Obsah (4)

§ 97§ 157§ 158§ 165

kam udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ den 16. november 2017, kl. 10:00 blev skifteretten sat af dommerfuldmægtig kasper mad- sen. der foretoges: b-331-16 s under konkurs (advokat n

§ 97med 3.121.824,69 kr., hvoraf 1.437.485,02 kr.

vedrører krav anmeldt af skat. kravet i medfør af

§ 97

udgjorde tidligere 5.217.638,52 kr., men er efterfølgende nedskrevet i takt med realisation af aktiver, som en kreditor med krav i denne konkursklasse havde pantesik- kerhed i. skifteretten har den

1. september 2016 taget kurators indstilling om at indlede konkurska- rantænesag mod x til følge. sø- og handelsrettens skifteret afsagde den … 2017 dom i en sag mellem nogle tidligere an- satte i s, som havde anlagt sag mod selskab 2 under likvidation med påstand om, at deres løntilgodehavender kunne rettes mod selskab 2 under likvidationen, herunder idet der forud for konkursen efter deres opfattelse var sket en virksomhedsoverdragelse fra s til selskab
2. sø- og handelsrettens skifteret gav lønmodtagerne fuldt medhold i den anlagte sag. forklaringer der er under sagen afgivet partsforklaring af x. x blev foreholdt sin forklaring afgivet i skifteretten i forbindelse med en anden sag (bilag 17), hvoraf fremgår følgende: ”x har forklaret blandt andet, at han er gift med p1, hvilket han også var tilbage i
3. s var et entreprisefirma, som udførte tømrer- og mureropgaver samt andre diverse opga- -4- ver. han har været selvstændig siden
4. selskab 2 kom i gang ved, at der over en læn- gere periode var lavet flere tage, og de ønskede at fremstå mere professionelle. det var p1, der skulle stå som stifter og direktør, således at hvis der skete noget med s, var de sikret den vej igennem. der er dog ingen sammenhæng mellem datoen for konkursdekre- tets afsigelse og datoen for det nystiftede selskab. det er helt tilfældigt. han kunne jo ikke vide, hvilken dag, han endte med at blive erklæret konkurs. de fik hjælp til stiftelsen via en advokat, han fandt på nettet. det tog dem nogle dage fra henvendelsen, og indtil sel- skabet var stiftet. han blev erklæret konkurs den …
5. en advokat fra horten blev udpeget som kura- tor. entreprisen på … var en tagentreprise, hvor taget skulle skiftes. de fortsatte arbejdet efter dekretets afsigelse som en service over for kunden og af hensyn til årstiden mv. han ønskede at behandle kunden pænt og ordentligt. han talte ikke med kurator omkring dette. der var et lille møde med medarbejderne den dag, han gik konkurs. der blev talt om sta- tus samt generelt. han havde ikke fortalt dem noget inden dekretet. han vidste som nævnt ikke, hvornår det ville ske. han kan ikke huske, hvornår han fik besked om møde- tidspunktet for mødet i skifteretten. han kan heller ikke huske, om det var før eller efter, han bad en advokat om hjælp til stiftelse af selskab
6. de mødtes uformelt på gaden, hvor han bor. han bad dem om at fortsætte opgaven for at udvise ansvarlighed over for kun- den. han talte ikke om fastansættelse i selskab
7. han oplyste, at han forventede og hå- bede på at videreføre byggesagen efter aftale med konkursboet, og at de ville høre nær- mere. de ansatte fortsatte derefter arbejdet på …. han var ikke selv til stede. de spurgte ham ikke ind til løn. de var betroede medarbejdere, og de stolede på hinanden. de kørte efter dekretets afsigelse i de samme biler påtrykt ”s”. kort tid efter dekretet blev han bedt om at aflevere alt vedrørende de leasede biler. konkursboet tog den anden bil. han kan ikke huske datoen. han oplyste kunden, at situationen var kedelig, og at stadet af entreprisen var uheldig. han ville finde ud af at komme videre, og hvordan det skulle håndteres. kunden var lidt i chok. efter orienteringen af medarbejderne arbejdede de som nævnt videre på …, hvor -5- de på et tidspunkt blev antastet af kurator på pladsen. han var der ikke selv. han hørte først om det senere på eftermiddagen, hvor han blev ringet op af kurator. de stoppede med at arbejde, fra kurator havde været der. det kan godt passe, at datoen var den …
8. kurator var der i alt fald ikke den …
9. der gik et stykke tid. han lovede medarbejderne at prøve at finde en løsning med dem. de spurgte ikke nær- mere ind til deres status, så det blev der ikke rigtig talt om. de rykkede ikke for deres løn eller nyt arbejdstøj. advokaten fra kurators kontor ringede ham på et tidspunkt op og spurgte, hvad der var gang i. konkursboet tog dernæst bilen og noget værktøj. der har aldrig været drift i selskab
10. det stoppede nærmest, før det kom i gang. selskab 2 har ikke købt noget, og der har ikke været forhandlinger herom med konkursboet. han blev udspurgt om aktiver på skifteretsmødet. han mindes ikke, at han fortalte kura- tor om entreprisen på …. i dag laver han tagrender som lønmodtager. han har ikke efter dette forløb været selv- stændig.” x har vedstået denne forklaring i sin helhed og derudover forklaret blandt andet, at han fra 2003 og fremefter drev en helt almindelig tømrervirksomhed. i 2014-15 var firmaet blevet meget større, og der var i gennemsnit ansat 18-20 medarbejdere, og omsætningen var mellem 10-15 mio. kr. om året. han omdøbte firmanavnet til ”s”, efter at firmaet oprindeligt hed ”firma 1”. dette var navnlig for at fremstå mere professionel, men også fordi firmaet i for- bindelse med navneændringen begyndte at påtage sig lidt større opgaver, hvor firmaet var hovedentreprenør på større byggesager. adspurgt omkring firmaets økonomiske situation i årene 2013-15 forklarede han, at de var involveret i en større byggeopgave i rødovre, som gik dårligt, idet de ikke helt fik det, de var blevet lovet. økonomien begyndte at skrante, men han vil ikke sige, at det gik decideret dår- ligt. gælden begyndte at opstå stille og roligt ved, at kreditorerne ikke blev betalt, hvilket også var forudsætningen for firmaets indtjening i denne periode. han kan ikke huske, præ- cist hvornår restancerne begyndte at stige, men det skete periodevis i 2014-
11. han havde ik- -6- ke overvejet, at det skulle ende med, at virksomheden blev erklæret konkurs, men han holdt møder med rådgivere og gode samarbejdspartnere om, hvordan de kom videre. han var godt klar over, at virksomheden ikke kunne betale alle dens regninger, efterhånden som de blev modtaget. adspurgt omkring et kontoudtog vedrørende virksomhedens mellemværende med selskab 4 forklarede han, at det bølgede op og ned, hvor stor gælden til dem var. han syntes, det så stabilt ud og mente, at de ville kunne betale deres regninger. han holdt også et møde selskab 4 omkring afvikling af gælden, men pludselig modtog de et krav med en kæmpestor rente- post oveni, hvilket ikke kunne honoreres. han indså først alvoren, da han sad til retsmødet i skifteretten, der endte med afsigelsen af konkursdekretet. det var ikke, fordi han prøvede at snige sig uden om, men han antog, at det kørte fint indtil da, idet virksomheden løbende havde gang i 5-7 større byggesager. adspurgt omkring et stillads leveret til entreprisen på … i dyssegård forklarede han, at det blev købt på kredit 2-4 uger forinden leveringen, og at der havde været drøftelser herom helt siden sommeren op til, at leveringen fandt sted. han forventede helt klart, at virksomheden kunne betale fakturaen for stilladset. i skifteretten, umiddelbart efter konkursdekretets afsigelse, oplyste han ikke kurator eller skifteretten omkring den verserende entreprise på … i dyssegård, selv om han blev spurgt ind til igangværende arbejder. årsagen var, at han følte et ansvar over for den pågældende kunde, da der var tale om en tagentreprise på et kritisk tidspunkt på året. han havde en god dialog med kunden og ønskede at opføre sig pænt over for vedkommende. direkte adspurgt, hvem han havde tænkt skulle have pengene for det arbejde, der var udført på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, forklarede han, at det skulle s og dermed ultimativt ham selv. videre adspurgt, om ikke beløbet rettelig tilkom konkursboet, forklarede han, at meningen var, at han selv skulle have pengene for arbejdet, som skulle færdiggøres. derefter ville han sammen med kurator finde en løsning. han agtede også selv at finansiere lønningerne til medarbejderne på entreprisen. han tænkte også, at han ville vise det hele til kurator, når denne kom på byggepladsen, hvorefter der skulle laves staderapport mv. -7- som han erindrer det, var der ikke andre entrepriser i gang end den omtalte på … i dysse- gård. han kan ikke huske, at han i skifteretten blev spurgt ind til, om virksomheden som ak- tiv havde noget værktøj. der blev spurgt ind til hans og virksomhedens øvrige aktiver. han stod selv for bogføringen, men han havde et system samt et firma til at hjælpe sig. han modtog en saldobalance en gang om måneden. han kan ikke huske, hvornår han sidste gang modtog sådan en. det var også ham, der i samarbejde med hallerupnet stod for at betale regninger, hvilket tilsvarende gjaldt for moms, a-skatter mv. han undlod at betale sidst- nævnte grundet manglende økonomisk mulighed herfor. virksomheden havde en driftskre- dit på 500.000 kr., som han husker det. der ville ikke via denne kreditfacilitet være træk- ningsret til at kunne betale det til skat skyldige beløb på én gang. parternes synspunkter kurator har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet: ”x var ejer, direktør i og daglig leder af s helt frem til konkursen og således inden for ét år før fristda- gen den …
12. det gøres gældende, at x på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til deltagelse i le- delsen af en erhvervsvirksomhed, idet: • x, da det stod klart at virksomheden var insolvent og ville blive erklæret konkurs, ikke handlede loyalt overfor selskabets kreditorer men tværtimod forsøgte at sikre sig selv bedst muligt på bekostning af kreditorerne. • x overdrog en igangværende entreprise samt varelager og værktøj til et af hans hustru til formålet nyoprettet selskab (selskab 2) uden skriftlig aftale, uden orientering til omverde- nen og uden betaling af købesum herfor. der henvises i denne sammenhæng til den som bi- lag 17 fremlagte dom i sag o-1-
13. • måtte retten lægge til grund, at der ikke er tale om en overdragelse af den igangværende en- treprise samt varelager og værktøj til et af hans hustru ejet selskab (selskab 2), gøres det subsidiært gældende, at effekterne søgtes skjult og unddraget kreditorerne. -8- • den overdragne / skjulte entreprise samt varelager og værktøj repræsenterede en værdi på ca. 240.000 kr. (inkl. moms). • x ikke oplyste om de foretagne dispositioner eller de overdragne værdier ved mødet i skif- teretten til behandling af konkursbegæringen, men tværtimod oplyste at der ikke fandtes andre aktiver end et sommerhus og en andelsbolig. • x heller ikke efterfølgende oplyste kurator om de foretagne dispositioner eller værdier, og kurator blev således først bekendt hermed ved en henvendelse fra fagforeningen 3f (bilag 4). • det anførte udgør groft uforsvarlig forretningsførelse jf. bl.a. karnovs noter til konkurslo- vens § 157: "som typiske eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse nævner motiverne nævnes bety- delige køb på kredit eller forudbetalinger fra kunder kombineret med manglende bogføring i en længere periode og/eller helt utilstrækkelig økonomistyring, fortsættelse af virksomhedens drift, selv om den på- gældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab, og salg af virksomhe- dens aktiver til underpris, eller uden at der sker en reel betaling af købesummen, på et tids- punkt hvor den pågældende måtte indse, at virksomheden var eller ved salget blev insolvent." (min fremhævelse). det gøres videre gældende, at x har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og er uegnet til delta- gelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, idet: • x fortsatte virksomheden uanset han jf. bilag 7 - 12 gennem lang tid havde store overfor- faldne kreditorkrav og således en ganske utilstrækkelig økonomistyring. • x foretog betydelig indkøb på kredit i tiden op til konkursen, herunder efter at det stod klart, at der ville indtræffe konkurs. • x fik således på konkursboets fristdag, den … 2015, leveret et nyt stillads til kr. 131.250 på adressen …, dyssegård (stilladset er en del af de aktiver som forsøgtes unddraget konkurs- boet). fakturaen for stilladset er fremlagt som en del af bilag
14. stilladset ses på billederne fremlagt som bilag
15. • det anførte udgør groft uforsvarlig forretningsførelse jf. bl.a. karnovs noter til konkurslo- vens § 157: "som typiske eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse nævner motiverne nævnes betydelige køb på kredit eller forudbetalinger fra kunder kombineret med manglende bogfø- ring i en længere periode og/eller helt utilstrækkelig økonomistyring, fortsættelse af virksom- hedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre bety- -9- delige tab, og salg af virksomhedens aktiver til underpris, eller uden at der sker en reel betaling af købesummen, på et tidspunkt hvor den pågældende måtte indse, at virksomheden var eller ved sal- get blev insolvent." (min fremhævelse).” x har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet: ”det bestrides, at sagsøgte var direktør i s. det er imidlertid korrekt, at sagsøgte var ejer og ansvarlig leder af s. grundlæggende bestrides det, at sagsøgte har udvist grov uforsvarlig forretningsførelse, og at sagsøgte ikke må anses for at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. det bestrides, at sagsøgte skulle have handlet illoyalt overfor virksomhedens kreditorer, og/eller at sagsøgte skulle have forsøgt at sikre sig selv bedst muligt på bekostning af kredito- rerne. ligeledes bestrides det, at sagsøgte skulle have foretaget overdragelse af en igangværende en- treprise samt varelager til selskab
16. det bestrides ligeledes, at eventuelle aktiver skulle have været forsøgt skjult og unddraget for kreditorerne. herudover bestrides det, at sagsøgte skulle have givet urigtige eller ufyldestgørende oplysnin- ger i forbindelse med sagens behandling i skifteretten. det bemærkes i den forbindelse, at der ved skifteretsmødet, jf. bilag 2, ikke er spurgt ind til igangværende arbejder eller driftsmidler på byggepladser. endelig bestrides det, at sagsøgte skulle have udvist groft uforsvarlig forretningsførelse ved at fortsætte virksomhed med overforfaldne kreditorkrav og utilstrækkelig økonomistyring. - 10 - ligeledes bestrides det, at sagsøgte på en groft uforsvarlig måde har foretaget indkøb på kredit op til konkursen.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat: x blev den … 2015 taget under konkursbehandling med fristdag den … 2015, og fristen i

§ 157, stk.

1, løber således fra den … 2014. x var i hele virksomhedens levetid registreret som indehaver og fuldt ansvarlig deltager. der er i konkursboet ifølge kurator anmeldt krav i medfør af

§ 97med 3.121.824,69 kr., hvoraf 1.437.485,02 kr.

vedrører krav anmeldt af skat. skifteretten lægger i medfør af sø- og handelsrettens dom af … 2017 til grund, at x kort før konkursen initierede, at selskab 2, for hvilket selskab hans hustru var registreret som direk- tør og ultimativ indehaver, men hvor den reelle leder efter hus-truens forklaring var x, blev stiftet bl.a. med det formål at overtage en igangværende entreprise inklusive materialer, værktøj, stilladsmateriel mv. til en samlet værdi af cirka 240.000 kr. inklusive moms. når ovenstående sammenholdes med x’ forklaring i nærværende sag om, at værdien af allerede udført arbejde på omhandlede entreprise samt indtjeningen ved at færdiggøre entreprisen mv. skulle tilfalde s og dermed ultimativt ham selv, finder skifteretten, at x har forsøgt at unddrage væsentlige dele af sine aktiver til skade for kreditorerne. at x ifølge sin egen for- klaring agtede at finde en efterfølgende løsning med kurator, kan ikke ændre på denne vur- dering. skifteretten lægger endvidere til grund, at virksomheden i tiden op til konkursen har und- ladt at foretage afregning af væsentlige beløb til skat samt andre kreditorer, herunder den kreditor, hos hvem man umiddelbart før dekretets afsigelse købte et stillads på kredit uden rimelig udsigt til at kunne honorere modydelsen herfor. skifteretten finder således, at x har således tilsidesat de pligter, der påhviler ledelsen i med- før af lovgivningen. - 11 - på denne baggrund finder skifteretten, at x har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. herefter, og under hensyn til den udviste handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder skifteretten, at det er rimeligt at pålægge x konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

1 og 2. da der er forløbet mere end to år fra konkursdekretets afsigelse, fastsættes karantæneperio- den til to år, jf.

§ 158, stk.

1, 2. pkt. omkostningerne er fastsat under hensyn til sagens karakter og omfang og det hermed for- bundne arbejde. efter resultatet skal x erstatte statskassens udgifter som nedenfor bestemt, jf.

§ 165, stk.

1 og stk. 2. derfor bestemmes: x pålægges konkurskarantæne i to år. der tillægges kurator, advokat nicolai dyhr, et vederlag på 28.000 kr. med tillæg af moms, i alt 35.000 kr., og der tillægges x’ beskikkede advokat, advokat jesper rasmussen, et salær på 22.000 kr. med tillæg af moms, i alt 27.500 kr. x skal inden 14 dage erstatte statskassens udgifter med sagens førelse med i alt 62.500 kr. in- klusiv moms. sagen sluttet. skifteretten hævet. - 12 - kasper madsen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den