← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

alj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 27. november 2015. b-50-15 s under konkurs (advokat bo vadt christensen) mod x (advokat claus hastrup knudsen, beskikket) i

§ 97i xs konkursbo på i alt 87.710,67 kr., herunder et krav på 21.320 kr.

vedrørende am-bidrag og et krav på 64.983 kr. vedrørende a-skat. skat har i anmeldelsen taget forbehold for ”manglende angivelser frem til dekretet, manglende selvangivelser for året før konkursåret og tidligere og for eventuelle reguleringer af skatter og afgifter”. indberetning af moms selskab1 angav for andet halvår 2013 et negativt momstilsvar på -29.329 kr. dette momstil- svar var baseret på en opgjort salgsmoms på i alt 104.832,00 kr., hvilket svarer til momsfra- dragsberettigede udgifter for i alt 670.805 kr., og en købsmoms på i alt 134.161,00 kr. skat har ikke anmeldt et momskrav i konkursboet. kurator har under sagen fremlagt et støttebilag med kurators opgørelse af selskab1s moms- tilsvar for andet halvår 2013, hvor kurator på baggrund af kontoudskrifterne fra x’s bank- konto har foretaget en sammentælling af virksomhedens momspligtige indtægter og moms- fradragsberettigede udgifter for andet halvår 2013. kurator har opgjort indtægterne i perio- den til i alt 582.964,86 kr., udgifterne i perioden til i alt 411.918,19 kr., salgsmomsen til i alt -5- 116.592,97 kr. og købsmomsen til i alt 82.383,64 kr. ifølge kurator burde selskab1 derfor have angivet og betalt moms for andet halvår 2013 med 34.209,33 kr. x bestrider kurators opgørel- se af momstilsvaret. anmeldelser i konkursboet ifølge kurators gældbog er der anmeldt 26 fordringer i x’s konkursbo. det samlede krav mod konkursboet er 983.833,69 kr., hvor privilegerede

§ 95udgør i alt 274.470,42 kr.

og simple

§ 97udgør i alt 705.488,27 kr.

ud over skats krav på 87.710,67 kr. er der bl.a. anmeldt et krav på 127.929 kr. for manglende betaling af husleje og et krav fra firma1 på 110.088,37 kr. 168.335 kr. af de anmeldte krav udgør x’s private gæld fra perioden før opstarten af virksomheden. der er ikke sket fordringsprøvelse i konkursboet. forklaringer der er afgivet partsforklaring af x og vidneforklaring af p

  1. x har forklaret bl.a., at han var 22 eller 23 år gammel, da han stiftede selskab1 i april
  2. han boede på det tidspunkt hjemme hos sin mor og drev virksomheden derfra i den første tid. selskab1 fungerede som et bindeled mellem håndværkere, revisorer og bogholdere. han kunne f.eks. blive kontaktet en håndværker, som spurgte, om han kendte en god bogholder i håndværkerens område; han tog så kontakt til en relevant bogholder fra sit netværk og fak- turerede herefter håndværkeren for anbefalingen af bogholderen. situationen kunne også være omvendt, dvs. at han blev kontaktet af f.eks. en bogholder, som ønskede at få nye kun- der; han tog så kontakt til håndværkerne i sit kartotek og anbefalede bogholderen til hånd- værkerne. jo flere vellykkede anbefalinger han gav, des højere pris fakturerede han. han solgte med andre ord ”anbefalinger”. -6- da han så, at der var en fremtid i selskab1, flyttede han i maj 2013 virksomheden til lokaler- ne på …, hvor firma1 samtidig også flyttede til. firma1 var stiftet af p1, som han kendte fra tidligere. p1 havde en familiekontakt i albanien og kunne derfra få leveret billige byggema- teriale, som p1 solgte til danske håndværkere. de var begge i løbende kontakt med hånd- værkere og fik dermed opbygget et naturligt samarbejde mellem virksomhederne. det var p2, som hovedsagligt fik til opgave at stå for virksomhedernes bogføring og opbeva- ring af bogføringsmaterialet. p2 var tilknyttet begge virksomheder, og det var planene, at han til sin tid skulle være medejer af virksomheden. al bogføringsmaterialet, både selskab1s og firma1’, blev opbevaret fysisk på ... p2 stod for alt det praktiske i forbindelse med bogfø- ringen, mens p1 og han stod for skabelsen af omsætning i selskab1 henholdsvis firma
  3. han så ikke virksomhedens saldobalancer. p2 havde adgang til hans personlige konto, da p2 stod for betalingen af regninger og udbeta- lingen af lønninger. medarbejderne var formelt ansat i selskab1, men udførte arbejde for bå- de selskab1 og firma
  4. begge virksomheder har betalt en del af lønnen til medarbejderne, hvilket er årsagen til, at der ikke er overensstemmelse mellem de fremlagte lønsedler og kon- toudskrifterne fra hans bankkonto. han hørte ikke nogen protester fra medarbejderne, så han antog, at alle medarbejderne fik den løn, som de skulle have. det var også p2, der indberettede moms og skat for selskab
  5. han har ikke på noget tids- punkt haft en intention om at snyde med skat og moms, og han kan ikke nikke genkendende til kurators opgørelse af momstilsvaret i det af kurator fremlagte støttebilag. han mener, at der er indberettet de korrekte momsbeløb til skat. det viste sig derimod efterfølgende, da skat anmeldte krav i konkursboet, at der ikke var blevet indeholdt a-skat. han havde sat sig ind i reglerne for skat og moms og kontrollerede p2s arbejde, så godt kan kunne. han troede, at p2 havde styr på sagerne, og han regnede med, at skat her ville gøre ham op- mærksom på, hvis der var noget galt. han har efterfølgende korresponderet med skat om kravet og har modtaget et girokort. -7- det gik rigtig godt for selskab1 i perioden efter flytningen til ... der var gang i salget. stør- stedelen af automathævninger fra denne periode blev udbetalt til ham selv til dækning af den gæld, som selskab1 havde oparbejdet til ham i forbindelse med hans løbende indskud i virksomheden. en del af automathævningerne gik også til den løbende drift. alle automat- hævningerne til driften skulle gerne være indberettet til skat af p
  6. automathævningerne til ham selv medtog han i sin selvangivelse. det gik desværre mindre godt med firma
  7. på et tidspunkt ville p1 flytte firma1 til … i al- bertslund. p1 overtalte ham til at flytte selskab1 med til den nye adresse, hvilket skete i no- vember
  8. på grund af forskellene i virksomhedernes indtjeningsevne blev han til sidst uvenner med p
  9. han besluttede sig derfor for at bringe samarbejdet med firma1 og p1 til ophør. den
  10. december 2013 blev han overfaldet og frihedsberøvet, da han var i færd med at hente selskab1s inventar ude på ... frihedsberøvelsen varede i flere timer, hvor han blev ud- sat for vold, trusler og afpresning. efter frihedsberøvelsen gik han ”ned med flaget” og var sygemeldt på fuld tid. han var til afhøring hos politiet flere gange. p1 og nogle andre drenge blev varetægtsfængslet i anled- ning af episoden, hvilket førte til, at han og hans familie blev opsøgt på deres private adres- ser. han turde ikke gå uden for døren og meddelte politiet, at han ikke ønskede at vidne i sagen, hvorefter sagen faldt bort. selskab1 ”lukkede og slukkede” reelt efter, at han var ble- vet frihedsberøvet. han fik aldrig selskab1s inventar tilbage. bogføringsmaterialet for selskab1 er stadig ude på ... han har ikke turdet hente materialet. p1 har forklaret bl.a., at han har drevet enkeltmandsvirksomheden firma
  11. virksomheden importerede billige byggematerialer fra makedonien og videresolgte byggematerialerne til entreprenører i danmark. virksomheden er i dag afviklet. han fik idéen til firma1 i
  12. x drev på daværende tidspunkt virksomheden selskab1, som beskæftigede sig med telemarketing, og x kunne derfor hjælpe ham med at promovere fir- -8- ma
  13. der blev indgået en mundtlig aftale mellem ham, x og en tredje person ved navn p2 om at starte et samarbejde. x’s og hans primære ansvarsområde var salgsarbejdet, mens p2, ud- over også at være sælger, stod for bogføringen i begge virksomheder. p2 foretog indberet- ninger af moms og a-skat for firma
  14. han ved ikke, om p2 tilsvarende indberettede moms og a-skat for selskab
  15. de påbegyndte driften i lokalerne på …, og i starten gik det godt. omkring juli 2013 begynd- te det at ”gå ned ad bakke”. i juni eller juli måned ansatte de en række telemarketingsælgere, først på provision og senere på funktionærkontrakter med fast løn; det viste sig dog, at der ikke var nok omsætning til at drive forretning med fastlønnede medarbejdere. de havde for- delt forpligtelserne, således at selskab1 skulle betale for inventar og husleje, mens firma1 skulle betale for materialerne fra makedonien. alle medarbejderne, der var ansat af selskab1, arbejdede også for firma
  16. p3 arbejdede dog næsten udelukkende for firma1, og firma1 be- talte derfor p3s lønninger. selskab1 fakturerede ikke firma1 for de andre ansattes arbejde. de indgåede aftaler om selskab1s betaling af husleje blev ikke overholdt, og den
  17. novem- ber 2013 besluttede han at flytte firma1 til adressen ….., albertslund. selskab1 flyttede med ud til ... de foretog selv flytningen. alle firma1’ og selskab1s ting kom med. bilagsmateriale, herunder lønsedler, blev smidt ned i flyttekasser og kørt til læhegnet. her stod papkasserne i et hjørne og ”rodede”. kort tid efter, at de var flyttet til …, blev han uvenner med x. i slutningen af november må- ned ophørte samarbejdet mellem parterne, og de ”delte boet”. p2 og han fortsatte samarbej- det i firma
  18. efter ophøret af samarbejdet med x foretog p2 kun bogføring for firma
  19. fir- ma1 og selskab1 skulle hver have halvdelen af medarbejderne og halvdelen af inventaret. en række medarbejdere var dog allerede faldet fra i september-oktober måned og i forbindelse med opdelingen af virksomhederne stoppede de fleste tilbageværende medarbejdere også, med undtagelse af bl.a. p3, som firma1 formelt overtog ansættelsen af. selskab1 flyttede fra adressen på … og tog nogle papkasser med sig, som også må have in- deholdt selskab1s bogføringsmateriale. han ved dog ikke præcis, hvad kasserne indeholdt. -9- han blev den
  20. december 2013 varetægtsfængslet i sagen om frihedsberøvelsen af x. efter 49 dages varetægtsfængsling blev han løsladt, da han ikke havde haft noget med frihedsbe- røvelsen at gøre. da han kom tilbage til …, foretog han en oprydning, men faldt ikke over selskab1s bilagsmateriale. det eneste af selskab1s inventar, der stadig står på …, er et fjern- syn. noget af selskab1s inventar har p2 fået med, og resten er blevet smidt ud. han opfor- drede flere gange x til at hente inventaret, som bare stod og fyldte. bilagsmaterialet har ikke været blandt det, der blev smidt ud. regningen på de 110.000 kr., som firma1 sendte til selskab1 efter ophøret af samarbejdet, er nu opgivet. synspunkter kurator har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
  21. oktober 2015, hvoraf bl.a. fremgår: ”anbringender: til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgtes økonomistyring har været helt utilstrækkelig og nærmest ikke- eksisterende, hvorved han har taget helt uacceptable risici ved at handle på kredit, hvilket har medført et tab på næsten 1 mio. kr. for sagsøgtes kredito- rer, at sagsøgte har opnået udbetaling af negativ moms fra skat, uden at han har været berettiget hertil, hvorved han har overtrådt momslovens § 81, hvilket i grove tilfælde kan være strafbart efter straffelovens § 289, at sagsøgte har overtrådt kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslo- vens § 7 ved ikke at indeholde a-skat og am-bidrag af udbetalt løn til med- arbejdere, at sagsøgte i strid med god bogføringsskik, jf. bogføringslovens § 6, har und- ladt at foretage registrering af virksomhedens indtægter og udgifter og der- ved overtrådt bogføringslovens §§ 7-9, at kurator som følge af den manglende bogføring er afskåret fra at foretage en præcis kontrol og følge selskabets aktiver, hvorved eventuelle omstødelige forhold ikke kan afdækkes til skade for selskabets kreditorer, - 10 - at sagsøgte som følge af, at han ikke har påset, at erhvervsvirksomhedens øko- nomi var skarpt adskilt fra sagsøgtes private økonomi, havde en skærpet forpligtelse til at sikre, at virksomhedens bogføring skete i overensstemmel- se med bogføringslovens regler herom, at sagsøgte i strid med bogføringslovens §§ 10 og 12 ikke har påset, at regn- skabsmaterialet er opbevaret på en sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt her i landet for offentlige myndigheder m.fl., som i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i regnskabsmateria- let, herunder kurator, idet dele af virksomhedens bogførings- og regnskabs- materiale befinder sig hos firma1, at sagsøgte i henhold til bogføringslovens § 13 bærer det fulde ansvar for, at bogføringsmaterialet opbevares i henhold til bogføringslovens bestemmel- ser, at sagsøgte bærer ansvaret for, at virksomhedens bogførings- og regnskabsma- teriale, herunder skatte- og afgiftsopgørelser, ikke er tilgængelige for kura- tor, uanset begrundelsen herfor, jf. hertil sø- og handelsrettens kendelse af
  22. oktober 2014 i sagen b-19-14 … der henvises endvidere til sø- og handelsrettens kendelse af
  23. marts 2015 i sagen b-25-14 … herudover henvises til sø- og handelsrettens kendelse af
  24. juni 2015 i sa- gen b-29-15 … at sagsøgtes undladelse af at sikre forsvarlig bogføring kan være en overtræ- delse af straffelovens § 302, at sagsøgtes adfærd og manglende økonomistyring har medført væsentlige tab for sagsøgtes kreditorer, jf. de … fremlagte anmeldelser i boet, at sagsøgte ikke blot har taget helt uacceptable risici ved at handle på kredit, men også ved fortsat at stifte betydelige gældsforhold, herunder optagelse af yderligere lån, særligt under hensyn til, at han allerede forud for virksom- hedens opstart, havde væsentlig forfalden gæld, som ikke blev betalt, at sagsøgte under hele forløbet har undladt at samarbejde og har tilbageholdt nødvendige oplysninger omkring aktiver tilhørende konkursboet, hvilket blot understreger sagsøgtes groft uforsvarlige adfærd, at de ovenfor beskrevne forhold udgør groft uforsvarlig forretningsførelse, der gør sagsøgte uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed, jf. konkurslo- vens § 158, og at han derfor bør pålægges konkurskarantæne i 3 år. sagsøgtes anbringender bestrides i sin helhed, idet det særligt bestrides, at sagsøgte har afregnet skatter og afgifter, idet der ikke fremgår nogen betalinger til skat af sagsøgtes bankkontoudtog … - 11 - i det omfang sagsøgte ikke har besvaret kurators opfordringer, gøres det gældende, at sagsøgtes manglende oplysning af sagen skal tillægges processuel skadesvirkning, jf. konkurslovens § 162, stk. 6.” x har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
  25. oktober 2015, hvoraf bl.a. fremgår: ”
  26. anbringender til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at betingelser i konkursloven for pålæggelse af konkurskarantæne er ikke op- fyldt, at sagsøgte ikke har foretaget handlinger, der kan betragtes som groft uansvar- lig forretningsførelse, at sagsøgte er iværksætter og drev enkeltmandsvirksomhed i god tro, at sagsøgte, som direktør i sin enkeltmandsvirksomhed, ikke har misbrugt reg- lerne om begrænset selskabshæftelse, at sagsøgte har ført bogholderi og afregnet skatter- og afgifter, at sagsøgtes kontrol og virksomhedsførelse i væsentlig grad blev besværlig- gjort af sagsøgtes driftsfællesskab med firma1, der forestod bogføring og bogholderi, at samarbejdet med firma1 grundlæggende har gjort det praktisk umuligt for sagsøgte at tilvejebringe bogholderimateriale m.m., at betingelserne i konkursloven for at pålægge konkurskarantæne ikke er op- fyldt, at der ikke er konstateret forhold, der kan betegnes som groft misbrug af sel- skabets midler eller misbrug af adgangen til at disponere over selskabets midler, at sagsøgte ikke har foretaget dispositioner, der har medført væsentlige tab for selskabets kreditorer, at der ikke er noget i sagsøgtes forretningsførelse, som kan betragtes som ufor- svarligt, hvorfor der heller ikke er noget grundlag for at pålægge konkurska- rantæne i medfør af konkurslovens § 157, stk. 1, at en væsentlig del af den af kurator opgjorte gæld vedrører en periode, der ligger forud for driften af selskab1 og den relevante periode for bedømmelse af sagsøgtes forretningsførelse, - 12 - at kurator uberettiget har tillagt denne gæld betydning ved vurdering af om- fanget af handel på kredit, at den opgjorte gæld er baseret på de anmeldte krav i boet, at de anmeldte krav i boet er uprøvede, at gælden derfor ikke nødvendigvis er udtryk for berettigede krav og dermed retvisende for omfanget af handel på kredit, at selskab1 i den relevante periode har oparbejdet betydelige tilgodehavender, at kurator ikke har tillagt disse fordringer betydning ved vurderingen af sag- søgtes forretningsførelse, og at sagsøgte havde udsigt til at skabe omsætning, og derfor var driften forsvar- lig.” x har under hovedforhandlingen supplerende anført, at den skete frihedsberøvelse og af- presning af x den
  27. december 2013 skal tillægges væsentlig betydning ved vurderingen af, om x har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, herunder om det er rimeligt at pålægge x konkurskarantæne. x var efter frihedsberøvelsen sygemeldt på fuld tid og var fra dette tidspunkt reelt ude af stand til at drive forretningen videre. det er netop en sådan situation, hvor konkursen i væsentligt omfang kan henføres til ”ydre omstændigheder”, som konkurs- rådets betænkning nr. 1525 fremhæver som et væsentligt hensyn, der kan føre til frifindelse for konkurskarantæne. hvis retten måtte finde, at x har udvist groft uforsvarlig forretnings- førelse, og at det er rimeligt at pålægge konkurskarantæne, bør omstændighederne omkring frihedsberøvelsen føre til, at der alene pålægges x karantæne i ét år. sø- og handelsrettens begrundelse og resultat x blev den … 2014 taget under konkursbehandling med fristdag den
  28. januar 2014, og den relevante periode for bedømmelse af sagen, jf. konkurslovens § 157, stk. 1, er således tiden ef- ter den
  29. januar
  30. x varetog ledelsen i selskab1, siden dens opstart den
  31. april 2013 og frem til konkursdekretets afsigelse. - 13 - retten lægger til grund, at der i virksomheden var ansatte, der blev aflønnet, uden at der samtidig blev indeholdt eller afregnet a-skat eller am-bidrag, og at der, uanset x’s forkla- ring om undskyldelige omstændigheder herfor, foreligger et særdeles mangelfuldt bogfø- rings- og regnskabsmateriale for selskab
  32. under hensyn til oversigt fra skat over angivet moms i 2013 sammenholdt med virksomhedens kontoudskrift, lægger retten endvidere til grund, at virksomhedens momsindberetninger ikke var korrekte. x har således som leder af selskab1 undladt at sikre en forsvarlig bogføring og opbevaring af bogføringsmaterialet i selskab1, samt undladt at sikre at virksomheden overholdt sine for- pligtelser over for skat. når dertil kommer, at der i konkursboet er anmeldt lønkrav for ca. 275.000 kr. og simple krav for ca. 700.000 kr., hvoraf 200.000 kr. ubestridt hidrører fra virksomhedens drift, finder retten, at x har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at han derfor fremover er ueg- net til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. herefter, og under hensyn til x handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder retten, at det er rimeligt at pålægge x konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 157, stk. 1 og
  33. når henses til den tid, der er forløbet siden konkursdekretets afsigelse, og til x’s ganske sær- lige personlige forhold den
  34. december 2013 og i tiden herefter, som må antages at have medvirket afgørende til hans konkurs, finder retten, at der foreligger sådanne særlige grun- de, der taler for, at der helt undtagelsesvist alene pålægges konkurskarantæne i ét år, jf. kon- kurslovens § 158, stk. 1,
  35. pkt. derfor bestemmes: x pålægges konkurskarantæne i ét år. x betaler inden 14 dage fra dato til statskassen sagens omkostninger med 50.000 kr. - 14 - lise krüger andersen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.