retten i herning

retten i herning udskrift af dombogen dom afsagt den 5. januar 2016 i sag nr. bs 3-104/2014: claus michael bødtker novej 4, no 6950 ringkøbing mod nørhede-hjortmose vindudvikling aps kirkemarken 7 6950 ringkøbing sagens baggrund og parternes påstande denne sag er anlagt den 4. februar 2014. sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, claus michael bødtker, i medfør af § 6 i lov om fremme af vedvarende energi (ve-loven) og på grundlag af de naboretlige regler om erstatning, når tålegrænsen er overskredet, har krav mod sagsøgte, nørhede-hjortmose vindudvikling aps, ud over det beløb på 200.000 kr., som taksationsmyndigheden har udmålt efter § 6 i ve-loven, som følge af at sagsøgte, nørhede-hjortmose vindudvikling aps, har opstillet 22 vindmøller i området. sagen er behandlet i forbindelse med sagerne bs 3-101/2014, bs 3-102/ 2014, bs 3- 103/2014, bs 3-105/2014, bs 3-106/2014, bs 3-107/2014, bs 3-109/2014, bs 3-110/2014, bs 3-111/2014, bs 3-112/2014 og bs 3-145/ 2014, hvor ejerne af andre ejendomme ligeledes har anlagt sag mod nørhede-hjortmose vindudvikling aps med påstand om, at der ikke ved taksationsmyndighedens afgørelse er ydet fuld betaling for værditabet, og at der yderligere kan kræves erstatning efter naboretlige regler. sagsøgeren claus michael bødtker har nedlagt påstand om, at nørhedehjortmose vindudvikling aps, til sagsøgeren skal betale 300.000 kr. med procesrente fra 4. februar 2014 til betaling sker. sagsøgte nørhede-hjortmose vindudvikling aps har nedlagt påstand om frifindelse. subsidiært har nørhede-hjortmose vindudvikling aps nedlagt påstand om hjemvisning til taksationsmyndigheden. claus michael bødtker har overfor den subsidiære påstand nedlagt påstand om afvisning, subsidiært at påstanden om hjemvisning af sagen til taksationsmyndigheden ikke tages til følge. - 2 - oplysningerne i sagen nørhede-hjortmose vindudvikling aps har i området nørhede og hjortmose ultimo 2013 opført 22 vestas vindmøller, der hver er angivet at være 149,90 meter høje. vindmøllerne er opstillet i to parallelle rækker med 11 vindmøller i hver. afstanden mellem møllerne i rækkerne er ca. 350 meter, og afstanden mellem rækkerne er ca. 475 meter. samlet set strækker rækkerne sig over ca. 3,5 km. vindmøllerne er ens i udformning. den 20. november 2012 vedtog ringkøbing-skjern byråd forslag til lokalplan nr. 283 for et område til vindmøller ved nørhede til hjortmose. lokalplanen gjorde det muligt, at udskifte de eksisterende to vindmøllegrupper med hver tre vindmøller med totalhøjde lige under 100 meter med en samlet kapacitet på 10,5 mw i nørhede og hjortmose, og i stedet opsætte i alt 22 vindmøller i to lige rækker med en totalhøjde på hver af de nye vindmøller på op til 149,90 meter. der blev endvidere mulighed for at opføre et besøgscenter i tilknytning til teknikbygningen på transformatorstationen. for at overholde afstandskrav fra vindmøllerne til naboboliger ved projektet blev der nedlagt 12 boliger. der havde været gennemført to forudgående debatfaser for projektet, den sidste fra 21. december 2011 til 12. januar 2012. forslag til tillæg nr. 14 til kommuneplan 2009-2012, ringkøbing-skjern kommune med tilhørende vvm-redegørelse og miljørapport samt lokalplan nr. 283 for et område til vindmøller ved nørhede til hjortmose var fremlagt i offentlig høring i perioden 29. juni 2012 til 6. september 2012. i offentlighedsfasen kom der fra borgerne bemærkninger fra 43 husstande, derudover indsigelser fra en underskriftsindsamling fra 120 husstande, og 10 bemærkninger fra berørte myndigheder og foreninger. af lokalplanen fremgår følgende herom: "konsekvenser af høringer det er byrådets vurdering, at projektet er tilstrækkeligt belyst. byrådet finder herefter ikke, at der i offentlighedsfasen er fremkommet bemærkninger, der medfører behov for at foretage yderligere vurderinger og undersøgelser. ... der er tale om et stort vindmølleprojekt som vil give en væsentlig påvirkning af det omgivende landskab. vindmølleparken vil opleves som markant og dominerende, og i nærzonen vil der være mange steder hvor møllerne fylder størstedelen af synsvinklen. men det vurderes at landskabet har en robusthed der vil kunne rumme et projekt af denne størrelse. vindmølleområdet er placeret i landskabet så det hverken er i konflikt med nationale- eller internationale beskyttelsesinteresser. ..." det er i lokalplanen anført, at det fremgik af vvm-redegørelsen og miljørapporten, at kravene for støj var overholdt ved alle naboer. kommunen krævede i lokalplanen, at der blev foretaget en støjmåling af møllerne ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarede til kravene i støjcirkulæret fra december 2006, senest 3 måneder efter at møllerne var idriftsat. støjmålingerne skulle udføres som beskrevet i støjcirkulæret. kommunen krævede desuden, at der blev opsat skyggestop, så ingen nabobeboelser blev påført skyggekast i mere end 10 timers reel skyggetid beregnet ud fra gennemsnitlige vejrforhold. ved opsætning af de nye møller ved nørhede til hjortmose blev de seks vindmøller, som var placeret inden for samme rammeområde, taget ned. - 3 - på et kortbilag fra vvm-redegørelsen og miljørapport fra maj 2012 vedrørende "vindmøller ved nørhede til hjortmose" (herefter vvm-redegørelsen) er vindmøllernes beliggenhed indtegnet og møllerne er nummereret m1 til m22. det er ved en linje indtegnet, hvor der er en kilometer i afstand fra møllerne. claus michael bødtkers ejendom ligger udenfor denne en kilometers linje i en afstand af 1.080 meter fra nærmeste vindmølle, som er m6, og ejendommen er derfor ikke med i vvm-redegørelsen som en nabobolig. af vvm-redegørelsen fremgår følgende: "forord ... i redegørelsen er det påvist, beskrevet og vurderet, hvordan anlægget direkte og indirekte vil påvirke mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, samt samspillet mellem disse faktorer. de 22 vindmøller vil primært have en stor visuel effekt både i nærområdet og på større afstande sammen med de øvrige vindmøller omkring ringkøbing. desuden vil der være konsekvenser ved de nærmeste naboer med støj og skyggekast. ... 1. indledning ... i område 5 og 7 står der i dag tre vindmøller på hver 1,75 mw med totalhøjde lige under 100 meter. vindmøllerne er opstillet i to ligesidede trekanter. ved realisering af de nye vindmøller vil de seks eksisterende blive fjernet. ... at totalhøjden til øverste vingespids maksimalt er 149,90 meter skyldes, at rotoren er skråtstillet, og vingen dermed i øverste position bøjet bagud. ... de rekreative interesser i form af landskabs- og naturrelaterede oplevelser i nærzonen vil blive væsentlig påvirket og forandret af vindmøllerne. det er specielt på grund af anlæggets udstrækning, at de vil være dominerende i nærzonen. dette vil især være i området omkring trehedevej og ølstrup bæk, hvor landskabsoplevelsen vil blive totalt forandret, da der er kort afstand til vindmøllerne. ... metode for visualisering ... fotografierne er taget i perioden november 2011 til marts 2012. ... 5 miljøkonsekvenser ved naboer ... 5.1 visuel påvirkning afstande til naboboliger inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne finder man i dag 51 boliger i det åbne land. tolv af boligerne bliver nedlagt i forbindelse med projektet. det drejer sig om herningvej 117, hjortmosevej 4, 7, 9, lervangvej 3, 5, 6, 7, 11 samt trehedevej 5, 7 og 18. - 4 - alle øvrige 39 boliger inden for en kilometers afstand af møllerne er behandlet som nabobolig i dette kapitel, selvom nogle boliger kan være ejet og beboet af mølleejer med betydende indflydelse på vindmølleprojektet. for vindmølleejere med betydende indflydelse gælder afstands- og støjgrænserne ikke. i vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange møllens totalhøjde. det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 149 meter ved nørhede til hjortmose skal være 596 meter, og knap 600 meter for en 149,9 meter høj vindmølle. det er opfyldt for alle 39 naboboliger. ..." der er i vvm-redegørelsen et skema over naboboliger, der ligger med en afstand til møllerne på under 1 kilometer. den omhandlede ejendom ligger tæt på ejendommen novej 6, der i skemaet er benævnt nabobolig 26, som ligger 839 meter fra vindmølle m6. det er i vvm-redegørelsen ved foto vist, hvordan lysmarkeringen i toppen af vindmøllerne er udformet. af vvm-redegørelsen fremgår videre følgende "... vurdering af visuel påvirkning de nye møller er så høje, at de nærmeste møller ofte vil række over bevoksningen. se visualisering b og d. vindmølleparkens udstrækning er så stor, at den fuldstændig dominerer udsigten mod vindmølleområdet fra de naboboliger, som har frit udsyn til vindmølleparken, og som ligger ved parkens langside. se visualisering a og c. samtidig vil man netop på grund af parkens udstrækning og skærmende bevoksning ofte kun se en del af vindmølleparken. ... 5.2.støjpåvirkning nabobeboelse i det åbne land de lovmæssige krav til støj er nærmere behandlet i kapitel 1, afsnit 1.4. reglerne betyder, at vindmøllerne ved nørhede til hjortmose sammen med andre vindmøller ikke må støje mere end 44 db(

1. a)ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(
2. a)ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. ... bebyggelsen nørhede i områder med støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder, eksempelvis no, og rekreative områder udlagt i kommuneplanen, må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 db(
3. a)ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(
4. a)ved 8 m/s. ... ringkøbing-skjern kommune vurderer, at bebyggelsen nørhede, boligerne ved herningvej 126-142, falder ind under denne afgørelse, og området er støjfølsom arealanvendelse - 5 - kommunen vurderer, at ingen øvrige naboboliger i det åbne land ved dette projekt falder ind under miljøstyrelsens afgørelse fra 2004. ... lavfrekvent støj den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db(
5. a)ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 hz. infralyd vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 hz, men niveauerne er lave. selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem. ..." af tabeller i vvm-redegørelsen over støjpåvirkning ved naboboliger fremgår, at støjen med de nye vindmøller ved ejendommen novej 6, der er nabo til den omhandlede ejendom novej 4, ved henholdsvis vindhastighed 6 m/s og 8 m/s er beregnet til 41,6 db(
6. a)og 42,8 db(a). ved de eksisterende forhold er det ved samme vindhastigheder beregnet til henholdsvis 37,7 db(
7. a)og 39,3 db(a). af en tabel over lavfrekvent indendørs støjpåvirkning ved projektets naboboliger fremgår, at den ved novej 6 er beregnet til 16,0 db(
8. a)ved vind på 6 m/s og 14,8 ved vind på 8 m/s. af vvm-redegørelsen fremgår videre følgende: "beregningsforudsætninger vindmøller ... i dette kapitel 5 er beregninger for støj og skyggekast alene udført for en siemens vindmølle med en navhøjde på 92,5 meter og en rotordiameter på 113 meter. totalhøjden er derfor 149 meter. bliver den lidt anderledes vestasmølle med en rotordiameter på 112 meter og totalhøjden på 149,9 meter valgt, skal bygherre ligeledes dokumentere, at støjkravene og anbefalinger om skyggekast bliver overholdt. ... vurdering af vindmølleprojektets støjbidrag støjen ved projektets naboboliger ... kravene i bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved projektets naboboliger. ifølge beregningerne i tabel 5.3 og 5.4 vil 10 naboboliger få en mindre støjpåvirkning fra de nye vindmøller end fra de eksisterende ved en vindhastighed på 8 m/s. det er naboboligerne 15 - 24. boligerne ligger forholdsis tæt på de eksisterende vindmøller ved nørhede. ved vindhastigheden 6 m/s drejer det sig om ni naboboliger, der får en lavere støjbelastning, nemlig 15 - 23. for en enkelt bolig, nabobolig nr. 14, vil der være den samme støjpåvirkning ved en vindhastighed på 8 m/s., mens der ikke vil være samme støjpåvirkning ved nogen bolig ved en vindhastighed på 6 m/s. ifølge beregningerne vil 28 boliger og naturværksted hatkærhus, herningvej 119, få en højere støjpåvirkning ved en vindhastighed på 8 m/s. det er naboboligerne 1 - 13 og 25 - 39. ved en vindhastighed på 6 m/s vil 29 - 6 - naboboliger og naturværkstedet få en højere støjpåvirkning. det er naboboligerne 1 - 13 og 24 - 39. beregningerne for den lavfrekvente indendørs støj viser, at den ligger mindst 3 db under grænseværdien på 20 db(
9. a)ved 6 m/s og 8 m/s. den højeste belastning ved de to vindhastigheder er nabobolig 3 udsat for med 17 db(
10. a)ved vindhastigheden 6 m/s. ... støjen i områder med støjfølsom arealanvendelse ... grænseværdierne for støj fra vindmøller er således overholdt i områder med støjfølsom arealanvendelse. ... 5.3 skyggekast og reflekser generelt skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. det er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. for at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere det skal være blæsevejr. genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen eksempelvis fejer hen over jorden. ... lovgivning der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. miljøministeriets vejledning nr. 9296 af 22/5 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboboliger ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. ... beregningsmetode ved nørhede til hjortmose beregningerne af udendørs skyggekast er foretaget for et opholdsareal på 15 gange 15 meter. indendørs skyggekast er beregnet gennem et lodret vindue på 1 gange 1 meter, vendt mod den vindmølle, der beregnes for. beregningerne er foretaget på gennemsnitlige vejrdata. ..." af et skema i vvm-redegørelsen over skyggekast ved naboboliger fremgår, at ved ejendommen novej 6, som er nabo til den omhandlede ejendom novej 4, er det beregnede skyggekast udendørs 19 timer og 51 minutter og indendørs 16 timer og 9 minutter. af vvm-redegørelsen fremgår endvidere følgende: "5.4 samlet konklusion på forhold ved naboboliger ... konklusion på støjpåvirkning kravene i bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til det nye projekt, og i arealer med støjfølsom arealanvendelse, men støjpåvirkningen ved otte naboboliger ligger mindre end 2 db under grænseværdien på 44 db(
11. a)ved en vindhastighed på 8 m/s. endvidere ligger de - 7 - beregnede støjværdier i de støjfølsomme områder ved no og bebyggelsen nørhede ligeledes mindre end 2 db under grænseværdien på 37 db(
12. a)ved en vindhastighed på 6 m/s. det medfører, at ringkøbing-skjern kommune vil kræve, at der udføres støjmåling efter vindmøllerne er idriftsat for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. ..." der er blevet opstillet vestas vindmøller, og nørhede-hjortmose vindudvikling aps har fået udarbejdet en supplerende vvm-redegørelse med visualiseringer af vindmøllerne til brug for vurdering af erstatning for værditab. denne vvm-redegørelse (herefter benævnt mini-vvm- redegørelsen) er udarbejdet af plan energi. af mini-vvm-redegørelsen fremgår følgende: "møllernes synlighed der bliver rejst 22 vindmøller af typen vestas v112 3,3 mw med en rotordiameter på 112 meter, en navhøjde på 94 meter og en totalhøjde på 149,9 meter ... ... foto og visualisering ... billederne er taget i januar og februar 2013 samt for enkelte tilfælde i marts 2012. visualiseringerne i vvm-redegørelsen er udarbejdet i 2012 af mette tranholm frøst og i erstatningsmaterialet i februar 2013 af benedicte voltelen ... ... støj og skyggekast ... på grund af at den endelige vindmølletype varierer fra typen i vvmredegørelsen, varierer støj- og skyggekastværdierne i erstatningsmaterialet ligeledes lidt fra værdierne i "vindmøller ved nørhede og hjortmose vvm-redegørelse og miljørapport maj 2012". udendørs støjpåvirkning er beregnet ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s i et punkt 15 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne, med mindre det ligger uden for skel, det vil i så tilfælde blive trukket baglæns mod boligen, til det ligger inden for skel. den lavfrekvente indendørs støj er beregnet i nærmeste punkt ved boligen og ligeledes angivet for vindhastigheder 6 og 8 m/s. skyggekast er angivet i timer og minutter pr. år. udendørs skyggekast er beregnet for et areal på 15 meter gange 15 meter med centrum 7,5 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne uafhængigt af, hvad arealet bliver brugt til. indendørs skyggekast er beregnet for et vindue på 1 gange 1 meter vendt mod vindmøllerne uafhængig af, om boligen har vinduer mod vindmøllerne. ..." der er vedrørende den omhandlede ejendom novej 4 anført følgende ved den første fotovisualisering, side 42 i mini-vvm-redegørelsen: "ikke nabobolig i vvm-redegørelse. fotopunkt på terrasse vest for boligen. der er lavet et foto og et panorama. alle møller er tegnet op med gråt lys for at tydeliggøre deres placering. billedet viser de nordligste møller. fotoretning nordnordvest. ideel betragtningsafstand 56 cm. afstand bolig - nærmeste vindmølle, m 6, er 1.080 meter. fotopunkt - nærmeste vindmølle på billedet, m 9, 1.523 meter (målt på kort). støjpåvirkning ved 6 og 8 m/sek vind, db(a): 38,4 og 40,1. lavfrekvent støj ved 6 og 8 m/sek vind, db(a): 13,0 og 14,1. skyggekast ude og inde pr. år, timer:minutter pr. år: 9:07 og 7:37." - 8 - der er ved den anden fotovisualisering, side 43 i mini-vvm-redegørelsen anført følgende: "ikke nabobolig i vvm-redegørelse. fotopunkt på terrasse vest for boligen. der er lavet et foto og et panorama. alle møller er tegnet op med gråt lys for at tydeliggøre deres placering. panoramaet viser de midterste møller. fotoretning nordøst. ideel betragtningsafstand 36 cm. afstand bolig - nærmeste vindmølle, m 6, er 1.080 meter. fotopunkt - nærmeste vindmølle på billedet, m 6, 1.092 meter (målt på kort). støjpåvirkning ved 6 og 8 m/sek vind, db(a): 38,4 og 40,1. lavfrekvent støj ved 6 og 8 m/sek vind, db(a): 13,0 og 14,1. skyggekast ude og inde pr. år, timer:minutter pr. år: 9:07 og 7:37 den 27. august 2013 traf taksationsmyndigheden afgørelse om værditab vedrørende claus michael bødtkers ejendom. taksationsmyndigheden havde været samlet på novej 4 den 28. maj 2013. der var til sagens belysning fremlagt nærmere angivet materiale. afgørelsen blev meddelt claus michael bødtker ved brev af 29. august 2013, hvoraf fremgår følgende: "... taksationsmyndigheden har vurderet, at der vil være et værditab på 200.000 kr., som i kan kræve erstattet, hvis der opstilles vindmøller i overensstemmelse med det fremlagte orienteringsmateriale. taksationsmyndigheden har herved vurderet, at jeres ejendom er 1.900.000 kr. værd, og at værditabet dermed overstiger 1 procent af ejendomemns værdi, jf. lovens § 6, stk. 3. ... baggrunden for taksationsmyndighedens afgørelse: ... der blev foretaget en besigtigelse af de dele af ejendommen, som har betydning for fastsættelsen af værditabet, og i tilknytning hertil fik parterne mulighed for at fremføre deres synspunkter. ejeren har gjort gældende, at udsigten fra ejendommen, både inde og ude, flere steder vil være direkte mod mølleparken. støj fra de eksisterende møller kan høres, og støjen vil blive værre ved opstilling af de nye møller. ... ved etableringen af nørhede-hjortmose-projektet nedtages seks eksisterende vindmøller. de eksisterende vindmøller er placeret i to grupper af tre møller på hver 1,75 mw og med en totalhøjde på 99,9 meter. møllerne er opstillet i to ligesidede trekanter. de seks møller blev opstillet i 2000 (hjortmose) hhv. 2002 (nørhede), og har 8 hhv. 10 år tilbage af den tekniske levetid på 20 år. det følger af vvm-redegørelsen, at den faktiske levetid for de eksisterende møller formentlig er længere. de eksisterende møller har ikke været omfattet af værditabsordningen. ... taksationsmyndighedens afgørelse: ... taksationsmyndigheden har ved denne vurdering lagt vægt på, at afstanden fra boligen til nærmeste vindmølle i projektet er ca. 1.080 meter. møllerne er i forhold til boligen placeret i skrå linjer fra øst til nord med mølle 6 nærmest boligen. - 9 - landskabet omkring boligen er præget af opdyrkede marker brudt af levende hegn. fra ejendommen er der udsyn til de eksisterende vindmøller ved hjortmose, som nedtages i forbindelse med realiseringen af dette projekt. ejendommen har store udendørsarealer, der må betragtes som primære opholdsarealer. fra disse arealer er der betydeligt udsyn til vindmøllerne i projekt. fra terrassen er der således udsyn til møllerne på begge sider af annekset, ligesom der er udsyn fra gårdhave, gårdsplads samt store dele af haven omkring drivhuset. fra boligens stueetage er der udsyn til møllerne fra opholdsstue og kontor. fra hemsen er der udsyn fra skråt tagvindue samt fra gavlvindue. fra førstesalen er der udsyn fra soveværelse samt værelse. på grund af vindmøllernes antal og størrelse vil de stå dominerende i landskabet i forhold til denne ejendom på trods af den relativt store afstand. den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes derfor at have en vis betydning for ejendommens værdi. opstillingen af vindmøllerne i projektet medfører visse støjgener på ejendommen. støjpåvirkningen er beregnet til 38,4 db(
13. a)ved en vindhastighed på 6 m/s og 40,1 db(
14. a)ved 8 m/s. den lavfrekvente støj er 13 db ved 6 m/s og 14,1 db ved 8 m/s. ejendommen har ikke status som nabobolig i vvm-redegørelsen, og der foreligger således ikke tal for støjniveauet fra de eksisterende møller. taksationsmyndigheden bemærker dog, at ejendommen novej 6, der er inddraget om nabobolig i vvm- redegørelsen, og som er beliggende tættere på de eksisterende vindmøller ved hjortmose, har et støjniveau fra eksisterende vindmøller på 37,7 db(
15. a)og 39,3 db(
16. a)ved 8 m/s. taksationsmyndigheden har på den baggrund lagt til grund, at der er tale om en samlet stigning i den vindmøllerelaterede støj på denne ejendom (novej 4). det bemærkes endvidere, at ejendommen ikke er påvirket af trafikstøj. det beregnede skyggekast fra vindmøllerne i projektet er 9 timer og 7 minutter om året på de udendørs opholdsarealer omkring boligen, mens der kan forekomme skyggekast 7 timer og 37 minutter om året i boligen. skyggekastet vil forekomme i perioderne primo april til primo juni i tidsrummet mellem kl. 5.15 og 7.15 samt primo juli til primo september i tidsrummet mellem kl. 5.30 og 7.15. henset til skyggekastets omfang samt til, at det kan påvirke soverum i de tidlige morgentimer, vurderes der at være tale om gener af en vis betydning for ejendommens værdi. ..." claus michael bødtker har forud for sagens anlæg indhentet to ejendomsmæglervurderinger af ejendommen. af vurdering af 5. december 2013 fra henrik gade, nybolig ringkøbing, fremgår følgende: "... der er tale om en meget flot renoveret ejendom, som er omgivet af en pragtfuld grund med egen sø. fra ejendommen er der flot udsigt til søen. ejendommen er meget flot renoveret og fremstår overalt meget indbydende. inden for de sidste år er der bl.a. nedlagt jordvarme, opsat solceller, lavet kloak, nyt tag, vinduer, køkken, badeværelse, m.v. en flot moderrniseret ejendom som sjælden bliver udbudt til salg konsekvens af opsætning af vindmøllerne, vil give gener for ejendommen. møllerne er opsat øst for ejendommen og møllerne kan ses både fra stuen, kontor og gårdsplads. - 10 - afstanden til den mølle som kommer tætteste på er ca. 1.100 meter. ud over de fysiske gener ved møllerne, vil vindmøllerne medføre at ejendommen vil blive registret som en risikoejendom i kreditforeningen. det kan betyde at kreditforeningen ikke vil belåne ejendommen i fremtiden. vi oplever ofte, at købere fravælger ejendommen, som er tæt beliggende ved vindmøller. det betyder en reduceret efterspørgsel og dermed en lavere handelsværdi. ud fra ovennævnte fakta, besigtigelse/gennemgang af ejendommen, vor erfaring og kendskab til prisniveauet i lokalområdet, herunder andre handler i området indenfor den seneste tid, vil vi vurdere ejendommens realistiske handelspris til 2.395.000.-, inden møllerne blev opsat. derfra skal værditabet i forbindelse med vindmøllerne modregnes. det giver efter min bedste vurdering et værditab på mellem kr. 350.000,og 400.000,- ..." af vurdering af 8. december 2013 fra statsautoriseret ejendomsmægler, mde, dse, alfred berg, boligcenter vestjylland aps, ringkøbing, der har besigtiget ejendommen den 4. december 2013, fremgår følgende: "vurdering: ud fra den nuværende markedssituation for salg af ejendomme samt min erfaring indenfor ejendomsmarkedet, vil jeg vurdere, at den kontante handelspris ville have lagt mellem kr. 2.400.000 og kr. 2.500.000, hvis ikke ejendommen var blevet nabo til/havde fået en stor vindmøllepark i "baghaven". der er her virkelig tale om en perle af en total moderniseret og idyllisk "bondehus" med egen stor sø. huset er beliggende i rolige naturskønne omgivelser med både sø, "skov/ park" samt et meget rigt dyreliv og er perfekt til familien der gerne vil på landet, men stadig gerne vil bo meget tæt på ringkøbing centrum, skoler, rofi m.v., hvortil der kun er ca. 3 - 4 km. desværre er idyllen og de naturskønne omgivelser, blevt mere eller mindre ødelagt af de mange vindmøller, der netop er blevet opsat meget tæt på huset. erfaringsmæssigt ved jeg, at ejendomme som er beligegnde meget tæt op af en vindmøllepark falder voldsomt i værdi og er generelt i det hele taget meget svære at sælge. i dette tilfælde hvor idyllen og de naturskønne omgivelser udgjorde en stor del af ejendommens værdi, vil værditabet p.g.a. vindmølleparken slå endnu hårdere igennem, idet "liebhaveriværdien" mere eller mindre er forsvundet sammen med opførelsen af vindmølleparken. min vurdering af ejendommen med de nuværende forhold og under hensyntagen til vindmølleparken, vil jeg vurdere til et sted mellem kr. 1.800.000 og kr. 2.000.000- ..." claus michael bødtker har endvidere fået en "totalkreditvurdering" af ejendommen fra ringkjøbing landbobank den 16. januar 2014. heraf fremgår følgende: "som aftalt pr. telefon skal jeg hermed bekræfte, at totalkredit i forbindelse med omvurdering af din ejendom på grund af værdiforringelse (opstilling af vindmøller) har vurderet ejendommen til kr. 2.000.000,00. den maksimale belåning af ejendommen vil være 80 % af denne vurdering eller 1.600.000,00 ..." - 11 - claus michael bødtker, der er arkitekt, har endvidere fremlagt en "værdiberegning af novej 4 - 6950 ringkøbing", hvoraf fremgår hvad der er brugt på at renovere ejendommen, og hvilken værdi han herefter vurderer ejendommen til. nørhede-hjortmose vindudvikling aps har rekvireret støjmålinger, efter vindmøllerne er stillet op, og delta har den 26. august 2014 udarbejdet en rapport om ""miljømåling - ekstern støj", dokumentation af støj fra nørhede-hjortmose vindudvikling aps". af resuméet fremgår, at der er foretaget måling af støjemission for 3 ud af 22 vestas v112 3,3 mw vindmøller øst for ringkøbing. der er foretaget målinger af vindmøllerne 1, 11 og 22, der i rapporten er benævnt t1, t11 og t22. lydeffektniveauet bestemt i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1284 (støjbekendtgørelsen) ved referencevindhastighederne 6 m/s og 8 m/s er for t1 henholdsvis 100,7 og 103,5, for t11 henholdsvis 101,1 og 104,0 og for t22 henholdsvis 99,8 og 103,8. det er i rapporten anført, at der ikke er identificeret tydeligt hørbare toner fra vindmøllerne i referenceafstanden, og at der ud fra de bestemte støjbelastninger ikke for vindmølleparken kan konstateres overskridelse af grænseværdierne angivet i støjbekendtgørelsen. det er videre anført, at prøvningsresultaterne udelukkende gælder for de prøvede emner. det er i rapporten anført, at målingerne er foretaget i overensstemmelse med retningslinjerne i støjbekendtgørelsen, og at støjen fra vindmøllerne blev målt i læsiden i en vandret afstand på 125-155 meter til rotorcentrum. det er anført, at der er foretaget beregninger af støjbidraget i 54 immissionspunkter rundt om vindmøllerne, og det er anført, at der er foretaget beregninger af det lavfrekvente støjbidrag i de samme 54 immisionspunkter. det er i rapporten anført, at ubestemtheden ved beregning af støjniveauet i omgivelserne lpa er +/- 2 db ved 90 % dobbeltsidet konfidens i henhold til støjbekendtgørelsen. det er ved fotos i rapporten vist, hvordan målingerne er foretaget. sagsøgeren har fremlagt en amerikansk rapport benævnt "bruce mcphersons undersøgelse af infralyd og lavfrekvent støj. sundhedsskadelige virkninger af store industrielle vindmøller er bekræftede" af 14. december 2011 udarbejdet af stephen e. ambrose og robert w. rand, ince. det fremgår af rapporten, at undersøgelsen blev bestilt gennem en privat filantropisk pengebevilling oprettet for at finde ud af, hvorfor der var så mange voldsomme klager over tab af trivsel og lidelse oplevet af folk, der bor i nærheden af store industrielle vindmøller, der drives i fallmouth massachusetts. det drejer sig om en vestas v82 vindmølle. det er i rapporten konkluderet, at infrastøjen og den lavfrekvente støj påvirker hjernen sundhedsskadeligt, og sagsøgerne har på grundlag af den amerikanske rapport gjort gældende, at der er helbredsmæssige risici ved at bo tæt på store vindmøller. sagsøgeren har videre fremlagt kopi af en artikel fra jyllandsposten fra den 6. januar 2015 med overskriften "naboer flygter fra lavfrekvent støj fra kæmpevindmøller" og yderligere to artikler fra 16. december 2014. sagsøgte har fremlagt kopi af en artikel fra "energi" nr. 13 november 2014 med overskriften "canadisk undersøgelse afliver myter om vindmøller og støj". i artiklen er beskrevet et canadisk studie af 1.238 ud af 1.570 mulige husholdninger i det sydvestlige ontario og på prince edwards island. de canadiske myndigheder har registreret støj og andre påvirkninger fra vindmøller i disse to områder og holdt disse data op mod hvilke helbredseffekter, beboere/læger har indrapporteret. ifølge artiklen er konklusionen, at der ikke er konstateret - 12 - sammenhænge mellem lydene fra vindmøllerne og f.eks øget brug af sovemedicin eller svimmelhed, tinnitus og migræne endsige hjertesygdomme, højt blodtryk eller diabetes. der er fremlagt materiale fra vestas wind systems a/s om etablering af skyggestop/skyggestyring. der er etableret skyggestop på alle 22 vindmøller pr. den 7. november 2014. der er under sagen afholdt syn og skøn. skønsmand leif stephansen har afgivet skønserklæring af den 27. februar 2015 og supplerende skønserklæring af den 8. juli 2015. af skønserklæringen af den 27. februar 2015 fremgår, at skønsmøde blev afholdt på ejendommen den 18. december 2014 ca. kl. 10.40. af erklæringen fremgår følgende om besigtigelse og beskrivelse: "ejendommen blev besigtiget i meget dårligt vejr, pga. tåge var det ikke muligt, at se vindmøllerne. det var kun muligt, at høre dem. der blev aftalt, at jeg på et senere tidspunkt vil køre forbi ejendommen igen, når det var muligt, at se vindmøllerne. ejendommen blev besigtiget udefra igen fredag den 02.01.2015, og denne gang var det muligt at se vindmøllerne. vindforholdene var ikke optimal da der blæste med ca. 15 m/s, vinden kom fra vest. derfor blev ejendommen besigtiget igen udefra den 27.02.2015 og der blæste det med 3-4 m/s, og vinden kom fra nordvest. efter de 3 besigtigelser har jeg fået en god fornemmelse af støjen, der kommer fra vindmøllerne. ... 10. beskrivelse af sagens genstand der er tale om en ejendom der er beliggende i landlige og ugenerte omgivelser. ejendommen er med egen sø, der er beliggende mod sydvest. gårdspladsen er beliggende mod nord-øst. uanset hvor man står på grunden kan man se en eller flere vinmøller. ejendommen er opført 1850 og er ombygget i 2003. beboelsen er i 2 plan på i alt 185 m2. vaskehus på 34 m2 med el-varme og garage fra 1984 på 43 m2. ejendommen opvarmes med jordvarme, samt der er opsat solcelleanlæg. ejendommen er nænsomt moderniseret, med udsøgt materialevalg der er bibeholdt meget af ejendommens oprindelige byggestil. beboelsen indeholder: ... ...beboelsen er i meget god stand. vaskerummet er indrettet med grovkøkken og værksted. garagen er ligeledes med værksted. bygningerne er i meget god stand. fra kontoret og opholdsstuen er der udsyn til vindmøllerne. ejeren oplyste, at det især er kontoret (som også fungerer som ejerens arbejdsplads) der er generet af skyggekast fra vindmøllerne. ejeren oplyste også, at der er genspejling i vinduerne i kontoret. det er muligt, at se vindmøller fra gårdspladsen, gårdhaven, terrassen, i haven og ved søen. området omkring søen benyttes meget i sommerperioden med familien, da der er læ. ..." der har været stillet følgende spørgsmål til skønsmanden: - 13 - "1. kan ejendommen betegnes som en ejendom med såkaldt "herlighedsværdi"? 2. har muligheden for udendørs aktiviteter i området i form af gåture,løbeture, ridning, fiskeri, jagt og iagttagelse af fugle og dyrevildt betydning for ejendommens værdi? 3. skønsmanden bedes vurdere ejendommens handelsværdi inden opstillingen af vindmøllerne i andet halvår 2013 og uden hensyn til den af ringkøbing-skjern kommune på det tidspunkt gennemførte planproces for projektet. skønsmanden bedes beskrive ejendommen og begrunde sit svar. 4. skønsmanden bedes vurdere ejendommens handelsværdi i efteråret2013 efter opstillingen af vindmøllerne samt redegøre for, hvilke kriterier han har lagt vægt på ved bedømmelsen, herunder det visuelle indtryk af vindmøllerne, deres støjudsendelse og skyggekast. 5. vil det forhold, at de støjmålinger, der er fremlagt som sagens bilagc, kun er foretaget for 3 ud af de i alt 22 vindmøller og ikke er foretaget hverken inde på sagsøgerens ejendom eller inde i deres bolig, kunne påvirke ejendommens værdi i en salgssituation? i bekræftende fald på hvilken måde, herunder med angivelse af den beløbsmæssige vægt." skønsmanden har besvaret spørgsmålene således: "1. ejendommen har en stor "herlighedsværdi", pga. dens beliggenhed for enden af en blind vej. før vindmøllerne blev opført, havde ejendommen en fantastisk beliggenhed, i rolige og ugenerte omgivelser med egen sø og røgind bæk i "baghaven". ved at der både er sø og bæk i nærheden af ejendommen, er der også et rigt dyreliv. 2. det har helt klart betydning for ejendommens værdi, at der er mulighed for udendørs aktiviteter, jagt, fiskeri og nyde naturens fredelige omgivelser, herunder se på dyrelivet der er udenfor døren, da det ofte er derfor ejerne og kommende købere vælger, at købe ejendomme udenfor byerne. 3. ejendommens kt pris ville i andet halvår 2013 være på kr. 2.300.000. mht. beskrivelse af ejendommen henvises til punkt 10. ejendommens kt pris er sat efter ejendommens stand og indretning, samt beliggenhed i rolige og ugenerte omgivelser med egen sø og natur. jordvarme, solcelleanlægget og den korte afstand ind til ringkøbing har også en betydning for den fastsatte pris. i kt prisen er der taget højde for de 6 tidligere møller som var placeret i området. 4. ejendommens kt pris ville i efteråret 2013 efter opstilling af vindmøllerne, være på kr. 1.800.000. der er ved prisfastsættelsen lagt vægt på, at der er direkte kig til vindmøllerne når man kører ned til ejendommen fra gårspladsen, terrassen og haven med søen. støjen fra vindmøllerne er overalt på ejendommen. indenfor bemærkede vi ikke støj, når vinduer og tagvinduer er lukkede. mht. skyggekast har formanden for udviklingen og - 14 - udviklerens advokat oplyst, at der er sat skyggestop på alle vindmøllerne. skyggestoppet er satellitstyret, det gør at vindmøllen står stille i den tid den ellers ville have afgivet skyggekast fra de roterende vinger. der er taget højde for skyggekast fra tårnet, de stillestående vinger og den genspejling der opstår i kontorvinduet. ved gensalg vil kt prisen være det vigtigste salgsparameter pga. det konstante udsyn og støj fra vindmøllerne. så kt prisen skal være "knivskarp" for at få solgt ejendommen. jeg har undersøgt hvad den oplyste støj ved vind på 6 m/s og 8 m/s svarer til. som det fremgår af bilag 1, så svarer støjen der forekommer ved 8 m/s til, at man har en opvaskemaskine til, at køre døgnet rundt. støjen vil blive opfattet som en summen. jeg kan bekræfte, at støjen høres som en susende og summende lyd. med hensyn til skyggekast, har vi i lignende sager kontaktet vestas for, at skaffe nogle flere oplysninger og få uddybet beregningen af skyggekast og blink fra møllerne. men desværre ønsker vestas ikke, at komme med supplerende oplysninger. landsforeningen naboer til kæmpevindmøller har i juni 2014 udgivet en rapport, hvor de bl.a. kommenterer en undersøgelse, der er foretaget af jysk analyse i 2012, bilag 2. heraf fremgår det, at det især er naboer der bor ca. 1 km. fra vindmøller der føler sig mest generede af vindmøllestøj. den nærmeste vindmølle er opført 1.080 m. fra ejendommen. når alt skal tages i betragtning, har især støjen og udsigten indflydelse på den fastsatte kt pris. der er for tiden meget snak/skriverier om, at de store vindmøller der opstilles kan have en negativ virkning for mennesker og dyr. der er i 2013 i gangsat en omfattende analyse af potentiel sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger. undersøgelsen forventes afsluttet i begyndelse af 2017. indtil denne rapport foreligger, vil der altid være stor usikkerhed fra potentielle købere, om de tør købe en ejendom, der er beliggende så tæt på store vindmøller som denne ejendom gør. så den fastsatte kt pris er sat efter mit bedste skøn, ud fra hvor jeg mener en handelspris ligger. 5. det har ingen betydning for en fremtidig salgspris, at der ikke er foretaget målinger inde og ude på ejendommen. da købere altid vil forholde sig til det støj, de kan høre når de besigtiger ejendommen. den kundegruppe der går efter fredfyldte omgivelser vil aldrig henvende sig på denne ejendom, pga. der næsten altid vil være vindmøllestøj omkring ejendommen." skønsmanden har ved den supplerende skønserklæring af 8. juli 2015 besvaret følgende spørgsmål: "4a: hvor stor en del af værditabet kan henføres til skyggepåvirkningen? 4b: hvilken betydning har det for værdiansættelsen, at det nu er dokumenteret, at der er opsat skyggestop på alle 22 vindmøller?" - 15 - af den supplerende skønserklæring fremgår, at skønsmanden har fået følgende supplerende oplysninger: "9. supplerende opklarende spørgsmål. ejeren er blevet kontaktet telefonisk, og har efterfølgende besvaret på følgende 4 spørgsmål der er fremsendt pr. mail: vi har nu modtaget dokumentation for, at der er monteret skyggestop på alle 22 vindmøller. i den forbindelse, vil jeg gerne have svar på følgende spørgsmål: 1) oplever du skyggekast i boligen og i din have, hvor du opholder dig? 2) hvordan opleves forskellen før og efter, der er opsat skyggestop påvindmøllerne? 3) hvordan påvirker vindmøllerne boligen og haven, når de står stille?4) oplever du/i genspejling eller blink i vinduerne, når møllerne står stille? har du/i oplevet andet der ikke kan dækkes af ovenstående spørgsmål, vil jeg meget gerne i skriver en kommentar om det. ejerne, nina og claus bødtker, har besvaret ovenstående spørgsmål med følgende svar: 1) ja. vi har naturligvis ikke alle datoer og tidspunkter, men har noteret os det seneste den: - 22. april 2015, kl. ca. 06.30 - 29. april 2015, kl. 06.31 (video på mobiltelefon) - 17. maj 2015, kl. 05.54 (video på mobiltelefon) de ovennævnte datoer, er vi blevet vækket af den underlige fornemmelse af skyggeglimt i en ensartet rytme, som virker unaturlig. 2) vi kan da ind imellem se der står møller stille, men hvad der sætterdem stille ved vi jo ikke!. vi har oplevet skyggekast i boligen fra de blev opsat og har senest noteret os ovenstående datoer!. 3) jeg forstår måske ikke spørgsmålet, men en mølle der står stille ermeget mere diskret. den giver ikke skyggekast ind i boligen, hvis det er det i tænker på. 4) ja, vi oplever genspejling i vinduerne uanset om de står stille ellerej, men alene blink fra de der kører rundt. herudover er der følgende kommentarer: - som supplement ligger vores ejendom så man ser alle 22 vindmøller, da vi ligger ca. midt for. - alene i det ene vindue er der genspejling fra 8 møller. - når vi oplever skyggekast ind i boligen, er det vores fornemmelse at det kun er 1 mølle af gangen måske 2, men aldrig flere. ..." - 16 - skønsmanden har besvaret de supplerende spørgsmål således: "4a: efter jeg har modtaget svar på ovenstående spørgsmål, kan jeg konstatere at ejerne stadig oplever skyggekast i boligen. og derfor har de opsatte skyggestop ikke haft nogen virkning på denne ejendom. derfor fastholdes det samlet værditab på kr. 500.000. 4b: de opsatte skyggestop har ingen betydning for den fastsatte værdiansættelse, da ejeren har konstatereret, at de ikke har den ønskede virkning for deres ejendom." der har været fremlagt 12 stk. fotos fra ejendommen, optaget af claus michael bødtker. retten har den 16. september 2015 foretaget besigtigelse af ejendommen stampevej 2, 6950 ringkøbing. geopartner landinspektører a/s har den 29. september 2015 udarbejdet et oversigtsfoto over området, hvor både de 22 nye møller og de seks gamle, der er taget ned, er markeret. det fremgår heraf, at ejendommen novej 4 er beliggende 1.050 meter fra den nærmeste af de seks gamle møller, der er taget ned. forklaringer asger holm thomsen har forklaret, at han er med i bestyrelsen i nørhedehjortmose vindudvikling aps. han har et deltidslandbrug på novej 28 med produktion af slagtekyllinger, og ved siden af arbejder han ved politiet. kommunen har oprindelig udpeget området som egnet til opsætning af vindmøller. kort efter var der to "projektmagere" fra lemvigegnen, der tog rundt og skrev kontrakter med specielt de store lodsejere om opsætning af vindmøller. der var de seks vindmøller, der stod der i forvejen i to klynger af tre, og lodsejerne begyndte at tale om, om man ikke selv lokalt kunne løfte et vindmølleprojekt. det blev der arbejdet videre med, og der blev oprettet et selskab. han kom på daværende tidspunkt ind i det som lokal lodsejer. de var i alt 17 lodsejere, herunder ejerne af de seks gamle vindmøller, der var lokalt forankret, som blev enige om, at de ville arbejde videre med projektet. de havde et ønske om at tilgodese lokale hensyn og var enige om, at de ville prøve at gøre noget, der var anderledes i forhold til det, man havde set andre steder. de skulle jo bo både med møllerne og deres naboer. ud over at de har holdt de møder, de skulle holde som opstillere, holdt de på et tidligt tidspunkt informationsmøder til sognene, specielt i no og i ølstrup, og til de lokale idrætsforeninger/sogneforeninger. de har sagt, at de er klar over, at møllerne påvirker området, og at de derfor vil give 220.000 kr. hvert år til hvert sogn, så længe møllerne står der, og det er tinglyst på møllerne. i erkendelse af at dem, der har størst gene af møllerne, er dem, der bor tættest på, lavede de en ordning, hvor de tilbød dem, der boede indenfor 1.000 meter fra møllerne enten gratis - 17 - mølleandele eller andele til kostpris. dem, der boede helt inde på 600 meter, fik tilbudt 50 gratis mølleandele, eller man kunne regne om, hvis man gerne ville købe mølleandele til kostpris, ud over det, der kunne købes under ve-køberetsordningen. de håbede på, at det kunne give de pågældende en årlig indtægt. bare 20 anparter skulle kunne dække en normal husstands elforbrug. de håbede, at det fremadrettet ville være med til at mildne påvirkningerne. på daværende tidspunkt kunne en mølleandel handles til 4.500 kr. pr. andel. i realiteten kunne 50 mølleandele da realiseres til 225.000 kr. nu er strømprisen faldet. aftalerne blev udfærdiget sådan, at en fortjeneste ville være skattefri. en anpart er en mølleanpart i det i/s, der ejer en mølle. han ved ikke, hvad andelene senest er handlet til. claus michael bødtker har ikke fået tilbudt gratis anparter eller anparter til kostpris, da hans ejendom ikke ligger indenfor 1.000 meter. de lokale har også kunnet købe ve-andele. selv om de havde 44.000 veandele til salg til kostpris, som var 3.250 kr., var de revet væk af dem, der bor indenfor 4½ kilometer. de kunne have solgt dobbelt eller tredobbelt så mange. dem, der ønskede flest, kunne maksimalt få 178 eller 179 til kostpris. de opfordrede på møderne til, at dem, der kunne, købte ve- andele, både for at få dem med på projektet, og fordi de gerne ville viderebringe den økonomiske gevinst, som de selv så i det. de ville gerne, at de 20 procent, som de skulle udbyde i ve-andele blev solgt til deres nærmeste naboer. der er nogle, der har store andele. svend aage damgaard er med i en 10-mands mølle. der er ca. 10.000 andele i én mølle. projektet gav desuden godt 6 mio. kr. i den "grøn ordning", som efter ve-loven skal sættes til side. pengene er faldet primært til ølstrup og no sogn og i lidt mindre portioner til de andre sogne. han mener, at ølstrup fik 2 mio. kr. og no ca. 1½ mio. kr. møllerne er vestas møller. de har primært brugt lokale entreprenører til arbejdet. der er virkelig lavet meget - veje, udgravninger, fundamenter, støbning mv. efterfølgende har vestas ansat 2-3 montører på vindmølleparken. de har opkøbt 12 ejendomme i området, som de har nedlagt for at kunne få lov at lave den store vindmøllepark. de aftalte en frivillig køberetsordning, hvor de generelt betalte 50 procent over det, en ejendomsmægler havde vurderet. for de pågældende mener han, at de er kommet af med deres ejendomme til en god pris i et område, hvor der står mange ejendomme, der er svære at sælge. morten præstegaards ejendom var "på finalen", og han "spillede sine kort godt" og fik 100 procent oveni vurderingen, der var 625.000 kr. de betalte 1,25 mio. kr. for hans ejendom. han har selvfølgelig debatteret fagligt og sagligt om vindmøllerne med de personer, han skal møde i retssagen her. da byggetilladelsen var givet, var det dog også sådan, at claus bødtker, der fra start var modstander af møllerne, kontaktede ham, om de nu ikke "skulle slå en streg over det". claus bødtker ville gerne være med til at tegne deres besøgscenter. da han er en dygtig arkitekt, har claus bødtker tegnet besøgscenteret, og han har tegnet et rigtigt fint hus. de ville også gerne holde det lokalt. planenergi rådede dem til at få udfærdiget den supplerende vvm, der er fremlagt som bilag a, som i sagen her er kaldt en mini-vvm. de hyrede planenergi til det, fordi de har kompetencerne. der blev skrevet ud til folk om, at planenergi gerne ville komme, og de blev opfordret til at være hjemme, og de kunne også få indflydelse på, hvor billederne skulle tages fra. - 18 - han var ikke med, da taksationsmyndigheden var rundt. det var to andre fra bestyrelsen, vagner jeppesen og lars christian rejkjær. efter deres udsagn blev der lyttet, så længe folk havde noget at sige. der udover var taksationsmyndighederne selvfølgelig meget målrettede og effektive. der er betalt værditabserstatning til 34 ejendomme. der er disse 12 tilbage, der ikke er afklaret med. han var selv skeptisk, før de fik møllerne op. bagefter har han ikke følt, at de har nogle gener. de kan høre møllerne af og til, og de har udsyn til alle 22 møller. han har novej lige ved siden af og vil hellere have en vindmøllepark. han har vænnet sig til novej. mølleparken er noget nyt, og i forhold til naboerne kan han selvfølgelig godt se, at det er meget iøjnefaldende. i deres husstand er der ikke nogle, der har haft de gener, andre har forklaret om med hovedpine og sygdom. de kan høre møllerne om aftenen, når vinduet er åbent, og vinden er i den retning. husdyrene er heller ikke påvirket. der er kommet skrappere krav til lavfrekvent støj. til at starte med kunne vestas ikke overholde de krav, der var i deres område, men det fik de løst. lem kær møllerne har ikke været undergivet de samme krav. reglerne er skærpet i forhold til, da de blev sat op. på hans ejendom har de også oplevet skyggekast i forårs- og efterårsmånederne. det har været om morgenen inde i deres soveværelse, men efter skyggestoppet er sat op, har han ikke mærket det. han har nogle morgener set skyggen komme ind over græsplænen og stoppe, når den var 10-15 meter fra terrassen. efter en 20 minutter, når solen havde passeret, startede møllen igen. han mener, at det er et 100 procents skyggestop, der er sat op. lyset i toppen af vindmøllerne er to lamper, der lyser konstant. det er svagt lys. det er klart, at hvis man kigger ind, hvor vingerne kører foran, vil det se ud som blink. han mener, at lysene skal være stærkere, hvis det er tættere på en lufthavn eller ud over vand. han har ikke mærket forandringer i dyrelivet af kronvildt og rådyr. novej 8 er blevet solgt, efter møllerne er kommet op. på nettet så han, at ejendommen var til salg for 1,595 mio. kr. og var solgt til 1,52 mio. kr. på kun 57 dage i marts 2014. han kender ikke ejendommens stand, men mener umiddelbart at det er en flot pris. claus michael bødtker har forklaret, at den væsentligste gene ved vindmøllerne for dem er usikkerheden om, hvorvidt de får det reelle værditab. de står ikke lige og vil sælge. de har været glade for at bo på ejendommen, hvor de har boet i 23 år. de første 20 år rigtig glade, de sidste tre år knap så glade. claus michael bødtker har til bilaget "værdiberegning af novej 4 - 6950 ringkøbing" forklaret, at de har brugt ca. 3,5 mio. kr. på huset. i sit virke som arkitekt er han vant til at sætte pris på huse. det er normalt ikke noget, man gør ved sit eget hus, men han har prøvet at lave den samme gennemgang af huset, som hvis han var sin egen kunde og skulle vurdere det. han har set på, hvad de har "puttet i" huset, hvad de kan forvente er drift og vedligehold og normal afskrivning. tallet svinger mellem 3,6 mio. og knap 2,7 mio. kr. han har prøvet at beregne, hvad de skulle have for huset, hvis de skulle sælge det. han mener, at den første værditabserstatning på 200.000 kr. er meget for lav i forhold til det, de ellers er blevet oplyst om. han vurderer som fagmand selv værditabet til 700.000 - 800.000 kr. de har også personligt lagt meget arbejde i det. han er også uddannet tømrer. de har haft to lokale mæglere til at se på ejendommen, og begge har sagt, at det betyder en væsentlig forringelse af deres ejendom. - 19 - han er enig i, at herlighedsværdien er kraftigt påvirket af vindmøllerne. de starter med at se møllerne, når de kører fra arbejde inde i ringkøbing. man kan se dem helt ud til hvide sande, og når de drejer ind på grusvejen ned til ejendommen, bliver de virkelig mindet om dem. det visuelle har en meget, meget stor betydning, og er den største gene. der er også støj, men det er ikke hver dag, at de har støjen. forsidefotoet til fotoene i bilag 11 er taget nede fra enden af søen. det illustrerer meget tydeligt, at når man sætter en forgrund på noget ude i horisonten, vokser det, og det ser "helt vildt ud". billedet er taget fra "bag" søen om vinteren. det er taget med et kamera, hvor han har zoomet lidt ind og beskåret billedet. det er et almindeligt spejlreflekskamera med 50 mm linse. billedet er taget i hans højde. han står ved enden af søen og kigger op mod huset. den mølle, der er på billedet, er ikke den, der er nærmest. foto nr. 1 er et panorama, der er taget for at vise alle møllerne. her står han helt ude på kanten af grunden. han har sat nummer på møllerne. mølle nr. 1 kan han ikke se, som han har taget billedet her. det er fra det hjørne af ejendommen, hvor der var en gammel løbegård. man ville nok lige have kunnet ane en af de tre gamle møller, hvis billedet var taget dengang. de kunne se alle de gamle møller, og de kunne også høre dem. den nordligste af de gamle møller stod ved den nye mølle 8, så var der to, der var tættere på. af dem, der var ovre ved tørrecentralen, stod den ene mellem mølle 1 og 2. de kunne se alle seks, men tre og tre. de stod så langt fra hinanden, at de ikke så dem på en gang, men "skulle dreje hovedet". foto nr. 2 viser genspejling i vinduet ind til kontoret. foto nr. 3 er for at vise genspejlingen i begge vinduer. det er også ind til kontoret. foto nr. 4 er taget inde fra kontoret. det er samme kamera, han har brugt hele vejen igennem. foto nr. 5 er taget fra gavlvinduet oppe på hemsen over kontoret. han har lavet de røde streger, fordi det på fotoet kan være lidt svært at se møllerne bagved, men i virkeligheden er de meget mere synlige, fordi de roterer. det er anderledes at bedømme noget på et stillbillede end i virkeligheden. i virkeligheden virker det kraftigere. foto nr. 6 er taget fra soveværelset. det er også det vindue, der kommer skyggekast ind ad. foto nr. 7 er taget fra haven op mod huset, ca. der hvor dommeren stod ved besigtigelsen. foto nr. 8 er taget tæt på, hvor forsidefotoet er taget fra, på den anden side af søen. det foto er ikke beskåret på samme måde som forsidebilledet. foto nr. 9 har han taget fra terrassen. det er set fra stenterrassen. det er så skarpt, at man kan se, at der står vestas på møllerne. foto nr. 10 er et oversigtskort, hvor han har prøvet at lægge møllerne ind i forhold til deres ejendom. kortet er fra landmåleren. de røde firkanter er der, hvor møllerne er placeret i. alle de veje, der er blevet, har givet meget mere trafik i området. hvor de før i tiden aldrig så andet end en traktor ude i landskabet, kører der nu dagligt biler rundt, servicevogne og nysgerrige. det er både dag, aften og nat. det er ligesom blevet en bagvej fra ølstrup til no. der er nu flere rådyr, der er kommet tættere på deres ejendom. om efteråret, hvor der normalt er træk af gæs, svaner osv., var området tidligere et pauseområde for dem. det ser de slet ikke i samme grad. han tror, at trafikken på grusvejene har "skubbet" vildtet tættere på deres ejendom fotoene fremlagt som bilag 12 er kopi af visualiseringerne fra bilag a, hvor han har lagt et foto under, som han har prøvet at tage fra samme sted, som taksationsmyndighedens fotograf, for at vise hvordan det ser ud fra en visualisering, til de står der i virkeligheden. det er jo en vurdering, om visualiseringen er tro mod den virkelighed, der er. er det mindre eller større. han har bare prøvet at vise det. på det billede, han har taget, er der ikke brugt blitz. vejret er måske anderledes. det er ikke sikkert, at han står 100 procent det samme sted. nogle dage - 20 - står møllerne hvide og nogle dage sorte. det afhænger af vejret. nogle gange står de grå. hvis det er gråvejr og småregn, kan man næsten ikke se dem. når han sidder og arbejder i sit arbejdsrum, er møllerne der hele tiden. den fornemmelse af at der er noget, der kigger på én, er der meget mere nu. det er det, at der er så mange møller, der gør det. de får også skyggekast. efter han har svaret skønsmanden, har han filmet yderligere tre gange, hvor de har haft skyggekast ind om morgenen og er blevet vækket ved det, det var så sent som 9., 18. og 19. august. tidspunktet er ca. kl. 6.24 til 6.38. det er både i soveværelset, på hemsen, i kontoret og ude i køkkenet. det er direkte skygger, der kommer ind. 6.30 er ikke hans normale tid at stå op, men når han først er vækket, falder han ikke i søvn igen. støjen påvirker hans nattesøvn. han ved ikke, om det er støjen, eller hvad det er, men de sover ikke så godt, som de har gjort. de sover så vidt muligt med lukkede vinduer. før havde de altid et vindue åbent, især i sommerhalvåret. det har de ikke mere. han føler sig ikke så veludhvilet som før, men han kan ikke dokumentere, at det er det. han kan bare sige, at han sover dårligere. han synes egentlig, at de har været gode naboer til mølleparken. de har nære bekendte og venner, der er med i den, og de har fuld forståelse for, at der er nogle, der forfølger en mulighed, når der politisk er grundlag for det. de har ikke noget imod grøn energi. det, der virkelig bekymrer dem, er, om de får det reelle værditab. de ville gerne have været møllerne foruden, men hvis værditabet er det rigtige, kan de komme videre. de føler sig anklaget. når de prøver at give udtryk for, hvorfor de har lagt sag an, møder de en mærkelig skepsis over, hvordan de kan tillade sig det, i forhold til noget der er så godt, som at skabe grøn energi. det er en misforståelse. de prøver at kæmpe for deres værditab. de kæmper ikke mod grøn energi, og de har heller ikke noget imod, at nogle tjener penge på at lave projektet. de ligger lige udenfor en kilometer zonen, og de har ikke fået en eneste henvendelse om, de er tilfreds med projektet og om de føler, de bliver kompenseret rigtigt. de har selv betalt hele vejen igennem, og de har brugt meget tid og mange ressourcer på sagen. han har som en sædvanlig arkitektopgave været involveret i arbejdet med besøgscenteret, men han har mistet to opgaver, fordi han har lagt sag an. det er deciderede skygger, de ser. foreholdt at skyggen skulle stoppe 15 meter før, den rammer terrassen, har claus michael bødtker forklaret, at det tilsyneladende ikke virker. de har senest haft skyggekast den 19. august. han siger ikke, at skyggestoppet ikke er montret, men han har stadig set skygger. han ved ikke, hvor lang tid skyggevirkningen er, men han har en film, hvor han er stoppet efter et par minutter og så gået rundt og filmet et andet sted. han har ikke taget tid på det. de kunne også høre de gamle møller, men der er mere støj i dag. de var ikke generet af de gamle møller der er dage, hvor de kan høre novej, og dage de kan høre herningvej. han har ikke tænkt over, om der er blevet mere trafikstøj. han har et firma i ringkøbing, hvor han arbejder. han arbejder også professionelt hjemmefra. der er dage, hvor han bliver hjemme og tegner enten på tegnebord eller på computer. de har købt ve-andele i møllerne. - 21 - nina bødtker, der er claus bødtkers ægtefælle, har forklaret vedrørende skygger, at hun bliver vækket ved fornemmelsen af, at noget kører kontinuerligt hen foran øjnene. det er skyggen af vingen, der aftegner sig på væggen. hun kan ikke sige, hvor lang tid, skyggen er der. hun vågner ved det og står så op. med hensyn til støj er det sådan, at hun bruger høreapparater. hun tager dem ud om aftenen, når hun skal sove, men alligevel vågner hun stort set hver nat med fornemmelsen af, at hun kan høre noget. om dagen kan hun ikke høre støj inde i huset, men der er noget, der generer hende, og hun vågner ved det om natten. hun har svært ved at falde i søvn igen. hun er usigelig træt og helt energiforladt sidst på dagen, når hun er færdig med sit arbejde. det har hun ikke oplevet i samme grad før. hun er kvalitetsansvarlig på et maskinværksted. hun har meget kontorarbejde. hun møder fra kl. 8 til kl. 16. hun er mere træt nu end før. det påvirker hende meget. hele den lange proces fra de fik at vide, man påtænkte at stille møllerne op og informationsmøderne. det har taget hårdt på dem, for man tænker og tænker, hvad vil det få af konsekvenser både menneskeligt og økonomisk. hvis man sidder med ryggen til, generer lysflimmeret ikke, hvis man læser. hvis de vil se fjernsyn, er det et problem. de har fået utrolig dårligt tv-signal, efter møllerne er kommet op. hvis man går ude i haven, ser man dem hele tiden. det er det visuelle, der er det værste for hende. der er en visuel støj. der er altid bevægelse/uro. hun tror ikke, at deres børnebørn tænker over det, men deres børn, der er vokset op uden møller, synes også det er voldsomt. skønsmand leif stephansen har forklaret, at han både før og efter disse har lavet skønserklæringer i forbindelse med sager om værditab på grund af vindmøller. ved vurderingen er det vigtigt, hvor møllerne er placeret i forhold til ejendommen, om man f.eks kan se dem, når man sidder på sin terrasse. der er også vingestøjen, det visuelle og skyggekast. det har også betydning, om der er genspejlinger. han har også haft side 42 og 43 i mini-vvm-redegørelsen i forbindelse med sin vurdering af novej 3. fra denne ejendom kunne man se 22 møller. de gamle møller har haft betydning for hans vurdering. han har set på helheden, og det han har fået fortalt om de gamle møller. foreholdt at taksationsmyndigheden i deres afgørelse har lagt til grund, at der var en stigning i støjniveauet i forhold til støjen fra de gamle møller, har skønsmanden forklaret, at det her er den visuelle del af det, der har haft betydning. de har endvidere nævnt, at de ikke har mærket den store ændring, efter der er kommet skyggestop på. værditabet på denne ejendom er primært på grund af det visuelle og skyggekastet og genspejlingerne, især i kontoret og i en opholdsstue ovenpå. støjen har de ikke nævnt så meget. han har lagt vægt på beboernes oplevelse af det. han kan ikke sætte procenter på skyggekast. der er også genspejlingerne. der er ikke ændret på det, selv om der er kommet skyggestop på. det er det, han har lagt til grund. han har lyttet til de familier, der bor på stedet. han mener, at det er den her ejendom, der var hårdest ramt af genspejlinger. i hans optik er det værst med skyggekast om eftermiddagen, da det normalt er der, man opholder sig ude. så vidt han husker, var der en morgenterrasse, der var påvirket af vindmøllerne. bilag 2 til skønserklæringen er fundet på nettet. landsforeningen naboer til kæmpevindmøller er modstandere af vindmøller. bilaget kan måske godt virke lidt ensidigt. - 22 - den normale køber vil ikke interesse sig for, at der kun er foretaget støjmålinger på tre vindmøller, og at prøveresultaterne kun gælder de prøvede møller. de vil interessere sig for det, de kan høre, når de er inde i huset og f.eks er ude i haven om sommeren. bilag 2 til skønserklæringen er fundet på nettet. landsforeningen naboer til kæmpevindmøller er modstandere af vindmøller. søren plagborg har forklaret, at han er uddannet el-ingeniør. han har været ansat i vestas siden 1998. han er i dag i en stilling som global chef for teknisk support til drift. han er chef for folk, der beskæftiger sig med skyggestyring, og han var i sine tidlige ingeniørdage med til at udvikle den første skyggestyring i danmark. skyggestyringen fungerer på den måde, at der ud fra solens bane og gennemsnitlige vejrdata er foretaget en geofysisk beregning af, hvornår der er en teoretisk chance for, at møllen kaster skygge på en given lokation. beregningerne er programmeret ind i en styringsenhed, der sidder i møllen. uden på møllen sidder der to sensorer, en der peger i østlig retning og en i vestlig retning. når der er sammenfald mellem beregningerne og lysindfaldet på sensorerne, siger sensoren til møllen, at den skal gå på pause. der går nogle minutter, inden møllen er tæt på nul i omdrejningstal. møllen skal koble af nettet, den kinetiske energi i rotoren skal "løbe ud", og man drejer vingerne, så de bremser ned. hvis møllevingerne f.eks "kører forbi" et vindue, og der kommer sol, så de kaster skygge, kan der godt gå lidt tid, inden man oplever, at de stopper. skyggekastet for de enkelte ejendomme er beregnet ud fra alle de møller, der muligt kan give skyggekast på den pågældende ejendom. windpro version 2.9.278 systemet er det værktøj, der primært bruges i danmark til at beregne produktion, støj og skyggekast. det er udviklet af et firma, emd. dokumentet er grundlag for det, de har programmeret ind i hver enkelt vindmølle. kunden er kommet med oplysninger fra en landinspektør om de skyggefølsomme områder. der kan godt være behov for justeringer efterfølgende. generelt oplever de ikke store efterjusteringer. det er ikke vestas´ oplevelse, at styringen ikke virker. foreholdt, at ejerne af ejendommen hjortmosevej 5 har forklaret, at de har oplevet et skyggekast på 9 timer det første år, hvor det beregnede er 7 timer og 18 minutter ude og 5 timer og 33 minutter inde, har søren plagborg forklaret, at det er 250 sider, der er programmeret ind i en computer. han vil ikke udelukke, at noget er programmeret forkert, og er det tilfældet, skal det korrigeres. foreholdt at møllerne er kommet op i slutningen af 2013, og skyggestoppet først færdigetableret i november 2014 har søren plagborg forklaret, at de først fik de sidste landmålerdata om lokationerne i august 2014. derudover tog det et par måneder at få det helt beregnet, programmeret, produceret og uploaded ude i møllen. man kunne godt have beregnet det, før møllerne var sat op. han har ingen erfaring med, om det er sædvanligt. de har haft mest fokus på at få møllerne i drift. skyggestoppene er sat op, så møllerne stopper, når der er skyggekast. de trækker ikke 10 timer fra, men der ryger nogle minutter i nedlukningsprocessen. det er sat op til at stoppe, for eksempel når skyggen rammer et vindue, men så vil der i de efterfølgende 2-3 minutter være en skyggepåvirkning af vinduet på grund af nedlukningsprocessen. sådan vil det være hver gang den starter og stopper. hen over året vil det aldrig komme over 10 timer. der er også steder, hvor det er terrassen, der er lagt ind som et punkt. det er landmåleren, der har defineret de skyggefølsomme områder. - 23 - vestas har leveret skyggestyring/hardware til alle møller. de har ikke programmeret skyggestop i de møller, der ikke rammer naboer. han mener, at der er aktiv skyggestyring på 14 møller. han har ikke lavet beregningerne i vvm-redegørelsen. han vil mene, at de beregninger, der er redegjort for på side 162 og 163 er beregninger, uden der er opsat skyggestyring. han kan ikke svare på, hvor arealet på de 15 gange 15 meter, der er beregnet ud fra, er beliggende, men han vil antage, at det er på den pågældende nabomatrikel. det er beregninger, ikke målinger. inputdataene i vvm-redegørelsen kommer fra en landmåler. han ved ikke, hvordan landmåleren har indsamlet de data. vestas har modtaget en datafil fra landmåleren, som definerede "et hvidt lagen", der skulle definere en have, et hus eller et vindue. det er de data, der er puttet ind i deres beregninger. det er som nævnt landmåleren, der har defineret de skyggefølsomme områder. det typiske i forhold til for eksempel en nabo og en vindmølle er, at der i en periode vil være en skyggepåvirkning i de tidlige morgentimer eller sen aften, hvor man vil have en halvbue over horisonten. den første dag vil det måske være tre minutter, næste dag fem minutter, og så vokser det typisk op til 1/2 - 3/4 time og aftager så igen. perioden er måske på 15 dage i januar. summen af det forløb, og måske et lignende forløb i oktober er det programmet har beregnet. når der er etableret skyggestop, varer skyggekastet kun de 2-3 minutter, det tager at lukke ned. hvis for eksempel det beregnede skyggekast i de 15 dage er 7 timer og 18 minutter, vil der efter skyggestoppet er sat op, være en skyggepåvirkning på samlet 1/2 - 3/4 time i den omhandlede periode. der er yderligere lavet det, at er der en dag med vandrende skyer i en periode, hvor møllen ved sol skulle være lukket ned i 1/2 time, så genstartes den ikke, selv om der bliver skyet efter 10 minutter. lyset i toppen af møllen er et markeringslys i forhold til fly. så længe det ikke er i nærheden af en lufthavn er det et 10-kantet rødt lys, der lyser konstant. han husker ikke, om det skifter til hvidt om dagen. der er i prismen en afskærmning nedad, men man kan se det fra jorden. det kan måske blinke, hvis der roterer en vinge foran. det er som nævnt ikke ham, der har lavet beregningerne i vvm-redegørelsen. heller ikke i mini-vvm-redegørelsen. han har heller ikke personligt haft noget at gøre med windpro beregningerne og programmeringen og heller ikke servicerapporterne for de 22 vindmøller. lars søndergaard har forklaret, at han er ansat i delta som specialist indenfor støj. han arbejder med bygningsakustik og vindmøllestøj. han har været i delta i 9 år. de har udført målinger ved vindmøllerne. det er ikke ham, der har foretaget målingerne i testrapporten af 26. august 2014. det er en kollega, som ikke er hos delta længere. de kan godt lave de indledende støjberegninger, men det plejer de ikke, for "ikke at have for mange kasketter på". de indledende støjberegninger foretages på kendte data for den samme vindmølletype. typisk er det målte værdier for den samme vindmølle eller en tilsvarende, der indgår i de beregninger. deres opgave er typisk at foretage målinger på vindmøllerne, når de er kommet op. de beregner en kildestyrke, som alle beregninger bliver lavet på baggrund af, og så laver de en ny beregning svarende til den indledende, for at se om støjen holder sig indenfor det tilladte område. i det åbne land er støjgrænsen 44 db ved 8 m/s og 42 db ved 6 m/s. i støjfølsomme områder er det 39 db og 37 db. den nugældende støjbekendtgørelse, nr. 1284/2011, er den 3. version af den måde, man regulerer støj fra vindmøller på i danmark. - 24 - den primære forskel til den tidligere gældende, nr. 1518/2006, er, at man også nu laver en lavfrekvent støjberegning. før var der ikke en lavfrekvent støjgrænse. støjbekendtgørelsen definerer, at tre eller flere vindmøller, der står sammen, er en park. hvis møllerne er ens, behøver man kun at måle på tre af vindmøllerne. for de resterende anvender man en middelværdi for de tre målte. her er målt mølle 1, mølle 11 og mølle 22. deres erfaring er, at hvis møllerne er ens, er der ikke den store forskel fra den ene mølle til den anden. det er også det, man kan se f.eks. af resultaterne side 2. der er ikke specielt store udsving i kildestyrken ved de to vindhastigheder for hver af de tre vindmøller. der er målt på tre møller, fordi det er det, lovgivningen har fastsat som det nødvendige. når de måler, laver de en måling i en afstand, der svarer til totalhøjden på vindmøllerne. her er det ca. 150 meter. ud fra de beregningsmetoder, der også fremgår af bekendtgørelsen, kan man regne sig op til en kildestyrke. ud fra det kan man beregne, hvilken støjbelastning, der er hos naboerne. det, der fremgår af skemaet side 2 i testrapporten, er en total kildestyrke fra hver af de tre vindmøller. tallene er ret ens. han vil mene, at der ikke er hørbar forskel. i bilag 1 i rapporten på side 18 kan man se støjens udvikling ved de forskellige vindhastigheder. det er det støjniveau, der er målt i 150 meters afstand. støjen fra møllerne er "krydserne". man kan se, at støjen er støt stigende op til 8 m/s, og herefter er det ca. jævnt. det er det sædvanlige billede for moderne vindmøller i danmark. resultaterne her og også de næste par kurver, er blevet brugt til at beregne en kildestyrke, som er den værdi, der skal bruges til at beregne støjbelastningen. cirklerne er baggrundsstøjen. den måles, medens den mølle, de måler på, er slukket. bilag 4 på side 21 viser noget af målingen for mølle 11, men da de ikke nødvendigvis er målt i lige nøjagtig samme afstand, kan de målinger ikke sammenlignes. det, der kan sammenlignes, er den beregnede kildestyrkeværdi. efter bekendtgørelsen skal støjen bestemmes ved 6 m/s og 8 m/s. støjmålinger bliver altid lavet i medvindsretning, fordi man vil have en "worst case" situation. det er også det, man gør i beregningerne, man anser, at der hele tiden er medvind til alle naboer. der vil være mest støj i medvindsretningen. ved højere vindhastigheder end 8 m/s stiger støjen ikke for de nye vindmøller. det samme gælder den lavfrekvente støj. ved nogle af de gamle vindmøller kunne støjen godt stige ved højere vindhastigheder end 8 m/s. man er blevet bedre til at få energi ud af vinden, og det har haft den effekt, at støjen ikke stiger ved de højere vindhastigheder. det giver ekstra støjbelastning, at der står flere møller end én. man er ovre i logaritmiske værdier. det er sådan, at hvis man har en mølle, der støjer, og der så er én ved siden af, så støjer de ikke dobbelt. rent regnemæssigt vil det svare til en støjforøgelse på 3 db. des flere møller, des mere støj, men ikke aritmetisk. hvis en mølle siger 41 db, er det ikke sådan, at to møller er 82db. det vil nærmere være 44 db for de to møller. tommelfingerreglen er, at man skal have 10 ens støjkilder for at få en forøgelse på 10 db. alle beregningerne er lavet ud fra en sum af støjen fra alle relevante vindmøller i området. det er reguleret i bekendtgørelsen, hvilke vindmøller der skal med. de relevante er medtaget i beregningerne. så vidt han kan se, er det 42 vindmøller, der indgår i beregningerne her. det er den samlede støj, der er fra de omhandlede 22 og 20 andre relevante, der indgår i den støj, der er beregnet for den enkelte ejendom. - 25 - som ved al måling er der en usikkerhed. når de måler, kan man se det som en stikprøve. man har udregnet, at der ved denne målemetode vil være en usikkerhed på +/- 2 db. hvis man har en værdi på 41 db, ligger den sande værdi mellem 39 og 43 db. det sædvanlige er, at man lader ejeren af støjkilden få gavn af de 2 db. det vil sige, at man reelt skal have en støjbelastning over 46 db, før man vil sige, at der er en signifikant overskridelse, der kræver reduktion af støjen. det sædvanlige er, at når man ansøger, skal man holde sig strengt til støjgrænsen, dvs. at den vvm-beregning, der ligger til grund, skal holde sig strengt indenfor grænsen på f.eks. 41 db, men ved den efterfølgende måling skal man reelt op på 46 db, før kommunen skrider ind. her mener han, at variationen er ret lille. ved nogle er der lidt mere støj end beregnet, ved andre lidt mindre. i forhold til vvm-redegørelsen side 156 har de beregnet støjen ud fra målingerne. ved nabobolig 3 - trehedevej 14 - er den tidligere beregnet til 40,4 ved 6 m/s. den har de beregnet ud fra målingen til 39,4 db. det fremgår af rapporten side 13, punkt c. ved 8 m/s, vvm-redegørelsen side 157, her er den forud beregnede støj ved 8 m/s ved nabobolig 3 - trehedevej 14 - 41,0 db. resultatet af deres opdaterede beregning giver 42, 2 db. han ved ikke præcist, hvilke vindmøller der er brugt i vvm-redegørelsen. ved 6 m/s (vvm-redegørelsen side 156) er den tidligere beregnede støj ved nabobolig 26 - novej 6, der er nabo til novej 4 - 41,8 db(
17. a)og deres opdaterede er 39,2. der er stadig en usikkerhed på +/- 2 db. ved 6 m/s ligger værdierne generelt lavere. det kan også skyldes, at det var en anden vindmølletype den forudgående beregning blev lavet på. de har også udført målingerne på lem kær møllerne. ved 8 m/s (vvm-redegørelsen side 157) er den tidligere beregnede støj ved nabobolig 26 - novej 6, der er nabo til novej 4 - 42,8 db(
18. a)og deres opdaterede er 42,0. ved 8 m/s er det mere blandet. nogle værdier er lidt højere, nogle lidt lavere. sædvanligvis kan man ikke høre forskel på 1 db og heller ikke 2 db. det er svært at sige, hvor højt man skal op i forskel, for at det kan høres. vedrørende lavfrekvent støj. den ligger generelt lavere end grænseværdien, selv med en usikkerhed på 2 db. vindmøllerne ved bindesbøl er også en vestas mølle, men en anden model. de har også udført målinger og beregninger for den sag. det var et af de projekter, der kom op før den nye bekendtgørelse. lige præcis den vindmølletype, der står ved bindesbøl er problemvindmøllen, når man taler om lavfrekvent støj. den stilles ham bekendt ikke længere op i danmark af samme årsag. ved de 22 møller, der er stillet op i nærværende sag, har man fundet problemet og fået reduceret den lavfrekvente støj. man kunne godt måle på flere vindmøller end de tre, man skal efter bekendtgørelsen. det, der er problemet, er, at de er afhængig af vejret. hvis de vidste, hvornår der var den rigtige vindhastighed, ville det være nemmere. teoretisk kunne målingen være ovre på en time, men i realiteten bruger de en halv til to-tre dage, hvis de er uheldige med at få ramt de rigtige vindhastigheder. det er ikke så meget det at få flyttet måleudstyret, der tager tid. hvis vindmøllerne havde været sat op, så der skulle måles flere, havde de gjort det. efter bekendtgørelsen skal der måles ved både 6 m/s og 8 m/s. strategien ved målingerne er lidt forskellig. typisk går de efter, hvor der er en flanke, hvor de kan kigge på forskellige - 26 - vindhastigheder, men det er ikke altid det lykkes. han vil skyde på, at hver af målingerne har stået for 1/4 af den tid, der er brugt, og beregningerne så den sidste 1/4. måling af en mølle mere ville måske være 1/4 oveni prisen. de måler altid kun på en mølle ad gangen. de andre møller i nærheden, der på det tidspunkt bliver set som en del af baggrundsstøjen, bliver slukket. det er tilfældigt, hvilke møller der udtages til måling. det er oftest parkens layout, der afgør det. han har ikke været med til at vælge møllerne ud ved de målinger, der er foretaget i denne sag, derfor kan han kun udtale sig om det overordnede. hvis der har været specifikke klager, vil de ofte prøve at vælge møller i nærheden af de ejendomme. han tror valget af de møller, der er målt på her, har været økonomi. hvis de havde valgt nogle i midten af parken, ville der have været mange møller rundt omkring, de skulle have slukket, og som så ikke havde produceret, medens de målte. de måler på én vindmølle ad gangen for lige præcis at kunne bestemme støjen fra en vindmølle. hvis der er flere ad gangen, bliver det mudret. grunden til, at de måler tæt på, er, at jo bedre kan støjen bestemmes. jo længere væk der måles, jo større bliver usikkerheden. der skal desuden gerne være forskel på det, de måler, og det, der er rundt omkring. det er en beregning, hvor stor støjbelastningen er henne på den enkelte ejendom. det er ikke en måling. det er defineret i bekendtgørelsen, hvordan man skal beregne lavfrekvent støj. beregning ud fra målinger er den måde, man har valgt at gøre det på i danmark, hvad enten det er vindmøllestøj, flystøj, togstøj, bilstøj eller andet. man laver målinger tæt på støjkilden, hvor man kan få en god bestemmelse af støjen. usikkerheden ved at gøre det på denne måde er meget mindre, end hvis man laver en måling ude ved naboen. den lavfrekvente støj udbreder sig ikke længere end almindelig støj. det er det modsatte, der er tilfældet. hvis man har stået på afstand af en rockkoncert, er det bassen, man kan høre. grunden til det er, at luftaffusionen "sluger" de høje frekvenser. jo længere man kommer væk, jo mere dæmpet er de høje frekvenser. det kan godt have den sideeffekt, at man lægger mere mærke til bassen, men der er ikke mere af den. en bygning fungerer på samme måde, den er bedst til at dæmpe de høje frekvenser. man har lavet nogle målinger på huse, som man bruger i beregningen. i øjeblikket har miljøstyrelsen et projekt ude, idet man ønsker et forbedret datagrundlag til bestemmelse af huses lavfrekvente lydisolation. vedrørende det, der er anført side 3 i testrapporten af 26. august 2014, er det vindmølleparken med de 22 vindmøller, som prøvningsresultatet gælder for. med hensyn til, om det er støjfølsomme områder eller ej, følger de det opdrag, de får fra deres kunde. de har ikke selv nogen holdning til, hvordan områderne skal klassificeres. asger holm thomsen har supplerende forklaret, at vindmølleselskabet har bedt landmåleren om at måle på selve stuehuset og på terrassen til brug for opsætning af skyggestop. parternes synspunkter claus michael bødtker har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand: "anbringender: claus bødtkers krav baseres på 2 forskellige regelsæt, nemlig dels ve-lovens regler om betaling af værditab som følge af nørhedehjortmose vindudvikling aps' opstilling af 22 store vindmøller i umiddelbar nærhed af hans ejendom og dels de naboretlige regler - 27 - om betaling af erstatning, når generne ved opstilling og drift af disse vindmøller går ud over, hvad naboer bør tåle. ve-lovens regler om betaling for værditab det gøres gældende, at claus bødtker ikke med det af taksationsmyndigheden udmålte beløb på 200.000 kr. for værditabet på ejendommen novej 4 (bilag 4) har fået fuld betaling for værditabet, som han har krav på efter ve-loven, der berettiger ham til fuld betaling for ethvert tab på ejendommen efter en individuel vurdering. det gøres gældende, at taksationsmyndighedens arbejdsgrundlag var uholdbart, fordi denne myndigheds vurdering af de visuelle forhold alene var computergenererede billeder i miljørapporten (bilag 1), ligesom grundlaget for myndighedens vurdering af støjudsendelse og skyggekast var de computergenererede beregninger og dermed af hypotetisk karakter. det fremgår af bilag a, "at den endelige vindmølletype varierer fra typen i vvm-redegørelsen", men de summariske beregninger i bilag a er fortsat på hypotetisk grundlag og giver ikke et betryggende billede af de faktiske forhold. det gøres gældende, at taksationsmyndighedens arbejdsform med besøg på mange ejendomme inden for samme arbejdsdag og med ophold af kun 20 minutters varighed på hver ejendom rejser tvivl med hensyn til overholdelse af de almindelige forvaltningsretlige krav om grundig sagsbehandling og specielt ve-lovens krav om individuel vurdering af denne ejendom. teksten til afgørelsen (bilag 4) fremtræder, når den sammenholdes med afgørelser i andre sager, i høj grad standardiseret og med et beskedent indhold alene vedrørende claus bødtkers ejendom, hvilket forstærker tvivlen med hensyn til grundig sagsbehandling og individuel vurdering. taksationsmyndigheden bemærker end ikke ved sin vurdering af ejendommens værdi til kun 1,9 mio. kr., at der ud over boligen er vaskehus, udhus og garage i usædvanlig høj håndværksmæssig kvalitet, eller at der er etableret jordvarmeanlæg og solcelleanlæg, hvilket også fremgår af den som bilag 9 fremlagte bbr-meddelelse. myndigheden bemærker heller ikke, at der er foretaget store anlægs-arbejder i haven og ved søen. claus bødtker anslår værdien af ejendommen før vindmølleopstillingen til over 3,5 mio. kr., jfr. sagens bilag 10, som er en af ham udarbejdet værdiberegning. taksationsmyndighedens udmåling ligger væsentligt under det beløb på 500.000 kr., som skønsmand leif stephansen nåede frem til i sin skønserklæring af 27. februar 2015 under nærværende retssag. skønsmandens udmåling ligger væsentligt under vurderingen af 8. december 2013 fra boligcenter vestjylland, ringkøbing ved statsaut. ejendomsmægler alfred berg med et anslået værditab på mellem 600.000 kr. og 700.000 kr. (bilag 7), men noget over vurderingen af 5. december 2013 fra nybolig ringkøbing af et værditab på 350.000 400.000 kr. (bilag 6). totalkredit har omvurderet ejendommens værdi til 2 mio. kr. på grund af værdiforringelse (opstilling af vindmøller) men værditabet er ikke direkte angivet, jfr. erklæring af 16. januar 2014 fra ringkøbing landbobank (bilag 8). det gøres gældende, at skønsmandens vurdering af værditabet til 500.000 kr., som han også fastholdt i sin supplerende skønserklæring af 8. juli 2015 må anses for bestyrket. - 28 - erklæringen fra nybolig er specielt alvorlig, fordi den finder, at "ud over de fysiske gener ved møllerne, vil vindmøllerne medføre at ejendommen vil blive registreret som en risikoejendom i kredit-foreningen. det kan betyde, at kreditforeningen ikke vil belåne ejendommen i fremtiden. vi oplever ofte, at købere fravælger ejendomme, som er tæt beliggende ved vindmøller. det betyder en reduceret efterspørgsel og dermed en lavere handelsværdi." det gøres gældende, at begrebet værditab som udgangspunkt må måles i forhold til en salgssituation for ejendommen, og i så henseende vil det påvirke værdien væsentligt i negativ retning, hvis en potentiel køber ikke kan opnå realkreditbelåning på sædvanlige vilkår. værdien af ejendommen i en salgssituation vil under alle omstændigheder være væsentligt forringet på grund af det voldsomme visuelle indtryk af de 22 store vindmøller, af deres vedvarende støjudsendelse, af skyggekast fra vindmøllerne samt af trykbølger i vindmøllernes nærhed. om natten afløses skyggekastet af det flimrende røde lys fra de lamper, der er opsat i toppen af vindmøllerne for at advare lavtgående fly. det røde lys er tændt konstant, men flimrer med rotorernes passage. den ellers høje livskvalitet ved at bo på denne ejendom er både indendørs og udendørs stærkt forringet. de fleste købere, der efterspørger en liebhaverejendom med moderne kvalitetsbolig og store udendørs arealer i den åbne og frie natur i det vestlige jylland vil nok køre videre og se på andre ejendomme i stedet, når de har set og hørt vindmøllerne. for de købere, der måske vil acceptere synet og lyden fra vindmøllerne, vil det påvirke prisen særdeles negativt. novej 4 er en liebhaverejendom i særklasse på grund af det store jordtilliggende af parklignende karakter og med en stor sø, placeret så langt fra landevejen, at der ikke er nogen støj - bortset nu fra vindmøllerne - og bygningerne har en håndværksmæssig kvalitet både i materialevalg og udførelse, som er ganske usædvanlig. det gøres gældende, at for netop en sådan ejendom er naboskabet til 22 kæmpevindmøller usædvanligt skadelig for værdien. specielt vedrørende støjudsendelse fra vindmøllerne gøres det gældende, at reglerne i støjbekendtgørelsen for vindmøller (bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011) ikke er dokumenteret over-holdt, og at sagsøgtes bevisbyrde med hensyn til dette forhold ikke er opfyldt med fremlæggelsen af bilag c af 26. august 2014 med målinger foretaget af vindmøllelindustriens eget analyseinstitut delta. det gøres gældende, at følgende mangler ved denne målingsrapport må antages at påvirke ejendommens værdi negativt: 1) det forhold at støjmålingerne kun er foretaget for 3 ud af de 22 vindmøller, 2) det forhold, at støjmålingerne ikke er foretaget inde på sagsøgerensejendom, 3) samt det forhold, at målingerne specielt af den lavfrekvente støj ikke er foretaget inde i boligen på trods af reglen i bekendtgørelsens § 4, stk. 2: "den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs - 29 - i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s" vedrørende infralyd hedder det i vvm- og miljørapporten (bilag 1) side 153: "selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem", men det standpunkt bestrides i nyere amerikansk forskning, jfr. bilag 5 og bilag 5a. man går i beregningerne så tæt på grænseværdierne for støj, at blot en lille usikkerhed i målinger og beregninger kan komme til at indebære, at driften af vindmøllerne bliver ulovlig i større eller mindre tidsrum. hvis vindmøllerne havde været blot 10 cm højere og dermed 150 meter, ville hele projektet falde uden for den kompetence, der tilkommer ringkøbing-skjern kommune, for projektet ville i så fald høre under statens kompetence med hensyn til miljøgodkendelser og vvm-tilladelser m.v. det gøres gældende, at den usikkerhed vil påvirke værdien af ejendommen negativt. specielt vedrørende skyggekast fra vindmøllerne bemærkes det, at skønstemaet af 16. oktober 2014 i spørgsmål 3 beder skønsmanden vurdere ejendommen handelsværdi inden opstilling af vindmøllerne i andet halvår 2013 og i spørgsmål 4 ejendommens handelsværdi i efteråret 2013 efter opstillingen af vindmøllerne, men at det af sagsøgte fremlagte bilag f dokumenterer, at det såkaldte skyggestop først blev etableret på de 22 vindmøller i november 2014. retten bør således principalt ved sin vurdering af værditabet på ejendommen lægge til grund, at der ikke var etableret skyggestop på det relevante tidspunkt for vurderingen af værditabet. subsidiært bør retten lægge til grund, at etableringen af det såkaldte skyggestop er uden betydning for værditabet på ejendommen også ved en efterfølgende vurdering af værditabet, som det anføres af skønsmand leif stephansen i hans supplerende skønserklæring af 8. juli 2015. disse problemer med visuel dominans, støjudsendelse og skyggekast er ikke blot relevante bedømt fra selve ejendommen novej 4, men også fordi en sådan ejendom placeret midt i et i øvrigt smukt og uberørt naturområde i høj grad havde - og nu efter vindmølleopstillingen i mindre grad har - værdi som følge af muligheden for at nyde den omkringliggende natur ved trave- eller løbeture, cykelture, jagt og fiskeri. hertil gøres det gældende, at den offentlige debat om de helbredsmæssige langtidsvirkninger af støj fra store vindmøller (bilag 13) og foreløbige videnskabelige undersøgelser (f.eks. bilag 5 og 5a), der også er offentligt tilgængelige, vil påvirke køberinteressen – og dermed værditabet – væsentligt. det gøres gældende, at claus bødtker har opfyldt den bevisbyrde, der påhviler ham som sagsøger for, at han ikke ved taksationsmyndighedens afgørelse er tilkendt fuld betaling i overensstemmelse med veloven, men at beløbet er i hvert fald som det påståede. de naboretlige regler om erstatning når tålegrænsen er overskredet i den ulovbestemte udvikling af naboretten er igennem mange års retspraksis udviklet den tese, at naboer som udgangspunkt må leve med de gener som samfundsudviklingen - 30 - medfører, når opstilling af diverse tekniske anlæg besluttes af offentlige myndigheder eller på grundlag af offentlige myndigheders accept. imidlertid er tesen, at selv om sådanne tekniske anlæg er lovlige, d.v.s. efterlever alle offentlige forskrifter om f.eks. sikkerhed og miljø, så kan der udløses erstatningspligt for opstilleren og driftsherren, hvis ”tålegrænsen” er overskredet, d.v.s. grænsen for, hvad naboer bør tåle af selv lovlige anlæg, der måske tjener en generel samfundsinteresse. det gøres principalt for claus bødtker gældende, at nørhedehjortmose vindudvikling aps ikke har løftet den for en opstiller og driftsherre påhvilende bevisbyrde for at opstilling og drift har efterlevet og fortsat efterlever lovgivningens krav med hensyn til støjpåvirkning af naboer og skyggekast. det er alene sagsøgte, der har teknisk mulighed for at føre sådant bevis. sagsøgte har alene underbygget sine standpunkter med utilstrækkeligt dokumentbevis. det gøres subsidiært gældende, at også under forudsætning af lovlig opstilling og lovlig drift af vindmøllerne, så er den naboretlige tålegrænse væsentligt overskredet af nørhede-hjortmose vindudvikling aps i forhold til claus bødtker. denne vindmøllepark er med antallet 22 og højden på næsten 150 meter den største landbaserede vindmøllepark i danmark. vindmøllerne er visuelt dominerende og skadelige for trivsel og sundhed i det daglige for sagsøgeren og hans ægtefælle, og støjen skader specielt også nattesøvnen, så de ikke kan finde hvile med åbne vinduer. det gøres gældende, at vindmøllernes visuelle dominans, støj og skyggekast medfører en reduktion af ægtefællernes livskvalitet og udsigt til muligvis varige helbredsmæssige skader, hvilket i sig selv begrunder en væsentlig erstatning for overskridelse af den naboretlige tålegrænse. det gøres gældende, at claus bødtker har opfyldt den bevisbyrde, der påhviler ham som sagsøger for, at han er berettiget til erstatning i hvert fald op til det påståede beløb som følge af sagsøgtes overskridelse af den naboretlige tålegrænse. bevisførelse claus bødtker og ægtefællen nina bødtker vil under hovedforhandlingen aflægge partsforklaring og vidneforklaring og i fornødent omfang basere sig på skønserklæringerne og de af begge parter fremlagte bilag. sagsomkostninger claus bødtkers behov for advokatbistand har været betydeligt og væsentligt udover, hvad en sagsgenstand på 300.000 kr. i sig selv tilsiger. det retlige indhold af ve-lovens regler om værditab og betaling herfor er endnu ikke fuldt prøvet ved domstolene, og grænsedragningen over for den traditionelle erstatningsret og den naboretlige tålegrænse har hidtil stort set været uprøvet. - 31 - sagsforberedelsen har siden sagens anlæg den 4. februar 2014 strakt sig over mere end 1½ år og indebåret ikke mindre end 5 telefonretsmøder, hvilket i usædvanlig grad skyldes sagsøgtes fremføring af juridisk uholdbare standpunkter. (der sigtes herved til standpunkter som at man ikke i sådanne sager kan have syn og skøn, at taksationsmyndigheden kan inddrages i sagen, at sagsøger ikke kunne fremlægge fotografier som bilag eller vurderinger indhentet før sagens anlæg og fremlægge den som bilag 5 fremlagte rapport fra amerikanske forskere). dette har fremtvunget et ekstraordinært tidsforbrug for sagsøgerens advokat, som ikke er rimeligt begrundet og bør afspejles i rettens afgørelse om sagsomkostninger. oplysning om sagsøgers direkte udgifter til retsafgifter samt syn og skøn m.v. vil foreligge ved hoved-forhandlingens begyndelse. omkostningerne til syn og skøn bør bæres alene af sagsøgte, idet udgifterne hertil har været nødvendige for sagens forsvarlige førelse, jfr. højesterets afgørelse som refereret i ufr 2013 107/1 h, og specielt udgifterne til supplerende skønserklæringer og til afhjemling i retten bør også bæres af sagsøgte, da det alene er sagsøgte, der har ønsket dette. claus bødtker er ikke momsregistreret af betydning for nærværende sag" claus michael bødtker har i forbindelse med hovedforhandlingen oplyst, at han har betalt retsafgift med i alt 7.500 kr. og honorar til skønsmanden 22.793,43 kr., i alt 30.293,43 kr. claus michael bødtker har i supplerende påstandsdokument anført følgende til støtte for påstandene i forhold til sagsøgtes subsidiære påstande: "anbringender: til støtte for claus bødtkers principale påstand, afvisningspåstanden, gøres det gældende, at ve-loven ikke hjemler mulighed for en domstolsafgørelse om hjemvisning. taksationsmyndigheden er ikke et selvstændigt forvaltningssubjekt, der på sædvanligvis kan retsforfølges, og sagsøgtes "supplerende anbringender" er ikke af en karakter, der kan bruges i en dom om hjemvisning, herunder i givet fald med påpegning af, hvad taksationsmyndigheden skal forholde sig til og med stillingtagen til, hvorledes det kan influere på en allerede anlagt retssag om betaling for værditab. til støtte for claus bødtkers subsidiære påstand, påstanden om at hjemvisningspåstanden ikke tages til følge, gøres det gældende, at allerede fordi taksationsmyndigheden ikke er part i sagen, kan der ikke ved dom træffes en sådan afgørelse. under sagsforberedelsens brevveksling og telefonretsmøder har undertegnede advokat henledt sagsøgtes advokats opmærksomhed på, at han for at følge dette tankesæt i hvert fald burde søge at procestilvarsle taksationsmyndigheden, men det har han alligevel ikke gjort. sagsøgtes advokat har ej heller orienteret retten og sagsøgerne om indholdet af sine kontakter med taksationsmyndigheden. - 32 - når man hverken kender indholdet af henvendelsen fra sagsøgtes advokat til taksationsmyndigheden eller taksationsmyndighedens svar, så er det ikke muligt for retten eller for sagsøger at se, hvilken sammenhæng en hjemvisningspåstand skal indgå i. det fremgår hertil udtrykkeligt af ve-lovens § 12, stk. 2 at "taksationsmyndighedens afgørelser kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse", og modsætningsvis fremgår det, at taksationsmyndigheden ikke kan være part i en sådan retssag. i bemærkningerne til § 12 hedder det da også, at "taksationsmyndigheden kan således ikke sagsøges". til spørgsmålet om taksationsmyndigheden af egen drift kan beslutte at genoptage en sag bemærkes, at med formuleringen af ve-loven og forarbejderne hertil er den retlige ramme for en sådan indtræde i allerede verserende retssager for taksationsmyndigheden da også særdeles tvivlsom." claus michael bødtkers advokat har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det, der er anført i påstandsdokumenterne. nørhede-hjortmose vindudvikling aps har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sine påstande: "anbringender: til støtte for den af sagsøger nedlagte primære påstand gøres det gældende, at de opstillede møller er opstillet og drives i overensstemmelse med alle gældende regler, at bevisbyrden for det modsatte påhviler sagsøgeren, herunder fordi sagsøgte i forbindelse med opsætning og drift er underlagt offentlig kontrol, at der ved fastsættelsen af værditabserstatningen skal tages hensyn til det etablerede skyggestop, at den af taksationsmyndigheden udmålte erstatning, er i overensstemmelse med det værditab, der skal udmåles efter ve-loven, at taksationsmyndighedens arbejde har været grundigt og uden fejl, at det materiale, som taksationsmyndigheden har truffet sin afgørelse på baggrund af, har været retvisende og fyldestgørende, at området for værditabserstatning er reguleret i ve-loven, og at der ikke foreligger nogen ”tålegrænseoverskridelse” for disse lovligt opsatte og drevne møller, der kan udløse yderligere erstatning, til støtte for den af sagsøger nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, - 33 - at sagsøger anfægter taksationsmyndighedens vurderingsforretning som yderst mangelfuld og usikker, hvilket bestrides af sagsøgte, at hjemvisning af sagerne derfor vil give taksationsmyndigheden lejlighed til, at besigtige ejendommene på ny eller fremkomme med en supplerende udtalelse, således at det kan fastslås, at taksationsmyndigheden har inddraget samtlige relevante oplysninger i vurderingen, at en hjemvisning af sagerne til taksationsmyndigheden ikke er i strid med ve-loven, idet det i henhold til ve-loven er forudsat, at værditabsord- ningen skal udmåles af taksationsmyndigheden, idet årsagen til, at der ikke i henhold til ve-loven er en administrativ ankeadgang, alene skyldes hensynet til vindmølleopstilleren og at betalingsspørgsmålet kan afklares inden for en overskuelig tidshorisont, idet ve-loven ikke afskærer taksationsmyndighedens mu- lighed for en genvurdering af afgørelserne, ... sagens omkostninger ved fastsættelse af sagens omkostninger, bedes retten tage hensyn til, at de 12 sager (oprindelig 13 sager) processuelt er behandlet samlet – både under forberedelsen og hovedforhandlingen. herudover er størstedelen af bilagsmaterialet det samme for alle 12 sager, ligesom lovgrundlag, domme mv. også er det samme. " nørhede-hjortmose vindudvikling aps´ advokat har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det, der er anført i påstandsdokumentet. rettens begrundelse og afgørelse efter lov om fremme af vedvarende energi (ve-loven) § 6, stk. 1, og forarbejderne hertil har en ejer af en ejendom krav på at få dækket det fulde værditab, som opstilling af vindmøller påfører ejendommen. taksationsmyndigheden har i afgørelsen af den 27. august 2013, truffet afgørelse om, at der er et værditab på 200.000 kr. på den omhandlede ejendom, og det er claus michael bødtker, der har bevisbyrden for, at han ikke ved denne afgørelse har fået betaling for det fulde værditab. taksationsmyndigheden har truffet afgørelsen efter en besigtigelse af ejendommen og på baggrund af det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med den kommunale planproces, herunder vvm-redegørelsen, og den yderligere vvm-redegørelse (mini-vvm-redegørelsen) med visualiseringer og støj- og skyggekastberegninger, som nørhede-hjortmose vindudvikling aps har fået udarbejdet til brug for erstatningssagerne. claus michael bødtker og ægtefællen nina bødtker var til stede ved taksationsmyndighedens besigtigelse af ejendommen og havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger. det er efter - 34 - bevisførelsen om taksationsmyndighedens behandling af sagen ikke bevist, at taksationsmyndigheden ikke har truffet afgørelsen efter en individuel vurdering af forholdene ved ejendommen, således som det er foreskrevet i ve-lovens § 7, stk. 1, og overholdt de forvaltningsretlige regler om sagsbehandling. taksationsmyndigheden har på grundlag af det forelagte materiale konkret redegjort for forholdene ved ejendommen og for hvordan, udsynet til vindmøllerne ville være dels fra nærmere angivne udendørs arealer og dels fra boligen, og der er ikke grundlag for at fastslå, at taksationsmyndigheden ikke har inddraget de relevante forhold, som visualiseringsmaterialet har givet anledning til, ved bedømmelsen af de visuelle gener. visualiseringsmaterialet kan ikke betegnes som misvisende i forhold til det, visualiseringerne viser, men efter bevisførelsen, herunder skønserklæringen og rettens besigtigelse, finder retten, at vindmøllerne har en meget mere dominerende påvirkning på ejendommen end taksationsmyndigheden må antages at have forudsat efter beskrivelsen og idet taksationsmyndigheden alene har vurderet, at den visuelle påvirkning havde en vis betydning for ejendommens værdi. det gør sig navnlig gældende, når man opholder sig ved området ved søen, der efter karakteren af ejendommen i høj grad må betragtes som et primært udendørs opholdsareal. også omfanget af genspejlinger findes ved denne ejendom at måtte tillægges betydning ved vurderingen af de visuelle gener. det er derfor bevist, at der er grundlag for at tilkende claus michael bødtker et yderligere værditab som følge af de visuelle gener. efter bevisførelsen lægges det til grund, at de beregninger og målinger, der er foretaget af støjen, er i overensstemmelse med lovgivningens krav herom, og efter resultaterne er det ikke bevist, at støjgrænserne i bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 ikke er overholdt. ved vurderingen af støjpåvirkningen finder retten, at der som sket ved taksationsmyndighedens afgørelse skal tages hensyn til den støjpåvirkning, der har været ved de eksisterende forhold, herunder fra de vindmøller, der er taget ned. da ejendommen ligger mere end en kilometer fra den nærmeste vindmølle, er den ikke en nabobolig i vvm- redegørelsen, og der er derfor ikke oplysninger om beregninger af støjpåvirkningen fra de vindmøller, der er nedtaget. efter oplysningerne om beregningerne af støjpåvirkningen på ejendommen novej 6, der er nabo til novej 4, herunder de beregninger, der er lavet på baggrund af målingerne af støjen fra vindmøllerne 1, 11 og 22, som lars søndergaard har oplyst om, sammenholdt med forklaringerne om oplevelsen af støjen, er der ikke grundlag for at tilsidesætte taksationsmyndighedens vurdering af støjgenerne. claus michael bødtker har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at han har krav på yderligere værditab som følge af støjgener. vedrørende skyggekast finder retten, at der ved vurderingen skal tages hensyn til, at der er opsat skyggestop. taksationsmyndigheden har vurderet, at der kunne være skyggekastgener af en vis betydning for ejendommens værdi. efter søren plagborgs forklaring lægges det til grund, at der fortsat kan forekomme skyggekast i forbindelse med nedlukningsprocessen, og efter oplysningerne om de tidspunkter, hvor skyggekast forekommer, og da de påvirker soveværelset, finder retten, at der stadig er tale om gener, der som vurderet af taksationsmyndigheden har en vis betydning for ejendommens værdi. af de grunde, der er anført ovenfor, har claus michael bødtker krav på yderligere betaling for værditab som følge af visuelle gener. efter skønsmandens forklaring og på grundlag af rettens besigtigelse lægges det til grund, at det er den visuelle del, der navnlig har betydning ved vurderingen af værditabet. ejendommen må endvidere anses for en ejendom med en sådan herlighedsværdi, at dens værdi påvirkes relativt meget af en sådan gene. efter - 35 - skønserklæringen, som i et vist omfang er støttet af de vurderinger, claus michael bødtker har indhentet inden sagens anlæg, fastsættes værditabet til 500.000 kr. det beløb, der, ud over det taksationsmyndigheden har fastsat, yderligere kan tilkendes claus michael bødtker, er herefter 300.000 kr. efter bevisførelsen lægges det til grund, at vindmølleparken er lovligt opstillet, og at driften af den er lovlig, idet alle lovgivningens krav ses opfyldt. der er heller ikke påvist andre forhold, der kan begrunde, at den naboretlige tålegrænse er overskredet. der er derfor ikke grundlag for at tilkende claus michael bødtker beløb på naboretligt grundlag. ved den ordning, der er indført med ve-loven, er det forudsat, at taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabet forud for opstillingen af vindmøllerne på grundlag af det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med den kommunale planproces, herunder vvm- materialet og visualiseringerne, hvor påvirkningerne fra vindmøllerne på de omkringliggende ejendomme er søgt fastlagt, og andre oplysninger, som parterne ønsker inddraget. taksationsmyndighedens afgørelser kan indbringes for domstolene, og der er ikke ved ve- loven forudsat særlige begrænsninger i domstolsprøvelsen, selv om den først sker efter, vindmøllerne er sat op. under hensyn hertil, og da der ikke er påvist sådanne fejl eller mangler ved taksationsmyndighedens afgørelse, at det efter forvaltningsretlige regler kan begrunde, at afgørelsen er ugyldig eller, at den skal genoptages, er der ikke grundlag for at hjemvise sagen til ny behandling ved taksationsmyndigheden. efter sagens udfald skal nørhede-hjortmose vindudvikling aps betale sagsomkostninger til claus michael bødtker. nørhede-hjortmose vindudvikling aps skal herefter godtgøre claus michael bødtker udgiften til retsafgift 7.500 kr. der er under sagen afholdt syn og skøn. honorar for skønserklæringerne, 22.793,43 kr., er foreløbigt betalt af claus michael bødtker, og honorar til skønsmanden for afhjemling i retten, 3.535,70 kr., er foreløbig betalt af nørhede-hjortmose vindudvikling aps. efter sagens udfald og under hensyn til den betydning, skønsmandens erklæringer og forklaring har haft, skal udgifterne endeligt betales af nørhede-hjortmose vindudvikling aps, der derfor skal godtgøre claus michael bødtker udgiften på 22.793,43 kr. til syn og skøn. nørhede-hjortmose vindudvikling aps skal endvidere betale 40.000 kr. til claus michael bødtker til udgift til advokatbistand. beløbet indeholder moms. retten har ved fastsættelsen af dette beløb lagt vægt på størrelsen af sagsgenstanden og sagens forløb, herunder på den ene side, at der har været syn og skøn, og på den anden side, at sagen har været behandlet sammen med oprindelig 12, nu 11 andre lignende sager, der har involveret de samme problemstillinger og i vidt omfang samme bilagsmateriale. retten har endvidere på den ene side taget hensyn til, at claus michael bødtker ikke har fået medhold i, at der er krav på erstatning efter de naboretlige regler og på den anden side, at nørhede-hjortmose vindudvikling aps ikke har fået medhold i påstanden om hjemvisning. nørhede-hjortmose vindudvikling aps skal herefter betale sagsomkostninger til claus michael bødtker med 70.293,43 kr. thi kendes for ret: sagsøgte, nørhede-hjortmose vindudvikling aps, skal inden 14 dage til sagsøgeren, claus michael bødtker, betale 300.000 kr. med procesrente fra den 4. februar 2014 samt sagsomkostninger 70.293,43 kr.