højesterets dom afsagt tirsdag den 22. august 2017 sag 25/2017 (2. afdeling) a (advokat kirstine kryger dyekjær, beskikket) mod b (advokat karen marie jespersen, beskikket) i tidligere instanser er af

§ 28(se punkt 3.8.), samt muligheden efter retsvirkningslovens § 16 h, stk.

2, for at aftale, at værdien af en alders-, kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fælles- boet ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring. om alderspension henvises til punkt 3.16.1.

1. det er uafklaret, i hvilket omfang ægtefæller gyldigt kan indgå en forhåndsaftale om ud- tagelse af aktiver efter ægtefælleskiftelovens § 63 (se punkt 3.20.) og om kompensation efter ægtefælleskiftelovens § 67 til en økonomisk dårligt stillede ægtefælle (se punkt 3.18.). begrundelsen for, at ægtefæller ikke kan indgå forhåndsaftaler om kompensationer m.v., er, at lovgivningen om ægtefællers økonomiske forhold har til formål at beskytte den økonomisk svage ægtefælle, som ikke på forhånd bør kunne give afkald på denne beskyttelse. herved undgås det, at ægtefæller indgår aftaler, som er uoverskuelige på af- taletidspunktet, og det undgås, at ægtefæller kommer i en situation, hvor de ikke kan overskue konsekvensen af f.eks. at give forhåndsafkald på formuedeling eller kompen- sation ved en eventuel skilsmisse mange år senere. 3.9.
2. retsvirkningslovsudvalgets overvejelser retsvirkningslovsudvalget foreslår, at det ikke skal være muligt at indgå forhåndsaftaler om formuedelingen ud over de muligheder, der fastlægges i loven. udvalget foreslår så- ledes, at ægtefæller ikke ved aftale skal kunne fravige reglerne i lov om ægtefællers økonomiske forhold. dette indebærer bl.a., at en ægtefælle ikke på forhånd skal kunne give afkald på retten til forsørgelse, krydsende udtagelsesret, regulerings- og misbrugs- krav og kompensation. der henvises til punkt 3.9.2.
3. … 3.9.2.
4. forhåndsaftaler om kompensation, reguleringskrav m.v. udvalget har overvejet, om det bør være muligt for ægtefæller at indgå en forhånds- aftale om kompensation til en ægtefælle, der har medvirket til at forøge eller bevare den anden ægtefælles særeje, eller som er urimeligt økonomisk stillet. der henvises til punkt 3.
5. dette kunne være med til at forebygge tvister ved delingen og sikre, at en økonomisk svag ægtefælle får et vist beløb uden at være tvunget til at føre retssag herom. udvalget finder imidlertid ikke, at det bør være muligt på forhånd at indgå aftaler, der stiller en økonomisk svag ægtefælle dårligere, end de foreslåede kompensationsregler, der har til formål at beskytte den pågældende, ville føre til. et sådant forhåndssamtykke til at blive "økonomisk ringe stillet“ eller et forhåndsafkald på del i den værdistigning, man har været med til at skabe, vil være vanskeligt at overskue og ville kunne føre til urimelige resultater. - 6 - herefter har udvalget overvejet, om forhåndsaftaler om kompensation skal tillades un- der forudsætning af, at en ægtefælle ikke derved stilles dårligere end efter kompensa- tionsreglerne. tilsvarende kan en ægtefælle, der istandsætter den anden ægtefælles særejeejendom og derved medvirker til at forøge dens værdi, sikre sig del i værditilvæksten ved, at ægte- fællerne aftaler, at ejendommen skal være brøkdelssæreje. i så fald skal den del af ejen- dommens værdi, der er delingsformue, ligedeles. udvalget anfører, at sådanne aftaler ikke vil være til hinder for, at den pågældende æg- tefælle efter kompensationsreglerne tilkendes et større beløb end efter aftalen. som anført i punkt 3.8.2.
6. finder udvalget, at der ikke bør være mulighed for at aftale særeje, der kun har virkning ved død. en kompensationsaftale vil i endnu højere grad end dødsfaldssæreje kunne anvendes af en ægtefælle, der ønsker at beholde sin formue i tilfælde af separation eller skilsmisse, men ønsker at fratage sine livsarvinger arven ved sin død. … sammenfattende finder udvalget, at de foreslåede regler om aftaler om særeje giver æg- tefællerne tilstrækkelige muligheder for at finde en løsning, der passer til den pågæl- dende situation. udvalget finder derfor, at reglerne om regulerings- og misbrugskrav samt kompensation ikke skal kunne fraviges ved forhåndsaftaler. 3.9.
7. børne- og socialministeriets overvejelser børne- og socialministeriet er enig med retsvirkningslovsudvalget i, at lov om ægte- fællers økonomiske forhold skal indeholde en bestemmelse om, at ægtefæller ikke ved aftale kan fravige reglerne i loven ud over de aftalemuligheder, som loven indeholder, navnlig mulighederne for at aftale særeje og forhåndsaftaler om inddragelse af bestemte aktiver i formuedelingen. bestemmelsen vil bl.a. indebære, at ægtefæller ikke på for- hånd kan indgå aftaler om udtagelsesret, regulerings- og misbrugskrav (punkt 3.17.) og kompensationskrav (punkt 3.18.).” ægtefælleskiftelovens § 67, stk. 1, har følgende ordlyd: ”har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler for det, efter påstand af den anden ægtefælle bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sik- re, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter en separation eller skilsmisse. denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen.” anbringender a har supplerende anført navnlig, at retsvirkningsloven ikke er til hinder for, at der indgås aftaler om kompensation i forbindelse med oprettelsen af en ægtepagt om særeje. der er tale - 7 - om en social beskyttelseslov, som skal beskytte den økonomisk svage part, og det må derfor have formodningen imod sig, at man kan indfortolke en ugyldighedsbestemmelse i loven, som altid vil begunstige den økonomisk stærke part. kompensationsaftalen er indgået med hjemmel i retsvirkningslovens § 29 og er ikke udtryk for en ændring af særejeformen. begge parter har indrettet sig i tillid til aftalen, som ikke blev drøftet i tiden fra den blev indgået, til parterne blev skilt, og som blev udarbejdet med advo- katbistand efter længere drøftelser. ordlyden, der er klar og utvetydig, medfører, at a har krav på beløbet på 1.016.938 kr. hvis kompensationsaftalen tilsidesættes som ugyldig, skal kompensation fastsættes i medfør af de almindelige regler i ægtefælleskiftelovens §
8. i lyset af ægteskabets varighed, ægte- fællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt kan beløbet passende fastsættes til 1.016.938 kr. b har supplerende anført navnlig, at retsvirkningslovens § 28 indeholder en udtømmende angivelse af ægtefællers muligheder for på forhånd at træffe aftale om fravigelse af reglen om almindeligt formuefællesskab med henblik på det økonomiske opgør på et skifte som følge af skilsmisse. det fremgår udtrykkeligt af lovens § 29, at ægtefællers aftaler i strid med § 28 er ugyldige. parternes kompensationsaftale er ugyldig, fordi den ikke er omfattet af de muligheder, der følger af §
9. aftalen angår alene parternes økonomiske opgør i tilfælde af separation eller skilsmisse, som ikke var aktuel på tidspunktet for aftalens indgåelse. det spiller ingen rolle for aftalens gyldighed, at den er indgået i form af en ægtepagt, som er ting- lyst. i lyset af ægtefællernes økonomiske forhold er der ikke grundlag for en større kompensation i medfør af ægtefælleskiftelovens § 67 end det beløb på 200.000 kr., som a blev tilkendt ved landsrettens dom. højesterets begrundelse og resultat problemstilling - 8 - kort før indgåelsen af ægteskab den
10. april 2006 oprettede parterne en ægtepagt om skils- missesæreje. ifølge ægtepagten var a i tilfælde af separation eller skilsmisse berettiget til kompensation for sin indsats i bs landbrug, således at hun efter 3 års ægteskab erhvervede ret til en del af værdien af hans ejendom. parterne er enige om, at resultatet af beregningsreglen i ægtepagten i den foreliggende situation, hvor de blev separeret i 2014, udgør et beløb på 1.016.938 kr. sagen angår gyldigheden af det nævnte vilkår i ægtepagten. anses vilkåret for ugyldigt, angår sagen størrelsen af den kompensation, som b skal yde til a i medfør af ægtefælleskiftelovens §
11. a har heller ikke for højesteret gjort gældende, at ægtepagtens vilkår om skilsmissesæreje er ugyldigt, hvis det anfægtede vilkår tilsidesættes. kompensationsvilkårets gyldighed efter retsvirkningslovens § 29 kan ægtefæller indgå formueretlige aftaler med hinanden. så- danne aftaler må dog ikke være i strid med de begrænsninger, som loven medfører, herunder de begrænsninger, der følger af § 28 vedrørende aftaler om ægtefællernes formueforhold i tilfælde af separation eller skilsmisse mv. som fastslået ved højesterets dom af
12. september 1998 (ufr 1998.1674) skal en aftale om ægtefællers formueforhold i tilfælde af separation eller skilsmisse, der afviger fra lovens ho- vedregel om almindeligt formuefællesskab, have sikker hjemmel i retsvirkningslovens §
13. bestemmelsen i § 28 indeholder en udtømmende angivelse af de muligheder for afvigelse fra hovedreglen om almindeligt formuefællesskab, der gyldigt kan aftales. ægtefæller har adgang til at træffe aftale om skilsmissesæreje, jf. § 28, stk. 1, nr. 1, og en så- dan aftale kan alene begrænses eller betinges inden for de rammer, der følger af § 28, stk.
14. aftalen kan således begrænses til en del af ægtefællernes ejendele eller tidsbegrænses. i ægtepagten af
15. april 2006 har parterne ikke alene aftalt skilsmissesæreje, men også indsat et vilkår om et beløb til a i tilfælde af separation eller skilsmisse, beregnet som en nærmere fastsat del af værdien af bs faste ejendom, afhængigt af ægteskabets varighed. højesteret - 9 - finder, at vilkåret angår formuedelingen mellem parterne på skifte i tilfælde af separation eller skilsmisse, og det skal derfor holde sig inden for de rammer,

§ 28

. vilkåret indebærer, at en del af bs særeje skal deles, således at der, afhængigt af ægteskabets varighed, sker en overførsel herfra til as særeje. dette ligger uden for de rammer for en individuel formueordning,

§ 28, og vilkåret er derfor ikke gyldigt.

kompensation efter ægtefælleskiftelovens § 67 da vilkåret er ugyldigt, er parterne enige om, at a har krav på kompensation i henhold til ægtefælleskiftelovens §

1. efter denne bestemmelse kan kompensation fastsættes under hensyn til ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt for at sikre, at den ene ægtefælle ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separation eller skilsmisse. det ugyldige vilkår om et beløb til a havde sammenhæng med ægtefællernes aftale om skilsmissesæreje. vilkåret tilsigtede at stille hende væsentligt bedre end lovens almindelige regler og havde ikke til formål at omgå regler om beskyttelse af arvinger, kreditorer eller andre. højesteret finder, at disse omstændigheder må have betydning for fastsættelsen af kompensationens størrelse. herefter og under hensyn til ægteskabets varighed og ægtefællernes formueforhold finder højesteret, at kompensationsbeløbet i henhold til ægtefælleskiftelovens § 67 passende kan fastsættes til 600.000 kr. højesteret tiltræder, at betingelserne for krav om rente fra et tidligere tidspunkt end sagens anlæg ikke er opfyldt, jf. rentelovens §
2. konklusion højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at kompensationsbeløbet fastsættes til i alt 600.000 kr. - 10 - efter sagens særlige karakter og udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for skifteret, landsret eller højesteret til den anden part eller til statskassen. b skal heller ikke erstatte statskassens udgifter til fri proces for skifteretten. thi kendes for ret: b skal til a betale i alt 600.000 kr. med procesrente fra den
3. september
4. ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for skifteret, landsret eller højesteret til den anden part eller til statskassen. det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.