højesterets dom afsagt fredag den 24. august 2012 sag 58/2012 (2. afdeling) rigsadvokaten mod t (advokat niels rex, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i århus den 13. juli 2011 og af vestre landsrets 13. afdeling den 25. oktober 2011. procesbevillingsnævnet har den 6. februar 2012 givet tilladelse til anke til højesteret for så vidt angår spørgsmålet om udvisning, jf. retsplejelovens § 932, stk. 1, 2. og 3. pkt., og sagen drejer sig således for højesteret alene om dette spørgsmål. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen, jens peter christensen, henrik waaben og lars hjortnæs. påstande dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om, at tiltalte, t, udvises med indrej- seforbud i 6 år. t har nedlagt påstand om, at udvisning undlades, subsidiært at landsrettens dom om betinget udvisning stadfæstes. anbringender anklagemyndigheden har anført, at udlændingelovens betingelser for udvisning er opfyldt, idet udvisning ikke vil være særligt belastende eller uproportionalt. udvisning vil endvidere ikke være uforeneligt med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 eller eu- - 2 - retten. der må herved lægges vægt på, at ts forhold til den herboende rumænske statsborger a, som også er mor til deres fælles barn og gravid med endnu et fælles barn, er etableret, mens han opholdt sig ulovligt i danmark. dette var a bekendt med, og parret har således ikke haft en berettiget forventning om at kunne fortsætte et familieliv i danmark. det må desuden antages, at familielivet vil kunne fortsættes i et andet land, f.eks. i rumænien. endvidere hvi- ler hans øvrige tilknytning til det danske samfund, herunder det danske arbejdsmarked, på et ulovligt grundlag. ud fra de foreliggende oplysninger om familieforholdene kan t ikke anses for omfattet af eu-opholdsdirektivet, men selv hvis han er, vil udvisning ikke være uproportionalt, jf. herved direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, og den adfærd, der er udtrykt ved de begåede forhold, udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. udvisning vil derfor heller ikke være i strid med eu-reglerne. hvis højesteret ikke finder grundlag for at udvise t ubetinget, skal han udvises betinget efter udlændingelovens § 24 b, medmindre han anses for at være omfattet af eu-reglerne. t har anført, at udlændingelovens betingelser for udvisning ikke er opfyldt, idet udvisning vil være særligt belastende og uproportionalt og i strid med den europæiske menneskerettigheds- konventions artikel 8 og eu-retten. der må herved lægges vægt på hensynet til hans herbo- ende barn på 1½ år og moderen, som han er muslimsk gift med. der er ikke nogen reel mu- lighed for, at familielivet vil kunne fortsætte i et andet land, f.eks. rumænien, hvor hans hu- stru er statsborger. det er ikke dokumenteret, at han vil kunne få opholdstilladelse i rumæ- nien. da han på grund af familieforholdene må anses for at være omfattet af eu-opholdsdirektivet, kan der heller ikke ske betinget udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1, 2. pkt., som ændret ved lov nr. 569 af 18. juni 2012. supplerende sagsfremstilling statsforvaltningen midtjylland har på baggrund af landsrettens dom ved brev af 25. juni 2012 truffet afgørelse om, at ts opholdsret i henhold til bevis for registrering af 15. november 2010 er ophørt. det fremgår af brevet, at statsforvaltningen har sendt sagen til udlændingestyrelsen - 3 - til vurdering af, om t opfylder betingelserne for opholdstilladelse i henhold til udlændingelo- vens § 9 c. der er endnu ikke truffet afgørelse herom. det hedder i statsforvaltningens brev bl.a.: ”du fik den 15. november 2010 af statsforvaltningen midtjylland udstedt eu-opholds- dokument (bevis for registrering) i henhold til eu-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, som arbejdstager, under forudsætning af at være bulgarsk statsborger. … afgørelse statsforvaltningen har truffet afgørelse om, at din opholdsret i henhold til bevis for regi- strering af 15. november 2010 er ophørt, idet statsforvaltningen på det foreliggende grundlag har vurderet, at du som irakisk statsborger ikke har opfyldt de betingelser, den er meddelt efter. … sagsfremstilling den 15. november 2010 blev du af statsforvaltningen meddelt opholdsdokument i med- før af eu-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, som arbejdstager. sammen med dit opholdsdokument blev du oplyst om, at opholdsretten i medfør af ovennævnte bestemmelse ophører, hvis forudsætningerne ikke længere er opfyldt. du har den 12. oktober 2011 søgt eu-opholdsdokument som selvstændig erhvervsdri- vende. i ansøgningen er oplyst, at du er gift på muslimsk måde, og at du har 1 barn. vi har i et brev af 7. december 2011 gjort dig bekendt med, at du som irakisk statsbor- ger kun har mulighed for at søge eu-opholdsdokument som familiemedlem. vi bad dig i samme forbindelse indsende original vielsesattest samt dokumentation for dit statsbor- gerforhold i form af gyldigt pas. du blev endvidere oplyst om, at hvis vi ikke modtog svar fra dig inden 14 dage, ville vi gå ud fra, at du ikke ønskede videre foretaget og din ansøgning ville blive henlagt. med brev af 12. januar 2012 blev du oplyst om, at statsforvaltningen havde henlagt din ansøgning, da du ikke havde svaret på vort brev af 7. december 2011 (fremsendt til dig på ny den 14. december 2011). den 24. november 2011 modtog statsforvaltningen oplysning fra østjyllands politi om, at der i byretten er afsagt dom over dig vedrørende dokumentforfalskning. østjyllands- politi har samme dato sendt dommen hertil. ved brev af 9. januar 2012 har statsforvaltningen bedt dig om inden 10 dage at indsende oplysninger, der dokumenterer, at du opfylder betingelserne for at have ret til ophold i danmark. - 4 - statsforvaltningen blev den 13. januar 2012 kontaktet af a, som fortæller, at hun er gift med dig. hun blev samtidig vejledt generelt om eu-opholdsbekendtgørelsens regler om familiemedlemmers mulighed for ret til ophold i danmark. vi har den 30. april 2012 fra østjyllands politi modtaget udskrift af dombogen af 25. oktober 2011 for vestre landsret. det fremgår af det centrale person register, at du ikke er gift eller har børn. det frem- går endvidere, at du den 26. september 2011 er tilmeldt samme adresse, som din samle- ver, herunder med tilbagevirkende kraft fra den 20. december 2010. begrundelse på baggrund af en gennemgang af sagens oplysninger finder statsforvaltningen, at din ret til ophold i henhold til bevis for registrering af 15. november 2010 er ophørt, idet du som irakisk statsborger ikke har opfyldt de betingelser, den er meddelt efter. vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du ikke er eu-statsborger. vi har herved lagt vægt på dom, afsagt af retten i århus den 13. juli 2011. vi har endvidere lagt vægt på dom, afsagt af vestre landsret den af 25. oktober 2011. endelig har vi lagt til grund, at du ikke har dokumenteret, at du på andet grundlag har ret til ophold i danmark i henhold til eu-opholdsbekendtgørelsen.” der er for højesteret fremlagt fødsels- og navneattest samt omsorgs- og ansvarserklæring un- derskrevet den 4. juli 2012 af t og a vedrørende deres fælles barn b, født den 20. december 2010. endvidere er fremlagt lægeerklæring af 7. august 2012, hvoraf det fremgår, at a er gra- vid med forventet fødsel i oktober 2012, samt omsorgs- og ansvarserklæring underskrevet den 4. juli 2012 af t og a vedrørende det ufødte barn. retsgrundlag artikel 2 og artikel 3 i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38) lyder således: ”definitioner artikel 2. i dette direktiv forstås ved: 1) ”unionsborger”: enhver person, der er statsborger i en medlemsstat 2) ”familiemedlem”:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.