandoras køb af kasis aktier var usandsynligt. for det første blev exit-bestemmelsen og de aftalte optioner i shareholders agreement fremhævet i det fremsendte eksemplar heraf til skat, og netop dette punkt og de nærmere betingelser omkring optionerne har været gennemgået nøje af skat. for det andet blev netop spørgsmålet om exit ved børsnotering og de indgåede optionsaftaler gennemgået grundigt af deloitte under mødet med skat den
21. december
22. skat også har været bekendt med konsekvensen, såfremt optionen måtte blive udnyttet, hvilket f.eks. kan udledes af skats mail af
23. december 2009 (10:38). skat har således forud for tilladelsen været fuldt orienteret om muligheden for, at pandora uden tidsmæssige begrænsninger kunne lade sig børsnotere og i den sammenhæng udnytte sin option til at købe kasis aktier. når det hertil lægges, at der jo er enighed om, at tilladelsen blev givet på det rigtige grundlag, og der alene er tale om efterfølgende begivenheder i form af børsnoteringen og den samtidige - 50 - udnyttelse af køberetten, så bestrides det på enhver måde, at der kan have foreligget nogen form for svigagtig hensigt i forbindelse med den skattefri tilførsel af aktiver. yderligere var det pandora og ikke kasi, der traf valget om, at selskabet skulle børsnoteres i oktober 2010, og at selskabet ønskede at gøre brug af optionen i shareholders agreement punkt 14 om køb af kasis aktier. pandoras børsnotering og udnyttelsen af købsoptionen kom lige så meget bag på kasi som det ses at have gjort for skat. kasi havde intet ønske om, at samarbejdet ikke skulle fortsætte i en lang årrække. således blev samarbejdsperioden på 3 år på kasis foranledning sat op til 10 år under de forhandlinger, der førte til stiftelsen af det fælles nye pandoraselskab. der kan ikke ske tilbagekaldelse af tilladelsen først og fremmest, da det er i strid med kasis retskrav på at kunne gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver efter fusionsdirektivet, jf. kofoed-dommen præmis 35, men også efter de almindelige danske forvaltningsretlige regler om, at kasi i den situation har berettigede forventninger om opretholdelse af den begunstigende forvaltningsakt, jf. f.eks. garde, forvaltningsret, almindelige emner,
24. udg., 2009, side
25. det må lægges til grund, at de forretningsmæssige grunde til at gennemføre transaktionen med stiftelsen af den ”nye” pandora-koncern pr.
26. januar 2010 naturligvis var forretningsmæssige økonomiske betragtninger. skat har allerede som led i afgørelsen af
27. december 2009 netop forholdt sig til, at betingelsen om, at transaktionen skulle være forretningsmæssigt begrundet, var opfyldt. de grundlæggende forretningsmæssige økonomiske betragtninger for stiftelsen af det nye fælles pandoraselskab pr.
28. januar 2010 består uændrede. videre tog skat i afgørelse af
29. august 2009 overordnet stilling til, om den påtænkte stiftelse af den ”nye” pandora-koncern principielt var forretningsmæssigt begrundet – resultatet var jo netop, at skat principielt anså den samlede påtænkte stiftelse af den nye fælles koncern for forretningsmæssigt begrundet. der er heller ikke sket ændringer i forhold til denne principielle stillingtagen til det samlede projekt. - 51 - endelig underbygger det forhold, at tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver for pandora består, uanset tilbagekaldelsen overfor kasi, med al tydelighed, at stiftelsen af den ”nye” pandora-koncern var drevet af forretningsmæssige årsager. når skat i den påklagede afgørelse side 36, sidste afsnit anfører: ”der foreligger således ikke længere et beskyttelsesværdigt formål i forhold til den skatteudskydelse, som blev opnået ved den skattefri tilførsel”, vurderer skat ikke de faktiske forhold på transaktionstidspunktet, men skat anskuer i stedet de efterfølgende begivenheder ved børsintroduktionen og pandoras køb af kasis aktier isoleret set og uden sammenhæng med de faktiske omstændigheder og forudsætninger på transaktionstidspunktet i december
30. dette er i strid med eu-retten, jf. kofoed-dommen. hvis skat ikke havde givet tilladelsen af
31. december 2009, kunne søndervangsvej 20 holding aps, der ejede alle anparterne i kasi, kort tid efter have afstået anparterne i kasi skattefrit. datterselskabsanparterne i kasi kunne være solgt skattefrit ”i hvert fald fra maj 2010” til pandora. reglerne om aktiesalg blev således ændret ved lov nr. 525 af
32. juni 2009, hvorefter gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier fra
33. januar 2010 ikke skulle medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens §
34. dette var både skat og deloitte opmærksom på under forhandlingerne i december 2009, ligesom dette blev drøftet på mødet den
35. december
36. også af den grund kan det udelukkes, at stiftelsen af den ”nye” pandora-koncern og de tilhørende skattefri tilførsel af aktiver var begrundet i andet end forretningsmæssige årsager. det er åbenbart, at valget mellem et skattefrit salg af aktierne i kasi eller en skattepligtig tilførsel af aktiver rent økonomisk fører til to meget forskellige resultater – og for den skattepligtige løsning et meget byrdefuldt resultat. havde kasis moderselskab eksempelvis i stedet afstået selskabet til pandora for samme beløb i oktober 2010, ville det ikke have udløst nogen ændring af den skattepligtige indkomst, hvorimod tilbagekaldelsen af tilladelsen fra
37. december 2009 har medført en forhøjelse af kasis indkomst i indkomståret 2010 med 954.888.944 kr. alternativet for pandora kunne også have været at opsige aftalen med kasi. denne løsning havde været billigere for pandora, hvis det var pandoras hensigt at ”slippe af med” kasi på transaktionstidspunktet i december 2009, jf. f.eks. powerpoint-plancher, pkt.
38. der er herved på retsmødet fremlagt et bilag ”økonomi/tal”, som omhandler 3 situationer. for - 52 - det første økonomi ved fortsat drift frem til
39. juli 2011 uden ny aftale (forventet overskud 600 mio. kr.), for det andet økonomi ved fortsat drift i 2010-2020 efter aftale
40. december 2009/
41. januar 2010 (øget overskud i forhold til tidligere) og for det tredje økonomi ved pandoras exit (kontant betaling på 385 mio. kr. + earn out, der fastsættes
42. december 2014 - værdi af earn out ligger ikke fast - pandora har i sit regnskab 2013 medtaget forpligtelsen til 0 kr.). det bestrides derfor opsummerende og overordnet, at skat har godtgjort, at hovedformålet eller et af hovedformålene med tilførslen af aktiver og stiftelsen af det nye og fælles pandoraselskab var skatteunddragelse eller skatteudskydelse. da pandoras børsintroduktion og pandoras køb af kasis aktier ikke beror på en bindende aftale fra inden den skattefrie tilførsel af aktiver eller som følge af svigagtig hensigt herom på transaktionstidspunktet, men er en efterfølgende indtruffet begivenhed, og da skat ikke har opstillet vilkår i tilladelsen, foreligger der intet retligt grundlag for skats afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelsesafgørelsen af
43. december
44. selv hvis transaktionen først skal betragtes betragtes den
45. september 2009, anses skat ikke at have løftet bevisbyrden for, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen var skatteunddragelse eller skatteundgåelse. såfremt landsskatteretten ikke måtte være enig i, at det er i strid med eu-retten at trække en tilladelse til en skattefri transaktion tilbage som følge af en efterfølgende omstændighed, anmodes der om præjudiciel forelæggelse for eu-domstolen, jf. ef-traktatens artikel
46. det tilkommer ef-domstolen at foretage en fortolkning af fusionsdirektivet i forhold til den konkrete situation, og landsskatteretten har den fornødne kompetence til at forelægge anmodningen for ef-domstolen, jf. forslag til skattestyrelsesloven, l110, 2004-2005,
47. sml., alm. bem. nr. 4.1.
48. videre anmodes landsskatteretten om præjudicielt at forelægge spørgsmålet for eu- domstolen om, hvilket tidspunkt der er det relevante for vurderingen af den konkrete transaktion, såfremt det ikke anses at være i strid med eu-retten at anvende tidspunktet for den selskabsretlige gennemførelse af transaktionen, ligesom landsskatteretten anmodes om præjudicielt at forelægge spørgsmålet for eu-domstolen om bevisbyrden, såfremt det ikke - 53 - anses at påhvile skat/landsskatteretten at godtgøre, at betingelserne for at fravige hovedreglen om skattefrihed er opfyldt. landsskatterettens afgørelse klagen omhandler tilbagekaldelse af en tilladelse til skattefri omstrukturering, som er foretaget efter reglerne i

§§ 15c og 15 d om tilførsel af aktiver.

kravet om tilladelse i

§ 15c, stk.

1,

1. pkt. har baggrund i fusionsdirektivet – tidligere art. 11, stk. 1, litra a i direktiv 90/434/eøf med senere ændringer, nu art. 15, stk. 1, litra a i direktiv 2009/133/ef – hvorefter en medlemsstat kan nægte at anvende eller kan tilbagekalde anvendelsen af transaktioner, som direktivet omfatter, herunder tilførsel af aktiver, hvis transaktionen som hovedformål eller et af hovedformålene har skatteunddragelse eller skatteundgåelse. videre fremgår, at såfremt en transaktion ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. ved afgørelsen af, om hovedformålet eller et af hovedformålene er skatteunddragelse eller skatteundgåelse, må foretages ”en samlet undersøgelse af den konkrete situation”, jf. herved ef-domstolens dom af
2. juli 1997 i leur-bloem-sagen, c-28/95 om ombytning af aktier (su 1997,257). ved en afgørelse af
3. december 2009 gav skat – efter ansøgning herom af
4. december 2009 - tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver fra kasi og pandora til et nystiftet selskab pr.
5. januar 2010, jf.

§§ 15c og 15 d.

ved den påklagede afgørelse af 6. januar 2011 har skat – efter kasis afståelse af sin ejerandel på 49 % i det modtagende selskab ved pandoras udnyttelse af købsoption hertil efter børsnotering ifølge shareholders agreement - tilbagekaldt tilladelsen til tilførslen af aktiver fra kasi med henvisning til

§ 15c, stk.

1,

1. pkt. og fusionsdirektivets art.
2. - 54 - det fremgår af

§ 15d, stk.

4 – som ændret ved lov nr. 525 af

1. juni 2009 - at aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver. i forarbejderne til bestemmelsen hedder det bl.a. (l 202/fremsat den
2. april 2009 – bemærkninger til § 8, nr. 14): ”ændringerne indebærer umiddelbart, at vederlagsaktierne kan sælges uden beskatning kort efter tilførslen. for at forhindre, at et skattepligtigt salg af aktiver konverteres til en skattefri aktieavance, skal vederlagsaktierne som udgangspunkt beholdes i 3 år, hvis skattefriheden skal bevares for en tilførsel af aktiver, der foretages uden tilladelse fra skat, jf. lovforslagets § 8, nr.
3. i de tilfælde, hvor tilførslen gennemføres efter tilladelse fra skat, forudsættes det, at skat i fremtiden vil stille anmeldelsesvilkår, der svarer til den gældende praksis i forbindelse med aktieombytninger.” i relation til

§ 15c, stk.

1,

1. pkt. hvorefter der kan fastsættes særlige vilkår for tilladelsen, er skats tilladelse af
2. december 2009 givet uden fastsættelse af særlige vilkår. ifølge skat er risikoen anset at være minimal for, at der disponeres i strid med grundlaget for opretholdelsen af tilladelsen, uden at skat selv blev opmærksom på det, eller selskabet selv af egen vilje orienterede skat herom. det er angående sagens formalitet gjort gældende, at der ved henvisningen i den påklagede afgørelse af
3. januar 2011 til fusionsdirektivets art. 11, hvor der i stedet anses at skulle henvises til fusionsdirektivets art. 15 (direktiv 2009/434/eøf), foreligger en fejl, som kan begrunde ugyldighed. det er angående sagens realitet gjort gældende, at der ikke er hjemmel i dansk ret eller i eu- retten til at tilbagekalde tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver fra kasi. herunder er det gjort gældende, at den gennemførte transaktion har været båret af forretningsmæssige årsager og ikke med henblik på skatteunddragelse eller skatteundgåelse. formalitet - 55 - skats henvisning i den påklagede afgørelse af
4. januar 2011 til fusionsdirektivets art. 11 angår direktiv 90/434/ef, som således nævnes i skats sagsfremstilling i afgørelsen side
5. ved direktiv 2009/133/ef er kodificeret direktiv 90/434/eøf, således at det nye direktiv erstatter det tidligere direktiv med de ændringer, der er indarbejdet i dette. ifølge direktivets art. 17 gælder henvisninger til det ophævede direktiv som henvisninger til det nye direktiv og læses efter sammenligningstabel i bilag iii. det fremgår af sammenligningstabellen, at art 11 i direktiv 90/434/eøf svarer til art. 15 i direktiv 2009/133/ef. direktivet træder ifølge art. 18 i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i eu-tidende (offentliggjort
6. november 2009). i

§ 15c, stk.

1, er direktiv ”90/434/eøf” ændret til direktiv ”2009/133/ef” ved lov nr. 591 af

1. juni 2012, hvor der blev foretaget redaktionelle ændringer som følge af, at fusionsdirektivet med senere ændringer er kodificeret ved rådets direktiv 2009/133/ef af
2. oktober 2009, jf. lovens § 4, nr. 8 med forarbejder. herefter kan skats henvisning til art. 11 i direktiv 90/434/eøf, som svarer til art. 15 i direktiv 2009/434/eøf, ikke give grundlag for at statuere ugyldighed af den påklagede afgørelse. realitet to retsmedlemmer, herunder retsformanden bemærker: ifølge den fælles ansøgning af
3. december 2009 - om tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver pr.
4. januar 2010 – ønskede kasi og pandora at indlede et samarbejde i et nyt modtagende selskab, der skulle ejes af kasi med 49 % og af pandora med 51 %. som forretningsmæssig begrundelse for tilførslen fremgår bl.a., at det var planen, at kasi via dets indflydelse i det nye modtagende selskab og den aftalte opgavefordeling kom til at forestå den fremtidige udvikling på de relevante geografiske områder med input og gode råd fra pandora, jf. nærmere ansøgningens pkt. 4 og 5 om det fremtidige samarbejde og den forretningsmæssige begrundelse for dette. - 56 - inden tilførslen af aktiver var kasi koncernens hovedaktivitet salg af pandora smykker på det tyske, østrigske og schweiziske marked. salget var baseret på en franchise/ eneforhandleraftale, som kasi havde indgået med pandora koncernen. kasi videresolgte pandora smykker, som selskabet købte hos pandora jewelry a/s, til søsterselskabet kasi gmbh, der rent fysisk distribuerede varerne til koncernens forretningsforbindelser. ifølge ansøgningen skulle det modtagende selskab stifte et nyt selskab, hvortil der overdrages aktivitet fra kasi gmbh. skat fik under behandlingen af tilladelsessagen oplysning om, at pandora havde fået en købsoption angående kasis ejerandel i det fælles selskab, som skulle stiftes, jf. mail af
5. december
6. skat tilkendegav herefter i mail af
7. december 2009, at der umiddelbart ses at være et problem, idet der ved tilførslen er mulighed for at konvertere en ellers skattepligtig overdragelse af kasi-aktivitet til en skattefri overdragelse. skat fik senere fremsendt shareholders agreement, hvor der ved exit (aftalens afsnit 13) var køberet for pandora og salgsret for kasi angående kasis ejerandel i det fælles selskab, jf. mail til skat af
8. december
9. heri hedder det bl.a.: ”imidlertid må jeg gentage, at det ikke er parternes intention at sælge og at der ikke os bekendt er nogen igangværende drøftelser om et salg.” i mailen hedder det også (om betydning af axel som flertalsaktionær): ”axels arbejde med pandora koncernen er kun i den indledende fase. samarbejdet med kasi aps er desuden udvidet til at skulle gælde i en 10 års periode, hvilket ikke ville give mening hvis axel havde en umiddelbar intention om et frasalg. imidlertid er det nok ikke sandsynligt at axel forbliver aktionær i pandora, men vi ser ikke at der indenfor en periode på de næste 3 år sker et salg.” på forespørgsel fra skat - på baggrund af oplysninger i nyhedsmedier i september 2010 – blev det i brev af
10. november 2010 bekræftet, at kasi efter tilførslen af aktiver til det modtagende selskab pandora cwe a/s havde afstået sin ejerandel på 49 % i selskabet til pandora, som i forbindelse med en netop gennemført børsnotering havde udnyttet sin købsoption efter shareholders agreement. ved tilbagekaldelse af tilladelsen til tilførslen fra kasi af
11. januar 2011 med henvisning til

§ 15c, stk.

1,

1. pkt. og fusionsdirektivets art 11, har skat vurderet, at de beskyttelsesværdige formål med den skattefrie tilførsel af aktiver i sin helhed er bortfaldet, og at grundlaget for at opretholde tilladelsen ikke længere er til stede. det fremgår, at skat - 57 - ikke påstår, at der er afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med tilladelsen, og at baggrunden for tilbagekaldelsen alene er senere indtrufne omstændigheder. den i forhold til tilladelsestidspunktet efterfølgende disponering er bl.a. nærmere behandlet i repræsentants indlæg til landsskatteretten af
2. august
3. tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver efter

§ 15c, stk.

1,

1. pkt. gives ud fra de forudsætninger, som forelå oplyst på tilladelsestidspunktet. det relevante tidspunkt for vurderingen af, om lovens objektive betingelser samt formålet med kravet om tilladelse må anses for opfyldt, er dog som udgangspunkt tilførselstidspunktet, dvs. vedtagelsen på generalforsamlingen af kapitalforhøjelsen, hvor der sker apportindskud i det modtagende selskab mod vederlag i aktier til de indskydende selskaber. det er først på dette tidspunkt, at tilførslen er gennemført, uanset at tilførslen sker med tilbagevirkende kraft. væsentlige ændringer i forhold til det oplyste på tilladelsestidspunktet kan derfor begrunde, at berettigelsen af tilladelsen må vurderes på ny, hvorved bemærkes, at det herved også vil være relevant at vurdere, om der er overensstemmelse mellem det oplyste forretningsmæssige formål og den faktiske disponering bedømt ud fra forholdene på tilførselstidspunktet. det må ved sagens afgørelse lægges til grund, at tilførslen af aktiver fra kasi og pandora gennemføres den
2. september 2010, og at pandora herefter børsnoteres den
3. oktober 2010 med udnyttelse af købsoptionen angående kasis ejerandel i det modtagende selskab på 49 % den
4. oktober 2010 (closing memorandum indgået mellem pandora og kasi denne dato) efter betinget aftale om udnyttelse af optionen af
5. september 2010 (”conditional share sale and purchase agreement” betinget af børsnoteringen). ligeledes må det lægges til grund, at den planlagte børsnotering med udnyttelsen af optionen også var kendt af kasi forinden tilførslen. det er således oplyst, at personkredsen bag kasi på et møde den
6. april 2010 mundtligt blev orienteret herom, og at udkast til den betingede aftale om udnyttelsen af købsoptionen blev sendt til annette laustrup nielsen i mail af
7. april
8. i det modtagende selskab – stiftet den
9. december 2009 med en aktiekapital på nom. 500.000 kr. ved kontant indskud – blev således på ekstraordinær generalforsamling den
10. - 58 - september 2010 vedtaget en kapitalforhøjelse på nom. 499.999 kr. tegnet af de to indskydende selskaber (pandora nom. 255.000 kr. og kasi nom. 244.999 kr.) (tegningsbeløb i alt 815.826.531 kr.) efter en yderligere kapitalforhøjelse vedtaget samme dato på nom. 1 kr., som blev tegnet kontant af kasi (tegningsbeløb 74.415 kr.), havde det modtagende selskab således en aktiekapital på nom. 1 mio. kr. aftalen om overdragelsen blev ”closed” den
11. januar 2010 med ”closing memorandum”, som også er datoen for åbningsbalancen vedlagt ernst & youngs brev af
12. september 2010 til accura. skat var på tilladelsestidspunktet den
13. december 2009 bekendt med indholdet af optionsaftalen, som i princippet straks efter tilførslen muliggjorde afståelse af kasis ejerandel, jf. pandoras købsoption eller kasis salgsoption ved exit, herunder børsnotering. det ses dog ikke på dette tidspunkt at kunne være forudset af skat, at der rent faktisk hurtigt efter tilførslen ville ske salg af kasis ejerandel i det modtagende selskab. der er herved bl.a. henset til det oplyste formål med tilførslen af aktiver, samt at det også i relation til optionsaftalen fremgik, at det ikke var parternes intention at sælge. tilladelsen af
14. december 2009 kan ikke i sig selv begrunde en berettiget forventning om, at denne kan opretholdes, uanset hvorledes der efterfølgende rent faktisk disponeres. det bemærkes herved, at det må anses for åbenbart, at grundlaget for behandlingen af tilladelsesanmodningen ville have været væsentligt ændret, såfremt det var oplyst, at der umiddelbart efter tilførslen var planlagt en børsnotering og udnyttelse af købsoptionen angående vederlagsaktierne modtaget ved tilførslen. herunder hedder det således også under pkt. 6 i power-point plancher, som blev vist på mødet i skat den
15. december 2009: ”skats skrækscenarie er derfor kun realistisk ved en overordnet exit og kun hvis pandora ser sig nødsaget til at udnytte optionen”. det skal også bemærkes, at pandora oplyste om den planlagte disponering (børsnotering og udnyttelse af købsoption) i april 2010, hvor tilførslen først gennemføres den
16. september 2010, uden at betydningen af den planlagte disponering i forhold til den meddelte tilladelse forelægges for skat. et vilkår – om anmeldelse af væsentlige ændringer – sikrer, at der foretages en konkret vurdering af de forhold, der skal anmeldes. det forhold, at skat ikke har stillet et anmeldelsesvilkår, således som det forudsættes at skulle ske i fremtiden efter ændringen af - 59 -

§ 15d ved lov nr.

525 af

1. juni 2009, jf. forarbejderne til bestemmelsen nævnt foran, kan ikke begrunde en ændret bedømmelse. det skal også bemærkes, at det forhold, at kasi straks efter tilførslen af aktiver den
2. september 2010 afstår sin ejerandel i det modtagende selskab til pandora, herunder vederlagsaktierne modtaget ved tilførslen, således at kasi – i stedet for ejerandel og ejerindflydelse i det modtagende selskab erhverver ret til kontantvederlaget og earn out indtil den
3. december 2014 – dels ikke ses at stemme med den forretningsmæssige begrundelse for tilførslen ifølge ansøgningen, dels medfører, at skattepligtigt salg af aktiver konverteres til en skattefri aktieavance. ud fra en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder især at salget af ejerandelen i det modtagende selskab ikke alene blev muliggjort ved aftalen om optionen, som var oplyst på tilladelsestidspunktet, men tillige var planlagt - og parterne bekendt - forud for gennemførelsen af tilførslen den
4. september 2010 og straks herefter blev gennemført, kan kasis tilførsel af aktiver til pandora cwe a/s ikke anses for foretaget af gyldige forretningsmæssige årsager, men skatteundgåelse må anses at indgå som hovedformålet eller et af hovedformålene. sagens oplysninger i øvrigt, herunder at den efterfølgende disponering alene har fået indflydelse på kasis tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver, ses heller ikke at begrunde en ændret bedømmelse. disse retsmedlemmer finder derfor, at skats afgørelse af
5. januar 2011, hvorefter tilladelsen af
6. december 2009 til skattefri tilførsel af aktiver fra kasi tilbagekaldes, kan tiltrædes. på det foreliggende er der ikke anset at være anledning til præjudiciel forelæggelse for eu- domstolen. et retsmedlem bemærker: skat burde have stillet et anmeldelsesvilkår i forbindelse med tilladelsen. - 60 - der var i forbindelse med sagsbehandlingen drøftet mulighederne for, at der blev stillet vilkår, så når skat vælger ikke at benytte denne mulighed, skal der mere til for efterfølgende at trække tilladelsen tilbage – eksempelvis i forhold til at godtgøre, at klager har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgningen, hvilket ikke er godtgjort i nærværende sag. dette retsmedlem kan derfor tiltræde, at der gives klager medhold. der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at skats afgørelse af
7. januar 2011 tiltrædes.” forklaringer der er for landsretten afgivet forklaring af jesper laustrup nielsen, annette laustrup niel- sen, henrik halbo, mikkel vendelin olesen, thomas ryge mikkelsen og christian frigast. jesper laustrup nielsen har forklaret blandt andet, at han har været med i kasi siden starten af 2003 som direktør og bestyrelsesmedlem. kasi har været distributør af smykker på de tysktalende markeder. kasi fik først rettighederne til at distribuere i tyskland. det var 8 gode og succesfulde år. forhandleraftalen blev fornyet i 2008, hvor axcel trådte ind i pandoras ejerkreds. det ændrede hele samarbejdet. kasi fik mere præsenteret kontrakten, end der var tale om en reel forhandling om fornyelsen. kontrakten gik fra cirka 10 sider til 200 sider. drøftelserne omkring pandora cwe startede, da mikkel vendelin blev direktør. han var utilfreds med pandoras performance i de områder, der geografisk lå op ad kasis områder. mikkel trak ham til side i forbindelse med et arrangement i brøndby if. han havde truffet nogle beslutninger om det fremtidige setup i holland. han ville gerne have, at kasi overtog holland. formålet var, at kasi kunne føre strategien fra eget område over på det hollandske marked. kasi ville gerne knyttes tættere til pandora, særligt efter forhandlingerne i 2008, som gav anledning til utryghed i forhold til det fremtidige samarbejde. thomas ryge mikkelsen udfærdigede mou’en. kasi havde ingen erfaring med den slags dengang. i starten var ejerforholdet 75 % til kasi og 25 % til pandora. kasi var interesseret i at sikre samarbejdet i et langsigtet perspektiv – i stedet for at skulle slås for at få en fornyelse hvert andet år. kasi var familiens ”baby”. de var stolte og glade over, hvad de havde bygget op og havde ingen - 61 - interesse i at sælge. der opstår altid nye situationer. i maj-juni 2009 kom en mulighed for et større geografisk område og en længere årrække mellem fornyelserne. alternativet, hvis de ikke kunne opnå enighed, var en situation som i 2008, hvor de risikerede en opsigelse. han var godt klar over, at kasis succes ikke i det lange løb ville blive accepteret af pandoras nye ejere. der var stor respekt mellem pandora og familien nielsen. de følte, at de var en del af den samme store familie, og både han og mikkel vendelin var bevidste om at undgå en for hård tone i forhandlingerne. det ville have kunnet ødelægge det langsigtede forhold. i den sidste forhandlingsfase omkring ”knasten” – exit-klausulen – blev det dog skåret ud i pap, at det ikke længere var et spørgsmål til forhandling. der ville ikke ske fornyelse, hvis de ikke kunne acceptere exit-klausulen. familien bad om en time out i forhandlingerne. det stod klart, at hvis de ikke accepterede vilkåret, ville de være færdige med at forhandle pandora. kasi skulle i cwe fortsætte som hidtil. det var alene ejerstrukturen og ”geografien”, der blev ændret. pandora performede dårligt på det hollandske marked, så kasi var interesseret i at opdyrke dette marked, som kunne blive stort. i dag er italien det største marked i europa for pandora. kasi skulle overtage holland og starte italien op efter samme modus, som de hidtil havde anvendt på de tysktalende markeder. der ændrede sig ikke meget i hans hverdag, men han fik en rolle i den allerøverste ledelse af pandora. han blev fra
8. januar 2010 en del af global management team. han var ikke involveret i processen med skat omkring den skattefri tilførsel, og han har aldrig mødtes med lars petersen eller deloitte. han har ikke hæftet sig ved mailen herom af
9. december
10. han husker ikke, at andre kommenterede tilladelsen. de skulle underskrive den
11. december
12. på dette tidspunkt var det andre ting, han og mikkel vendeling fokuserede mere på. han stod for at skulle overtage et nyt marked 13 dage senere og havde eksempelvis ingen medarbejdere endnu. alle var dog glade, så han var også glad. lars petersen var også glad. på dette tidspunkt var han ikke bekendt med, at der var konkrete planer om en børsnotering. nikolaj vangsgaard var meget opsat på at få exit-klausulen ind i kontrakten, men kasi var ikke vidende om en nærmere begrundelse for det. dengang havde han ikke nogen særlig viden om den slags. pandora var lige blevet købt og var ikke i nærheden af at være klar til en børsnotering efter hans viden. både pan- dora og kasi var skrøbelige på tidspunktet – ikke mindst på grund af de nye markeder. der skulle være styr på det under et salg. i kasi diskuterede de exit-klausulen meget. normalt holder en kapitalfond virksomheden i 5-7 år. det mest oplagte var, at der kunne ske et salg senere, f.eks. kunne louis vuitton være en mulighed. han ville helst være fri for exit- klausulen, da han havde fået sin 10-årige kontrakt, som han gerne ville have forlænget med en - 62 - ny 10-årig periode derefter. først forstod han og kasi ikke betydningen, men han forstod, at han ville miste sine aktier i kasi – og det var et skrækscenarie. det fik de lukket ned ved earn out bestemmelsen. så ville han fortsat være en del af det indtil
13. det var, hvad han