højesterets dom afsagt torsdag den 10. september 2015 sag 205/2014 (2. afdeling) 3f som mandatar for a (advokat marie-louise ehmer) mod ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat kristine schmidt uste

udbetaling af sygedagpenge fra den 1. januar 2010

og med den

1. november
2. indstævnte, ankestyrelsen, har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg fastslog som anført i landsrettens dom den
3. september 2011, at x kommunes afgørelse af
4. december 2009 om ophør af as sygedagpenge var ugyldig, fordi afgørelsen var truffet af en medarbejder ansat ved falck jobservice som led i virksomhedens partnerskabsaftale med kommunen (”anden aktør”). af ankestyrelsens be- grundelse fremgår: - 2 - ”delegation af kompetencen

at træffe afgørelse om retten

sygedagpenge

et pri- vat firma kræver klar lovhjemmel. en sådan lovhjemmel findes ikke i sygedagpenge– loven. ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg lægger

grund for afgørelsen, at falck jobservice konsulenterne er en selvstændig juridisk enhed, at x kommune har indgået en vikaraftale med falck jobservice konsulenterne, at sagsbehandleren, der har truffet afgørelse om retten

sygedagpenge i denne sag, er ansat i falck jobservice konsulenterne, og at x kommune har indgået en partnerskabsaftale med falck jobservice om varig reduktion af udgifterne

sygedagpenge. beskæftigelsesudvalget finder, at det er afgørende, om den indgåede vikaraftale mellem falck jobservice konsulenterne og x kommune er en aftale om opgavevaretagelsen – eller blot en aftale om at levere vikarer, der skal udføre arbejdet ved at indgå i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som andre ansatte. det fremgår af vikaraftalen, at sagsbehandlerne fra falck jobservice konsulenterne føl- ger de arbejdsgange og politikker, der gælder for arbejdet i sygedagpengeafdelingen i jobcentret. de indgår i et team i jobcentret og følger aftalerne i teamet. endvidere fore- går arbejdet i jobcenter x. beskæftigelsesudvalget finder desuagtet, at sagsbehandleren har udført udredning af sy- gedagpengesagen som led i vikarbureauets aftale med x kommune om opgave- varetagelsen og iværksættes som en af indsatsområderne omfattet af falck jobservices partnerskabsaftale med kommunens sygedagpengeafdeling, og at samme person har truffet afgørelse i sagen om retten

sygedagpenge. det fremgår af vikaraftalen, at ”falck jobservice konsulenterne udfører socialfaglig sagsbehandling inden for sygedagpengeområdet i x kommune. i den socialfaglige sagsbehandling indgår lovpligtig opfølgning. sagsbehandlingen indeholder ligeledes udarbejdelse af ressourceprofil, evt. afklaring i forhold

raskmeldinger, arbejds- prøvninger, fleksjob, revalidering og førtidspension”. vikaraftalen er indgået mellem x kommune og falck jobservice konsulenterne, men aftalen er kædet sammen med partnerskabsaftalen mellem x kommune og falck jobservice, således at vikaraftalen ikke fremtræder som en entydig vikaraftale. det er således beskæftigelsesudvalgets vurdering, at vikaraftalen ikke kan stå alene som en entydig vikaraftale, idet rammerne for indsatsen delvis er reguleret i partnerskabsaf- talen med bilag. vikaraftalen kan således alene opsiges eller forlænges ”efter aftale i styregruppen for partnerskabet mellem x kommune og falck jobservice”, hvilket kræver enstemmighed i styregruppen. vikaraftalen indeholder endvidere ikke regler om forsikring, tavshedspligt og mislig- holdelse, medens partnerskabsaftalen indeholder bestemmelser herom. - 3 - det fremgår af vikaraftalen, at falck jobservice konsulenterne løbende modtager sager fra den kommunale afdelingsleder, og at ”falck” hver måned sender en ”opgørelse af antallet af sager, som falck jobservice konsulenterne har arbejdet med”. beskæftigelsesudvalget bemærker, at der af hensyn

borgernes retssikkerhed ikke må herske tvivl om, hvorvidt der foreligger ulovlig delegation

at træffe afgørelser om retten

sygedagpenge.” retsgrundlag den dagældende sygedagpengelov, jf. lov nr. 563 af

1. juni 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af
2. december 2006, bestemte bl.a.: ”kapitel 8 varighedsbegrænsning §
3. udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, jf. dog §
4. stk.
5. ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn 1) fra arbejdsgiveren i de første 15 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom, 2) fra kommunen i de første 15 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller 3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret

orlov og dagpenge ved barsel (barselloven). … kapitel 9 forlængelse af sygedagpengeperioden § 27. kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når 1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre

, at den sygemeldte kan vende

bage

det ordinære arbejdsmarked, 2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op

26 uger, 3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden, 4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmulighe- der anses for udtømte, 5) der er rejst sag om ret

erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller 6) der er påbegyndt en sag om førtidspension. - 4 - stk.

1. ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus. §
2. før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsnin- gen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskri- velse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget

revalidering, visitation

fleksjob eller førtidspen- sion. kapitel 27 administration m.v. … §

1. … stk.
2. en person, herunder en juridisk person, der har

sidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område el- ler i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal

- bagebetale det beløb, der er modtaget med urette. stk. 3-4. … stk. 5. krav på

bagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan mod- regnes i ydelser efter loven, i delpension og i førtidspension. ” af forarbejderne

bestemmelserne, jf. folketingstidende 2005-06,

læg a, lovforslag nr. l 154, s. 4687-4688, fremgår bl.a.: ”

§ 24bestemmelsen viderefører reglen i gældende lovs § 22, stk.

1, om den almindelige va- righedsbegrænsning, hvorefter retten

sygedagpenge ophører, når der er udbetalt sy- gedagpenge eller refusion for sygedagpenge for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. bestemmelsen skal sammenholdes med reglerne i lovens kapitel 9 om forlængelse af sygedagpengeperioden. …

§ 27

i bestemmelsen fastsættes det, i hvilke

fælde kommunen træffer afgørelse om at fra- vige den almindelige varighedsbegrænsning og forlænge sygedagpengeperioden ud over 52 uger. bestemmelsen viderefører dels gældende lovs § 22, stk. 1 og 2, dels de regler der er fastsat i §§ 44-46 i sygedagpengebekendtgørelsen. forslaget indebærer således, at der sker en fastlæggelse og beskrivelse af forlængelsesreglerne i selve loven. …

§ 28

bestemmelsen vedrører kommunens anvendelse af arbejdsevnemetoden i sager, hvor der i forbindelse med varighedsbegrænsningen skal tages stilling

, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. der henvises

bekendtgørelse nr. 552 af 19. - 5 - juni 2003 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (arbejdsevnebekendt- gørelsen). med bestemmelsen fastlægges det i overensstemmelse med praksis, at der forud for en afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge er en pligt for kommunen

at anvende arbejdsevnemetoden med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er be- rettiget

revalidering, visitation

fleksjob eller førtidspension.” højesterets begrundelse og resultat x kommune traf den 21. december 2009 afgørelse om, at as ret

sygedagpenge ophørte den

1. december 2009 i overensstemmelse med bestemmelsen om varighedsbegrænsning i sygedagpengelovens dagældende §
2. beskæftigelsesankenævnet fastslog i en afgørelse af
3. september 2010, at kommunens afgørelse var ugyldig, fordi afgørelsen var truffet af en medarbejder ansat ved falck jobservice som led i virksomhedens partnerskabsaftale med kommunen (”anden aktør”). beskæftigelsesankenævnets afgørelse blev stadfæstet af ankestyrelsen den
4. september
5. x kommune havde i mellemtiden den
6. november 2010 truffet en ny afgørelse om, at a ikke havde ret

sygedagpenge efter den

1. december
2. denne afgørelse blev den
3. februar 2011 stadfæstet af beskæftigelsesankenævnet og den
4. september 2011 af ankesty- relsen. ankestyrelsen fastslog således i afgørelsen, at x kommune ikke skal betale sy- gedagpenge efter varighedsbegrænsningens udløb den
5. december 2009, selv om der først den
6. november 2010 blev truffet en gyldig afgørelse om, at der ikke var grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. ankestyrelsen tog ikke stilling

, om betingelserne for forlængelse af sygedagpengeperioden var opfyldt, idet beskæftigelsesankenævnets afgørelse herom ikke blev antaget

principiel behandling. denne sag angår prøvelse af ankestyrelsens afgørelse af

1. september 2011, nærmere be- stemt om x kommune den
2. november 2010 kunne træffe afgørelse om, at a ikke var berettiget

forlængelse af sygedagpengeperioden ud over den generelle varighedsbe- grænsning på 52 uger, som udløb den

1. december
2. ordlyden af den dagældende bestemmelse i sygedagpengelovens § 24 taler om, at udbeta- lingen af sygedagpenge ophører ved udløbet af varighedsbegrænsningen på 52 uger, men efter forarbejderne skal bestemmelsen sammenholdes med reglerne i lovens kapitel 9 om forlæn- - 6 - gelse af sygedagpengeperioden (§§ 27-29), og både ordlyd og forarbejder

§ 28

må mest nærliggende forstås således, at udbetaling af sygedagpenge ikke skal standses automatisk ved varighedsperiodens udløb, men at kommunen forinden skal have vurderet og besluttet, om der er grundlag for at forlænge dagpengeperioden eller for at iværksætte revalidering, visitere

fleksjob eller

kende førtidspension. ankestyrelsen har som nævnt fastslået, at afgørelsen af 21. december 2009 om at standse ud- betaling af sygedagpenge

a med virkning fra den

1. december 2009 er ugyldig. i overens- stemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger indebærer dette, at afgørelsen ikke får retsvirkninger i overensstemmelse med sit indhold. først med x kommunes afgørelse af
2. november 2010 forelå der en afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge truffet af den kompetente myndighed. afgørelsen gik imidlertid ud på at standse udbetalingen ikke kun med virkning for fremtiden, men allerede fra den
3. december
4. højesteret finder, at der ikke efter sygedagpengeloven eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger var grundlag for at

lægge afgørelsen virk- ning

bage fra den

1. december
2. det forhold, at beskæftigelsesankenævnet i forbindelse med hjemvisningen af sagen

x kommune anførte, at hjemvisningen ikke umiddelbart ville medføre udbetaling af sy- gedagpenge efter lovens § 27, kan ikke i sig selv føre

et andet resultat. da afgørelsen af

1. december 2009 som nævnt er uden retsvirkninger som følge af kompe- tencemangel, finder højesteret endvidere, at den opfattelse, som indholdet af afgørelsen kan have bibragt a om hendes retsstilling, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt myn- dighederne kunne beslutte, at udbetalingen af sygedagpenge kunne ophøre med virkning fra et tidspunkt forud for afgørelsen af
2. november
3. der var således heller ikke som følge af en hensyntagen

as forventninger grundlag for at

lægge afgørelsen virkning

bage fra den

1. december
2. højesteret tager herefter as påstand

følge. - 7 - sagsomkostningerne for landsret og højesteret er fastsat

dækning af advokatudgift med 60.000 kr. og af retsafgift med 7.480 kr., i alt 67.480 kr. thi kendes for ret: ankestyrelsen skal anerkende, at a har ret

udbetaling af sygedagpenge fra den 1. januar 2010

og med den

1. november
2. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal ankestyrelsen betale 67.480 kr.

3f som mandatar for a. det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.