- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den 11. august 2000 blev af skifteretten i sagen p-0032-99 ledernes hovedorganisation s.m.f. kurt sørensen (advokat jette kayerød) mod a/s edb bør

§ 30, idet anmelderen ikke har handlet svigagtigt.

boet har bevisbyrden for, at anmelderen svigagtigt har afgivet urigtige oplysninger eller gjort sig skyldig i svigagtig fortielse, og at dette har været motiverende for boets tiltrædelse af aftalen. boet bestrider ikke at have modtaget personaleoversigten, hvoraf fremgår, at anmelderens ancienni tet var overført fra et tidligere ansættelsesforhold. boet har således været i besiddelse af de relevante oplysninger med hensyn til bedømmelse af anmelderens anciennitet før aftalens indgåelse. at kurator ikke måtte have gennemgået oversigten, må komme boet til skade. boet har ikke løftet bevisbyrden for, at anmelderen har handlet svigagtigt. det gøres gældende, at aftalen ikke kan

§ 33, da det ikke strider imod almindelig hæderlighed at gøre aftalen gældende.

det må efter anmelderens forklaring lægges til grund, at anmelderen i forbindelse med konciperingen og indgåelsen af aftalen om fratrædelse havde afgivet alle relevante oplysninger om sit ansættelsesforhold. boet har ikke godtgjort, at anmelderen havde kendskab til reglerne i konkursloven, der kunne medføre en regulering af hans ansættelsesaftale med hensyn til kravet om fratrædelsesgodtgørelse, eller at anmelderen i kraft af sin stilling og sit arbejde for boet måtte have tilegnet sig et sådan kendskab. boet har ikke løftet bevisbyrden for, at det på grund af omstændigheder ved aftalens indgåelse, ville stride imod almindelig hæderlighed at gøre den gældende. selve indholdet af aftalen kan desuden ikke ud fra en objektiv bedømmelse anses for at være uhæderligt, idet den omstændighed, at aftalen stiller anmelderen økonomisk bedre, end hvad der ville have været - 9 - gældende efter konkurslovens og funktionærlovens regler, ikke gør, at aftalen er stridende imod almindelig hæderlighed. det gøres gældende, at aftalen ikke kan tilsidesættes som ugyldig efter forudsætningslæren, da forudsætningslærens tre betingelser - at forudsætningen har været bestemmende, at den har været kendelig kendelig, og at den efter en risikoafvejning er relevant - ikke er opfyldt. spørgsmålet om, hvorvidt anmelderens anciennitet var aftalt eller optjent, har ikke været bestemmende for boet, idet dette forhold ikke har været drøftet mel- lem parterne, ligesom forholdet heller ikke blev undersøgt af kurator, der end ikke har bedt om at se anmelderens ansættelseskontrakt. kurator undersøgte alene grundlaget for tantiemekravet. boet har ikke godtgjort, at det var kendeligt for anmelderen, at det var en væ- sentlig forudsætning for aftalen, at ancienniteten ikke var aftalt. anmelderen er ikke sagkyndig og havde ikke kendskab til konkurslovens regler, ligesom han heller ikke i kraft af sin stilling eller sit arbejde for boet kan antages at have erhvervet sig viden om reglerne om konkursregulering. ud fra en risikoafvejning er det endvidere ikke relevant at lade anmelderen bære risikoen for, at boets forudsætning for aftalen svigter. kurator var i besiddelse af de relevante oplysninger om anmel- derens anciennitet og havde den fornødne faglige indsigt til at bedømme aftalegrundlaget, men indgik aftalen uden at undersøge forholdet nærmere. det gøres gældende, at aftalen ikke kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvist efter aftale- lovens § 36, da det ikke vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. i følge forarbejderne til § 36 var hovedformålet med bestemmelsen at give domstolene mulighed for at tilsidesætte urimelige aftalevilkår påtvunget af en part med en overlegen stilling. det synes i det foreliggende tilfælde at være en mærkelig påstand, at kon- kursboet i forhold til anmelderen har indtaget en underlegen stilling i kontraktsforholdet al den stund, at kurator var i besiddelse af de relevante oplysninger om anmelderens ansættelsesforhold, og idet kurator må betragtes som eksperten vedrørende ansættel- sesretlige- og konkursretlige spørgsmål. boet har gjort gældende, at den mellem parterne indgåede aftale af

1. juli 1998 for så vidt angår pkt. 5 er ugyldig, og at anmelderen derfor er afskåret fra at påberåbe sig den pågældende bestemmelse. til støtte herfor gøres det gældende, at aftalen kan tilsidesættes som ugyldig efter aftalelovens § 30, idet anmelderen i forbindelse med konciperingen og indgåelsen af aftalen har fortiet, at hans krav beroede på en aftale og ikke på funktionærlovens regler. det gøres gældende, at aftalen kan tilsidesættes som ugyldig efter aftalelovens § 33, idet det ville stride imod almindelig hæderlighed, såfremt aftalen blev gjort gældende. anmelderen ville i så fald blive stillet bedre økonomisk med hensyn til fratrædelsesgodtgørelse, end hvad han efter konkurslovens regler ville have krav på. desuden må det lægges til grund, - 10 - at anmelderen i forbindelse med konciperingen og indgåelsen af aftalen har fortiet, at hans krav beroede på en afta le og ikke på funktionærlovens regler. det gøres videre gældende, at aftalen kan tilsidesættes som ugyldig efter forudsætningslæren, idet aftalen blev indgået med anmelderen på grundlag af urigtige forudsætninger. forudsætningslærens første betingelse om, at forudsætningen skal have været væsentlig er opfyldt, idet det fra boet side var afgørende forudsætninger for aftalens indgåelse, at anmelderen rent faktisk havde været ansat i det konkursramte selskab i mere end 18 år, og at anmelderens krav på fratrædelsesgodtgørelse ikke beroede på en aftale, der kunne have været konkursreguleret af boet. forudsætningslærens anden betingelse om, at anmelderen skulle eller burde have indset, at der fra boets side var tale om en væsentlig forudsætning, er opfyldt. det her lægges til grund, at anmelderen som den øverste økonomiske ansvarlige på personaleområdet har eller burde have været bekendt med, at aftalte anciennitetsoverførsler ikke uden videre kan lægges til grund i en konkurs. dette understreges af, at anmelderen i den af ham udarbejdede personaleoversigt har anført, at enkelte ansatte, herunder anmelder selv, havde "overført anciennitet fra tidligere ansættelse". forudsætningslærens tredie betingelse om, at det skal være rimeligt at lade løftemodtageren, det vil her sige anmelderen, bære risikoen for den urigtige forudsætning, er opfyldt. til støtte herfor anføres, at anmelderen som følge af sin langvarige ansættelse i selskabet har haft et indgående kendskab til såvel de øvrige medarbejderes ansættelsesforhold som til sit eget. i og med at anmelderen i persona- leoversigten har anført, at visse ansattes krav på fratrædelsesgodtgørelse beroede på aftale med det konkursramte selskab, har eller burde anmelderen have været bekendt med, at der for så vidt angår sådanne aftalte anciennitetsoverførsler kunne komme en regulering på tale. anmelderen, der selv har konciperet aftalen, kunne uden videre i forbindelse med dens indgåelse have søgt eventuelle misforståelser fra boets side afklaret ved udtrykkeligt at have gjort boet opmærksom på, at aftalens pkt. 5 ikke beroede på ufravigelig lovgivning, men deri- mod på en aftale mellem anmelderen og det konkursramte selskab. aftalen med anmelderen blev indgået næsten to måneder efter, at boet modtog personaleoversigten, og anmelderen har eller burde have indset, at boet i forbindelse med aftalens indgåelse ikke var opmærksom på den i oversigten anførte anciennitetsoverførsel. anmelderen, der bistod boet med forskellige regnskabsmæssige forhold i boets opstartsfase, har eller burde have været bekendt med, at der var tale om et omfattende bo, og at boet derfor ikke på det tidlige stadie af konkursbehandlingen har haft fuld oversigt over samtlige forhold anført i modtagne doku- menter med videre. boet gjorde brug af anmelderens arbejdskraft i anmelderens opsigelsespe- riode, og anmelderen har således ikke i tilstrækkelig grad overfor boet iagttaget sine ansættelsesretlige forpligtelser til bl.a. udtrykkeligt at oplyse om forhold af betydning for - 11 - indgåelsen af aftalen. det er i den af anmelderen udarbejdede personaleoversigt anført, at han blev ansat i det konkursramte selskab den
2. september 1976, hvilket er positivt ukorrekt, da han først blev ansat pr.
3. oktober
4. selvom det lægges til grund, at boet fuldt ud var bekendt med den af anmelderen udarbejdede personaleoversigt, havde det ikke fra boets side været muligt at udlede anden konklusion end den, at anmelderen blev ansat i det konkursramte selskab den
5. september
6. det af anmelderen i note 5 anførte må således forstås og fortolkes på den måde, at den overførte anciennitet beroede på en aftale om an- ciennitetsoverførsel indgået før den
7. september 1976, i hvilket tilfælde anmelderen under alle omstændigheder ville have haft krav på tre måneders fratrædelsesgodtgørelse. oplysningerne i personaleoversigten er derfor ikke korrekte for så vidt angår anmelderens an- sættelsesforhold. anmelderen har således ikke loyalt tilstillet boet samtlige de for boets bedømmelse af ansættelsesforholdet relevante oplysninger, hvorfor det er rimeligt at lade anmelderen bære risikoen for den urigtige forudsætning. det forekommer ikke rimeligt, at anmelderen på baggrund af en individuel aftale skulle stilles væsentlig bedre, end anmelderen efter konkurslovens bestemmelser måtte have krav på. det gøres endelig gældende, at aftalen kan tilsidesættes som ugyldig efter aftalelovens § 36, da det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. der kan i den forbindelse henvises til de allerede anførte anbrin gender. skifteretten skal udtale: parterne er enige om, at anmelderens anciennitet i det konkursramte selskab beroede på en aftale om overførsel af anciennitet fra et tidligere ansættelsesforhold, hvilken aftale i medfør af konkurslovens § 61 kunne være reguleret af boet med den virkning, at anmelderen ikke ville have haft krav på tre måneders fratrædelsesgodtgørelse. det er ubestridt, at boet forinden fratrædelsesaftalen blev indgået, havde modtaget den af anmelderen udarbejdede oversigt, hvori opsigelsesforpligtelserne vedrørende bl.a. anmelderen var angivet. efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at der ikke i forbindelse med aftalens indgåelse fandt nogen forhandling sted mellem parterne, og at alene tantiemekravet blev drøftet. retten lægger endvidere til grund, at boet ikke på noget tidspunkt har foretaget nærmere undersøgelser af anmelderens ansættelsesforhold, herunder anmodet om at se anmelderens ansættelseskontrakt. - 12 - det findes herefter ikke bevist, at anmelderen i forbindelse med aftalens indgåelse har afgivet urigtige oplysninger om sin anciennitet eller fortiet oplysninger herom. retten lægger vægt på, at det af personaleoversigten i en note fremgår, at anmelderens anciennitet er overført fra tidligere ansættelse. selvom anmelderen har anført, at han blev ansat den
8. september 1976, findes denne oplysning ikke at være urigtig, når den ses i sammenhæng med den anførte note, idet denne note havde været overflødig, såfremt anmelderen rent faktisk havde været ansat i selskabet siden
9. anmelderen findes derfor at have forsynet boet med relevante oplysninger om sin anciennitet, og det må komme boet til skade, at kurator ikke var opmærksom herpå. der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen efter aftalelovens §
10. det findes ikke bevist, at anmelderen forud for aftalens indgåelse i kraft af sin stilling eller gennem sit arbejde for boet havde erhvervet sig kendskab til reglerne i konkursloven, der kunne medføre en regulering af hans aftalte anciennitet og dermed hans ret til fratrædelses- godtgørelse, og at han har brugt denne viden til at udnytte en vildfarelse hos boet omkring sin anciennitet til at opnå en bedre retsstilling. henset hertil, og da der ikke i øvrigt af boet er godtgjort omstændigheder, der gør det stridende imod almindelig hæderlighed at gøre aftalen gældende, findes denne ikke at kunne

§ 33

. da der ikke forud for aftalens indgåelse fandt nogen forhandling sted mellem parterne vedrørende aftalens enkelte punkter, og idet alene tantiemekravet udtrykkeligt blev drøftet, ligesom boet ikke på noget tidspunkt har bedt om nærmere oplysninger om anmelderens ansættelsesforhold, findes det ikke bevist, at det var en bestemmende og kendelig forudsætning for aftalens indgåelse, at anmelderens anciennitet var optjent og ikke aftalt. allerede som følge heraf har boet ikke noget grundlag for at påberåbe sig, at der foreligger bristende forudsætninger. for så vidt angår aftalelovens § 36 tager denne bestemmelse navnlig sigte på at beskytte en kontraktspart imod, at en stærkere og mere sagkyndig modpart misbruger denne overlegne stilling til at opnå urimelige aftalevilkår. retten finder ikke, at anmelderen i forhold til boet har indtaget en sådan overlegen stilling. tværtimod må boet ved kurator, der efter det oplyste har specialiseret sig i bobehandling og ansættelsesret, betragtes som den sagkyndigt stærke kontraktspart og samtidig den, der var nærmest til at søge anmelderens ansættelsesforhold afklaret. henset hertil, og idet aftalen, selvom den stiller anmelderen bedre økonomisk, end - 13 - han ville have krav på efter konkurslovens og funktionærlovens regler, ikke indeholder vilkår, det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre gældende, findes aftalen ikke at kunne tilsidesættes efter aftale lovens § 36. af ovennævnte grunde tages anmelderens påstand til følge. thi kendes for ret: a/s edb børge andersen under konkurs ved kurator pernille bigaard tilpligtes at anerkende, at ledernes hovedorganisation som mandatar for kurt sørensen har et krav på 142.500 kr. som privilligeret krav efter konkurslovens § 95 med tillæg af procesrente fra den 28. september 1999 til betaling sker. renterne har status efter konkurslovens § 98. a/s edb børge andersen under konkurs ved kurator pernille bigaard betaler 20.300 kr. i sagsomkostninger til ledernes hovedorganisation som mandatar for kurt sørensen. annette andersen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den