afsagt kendelse af vestre landsrets
jan schans christensen. påstande kærende, a, har gentaget sin påstand om, at sagen hjemvises til skifteretten i randers med henblik på fremme af begæringen om tilbagekaldelse af konkursbegæringen/konkursen. supplerende sagsfremstilling a blev efter egen anmodning taget under rekonstruktionsbehandling den 11. december 2015, jf. konkurslovens § 11, stk. 1. ved kendelse afsagt af skifteretten i randers den 7. januar 2016 blev et rekonstruktions- forslag vedtaget
stadfæstet. kendelsen blev ophævet af vestre landsret den 30. marts 2016,
sagen blev hjemvist til fornyet behandling med henvisning til, at der var tvivl om eksistensen af en større kreditorfordring. ved kendelse af 30. juni 2016 bestemte skifteretten i randers, at den kreditor, der var omtalt i landsrettens kendelse, ikke kunne anses for at være stemmeberettiget. skifteretten konstate- - 2 - rede herefter, at et flertal af de fordringshavere, der var repræsenteret på mødet
deltog i afstemningen, havde stemt imod forslaget til rekonstruktion, hvorfor rekonstruktionsforslaget var forkastet. som følge heraf ophørte rekonstruktionsbehandlingen,
as bo blev taget un- der konkursbehandling, jf. konkurslovens § 15, stk.
sikkerhedsstillelsen skal i videst muligt omfang frigives.” skifteretten besluttede den
konkursbehandling skal behandles adskilt, hvorfor en forudgående rekonstruktionsbehand- ling ikke udelukker, at § 21, stk. 3, finder anvendelse. det gælder
så, selv om en sag obliga- torisk overgår fra konkurslovens afsnit om rekonstruktion til afsnittet om konkursbehandling. såfremt § 21, stk. 3, ikke kan påberåbes i denne situation, vil der være tale om en indgribende rettighedsfortabelse, som kræver klar hjemmel i loven. de hensyn til kreditorerne, der begrunder reglen om, at en rekonstruktionsbegæring ikke kan tilbagekaldes, er
så tilstrækkeligt værnet, selv om § 21, stk. 3, finder anvendelse i en situa- - 3 - tion som den foreliggende. således er fristdagen den dag, skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, jf. konkurslovens § 1, stk. 1, nr. 1,
fristdagen opretholdes, så- fremt skifteretten inden 3 uger efter tilbagekaldelsen modtager ny begæring om konkurs, jf. § 1, stk. 2, sidste led. der er ingen særlige hensyn at tage til kreditorerne i denne sag, da der ikke under rekonstruk- tionsbehandlingen er foretaget dispositioner af økonomisk karakter, som f.eks. salg af aktiver, opsigelse eller regulering af løbende aftaler. retsgrundlaget konkurslovens §§ 11, 15
21 er sålydende: ”§ 11. en skyldner, der er insolvent, jf. § 17, stk. 2,
, skal tages under rekon- struktionsbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. § 20, § 21, stk. 1
2, § 22, stk. 1,
1, finder tilsvarende anvendelse. stk. 2. en begæring om rekonstruktionsbehandling er uden virkning, hvis den ikke in- deholder forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører
en regnskabskyndig tillidsmand samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil
opfylder betingelserne i §
har skyldneren samtykket i begæringen, kan skifteretten straks indlede rekonstruktions- behandling. hvis skyldnerens samtykke ikke foreligger, indkalder skifteretten skyldne- ren til et møde i skifteretten, hvor begæringen behandles. § 23, stk. 2-5,
stk. 5. hvis en skyldner, der er en fysisk person, ikke senest på det møde, der er nævnt i stk. 4, samtykker i fordringshaverens begæring, anses denne for en konkursbegæring, som straks behandles. tilsvarende gælder, hvis skyldneren er en sammenslutning, hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt
direkte for sammenslutningens forpligtel- ser. stk.
1
3, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis 1) skyldneren ikke er insolvent, jf. § 17, stk. 2,
, - 4 - 2) skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare, 3) skyldneren begærer det eller 4) rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs. stk. 2. rekonstruktøren skal straks give skifteretten meddelelse om omstændigheder som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2
4. skifteretten skal i disse tilfælde give skyldneren, re- konstruktøren, tillidsmanden
fordringshaverne lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse efter stk.
tillidsmanden sende en kort redegørelse til skifteretten om de forhold, der er nævnt i § 13 b, stk. 1, nr. 3, litra c-e, hvis rekonstruktøren
tillidsmanden er i besiddelse af oplysninger herom. dette gælder dog ikke, hvis rekonstruktøren tidligere har sendt det materiale, der er nævnt i § 13 b, til skifteretten. §
718 af
som kan have forholdsvis indgribende betydning for skyldnerens forhold til sine med- kontrahenter. det drejer sig blandt andet om hjemmel til at udskille pantsatte aktiver af pantet, bindende vurdering af pantet, adgang til omstødelse uden afventning af rekon- struktionens stadfæstelse, regulering af gensidigt bebyrdende aftaler
tvungent skyld- nerskifte som led i en virksomhedsoverdragelse, jf. pkt. … nedenfor. konkursrådets forslag om adgang til at anvende disse virkemidler i forbindelse med re- konstruktionsbehandling er ikke båret af et hensyn til skyldneren, men derimod af et hensyn til fordringshavernes mulighed for fyldestgørelse
til bevarelsen af skyldne- rens virksomhed. hvis skyldneren eller en fordringshaver fik mulighed for ensidigt at tilbagekalde begæring om rekonstruktionsbehandling, efter at sådanne virkemidler hav- de været anvendt, ville der være risiko for spekulation til skade for skyldnerens (øvrige) medkontrahenter.” (folketingstidende s. 44) ”bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … til § 11 … i stk. 5 foreslås det, at en fordringshavers begæring om indledning af rekonstruktions- behandling skal anses for en konkursbegæring, der straks behandles, hvis en skyldner, der er en fysisk person, ikke senest på mødet i skifteretten samtykker i begæringen om indledning af rekonstruktionsbehandling. det samme hensyn gælder, hvis skyldneren er en sammenslutning, hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt
direkte for sam- menslutningens forpligtelser, dvs. typisk interessentskaber
kommanditselskaber. bestemmelsen i stk. 5 er ikke til hinder for, at skyldneren på den ene side gør indsigelse mod, at betingelserne for at indlede rekonstruktionsbehandling er opfyldt (f.eks. fordi skyldneren ikke er insolvent eller fordringshaverens krav ikke består),
på den anden side meddeler samtykke til behandlingen, hvis skifteretten uanset skyldnerens indsigelse finder, at dette er tilfældet. hvis begæringen om rekonstruktionsbehandling på grund af skyldnerens nægtelse af samtykke skal anses for en konkursbegæring, skal konkursbegæringen behandles straks. formålet hermed er at undgå, at skyldneren ved at protestere mod rekonstruktions- behandlingen kan trække sagen i langdrag ved at tvinge fordringshaveren til at begynde forfra med at indgive en konkursbegæring
indkalde til et nyt møde. bestemmelsen indebærer alene, at der straks skal finde en behandling af konkursbegæringen sted, men ikke at skyldneren automatisk skal erklæres konkurs. dette vil afhænge af, om de al- mindelige konkursbetingelser er opfyldt. efter omstændighederne kan der være behov for at udsætte afgørelsen herom med henblik på, at parterne kan procedere dette spørgs- mål. hvis fordringshaveren ikke ønsker sagen behandlet som en konkursbegæring, kan begæringen tilbagekaldes efter § 21, stk. 3. … efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6 kan rekonstruktionsbegæringen ikke tilbage- kaldes efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, dvs. tidspunktet for skifterettens beslutning herom. … - 6 - bestemmelsen er videregående end den gældende regel i § 16 e, hvorefter en anmeldt betalingsstandsning ophører, hvis skyldneren tilbagekalder anmeldelsen. bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til konkurslovens § 15, hvor der er fastsat regler om, i hvilke tilfælde rekonstruktionsbehandlingen ophører,
om, at skyldnerens bo i givet fald samtidig skal tages under konkursbehandling, medmindre rekonstruktionsbehandlingens ophør skyldes, at skyldneren er eller er blevet solvent. efter bestemmelsen i stk. 6 er det afgørende tidspunkt indledningen af rekonstruktions- behandlingen.” (folketingstidende, s. 84 f.) ”til § 15 … i stk. 3 foreslås, at når en skyldner er taget under rekonstruktionsbehandling, skal skyld- nerens bo straks tages under konkursbehandling, når rekonstruktionsbehandlingen op- hører, medmindre rekonstruktionsbehandlingen ophører efter stadfæstelse af et rekon- struktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller fordi skyldneren ikke er insolvent, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1. når en rekonstruktionsbehandling ophører af andre grunde end de nævnte, skal der så- ledes obligatorisk samtidig med ophøret afsiges konkursdekret. der foreslås ikke en regel svarende til gældende § 183, stk. 1, hvorefter forhandling om tvangsakkord anses for sluttet, når kærefristen er udløbet, når en eventuel kære er af- gjort, eller når konkurs er indtrådt. rekonstruktionsbehandlingen ophører således altid på tidspunktet for skifterettens af- gørelse herom. der henvises i øvrigt til pkt. …
3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.” (fol- ketingstidende, s. 133) lovforslaget bygger på betænkning 1512/2009 om rekonstruktion mv. i betænkningens kapi- tel 5 ”grundlæggende rammer for den foreslåede regulering”, s. 61, hedder det bl.a.: ” • adgang til ekstinktion, omstødelse
regulering af gensidigt bebyrdende af- taler konkursrådet finder, at der for at skabe det bedst mulige grundlag for en rekon- struktion under rekonstruktionsbehandlingen bør kunne ske omstødelse af skyld- nerens omstødelige dispositioner, ligesom der bør kunne foretages regulering af skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler. muligheden for omstødelse
regulering af skyldnerens gensidigt bebyrdende af- taler i forbindelse med rekonstruktionen vil indebære væsentlig forbedrede mulig- heder for at opnå en succesfuld rekonstruktion af virksomheden. - 7 - åbning af mulighed for omstødelse i forbindelse med rekonstruktionsbehandling er efter konkursrådets opfattelse ubetænkeligt, idet der med den foreslåede ud- formning af reglerne ikke vil være risiko for, at skyldneren efter en rekonstruk- tionsbehandling fortsat vil være insolvent uden samtidig at være undergivet kon- kursbehandling.” i betænkningens kapitel 17 ”omstødelse”, s. 200, hedder det bl.a.: ”17.2. konkursrådets overvejelser … konkursrådet finder, at et krav om stadfæstelse ikke er nødvendigt ved rekonstruktion. det skyldes, at det følger af de foreslåede bestemmelser i lovudkastets § 11, stk. 6,
, at en indledt rekonstruktionsbehandling ikke kan tilbagekaldes,
at rekonstruk- tionsbehandlingen – bortset fra det helt sjældne tilfælde, hvor skyldneren i mellemtiden bliver solvent inden gennemførelsen af en rekonstruktion – kun ophører ved skyldne- rens rekonstruktion
/eller konkurs, hvorved det sikres, at de omstødte dispositioner kommer fordringshaverne til gode.” højesterets begrundelse
resultat efter konkurslovens § 21, stk. 3, kan en konkursbegæring tilbagekaldes, indtil endeligt kon- kursdekret er afsagt. spørgsmålet er, om denne bestemmelse
så kan anvendes, når konkurs- dekret afsiges i den situation, der er nævnt i § 15, stk. 3. ifølge § 15, stk. 3, tages skyldnerens bo straks under konkursbehandling, hvis rekonstruk- tionsbehandlingen ophører af andre grunde end stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller at skyldneren ikke er insolvent. efter ordlyden af § 15, stk. 3,
lovens forarbejder er konkursbehandling en obligatorisk føl- ge, hvis en indledt rekonstruktionsbehandling ophører af andre grunde end dem, der er nævnt i bestemmelsen. situationen adskiller sig herved fra den, der er reguleret i § 11, stk. 5, hvor en fordringshavers begæring om rekonstruktionsbehandling overgår til straks at blive behandlet som en konkursbegæring, uden at der forinden er indledt en rekonstruktionsbehandling. bestemmelsen i § 15, stk. 3, skal efter forarbejderne ses i sammenhæng med § 11, stk. 6, hvorefter en rekonstruktionsbegæring ikke kan tilbagekaldes, efter at behandlingen er indledt. det fremgår af forarbejderne, at baggrunden herfor er, at der under rekonstruktionsbehandling gives mulighed for at anvende en række virkemidler, som ellers har været forbeholdt kon- - 8 - kursbehandling,
som kan have forholdsvis indgribende betydning for skyldnerens forhold til sine medkontrahenter. det drejer sig f.eks. om adgang til omstødelse
regulering af gen- sidigt bebyrdende kontrakter. videre anføres det, at hvis skyldneren eller en fordringshaver fik mulighed for ensidigt at tilbagekalde begæringen om rekonstruktion, efter at sådanne vir- kemidler har været anvendt, ville der være risiko for spekulation til skade for skyldnerens (øvrige) medkontrahenter. højesteret finder herefter, at bestemmelsen i § 15, stk. 3, indebærer, at den fordringshaver eller skyldner, der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, ikke kan anvende § 21, stk. 3, når konkursdekret er afsagt som følge af ophør af rekonstruktionsbehandlingen, jf. § 15, stk. 3. dette gælder, uanset om der under rekonstruktionsbehandlingen konkret har væ- ret anvendt virkemidler som anført ovenfor. i det foreliggende tilfælde indledte skifteretten rekonstruktionsbehandling på grundlag af as begæring. skifteretten traf efterfølgende bestemmelse om ophør af behandlingen
tog straks hans bo under konkursbehandling, jf. § 15, stk. 3. efter det anførte tiltræder højesteret, at a ikke kan anvende bestemmelsen i § 21, stk. 3, til at bringe konkursen til ophør. højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. kæresagens omkostninger ophæves.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.