afsagt den 21. december 2016 af østre landsrets 2. afdeling

dom afsagt den

december 2016 af østre landsrets
afdeling (landsdommerne kaspar linkis, frosell og annette dam ryt-hansen).
afd. nr. b-2146-11 og b-3406-11: statsborgerforeningen som mandatar for 1) sarah abdul hadi 2) bilal abdul hadi 3) mossa abdel razzak merhi 4) abdullah chehade 5) mohammad ghoneim 6) alia khaled kablaoui 7) wassim khaled kablaoui 8) marwan yassin 9) alle zakaria abdel-razzak 10) osama assad keblawi 11) nesrin kablaoui 12) ajah amar el zaman jamal saleh 13) chehade ali chebib 14) mahmoud ali chebib 15) jesmin majed abou soweid 16) maria ayoub 17) mariam daoud (alle advokat christian harlang, besk.) mod 1) udlændinge-, integrations- og boligministeriet (tidl. justitsministeriet, tidl. ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration) (kammeradvokaten v/advokat flemming orth) 2) forhenværende minister birthe rønn hornbech (selv) - 2 - indhold
indledning.......................................................................................................................... 3
processuelle forhold og parternes påstande ...................................................................... 3
sagsfremstilling................................................................................................................. 5
sagsøgerne, specifikation af deres principale påstande og deres partsforklaringer........ 34 4.
sarah abdul hadi......................................................................................................... 34 4.
bilal abdul hadi........................................................................................................... 36 4.
mossa abdel razzak merhi .......................................................................................... 38 4.
abdullah chehade ........................................................................................................ 40 4.
mohammed ghoneim ................................................................................................... 43 4.
alia khaled kablaoui................................................................................................... 45 4.
wassim khaled kablaoui ............................................................................................. 49 4.
marwan yassin............................................................................................................. 53 4.
alle zakaria abdel-razzak........................................................................................... 56 4.
osama assad keblawi................................................................................................ 58 4.
nesrin kablaoui ......................................................................................................... 59 4.
ajah amar el zaman jamal saleh ............................................................................. 61 4.
chehade ali chebib ................................................................................................... 62 4.
mahmoud ali chebib ................................................................................................. 64 4.
jesmin majed abou soweid........................................................................................ 65 4.
maria ayoub............................................................................................................... 67 4.
mariam daoud ........................................................................................................... 71
vidneforklaringer ............................................................................................................ 73
retsgrundlaget................................................................................................................. 89 6.
1961-konventionen ....................................................................................................... 89 6.
børnekonventionen....................................................................................................... 93 6.
1997-konventionen ....................................................................................................... 94
parternes anbringender.................................................................................................... 95
landsrettens begrundelse og resultat ............................................................................ 100 - 3 -
indledning disse sager vedrører erstatning for økonomisk tab og godtgørelse for ikke-økonomisk skade i anledning af, at sagsøgerne, der har været statsløse, ikke har opnået dansk statsborgerskab på det tidligst mulige tidspunkt.
processuelle forhold og parternes påstande sagerne er anlagt ved københavns byret. for så vidt angår sagsøger 1 til 9 skete dette den
marts 2011, og for så vidt angår sagsøgerne 10-17 den
september
i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henviste københavns byret ved kendelse af
juni 2011 sagen vedrørende sagsøgerne 1-9 og ved kendelse af
oktober 2011 sagen vedrørende sagsøgerne 10-17 til østre landsret. ved kendelse af
august 2016 begrænsede østre landsret den berammede hovedfor- handling i sagen til ”foreløbig … at angå sagsforholdet mellem sagsøgerne og udlændinge-, integrations- og boligministeriet”. sagsøgerne har, jf. sammenfattende processkrift af
august 2016, nedlagt følgende på- stande: ”1.
principale påstande de sagsøgte tilpligtes in solidum at betale sagsøgerne følgende kr.-beløb, med tillæg af sædvanlig procesrente fra
august 2015 til betaling sker: sagsøger 1, sarah abdul hadi: 168.500,- sagsøger 2, bilal abdul hadi: 236.500,- sagsøger 3, mossa abdel razzak merhi: 136.500,- sagsøger 4, abdullah chehade: 166.000,- sagsøger 5, mohammad ghoneim: 91.000,- sagsøger 6, alia khaled kablaoui: 141.046,- sagsøger 7, wassim khaled kablaoui: 243.950,- sagsøger 8, marwan yassin: 257.000,- sagsøger 9, alle zakaria abdel-razzak: 116.000,- sagsøger 10, osama assad keblawi: 51.000,- sagsøger 11, nesrin kablaoui: 81.000,- sagsøger 12, ajah amar el zaman jamal saleh: 31.000,- sagsøger 13, chehade ali chebib: 31.000,- sagsøger 14, mahmoud ali chebib: 11.000,- sagsøger 15, jesmin majed abou soweid: 113.500,- - 4 - sagsøger 16, maria ayoub: 138.500,- sagsøger 17, mariam daoud: 96.000,- 1.2 subsidiær påstand. de sagsøgte tilpligtes in solidum at betale hver af sagsøgerne kr. 50.000,- med renter fra påstandens nedlæggelse til betaling sker, dog således at beløbene for sagsøgerne 12 og 13 udgør kr. 30.000,- og for sagsøgerne 14 udgør 10.000,- 1.3 mere subsidiær påstand. de sagsøgte tilpligtes in solidum at betale til sagsøgerne et samlet beløb på kr. 510.000,- til lige deling med renter fra påstandens nedlæggelse til betaling sker.” i det sammenfattende processkrift har sagsøgerne vedrørende de principale påstande generelt blandt andet anført følgende om opgørelsen af godtgørelserne for ikke-øko- nomisk skade: ”sagsøgerne har ikke haft valgret og ikke været valgbare i forbindelse med fol- ketingsvalg og europaparlamentsvalg. … godtgørelse herfor er som følge af retskrænkelsens særligt indgribende karakter af sagsøgerne skønsmæssigt og indtil videre opgjort til 20.000 kr. pr. valg-udelukkelse. … tortgodtgørelse for hvert år som uretmæssigt statsløs af sagsøgerne er opgjort skønsmæssigt til følgende: fra og med det
til og med det
fyldte år: 5.000 kr. fra og med det
til og med
år: 10.000 kr. fra og med det
år: 15.000 kr. … den tort, der har været lidt af sagsøgerne som følge af de sagsøgtes retsstridige krænkelser, bliver særligt stærk i de tilfælde, hvor der ligefrem er meddelt et ulovligt afslag på meddelelse om statsborgerskab. godtgørelse herfor er af sag- søgerne skønsmæssigt opgjort til 10.000 kr. pr. afslag. denne gruppe personer har som følge af regler om pas og en række tredjelandes praksis for ikke-udstedelse af visum, m.v., ofte heller ikke mulighed for at tage på bestemte udlandsophold med deres familie, venner … tortgodtgørelse … skønsmæssigt opgjort til 5.000 kr. for tilfælde, hvor ved- kommende sagsøger ikke har haft mulighed for at rejse, samt 10.000 kr. i de tilfælde, hvor vedkommende ved faktisk ankomst til pågældende land er blevet nægtet indrejse.” - 5 - udlændinge-, integrations- og boligministeriet har over for abdulah chehade, wassim khaled kablaoui, alle zakaria abdel-razzak, jesmin majed abou sowaid og maria ayoub principalt påstået frifindelse mod betaling af 10.000 kr. til hver af disse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end påstået af dem. over for de øvrige sagsøgere har ministeriet påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af disse. beretning afgivet af statsløsekommissionen har været fremlagt som bilag for landsretten, og parterne har tilkendegivet, at den kan betragtes som dokumenteret i sin helhed. ministeriet har den
juni 2016 ved en skrivelse til advokat christian harlang afgivet en proceserklæring, hvorefter ”statsløsekommissionens beretning og konklusioner for ministeriets vedkommende kan lægges ubestridt til grund ved landsrettens behandling af sagen.”
sagsfremstilling statsløsekommissionen afgav beretning den
august
beretningen er offentliggjort i bogform, hvortil knytter sig en cd-rom, ligesom kapitel 1-10 samt bilag 1-18 er tilgængelige på internettet. om baggrunden for statsløsekommissionens nedsættelse hedder det i beretningen s. 35 og 36 blandt andet: ”integrationsminister birthe rønn hornbech orienterede i januar 2010 folke- tingets indfødsretsudvalg om, at integrationsministeriet var blevet opmærksom på, at man havde behandlet ansøgninger fra personer omfattet af 1961-konventionen efter de almindelige retningslinjer for indfødsret. ministeren oplyste, at der var givet afslag til en række ansøgere, og at deres sager ville blive genoptaget. de fleste af disse ansøgere var blandt de 35 ansøgere omfattet af 1961-konven- tionen, der var optaget på lovforslag nr. l 38 om indfødsrets meddelelse, som integrationsministeren fremsatte den
oktober
optagelsen af ansøgere, der ikke opfyldte de almindelige betingelser for at få indfødsret, og den forud- gående fejlagtige behandling af ansøgere i integrationsministeriet gav anledning til debat i forbindelse med lovforslagets behandling i folketinget. i januar 2011 blev sagen omtalt i medierne, og birthe rønn hornbech blev indkaldt i samråd i folketingets indfødsretsudvalg med henblik på bl.a. at oplyse, hvad ministeriet havde gjort for at leve op til konventionen, og om der var givet instruks fra mini- stre om at give afslag. sagen var efter samrådet den
februar 2011 fortsat genstand for megen op- mærksomhed i medierne, og statsminister lars løkke rasmussen meddelte på et - 6 - tirsdagspressemøde den
februar 2011, at han havde bedt integrationsmi- nisteren om et notat om forløbet. den
marts 2011 afleverede integrationsministeriet en redegørelse om mini- steriets behandling af ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i danmark til statsministeren. af denne redegørelse fremgik bl.a., at det var i fe- bruar 2008, at integrationsministeriet havde opdaget fejlen, at der var givet 36 fejlagtige afslag, og at folketinget burde have været orienteret på et væsentligt tidligere tidspunkt. den
marts 2011 meddelte statsministeren, at regeringen i lyset af de mange spørgsmål, sagen havde givet anledning til, havde besluttet at nedsætte en un- dersøgelseskommission. det fremgik endvidere, at birthe rønn hornbech fra- trådte som integrationsminister og kirkeminister.” kommissoriet er dateret den
maj
beretningen indeholder s. 70-94 følgende resumé: ”kommissionen har i kapitel 10 sammenfattet resultatet af sin undersøgelse. sammenfatningen er søgt udarbejdet således, at den kan læses selvstændigt. den har derfor fået et omfang, der gør, at kommissionen har valgt også at udarbejde dette resume. det er vigtigt at gøre sig klart, at der er udeladt mange oplysninger i resumeet, og at andre oplysninger er gengivet uden stor præcision. resumeet indeholder en overordnet gennemgang af behandlingen af ansøgninger om indfødsret fra statsløse født i danmark indgivet i perioden fra 1991 indtil
januar 2011 og dernæst en kronologisk gennemgang af forløbet inddelt i perioderne fra 1991 til 1999, fra 2000 til 2007 og fra 2008 til 2010 samt af kommissionens vurdering af forløbet. endelig redegør resumeet for kommissionens undersøgelse af to spørgsmål omfattet af kommissoriet, nemlig om man på et tidligere tidspunkt overvejede at orientere folketingets indfødsretsudvalg om sagen, og om statsministeriet blev orienteret om sagen. 1.10.1 behandlingen af ansøgninger om indfødsret fra statsløse født i danmark 1.10.1.1 nationale retsregler om indfødsret ved naturalisation den centrale bestemmelse om indfødsret er grundlovens § 44, der fastslår, at ”ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.” bestemmelsen suppleres af indfødsretslovens § 6, stk. 1, der fastslår, at ”indfødsret kan erhverves ved na- turalisation i henhold til grundloven.” indfødsret ved naturalisation sker ved lov, og optagelse af ansøgere på lovforslag foregår således, at det relevante ministerium (i praksis indfødsretskontoret) administrerer ansøgninger om naturalisation efter visse retningslinjer, som er - 7 - dannet ved politiske aftaler, som et flertal i folketinget står bag. der har i hele undersøgelsesperioden været fastsat sådanne ”gældende retningslinjer” eller ”almindelige betingelser” i indfødsretscirkulærer eller indfødsretsaftaler. disse betingelser har angået bl.a. danskkundskaber, vandel og økonomiske forhold. retningslinjerne har dannet grundlag for indfødsretskontorets beslutning om, hvorvidt ansøgere skulle optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse, om de skulle have afslag herpå, eller om ansøgningerne skulle forelægges for folketingets indfødsretsudvalg, således at udvalget kunne afgøre, om de skulle optages på lovforslaget. folketinget har herefter behandlet lovforslagene. de ansøgere, der af indfødsretskontoret har fået afslag på indfødsret, har ikke fået deres ansøgning forelagt for folketinget. 1.10.1.2 folkeretlige forpligtelser danmark har tiltrådt fn’s konvention af
august 1961 om begrænsning af statsløshed (1961-konventionen) og fn’s konvention af
november 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen). efter disse konventioner er danmark folkeretligt forpligtet til at give statsløse, der er født i danmark, og som ansøger om indfødsret i alderen 0-17 år (børnekonventionen) eller 18-20 år (1961- konventionen), indfødsret på særligt lempelige betingelser. da danmark i 1977 med folketingets tiltrædelse ratificerede 1961-konventionen, kunne ansøgere omfattet af konventionen ligesom andre udlændinge, der opfyldte nogle krav om alder, ophold og bopæl i danmark, få indfødsret ved at afgive erklæring herom til et statsamt. ved ændringer i indfødsretsloven blev denne mulighed begrænset i 1999 og helt fjernet i 2004, således at ansøgerne kun kunne opnå indfødsret ved naturalisation. i forbindelse med disse lovændringer blev det i forarbejderne til lovene oplyst, at ansøgere, der opfyldte de betingelser, der var nævnt i konventionen, ville blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de ikke opfyldte de gældende retningslinjer. ved vedtagelsen af lovene tiltrådte folketinget denne måde at implementere konventionen på. implementeringen kom ikke til at fremgå af indfødsretsloven (kun af forarbejderne til loven) eller af de cirkulærer/aftaler om indfødsret, der var gældende i undersøgelsesperioden. i forbindelse med at folketinget i 1991 tiltrådte, at danmark ratificerede bør- nekonventionen, blev det drøftet, hvordan man kunne sikre, at danmark levede op til pligten til at give indfødsret til børn, der blev født statsløse i danmark. indenrigsministeren oplyste i den forbindelse til folketinget, at der ved at indsætte en bestemmelse om forpligtelsen efter børnekonventionen i indfødsretscirkulæret på det nærmeste ville være sikkerhed for, at disse børn opnåede dansk indfødsret. folketingets indfødsretsudvalg tiltrådte herefter i 1992, at der blev optaget en sådan bestemmelse i cirkulæret, og der har været en sådan bestemmelse i hele undersøgelsesperioden. 1.10.1.3 ansøgninger fra personer omfattet af konventionerne i perioden fra 1991 til den
januar 2011 modtog de ministerier, der behandlede ansøgninger om indfødsret, 758 ansøgninger fra personer, som var født statsløse i danmark, og som var i alderen 0-20 år på ansøgningstidspunktet. kommissionen har undersøgt behandlingen af disse ansøgninger. - 8 - der var i de første år kun få ansøgninger fra personer omfattet af konventionerne. således blev kun ca. 10 procent af ansøgningerne modtaget i perioden fra 1992 til 2007, mens de resterende ca. 90 procent blev modtaget i perioden fra 2008 til den
januar
de 758 sager kan inddeles i tre grupper, nemlig ansøgere omfattet af børne- konventionen på 0-11 år, ansøgere omfattet af børnekonventionen på 12-17 år og ansøgere omfattet af 1961-konventionen på 18-20 år. den aldersmæssige inddeling af ansøgere omfattet af børnekonventionen har sammenhæng med, at der efter de almindelige betingelser ikke blev stillet krav om eksempelvis do- kumentation for danskkundskaber for børn i alderen 0-11 år, hvorimod børn, der var fyldt 12 år, skulle dokumentere danskkundskaber og i visse tilfælde også bestå en indfødsretsprøve. de 0-11-årige udgør ca. 60 procent af det samlede antal ansøgninger, de 12-17- årige udgør godt 30 procent af det samlede antal ansøgninger og de 18-20-årige udgør knap 10 procent af de 758 ansøgninger. 1.10.1.4 afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse af de 758 modtagne ansøgninger blev der givet afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse til 44 ansøgere. i seks af sagerne blev der givet to afslag, således at der blev givet 50 afslag i alt. 29 af afslagene blev givet til ansøgere omfattet af 1961-konventionen og 21 til ansøgere omfattet af børnekonventionen. ansøgerne opfyldte alle de betingelser, der kunne stilles efter konventionerne, og afslagene var derfor i strid med danmarks folkeretlige forpligtelser. afslagene blev givet, fordi ansøgerne ikke opfyldte de almindelige betingelser for at få indfødsret ved naturalisation. de af de almindelige betingelser, der ikke var opfyldt, var alder (syv sager), danskkundskaber (otte sager), indfødsretsprøve (ni sager), både danskkundskaber og indfødsretsprøve (fem sager), selvforsørgelse (to sager), tidsubegrænset opholdstilladelse (to sager) og sigtelse eller straf (16 sager). en ansøger var af politiets efterretningstjeneste vurderet til at kunne være en fare for landets sikkerhed. bortset fra én sag har alle ansøgerne senere genansøgt om dansk indfødsret, og de har alle fået dansk indfødsret. bortset fra én sag har afslagene betydet, at ansøgerne er blevet optaget på lov- forslag om indfødsrets meddelelse senere, end de ville være blevet, hvis de var blevet optaget, når det i forbindelse med sagens behandling kunne konstateres, at de opfyldte de betingelser, som danmark kunne stille efter konventionerne. denne senere optagelse på lovforslag har i praksis betydet, at ansøgerne har fået indfødsret senere. forsinkelsen har udgjort mellem seks måneder og seks år, i gennemsnit ca. 22 måneder. kommissionen har i kapitel 2, afsnit 2.2 og bilag 21 redegjort for retsvirkningerne af indfødsret og dermed generelt for de konsekvenser, som forsinkelsen med indfødsret kan have haft. forskellen på, om en person med fast bopæl i danmark - 9 - har dansk indfødsret eller ikke har dansk indfødsret, er navnlig i den senere del af undersøgelsesperioden blevet mindre. personer uden dansk indfødsret har dog også i den senere del af undersøgelsesperioden været afskåret fra vigtige rettigheder, f.eks. valgret og valgbarhed til folketinget og til europa-parlamentet (medmindre de var statsborgere i en anden eu-medlemsstat) samt erhvervelse af et nationalitetspas. endvidere hører det med i billedet, at udlændinges retsstilling eller generelle situation på flere områder er mere usikker end danske statsborgeres, idet udlændinge i forhold til flere love er afhængige af myndighedernes konkrete vurdering af, om der skal gribes ind med hjemsendelse eller udvisning mv., og om der på visse områder kan gives dispensation. 1.10.1.5 sager hvor der ikke blev givet afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i de resterende 714 ud af undersøgelsens 758 sager blev der ikke givet afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, der var i strid med danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen. for så vidt angår de 18-20-årige blev sådanne ansøgninger i perioden fra 2004, hvor den første ansøgning blev modtaget, og indtil 2010 i det hele behandlet efter de almindelige betingelser. disse ansøgere blev således kun optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de opfyldte de krav om bl.a. danskkundskaber, økonomi, vandel og indfødsretsprøve, som fremgik af den gældende indfødsretsaftale. for så vidt angår de 12-17-årige har der været en forskellig opfattelse over tid og blandt de enkelte embedsmænd i indfødsretskontoret med hensyn til, om de skulle opfylde krav om danskkundskaber, indfødsretsprøve og vandel. der har som følge heraf været en uens praksis med hensyn til, om de skulle opfylde disse krav. fra april 2009 er alene vandelskravet blevet håndhævet. for så vidt angår de 0-11-årige er ansøgerne optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse. der har generelt for denne aldersgruppe ikke været stillet krav om dokumentation af danskkundskaber eller opfyldelse af andre af de almindelige betingelser, og det er heller ikke konstateret i forhold til ansøgere omfattet af børnekonventionen. i de sager, hvor ministerierne fremsatte krav, der var i strid med danmarks fol- keretlige forpligtelser, har det betydet, at behandlingen af sagerne er blevet for- sinket. forsinkelse i sagsbehandling har kun medført forsinkelse med indfødsret, hvis opfyldelse af et krav om dokumentation har betydet, at en ansøger blev optaget på et senere forslag til lov om indfødsrets meddelelse, end ansøgeren kunne være optaget på, hvis kravet ikke havde været fremsat. kommissionen kan kun med sikkerhed fastslå, at det har ført til, at ansøgere har fået indfødsret senere, end de kunne have fået, i seks tilfælde. forsinkelserne er opstået i perioden fra 2004 til 2011 og har udgjort mellem 3 og 18 måneder, i gennemsnit 8½ måned. kommissionen kan ikke fastslå, om der også er ansøgere, der på grund af manglende vejledning om konventionerne har ventet med at søge om indfødsret, - 10 - indtil de havde bestået en danskprøve eller indfødsretsprøven, eller indtil en sigtelse var afgjort eller en karensperiode på grund af idømt straf var udløbet. i én sag synes en ansøger i 2009 at have tilbagekaldt en ansøgning på baggrund af, at politiet fejlagtigt havde vejledt om, at ansøgerens straf og sigtelse var til hinder for indfødsret. ansøgeren indgav ansøgning på ny i
1.10.1.6 orientering af folketingets indfødsretsudvalg og opfyldelse af danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen folketingets indfødsretsudvalg blev i januar 2010 underrettet om, at ansøgere, der opfyldte de krav, man kunne stille efter konventionerne, fremover ville blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse. kommissionens undersøgelse har vist, at de ansøgninger, som blev behandlet efter dette tidspunkt, er optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse i overensstemmelse hermed. endvidere er sager med ansøgere, der tidligere havde fået afslag, genoptaget, og ansøgerne har med én undtagelse fået dansk indfødsret. der blev endvidere efter januar 2010 iværksat en række generelle tiltag af be- tydning for behandlingen af ansøgninger om indfødsret fra statsløse født i danmark. blandt andet blev der i 2010 givet vejledning til medarbejderne i indfødsretskontoret om danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen samt udarbejdet skriftlige retningslinjer for sagernes be- handling. indfødsretskontoret tog ikke initiativ til at vejlede om 1961-konven- tionen på ministeriets hjemmeside i 2010, fordi det ikke vurderedes at være politisk ”comme il faut” at reklamere for meget for reglerne. efter at sagen havde været genstand for medieomtale i januar 2011, blev der gennemført flere tiltag. integrationsministeriet vejledte i marts 2011alle statsløse personer født i danmark, der var i aldersgruppen 0-37 år, om konventionerne. heraf blev 27 personer i alderen 21 til 37 år tilbudt at blive optaget på et lovforslag om ind- fødsrets meddelelse i medfør af 1961-konventionen, fordi de kunne være blevet vejledt forkert om danmarks forpligtelser efter konventionerne og derfor have undladt at indgive ansøgning rettidigt. der blev i 2011 endvidere vejledt om danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen på integrationsministeriets hjemmeside. i 2013 blev der indsat en bestemmelse om 1961-konventionen i indfødsretsaftalen og en ny bestemmelse om børnekonventionen, der mere de- taljeret redegjorde for danmarks forpligtelser efter konventionen. kommissionen har på baggrund heraf ikke fundet grundlag for at foreslå yder- ligere ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis. 1.10.2 nærmere om perioden fra 1991 til 1999 der blev i perioden fra 1991 til 1999 af indfødsretskontoret givet afslag på op- tagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse eller vejledt forkert i syv ud af de 18 sager med ansøgere omfattet af børnekonventionen, der blev behandlet i perioden, nemlig to i 1995 og fem i
afslagene/den forkerte vejledning var i strid med danmarks forpligtelser efter børnekonventionen og med myndigheders pligt til at vejlede borgere. - 11 - de resterende 11 sager blev behandlet i overensstemmelse med konventionen. ansøgere omfattet af 1961-konventionen kunne i denne periode opnå indfødsret ved at afgive erklæring til statsamterne. kommissionens undersøgelse omfatter ikke disse sager. kommissionen har ikke i sin gennemgang af dokumenter eller i sine afhøringer af vidner fundet tegn på, at der fra nogens side er givet instruks om eller fremsat ønske om, at embedsmændene skulle undlade at overholde børnekonventionen. kommissionen har vurderet, at der ikke forsætligt blev administreret i strid med børnekonventionen, men at afslagene og den forkerte vejledning skyldes manglende opmærksomhed og omhu i embedsmændenes behandling af sagerne. kommissionen har endvidere vurderet, at det faktiske forløb fra 1991-1999 al- lerede som følge af den tid, der nu er gået, ikke giver grundlag for, at det of- fentlige søger nogen embedsmænd draget til ansvar. med hensyn til ministrene med ansvar for indfødsret har kommissionen vurderet, at de på overordnet plan var bekendt med, at danmark efter børnekonventionen var forpligtet til at give statsløse børn født i danmark indfødsret. kommissionen har endvidere vurderet, at ministrene ikke har givet instruks om eller fremsat ønske om, at embedsmænd skulle undlade at overholde børne- konventionen, men at de tværtimod i flere tilfælde har forudsat, at sager om til- deling af indfødsret blev behandlet i overensstemmelse med danmarks kon- ventionsmæssige forpligtelser. de var heller ikke involveret i eller orienteret om behandlingen af de sager, hvor der er meddelt afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse eller vejledt i strid med danmarks forpligtelser efter børnekonventionen. der er således ikke oplysninger, der peger på, at ministrene var involveret i behandlingen af sagerne, eller at de på noget tidspunkt er blevet orienteret om sagerne. 1.10.3 nærmere om perioden fra 2000 til 2007 1.10.3.1 behandling af ansøgninger om indfødsret der blev i perioden fra 2000 til 2007 af indfødsretskontoret givet afslag på op- tagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i syv ud af de 39 sager omfattet af 1961-konventionen eller børnekonventionen, der blev behandlet i perioden. i de syv sager blev der givet i alt ni afslag i strid med 1961-konventionen, nemlig et i 2004, to i 2005 og seks i
to ansøgere omfattet af 1961-konventionen blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, fordi de opfyldte de almindelige betingelser. sagerne omfattet af børnekonventionen er afgjort og i det væsentlige også be- handlet i overensstemmelse med danmarks forpligtelser efter konventionen. der er dog i en række sager (12 ud af 14 ansøgere, der var fyldt 12 år) stillet krav om dokumentation af danskkundskaber samt oplyst om, at der ville blive givet afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis dokumentationen ikke blev fremsendt. ansøgerne har i de relevante sager opfyldt kravet, og de er herefter blevet optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse. - 12 - kommissionen har ikke i sin gennemgang af dokumenter eller i sine afhøringer af vidner fundet tegn på, at der fra nogens side er givet instruks om eller fremsat ønske om, at embedsmændene skulle undlade at overholde 1961-konventionen eller børnekonventionen. tværtimod er der flere eksempler på, at folketinget og den ansvarlige minister forudsatte, at sager om tildeling af indfødsret blev behandlet i overensstemmelse med danmarks konventionsmæssige forpligtelser. kommissionen har vurderet, at den manglende overholdelse af 1961-konventi- onen skyldtes, at de embedsmænd, der skulle behandle ansøgninger fra personer omfattet af konventionen, ikke var tilstrækkeligt opmærksomme vedrørende danmarks forpligtelser efter konventionen. nogle embedsmænd var bekendt med, at ansøgere omfattet af konventionen var berettiget til at blive optaget på lovforslag om indfødsretsmeddelelse, selv om de ikke opfyldte de almindelige betingelser, men overså i den konkrete sagsbehandling, at ansøgerne var omfattet af konventionen. andre embedsmænd havde slet ikke kendskab til denne forpligtelse efter 1961-konventionen. kommissionen har vurderet, at de embedsmænd i indfødsretskontoret, der be- handlede sagerne, burde have sikret sig, at de konkrete afgørelser blev truffet på et korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag. de burde således have undersøgt de relevante retsregler og have udvist en sådan omhu i sagsbe- handlingen, at danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen blev overholdt. afslagene til ansøgere omfattet af 1961-konventionen er udtryk for uagtsomme tjenesteforseelser, men kommissionen har vurderet, at forseelserne ikke har været af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. kommissionen har vurderet, at den manglende opmærksomhed vedrørende 1961- konventionen i indfødsretskontoret grundlæggende skyldtes, at der ikke var iværksat effektive sagsgange i kontoret med henblik på at identificere ansøgninger fra personer omfattet af konventionen. kommissionen har endvidere vurderet, at det har haft betydning, at der var meget få ansøgninger fra personer omfattet af konventionen, og at den manglende opmærksomhed sandsynligvis ville være undgået, hvis der havde været en regulering af retsstillingen for ansøgere omfattet af 1961-konventionen i infødsretscirkulæret/ indfødsretsaftalen, og/eller hvis der var givet vejledning, f.eks. på ministeriets hjemmeside, til de personer, der var omfattet af konventionen. kommissionen har anført, at kontorcheferne i indfødsretskontoret har haft pligt til at tilrettelægge behandlingen af ansøgninger om indfødsret fra ansøgere omfattet af 1961-konventionen og børnekonventionen således, at afgørelser i disse sager generelt ville blive truffet på et korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag. kommissionen har vurderet ansvaret for kontorcheferne ansat i perioden 2000-
den første ansøgning fra en ansøger omfattet af 1961-konventionen blev behandlet i indfødsretskontoret, efter at disse embedsmænd ikke længere var - 13 - chefer i kontoret. kommissionen har ikke fundet grundlag for, at der søges ansvar gjort gældende mod nogen af disse. kontorchefen ansat i perioden efter 2004 er ikke længere ansat i staten, og kommissionen har derfor ikke forholdt sig til hendes eventuelle ansvar. kommissionen har endvidere vurderet, at det havde været hensigtsmæssigt at medtage en bestemmelse om 1961-konventionen i indfødsretscirkulæ- ret/indfødsretsaftalen, ikke mindst af hensyn til (generel) vejledning af personer omfattet af konventionen, men kommissionen har ikke kunnet fastslå, at der har været en retlig pligt hertil. de relevante ministerier har haft pligt til at yde (konkret) vejledning og bistand til personer, der rettede henvendelse om spørgsmål inden for ministeriernes sagsområde. kommissionen har ved stikprøveundersøgelser konstateret, at em- bedsmænd i indfødsretskontoret i strid hermed i en række konkrete sager ikke vejledte ansøgere, der fik afslag på indfødsret og som ikke selv var omfattet af konventionerne, om, at deres børn selvstændigt kunne søge om indfødsret, fordi de var omfattet af børnekonventionen. kommissionen har vurderet, at embedsmændene ikke forsætligt har tilsidesat pligten til at vejlede, og forseelserne har efter kommissionens opfattelse ikke været af en grovhed, der giver grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. 1.10.3.2 embedsmænds rådgivning af ministre kommissionens undersøgelse har vist, at den manglende opmærksomhed ved- rørende 1961-konventionen og (til dels) børnekonventionen i perioden 2000-2007 har betydet, at embedsmænd i forbindelse med og rådgivning af ministre i fire tilfælde ikke har givet integrationsministrene bertel haarder og rikke hvilshøj et korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag for at vurdere spørgsmål af betydning for danmarks opfyldelse af sine forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen. integrationsminister bertel haarder fik således i juli 2003 i en konkret sag forelagt et udkast til brev til københavns kommune, hvor kravet om dokumentation af danskkundskaber blev opretholdt over for en ansøger omfattet af børne- konventionen. i november 2003 fik bertel haarder forelagt sagen med indstilling om, at ansøgeren skulle indkaldes til en samtale i ministeriet med henblik på, at ministeriet vurderede ansøgerens danskkundskaber. bertel haarder godkendte brevet og tiltrådte indstillingen. det materiale, som bertel haarder fik forelagt, indeholdt ikke oplysning om, at dokumentation af danskkundskaber ikke kunne stilles som betingelse for ind- fødsret, fordi ansøgeren var født statsløs i danmark og derfor omfattet af bør- nekonventionen. det er kommissionens opfattelse, at materialet ikke gav bertel haarder et korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag for hans vurdering af, om han skulle godkende embedsmændenes forslag. - 14 - integrationsminister rikke hvilshøj fik i juni 2006 forelagt udkast til brev af
juni 2006 til institut for menneskerettigheder, der var fremkommet med en række bemærkninger til indfødsretsaftalen fra
hun tiltrådte brevet, der også blev sendt til folketingets indfødsretsudvalg som svar på udvalgets anmodning om ministerens kommentar til instituttets henvendelse. kommissionen har redegjort for, at en oplysning i brevet om, at ministeriet i praksis ville optage personer omfattet af 1961-konventionen på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når betingelserne i konventionen var opfyldt, ikke var i overensstemmelse med den måde, ministeriet havde behandlet sagerne på eller med den måde, som ministeriet efterfølgende behandlede dem på. kommissionen har endvidere anført, at den forkerte oplysning indebar, at brevet ikke indeholdt et korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag for ministeren (og for folketingets indfødsretsudvalg) til at vurdere instituttets anbefaling af, at man udarbejdede en bestemmelse om ansøgere omfattet af 1961-konventionen. embedsmænd i integrationsministeriet udarbejdede notat af
januar 2007 om ”udredning om rækkevidden af de forenede nationers konvention af
august 1961 om begrænsning af statsløshed.” notatet blev sendt til rikke hvilshøj, der videresendte det til indfødsretsordførerne fra venstre, det konservative folkeparti og dansk folkeparti. kommissionen har lagt til grund, at en oplysning i notatet om, at danmarks forpligtelse efter 1961-konventionen var opfyldt ved en bestemmelse i indføds- retsaftalen, var urigtig. der var på dette tidspunkt ikke nogen bestemmelse i indfødsretsaftalen om 1961-konventionen, og der var heller ikke iværksat andre tiltag med henblik på at opfylde konventionen. i en konkret sag klagede en ansøger omfattet af 1961-konventionen i januar 2007 til rikke hvilshøj efter at have fået afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. i overensstemmelse med embedsmændenes udkast til brev til ansøgeren fastholdt rikke hvilshøj i brev af
februar 2007, at ansø- geren skulle bestå en indfødsretsprøve. det fremgik ikke af det materiale, som rikke hvilshøj fik forelagt, at vedkommende var statsløs og født i danmark og opfyldte de krav, der kunne stilles efter 1961-konventionen. kommissionen har vurderet, at rikke hvilshøj ikke fik et korrekt og fyldestgø- rende faktisk og juridisk grundlag til at vurdere, om hun skulle tiltræde udkastet til brev. kommissionen har i relation til ovennævnte rådgivning af integrationsministrene bertel haarder og rikke hvilshøj vurderet, at ingen af de involverede embedsmænd forsætligt afgav urigtige eller vildledende oplysninger, men at der er handlet uagtsomt. kommissionen har endvidere vurderet, at disse forhold ikke giver grundlag for, at det offentlige søger nogen af embedsmændene draget til ansvar. 1.10.3.3 ministres kendskab til og involvering i behandlingen af ansøgninger fra statsløse født i danmark - 15 - med hensyn til ministre med ansvar for indfødsret har kommissionen vurderet, at justitsminister frank jensen og integrationsministrene bertel haarder og rikke hvilshøj på overordnet plan var bekendt med, at danmark efter 1961- konventionen og børnekonventionen var forpligtet til at give statsløse børn født i danmark indfødsret. kommissionen har vurderet, at ministrene ikke har givet instruks om eller fremsat ønske om, at embedsmænd skulle undlade at overholde 1961-konventionen og børnekonventionen, men at de tværtimod i flere tilfælde har forudsat, at sager om tildeling af indfødsret blev behandlet i overensstemmelse med danmarks konventionsmæssige forpligtelser. de var heller ikke involveret i eller orienteret om behandlingen af de sager, hvor der er meddelt afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse eller vejledt i strid med danmarks forpligtelser efter konventionerne. der er således ikke oplysninger, der peger på, at bertel haarder (en sag) eller rikke hvilshøj (syv sager) var involveret i behandlingen af sagerne, hvor der blev givet afslag. der er heller ikke tegn på, at de, med nedennævnte undtagelse, efterfølgende blev orienteret om dem. i en sag besvarede rikke hvilshøj en klage fra en ansøger, der havde fået afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. det fremgik ikke af det materiale, som hun fik forelagt, at ansøgeren var statsløs og født i danmark og opfyldte de krav, der kunne stilles efter 1961-konventionen. kommissionen har vurderet, at bertel haarder og rikke hvilshøj har givet oplysninger til folketinget om ministeriernes behandling af ansøgere omfattet af konventionerne, der ikke har været korrekte eller fyldestgørende. det drejer sig om sagen fra 2003, hvor bertel haarder efterfølgende orienterede folketingets indfødsretsudvalg om, at man havde indkaldt en række børn til en sprogsamtale i integrationsministeriet uden at oplyse, at en af ansøgerne var statsløs og født i danmark. der drejer sig endvidere om sagen, hvor rikke hvilshøjs fremsendte kopi af sit brev af
juni 2006 til institut for menneskerettigheder til folketingets indfødsretsudvalg. de er begge er omtalt i forrige afsnit. det fremgik ikke af – og kunne heller ikke udledes af – det materiale, som bertel haarder og rikke hvilshøj havde modtaget, at oplysningerne til folketingets indfødsretsudvalg ikke var korrekte eller fyldestgørende. 1.10.4 nærmere om perioden fra 2008 til 2010 1.10.4.1 opdagelsen af, at danmark ikke i praksis opfyldte 1961- konventionen i februar 2008 kom souschef nanna fischer og kontorchef dorit hørlyck, begge fra integrationsministeriets indfødsretskontor, i tvivl om, hvorvidt kontoret i praksis opfyldte 1961-konventionen i sin sagsbehandling. efter nogle undersøgelser kunne de konstatere, at indfødsretskontorets behandling af an- søgninger om indfødsret i praksis ikke var foregået i overensstemmelse med konventionen. kontoret havde i forhold til ansøgere omfattet af konventionen stillet de samme betingelser for at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse som til andre ansøgere. - 16 - på et møde i indfødsretskontoret den
februar 2008 blev der orienteret om danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen. alle kontorets medarbejdere fik en mail med et referat af mødet, hvoraf det fremgik, at ansøgerne havde retskrav på dansk indfødsret. indfødsretskontoret orienterede afdelingschef kim lunding om sagen ved et mavebælte (en skriftlig forelæggelse) af
april
i juli 2008 undersøgte kontoret, hvor mange statsløse der var i danmark, og 1961-konventionen blev sat på som et punkt på dagsordenen på et nordisk embedsmandsmøde om stats- borgerskab i oktober
1.10.4.2 orientering af integrationsminister birthe rønn hornbech ved et mavebælte af
august 2008 blev integrationsminister birthe rønn hornbech orienteret om sagen. mavebæltet redegjorde klart og korrekt for danmarks forpligtelser efter 1961- konventionen. i mavebæltet indstillede embedsmændene, at ministeriet med henblik på at efterleve 1961-konventionen skulle optage personer omfattet af konventionen på lovforslag, selv om de ikke opfyldte betingelserne i indføds- retsaftalen. endvidere indstillede de bl.a., at man forud for optagelse på lov- forslaget skulle orientere folketingets indfødsretsudvalg. kommissionen har lagt til grund, at birthe rønn hornbech ikke var uenig i disse indstillinger, da hun læste mavebæltet og påførte det sine skriftlige bemærkninger. der blev afholdt et møde om sagen, sandsynligvis den
september 2008, og deltagerne var christian lützen, kim lunding, claes nilas og birthe rønn hornbech. birthe rønn hornbech spurgte på mødet til, hvordan fejlen var opstået, og hvordan kontoret pludselig var blevet opmærksom på konventionen. derefter spurgte hun til, om man var sikre på den fortolkning, der fremgik af mavebæltet. birthe rønn hornbech syntes ikke, at hun fik sine spørgsmål tilfredsstillende besvaret. på et tidspunkt oplyste kim lunding, at konventionen skulle drøftes på det kommende nordiske embedsmandsmøde, og birthe rønn hornbech ønskede herefter ikke at tage stilling til indstillingerne i mavebæltet, før indfødsretskontoret havde undersøgt de andre nordiske landes praksis. sagen skulle derfor afvente denne undersøgelse. der var ikke drøftelser om, hvorvidt man også skulle stille spørgsmål til andre myndigheder eller til andre lande end de nordiske. kommissionen har vurderet, at hvis man mente, at der forelå en juridisk usikkerhed af en sådan styrke, at der var grundlag for indtil videre ikke at administrere i overensstemmelse med ordlyden af 1961-konventionen, kunne en drøftelse med de nordiske lande ikke stå alene. integrationsministeriet burde derfor sideløbende have hørt andre myndigheder, lande eller organisationer, eksempelvis unhcr, justitsministeriet og udenrigsministeriet. de tilstedeværende embedsmænd gav ikke udtryk for, at fortolkningen af konventionen ikke gav anledning til tvivl eller protesterede mod, at sagen skulle afvente den nordiske undersøgelse. - 17 - 1.10.4.3 berostillelse af sager i perioden fra februar 2008 indtil medio september 2008 havde indfødsrets- kontoret givet afslag til otte ansøgere omfattet af konventionerne, der ikke op- fyldte de almindelige betingelser. ingen af disse sager blev forelagt for birthe rønn hornbech. den
september 2008 eller umiddelbart forud herfor besluttede dorit hørlyck og kim lunding at stille behandlingen af ansøgninger fra personer omfattet af 1961-konventionen i bero, således at indfødsretskontoret ikke fortsatte med at give afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse til disse ansøgere, hvis de ikke opfyldte de almindelige betingelser. de var opmærksomme på, at der var i hvert fald én verserende sag med en ansøger omfattet af 1961- konventionen, men antallet af verserende sager blev ikke undersøgt på dette tidspunkt, ligesom det ikke blev undersøgt, i hvor mange sager ministeriet tidli- gere havde givet afslag i strid med 1961-konventionen. ansøgerne blev ikke orienteret om, at deres sager var stillet i bero. kommissionens undersøgelse har vist, at der på dette tidspunkt var syv verserende sager omfattet af konventionen, og at der var ti sager, som tidligere var afgjort i strid med konventionen. kommissionen har kritiseret beslutningen om at stille sagerne i bero. kommis- sionen har lagt vægt på, at der efter kommissionens vurdering ikke var rimelig juridisk tvivl om danmarks forpligtelser efter 1961-konventionens artikel 1 set i forhold til de sager med personer omfattet af konventionen, som integrati- onsministeriet havde afgjort eller som verserede i ministeriet. kommissionen har endvidere lagt vægt på, at embedsmændene ikke informerede og rådgav birthe rønn hornbech forud for denne beslutning. endelig har kommissionen lagt vægt på, at folketinget ikke blev orienteret om, at integrationsministeriet i modstrid med det, der fremgik af forarbejderne til 2004-loven, i (endnu) en periode undlod at optage ansøgere omfattet af 1961-konventionen på lovforslag om indfødsrets meddelelse. 1.10.4.4 forberedelse af ny forelæggelse for birthe rønn hornbech i perioden fra september 2008 til sagen igen blev forelagt for birthe rønn hornbech i januar 2009, undersøgte indfødsretskontoret dels de andre nordiske landes praksis efter 1961-konventionen, dels ministeriets hidtidige behandling af ansøgninger fra personer omfattet af 1961-konventionen og børnekonventionen. man blev i den forbindelse opmærksom på, at der også var truffet afgørelser i strid med danmarks forpligtelser efter børnekonventionen. undersøgelsen af de nordiske landes praksis foregik ved, at embedsmænd fra indfødsrets kontoret den
oktober 2008 deltog i et møde om statsborgerskab med embedsmænd fra de andre nordiske lande, hvor konventionen blev drøftet. det fremgik af referatet af mødet, at der var tvivl om, hvorvidt landene havde implementeret konventionen korrekt, og at implementeringen burde revideres på et passende tidspunkt. derefter indhentede indfødsretskontoret i december 2008 mere præcise oplysninger fra landene om deres implementering af 1961- konventionen i lovgivning og praksis. - 18 - 1.10.4.5 forelæggelse for birthe rønn hornbech i januar 2009 ved mavebælte af
januar 2009 blev birthe rønn hornbech igen orienteret om sagen. kommissionen har i det væsentlige tilsluttet sig den gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og af retsstillingen, der fremgik af mavebæltet. mavebæltet var vedlagt et notat af
januar 2009 om danmarks folkeretlige forpligtelser og om behandling af sagerne. det fremgik bl.a., hvor mange ansøgninger fra personer omfattet af 1961-konventionen, indfødsretskontoret havde modtaget, og at nogle ansøgere havde fået indfødsret, at nogle ansøgere havde fået afslag, og at nogle sager endnu ikke var behandlet. det fremgik li- geledes, at der var givet afslag til ansøgere omfattet af børnekonventionen. i mavebæltet gentog embedsmændene i det væsentlige indstillingerne fra mave- bæltet af
august 2008 med den tilføjelse, at ministeriet skulle genoptage de sager, hvor der fejlagtigt var givet afslag. mavebæltet var endvidere vedlagt udkast til breve til folketingets indfødsretsudvalg. om undersøgelsen af de nordiske landes praksis fremgik for så vidt angår sverige, at adgangen for statsløse født i landet til at få indfødsret ved erklæring udløb ved det fyldte
år. det fremgik endvidere, at norge stillede det almindelige krav om sprogkundskaber og vandel til statsløse. sverige ville ifølge notatet vurdere, om aldersgrænsen skulle hæves til det fyldte
år for fuldt ud at opfylde konventionen, og også norge ville undersøge, om landet fuldt ud opfyldte 1961- konventionen. island havde ikke ratificeret konventionen, og i finland fik børn, der ellers ville blive statsløse, automatisk finsk indfødsret ved fødslen. der blev efter ønske fra birthe rønn hornbech afholdt et møde om sagen. deltagere i mødet var christian lützen, kim lunding, claes nilas og birthe rønn hornbech. på mødet blev sagen drøftet på baggrund af de nye oplysninger om, hvordan de andre nordiske lande administrerede konventionen. birthe rønn hornbech spurgte, hvilke betingelser de nordiske lande stillede, og hvad der var baggrunden for, at man stillede disse betingelser. embedsmændene fortalte, hvad indfødsretskontoret havde gjort for at skaffe oplysningerne, og at de ikke havde flere oplysninger. der var en diskussion af indstillingen i mavebæltet, og embedsmændene forklarede, hvorfor de var nået frem til indstillingen. birthe rønn hornbech besluttede på mødet, at hun selv ville drøfte sagen med sine nordiske kollegaer, og det blev besluttet, at dette skulle foregå på nshf- mødet (”den nordiske samrådsgruppe på højt niveau for flygtningespørgsmål”) i juni
der var heller ikke på dette tidspunkt drøftelser om, hvorvidt man også skulle stille spørgsmål til andre myndigheder eller til andre lande end de nordiske. kommissionen har ikke kunnet fastslå, at der lå andre motiver bag birthe rønn hornbechs beslutning, end at hun fandt det relevant at få afklaret baggrunden for, at man stillede andre betingelser i de nordiske lande, og at hun var af den - 19 - opfattelse, at dette mest hensigtsmæssigt kunne foregå ved, at hun selv drøftede sagen med ministre fra de andre nordiske lande. kommissionen har endvidere fundet det mest sandsynligt, at det, som birthe rønn hornbech ønskede under- søgt, var, om det inden for konventionernes rammer var muligt at stille flere betingelser for at få indfødsret ved naturalisation end de betingelser, der var re- degjort for i mavebælterne fra august 2008 og januar
de tilstedeværende embedsmænd protesterede ikke mod, at undersøgelsen fort- satte indtil juni 2009 eller gav udtryk for, at fortolkningen af 1961-konventionen ikke gav anledning til tvivl. det kan ikke lægges til grund, at man på dette møde nåede at drøfte, hvad mi- nisteriet skulle gøre i forhold til de afgjorte og verserende sager. 1.10.4.6 beslutning om indtil videre at behandle sagerne efter de gældende retningslinjer claes nilas har forklaret, at der ganske kort tid efter ovennævnte møde blev holdt endnu et møde, hvor han, christian lützen, kim lunding og birthe rønn hornbech deltog. på dette møde drøftede de behandlingen af de konkrete sager, og birthe rønn hornbech besluttede, at ansøgninger fra statsløse personer født i danmark ikke skulle stilles i bero, men at de skulle behandles efter de almindelige betingelser, mens undersøgelsen foregik. kim lunding og birthe rønn hornbechs har afvist, at de har deltaget i en sådan drøftelse. kommissionen har hverken kunnet lægge til grund, at der har været et sådan møde, eller afvise, at claes nilas har haft drøftelser med birthe rønn hornbech om berostillelse i forhold til sager omfattet af denne undersøgelse. claes nilas har om sin rådgivning af birthe rønn hornbech forklaret bl.a., at han og kim lunding redegjorde for baggrunden for indstillingen i mavebæltet fra
januar
han sagde afvæbnende til ministeren, at hvis hun heller ikke kunne finde ud af det og komme dybere, end de kunne, ville det være sådan, at de ville være kommet til at træffe nogle afgørelser, hvor de stillede for mange betingelser. det var derfor absolut nødvendigt, at sagerne blev noteret, så de kunne fremfindes igen og i givet fald genoptages umiddelbart efter ministermødet. kommissionen har på baggrund af claes nilas’ egen forklaring om mødet med birthe rønn hornbech vurderet, at han med større styrke skulle have gjort det klart for birthe rønn hornbech, at der ikke var en rimelig tvivl om fortolkningen af 1961-konventionen set i forhold til de verserende sager. efter mødet omtalt i forrige afsnit blev dorit hørlyck orienteret om, at birthe rønn hornbech ønskede at drøfte sagen med sine nordiske kollegaer på mødet i juni
kommissionen har ikke kunnet lægge til grund, at dorit hørlyck eller kim lunding havde kendskab til, at birthe rønn hornbech – som forklaret af claes nilas - også skulle have truffet en beslutning om, hvordan de konkrete sager skulle behandles. - 20 - dorit hørlyck og kim lunding drøftede herefter, hvad der skulle ske med de konkrete ansøgninger, som siden september 2008 havde været stillet i bero. de mente, at sagerne ville komme til at ligge for længe, hvis man ikke behandlede dem, og de udarbejdede herefter et mavebælte af
februar 2009, hvor de ind- stillede, at ansøgningerne skulle behandles som hidtil og indtil videre efter de gældende retningslinjer, hvilket ville betyde, at ansøgerne i nogle tilfælde vil blive meddelt afslag på dansk indfødsret. sidst i mavebæltet hed det, at indfødsretskontoret var klar over, at det kunne være i strid med 1961-konventionen og børnekonventionen at stille krav om, at de pågældende ansøgere skulle opfylde kravene i retningslinjerne. kommissionen har lagt til grund, at både dorit hørlyck og kim lunding var klar over, at det ville være i strid med danmarks forpligtelser efter konventionerne, hvis man fulgte indstillingen i mavebæltet, og at mavebæltets sidste afsnit blev indsat som en advarsel for at få birthe rønn hornbech til at ændre sin beslutning om at drøfte sagen med sine nordiske kollegaer. kommissionen har kritiseret, at embedsmændene indstillede (anbefalede), at man indtil videre skulle behandle sager omfattet af 1961-konventionen og bør- nekonventionen efter de gældende retningslinjer. en juridisk korrekt rådgivning ville efter kommissionens opfattelse have bestået i, at embedsmændene havde indstillet, at ansøgerne blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, og at tidligere forkert afgjorte sager blev genoptaget og optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse. hvis embedsmændene havde den opfattelse, at birthe rønn hornbech ønskede sagerne afgjort efter de gældende retningslinjer, skulle rådgivningen af ministeren have bestået i information om, at det efter embedsmændenes opfattelse ville være i strid med danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og bør- nekonventionen samt om, at folketinget skulle underrettes om sagen. mavebæltet af
februar 2009 blev ikke lagt videre til birthe rønn hornbech, idet claes nilas via christian lützen gav indfødsretskontoret besked om, at det skulle ændres. den
februar 2009 blev der lagt et nyt mavebælte videre, der var udarbejdet af kirsa reinholt og dorit hørlyck. mavebæltet var ændret således, at afsnittet om, at det kunne være i strid med 1961-konventionen og børnekonventionen, var fjernet. det fremgik i stedet, at der i forhold til ansøgere, der fik afslag, kunne være et juridisk problem. mavebæltet af
februar 2009 blev heller ikke lagt videre til birthe rønn hornbech, idet claes nilas besluttede, at bl.a. også afsnittet om, at det kunne være et juridisk problem, skulle fjernes. han har om baggrunden herfor forklaret bl.a., at mavebæltet var for omfattende. embedsmændene udarbejdede herefter et mavebælte af
februar
ma- vebæltet udgjorde den eneste skriftlige rådgivning af birthe rønn hornbech om - 21 - den betydning, som beslutningen om selv at ville drøfte sagen med sine nordiske ministerkollegaer efter dorit hørlycks og kim lundings opfattelse havde for behandlingen af konkrete ansøgninger. mavebæltet indeholdt i modsætning til mavebælterne fra den
og
februar 2009 ikke nogen advarsel om, at indstillingen indebar, at der ville blive truffet afgørelser i strid med danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen. mavebæltet inde- holdt heller ikke information om, at folketinget skulle underrettes om beslutningen om, at ministeriet ikke ville optage ansøgere omfattet af kon- ventionerne på lovforslag om indfødsrets meddelelse, medmindre de opfyldte de gældende retningslinjer. mavebæltet indeholdt efter kommissionens vurdering derfor ikke en juridisk korrekt rådgivning af ministeren, og kommissionen har kritiseret, at afsnittene om, at det kunne være i strid med konventionerne eller udgøre et juridisk problem at følge indstillingen, blev fjernet. birthe rønn hornbech tiltrådte den
februar 2009 indstillingen i mavebæltet. 1.10.4.7 udførelse af beslutningen om at behandle sagerne efter de gældende retningslinjer på et møde den
februar 2009 meddelte dorit hørlyck medarbejderne i ind- fødsretskontoret, at statsløse født i danmark skulle behandles som hidtil og op- fylde samtlige betingelser i retningslinjerne. på et møde den
april 2009 blev det korrigeret således, at ansøgere omfattet af børnekonventionen kun skulle opfylde vandelskravet. i perioden mellem den
februar 2009 og indtil birthe rønn hornbech igen fik sagen forelagt ved et mavebælte af
november 2009, blev der givet afslag til 22 ansøgere omfattet af 1961-konventionen eller børnekonventionen. 13 af ansøgerne var omfattet af 1961-konventionen og ni af ansøgerne var omfattet af børnekonventionen. ansøgerne opfyldte de betingelser, der kunne stilles efter konventionerne, og afslagene var således i strid med danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen. de var endvidere i strid med den måde at implementere konventionerne på, der fremgik af forarbejderne til 2004-loven og beslutningen om ratifikation af børnekonventionen. ansøgerne blev ikke orienteret om, at integrationsministeriet var i færd med at undersøge danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventi- onen, og at der var mulighed for, at deres sager senere ville blive genoptaget. i alt syv fuldmægtige/teamledere fra indfødsretskontoret var involveret i be- handlingen af disse sager. sagerne blev forelagt for dorit hørlyck, før der blev givet afslag. i 2009 blev to sager med ansøgere omfattet af 1961-konventionen forelagt for folketingets indfødsretsudvalg, uden at det blev oplyst for udvalget, at ansøgerne var omfattet af konventionen, eller at ministeriet var ved at undersøge fortolkningen af konventionen. udvalget gav dispensation fra de almindelige betingelser til den ene af ansøgerne. den anden blev taget af lovforslag om ind- - 22 - fødsrets meddelelse, fordi politiets efterretningstjeneste vurderede, at pågældende kunne være en fare for landets sikkerhed. da en borger i 2009 spurgte integrationsministeriet, om en herboende statsløs person, som var født og opvokset i danmark, skulle opfylde lempeligere krav i forbindelse med vedkommendes ansøgning om at få dansk indfødsret, oplyste embedsmændene om reglerne i indfødsretsaftalen om de 0-17-årige, men de undlod at oplyse om de lempelige krav efter 1961-konventionen for de 18-20 årige. 1.10.4.8 mavebælte med indstilling om ikke at opfylde konventionerne ved mavebælte af
november 2009 fik birthe rønn hornbech forelagt sagen på ny, men nu med en indstilling om, at integrationsministeriet skulle håndhæve det almindelige krav om vandel over for ansøgere omfattet af konventionerne. det fremgik af indstillingen, at det betød, at danmark ikke ”ganske” opfyldte konventionerne. 1.10.4.9 beslutning om at overholde konventionerne birthe rønn hornbech reagerede på mavebæltet ved at meddele, at konventio- nerne skulle overholdes, og hun tiltrådte efterfølgende, at ansøgere omfattet af konventionerne blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de ikke opfyldte de almindelige betingelser, og at tidligere forkert afgjorte sager blev genoptaget. 1.10.4.10 ansvar for embedsmænd forløbet fra 2008 til 2010 har gjort det relevant for kommissionen at vurdere, om de involverede embedsmænd har opfyldt pligten til at overholde gældende retsregler og pligten til at informere og rådgive ministre. embedsmænd har pligt til at overholde gældende retsregler. denne pligt skal sammenholdes med embedsmænds lydighedspligt, således at embedsmænd ikke ifalder ansvar for at udføre ordrer, som er ulovlige, hvis de blot ikke er klart ulovlige. selv hvis en ordre ikke er klart ulovlig, har embedsmænd dog pligt til at rådgive og advare ministeren om den mulige ulovlighed. en sådan pligt foreligger allerede, hvis det retlige eller faktiske grundlag for ministerens politik forekommer tvivlsomt. de afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, der blev givet i perioden fra den
januar 2008 indtil februar 2009, er givet i en periode, hvor embedsmændene måtte forvente, at 1961-konventionen og børnekonventionen skulle overholdes i sagsbehandlingen. kommissionen har i det væsentlige vur- deret disse afslag på samme måde som afslagene givet i forløbet fra 2000 til
de embedsmænd i indfødsretskontoret, der behandlede sagerne, burde således have sikret sig, at de konkrete afgørelser blev truffet på et korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag. de burde have undersøgt de relevante retsregler og have udvist en sådan omhu i sagsbehandlingen, at danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen blev overholdt. afslagene til ansøgere omfattet af 1961-konventionen og børnekonventionen er udtryk for uagtsomme tjenesteforseelser, men kommissionen har vurderet, at forseelserne ikke har været - 23 - af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. kommissionen har ikke kunnet fastslå, at afslagene givet efter birthe rønn hornbechs tiltrædelse af mavebælte af
februar 2009 var klart ulovlige efter dansk ret. baggrunden for denne vurdering er bl.a. samspillet mellem folkeretlige forpligtelser på indfødsretsområdet og de nationale regler, hvor indfødsret i henhold til grundloven meddeles ved lov. regeringen har efter grundloven særlige beføjelser i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag, hvilket betyder, at beslutninger kan være lovlige, selv om de er i strid med folkeretlige forpligtelser. betydningen heraf er, at udførelsen af beslutningen isoleret set efter kommissionens opfattelse ikke kan danne grundlag for, at det offentlige søger nogen af de involverede embedsmænd draget til ansvar for deres medvirken til ikke at optage ansøgere omfattet af konventionerne på lovforslag om indfødsrets meddelelse. kommissionen har dog vurderet, at birthe rønn hornbech havde pligt til at inddrage eller i hvert fald orientere folketinget om beslutningen om indtil videre at behandle ansøgere omfattet af konventionerne efter de almindelige ret- ningslinjer. da afslagene var i strid med danmarks folkeretlige forpligtelser efter 1961- konventionen og børnekonventionen og blev givet uden at opfylde pligten til at orientere folketinget, har kommissionen vurderet, om overordnede embedsmænd levede op til deres pligt til at rådgive og advare ministeren om denne situation. efter en samlet bedømmelse har kommissionen vurderet, at der i forhold til af- delingschef kim lunding og departementschef claes nilas er grundlag for, at det offentlige søger dem draget til ansvar. i forhold til claes nilas har kommissionen navnlig lagt vægt på, at han i februar 2009 i relation til beslutningen om at fortsætte med at stille de almindelige betingelser efter kommissionens opfattelse ikke opfyldte sin pligt til som departementschef at rådgive og advare birthe rønn hornbech om, at dette var i strid med danmarks folkeretlige forpligtelser og om, at folketinget skulle ori- enteres. i forhold til kim lunding har kommissionen navnlig lagt vægt på, at han på visse punkter efter kommissionens opfattelse ikke opfyldte sin pligt som afdelingschef til at sikre, at der blev administreret i overensstemmelse med gældende retsregler samt sin pligt til at rådgive claes nilas og birthe rønn hornbech. der er ikke klare regler om forældelse af disciplinært ansvar, og vurderingen af, om en mulig forældelse er blevet afbrudt som følge af, at kommissionen har undersøgt bl.a. kim lundings og claes nilas’ forhold, bør ikke foretages af kommissionen, men af den myndighed, der skal tage stilling til, om embeds- mændene skal søges draget til ansvar. kommissionen har derfor ikke inddraget betydningen af den tid, der er gået siden de begåede forhold, i ovennævnte vurdering. - 24 - kommissionen har ikke fundet grundlag for, at det offentlige søger andre em- bedsmænd draget til ansvar. 1.10.5 integrationsminister birthe rønn hornbechs kendskab til og involvering i behandlingen af ansøgninger fra statsløse født i danmark birthe rønn hornbech var ikke før august 2008 orienteret om eller involveret i, at integrationsministeriet i praksis ikke overholdt danmarks forpligtelser efter 1961- konventionen og til dels børnekonventionen. birthe rønn hornbech har forklaret, at da hun fik sagen forelagt i august 2008, resolverede hun, at folketinget skulle underrettes, og hun gik ud fra, at dette skete. hun gik også ud fra, at ansøgninger fra personer omfattet af 1961-kon- ventionen fra da ville blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse i overensstemmelse med de indstillinger, der fremgik af mavebæltet. hun modtog ikke mavebælte af
januar 2009 med bilag, og da hun tiltrådte indstillingen i mavebælte af
februar 2009 om at behandle sagerne efter de ”gældende retningslinjer”, gik hun ud fra, at det betød gældende ret, herunder 1961- konventionen og børnekonventionen. hun var ikke selv i tvivl om, hvordan 1961- konventionen skulle fortolkes, og det var ikke hende, men embedsmændene, der var optaget af at få oplysninger om de andre nordiske landes praksis. det var først, da hun modtog mavebælte af
november 2009, at det gik op for hende, at sagerne ikke var behandlet efter konventionerne, og det var endnu senere, at hun blev klar over, at folketinget ikke var blevet un- derrettet om sagen allerede i
kommissionen har ikke kunnet lægge denne forklaring til grund. kommissionen har i stedet lagt følgende til grund: birthe rønn hornbech blev ved mavebælter i august 2008 og i januar 2009 orienteret skriftligt om sagen. mavebælterne redegjorde i det væsentlige korrekt og fyldestgørende for sagens faktiske og juridiske omstændigheder, herunder med omtale for forarbejderne til 2004-loven, hvoraf det fremgik, hvordan 1961- konventionen ville blive implementeret. mavebælterne indeholdt i over- ensstemmelse med redegørelserne for retsgrundlaget indstillinger om, at ansøgere omfattet af konventionerne skulle optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de ikke opfyldte de almindelige betingelser, men alene op- fyldte de betingelser, der kunne stilles efter konventionerne. kommissionen har lagt til grund, at birthe rønn hornbech ikke tiltrådte ind- stillingerne. indstillingen fra august 2008 blev ikke tiltrådt, fordi hun først ville have de andre nordiske landes praksis efter 1961-konventionen undersøgt. ind- stillingen fra januar 2009 blev ikke tiltrådt, fordi hun selv ville drøfte sagen med sine nordiske ministerkollegaer med henblik på at klarlægge, hvad der var baggrunden for, at i hvert fald norge stillede krav, der ikke fremgik af 1961- konventionen. kommission har ikke kunnet fastslå, at der lå andre motiver bag disse undersøgelser, end ønsket om på denne måde at få det juridiske grundlag be- lyst bedre. - 25 - det kan ikke lægges til grund, at nogen embedsmænd over for hende gav udtryk for, at det var overflødigt at undersøge retsstillingen yderligere, eller at de protesterede mod hendes beslutning herom. birthe rønn hornbechs beslutning om at fortsætte de juridiske undersøgelser var årsag til, at danmark i en periode fortsatte med ikke at overholde sine folkeretlige forpligtelser efter konventionerne. kommissionen har ikke kunnet fastslå, at hun var klar over, at den fortsatte un- dersøgelse havde den konsekvens, at danmark ikke overholdt sine folkeretlige forpligtelser efter konventionerne. for så vidt angår perioden fra august 2008 til januar/februar 2009 har kommis- sionen således ikke kunnet lægge til grund, at birthe rønn hornbech vidste, at der var sager vedrørende personer omfattet af konventionerne, som ville blive berørt af, at sagen skulle undersøges yderligere. den
februar 2009 besluttede birthe rønn hornbech i overensstemmelse med en indstilling i mavebælte af
februar 2009, at ansøgninger fra personer omfattet af konventionerne skulle behandles i overensstemmelse med de ret- ningslinjer for naturalisation, der fremgik af indfødsretsaftalerne, mens under- søgelsen foregik. det fremgik ikke af mavebæltet, at embedsmændene mente, at dette kunne være i strid med konventionerne. den bevismæssige bedømmelse af om birthe rønn hornbech da var klar over, at dette ville være i strid med danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen, er vanskelig. vanskeligheden har navnlig sammenhæng med, at birthe rønn hornbech ikke skriftligt blev rådgivet om de juridiske konsekvenser af at fortsætte undersøgelsen og af indtil videre at behandle sagerne efter de gældende retningslinjer. kommissionen har således ikke med den nødvendige sikkerhed kunnet fastslå, om birthe rønn hornbech var bekendt med, at der som følge af tiltrædelsen af mavebæltet ville eller kunne blive givet afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, der var i strid med danmarks forpligtelser efter 1961- konventionen og børnekonventionen. ved mavebælte af
november 2009 fik birthe rønn hornbech forelagt sagen på ny, men nu med en indstilling om, at integrationsministeriet skulle håndhæve det almindelige krav om vandel over for ansøgere omfattet af konventionerne. det fremgik af indstillingen, at den betød, at danmark ikke ”ganske” opfyldte konventionerne. birthe rønn hornbech reagerede ved at meddele, at konventionerne skulle overholdes, og hun tiltrådte efterfølgende, at ansøgere omfattet af konventionerne blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de ikke opfyldte de almindelige betingelser, og at tidligere forkert afgjorte sager blev genoptaget. birthe rønn hornbech orienterede folketingets indfødsretsudvalg om sagen i januar
- 26 - efter at sagen havde givet anledning til spørgsmål fra folketingets indfødsrets- udvalg og var blevet omtalt i medierne i januar 2011, deltog birthe rønn hornbech aktivt i gennemførelsen af en række tiltag med det formål, at danmark skulle opfylde sine forpligtelser efter konventionerne. 1.10.6 integrationsministeriets overvejelser om tidligere orientering af folketingets indfødsretsudvalg folketingets indfødsretsudvalg blev orienteret om sagen af birthe rønn hornbech i januar 2010, hvilket var næsten to år efter, at embedsmænd i indfødsretskontoret i februar 2008 havde konstateret, at integrationsministeriet i praksis ikke overholdt danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen. birthe rønn hornbech blev orienteret om sagen ved mavebælter af
august 2008,
januar 2009,
november 2009 og
december
alle disse mavebælter, der var tiltrådt af bl.a. dorit hørlyck, kim lunding og claes nilas, indeholdt indstillinger om, at folketingets indfødsretsudvalg – på forskellige måder – skulle orienteres om sagen. birthe rønn hornbech skrev en påtegning på det første mavebælte om, at folketinget skulle orienteres. det kan således konstateres, at der var overvejelser om at orientere folketingets indfødsretsudvalg om sagen, før det faktisk skete i januar
i stedet for umiddelbart at tiltræde indstillingerne i mavebælterne fra august 2008 og januar 2009 om behandlingen af ansøgninger fra personer omfattet af konventionerne besluttede birthe rønn hornbech, at sagen skulle undersøges yderligere. birthe rønn hornbech blev ikke af embedsmænd rådgivet om, at hun skulle orientere folketinget om den fortsatte undersøgelse af sagen og baggrunden herfor samt om beslutningen om indtil videre at behandle ansøgere omfattet af konventionerne efter de almindelige retningslinjer. da der i november 2009 blev truffet beslutning om sagernes behandling, var der en drøftelse mellem claes nilas og birthe rønn hornbech om, hvordan folketingets indfødsretsudvalg skulle orienteres om sagen. claes nilas har forklaret, at han ikke syntes, at der forud herfor havde været noget at orientere folketingets indfødsretsudvalg om. det skulle ske, når de var færdige med sagsbehandlingen. birthe rønn hornbech har forklaret, at hun gik ud fra, at folketinget allerede var orienteret i overensstemmelse med hendes påtegning på mavebæltet af
august
kommissionen har ikke kunnet lægge denne forklaring til grund. kommissionen har vurderet, at birthe rønn hornbech havde pligt til at orientere folketinget om, at ministeriet ikke optog ansøgere omfattet af konventionerne på lovforslag om indfødsrets meddelelse, medmindre de opfyldte de almindelige betingelser for indfødsret. kommissionen har endvidere vurderet, at kim lunding og claes nilas ikke i tilstrækkeligt omfang har opfyldt deres pligt til at rådgive hende herom. 1.10.7 integrationsministeriets orientering af statsministeriet - 27 - kommissionen har ikke kunnet fastslå, at nogen i integrationsministeriet i pe- rioden mellem opdagelsen af fejlen i februar 2008 indtil den offentlige omtale af sagen i januar 2011 underrettede nogen i statsministeriet om, at behandlingen af ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i danmark var foregået i strid med danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børne- konventionen.” om tiltag med henblik på at vejlede mulige ansøgere omfattet af 1961-konventionen og børnekonventionen i perioden fra 1999 til 2007 hedder det på s. 2472 og 2473: ”10.4.4 tiltag med henblik på generelt at vejlede mulige ansøgere omfattet af 1961-konventionen og børnekonventionen som det fremgår i kapitel 2, afsnit 2.1.4.5.3, har embedsmænd pligt til i ind- fødsretssager at overholde god forvaltningsskik, medmindre ministeren klart har tilkendegivet andet. ministre med ansvar for indfødsret har ikke i perioden 2000- 2007 taget afstand herfra. det er ifølge folketingets ombudsmand god forvaltningsskik, at en myndighed i et vist omfang informerer borgerne om praksis på myndighedens område, f.eks. via internettet eller på anden lettilgængelig måde. en myndighed, der vælger at informere offentligheden om praksis via en hjemmeside, er i den forbindelse forpligtet til at sikre, at den offentliggjorte information er let tilgængelig, korrekt og tilstrækkelig detaljeret til, at den enkelte borger kan få kendskab til de muligheder, der er relevante for vedkommende. danmarks forpligtelser efter børnekonventionen har i hele perioden været be- skrevet indfødsretscirkulæret eller indfødsretsaftalen. det er heraf fremgået, at børn født statsløse i danmark kunne optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de havde bopæl i landet, ligesom integrationsministeriet i den tid, hvor man har haft en hjemmeside, på denne har lagt de relevante indføds- retsaftaler. det kan diskuteres, om en cirkulæreskrivelse med vedhæftet aftale på hjemme- siden kan anses som let tilgængelig information. i vedtagelse v 36 fra 1998, jf. afsnit 10.1.2, tales imidlertid om krav om ”offentlige …regler” (fremhævet her), hvilket offentliggørelse på hjemmesiden af en cirkulæreskrivelse med vedhæftet aftale lever op til, og den nævnte aftale er ikke vanskeligt tilgængelig. på den baggrund er det kommissionens opfattelse, at justitsministeriet og inte- grationsministeriet har givet tilstrækkelig generel vejledning for så vidt angår børnekonventionen. danmarks forpligtelser over for ansøgere omfattet af 1961-konventionen fremgik i perioden 2000-2007 ikke af indfødsretsloven eller af indfødsretscirkulæ- ret/indfødsretsaftalen. der blev heller ikke af justitsministeriet eller integrati- onsministeriet givet vejledning særskilt rettet mod personer omfattet af 1961- konventionen på ministeriernes hjemmeside, i pjecer eller på anden måde i pe- rioden fra 2000-
- 28 - kommissionen har i kapitel 2, afsnit 2.1.4.5.3 anført, at det først i forbindelse med folketingets ombudsmands udtalelse i 2008 i fob 2008.238 kom til at fremstå som et tydeligt krav, at myndigheder havde pligt til at informere mere generelt om myndighedens praksis, f. eks. via internettet. denne del af vejledningspligten hørte således i perioden 2000-2007 til den mere uklare del af normen om god forvaltningsskik. da kommissionen skal udvise forsigtighed i sine retlige vurderinger, kan kommissionen ikke med den nødvendige sikkerhed fastslå, at det var i strid med god forvaltningsskik, at der ikke i perioden 2000-2007 blev givet en sådan generel vejledning.” i kommissionens sammenfatning af tiltag i 2010 vedrørende statsløse født i danmark anføres s. 2746 og 2747 blandt andet: ”10.13.5 kommissionens sammenfatning af tiltag i 2010 vedrørende statsløse født i danmark i perioden fra orienteringen af folketingets indfødsretsudvalg den
og
januar 2010 og indtil der ultimo 2010/primo 2011 fra folketingets side og i medierne blev stillet spørgsmål til integrationsministeriets administration af ansøgninger fra statsløse født i danmark, var de væsentligste tiltag følgende: − nye ansøgninger fra personer omfattet af konventionerne blev optaget på lov- forslag om indfødsrets meddelelse og fik indfødsret i overensstemmelse med dan- marks forpligtelser efter konventionerne. − i 27 ud af 31 sager, hvor der tidligere var givet afslag i strid med konventio- nerne, og hvor sagerne ikke allerede var blevet genoptaget, skrev integrations- ministeriet til ansøgerne med vejledning om danmarks forpligtelser efter kon- ventionerne og med anmodning om, at de indgav en ansøgning om genoptagelse. 23 af ansøgere indgav en sådan anmodning, blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse og fik indfødsret i
− indfødsretskontorets medarbejdere modtog vejledning om sagernes behandling. − folketinget blev i forbindelse med forberedelsen af lovforslag om indfødsrets meddelelse orienteret om, hvilke personer på forslaget der var omfattet af 1961- konventionen, samt hvilke betingelser i de almindelige retningslinjer for naturalisation, som de pågældende personer ikke opfyldte. efter kommissionens vurdering burde navnlig følgende tiltag være undgået eller iværksat: − integrationsministeriet burde ikke have indhentet oplysninger om, hvilke be- tingelser i de almindelige retningslinjer for naturalisation, som personer omfattet af konventionerne ikke opfyldte, på en sådan måde, at ansøgerne måtte få det indtryk, at opfyldelsen af disse betingelser kunne være afgørende for, om de blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse. - 29 - − integrationsministeriet burde have iværksat en udredning af danmarks for- pligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen med henblik på at undersøge, om de betingelser, som man fortsat stillede til ansøgere omfattet af konventionerne, var i overensstemmelse med danmarks folkeretlige forpligtelser. − integrationsministeriet burde have vejledt generelt, eventuelt på ministeriets hjemmeside, om danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen. det havde efter kommissionens vurdering været hensigtsmæssigt at medtage en bestemmelse om 1961-konventionen i indfødsretsaftalen, ikke mindst af hensyn til vejledning af personer omfattet af konventionen, men der har ikke været en retlig pligt hertil. kommissionen finder endvidere, at det havde været hensigtsmæssigt, at em- bedsmændene havde rådgivet ministeren om, at folketingets indfødsretsudvalg eller det flertal i folketinget, der stod bag indfødsretsaftalerne, burde have lej- lighed til at tage stilling til, om der skulle medtages en sådan bestemmelse i indfødsretsaftalen, men kommissionen kan ikke fastslå, at der skulle gælde en retlig pligt til at rådgive herom.” kommissionen skriver vedrørende perioden efter
januar 2011 om vejledning til statsløse personer født i danmark, der kunne være vejledt forkert om deres rettigheder, og om vej- ledning på integrationsministeriets hjemmeside s. 2752-2758: ”10.14.3 vejledning til statsløse personer født i danmark, der kunne være vejledt forkert om deres rettigheder det fremgår af mailkorrespondance fra den
januar 2011, at journalist astrid fischer fra p1 orientering havde spurgt integrationsministeriet, om ministeriet ville give de ansøgere, som først efter de var fyldt 21 år, var blevet klar over, at de kunne søge statsborgerskab, mulighed for at søge nu. kontorchef dorit hørlyck kommenterede spørgsmålet i en mail samme dag til afdelingschef kim lunding således, at hun mente, at det måtte være et politisk spørgsmål. senere på dagen skrev hun til indfødsretskontoret, at ansøgere, der var fyldt 21 år, ikke var omfattet af konventionen, selv om de først nu var blevet opmærksom på reglerne. dagen efter korrigerede hun denne oplysning og meddelte, at ministeren havde besluttet, at det var muligt, at de kunne blive omfattet af konventionens regler. denne korrektion kom efter, at birthe rønn hornbech i p1 orientering den
januar 2011 blev spurgt af astrid fischer, om hun ville udvide muligheden for at unge, som ikke havde kendt deres rettigheder, kunne søge om indfødsret. problemstillingen blev behandlet i et nyt interview den
januar
endvi- dere blev der af folketingets indfødsretsudvalg stillet spørgsmål hertil. i integrationsministeriets pressemeddelelse den
januar 2011 blev spørgsmålet nævnt som et af de spørgsmål, der skulle undersøges. - 30 - den
marts 2011 besluttede birthe rønn hornbech, at 378 statsløse personer født i danmark, der var i aldersgruppen 0-37 år, ved et brev skulle orienteres om konventionerne. heraf var 27 personer i alderen 21 til 37 år, og de skulle tilbydes at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i medfør af 1961- konventionen, uanset at danmark ikke efter konventionen var forpligtet hertil. baggrunden var, at de kunne have undladt at søge, fordi de havde modtaget en forkert vejledning om deres rettigheder i henhold til de to konventioner. ansøgningen skulle indgives senest den
marts
integrationsministeriets hjemmeside kom til at indeholde en vejledning om denne overgangsordning. den
februar 2012 orienterede morten bødskov folketingets indfødsretsudvalg om, at personer, der faktisk havde modtaget en forkert vejledning, ville blive optaget på et lovforslag, selv om de først søgte efter fristens udløb den
marts
dette skyldtes, at danmark efter justitsministeriets opfattelse havde en folkeretlig forpligtelse hertil. 10.14.4 vejledning på integrationsministeriets hjemmeside integrationsministeriets hjemmeside indeholdt primo januar 2011 ikke vejledning om den retsstilling, der gælder for personer omfattet af 1961-konventionen. hjemmesiden indeholdt et link til indfødsretsaftalen, der i § 17 henviste til børnekonventionen. den indeholdt ikke i øvrigt vejledning om den retsstilling, der gælder for børn omfattet af børnekonventionen. birthe rønn hornbech fik i et mavebælte af
januar 2011 at vide, at journa- listerne anton geist og ulrik dahlin fra information ville skrive om sagen. hun fik endvidere at vide, at ministeriets hjemmeside ikke indeholdt vejledning om statsløse personers mulighederne for at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 1961-konventionen eller børnekonventionen, og at hun snarest ville få forelagt et udkast hertil. dagen efter, den
januar 2011 kl. 7.04, sendte birthe rønn hornbech en mail til kontorchef christian lützen og departementschef claes nilas, hvor hun skrev: ”mon ikke vi skal lægge en vejledning på hjemmesi- den omgående jeg troede egentlig, der var ryddet op, som jeg havde bedt om????” kl. 7.26 skrev birthe rønn hornbech: ”jeg skal ha en besked på hjemmesiden om, hvordan statsløse får indfødsret. punktum!! medmindre i har vægtige indvendinger. konventioner kommer f ø r df” - 31 - det fremgår af mailkorrespondance fra den
januar 2011, at souschef kirsa reinholt og dorit hørlyck udarbejdede en vejledning, som kl. 14.25 blev sendt i udkast til bl.a. ministersekretær anne thorsen og kim lunding. vejledningen blev lagt på ministeriets hjemmeside den
januar
i forbindelse med ministeriets udredning af forløbet og i forbindelse med kommissionens afhøringer er der fremkommet en række udsagn om, hvorfor der ikke blev vejledt på hjemmesiden på et tidligere tidspunkt. souschef nanna fischer skrev i sit udkast til notat om undersøgelse af
januar 2011 bl.a., at der ”ved en beklagelig fejl” ikke var oplyst om statsløse personers særlige retsstilling efter 1961-konventionen på ministeriets hjemmeside. dorit hørlyck fik forelagt dette udkast og skrev hertil den
januar 2011 i en mail til nanna fischer: ”vedr. den manglende information på hjemmesiden, så skyldes det ikke en be- klagelig fejl, men et ønske andetsteds i ministeriet om, at vi ikke skulle reklamere med disse regler, fordi det ikke var politisk comme il faut. men det kan jeg jo ikke bevise.” samme dag skrev dorit hørlyck i mail til kim lunding om ministeriets vej- ledningspligt bl.a. følgende: ”ja, der er vejledningspligt … vi har jo tidligere drøftet spørgsmålet, men til dahlin er der ikke andet at sige, at det skyldes en beklagelig fejl – eller for- glemmelse – at der ikke i forbindelse med orienteringen af folketinget i januar 2010 blev oplyst om reglerne både hvad angår børnekonventionen og konven- tionen om begrænsning af statsløshed på hjemmesiden.” dagen efter, den
januar 2011, vendte dorit hørlyck tilbage til spørgsmålet, idet hun skrev til nanna fischer: ”i øvrigt vil jeg lige spørge dig, om afsnittet om hjemmesiden er ønsket ændret fra kims side – i hvert fald er han ikke overbevist om, at det skal anses som en egentlig fejl, at vi ikke har haft det på hjemmesiden, ligesom han har stillet spørgsmålstegn ved, om vi har en vejledningspligt. jeg prøvede i går aftes at komme med nogen bemærkninger for og imod. hvis ikke han selv har ændret formuleringen – en beklagelig fejl – så synes jeg, at du skal tale med ham om det.” formuleringen ”en beklagelig fejl” blev gentaget i det notat om undersøgelsen, som birthe rønn hornbech modtog den
januar
senere i notatet hedder det: ”i lyset af den uklarhed, der tilsyneladende har været om statsløses rettigheder, havde det været hensigtsmæssigt, at hjemmesiden var blevet opdateret i januar 2010, efter at folketingets indfødsret blev orienteret om problemstillingen.” - 32 - i en redegørelse af
februar 2011 fra dorit hørlyck til claes nilas gentog hun forklaringen om, hvorfor der ikke var blevet orienteret på hjemmesiden i 2010: ”at der efter genoptagelsen af sagerne i februar 2010 ikke blev orienteret om mulighederne for statsløse født i danmark for at erhverve indfødsret på hjem- mesiden skyldes dette også, at det på det tidspunkt ikke ansås for politisk comme il faut at gøre for meget opmærksomhed på de særlige rettigheder for denne gruppe.” kirsa reinholt har forklaret, at hvis der i januar eller februar 2010 har været nogle drøftelser om, at man ikke skulle vejlede på hjemmesiden, var det ikke noget, hun var involveret i. de havde ikke i 2010 tænkt over, at der skulle lægges en vejledning på hjemmesiden, og ministeren havde, så vidt vidnet ved, heller ikke på noget tidspunkt bedt om, at der blev lagt en vejledning på hjemmesiden. dorit hørlyck har forklaret, at eksterne vejledninger eller hjemmesiden ikke var en af de ting, der stod først på sedlen. de havde så småt drøftet, om det var en god idé at få det på hjemmesiden. det, hun husker, er, at det ikke gjorde noget, at man ventede lidt med det, fordi, som hun skrev i sin redegørelse, som er udtryk for hendes egen opfattelse, man ikke ønskede at reklamere for meget med disse regler. det var hendes egen filosofi, at det ikke var comme il faut. et ønske om at gyde lidt olie på vandene eller tage det lidt med ro. det behøvede ikke absolut at blive skreget ud på hjemmesiden med det samme. når det heller ikke var så nødvendigt, skyldtes det, at i de politikredse, hvor den største koncentration af statsløse palæstinensere boede, var de udmærket klar over, hvordan disse sager skulle behandles. som hun husker det, var det med kim lunding, hun drøftede hjemmesiden. hun er ikke bekendt med, om birthe rønn hornbech var involveret i overvejelser i 2010 om hjemmesiden. kim lunding har forklaret, at han ikke erindrer, at der skulle have været en be- vidst overvejelse om ikke at informere på hjemmesiden. han opfattede ikke ministerens resolutioner fra den
november 2009 sådan, at det var noget, de skulle putte med. christian lützen har forklaret, at han husker, at ministeren var overrasket og vred over, at der ikke var vejledt ordentligt på hjemmesiden. det siger ham ikke noget, at det ikke skulle være ”comme il faut” at vejlede på hjemmesiden. claes nilas har forklaret, at han gik ud fra, at kontoret foretog sig alt det fornødne. alt det fornødne var her at lægge praksissen fremover, at få genoptaget de sager, som skulle genoptages, og at justere vejledninger og bekendtgørelser, hvis der var behov for det. det var kontorets faglige ansvar at følge op på en sag af denne karakter. han har ikke fået kendskab til, at der var truffet en beslutning om, at der ikke skulle vejledes på hjemmesiden. dorit hørlycks mail af
januar 2011 siger ham ikke noget overhovedet. efter at sagen kom op mediemæssigt i januar 2011, var ministeren meget utilfreds og vred over, at kontoret ikke havde gjort det, hun havde regnet med, nemlig justeret hjemmesider og vejledninger. birthe rønn hornbech har forklaret, at hun tog det som en selvfølge, at hjem- mesiden var blevet opdateret. hun havde ikke selv været inde og tjekke den, men - 33 - hun har bemærket sig, at der var nogen, der sagde, at det ikke var comme il faut oppefra, og det var i hvert fald ikke fra hende. hun troede, at det var i orden. foreholdt at der var ”comme il faut”-mailen og en mail mere, hvor man kunne få det indtryk, at der var nogen, der kunne have truffet en bevidst beslutning og forespurgt, om det siger hende noget, har birthe rønn hornbech forklaret, at det har hun med sikkerhed aldrig hørt. det ville hun have slået hårdt ned på. kommissionen lægger i overensstemmelse med dorit hørlycks forklaring og skriftlige udsagn til grund, at det var med vilje, at hun i 2010 ikke tog initiativ til, at integrationsministeriet vejledte om retsstillingen efter 1961-konventionen på integrationsministeriets hjemmeside. kommissionen lægger endvidere til grund, at årsagen til, at dorit hørlyck ikke tog dette initiativ, var, at det var hendes opfattelse, det ikke var ”politisk comme il faut” at reklamere for meget for de særlige rettigheder for statsløse født i danmark. dorit hørlyck har givet udtryk for, at det var et ønske ”andetsteds i ministeriet”, at de ikke skulle reklamere for reglerne, og hun har forklaret, at det var kim lunding, hun drøftede hjemmesiden med. kim lunding har heroverfor forklaret, at han ikke har kendskab til, at det var en bevidst beslutning ikke at sætte en orientering på hjemmesiden. dorit hørlycks forklaring om, at hun i 2010 havde drøftet vejledning på hjem- mesiden med kim lunding, forekommer ikke usandsynlig, og den har en vis støtte i den refererede korrespondance fra januar
hun har imidlertid en interesse i at forklare, at denne undladelse blev besluttet eller godkendt af en overordnet, og hendes forklaring underbygges ikke af andre vidneforklaringer eller af andre oplysninger i sagens dokumenter end dem, hun selv har skrevet. på den baggrund kan kommissionen ikke fastslå, at kim lunding over for dorit hørlyck gav udtryk for eller på anden måde tilsluttede sig, at der ikke skulle lægges en vejledning på integrationsministeriets hjemmeside om den retsstilling, der gælder for personer omfattet af 1961-konventionen. birthe rønn hornbech havde i oktober 2010 i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. l 38/2010 om indfødsrets meddelelse skrevet på et mavebælte ”forslag udbedes til reklame for betingelserne så vi minimerer helt overflødige sager”. denne påtegning kan læses således, at birthe rønn hornbech var klar over, at der ikke var vejledning om betingelserne efter 1961-konventionen, men den kan også læses således, at hun blot ønskede at få den – formodede – eksisterende vejledning udfærdiget således, at man undgik ansøgninger fra per- soner, der ikke opfyldte betingelserne. i ovennævnte mail af
januar 2011 til claes nilas og christian lützen skrev birthe rønn hornbech, at hun troede, at der var ryddet op, og hun gav udtryk for, at der skulle en vejledning på hjemmesiden omgående, og at konventioner kom før dansk folkeparti. herefter og efter forklaringerne fra christian lützen, claes nilas og birthe rønn hornbech lægger kommissionen til grund, at den manglende vejledning på - 34 - hjemmesiden ikke skyldtes ordrer eller tilkendegivelser herom fra claes nilas eller birthe rønn hornbech. kommissionen har i kapitel 2, afsnit 2.1.4.5.
redegjort for, at det følger af god forvaltningsskik, at en myndighed i et vist omfang er forpligtet til at informere borgerne om praksis på myndighedens område, f.eks. via internettet eller på anden lettilgængelig måde. det er her anført, at forpligtelse til i et vist omfang at informere mere generelt om myndighedens praksis, f.eks. via internettet, kom til at fremstå som et tydeligt krav fra ca. 2008, hvor folketingets ombudsmand afgav udtalelsen fob 2008.238 (metock-sagen). danmarks forpligtelser over for ansøgere omfattet af 1961-konventionen fremgik i 2010 ikke af indfødsretsloven eller af indfødsretsaftalen. der blev heller ikke af integrationsministeriet vejledt særskilt rettet mod personer omfattet af 1961- konventionen på ministeriernes hjemmeside, i pjecer eller på anden måde. det er kommissionens vurdering, at det var i strid med god forvaltningsskik i 2010 ikke at vejlede, eksempelvis på ministeriets hjemmeside, om danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen.” kommissionsberetningen indeholder også andre bemærkninger om den generelle vejlednings- pligt, herunder blandt andet s. 2822 og s. 2824 vedrørende kim lunding.
sagsøgerne, specifikation af deres principale påstande og deres partsforklaringer 4.
sarah abdul hadi denne sagsøger er født den
januar 1991 i danmark. hendes ansøgning om dansk ind- fødsret blev modtaget den
januar
på det tidspunkt var hun statsløs. i forbindelse med ansøgningen betalte hun et gebyr på 1.000 kr. ved skrivelse af
marts 2011 meddelte indfødsretskontoret hende, at hun ville blive optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i folketinget i slutningen af oktober 2011, og hun fik efter det oplyste dansk indfødsret med virkning fra den
december
sarah abdul hadis principale påstand er opgjort således: erstatning administrativt gebyr hos politiet kr. 1.000 i alt kr. 1.000 - 35 - tortgodtgørelse uretmæssigt statsløs i følgende år 1997 kr. 5.000 1998 kr. 5.000 1999 kr. 5.000 2000 kr. 5.000 2001 kr. 5.000 2002 kr. 5.000 2003 kr. 10.000 2004 kr. 10.000 2005 kr. 10.000 2006 kr. 10.000 2007 kr. 10.000 2008 kr. 10.000 2009 kr. 15.000 2010 kr. 15.000 2011 kr. 7.500 udelukkelse fra demokratiske valg europaparlamentsvalget d.
juni 2009 kr. 20.000 folketingsvalget d.
september 2011 kr. 20.000 i alt kr. 167.500 sarah abdul hadis krav på erstatning og tortgodtgørelse udgør 168.500 kr. sarah abdul hadi har for landsretten forklaret blandt andet, at hun fik dansk statsborgerskab i december 2011, da hun var 20 år gammel. hun har på grund af det manglende statsborgerskab følt sig splittet og mindre værd som person. hun overvejede, om hun skulle forlade danmark, da hun følte sig identitetsløs. det var, da hun gik i de mindre klasser i folkeskolen, at hun blev bevidst om, at hun ikke var som de andre i klassen. efter sommerferierne kunne hun ikke tale med om ferieoplevelser, da hun ikke havde noget pas og derfor ikke kunne komme ud at rejse. hun ville gerne have stemt til valget til europa-parlamentet i 2009, ligesom hun gerne ville have stemt til folketingsvalget i
hendes venner havde valgret. de talte om, hvem de skulle stemme på. - 36 - det var hendes drøm at uddanne sig til politibetjent, men hun fandt ud af, at hun ikke kunne blive optaget på politiskolen, da hun ikke havde dansk statsborgerskab. hun opgav derfor drømmen om at blive politibetjent og startede i stedet som kontorelev i københavns kommune. hun er i dag ansat som kontorfunktionær i århus kommune. det er rigtigt, at hun havde fået sit statsborgerskab, da hun opfyldte alderskravet på 21 år for at kunne søge ind på politiskolen. da hun havde svært ved at acceptere, at hun skulle aflægge en indfødsretsprøve, ventede hun med at søge om statsborgerskab. hun følte, at hun var dansk nok, og at hun ikke behøvede at bevise det ved at bestå en prøve. hun var jo født og opvokset i danmark. først da hun hørte om, at sagerne ikke var blevet behandlet efter konventionerne, valgte hun at søge om statsborgerskab. i forbindelse med at hun indgav ansøgning om statsborgerskab, blev hun opkrævet et gebyr på 1.000 kr. hun kunne ikke forstå, hvorfor hun skulle betale et gebyr i forbindelse med ansøgningen. 4.
bilal abdul hadi denne sagsøger er født den
september 1988 i danmark. hans ansøgning om dansk ind- fødsret blev modtaget af integrationsministeriet den
marts
på det tidspunkt var han statsløs. i forbindelse med ansøgningen betalte han et gebyr på 1.000 kr. ved skrivelse af
april 2011 anmodede indfødsretskontoret ham om yderligere oplysninger. ved skrivelse af
august 2011 meddelte kontoret ham, at han ville blive optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i folketinget i slutningen af oktober 2011, og han fik efter det oplyste dansk indfødsret med virkning fra den
december
bilal abdul hadis principale påstand er opgjort således: erstatning administrativt gebyr hos politiet kr. 1.000 i alt kr. 1.000 tortgodtgørelse - 37 - uretmæssigt statsløs i følgende år 1994 kr. 5.000 1995 kr. 5.000 1996 kr. 5.000 1997 kr. 5.000 1998 kr. 5.000 1999 kr. 5.000 2000 kr. 10.000 2001 kr. 10.000 2002 kr. 10.000 2003 kr. 10.000 2004 kr. 10.000 2005 kr. 10.000 2006 kr. 15.000 2007 kr. 15.000 2008 kr. 15.000 2009 kr. 15.000 2010 kr. 15.000 2011 kr. 7.500 udelukkelse fra demokratiske valg folketingsvalget d.
november 2007 kr. 20.000 europaparlamentsvalget d.
juni 2009 kr. 20.000 folketingsvalget d.
september 2011 kr. 20.000 i alt kr. 235.500 bilal abdul hadis krav på erstatning og tortgodtgørelse udgør kr. 236.500 kr. bilal abdul hadi har for landsretten forklaret blandt andet, at han er født og opvokset i danmark. da han var barn, holdt han og hans familie kun ferie i libanon. det påvirkede ham, at han ikke ligesom sine klassekammerater kunne komme på ferie i andre lande. han rejste på sine forældres libanesiske pas til libanon. da han var 15 år, kunne han som den eneste i klassen ikke komme med på en udlandsrejse. han følte sig anderledes, da klasse- kammeraterne kom tilbage og fortalte om rejsen. han fyldte 18 år i
da han kontaktede politiet i forbindelse med en forespørgsel om kravene til dansk statsborgerskab, fik han oplyst, at han skulle aflægge en indfødsretsprøve. - 38 - af bekendte fik han at vide, at prøven var meget svær. efter at have undersøgt spørgsmålene på internettet blev han bekymret for, om han kunne bestå prøven. derfor søgte han først om statsborgerskab i 2011, da der ikke længere var krav om aflæggelse af indfødsretsprøven. han mener, at han fik et afslag på sin første ansøgning om statsborgerskab, og at han derefter søgte på ny en måned efter. han oplevede det som ubehageligt at få et afslag på ansøgningen. da han søgte om statsborgerskab i marts 2011, blev han afkrævet et gebyr på 1.000 kr. 4.
mossa abdel razzak merhi denne sagsøger er født den
maj 1991 i danmark. hans ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
juli
på det tidspunkt var han statsløs. i forbindelse med an- søgningen betalte han et gebyr på 1.000 kr. ved skrivelse af
august 2010 meddelte ind- fødsretskontoret ham, at han ville blive optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i folketinget i slutningen af oktober
han fik dansk indfødsret med virkning fra den
december
mossa abdel razzak merhis principale påstand er opgjort således: erstatning administrativt gebyr hos politiet kr. 1.000 i alt kr. 1.000 tortgodtgørelse uretmæssigt statsløs i følgende år 1997 kr. 5.000 1998 kr. 5.000 1999 kr. 5.000 2000 kr. 5.000 2001 kr. 5.000 2002 kr. 5.000 2003 kr. 10.000 2004 kr. 10.000 2005 kr. 10.000 2006 kr. 10.000 2007 kr. 10.000 - 39 - 2008 kr. 10.000 2009 kr. 15.000 2010 kr. 7.500 udelukkelse fra demokratiske valg europaparlamentsvalget d.
juni 2009 kr. 20.000 i alt kr. 135.500 mossa abdel razzak merhis krav på erstatning og tortgodtgørelse udgør 136.500 kr. mossa abdel razzak merhi har for landsretten forklaret blandt andet, at han fik dansk statsborgerskab, da han var 19 ½ år gammel. han er født i danmark og gik i skole i vejle og senere i nivå. som barn var han ikke specielt opmærksom på, at han ikke havde noget statsborgerskab. i 2006 søgte han om at få et dansk pas men fik i stedet et gråt fremmedpas i
for ham startede sagen derfor, da han i stedet for at få et dansk pas fik et fremmedpas. han gik i gymnasiet på htx i helsingør. i starten af
g blev han udvalgt til at søge om at komme i betragtning til et studieophold i usa. i den forbindelse skulle han fremsende en motiveret ansøgning. han gik i gang med at udarbejde ansøgningen, men hans erhvervs- vejleder gjorde ham opmærksom på, at man skulle være dansk statsborger for at komme i betragtning til opholdet. erhvervsvejlederen var overrasket over, at han ikke var dansk statsborger. han følte sig anderledes. af fremmedpasset fremgik, at hans opholdstilladelse udløb, når han blev 18 år. han kunne ikke stemme til valget til europa-parlamentet i 2009, da han ikke havde dansk statsborgerskab. hans klassekammerater drøftede, hvem de skulle stemme på. han vidste, at han ikke havde valgret, men deltog alligevel i diskussionerne som om, at han også skulle stemme til valget. det var ubehageligt for ham at føle sig anderledes, derfor fortalte han ikke de andre, at han ikke havde valgret. han følte sig ikke som en rigtig dansker. han lod som om, at han havde de samme rettigheder som de andre og løj om sit manglende stats- borgerskab. i sommeren 2010 søgte han ind på it-universitet. da han ikke var dansk statsborger, kunne han ikke sende ansøgningen elektronisk. han blev ringet op af en medarbejder fra it- - 40 - universitet, der oplyste, at han var den eneste, der havde sendt en ikke-elektronisk ansøgning. medarbejderen kunne ikke forstå, hvorfor han havde sendt ansøgningen i papir-format. episoden fik ham igen til at føle sig anderledes. da han ikke kom ind på it-universitetet, arbejdede han i en periode som data scientist. i dag læser han matematisk statistik på københavns universitet. han blev gentagne gange konfronteret med, at han ikke var dansk statsborger, og hver gang følte han ubehag. til sidst opfandt han en forklaring om, at hans forældre ved hans fødsel havde sagt nej til, at han skulle være dansk statsborger, og at når man havde afslået dansk statsborgerskab på den måde, kunne man ikke søge igen. 4.
abdullah chehade denne sagsøger er født den
februar 1991 i danmark. han ansøgte om dansk statsbor- gerskab den
oktober
på det tidspunkt var han statsløs. i forbindelse med ansøg- ningen betalte han et gebyr på 1.000 kr. ved skrivelse af
marts 2009 meddelte indføds- retskontoret ham afslag på ansøgning om indfødsret under henvisning til, at han ikke havde indsendt bevis for en prøve i dansk, ligesom han ikke havde indsendt bevis for, at han havde bestået indfødsretsprøven. den
marts 2009 afgav københavns kommune til brug for behandlingen af ansøgningen en udtalelse til ministeriet vedrørende hans skolegang. indfødsretskontoret skrev den
oktober 2009 blandt andet følgende til abdullah chehade: ”integrationsministeriet har behandlet deres anmodning om genoptagelse af deres ansøgning om dansk indfødsret. de kan fortsat ikke blive dansk statsborger. ved brev af
marts 2009 meddelte ministeriet dem, at de ikke kunne blive dansk statsborger, fordi de ikke opfylder kravet om dokumentation for dansk- kundskaber samt kravet om en bestået indfødsretsprøve. der henvises til de da- gældende retningslinjers § 24, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9 af
januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation. ministeriet kan oplyse, at der den
september 2008 blev indgået en ny aftale om indfødsret. aftalen fastlægger de fremtidige generelle retningslinjer for in- tegrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). aftalen indebærer ændringer i kravet om danskkundskaber, kravet om en bestået indfødsretsprøve samt kravet om selvforsørgelse. der - 41 - henvises nærmere til vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 61 af
september 2008 om retningslinjer for naturalisation. efter aftalen trådte de nye retningslinjer i kraft den
november 2008 og gælder behandlingen af ansøgninger om naturalisation indgivet fra og med denne dato samt for behandlingen af anmodninger om genoptagelse af en ansøgning, der tidligere er afslået, og som indgives til integrationsministeriet efter den
november
ministeriet har den
marts 2009 modtaget udtalelse af
marts 2009 fra københavns kommune, pædagogisk – psykologisk rådgivning. ministeriet har anset dette som en anmodning om genoptagelse af deres ansøgning, og deres anmodning om genoptagelse er derfor omfattet af de nye retningslinjer. begrundelsen for afgørelsen er, at de ikke opfylder de nugældende krav om dokumentation for danskkundskaber. der er endvidere ikke grundlag for at forelægge deres sag for folketingets ind- fødsretsudvalg, fordi de ikke har dokumenteret at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. ministeriet har ved afgørelsen lagt til grund, at de har generelle indlæringsvan- skeligheder. dette vil ikke i sig selv kunne danne grundlag for en forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg. det bemærkes endelig, at en forelæggelse for folketingets indfødsretsudvalg i øvrigt alene vil kunne ske på baggrund af en erklæring fra en person med læge- faglig baggrund. nedenfor følger en gennemgang af de faktiske omstændigheder og de ret- ningslinjer, der er af betydning for sagen samt reglerne for genoptagelse. faktiske omstændigheder af betydning for sagen ministeriet har den
marts 2009 modtaget udtalelse af
marts 2009 fra københavns kommune, pædagogisk – psykologisk rådgivning. de har ikke indsendt bevis for en prøve i dansk. de har med henblik på at opnå dispensation fra sprogkravet indsendt udtalelse af
marts 2009 fra københavns kommune, pædagogisk – psykologisk råd- givning. det fremgår blandt andet af udtalelsen, at de har generelle indlæ- ringsvanskeligheder. endvidere fremgår det af udtalelsen, at de har gået i specialklasserækken på jagtvejens skole, og at de forlod
klasse uden folkeskolens afgangsprøve, idet skoletilbudet på jagtvejens skole ikke tilbyder eleverne en afgangsprøve. …” - 42 - den
februar 2010 anmodede indfødsretskontoret abdullah chehade om at udfylde og indsende en ”genoptagerpakke” til brug for vurderingen af, om behandlingen af hans an- søgning skulle genoptages. den
april 2010 meddelte kontoret ham, at han ville blive optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i folketinget i slutningen af oktober
indfødsret blev meddelt ham med virkning fra den
december
abdullah chehades principale påstand er opgjort således: erstatning administrativt gebyr uretmæssigt opkrævet kr. 1.000 i alt kr. 1.000 tortgodtgørelse uretmæssigt statsløs i følgende år 1996 kr. 5.000 1997 kr. 5.000 1998 kr. 5.000 1999 kr. 5.000 2000 kr. 5.000 2001 kr. 5.000 2002 kr. 5.000 2003 kr. 10.000 2004 kr. 10.000 2005 kr. 10.000 2006 kr. 10.000 2007 kr. 10.000 2008 kr. 10.000 2009 kr. 15.000 2010 kr. 15.000 retsstridig udelukkelse fra deltagelse i demokratiske valg europaparlamentsvalget d.
juni 2009 kr. 20.000 - 43 - retsstridig afvisning på ansøgning om statsborgerskab afvisning fremsendt d.
marts 2009 kr. 10.000 afvisning fremsendt d.
oktober 2009 kr. 10.000 i alt kr. 165.000 abdullah chehades krav på erstatning og tortgodtgørelse udgør 166.000 kr. abdullah chehade har for landsretten forklaret blandt andet, at han er født i københavn i
i oktober 2008 var han til samtale hos politiet i forbindelse med, at han søgte om dansk statsborgerskab. han betalte et gebyr på 1.000 kr. den
marts 2009 fik han afslag på ansøgningen grundet manglende dokumentation for danskkundskaber. senere i 2009 indgav han en ny ansøgning, som han fik afslag på den
oktober
han skulle deltage i en rejse til egypten med den ungdomsklub på nørrebro, som han var tilknyttet, da han gik i folkeskolen. da han fremviste sit grå fremmedpas i lufthavnen i cairo, blev han nægtet adgang og måtte rejse tilbage til danmark samme dag. han fik senere afslag på visum til usa i forbindelse med en ny rejse med ungdomsklubben. herudover kunne han ikke besøge sin familie i abu dhabi. da han var flov over, at han ikke havde valgret, løj han over for sine venner om, at han havde stemt til valget til europa-parlamentet i
4.
mohammed ghoneim denne sagsøger er født den
november 1992 i danmark. han ansøgte om dansk statsbor- gerskab den
december
på det tidspunkt var han statsløs. i forbindelse med an- søgningen betalte han et gebyr på 1.000 kr. ved skrivelse af
februar 2009 udbad ind- fødsretskontoret sig en skoleudtalelse vedrørende hans danskkundskaber og oplysning vedrø- rende vandel. efter at have modtaget skoleudtalelsen meddelte kontoret ved skrivelse af
marts 2009 ham blandt andet følgende: ”desværre er denne skoleudtalelse ikke nok, idet de forventes at aflægge fol- keskolens
klasses afgangsprøve til sommeren 2009, og der stilles derfor krav om, at de skal bestå den afsluttende prøve med et karaktergennemsnit på mindst 6 - 44 - (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trinsskalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, eller en af de prøver eller eksaminer, der er angivet på vedlagte bilag
de kan læse nærmere om mulighederne for at aflægge danskprøve på sprogcentre og i det øvrige uddannelsessystem på vedlagte informationsark. dokumentationen bedes indsendt til ministeriet i originalt eksemplar eller be- kræftet kopi. ved bekræftet kopi forstås en kopi, der er stemplet og underskrevet f.eks. af den skole, der har udstedt beviset, af politiet eller af kommunen. … endvidere stilles der krav om, at de dokumenterer kendskab til danske sam- fundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve, jf. retningslinjernes § 24, stk. 2.” den
august 2009 meddelte kontoret ham, at han ville blive optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i folketinget i slutningen af oktober
indfødsret blev meddelt ham med virkning fra den
december
mohammed ghoneims principale påstand er opgjort således: erstatning administrativt gebyr hos politiet kr. 1.000 i alt kr. 1.000 tortgodtgørelse uretmæssigt statsløs i følgende år 1998 kr. 5.000 1999 kr. 5.000 2000 kr. 5.000 2001 kr. 5.000 2002 kr. 5.000 2003 kr. 5.000 2004 kr. 10.000 2005 kr. 10.000 2006 kr. 10.000 2007 kr. 10.000 2008 kr. 10.000 - 45 - 2009 kr. 10.000 i alt kr. 90.000 mohammed ghoneims krav for erstatning og tortgodtgørelse udgør kr. 91.
mohammed ghoneim har for landsretten forklaret blandt andet, at han er født i danmark i
han søgte om statsborgerskab den
december
ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration meddelte ved brev af
februar 2009, at han skulle dokumentere sine danskkundskaber. der blev udarbejdet en udtalelse fra hans klasselærer den
marts 2009, men ministeriet meddelte, at det ikke var tilstrækkeligt, da han skulle bestå
klasses afgangsprøve. han fik statsborgerskab den
december
da han var 12-13 år gammel, gik han i en ungdomsklub på nørrebro, hvor de skulle på en rejse til tyrkiet. en af pædagogerne tog med ham på ambassaden for at søge om visum. hans ansøgning blev afslået, da han alene havde det grå fremmedpas. det var meget ubehageligt, da alle hans venner skulle af sted på turen, og han blev ked af det, da de andre tog af sted. han tog nogle år efter med ungdomsklubben på en rejse til sharm el sheikh. de blev afvist i paskontrollen i lufthavnen i sharm el sheikh. han fik at vide, at han ikke kunne komme ind i landet, da han ikke havde noget nationalitetspas, og han måtte overnatte i lufthavnen, inden han sammen med to venner rejste hjem til danmark dagen efter. han blev endnu mere trist over denne episode. han har gennemført grundforløbet som mekaniker, men da han har haft svært ved at finde en læreplads, arbejder han for tiden for iss med at fjerne graffiti. 4.
alia khaled kablaoui denne sagsøger er født den
august 1990 i danmark. efter indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab blev hun af politiet afhørt til sagen den
november
på det tidspunkt var hun statsløs. i forbindelse med ansøgningen betalte hun et gebyr på 1.000 kr. den
december 2007 skrev indfødsretskontoret således til hende: ”integrationsministeriet har modtaget deres ansøgning om dansk indfødsret. når ministeriet har behandlet deres ansøgning, vil de modtage skriftligt svar. det må - 46 - forventes, at der vil gå 12-16 måneder, før ministeriet påbegynder behandlingen af deres sag. … betingelserne for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse findes i cirkulæreskrivelse nr. 9 af
januar 2006 om nye retningslinjer for naturalisation. cirkulæreskrivelsen findes på ministeriets hjemmeside (www.nyidanmark.dk). ministeriet kan oplyse følgende om betingelserne: behandlingen af deres ansøgning er betinget af, at de lover troskab og loyalitet over for danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper, at de erklærer ikke at have gjort dem skyldig i strafbare forhold omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, og at de på tro og love afgiver oplysninger om eventuelle kriminelle forhold. ministeriet kan oplyse, at det blandt andet er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at de dokumenterer danskkundskaber ved bevis for en nærmere angiven prøve, og at de dokumenter kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve. dokumentation for danskkundskaber skal ske ved bevis for danskuddannelsernes prøve i dansk 3 eller en af de prøver, der er angivet i bilag 3 til ovennævnte cirkulæreskrivelse. bilag 3 vedlægges. bevis for en prøve i dansk skal indsendes til indfødsretskontoret, hvis de ikke allerede har indsendt dette. beviset skal helst indsendes i originalt eksemplar. sender de en kopi, skal kopien være stemplet og underskrevet af en offentlig myndighed, f.eks. politiet, skolen eller kommunen (en såkaldt bekræftet kopi). … det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag, at de opfylder betingelserne for så vidt angår kriminalitet, at de ikke har forfalden gæld til det offentlige, og at de er selvforsørgende. at de skal være selvforsørgende betyder, at de ikke må modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, herunder blandt andet kontanthjælp, statshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse samt introduktionsydelse. det er endvidere en betingelse, at de i de sidste 5 år forud for fremsættelse af - 47 - lovforslaget om indfødsrets meddelelse ikke har modtaget hjælp i en periode på sammenlagt mere end 1 år. opmærksomheden henledes på, at ministeriet endnu ikke er påbegyndt be- handlingen af deres ansøgning, og at ministeriet derfor ikke har undersøgt, om de opfylder betingelserne for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. …” alia khaled kablaoui bestod efterfølgende indfødsretsprøven. beviset herfor er dateret den
januar
ved skrivelse af
marts 2009 anmodede indfødsretskontoret om, at hun på ny fremsendte afgangsbevis for folkeskolens
klasse, idet dette skulle foreligge i original eller bekræftet kopi. den
marts 2009 meddelte kontoret hende, at hun ville blive optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i folketinget i slutningen af oktober
indfødsret blev meddelt hende med virkning fra den
december
ved brev af
februar 2016 meddelte indfødsretskontoret, at man anerkendte alia khaled kablaoui krav på tilbagebetaling af 617 kr., der var afholdt i forbindelse med aflæggelse af indfødsretsprøven. alia khaled kablaouis principale påstand er opgjort således: erstatning administrativt gebyr hos politiet kr. 1.000 renter hidrørende fra anerkendt krav kr. 46 i alt kr. 1.046 tortgodtgørelse uretmæssigt statsløs i følgende år 1996 kr. 5.000 1997 kr. 5.000 1998 kr. 5.000 1999 kr. 5.000 - 48 - 2000 kr. 5.000 2001 kr. 5.000 2002 kr. 10.000 2003 kr. 10.000 2004 kr. 10.000 2005 kr. 10.000 2006 kr. 10.000 2007 kr. 10.000 2008 kr. 15.000 2009 kr. 15.000 udelukkelse fra demokratiske valg europaparlamentsvalget d.
juni 2009 kr. 20.000 i alt kr. 140.000 alia khaled kablaouis krav på erstatning og tortgodtgørelse udgør 141.046 kr. alia khaled kablaoui har for landsretten forklaret blandt andet, at hun er født i 1990 i danmark. nesrin kablaoui og wassim khaled kablaoui er hendes søskende. hun søgte om dansk statsborgerskab i oktober 2007 hos københavns politi. ved brev af
december 2007 meddelte ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, at hun skulle dokumentere danskkundskaber og bestå indfødsretsprøven for at få statsborgerskab. hun bestod indfødsretsprøven første gang og blev meddelt indfødsret den
december
hun betalte et gebyr for at aflægge indfødsretsprøven, hvilket gebyr hun fik tilbagebetalt den
februar
hun oplevede problemer i forbindelse med rejser til libanon og egypten, og hun kunne ikke få visum til dubai. hun husker, at hun og hendes familie ikke kunne indrejse i libanon og måtte rejse tilbage. senere har hun fået visum til libanon og har været der. da hun var 12-13 år gammel, skulle hun med sin klasse på lejrskole til bornholm. læreren bad dem om at oplyse, om de var danske statsborgere. de skulle medbringe deres pas. hun oplyste, at hun ikke var dansk statsborger. hun blev mobbet af nogle af de andre piger med, at hun ikke var dansker. på turen til bornholm blev hun mobbet af nogle af pigerne, og hun bad - 49 - om at komme hjem. hun glemmer aldrig den oplevelse. hun blev mobbet det følgende år, men det stoppede, da nogle af pigerne skiftede skole. hun var med gymnasieklassen på en rejse til italien. da hun var flov over sit fremmedpas, havde hun overvejet ikke at tage med. hun fortalte ikke sine klassekammerater, at hun havde fremmedpas. hun havde ikke valgret til europa-parlamentet i
de talte ikke så meget om valget i klassen, og hun fortalte ikke d

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.