højesterets kendelse afsagt torsdag den 19. februar 2015 sag 211/2014 anklagemyndigheden mod a (advokat peter byskov) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i lyngby den 6. februar 2014 og af ø

§ 1008, stk.

1 og stk. 3, til at pålægge ham at betale sagsomkostninger i en omsætningssag, der alene vedrører strafudmålingen. højesteret fastslog i sagen ufr 2007.2197, at der ikke er hjemmel i

§ 1008, stk.

1, til at pålægge domfældte at betale sagsomkostninger.

§ 1008, stk.

3, fastlægger efter sit indhold udelukkende, hvad der skal anses som en vunden eller tabt sag i ankeinstansen. anklagemyndigheden har navnlig gjort gældende, at den omhandlede sag vedrører sagsom- kostninger i forbindelse med omsætningssagen i landsretten. a er således, i overensstemmelse med højesterets afgørelse, ikke blevet pålagt sagsomkostninger i byretten. der er tale om en anke, der er iværksat af a og ikke har ført til forandring til hans fordel, jf.

§ 1008, stk.

3, og der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at a skal betale sagens omkostninger. højesterets begrundelse og resultat hverken lov om international fuldbyrdelse af straf mv. eller den europæiske konvention om overførelse af domfældte indeholder bestemmelse om sagsomkostninger ved behandling af en - 3 - sag om omsætning af en i udlandet idømt sanktion, jf. lovens § 3, stk. 2, og konventionens art. 11. det følger herefter af lovens § 7, stk. 1, at

regler om straffesagers be- handling for retten finder anvendelse. det følger af højesterets kendelse af 23. maj 2007 (ufr 2007.2197), at det påhviler statskas- sen at betale omkostningerne ved en tilpasningssag i første instans. højesteret finder, at det samme må gælde en omsætningssag i første instans. i tilfælde af anke kan domfældte pålæg- ges at betale sagens omkostninger for landsretten, jf.

§ 1008, stk.

3. efter ud- faldet af ankesagen tager højesteret derfor anklagemyndighedens påstand til følge. thi bestemmes: landsrettens bestemmelse om sagsomkostninger stadfæstes.