← Danmark

højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den 20. april 2010 sag 464/2007 (1. afdeling) invisio headsets a/s (tidligere nextlink.to a/

  1. s)og invisio headsets ab (tidligere nextlink
  2. ab)(advokat jette h. ronøe for begge) mod ingeniørforeningen i danmark som mandatar for a og b (advokat finn lænkholm) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets 9. afdeling den 29. oktober 2007. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: asbjørn jensen, lene pagter kristensen, niels grubbe, marianne højgaard pedersen og henrik waaben. påstande appellanterne, invisio headsets a/s og invisio headsets ab, har påstået frifindelse, subsidi- ært betaling af et mindre beløb. indstævnte, ingeniørforeningen i danmark som mandatar for a og b, har gentaget sin påstand og subsidiært påstået stadfæstelse. anbringender invisio headsets a/s og invisio headsets ab har supplerende anført, at de vilkår for erhver- velse af aktieoptioner, der er anført i cs håndskrevne notat fra mødet den 27. januar 2005, - 2 - alene vedrører de selskabsretlige aftaler mellem de to selskaber. bemærkningerne i det sven- ske selskabs årsregnskab for 2004 om udestående optioner refererer alene til selskabets regn- skabsmæssige forpligtelser og ikke til vilkår aftalt med medarbejderne. invisio headsets a/s og invisio headsets ab har ikke for højesteret gjort gældende, at a og b kun kunne have gjort krav på en forholdsmæssig tildeling af aktieoptioner, svarende til de- res ansættelsestid i fratrædelsesåret. selskaberne har endvidere erklæret sig enige i, at kursen på aktier i invisio headsets ab den 31. august 2005 var 18,5. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet forklaring af klas åström og supplerende forklaringer af lars stenfeldt hansen, a og b. klas åström har forklaret, at han ikke længere er ansat i nextlink ab. han blev indvalgt i bestyrelsen i nextlink ab den 5. oktober 2004 som repræsentant for ab traction, der var et investeringsselskab, som havde købt 10 % af nextlink ab, og hvori han arbejdede. han ud- trådte af bestyrelsen i oktober-november 2005. herefter blev han ansat i nextlink ab i 2006 som økonomi- og finansdirektør. han arbejdede i nextlink ab fra den 1. januar til den 1. juni 2006. han blev involveret i optionsprogrammet den 18. november 2004, hvor der blev afholdt et bestyrelsesmøde, hvorunder der blev redegjort for optionsprogrammet. programmet blev afvist af de tre medarbejdere, fordi det var for ringe. programmet blev heller ikke godkendt af den nye bestyrelse. på bestyrelsesmødet den 18. november 2004 var det bestyrelsesmedlem- met ulrik svagerlund, der fik til opgave at se nærmere på optionsprogrammet. på bestyrel- sesmødet den 21. december 2004 var lage jonasson, som var hovedaktionær og tidligere be- styrelsesmedlem, til stede. på bestyrelsesmødet konstaterede man, at parterne stod for langt fra hinanden, og opgav optionsprogrammet. man gik herefter tilbage til det tidligere options- program, som nextlink havde besluttet på generalforsamlingen den 27. april 2004. i sverige er det sådan, at moderselskabet, der er førstnoteret, udgiver optionerne og sælger dem til datterselskabet – i dette tilfælde nextlink a/s – således at medarbejderne kan købe aktierne. det er dette, som fremgår af årsregnskabet. det, som står heri, betyder, at modersel- skabet har solgt optioner svarende til antallet til datterselskabet. på bestyrelsesmødet den 21. december 2004 besluttede man at sætte optionsprogram 3 i gang, dvs. pakken med de 500.000 - 3 - optioner, som skulle sælges til medarbejderne. man drøftede pakke 2, som man troede var faldet bort på grund af, at der var gået for lang tid, men man ville undersøge mulighederne for alligevel at udnytte programmet. man konstaterede i forhold til program 2, at pakken eksiste- rede juridisk og var solgt til det danske datterselskab nextlink a/s. vilkårene for de 200.000 optioner, som nextlink ab solgte til nextlink a/s, var en tegningskurs på 6,50. nextlink a/s betalte en sum til nextlink ab for optionerne, dog et lille beløb. grundlaget for at udstede optionsordninger var således i orden for den danske bestyrelse, men skulle godkendes af be- styrelsen. der var et bestyrelsesmøde den 19. januar 2005, hvor han deltog sammen med be- styrelsesformanden jan werne. på mødet fik jan werne til opgave at finde frem til en endelig optionsordning. bestyrelsen skulle godkende denne ordning. i forhold til det forslag, som blev udarbejdet, måtte man købe optionerne efter en vurdering, idet dette er vigtigt i henhold til svensk skatteret: hvis ikke der betales for optionerne, beskattes disse som løn. desuden skulle der i forslaget være en betingelse om lock-up, hvilket betyder, at man skal være ansat i en periode både forud og efter tildeling for at kunne udnytte optionerne, ellers falder de bort. jan werne og han aftalte, at han skulle afholde et møde med lars stenfeldt hansen og heref- ter et møde med medarbejderne. ifølge forslaget, der var udarbejdet sammen med jan werne, skulle de 200.000 optioner og en del af de 500.000 optioner sælges til medarbejderne. han havde ikke fuldmagt til at indgå den endelige aftale om optionerne, idet han kun kunne dis- kutere rammen for aftalen. dette gjaldt både pakken med de 200.000 optioner og pakken med de 500.000 optioner. der blev herefter afholdt et møde den 27. januar 2005, hvor lars sten- feldt hansen, a, b, c og han selv deltog. alle deltog i hele mødet, bortset fra lars stenfeldt hansen der muligvis gik ud og ind. på mødet gennemgik han, hvad optionsordningerne inde- bar, herunder pris og løbetid. det blev diskuteret, hvordan optionerne skulle købes af medar- bejderne, samt betingelsen om lock-up. man gennemgik således betingelserne for både pro- gram 2 og 3, herunder pris, løbetid osv. den tidligere optionsaftale blev opgivet, fordi man ikke blev enige med medarbejderne om betingelserne, samt fordi aftalen var for dyr for nextlink ab. i dette program var der betin- gelse om lock-up. det er der altid i optionsordninger, hvis man skal have en god pris. i det nye program 3 var der også en lock-up periode frem til foråret 2007. normalt er der en 3-årig løbetid, hvor der er udnyttelsesret i det sidste år, da meningen med optionsordningerne jo er, at medarbejderne skal blive og tjene penge til selskabet. man gav ikke afkald på betingelsen - 4 - om lock-up under mødet den 27. januar 2005. lars stenfeldt hansen krævede, at der skulle være en lock-up betingelse, idet der var tale om en dansk aftale mellem det danske selskab og de ansatte. lars stenfeldt hansen gentog således mindst 10 gange, at der måtte være en betin- gelse om lock-up, sandsynligvis fordi der var tale om en aftale af meget stor økonomisk værdi. i aftalen mellem det svenske moderselskab og det danske datterselskab var der ingen betingelse om lock-up. under mødet diskuterede man, hvordan aftalen skulle se ud mellem det danske selskab og medarbejderne. lars stenfeldt hansen skulle tale med en advokat. der var en velvillig stemning på mødet, og man ville løse problemet. det er hans indtryk, at lars stenfeldt hansen ville tale videre med c, der var medarbejdernes repræsentant. de to skulle udarbejde en skriftlig aftale, da en sådan aftale aldrig kan være mundtlig. når man er blevet enige, nedskriver man de øvrige betingelser – dvs. man udfærdiger et dokument svarende til en almindelig optionsaftale. når et sådan dokument er udarbejdet, skal bestyrelsen tiltræde aftalen, hvilket ikke er sket i denne sag. en sådan aftale kan aldrig indgås med en enkelt med- arbejder, men skal ske med bestyrelsen, da det kun er bestyrelsen, der kan godkende et sådant aktiedokument. i forhold til nærværende sag må man konstatere, at man ikke blev enige om de nærmere betingelser, herunder prisen, og man blev heller ikke enige om betingelsen om lock-up. det er sådan i svensk ret, at hvis en option er 12 kr. værd, og man sælger den for 6,50 kr., vil der være tale om en gave på 5,50 kr. det kan man ikke gøre i svensk ret, hvorfor der skal være begrænsninger i form af betingelser om lock-up. bestyrelsen kan ikke ansvars- frit give sådanne gaver bort, hvorfor man skal købe optionerne for en værdi. i forhold til den konkrete aftale blev der ikke fastsat noget præcist. der var ikke tale om en egentlig konflikt, idet man gerne ville finde frem til en løsning, dvs., at der skulle udarbejdes endelige aftaler for program 2 og 3, og disse aftaler med tilhørende fordelingslister skulle godkendes af besty- relsen. det er korrekt, at han havde kuverter med til mødet den 27. januar 2005. i kuverterne var de optioner, som nextlink ab havde solgt til nextlink a/s. der var tale om tre optionsbeviser med hver 66.666 optioner, men uden navn. det fremgik, at optionerne var overdraget fra nextlink ab til nextlink a/s. der var tale om et omsætningspapir. han havde taget kuver- terne med for at bevise, at der var en aftale mellem moderselskabet og datterselskabet. papi- rerne/kuverterne blev overladt til lars stenfeldt hansen, som skulle opbevare disse, indtil den endelige aftale var på plads. man havde ikke til hensigt at udlevere dokumenterne til medar- bejderne på mødet, da de ikke kunne udleveres uden en endelig optionsaftale. - 5 - i cs notater fra mødet den 27. januar 2005 er noteret de vilkår, som blev aftalt mellem det svenske moderselskab og det danske datterselskab, herunder at optionerne blev solgt for 10 øre pr. option i program 2 og 30 øre pr. option i program 3. i forhold til program 2 fremgår det endvidere, at perioden løber fra den 10. maj 2004 til den 27. april 2007, hvilket bekræfter, at vilkårene knytter sig til aftalen mellem selskaberne, selv om periodestarten blev rykket til august 2005. når der i notatet skrives option 1, menes der program 2, således som dette er beskrevet i årsregnskabet fra 2004. ligeledes når der skrives option 2, så menes der program 3. han hørte ikke mere om aftalen imellem parterne, fordi der opstod store problemer for nextlink a/s’ produktionsvirksomhed. efter mødet den 27. januar 2005 tog han tilbage til stockholm. han overlod forinden optionsdokumenterne til lars stenfeldt hansen. så vidt han ved, fortsatte c og lars stenfeldt hansen processen om optionerne, men han hørte ikke mere til sagen. han kan ikke forklare, hvorfor det svenske firma på et senere tidspunkt bad om at få de udleverede optionsbeviser retur, men han gætter på, at det svenske firma bad sig doku- menterne tilbage, efter at lars stenfeldt hansen ophørte med at arbejde for nextlink a/s. han er ikke bekendt med, at optionsaftalen mellem parterne skulle være faldet på plads, inden han forlod nextlink ab. han har ingen aktier i nextlink, men købte i forbindelse med sin ansættelse 30.000 aktier pri- vat og blev også tildelt 100.000 optioner i forbindelse med program 3. disse har han efter- følgende købt og betalt. som medlem af den svenske bestyrelse i nextlink ab underskrev vidnet årsregnskabet for 2004. han ved ikke, hvem der gav revisoren, der udarbejdede års- regnskabet, oplysningerne om de udestående aktieoptioner. han kan ikke huske, hvem han skrev regnskabet sammen med, men han gik ud fra teksten i prospektet. han udarbejdede ud- kastet til årsregnskabet, og som medlem af bestyrelsen er han ansvarlig for indholdet. i for- hold til program 3 blev der tegnet 300.000 eller 340.000 af optionerne af medarbejderne i nextlink a/s. også en enkelt medarbejder i nextlink ab tegnede optioner, nemlig ham selv. optionerne blev tegnet af medarbejderne i slutningen af august 2005. først da var alle aftaler på plads. alle optioner blev tegnet samtidig, og der var således ingen medarbejdere, der teg- nede optioner forud for august 2005. tiden var gået, og kursen for de 200.000 optioner var blevet højere, så man ville lave et yderligere optionsprogram for de 500.000 optioner for der- ved at lave en bedre aftale for de tre medarbejdere. disse skulle således tegne 50.000 optioner hver ud af de 500.000 optioner. medarbejderne skulle betale en optionspræmie for optionerne. - 6 - sådan er det i sverige, og alle de øvrige medarbejdere har gjort dette. man betaler en pris ef- ter en matematisk formel. i forhold til fastsættelsen af prisen ser man på betingelserne, her- under om der er lock-up osv., da man i så fald kan sælge dem billigere. man giver aldrig opti- onerne væk, og man ville aldrig tilbyde de tre medarbejdere optioner uden en pris. prisen kan dog være meget lille eller stor, afhængig af aftalen. på mødet afviste de tre medarbejdere ikke optionerne som sådan, men der var betingelser, som skulle aftales, og der skulle betales for optionerne. der forelå tre dokumenter, som var underskrevet af bestyrelsen, med hver 66.666 optioner svarende til et værdipapir eller en aktie. dokumenterne skulle først udleveres til medarbejderne på et senere tidspunkt, da aftalen endnu ikke var klar. efter mødet tog han til- bage til stockholm, idet han troede, at aftalen ville blive forhandlet færdig af c og lars sten- feldt hansen. så vidt han ved, hjalp c b og a med at få kompensation for de aktier, som de var blevet lovet fra lage jonasson. han hørte ikke nærmere vedrørende aftalen førend i efter- året 2005. han kan ikke forklare, hvorfor der i cs notat fra mødet den 27. januar 2005 under option

(1)er noteret den
  1. maj 2004, idet der burde have stået den
  2. april
  3. lars stenfeldt hansen har supplerende forklaret bl.a., at han kun deltog i et af de to bestyrel- sesmøder den
  4. november 2004 og den
  5. december
  6. han ville af hensyn til forholdet til medarbejderne ikke selv deltage i udarbejdelsen af den konkrete aftale med medarbejderne. han kom hjem i december, hvorefter der blev afholdt et møde den
  7. januar 2005, som han deltog i, men han gik til og fra mødet. på mødet redegjorde klas åström for baggrunden for optionsaftalen. de 10.000 aktier blev givet som et plaster på såret. aktierne skulle være kommet fra lage jonasson, som havde været langsom med at få tingene til at glide. han mener, at aktierne kunne købes med det samme, men de 10.000 aktier har ikke noget med nærværende sag at gøre. han gav selv en ekstra bonus til ingeniørerne, fordi han syntes, at sagen havde trukket ud. han så første gang chartekkerne på mødet og kan ikke huske, om hans optionspakke også var med på mødet den
  8. januar
  9. der var ikke navn på selve optionerne, da det var mo- derselskabets aktier. i sidste ende var der tale om et mandat fra bestyrelsen til direktøren, som kunne gives videre til medarbejderne. dokumenterne skulle fremlægges for at vise, at selska- bet mente det alvorligt. papirerne var overdragelsesoptioner fra det svenske moderselskab til det danske selskab. - 7 - om den tidligere optionsaftale har lars stenfeldt hansen forklaret, at der altid er en lille præmie på optionerne. han er dog ikke bekendt med, hvordan prisen beregnes. det var ud- gangspunktet, at der skulle være en betingelse om lock-up i forhold til medarbejderne. også i den senere optionspakke til resten af medarbejderne var der lagt betingelse om lock-up ind. hvis ikke der er en lock-up periode, risikerer man at miste værdifulde medarbejdere. han hu- sker ikke, om der blev drøftet lock-up på mødet den
  10. januar
  11. efter mødet ringede christian paulsson, der var medlem af bestyrelsen i stockholm, til ham og gav udtryk for, at a var besværlig. a, b og c var også frustrerede, så aftalen kom åbenbart ikke på plads. han genkender ikke cs notat fra mødet, men han genkender tallene i notatet, idet han mener, at det var disse tal, der blev diskuteret på mødet den
  12. januar
  13. såfremt notatet er nedfældet af c, må tallene jo netop være diskuteret på mødet. han kan kun huske, at tallene svarer til, hvad man diskuterede på mødet, og det kan være, at man efterfølgende skulle rette tallene til. det kan derfor ikke siges, om tallene passer til de allerede fremlagte optioner. han kan ikke for- klare, hvorfor det er anført i notatet, at der ikke skal være binding eller lock-up. optionspak- ken på 500.000 blev først udnyttet af de øvrige medarbejdere efter processen med de tre med- arbejdere. der var tale om en ordning, som alle medarbejderne fik del i. der var kun tale om en delvis udnyttelse, og han er ikke orienteret om, hvad der siden er sket med resten af opti- onspakken. en eventuel aftale med de tre medarbejdere skulle godkendes af den danske besty- relse. han havde i hvert fald ikke mandat til at indgå en aftale, hvorfor aftalerne måtte skulle godkendes efterfølgende. formålet med mødet den
  14. januar 2005 var at understrege besty- relsens alvor og at vise, at sagen ville blive til noget. optionerne ville først blive endeligt til- delt ved bestyrelsens underskrift, mens man på mødet ville vise intentionen. han ville gerne have, at en ordning faldt på plads. han er ikke klar over, hvorfor de tre medarbejdere ophørte med at arbejde for virksomheden, men det er hans opfattelse, at det skyldes ham selv, at aftalen ikke faldt på plads, og det nye fælles projekt, som de tre medarbejdere arbejder med. han kan ikke erindre, om han har haft en telefonsamtale med jan werne i juni
  15. han returnerede de omstridte optioner inden sin egen fratræden, men efter de tre medarbejdere var fratrådt. i årsregnskabet for 2004 reserverede man optioner til de tre nøglemedarbejdere, således at potentielle aktieejere ville være bekendt med aftalen. dette betyder dog ikke nødvendigvis, at optionerne efterfølgende faktisk vil blive tegnet. klas åström havde selve optionerne med på - 8 - mødet den
  16. januar
  17. han havde bedt klas åström om at afholde mødet med medarbej- derne, for at der kunne findes en løsning. medarbejderne kunne til enhver tid få udleveret op- tionerne, men de kom i en boks, fordi de var af stor værdi. han troede først, at optionerne var et ihændehaverbevis, men det er de ikke. med rammeoptionsaftaler, som der er tale om her, er det alligevel vigtigt, at de gemmes, da der ikke står navn på optionerne. han kan ikke huske, om dokumenterne var sat op til, at der kunne påføres et navn, men der skal påføres navn på et senere tidspunkt. han erindrer ikke, om det var klas åström, der bad om at få optionerne til- bage, og han kan heller ikke erindre præcist, hvornår optionerne skulle sendes retur. det kan have været foråret eller sommeren
  18. i forhold til de 50.000 optioner til kurs 15 mener han, at også disse var i chartekkerne, men han ved det dog ikke med sikkerhed. han støttede b, a og c i deres ønske om at få optionerne, fordi han gerne ville beholde dem som medar- bejdere. det var christian paulsson, der i sidste ende skulle stå for forhandlingerne efter mø- det den
  19. januar
  20. dette foregik ved mail og telefon mellem a og christian. han følte, at han som nærmeste chef kunne gøre større skade end gavn, hvis han gik nærmere ind i for- handlingerne. han mener, at man diskuterede vilkårene for optionerne en del forud for mødet den
  21. januar
  22. det, der er noteret i cs notat, er slutresultatet af forhandlingerne. han kan ikke forklare, at der står ”ingen krav om ansættelse”. dette ville han aldrig have sagt, da han i så fald ville have været utilregnelig. han kan dog ikke huske, om der på mødet den
  23. januar 2005 blev drøftet lock-up, men han ved, at det blev drøftet op til mødet. han mener, at det var a, der førte forhandlingerne for medarbejderne og også korrespondancen, men han har ikke set selve korrespondancen. han skulle ikke selv udarbejde papirerne i forbindelse med aftalen, men han skulle melde til- bage, hvis der var nogle detaljer, som skulle ind i den. det blev ikke aftalt på mødet, at han skulle tale videre med medarbejderne omkring optionerne, og han blev heller ikke bedt om at forhandle det på plads som sådan, men i sidste ende havde han ansvaret for, at aftalen faldt på plads. det blev ikke aftalt, hvem der havde ”bolden” efter mødet, men de sidste ting skulle gøres færdige. han blev først orienteret, da tingene gik i hårdknude, efter at a og christian paulsson havde forhandlet. det var svenskerne samt b, a og c, der skulle forhandle efter mø- det. i forhold til optionspakkerne skulle b, a og c betale den præmie, der er anført, såfremt de havde optionerne, efter at aftalen var afklaret i bestyrelsen. hvis man ikke har optionerne, kan man ikke betale for dem. b, a og c fik lovning på, at det, man havde diskuteret tidligere, skulle danne grundlag for den fremtidige aftale og for de sidste detaljer. den svenske besty- - 9 - relse var ikke hurtig i forhold hertil. han fik selv sine 400.000 optioner efter en kapitaludvi- delse i
  24. kapitaludvidelsen skyldtes en krise efter terroraktionen den
  25. september 2001, hvorved vidnets ejerandel blev forringet. herefter blev han tilbudt optionsordningen som kompensation på et senere tidspunkt. han har udnyttet optionsretten og efterfølgende solgt aktierne. der var ikke sat dato på, hvornår de tre medarbejdere skulle udnytte deres optionsret. han ved ikke, hvornår man i bestyrelsen vedtog optionspakken med de 500.000 optioner, og han er heller ikke klar over, om det var bestyrelsen eller generalforsamlingen, der havde ved- taget optionsprogrammet på daværende tidspunkt. a har supplerende forklaret bl.a., at han sendte mailen af
  26. november 2004 efter et bestyrel- sesmøde. på mødet den
  27. januar 2005 startede klas åström med at forklare den nye opti- onsaftale. den tidligere aftale var opgivet, fordi den var for dyr, og fordi nogle bestyrelses- medlemmer ikke kunne acceptere den. den nye optionsaftale indeholdt tre pakker, hvoraf den første var de 200.000 optioner, der allerede var tildelt. den anden pakke var tegningspakke 3, der skulle vedtages af bestyrelsen. bestyrelsen havde allerede godkendt denne pakke, men der var først bestyrelsesmøde i februar 2005, hvor selve optionerne skulle vedtages.
  28. del af af- talen var de 10.000 aktier fra lage jonasson. klas åström sagde på mødet, at tildelingen af hele pakken var godkendt af bestyrelsen. det var kun prisen for de private aktier fra lage jo- nasson, der skulle forhandles mellem klas og lage. han så c tage notatet. klas åström fremlagde hele pakken på en tavle. det er det, c har noteret, og det svarer til klas åströms noter på tavlen. man havde forhandlet med christian paulsson inden bestyrelsesmødet i november 2004, idet man var uenig med bestyrelsen i tre punkter. disse punkter blev fremlagt for formanden på bestyrelsesmødet i november
  29. formand jan werne sagde, at det ikke var et problem, da reglerne var de samme i sverige, og at deres krav ville blive opfyldt. de tre medarbejdere fik herefter lovning på 100.000 optioner hver til kurs 4,
  30. klas åström sagde på mødet den
  31. januar 2005, at den tidligere aftale ikke kunne blive til noget. den nye optionsaftale skulle derfor indeholde kompensation for det tab, som parterne havde lidt ved deres tidligere aftaler. det blev derfor aftalt, at der ikke skulle være lock-up eller ansættelseskrav. det var klas åström, der kom frem med, at der ikke skulle være lock-up og ansættelseskrav. den egentlige forhandling startede tilbage i 2003, hvor de hver var blevet lovet 100.000 aktier á 0,8 sek. dette som en motivation for at yde mere, da firmaet skulle børsnoteres i april
  32. imidlertid - 10 - skete der ikke noget, heller ikke selv om medarbejderne spurgte hertil. parterne mistede lidt af gevinsten ved hver ny aftale, der blev indgået. kompensationen herfor var, at der ikke skulle være lock-up eller ansættelseskrav i den nye aftale. det, som klas åström fremlagde på mø- det den
  33. januar 2005, var et ”take it or leave it”-forslag, da alle var trætte af at forhandle. det eneste, der ikke var klart, var optionspakke 3, der skulle vedtages på bestyrelsesmødet i februar
  34. dokumenterne vedrørende de 50.000 optioner var derfor ikke med på mødet den
  35. januar
  36. lars stenfeldt hansen ville ikke acceptere, at der ikke var lock-up i af- talen, men klas åström fastholdt, at sådan var det. der blev lagt tre chartekker på bordet med optionspakke 1, som var deres. optionspakke 2 ville de få, når den var vedtaget på bestyrel- sesmødet. den
  37. pakke ville de få, når den var blevet aftalt nærmere, herunder købskurs, med lage jonasson. lars stenfeldt hansen forlod herefter lokalet, og klas åström forklarede de nærmere betingelser. lars stenfeldt hansen var blevet vred over, at der ikke var lock-up i optionsaftalen. da lars stenfeldt hansen kom tilbage, tog han de tre chartekker og lagde dem i sin bankboks. han sagde til de tre medarbejdere, at de altid kunne få chartekkerne udleveret. lars stenfeldt hansen bekræftede dette i februar, marts og april
  38. desuden bekræftede han, at klas arbejdede på pakke 2, mens pakke 3 skulle fås fra lage jonasson. på mødet den
  39. januar 2005 forklarede klas åström omkring chartekkerne, at de var god- kendt af bestyrelsen, og at de var til parterne, samt at de ville få pakke 2, når den var vedtaget af bestyrelsen. bestyrelsen havde allerede godkendt tildelingen. parterne blev kun præsenteret for én bestyrelse, nemlig den svenske, heriblandt formanden jan werne, klas åström, chri- stian fåhraeus og lars taflin. når der i notatet fra mødet den
  40. januar 2005 står ”konf. af best.”, betyder det ”konfirmeret af bestyrelsen”. det er derfor ikke korrekt, når klas åström forklarer, at notatet viser betingelserne for aftalen mellem det danske og det svenske selskab. der er i stedet tale om vilkårene for parterne, dvs. for aftalen mellem nextlink og medarbej- derne. der var ikke nogen egentlig aftale om, at nogen skulle forhandle efterfølgende, men det var typisk ham selv, der kontaktede christian paulsson eller klas åström. c var ikke udpeget til at forhandle, heller ikke lars stenfeldt hansen. det eneste, der skulle forhandles på plads, var aktiekursen på aktierne fra lage jonasson. på mødet den
  41. januar 2005 gav klas åström ikke udtryk for, at de først ville få optionerne, når han havde talt med bestyrelsen igen. klas åström sagde ikke noget om, at han ikke havde fuldmagt. parterne var derfor af den opfat- telse, at han havde fuldmagt. - 11 - han modtog ikke skriftligt svar på sine mail af
  42. og
  43. maj
  44. han modtog telefonisk svar fra klas åström på sin mail af
  45. maj 2005, som orienterede om, at han havde haft travlt, men at optionerne var vedtaget, og at medarbejderne ville modtage dem snarest muligt. efter hans mail af
  46. maj 2005 ringede klas op og forklarede, at pakke 1 lå hos lars stenfeldt hansen, at der ved pakke 2 manglede papirer at blive færdige, og at pakke 3 var hos lage jonasson, som ville blive rykket herfor. klas åström har aldrig givet udtryk for, at der ikke var en aftale mellem parterne. det er ikke korrekt, at klas åström først hørte om sagen igen i efteråret 2005, idet der har været korrespondance mellem ham og klas åström. lars stenfeldt hansen kom tilbage fra en udlandsrejse i juni 2005, hvorefter der var et møde med medarbejderne. efter dette møde blev han og b på lars stenfeldt hansens kontor. lars stenfeldt hansen ringede til bestyrelsesformand jan werne og udtrykte det utilfredsstillende ved situationen. lars stenfeldt hansen sendte endvidere efterfølgende en mail af
  47. juni
  48. i forbindelse med telefonsamtalen med jan werne gennemgik lars stenfeldt hansen det, som han havde noteret om de tre pakker. man kunne kun høre, hvad lars stenfeldt han- sen sagde i forbindelse med telefonsamtalen med jan werne, men det fremgik, at jan werne ville tale med klas åström om de 50.000 optioner og med lage jonasson vedrørende de 10.000 aktier. han er bekendt med den tidligere optionsaftale. på mødet den
  49. januar 2005 fik parterne at vide, at udnyttelsesperioden var fra den
  50. maj
  51. han undrede sig ikke herover, men han er heller ikke advokat. om den tidligere optionsaftale og den øvrige korrespondance med ida har a forklaret, at han fik at vide, at sagen var klar og godkendt af bestyrelsen, herunder at parternes krav var imø- dekommet. han har dog aldrig set et udkast til en ny aftale. han så ikke, hvad der var i ku- verterne/chartekkerne, men fik at vide, at det var aftalerne mellem nextlink og medarbej- derne. på mødet drøftede man prisen på optionerne, men da den var meget lille, skulle nex- tlink betale herfor. det var, hvad de fik at vide, ligesom de fik at vide, at betalingen ville fremgå af lønsedlerne. så vidt han ved, skete der imidlertid aldrig betaling. når han proteste- rede over, at han ikke efterfølgende modtog dokumenterne, der knyttede sig til optionerne, så skyldtes det ikke, at han var bekymret over ikke selv at have underskrevet disse. den svenske bestyrelse havde jo allerede godkendt aftalen og underskrevet den. foreholdt at det af den - 12 - gamle optionsaftale fremgår, at der skal være en skriftlig aftale, har a forklaret, at de ikke var bekendt med, at der ikke skulle være underskrevet fra bestyrelsens side. foreholdt sin opsigelse af
  52. juli 2005 har a forklaret, at man kun havde fået udleveret 10 % af pakken. de havde således kun fået udleveret aktierne ikke optionsdelen. lars stenfeldt hansen udleverede ikke optionerne i pakke 1, selv om de rykkede herfor, men de fik aldrig at vide, at de ikke blev udleveret, fordi aftalen ikke var endeligt på plads. når han i sin forklaring har udtalt sig om bestyrelsen, mener han den svenske bestyrelse. b har supplerende forklaret bl.a., at han, lars stenfeldt hansen, klas åström, c og a var til stede på mødet den
  53. januar
  54. klas åström forklarede, at det gamle tilbud var bortfal- det, fordi det var for dyrt, og at der nu i stedet var et andet tilbud. dette var et ”take it or leave it”-tilbud. det var en 3-trins raket med pakke 1, de 66.666 optioner, en anden pakke med de 50.000 optioner, som skulle vedtages, og den
  55. pakke, som skulle aftales med lage jonasson. cs notat blev udarbejdet under mødet den
  56. januar 2005, efter hvad klas åström skrev på tavlen. klas åström var bekendt med, at forhandlingerne med medarbejderne havde stået på i 18 måneder, samt at der ved hver ny forhandling var blevet skåret et stykke af incitaments- ordningen. derfor var det som kompensation indført i den nye aftale, at der ikke skulle være lock-up. optionsordningerne skulle honorere den ekstra arbejdsindsats, som medarbejderne skulle udføre i forhold til børsnoteringen, som skete i foråret
  57. da mødet blev afholdt i januar 2005, var det ekstraordinære arbejde allerede udført. forhandlingerne i forhold til børsnoteringen foregik således gennem 18 måneder både forud, undervejs og efter børsnote- ringen. lars stenfeldt hansen blev stærkt ophidset på mødet den
  58. januar 2005, da han hørte, at der ikke var en betingelse om lock-up i den nye optionsaftale. klas åström sagde igen, at det var ikke til forhandling, det var ”et take it or leave it”-tilbud for alle parter. om de tre chartekker fik han selv, a og c at vide af klas åström, at her var
  59. del af aftalen, dvs. de 66.666 optioner. klas åström lod herefter chartekkerne ligge på bordet og forklarede om pakke nr. 2, dvs. de 50.000 optioner. disse var godkendt/konfirmeret af bestyrelsen, dog manglede den sidste formalitet, nemlig at de skulle vedtages på bestyrelsesmødet i februar. bestyrelsen havde godkendt, at de tre nøglemedarbejdere skulle tildeles hver 50.000 optioner ud af den pulje med 500.000 optioner, som skulle oprettes til medarbejderne. der var således på mødet den
  60. januar 2005 enighed om, at både pakken med de 66.666 optioner og pakken - 13 - med de 50.000 optioner var tildelt de tre medarbejdere. klas åström sagde ikke på mødet, at bestyrelsen skulle godkende tildelingen, men forklarede, at man havde godkendt, at de tre medarbejdere skulle have de 50.000 optioner. der manglede således alene de sidste formali- teter. det var ikke klart, at man skelnede mellem en svensk og en dansk bestyrelse. på mødet talte man således kun om ”bestyrelsen”. når det i cs notat fra mødet den
  61. januar 2005 er anført ”konf. af best.”, betyder dette ”konfirmeret af bestyrelsen”. klas åström sagde ikke, at han ikke havde fuldmagt til at tildele optionerne. det blev heller ikke aftalt, at lars stenfeldt hansen og c skulle diskutere videre og lave den endelige aftale. c var således ikke udpeget som repræsentant for de tre medarbejdere. lars stenfeldt hansen tog chartekkerne og lagde dem i en bankboks. han sagde, at de var lige så gode som rede penge, og at de kunne få dem udleveret, som de ville. i perioden fra foråret 2005 til august 2005 blev lars stenfeldt hansen flere gange bedt om at udlevere chartekkerne af medarbejderne. eksempelvis bad han selv lars stenfeldt hansen om at udlevere optionerne efter et møde på radisson hotel. lars sten- feldt hansen tilkendegav, at han mandag ville køre i sydbank og hente optionerne, men det skete aldrig. lars stenfeldt hansen sagde aldrig, at optionerne ikke var deres, før der var ud- arbejdet en egentlig aftale. han så ikke indholdet af chartekkerne, da de fik forklaret indholdet heraf. det blev ikke omtalt på mødet den
  62. januar 2005, at indholdet af chartekkerne skulle være et overdragelsesdokument mellem nextlink ab og nextlink a/s. de modtog ikke noget skriftligt svar på deres mail af
  63. og
  64. maj 2005 til klas åström, men a modtog et telefon- opkald efter begge mails. han overhørte samtalerne, og det er hans opfattelse af samtalerne, at man ville sørge for, at sagen kom i orden, og at man ville kontakte de rette personer. efter at lars stenfeldt hansen var vendt tilbage fra en udlandsrejse i juni 2005, blev der afholdt et møde for hele udviklingsafdelingen. a og han selv blev tilbage efter mødet, og de forklarede lars stenfeldt hansen, at ingen af de tre dele af aftalen var blevet opfyldt. lars stenfeldt hansen noterede herefter, hvad der var indholdet af aftalen og foretog et opkald til bestyrel- sesformand jan werne. lars stenfeldt hansen gav over for jan werne udtryk for, at det var utilfredsstillende, at aftalen ikke var blevet gennemført. det var hans egen og as opfattelse af samtalen, at jan werne ville tage kontakt til klas åström og til lage jonasson for at få sagen bragt endelig i orden. herefter frigav lage jonasson sine 10.000 aktier til ham og a. c var på dette tidspunkt opsagt. der skete dog ikke videre i forhold til pakke 2, hvilket ledte frem til, at han og a opsagde deres stillinger. - 14 - han kan ikke svare på, hvorfor lars stenfeldt hansen rykkede det svenske selskab for de 66.666 optioner, når han blot kunne udlevere dem. han oplevede, at der var en god stemning på mødet den
  65. januar 2005, selv om lars stenfeldt hansen gik og smækkede med døren. man gav hånd til klas åström og var lettede over aftalen. parterne forstod aftalen sådan, at når der ikke var krav om ansættelse, så kunne man dagen efter den endelige aftale var på plads, og optionerne var tildelt, udnytte disse, sælge aktierne og forlade selskabet med gevin- sten. de bad ikke om kopi af de aftaler, der lå i chartekkerne, fordi de stolede på, at et ord var et ord. de følte, at det var en delikat situation at så yderligere mistro i forhold til ens arbejdsgiver. de blev ikke bedt om at underskrive aftalen. i forbindelse med telefonsamtalen mellem jan werne og lars stenfeldt hansen i juni 2005 blev der kun rykket i forhold til de 10.000 aktier fra lage jonasson og de 50.000 optioner fra klas åström. der blev ikke rykket for de 66.666 optioner, som lars stenfeldt hansen selv havde. i forbindelse med mødet den
  66. januar 2005 havde lars stenfeldt hansen et svin- gende humør. dette havde han dog også haft forud for mødet. stemningen i forhold til klas åström var dog god. han husker ikke, om lars stenfeldt hansen var til stede ved afslutnin- gen af mødet den
  67. januar
  68. højesterets begrundelse og resultat som anført i landsrettens dom blev a og b samt c i 2003 informeret om, at de som nøgle- medarbejdere var tiltænkt en mulighed for på nærmere anførte vilkår at modtage optioner på aktier i nextlink ab i forbindelse med en forventet børsemission. denne børsemission fandt sted i juni
  69. på en generalforsamling i nextlink ab den
  70. april 2004 blev der vedtaget en beslutning om bl.a. udstedelse af optioner på tegning af 200.000 aktier, der kunne erhverves af medarbejdere i nextlink.to a/s efter den danske bestyrelses nærmere beslutning. endvidere blev der truffet beslutning om en generel bemyndigelse for bestyrelsen i nextlink ab til at tildele tegnings- optioner inden for nærmere fastsatte kapitalgrænser. parternes forhandlinger i sommeren og efteråret 2004 om indgåelse af en aftale om de tre medarbejderes erhvervelse af optioner endte uden resultat. efter bevisførelsen, herunder for- klaringerne fra jan werne og lars stenfeldt hansen, tiltræder højesteret, at det – uanset klas - 15 - åströms forklaring – må lægges til grund, at klas åström derefter blev bemyndiget til at for- handle en aftale på plads med medarbejderne om deres erhvervelse af aktieoptioner. i cs notat fra mødet den
  71. januar 2005 omtales de to pakker med 66.666 og 50.000 optioner med angivelse af bl.a. købskursen og betalingen for optionerne. for begge optionspakker an- gives: ”ingen lock-up” og ”ingen krav om ansættelse”, og det anføres om den første options- pakke, at dette var ”nyt”. indledningsvis er det i notatet anført ”konf[irmeret] af best[yrelsen]”. det er ikke bestridt, at notatet blev udfærdiget under mødet. de tre medarbejdere har samstemmende forklaret, at der på mødet den
  72. januar 2005 blev indgået aftale med dem i overensstemmelse med cs notat, dog således at den endelige aftale om pakken med de 50.000 optioner først kunne sendes til dem, når bestyrelsen – der efter det oplyste allerede havde konfirmeret vilkårene – på et møde i februar 2005 formelt havde god- kendt den. lars stenfeldt hansen har forklaret, at notatet er slutresultatet af forhandlingerne. klas åström har forklaret, at notatet alene angiver de vilkår, som var aftalt mellem det sven- ske moderselskab og det danske datterselskab. i nextlink ab’s årsregnskab for 2004, der er underskrevet den
  73. februar 2005 af bl.a. klas åström og lars stenfeldt hansen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og administrerende direktør, er anført, at selskabet har udestående aktieoptioner, herunder 200.000 optioner til en kurs på 6,50 svenske kr., der er tegnet af tre nøglemedarbejdere i nextlink a/s, og 500.000 optioner til en kurs på 15,00 svenske kr., der delvis er tegnet af ansatte i nextlink. der er enighed om, at de omtalte tre nøglemedarbejdere er a og b samt c. i løbet af foråret 2005 og senest ved mail af
  74. maj 2005 rykkede de indstævnte klas åström for opfølgning på den aftale, de havde fået på plads i januar måned vedrørende bl.a. de to op- tionspakker på 66.666 og 50.000 aktier. de fik ikke nogen reaktion herpå, og det blev således heller ikke afvist, at der var indgået en aftale i januar. på denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder højesteret det godtgjort, at der under mødet den
  75. januar 2005 blev indgået aftale om, at de indstævnte hver kunne erhverve 66.666 optioner på tegning af aktier til kurs 6,5 for en betaling af 0,1 svenske kr. pr. option og - 16 - 50.000 optioner på tegning af aktier til kurs 15,0 for en betaling af 0,3 svenske kr. pr. option, og således at tegning af aktierne ikke var betinget af en yderligere ansættelsesperiode. af de grunde, landsretten har anført, tiltræder højesteret, at de indstævnte – som inden an- sættelsesforholdenes ophør havde gjort deres tegningsrettigheder gældende – har krav på er- statning, hvis størrelse skal beregnes på grundlag af en kurs på 18,
  76. i erstatningen, som til hver af de indstævnte udgør 776.386 kr. for begge aktieoptionerne, skal dog fratrækkes 17.185,80 kr., idet højesteret ikke finder det godtgjort, at selskaberne har givet afkald på at få betaling for optionerne. højesteret tager herefter as og bs påstand til følge med et beløb på 759.200,20 kr. til hver af dem. sagsomkostningerne for begge instanser er fastsat til dækning af advokatudgift med 200.000 kr. og af retsafgift med 48.520 kr., i alt 248.520 kr. thi kendes for ret: invisio headsets a/s og invisio headsets ab skal solidarisk til a og b betale 759.200,20 kr. til hver med tillæg af procesrente fra den
  77. december
  78. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal invisio headsets a/s og invisio headsets ab solidarisk betale 248.520 kr. til ingeniørforeningen i danmark som mandatar for a og b. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsom- kostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.