h011600c - mcj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den 20. januar 2004 blev af retten i sagen h-116-02 bilhuset holstebro v/ n.k. nielsen (advokat karsten havkrog pedersen) mod fiat automobiler danmark a/s (advokat jørn thaysen) afsagt sålydende d o m: denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, fiat automobiler danmark a/s, var berettiget til at ophæve forhandleraftalen med sagsøger, bilhuset holstebro v/n.k. nielsen, på grund af en uregelmæssighed fra bilhusets side i forbindelse med en indkaldelseskampagne. påstande - 2 - sagsøger, bilhuset holstebro v/n.k. nielsen (herefter bilhuset), har nedlagt på- stand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den af sagsøgte afgivne ophævelse af 11. oktober 2002 er uberettiget. sagsøgte, fiat automobiler danmark a/s (herefter fiat), har nedlagt påstand om frifindelse. sagsfremstilling fiat er importør af fiat biler til danmark. bilhuset, der er personligt ejet af n.k. ni- elsen, er beliggende i holstebro og driver virksomhed med salg og reparation af bi- ler. i oktober 1998 indgik parterne en forhandleraftale. aftalen indeholdt bl.a. følgende bestemmelser: ”4.4. forhandleren er forpligtet til på alle biler forsynet med varemærket omhyggeligt at udføre alle de arbejder, der forlanges af selskabet eller producenten i forbindelse med ekstraydelser eller i forbindelse med tilbagekaldelses- eller udbedringsaktioner, som bliver besluttet af selskabet, og er endvidere forpligtet til at samarbejde om op- gaven, også administrativt, med henblik på at opnå et godt resultat. […] bestemmelser om øjeblikkelig ophør 6.2. såfremt den ene af parterne gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af aftalen, er den anden part berettiget til, uden forudgående varsel og uden at give den mislig- holdende part mulighed for at afhjælpe misligholdelsen, at meddele den mislighol- dende part skriftligt, at aftalen opsiges til øjeblikkeligt ophør. væsentlig mislighol- delse fra forhandlernes side foreligger blandt andet, såfremt […] 6.2.8. forhandleren misligholder en eller flere af de i punkt 1.5, 1.6(
- a)eller (b), 1.7.(a), 4.3, 4.4, eller 8.7 fastsatte bestemmelser, 6.2.9. forhandleren har gjort sig skyldig i handlinger, der er i strid med redelig forret- ningsskik, for eksempel at forhandleren: (
- i)har anmodet om at få godtgjort omkostninger til - 3 - reklamationsarbejder eller transportskader eller har har fået udbetalt økonomisk godtgørelse (bo- nus, reklame- eller kampagnestøtte, finansie- ring, m.v.) på grundlag af urigtige eller vild- ledende regnskaber, balancer eller andre bilag og erklæringer. […]” i april 2002 iværksatte fiat en indkaldelseskampagne af nogle årgange af fiat punto biler, i alt ca. 29.000 stk., som kunne have problemer med rust på bremserørene og nogle tillige for sikring af styreboksen for airbag. indkaldelsen skete i samarbejde med og under overvågning af færdselsstyrelsen, således at indkaldelsen skete gen- nem centralregisteret for motorkøretøjer. det var fiat i torino, som betalte for akti- onen, og forhandlerne fik godtgjort samtlige udgifter. der var fastsat en standard for, hvor lang arbejdstid der maksimalt blev godtgjort pr. bil. i slutningen af august 2002 indleverede kenneth johansen sin kærestes fiat punto årgang 95 til bilhuset i forbindelse med kampagnen. efter gennemgang af bilen, hvor det viste sig, at en reparation af bilen ville koste 11.412,50 kr., og at alle bremserøre- ne skulle skiftes, besluttede ejeren sig for at sælge bilen gennem bilhuset. bilhuset satte bilen til salg for 26.000 kr. den 4. september 2002 i salgssystemet engros-fax. bilhuset solgte bilen samme dag telefonisk til autoforhandler finn jørgensen i rød- ding, der kom dagen efter for at hente bilen. n.k. nielsen udleverede bilen til ham, uden at bremserørene blev skiftet. finn jørgensen underskrev samtidig en erklæring med følgende indhold: ”vedr.: fiat punto 55 s, 6 speed, chassis nr. zfa17600000560. ovennævnte bil er indkaldt fra fabrikken til bremserørskampagne, hvilket medfører at samtlige bremserør skal udskiftes, under garanti på fabrikkens regning. jeg erklærer herved at have modtaget et sæt komplet bremserør og indestår for ud- skiftning af disse jf. fabrikkens forskrifter.” finn jørgensen fik et nedslag på 1.000 kr. i prisen som kompensation for, at han selv skulle forestå udskiftningen. købesummen blev afregnet over for sælger med 20.000 kr. af det arbejdskort, som bilhusets værksted lavede, fremgår, at bilen var omfattet af kampagne 4400 (bremserør) og kampagne 4218 (airbag), samt at der var udført ¾ - 4 - times arbejde den 30. august og 4½ times arbejde den 4. september 2002. den 13. september 2002 indrapporterede bilhuset til fiat blandt andet, at bremserørene var udskiftet på den pågældende fiat punto, og at udskiftningen i medgået tid og materi- aler havde kostet 1.379,10 kr. finn jørgensen videresolgte bilen til sin mekaniker, uden at rørene blev skiftet. mekanikeren solgte bilen videre til en privatperson, der i begyndelsen af 2002 indleverede bilen til et fiatværksted i grindsted, som konstate- rede, at rørene ikke var skiftet, men at det fremgik af fiats oplysninger, at bilhuset skulle have udskiftet dem. værkstedet i grindsted orienterede eftermarkedskonsulent carl trabjerglund hos fiat herom. han undersøgte den 10. oktober 2002 sagen hos bilhuset, og samme aften orienterede han fiats ledelse om sagen. fiat indkaldte morgenen efter den 11. oktober 2002 n.k. nielsen til et møde i københavn kl. 13.00. n.k. nielsen udeblev fra mødet uden at melde afbud. ved følgende telefax senere samme dag ophævede fiat parternes forhandleraftale: ”forhandleraftaler vedrørende fiat personbiler, fiat varebiler samt alfa romeo af 7. oktober 1998 opsagt pr. den 30. september 2003. bilhuset holstebro har den 30. august 2002 meddelt og udbedt sig betaling for ud- skiftning af samtlige bremserør på fiat punto chassis nr. 00300500. meddelelsen samt anmodningen om betaling er sket via reklamationsrapport nr. 987. vi har g.d. konstateret, at udskiftningen på ovennævnte fiat punto ikke er foretaget som meddelt, og bilen er indsat hos fdm for en uvildig vurdering af rigtigheden. på baggrund af ovennævnte ser vi os nødsaget til at opsige ovennævnte forhandleraf- taler med omgående virkning. opsigelsen gives under henvisning til forhandlerafta- lernes punkt 6.2. mandag den 14. oktober 2002 vil regionschef steen reidar og eftermarkedskonsulent carl trabjerglund planlægge den praktiske afvikling.” bilhusets advokat anmodede i skrivelse af 17. oktober 2002 fiats advokat om, at fiat ville genoverveje opsigelsen. efter yderligere korrespondance mellem advokaterne meddelte fiats advokat i skrivelse af 24. oktober 2002, at opsigelsen blev fastholdt. samme dag meddelte fiat til alle sine forhandlere, at forhandleraftalen med bilhuset var ophørt den 11. oktober 2002. endvidere meddelte fiat i skrivelse af 20. oktober 2002 house of prince a/s, der var en af bilhusets største kunder, at samarbejdet var - 5 - ophørt den 11.oktober 2002, og at bilhuset derfor ikke fortsat var autoriseret til at udføre reklamations- og garantiberettiget arbejde. det fremgår af fiats kampagnemateriale, at der også kunne betales godtgørelse af bremserør og rimelig arbejdsløn under visse betingelse, selvom udskiftning af brem- serør allerede var sket på et frit værksted. forklaringer n.k. nielsen har forklaret, at han etablerede sin bilforhandlervirksomhed efter at have været 24 år i bankverdenen. han overtog en igangværende forretning og indgik den 1. oktober 1998 forhandleraftalen med fiat. forretningen gik fornuftigt, indtil fiat ophævede samarbejdet. kvaliteten var også god, hvilket blandt andet gav sig udslag i, at de på ”top workshop” listen havde en 1. plads inden ophævelsen. listen er en kvalitetsmåling baseret på, at kunderne bliver spurgt om deres tilfredshed på en række punkter. bremserørskampagnen havde været undervejs i halvandet til to år. det var fiat- fabrikken, som skulle bekoste kampagnen, og de danske forhandlere, som skulle ud- føre den. kampagnen begyndte i foråret 2002. i løbet af kampagnen udskiftede bil- huset bremserør på 110 til 115 biler. kunderne skulle henvende sig til bilhusets værkfører, michael stausholm. kunderne aftalte et kontroltidspunkt med michael stausholm, og hvis det viste sig, at rørene skulle udskiftes, aftalte kunden også et tidspunkt for udskiftningen. allerede på indkaldelsestidspunktet blev der oprettet et arbejdskort, som gik til værkstedet, når tidspunktet for udskiftning var aftalt, således at der kunne ske forplukning af materialer til udskiftningen, inden bilen kom på værkstedet. materialerne blev lagt i kasser på kontoret. på hver kasse var angivet chassisnummeret på den bil, som materialerne skulle anvendes til. når bilen kom, blev de gamle rør afmonteret, og de nye rør blev sat på. efter udskiftning blev af kontrolhensyn de gamle rør opbevaret i kassen med chassisnummeret. da kenneth johansen indleverede sin kærestes bil i forbindelse med bremserørskam- pagnen, blev den gennemgået, og gennemgangen viste, at der skulle foretages repara- tioner for 11-12.000 kr. værkstedet gennemgik generelt de biler, som blev indleveret i forbindelse med bremserørskampagnen, idet man gerne ville have et mersalg. der - 6 - blev således udarbejdet et diagnoseskema for alle de indleverede biler. af diagnose- skemaet for bilen indleveret af kenneth johansen ses, at den blev indleveret den 30. august 2002. det er michael stausholm, der har skrevet under på skemaet. selve teksten i skemaet er skrevet af den mekaniker, som gennemgik bilen. af skemaet ses, at der blandt andet var slør i styretøjet og problemer med forhjulslejet. kenneth jo- hansen var ikke interesseret i at skulle betale for reparation af bilen og spurgte derfor, om bilhuset var interesseret i at købe bilen. på grund af bilens ringe stand afslog han det, men tilbød, at bilen kunne sælges internt eller i en gros salg. ved en gros salg kommer bilen på engros-fax, der sendes til ca. 2.000 forhandlere. faxen indeholder en mængde biler, og hver bil er beskrevet ganske kort med angivelse af, hvilken for- handler der har den til salg. bilen fra kenneth johansen kom på engros-fax, der blev sendt ud den 4. september 2002 om natten. der kom mange henvendelser vedrørende bilen, herunder fra finn jørgensen, da bilen var forholdsvis billig. han oplyste finn jørgensen om, hvilke fejl og mangler bilen havde. de indgik telefonisk aftale om, at finn jørgensen kunne købe bilen for 26.000 kr. han husker ikke, hvad de aftalte om afhentning. han mener, at finn jørgensen sagde, at han ville komme indenfor et par dage. han meddelte kenneth johansen, at bilen var solgt, og at hans kæreste kunne få 20.000 kr. for den. kenneth johansen hentede en check på beløbet samme dag. finn jørgensen kom og hentede bilen den 5. september 2002. michael stausholm sagde til finn jørgensen, at bremserørene skulle udskiftes i henhold til bremse- rørskampagnen, inden han kunne få bilen med sig. finn jørgensen havde imidlertid 100 km hjem til rødding og ville gerne have bilen med straks. han, n.k. nielsen, tilbød finn jørgensen, at hvis han indestod for, at bremserørene blev udskiftet, kunne han få bilen med. som følge af den manglende udskiftning gav han finn jørgensen et nedslag i prisen på 1.000 kr. samt materialerne til udskiftning af rørene. udskiftning af rørene ville normalt koste 700-750 kr. for at sikre sig, at finn jørgensen foretog udskiftningen, fik han ham til at underskrive den fremlagte erklæring om, at han ville gøre det i overensstemmelse med fabrikkens forskrifter. finn jørgensen virkede for- nuftig, og de talte om at handle sammen i fremtiden. i forbindelse med kampagnen skulle reparationerne indrapporteres elektronisk til fiat. bilhuset havde en aftale med kjeld petersen, der var tidligere medarbejder hos fiat danmark, om, at han kom en gang om måneden og forestod indtastningerne, da det var teknisk kompliceret. papirerne vedrørende reparationen af bilen, herunder om udskiftningen af bremserørene, blev lagt til indtastning og senere indtastet, da han - 7 - stolede på, at finn jørgensen fik udskiftet bremserørene. han overvejede ikke dette nærmere, da reparationen i hans øjne var klaret i og med, at finn jørgensen indestod for det. den 10. oktober 2002 ca. kl. 17.00 kom carl trabjerglund ind på værkstedet. han talte først med michael stausholm. han kom først selv ind i dialogen med carl trabjerglund omkring kl. 17.30. carl trabjerglund bad om at se rapporter vedrøren- de nogle biler, herunder den pågældende fiat punto, og ønskede oplyst, hvad der var sket med den. først var han ikke klar over, hvilken bil det drejede sig om. han kunne først huske den, da carl trabjerglund sagde, at den var solgt i en gros salg. han kun- ne ikke huske, hvem han havde solgt den til. han ringede derfor hjem til sin kone, der er bogholder i firmaet. han oplyste herefter carl trabjerglund om finn jørgen- sens navn og telefonnummer. carl trabjerglund ringede til finn jørgensen. han hør- te en kort samtale, hvorefter finn jørgensen sagde, at han ville ringe tilbage, da han sad midt i en handel. umiddelbart efter blev carl trabjerglund ringet op af finn jør- gensen, og samtalen blev fortsat udenfor. efter samtalen kom carl trabjerglund ind igen, og stemningen var noget trykket, da carl trabjerglund gav udtryk for, at han ikke troede på, at bilen var solgt til finn jørgensen. carl trabjerglund nævnte ikke noget om bremserørene på dette tidspunkt. han sagde, at det ville få konsekvenser, at bilen ikke var solgt, som bilhuset påstod. da carl trabjerglund var gået, fortalte michael stausholm, at det var udskiftningen af bremserørene, der var problemet. michael stausholm oplyste, at han havde vist carl trabjerglund de udskiftede rør, hvilket gav anledning til diskussion, idet carl trabjerglund sagde, at rørene ikke var udskiftet på bilen. han kunne herefter godt forstå, at carl trabjerglund havde været skeptisk. morgenen efter episoden med carl trabjerglund blev han indkaldt til et møde med fiat danmark samme dag kl. 13.00 i københavn. han tog af sted mod københavn uden at tale med nogen i bilhuset. mens han kørte, talte han med nogle andre for- handlere, herunder den tidligere ejer af bilhuset. de frarådede ham alle at give møde i københavn, hvorfor han vendte om og kørte hjemad, idet han først ville tale med sin advokat. mens han talte med sin advokat, kom fax´en fra fiat danmark om op- hævelse af deres samarbejde. han ringede efter to til tre dage til finn jørgensen og foreholdt ham, at bremserørene ikke var skiftet i fiat puntoen. finn jørgensen fortal- te ham, at han ikke selv havde et værksted, hvorfor han havde indleveret den til et - 8 - værksted til udskiftning af rørene, men han havde videresolgt den, inden han havde fået den tilbage fra værkstedet. han ringede først til finn jørgensen på dette tids- punkt, idet han først skulle tale med daf´s chefjurist, der sagde, at han skulle udar- bejde en kronologisk oversigt over, hvad der var sket med bilen. han har ikke hørt, at fdm skulle have undersøgt bilen. opsigelsen har indebåret, at han nu er ved at afhænde bilhuset, idet ophævelsen af aftalen har indebåret en årlig nedgang i omsætningen på 20-25 mio. kr., og der er herefter ikke grundlag for at drive bilhuset. han vil formentlig komme ud af det med en betydelig udækket gæld. finn jørgensen har forklaret, at han er autoforhandler, og hans virksomhed består i, at han opkøber brugte biler en gros og videresælger dem. han så fiat puntoen udbudt til salg på engros-fax den 4. september tidligt om mor- genen. han ringede straks, da den var billig i forhold til dens stand. han indgik tele- fonisk aftale med n.k. nielsen om køb af bilen og fik ikke noget yderligere at vide om bilen i den forbindelse. han mener ikke, at de aftalte, hvornår han skulle hente bilen. det var tilfældigt, at han var i nærheden dagen efter. han kunne lige så godt været kommet en uge senere. i forbindelse med afhentningen talte de om bremserø- rene. n. k. nielsen spurgte, om han ville sørge for, at de blev skiftet, hvilket han godt ville og fik et nedslag i prisen herfor samt de nye rør med. bremserørene skulle udskiftes efter fiats forskrifter, der er kendt på alle værksteder. han fik ikke oplyst, at der skulle være nogen særlig instruks om udskiftningen af bremserørene. han mindes ikke, om de drøftede, om der skulle anvendes en særlig rustbeskyttelse. han underskrev erklæringen om udskiftning. han har ikke selv et værksted, og han kørte derfor bilen ned til sin mekaniker, carsten rasmussen. carsten rasmussen spurgte, om han kunne købe bilen, og de indgik en handel, som han tjente lidt på. han sagde til carsten rasmussen, at rørene skulle skiftes, inden han videresolgte bilen. nogen tid herefter blev han ringet op af en mand fra fiat danmark, carl trabjerglund, der spurgte til fiat puntoen. han oplyste ikke straks carl trabjerglund herom, da det forekom ham mærkeligt, hvorfor han foretog en kontrolopringning til fiat danmark for at kontrollere, at carl trabjerglund faktisk var ansat der. han ringede herefter tilbage til carl trabjerglund og fortalte om salget til carsten rasmussen. de talte ikke om, hvorvidt rørene var blevet skiftet. han har efterfølgende fået oplyst, at der - 9 - efter hans salg af bilen til carsten rasmussen kom to personer ind og kiggede på den. den ene var den senere køber, rune frandsen, og den anden var en fiat meka- niker. rune frandsen købte bilen, og der blev indgået en aftale om, at han selv og hans kammerat, mekanikeren, kunne skifte bremserørene. fiat mekanikeren kørte bilen op til fiat i grindsted, og rørene lå i bilen. efter at han selv havde kontaktet carsten rasmussen og sagt, at han måtte få styr på det, ringede carsten rasmussen til rune frandsen, som benægtede, at han havde fået rørene. carsten rasmussen truede derpå rune frandsen og anmeldte ham til politiet. han har ikke selv talt med carsten rasmussen siden. michael stausholm har forklaret, at han har været værkfører siden 1999, og inden da var han mekaniker. af arbejdskortet vedrørende fiat puntoen ses, at bilen blev gennemgået den 30. au- gust 2002 af mekanikeren, kent. der var tale om både en gennemgang af bremserø- rene i forbindelse med kampagnen samt en generel gennemgang. i forbindelse med bremserørskampagnen skulle der udfyldes et særligt diagnoseskema. af skemaet vedrørende fiat puntoen ses, at der blandt andet var slør i rattet, og at det samlet ville koste 11.412,50 kr. at reparere bilen. af reklamationsrapporten indtastet til fiat ved- rørende bilen fremgår, at der skulle være sket en komplet bremserørsudskiftning på bilen. hvis bilen ikke havde kunnet køre uden en udskiftning af bremserørene, ville bilhuset have skrevet en særlig notits om det. det fremgår, at der også er foretaget airbagkampagne på bilen. den havde kent udført. i forbindelse med klargøringen af bilen til værkstedet var der lavet en forplukningskasse med materialerne til bilen, herunder bremserørene. da finn jørgensen kom for at hente bilen og talte med n.k. nielsen, kom han selv forbi og gjorde opmærksom på, at bremserørskampagnen skulle udføres. da finn jørgensen ikke kunne vente, fik han rørene med til selv at foretage udskiftningen. de aftalte, at han skulle sende de udskiftede rør til bilhuset, når han havde foretaget udskiftningen, og han stillede kassen med chassisnummeret klar. da finn jørgensen havde fået nedslag i prisen for selv at sørge for udskiftnin- gen af bremserørene, anså han udskiftningen for afsluttet, for så vidt angik bilhuset, og han afsluttede arbejdskortet med angivelse af, at der var brugt yderligere 4 timer på udskiftning af bremserørene. timetallet blev sat efter fiats standardtimetal for - 10 - bremserørskampagnen, der var samlet 5 1/4 time. arbejdskortene fra kampagnen blev lagt i en stak for sig selv, som kjeld petersen indtastede til fiat. i oktober 2002 kom carl trabjerglund ind på bilhusets værksted. han sagde, at de skulle snakke om noget, og han bad ham om at finde kassen med fiat puntoens ud- skiftede rør frem. han fandt kassen frem og viste carl trabjerglund, at rørene lå deri. carl trabjerglund spurgte, om rørene kom fra fiat puntoen, hvilket han sagde, at han gik ud fra. carl trabjerglund sagde, at bilen befandt sig på et værksted i grindsted, og at rørene ikke var skiftet. da dæmrede det for ham, hvilken bil der var tale om, men han var ikke sikker, da de havde skiftet en masse bremserør siden. carl trabjerglund blev ophidset. n.k. nielsen kom til, og de forklarede ham, hvad der var sket. carl trabjerglund ringede til finn jørgensen. alle var enige om, at det var fryg- teligt, at rørene ikke var skiftet. han ved ikke, hvordan rørene er endt i kassen. må- ske er det fejedrengene, der rydder op på værkstedet, som har anbragt dem i en for- kert kasse. normalt blev kasserne lukket, når de udskiftede rør var lagt i. de havde flere biler inde hver dag, og når det går hurtigt, kan det godt ske, at rørene fra alle bilerne ligger på gulvet til næste dag. alle fiat mekanikere kan skifte bremserør. udskiftningen af rørene i forbindelse med kampagnen var ikke teknisk svær, men den tog tid. som værkfører havde han fået en hel mappe over, hvad der skulle ske i forbindelse med kampagnen. den drejede sig om mersalg etc. der var ikke særlige instrukser om det tekniske. peter hal har forklaret, at han i 2002 var udviklingsdirektør hos fiat, men nu er kommerciel direktør samme sted. der var tale om en meget omfattende kampagne. der var omkring 29.000 biler på det danske marked, som var omfattet. kampagnen var tillige meget dyr, ca. 84 mio. kr. gennemsnitsprisen for udskiftningen af rørene er 3.500 kr. den erstatningsbil, som stilles til rådighed for kunden, mens bilen er til reparation, betales af forhandleren i henhold til aftale med forhandlerforeningen. fiat gjorde diverse kommercielle tiltag i forbindelse med kampagnen, og der blev således udarbejdet en kommerciel drejebog til kampagnen. man har indtil i dag haft 23.500 fiat puntoer inde i forbindelse med kampagnen. kampagnen begyndte med de ældste biler, og man er nu nået frem til årgang 1999. der skulle ikke være nogen fare ved at indkalde bilerne successivt, selv - 11 - om man aldrig kan garantere, at det er fuldkommen risikofrit, at ikke alle biler er indkaldt straks, men det er ikke muligt. han hørte om denne sag fra carl trabjerglund samme dag, som carl trabjerglund havde været hos bilhuset, og udbad sig en rapport om sagen. tidligt næste morgen læste han rapporten, hvoraf fremgik, at fiat forhandleren i grindsted havde fået en fiat punto ind, der var omfattet af bremserørskampagnen, og at bilen ikke havde fået skiftet rør. forhandleren kunne imidlertid se i edb-systemet, at bilen allerede skulle have fået skiftet rørene hos en anden forhandler, hvorfor carl trabjerglund var blevet kontaktet. fiat betragtede sagen alvorligt, da der kunne være grundlag for at tro, at kampagnen ikke var korrekt gennemført. efter at have læst rapporten og drøftet sa- gen med den administrerende direktør og den kommercielle direktør indkaldte han telefonisk n.k. nielsen til et møde kl. 13.00 samme dag. n.k. nielsen spurgte, om de havde talt med tredjemand. han oplyste n. k. nielsen om, at der ingen tredje- mand var i deres terminologi. det var en sag mellem dem som importør og bilhuset som forhandler. n.k. nielsen kom ikke kl. 13.00. han ringede derfor til bilhuset kl. 13.30 og fik oplyst, at n.k. nielsen var nede i byen. de havde bedt ham om at kom- me til møde for at få sagen belyst. da han ikke kom, skønnede fiat, at n.k. nielsen ikke havde yderligere at tilføje, hvorfor man måtte lægge carl trabjerglunds udlæg- ning til grund. på dette grundlag konkluderedes, at forhandleraftalen med bilhuset måtte opsiges med øjeblikkelig virkning. opsigelsen blev sendt straks pr. fax og kunne ikke vente til om mandagen, da der var tale om et tillidsbrud. fiat havde tilba- gemeldingspligt til færdselsstyrelsen, som man efter teknisk direktør jens jørgen- sens opfattelse risikerede, ville træffe bestemmelse om, at kampagnen skulle gå om. færdselsstyrelsen har dog ikke draget nogen konsekvenser af denne sag. der kom ikke nogen reaktion fra n.k. nielsen førend i weekenden, hvor fiats kørende medar- bejder med ansvar for blandt andet bilhusets område modtog en fax fra n.k. nielsen med en redegørelse for forløbet set fra hans side. beslutningen om at opsige var vel- overvejet, og henvendelsen fra n.k. nielsens advokat gav ikke anledning til en ænd- ret holdning. forhandleraftalen med bilhuset var opsagt med 12 måneders varsel en måned tidlige- re på grund af utilfredsstillende resultater. opsigelsen den 11. oktober 2002 var uhensigtsmæssig, da den ikke passede ind i planerne, som i den forbindelse var lagt - 12 - med efterfølgeren. denne plan måtte nu forceres, og fra oktober til januar stod fiat uden en forhandler i holstebro, og opsigelsen skabte uro i området. der er tidligere sket opsigelse af en forhandler for lignende uregelmæssigheder. fiat puntoen blev gennemgået af fdm i vejle, der konkluderede, at det ikke var sandsyn- ligt, at bremserørene var udskiftede. jens jørgensen har forklaret, at han i 2002 var teknisk direktør hos fiat, nu er han teknisk direktør hos citroën. han havde det tekniske ansvar for bremserørskampagnen. kampagnen, der betales af fiat i torino, var undervejs i flere år. fiat danmark havde anmodet fabrikken herom gennem lang tid, da der i danmark var konstateret, at flere og flere biler havde pro- blemer med bremserørene. på de fleste biler var der efter ca. 4 år overfladerust, hvil- ket medfører, at bilen ikke kan klare det første syn efter fire år. de 4.500 biler, som endnu ikke har været inde, er så nye, at bremserørene ikke udgør en risiko. tilrette- læggelsen af kampagnen blev forhandlet med forhandlerforeningen. kampagnen kom til at omfatte hele norden. bilerne bliver i forbindelse med en sådan kampagne indkaldt gennem centralregisteret for motorkøretøjer. for at få centralregisteret til at foretage indkaldelsen kræves det, at man kan dokumentere, at problemet indebærer en færdselsrisiko, og i den forbindelse stiller færdselsstyrelsen en lang række spørgsmål om problemet og den påtænkte kampagne. færdselsstyrelsen blev inden denne kampagne oplyst om, at det er et alvorligt problem, hvis bremserørene er tære- de. under en kampagne følger færdselsstyrelsen løbende op på den. man kan aldrig få 100 % af bilerne ind i forbindelse med en kampagne, da nogle biler kan være eks- porteret eller være blevet totalskadet. der er ikke noget eksakt krav om, hvor mange procent af bilerne omfattet af kampagnen, der skal være gennemgået, for at kampag- nen kan anses for afsluttet. kravene afhænger blandt andet af fejlens karakter. inden denne kampagne påbegyndtes, blev der sendt materiale ud til forhandlerne, herunder en teknisk beskrivelse af, hvad der skulle kontrolleres (hvor meget rust der skulle til, inden udskiftning var påkrævet). der blev sat en standardtid for, hvor lang tid hver reparation måtte tage. de nye bremserør blev sendt ud på forhandlernes anmodning. forhandlerne kan i princippet godt lade andre udføre arbejdet, men når forhandleren melder tilbage, at udskiftningen er sket, er det forhandlerens ansvar, at det faktisk er tilfældet. det skal endvidere oplyses, at der er tale om ”fremmed arbejde”. han er - 13 - ikke bekendt med tilfælde, hvor udskiftningen af bremserør er sket som ”fremmed arbejde”. han deltog ikke i drøftelsen af, hvorvidt forhandleraftalen med bilhuset skulle opsi- ges straks som følge af denne sag. overtrædelse af reglerne for kampagnen kunne medføre, at færdselsstyrelsen ville kræve, at hele kampagnen skulle gå om, idet færdselsstyrelsen kunne drage fiats oplysninger i tvivl. ham bekendt har der kun været dette ene tilfælde. han har ikke talt med færdselsstyrelsen om sagen. det er hans opfattelse, at færdselsstyrelsen formentlig ikke ville have ladet hele kampagnen gå om, hvis man havde oplyst dem om den foreliggende sag. færdselsstyrelsen ville formentlig alene have igangsat en stikprøvekontrol for at sikre, at det var et enkelt- stående tilfælde. når som i denne sag bilen er indberettet som repareret, vil færdsels- styrelsen ikke søge efter den. hvis den nye ejer ikke havde henvendt sig til værkste- det i grindsted, ville der være en risiko for et alvorligt færdselsuheld, eller at bilen var blevet taget ved et syn. carl trabjerglund har forklaret, at han er ansat hos fiat som eftermarkedskonsu- lent. han hørte første gang om denne sag dagen før, at han aflagde bilhuset besøg. det var forhandleren i grindsted, som kontaktede ham og oplyste, at værkstedet i grindsted havde en bil inde, der ifølge edb-systemet havde fået skiftet bremserørene i forbin- delse med kampagnen, men at det kunne konstateres, at det reelt ikke var sket. han undersøgte selv sagen nærmere og konstaterede, at det var bilhuset, som havde ind- tastet, at man havde udskiftet bremserørene. han tog derfor kontakt til michael stausholm og aftalte at komme forbi. han oplyste ikke michael stausholm om, hvad anledningen var. da han kom til bilhuset, bad han michael stausholm om at finde arbejdskortet vedrørende fiat puntoen frem. det fremgik heraf, at der både var udført airbag- og bremserørskampagne på bilen samt skiftet bremsevæske, og arbejdstiden svarede til det indtastede. de gik ud i rummet, hvor de udskiftede dele opbevaredes. han fandt selv kassen, der skulle indeholde delene fra bilen, og der lå bremserør i kassen. det var hans formodning, at der muligvis var indtastet forkert chassisnr. der- efter henvendte han sig til n.k. nielsen, som oplyste, at bilen var solgt til en køber, der selv skulle udføre udskiftningen af bremserørene. han påpegede over for n. k. nielsen, at bilhuset havde indtastet reparationen, uanset at man faktisk ikke selv - 14 - havde gennemført den. i indtastningsvejledningen er det angivet, at når forhandleren ikke selv foretager en reparation omfattet af en kampagne, skal det indtastes som ”fremmed arbejde” med faktura fra det fremmede værksted, herunder fakturanum- mer. i første omgang kunne n.k. nielsen ikke huske, hvem han havde solgt bilen til, men kom i tanke om det. han bad n.k. nielsen om dokumentation for, at det var aftalt, at køberen skulle udføre udskiftningen. sådan dokumentation havde n.k. ni- elsen ikke. han talte med finn jørgensen, efter at han havde forladt bilhuset. finn jørgensen kunne i første omgang ikke huske, hvem han havde købt bilen af, men han ringede tilbage 15-30 minutter senere og kunne pludselig godt huske det alligevel. han havde fået oplyst, at de rør, der lå i kassen, var tilsendt fra køberen. finn jørgen- sen sagde imidlertid, at han aldrig havde sendt rørene til bilhuset. finn jørgensen oplyste, at det var aftalt, at han skulle skifte bremserørene. han forsøgte ikke at få en forklaring fra finn jørgensen på, hvorfor han ikke havde skiftet rørene, da det var uinteressant for hans undersøgelse af sagen. han talte senere med rune frandsen, der var køberen af bilen. rune frandsen var blevet truet til ikke at indlevere bilen til fiat i grindsted igen. han overtalte ham imidlertid til at gøre det, da det var vigtigt at få skiftet bremserørene. da bilen blev indleveret på ny, fik fiat den til fdm i vejle, som udfærdigede en rapport, hvoraf fremgår, at bremserørene var rustne, og at de ikke var skiftet for nylig. desuden var der problemer med bremsevæsketemperatu- ren, idet kogepunktet var for lavt. han har i sine 4 ½ år i stillingen ikke i øvrigt været ude for uregelmæssigheder i forbindelse med recall kampagner. manualen om udskiftning af bremserør, der blev udsendt til forhandlerne i forbindel- se med kampagnen, er ikke det mest tekniske værk, men i dette tilfælde skulle der arbejdes med ophænget samt rørene og sørges for rustbeskyttelse. i manualen var der en udførlig beskrivelse af, hvilke rustbeskyttelsesmidler der skulle anvendes, og hvordan ophænget skulle være for, at de nye rør ikke blev beskadiget. ”top workshop” listerne er baseret på kundetilfredshed og udarbejdes af fiat. i den fremlagte liste er side 1 scoren for værkføreren, hvor bilhuset lå nr. 1 i det pågæl- dende kvartal. side 2 er en måling af mekanikeren, hvor bilhuset tillige lå som nr. 1. procedure - 15 - bilhuset har anført, at fiat ikke var berettiget til at ophæve forhandleraftalen, idet der ikke forelå væsentlig misligholdelse, jf. aftalens pkt. 6.2. på et område som det foreliggende skal der henset til konsekvenserne af en opsigelse med øjeblikkelig virkning meget til, for at en misligholdelse kan karakteriseres som væsentlig. i punkt 6.2. er nævnt en række forhold, som anses for væsentlig misligholdelse. pkt. 6.2.8. og pkt. 6.2.9. er de relevante for denne sag. efter pkt. 6.2.9. skal forhandleren dels have gjort sig skyldig i forholdet, hvilket er et subjektivt krav, og dels skal forholdet være en handling i strid med redelig forretningsskik, hvilket er et objektivt krav. ob- jektivt set foreligger der urigtige erklæringer fra bilhuset i den foreliggende sag. for at det kan begrunde straksopsigelse, skal n.k. nielsen endvidere have indset, at op- lysningerne i erklæringen var urigtige – den subjektive del. det kan ikke anses for dadelværdigt, at n.k. nielsen stolede på, at finn jørgensen ville skifte bremserørene. efter forklaringerne må det lægges til grund, at enhver mekaniker kunne udføre ud- skiftningen. hvis det ikke var tilfældet, burde kampagnemanualen have været frem- lagt som dokumentation herfor. der ville ikke være noget færdselsmæssigt problem, hvis finn jørgensen opfyldte sin del af aftalen. n.k. nielsen var således i god tro, da oplysningerne om udskiftningen blev indtastet. det var ikke afgørende for tillidsfor- holdet, at n.k. nielsen udeblev fra mødet i københavn. fiat fik efterfølgende hans redegørelse for hændelsesforløbet og kunne have trukket opsigelsen tilbage. heller ikke efter forhandleraftalens pkt. 6.2.8., jf. pkt. 4.4., var der grundlag for at opsige aftalen straks. en enkelt overtrædelse af pkt. 4.4. er ikke væsentlig, når den ikke er omfattet af pkt. 6.2.9. om uredelighed. bestemmelserne må ses i sammenhæng. efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at det ikke er strid med aftalen at få arbejdet udført på et fremmed værksted, hvorfor det ikke var i strid med kampagnen at indgå aftale med finn jørgensen om, at han skulle forestå udskiftningen. endvidere bør det ved den samlede vurdering af væsentligheden tillægges betydning, at udskiftningen af bremserørene ikke var akut nødvendig. det er således ikke dokumenteret, at fdm- rapporten vedrører rørenes stand. der er kun michael stausholms vidneudsagn her- om. i øvrigt ville færdselsstyrelsen næppe foretage sig noget på baggrund af det be- skrevne hændelsesforløb, og efter det oplyste er der fortsat 4.500 biler omfattet af kampagnen, som ikke har fået udskiftet bremserørene. endelig er det i strid med pro- portionalitetshensyn, at aftalen blev opsagt på det foreliggende grundlag. det viste sig netop, at systemet virkede, idet fejlen blev opdaget inden for en måned, efter at bilhuset havde solgt den. - 16 - fiat har anført, at forhandleraftalen blev ophævet med rette. det er i strid med for- handleraftalens pkt. 6.2.8. jf. pkt. 4.4., at udskiftningen blev indrapporteret som ud- ført uanset, at det ikke var tilfældet. det er ubestridt, at bilhuset overtrådte reglerne for indrapportering af udført arbejde i forbindelse med bremserørskampagnen. for- handleraftalens pkt. 6.2.9. er tillige overtrådt. kampagnen var iværksat af sikker- hedshensyn. det var derfor vigtigt, at alle var omhyggelige, og at der blev udfærdiget en instruktionsbog blandt andet til sikring heraf. en sådan kampagne kræver stram styring og tillid mellem færdselsstyrelsen og importøren. denne tillid skal tillige omfatte forhandlerne for, at kampagnen kan fungere, idet det er forhandlernes rap- porter, som ligger til grund for det endelige resultat. problemet illustreres af denne sag, hvor bilen endte hos en privat person uden, at udskiftningen var foretaget. hvis færdselsstyrelsen hørte om sagen, som den forelig- ger oplyst i dag, ville styrelsen nok ikke foretage sig yderligere i anledning heraf, men hvis sagen var kommet frem under et ordinært syn af bilen, ville færdselsstyrel- sen være begyndt at stille spørgsmål og undersøge de øvrige indrapporteringer. kontraktens bestemmelse om opsigelse indeholder ikke et subjektivt element, og i kontraktforhold er det underordnet, om et forhold er tilregneligt, hvis det er aftalt, at det udgør en væsentlig misligholdelse. i øvrigt er n. k. nielsen subjektivt skyldig i denne sag. det blev konstateret, at rørene skulle udskiftes, men bilhuset solgte bilen og udleverede den på trods heraf, inden rørene var udskiftet, hvilket ikke burde være sket. n.k. nielsen havde aldrig handlet med finn jørgensen før, finn jørgensen var ikke selv mekaniker, finn jørgensen fik ikke oplysning om instruktionsbogen vedrø- rende udskiftningen, og der var ingen kontrol med, at han foretog udskiftningen kor- rekt. endvidere indebærer indrapporteringen ”fiflen” med penge, idet der indrappor- teredes et stykke arbejde, som ikke var udført. der var udført en times arejde, men der blev indrapporteret, at der var arbejdet i 5 ¼ time. fiat bad på dette grundlag n.k. nielsen om at komme til møde i københavn. da han udeblev fra det aftalte møde, var der ikke længere noget tillidsforhold. retten skal udtale efter bevisførelsen lægger retten til grund, at udskiftningen af bremserørene var or- dinært mekanikerarbejde, som ikke krævede en særlig instruktionsvejledning, samt at - 17 - der ikke lå en berigelseshensigt til grund for bilhusets ukorrekte indrapportering til fiat. retten finder imidlertid, at bremserne udgør en sådan vital del af en bils sikker- hedssystem, at det var af yderste vigtighed, at fiat kunne stole på indrapporteringer- ne i forbindelse med kampagnen. det er derfor uden betydning for sagens afgørelse, om der var en konkret risiko forbundet med kørsel i den pågældende bil. bilhuset burde have fulgt op på aftalen med finn jørgensen og sikret sig, at han fik foretaget udskiftning af bremserørene i overensstemmelse med erklæringen herom, og at han sendte de gamle rør retur til bilhuset sammen med en faktura. retten finder, at bil- huset ved at indrapportere til fiat, at bremserørene var udskiftet uden at sikre sig, at det var tilfældet, og uden at oplyse, at der var tale om ”fremmed arbejde”, har hand- let i strid med forhandleraftalens pkt. 6.2.8., jf. pkt. 4.4., hvorfor fiat var berettiget til at ophæve aftalen som sket. det bemærkes, at proportionalitetshensyn ikke findes at kunne føre til andet resultat. thi kendes for ret: sagsøgte, fiat automobiler danmark a/s, frifindes. sagsøgeren, bilhuset holstebro v/n.k. nielsen, betaler inden 14 dage til sagsøgte 13.000 kr. i sagsomkostninger. ole jahn mette christensen søren rathmann (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den