afsagt den 2. november 2015 i sag nr. bs sksæ-1297/2014:

dom afsagt den

1. november 2015 i sag nr. bs sksæ-1297/2014: a mod b sagens baggrund og parternes påstande denne sag, der er anlagt den
2. september 2014, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, a, efter parternes separation har et kompensationskrav mod sagsøgte, b, i henhold til aftale i parternes ægtepagt. b har gjort gældende, at kompensationsaftalen er ugyldig som stridende mod rets- virkningsloven, på grund af bristende forudsætninger eller i medfør af aftalelovens §
3. så- fremt kompensationsaftalen i ægtepagten kendes ugyldig, er det spørgsmålet, om hele ægte- pagten er ugyldig og skal tilsidesættes. a har principalt påstået, at b skal dømmes til at betale 1.016.938 kr. med procesrente fra den
4. juli 2014, subsidiært med procesrente fra den
5. september
6. a har subsidiært påstået, at b skal tilpligtes at anerkende, at den mellem parterne den
7. april 2006 oprettede ægtepagt er ugyldig og skal tilsidesættes i sin helhed. b har påstået frifindelse. oplysningerne i sagen a har fri proces til at nedlægge sin principale påstand. b har fri proces. denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk.
8. den
9. april 2006 oprettede parterne en ægtepagt, der bl.a. har følgende ordlyd: " 1.
10. alt, hvad vi hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, samt alt, hvad vi hver især erhverver i fremtiden, skal tilhøre den pågældende som skilsmissesæreje og derfor ikke deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. 1.
11. efter 3 års ægteskab påbegynder a erhvervelsen af ret til en del af værdien af bs ejendom som kompensation for den indsats, hun igennem tiden yder i bedriften. 1.
12. denne kompensation skal på tidspunktet for en eventuel separation eller skilsmisse beregnes som et beløb svarende til 2 1/2 % af den seneste offentlige vurdering af ejen- dommen for hvert år efter det
13. år efter ægteskabets indgåelse, dog maksimalt 50 %. 1.
14. opløses ægteskabet i løbet af et kalenderår, beregnes der forholdsmæssig værdi for den forløbne periode. 1.
15. indtægterne af særejet, samt hvad der træder i stedet for særejet, skal også være skilsmissesæreje. - 2 - ..." ægtepagten blev tinglyst den
16. april 2006, og den
17. april 2006 indgik parterne ægteskab. ved ansættelseskontrakt underskrevet af parterne den
18. december 2008 ansatte b a i fleks- job i perioden fra den
19. december 2008 til den
20. april 2009, hvor der er enighed om, at hun skulle på barsel. ved ansættelseskontrakt underskrevet af parterne den
21. februar 2010 ansatte b påny a i fleksjob fra den
22. februar
23. det fremgår af ansættelseskontakterne, at a i den første ansættelsesperiode skulle aflønnes med 17.363 kr. pr. måned og i den anden ansættelsesperiode med 17.863 kr. pr. måned. hertil kom pension. der er enighed om, at kommunen har refunderet 2/3 af lønnen. ved brev af den
24. marts 2014 blev a opsagt fra fleksjobbet. parterne blev separeret ved bevilling af den
25. april
26. ved e-mail af den
27. juli 2014 rejste as daværende advokat krav på kompensation efter ægte- pagten. der er fremlagt årsopgørelser for a for perioden 2004-
28. parterne er enige om, at hun i gennemsnit har haft en årlig indkomst på 330.839 kr. der er fremlagt årsrapporter for parterne for 2009, 2010, 2011 og
29. der er fremlagt skat- teregnskab for
30. det fremgår af skatteregnskabet for 2013, at parterne med udgangen af 2013 havde en samlet egenkapital på 9.576.228 kr. der er ikke uenighed om, at kompensationskravet størrelsesmæssigt er opgjort i overens- stemmelse med ægtepagten. a har forklaret, at hun er 46 år. hun bor i y-by i en lejet bolig, som hun har boet i siden parternes samlivsophævelse. hun bor sammen med sin nye kæreste. parternes fællesbørn, c på 6 år og d på 4 år, har bopæl hos hende. børnene er hos b hver anden uge. hun har siden efteråret 2014 haft et fleksjob i et bilfirma i silkeborg mellem 9 og 12 timer om ugen. alle- rede mens hun var barn, havde hun smerter i ryggen. som 19-årig fik hun en stivgørende ryg- operation. indtil 2003, hvor hun blev sygemeldt med rygproblemer, arbejdede hun fuld tid. i 2004 blev hun fyret fra sit job. herefter var hun igennem et længere udredningsforløb, indtil hun i 2008 blev visiteret til fleksjob. b og hun lærte hinanden at kende i september
31. i december 2004 flyttede de sammen på hans gård. b kan ikke have været i tvivl om, at hun havde alvorlige rygproblemer. inden de flyttede sammen, skrev hun til ham, at hun pga. sin ryg ikke kunne tage fat på samme måde som hans mor, der på daværende tidspunkt boede på gården. hun var desuden i et afklaringsforløb med jobprøvninger, hvilket han var bekendt med. hun modtog sygedagpenge, da parterne flyttede sammen. i 2005 blev hun tilkendt en løbende ydelse fra sit forsikringsselskab. da samlivet blev etableret, havde hun en gæld på ca. 170.000 kr. i 2007 indfriede hun den sidste del af gælden. kort tid efter at parterne var flyttet sammen, begyndte de at tale om børn og ægteskab. de var rimelig enige om, at der skulle være særeje i ægteskabet. hun var helt indforstået med, at hun ikke skulle have halvdelen af bs formue i tilfælde af skilsmisse. det var b, der foreslog, at de skulle kontakte landboøst, - 3 - som var hans rådgiver. hun mener, at det var freddy dam fra landboøst, som foreslog, at de skulle indgå en aftale om kompensation i ægtepagten. kompensationsaftalen var vigtig for hende. hun tænkte meget over, om hun skulle underskrive ægtepagten, som hun vidste stil- lede hende dårligere end udgangspunktet. hun mener, at de var til 2 møder på landboøst om ægtepagten. det blev drøftet, fra hvornår hun skulle være berettiget til kompensation og med hvilken procentsats. det var hende, som medbragte det meste af indboet til det fælles hjem. hun bidrog også til istandsættelse af gården. hun udførte de opgaver på gården, som hun fy- sisk kunne klare. hun fejede, gav dyrene mad og kørte traktor. bs gård er en gammel slægts- gård med 70-90 køer og med marker, som dyrkes. de første år af samlivet havde b fuldtids- arbejde hos x. det var da hende, som kiggede til dyrene om morgenen. når det var kælvningssæson kiggede hun til dyrene mange gange om dagen. da hun blev ansat i fleksjob på gården, stod hun også for regnskaberne og foretog indberetninger. under ægteskabet havde parterne hver sin økonomi. de havde dog en fælles madkonto, som de begge indbetalte til. de havde ikke nogen fast aftale om, hvem der skulle betale hvad. b betalte dog alle udgifterne på ejendommen. hun betalte gaver, ting til huset, fornødenheder til børnene og udgifterne til børnepasning. da d begyndte i dagpleje, betalte b dog halvdelen af børnepasningsudgifterne. det var altid hende, som lavede mad, vaskede tøj og fyrede om morgenen. rengøring deltes de om. det var en fleksjobvejleder, som i 2008 foreslog, at hun kunne blive ansat hos b. parterne var herefter til et møde med vejlederen, hvor de blev vejledt om vilkårene for et fleksjob. på daværende tidspunkt havde de i længere tid været i fertilitetsbeandling, og de var enige om, at et fleksjob hos b ville skabe ro og være godt for familien. hun fik udbetalt ca. 200.000 kr. i løn årligt for fleksjobbet. 2/3 af lønnen blev refunderet af kommunen. parterne drøftede ikke kompensaftalen i ægtepagten i forbindelse med, at fleksjobaftalen blev indgået. de drøftede i det hele taget ikke bestemmelsen fra ægtepagten blev underskrevet, og indtil hun i 2014 ophævede samlivet. parterne var enige om, at børnene skulle passes hjemme, mens de var små. c blev passet hjemme, til han skulle i børnehave, og d til hun var 2 år. på et tidspunkt under ægteskabet blev b afskediget fra sit job i x. herefter arbejdede han udelukkende på gården, og hendes arbejdsopgaver ændredes. det var hende, som ønskede separationen. hun syntes ikke, at b prioriterede familien. hun flyttede i starten af 2014 og medtog kun indbo i begrænset omfang. hun havde slet ingen opsparing eller formue ved sam- livsophævelsen. hun havde heller ikke nogen gæld. hun har dog efterfølgende måtte låne penge til at etablere sig for. da hun flyttede, spurgte b, om hun var klar over, at hun havde krav på mere end 1 mill. kr. efter kompensationsaftalen i ægtepagten. under ægteskabet betal- te b ca. 45.000 kr. for en operation, som hun fik udført på et privathospital. b har forklaret, at han er 55 år. han er uddannet i xvæsenet, hvor han arbejdede i 30 år frem til
32. siden 2010 har han udelukkende arbejdet på gården. før 2010 var gården en deltidsbeskæftigelse. gården er en slægtgård, som har været i familiens eje siden
33. der er 352 tønder land, hvoraf 100 er under plov. han har været eneejer af gården siden januar
34. han fik første gang andel i gården i
35. han har købt gården på favorable vilkår, og drøm- mer om at give den videre til sine egne børn. gården er ikke helt tidssvarende, og den årlige omsætning er kun på ca. 400.000 kr. han lever primært af sin fratrædelsesgodtgørelse fra x og af sine værdipapirer. da parterne skulle giftes, var de enige om at oprette en ægtepagt om særeje. det var naturligt, at han kontaktede sit rådgivningsfirma, landboøst, der herefter hjalp dem med oprettelsen. parterne drøftede ægtepagten på et møde med freddy dam og senere på et telefonmøde. ægtepagten blev blev gennemgået med dem inden underskrivelsen. kompensationsaftalen kom ind i ægtepagten, fordi a sagde, at hun ikke ville arbejde på gården i årevis uden at få noget for det, hvis han så på et tidspunkt skiftede hende ud med en yngre model. de havde en længere drøftelse af, hvorledes kompensationsaftalen skulle udformes, herunder fra hvilket tidspunkt, der skulle være krav på kompensation, med hvilken - 4 - procentsats og at hvilket beløb. parterne drøftede ikke kompensationsaftalen fra ægtepagtens oprettelse og indtil samlivsophævelsen. da han ansatte a i fleksjob, tænkte han på kompensationsaftalen, men de havde på daværende tidspunkt et godt ægteskab, og skilsmisse var ikke i hans tanker. han bragte derfor ikke spørgsmålet om, hvorvidt kompensationsaftalen fortsat skulle være gældende, på bane. han tænkte, at a ikke kunne få i både pose og sæk. i forbindelse med samlivsophævelsen tilbød han a et mindre kompensationsbeløb. han synes, at 1 mill. kr. er i overkanten for det, hun har ydet. i starten af parternes samliv var a i stand til at udføre mange arbejdsopgaver på gården. hun kørte traktor, kørte møg væk, og hun var god til at tage sig af dyrene. efterhånden blev hendes arbejdsindsats dog mindre. han har forståel- se for, at fertilitetsbehandlingerne og børnene satte en begrænsning for, hvor meget arbejde hun kunne udføre på gården. de sidste måneder af samlivet udførte hun stort set ikke noget arbejde på gården. han fyrede hende ikke, fordi de var gift, og fordi han stadig var forelsket i hende. han håbede, at de kunne finde sammen igen. da de blev gift, var han godt klar over, at a havde dårlig ryg, og at hun ikke kunne arbejde så meget. han syntes, at det var en god ide at ansætte a i fleksjob, fordi a var frustreret over det lange udredningsforløb, hun havde væ- ret igennem, og fordi han havde behov for én til at kigge efter dyrene om morgenen. a skulle arbejde 10-12 timer ugentligt, da det ved arbejdsprøvning var fastslået, at det var det antal timer, hun kunne arbejde. han fik 2/3 af lønnen refunderet af kommunen. a var også fleks- jobansat, mens hun gik alene hjemme med c. det er primært ham, som har istandsat stue- huset. a hjalp med at tapetsere og sy gardiner. de havde en fælles madkonto, som de hver indbetalte 1.500 kr. til om måneden. i øvrigt havde de separat økonomi. de var i vidt omfang selvforsynende med kød, grønsager og frugt. a medbragte enkelte møbler, da hun flyttede ind. han har købt de øvrige møbler, som han har beholdt efter samlivsophævelsen. han betal- te halvdelen af børnepasningsudgifterne og udgifterne på ejendom og bil. han har betalt bør- nenes møbler og for istandsættelsen af deres værelser. det er primært ham, der har betalt de ferier, parterne var på. han købte det meste af sit eget tøj. parterne har dog også købt tøj til hinanden. det var a, som købte tøj til børnene, men hun fik jo også børnepengene. han har betalt for en operation, som a fik foretaget på et privathospital. as løn er ikke gået ind i be- driften. da parterne flyttede sammen, opfordrede han a til at få betalt sin gæld. i de fremlagte skatteregnskaber indgår begge parters indtægter. parternes synspunkter a har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende: "til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende: at der er indgået en ægtepagt, hvis ordlyd er klar og utvetydig, og som medfører, at sag- søger har krav på et beløb på kr. 1.016.938,00 at ægtepagtens bestemmelser om sagsøgers kompensation ikke kan tilsidesættes, hverken efter aftaleloven, ægteskabsloven eller forudsætningslæren, at bestemmelsen ikke i øvrigt er ugyldig, og at sagsøgte ikke har løftet sin bevisbyrde for ugyldighed, at sagsøger derfor har krav på betaling i henhold til ægtepagten, og - 5 - at sagsøgers krav kan kræves forrentet med sædvanlig procesrente 30 dage efter påkrav, dvs. den
36. juli 2014 til betaling sker, subsidiært fra sagens anlæg til betaling sker, jf. rentelovens §
37. til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende: at der er en sådan indbyrdes sammenhæng mellem kompensations-bestemmelsen og af- talen om særeje, at hele ægtepagten skal tilsidesættes, hvis kompensationsbestemmelsen tilsidesættes". b har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende: "til støtte for påstanden gøres det gældende, at der ikke er hjemmel i retsvirkningslovens § 28 til at aftale en bestemmelse om kompen- sation i en ægtepagt som den i sagen omhandlede, hvorfor punkt 1.2 og punkt 1.3 i den indgåede ægtepagt er ugyldige, at den indgåede ægtepagt punkt 1.2 og punkt 1.3 er ugyldige på grund af bristede forud- sætninger. b ville ikke have indgået en aftale/ægtepagt om kompensation (punkt 1.2 og punkt 1.3), såfremt han på daværende tidspunkt havde været klar over, hvorledes for- holdene senere ville udvikle sig, nemlig at parterne ville indgå en ansættelseskontrakt, således at a på den måde blev kompenseret for sit arbejde i bedriften. det må også have stået klart for a, at b ikke ville have indgået en aftale om kompensation for hendes ind- sats i bedriften, hvis hun allerede på daværende tidspunkt blev kompenseret i form af almindelig aflønning, at aftalen/ægtepagten delvist skal tilsidesættes, nemlig punkt 1.2 og punkt 1.3, da det vil være urimeligt at gøre den gældende, jf. aftalelovens §
38. ved afgørelsen af, om aftalen delvist skal tilsidesættes efter aftalelovens § 36 tages der bl.a. hensyn til senere indtruf- ne omstændigheder. i nærværende sag er der tale om, at parterne efter indgåelsen af æg- tepagten er blevet enige om, at a skulle have vederlag for sit arbejde i form af løn. a er altså løbende blevet aflønnet og dermed kompenseret for sit arbejde i bedriften, og set i forhold til det årlige overskud i bedriften, som oftest har ligget et sted mellem 0- 100.000 kr., har a fået en høj kompensation for sit arbejde. at as arbejdsindsats i bedriften var så lille, at der reelt ikke kan tales om en ”indsats” i bedriften som forudsat i ægtepagtens punkt 1.
39. at der alene skal beregnes renter fra nærværende sags indbringelse for skifteretten, jf. ren- telovens § 3, stk.
40. i nærværende sag har der været tvivl om kravets berettigelse og størrelse, og der kan derfor ikke kræves renter fra et tidligere tidspunkt end sagens ind- bringelse for retten. subsidiært kan der alene kræves renter fra den
41. juli 2014, jf. rentelovens § 3, stk.
42. renter kan under ingen omstændigheder kræves allerede fra separationsdatoen den
43. april 2014, da forfaldsdagen ikke er fastsat i forvejen i ægtepagten. ægtepagten inde- holder alene en bestemmelse om, hvorledes kompensationen skal opgøres, men ikke en bestemmelse om, hvornår beløbet forfalder til betaling. - 6 - til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der ikke er en sådan indbyrdes sammenhæng mellem kompensationsbestemmelsen og aftalen om særeje, at hele ægtepagten skal tilsidesættes, hvis kompensationsbestemmel- sen tilsidesættes, at ægtepagten blev indgået inden ægteskabets indgåelse, og at b aldrig ville have indgået ægteskab, hvis a ikke havde indvilliget i at oprette en ægtepagt om særeje. skifterettens begrundelse og afgørelse ved ægtepagt af den
44. april 2006 indgik parterne bl.a. aftale om særeje og i denne forbindel- se om kompensation til a i tilfælde af separation eller skilsmisse. kompensationsaftalen, der efter forklaringerne er udfærdiget med juridisk bistand og efter drøftelse mellem parterne, er efter sin ordlyd klar og overskuelig. efter retsvirkningslovens § 29 kan ægtefæller med de begrænsninger, som loven medfører, indgå retshandler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over, og pådrage sig forpligtelser over for hinanden. skifteretten finder ikke, at parternes kompensationsaftale efter sin karakter og sit indhold fra- viger retsvirkningerne af særejet på en sådan måde, at den er er ugyldig som stridende imod retsvirkningslovens §
45. det fremgår af pkt. 1.
46. i ægtepagten, at kompensationsaftalen skal kompensere a for den indsats, hun gennem tiden yder i bedriften. det må efter forklaringerne lægges til grund, at a under ægteskabet og det forudgående sam- liv har arbejdet i bs bedrift. der er enighed om, at a var ansat i fleksjob hos b fra den
47. de- cember 2008 til den
48. april 2009 og fra den
49. februar 2010, og indtil ansættelsesforholdet blev opsagt i 2014, samt at hun oppebar løn herfor, som delvist blev refunderet af kommunen. a har forklaret, at hun ved samlivsophævelsen ingen formue havde, og det må efter forklarin- gerne lægges til grund, at hun under ægteskabet primært anvendte sine indtægter - herunder indtægten fra fleksjobbet - til fordel for familien. b har forklaret, at han tænkte på kompensa- tionsaftalen, da fleksjobaftalen blev indgået, men at han ikke bragte spørgsmålet om, hvorvidt kompensationsaftalen fortsat skulle være gældende, på bane. efter det således foreliggende finder skifteretten ikke, at b har godtgjort, at fleksjobaftalen er en bristende forudsætning for kompensationsaftalen. kompensationsaftalen er således ikke af denne grund ugyldig. efter parternes skatteregnskab for 2013 havde de med udgangen af 2013 en samlet egenkapi- tal på 9.576.228 kr. det er ubestridt, at a ikke havde nogen formue ved parternes samlivs- ophævelse i begyndelsen af 2014, hvorfor egenkapitalen fuldt ud eller i det væsentlige må antages at tilhøre b. herefter og efter samlivets og ægteskabets varighed samt sagens oplys- ninger i øvrigt finder skifteretten ikke, at betingelserne i aftalelovens § 36 for helt delvist at tilsidesætte kompensationsaftalen er til stede. - 7 - da parternes kompensationsaftale herefter ikke er ugyldig, og idet der er enighed om, at as principale påstand talmæssigt er opgjort i overensstemmelse med kompensationsaftalen, tages as principale påstand til følge med procesrente fra den
50. juli
51. vedrørende sagsomkostninger: statskassen skal betale sagsomkostninger til a med 70.000 kr. beløbet er til dækning af ud- giften til den beskikkede advokat og er fastsat henset til sagens resultat, karakter og forløb. efter sagens udfald og efter det anførte om bs egenkapital ved udgangen af 2013 sammen- holdt med, at værdien af værdipapirer og likvide beholdninger i den private balance i skatte- regnskabet for 2013 er ansat til henholdsvis 3.540.170 kr. og 459.041 kr., pålægges b at er- statte statskassens udgifter ved den fri proces med 140.000 kr., jf. retsplejelovens § 332, stk.
52. 70.000 kr. vedrører udgiften til den for b beskikkede advokat, og 70.000 kr. vedrører sags- omkostningerne til a. thi kendes for ret: b skal inden 14 dage til a betale 1.016.938 kr. med procesrente fra den
53. juli
54. statskassen skal inden 14 dage betale 70.000 kr. i sagsomkostninger til a til dækning af ud- giften til den beskikkede advokat. b skal inden 14 dage betale 140.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen.