- mah udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 8. november 2016 a-23-16 burner international a/s (advokat thomas munk rasmussen) mod quick fire aps (advokat finn dyhre

kapi- tel 40, og drejer sig navnlig om, hvorvidt quick fire aps (herefter quick fire) ved at anven- de logoet, der er vist i sagens bilag 1, og etiketten, der er vist i sagens bilag 2, til at markeds- føre og sælge sine produkter, har krænket burner international a/s’s rettigheder i henhold til varemærkelovens § 4 og markedsføringslovens § 1, samt om de øvrige betingelser for at ned- lægge et forbud er opfyldt, herunder navnlig om sagen er fremmet inden for rimelig tid. (i det følgende benævnes sagsøgeren alene burner). -2- burner har under sagen nedlagt følgende påstande: påstand 1: quick fire forbydes at anvende logoet, som er afbilledet i bilag

1. påstand 2: quick fire forbydes at producere, markedsføre og distribuere produkter, som er påført den etikette, som er afbilledet i bilag
2. påstand 3: quick fire påbydes at tilbagekalde distribuerede eksemplarer af de produkter, som er påført etiketten, som er afbilledet i bilag 2, samt udleveret og anvendt markedsføringsmateriale, der indeholder logoet, som er afbilledet i bilag 1 og/eller etiketten, som er afbilledet i bilag
3. quick fire har under sagen nedlagt følgende påstande: principalt: ad påstand 1: nægtes fremme. ad påstand 2: nægtes fremme. ad påstand 3: nægtes fremme. subsidiært: ad påstand 1: quick fire forbydes at anvende logo, som afbilledet i billede 1, i de af retten nærmere fastlagte lande. ad påstand 2: quick fire forbydes at producere og markedsføre produkter, som er påført den etikette, som er afbilledet i bilag 2 i de af retten nærmere fastlagte lan- de. -3- ad påstand 3: quick fire påbydes at tilbagekalde eksemplarer af de produkter, som er på- ført etiketten, som er afbilledet i bilag 2, samt udlevere og anvende mar- kedsføringsmateriale, der indeholder logoet, som afbilledet under bilag 1 og/eller etiketten, som afbilledet under bilag 2 i de af retten nærmere fast- lagte lande. quick fire har endelig nedlagt følgende selvstændige påstand: såfremt burner måtte få hel eller delvis medhold i de af burner nedlagte påstande 1 til 3 eller medhold i de af quick fire nedlagte subsidiære påstande 1-3, tilpligtes burner at stille en sikkerhed i henhold til

§ 415på 8,0 mio.

kr., subsidiært et mindre beløb fast- sat af retten. burner har påstået frifindelse over for quick fires selvstændige påstand. oplysningerne i sagen burner og quick fire producerer begge optændingsposer til brug for grill og brændeovne mv. disse sælges bl.a. i sorte rør med rødt låg, og hvorom der ikke er strid i nærværende sag. røret er forsynet med en etiket, hvor parternes navn er trykt foroven. sagsøgtes navne- logo fremgår af sagens bilag 1, og etiketten på røret fremgår af bilag 2 (i det følgende be- nævnt det omtvistede logo og etiket). sagsøgtes navnelogo og etiket, der er skabt af carina krusaa, har følgende udseende: bilag 1: -4- bilag 2: der er under sagen forevist en række arbejdstegninger (bilag aa) vedrørende carina kru- saas designudvikling af etiketten. -5- burner har to logoer, som nyder beskyttelse som registrerede varemærker. flammen med cirkel er bl.a. registreret i eu med virkning fra

1. september 2007 samt i schweiz og norge. navnelogoet er bl.a. registreret i danmark med virkning fra
2. oktober 2002 samt i eu, schweiz og norge. disse er som vist nedenfor: bilag 3: burners etiket har fra august 2014 haft følgende udseende: -6- bilag 4: burners etiketter har over tid gennemgået en række ændringer. sagsøgeren har derfor udar- bejdet et bilag 19, der bl.a. indeholder billeder af emballagen med tilhørende etiket og med angivelse af, hvornår disse har været benyttet. af dette bilag fremgår bl.a. følgende: bilag 19: (eksempel 1): ”2006 – 2010/2011:” -7- bilag 19: (eksempel 2): ”august 2011 – august 2014:” fra ”august 2014 og fremefter” henvises til ovenfor i bilag
3. -8- quick fires logo og etiket har ligeledes undergået en række ændringer. sagsøgtes logo har således også haft følgende udseende: bilag 10: der har endvidere været benyttet en lang række forskellige etiketter med tilhørende logo. nedenfor er gengivet nogle eksempler på sagsøgtes brug af emballage med tilhørende logo og etiket: -9- i forbindelse med salg i sverige har sagsøgte endvidere benyttet en etiket med følgende ud- seende: bilag 23: - 10 - der er mellem parterne uenighed om, fra hvilket tidspunkt quick fires produkt med det om- tvistede logo og etiket har været solgt. det er dog enighed om, at quick fire er fortsat med at markedsføre og sælge sine produkter også med tidligere benyttede logoer og etiketter. til belysning af sagsøgtes markedsføring er fremlagt en udateret græsk annonce, men hvor- om det er oplyst, at den skulle stamme fra 2012, hvor quick fires produkt vises med den om- tvistede logo. emballagen er firkantet og er identisk med den, der er vist straks nedenfor til venstre. john papadopoulos, grækenland, har ved brev af
4. juni 2016 bekræftet, at hans selskab ionion a.e.b.e. fra september 2012 og frem har solgt og markedsført de nedenfor vi- ste quick fire produkter: - 11 - quick fire har endvidere den
5. september 2012 faktureret j&j trading ab i sverige for køb af 156 stk. quickfire label ”qf sweden 100 stk.”, og 78 stk. elda label ”qf sweden 100 stk.”. det fremgår dernæst af et brev af
6. november 2012, at firehøje tennis afd. i deres juleka- lender for 2012, anvendte quick fires omtvistede logo og etiket i en annonce. quick fire har endvidere fremlagt julekort for 2012 og 2015 med anvendelse af det omtvistede logo. quick fire har den
7. januar 2015 faktureret lidl danmark for køb af 1.440 pakker rør, som hver indeholdt 80 poser af 5 gram til levering i køge, samt for køb af 2.880 pakker rør ligele- des med hver 80 poser af 5 gram til levering i kolding. quick fire har den
8. december 2015 faktureret lidl danmark for køb af 360 rør med hver 80 poser af 5 gram til levering i køge. disse varer er solgt i noget mindre rør, men med den omtvistede etiket og logo. quick fire har på sin hjemmeside frem til maj 2016 anvendt følgende logo: - 12 - quick fire har herefter ændret logoet på hjemmesiden til det i sagen omtvistede logo, lige- som den omtvistede etiket nu også fremgår af hjemmesiden. det omtvistede logo anvendes tillige på quick fires amerikanske forhandlers hjemmeside. det fremgår af en udateret søgning på alibaba.com, at quick fires produkter findes på hjemmesiden med blandt andet den omtvistede etiket og logo. den
9. november 2015 blev der bragt en artikel i børsen om quick fire med interview af jørn waldeier. det hedder i denne artikel bl.a.: ”stifter og ejer jørn waldeier erkender, at quick fires tændpose minder “utroligt meget” om burners, men det ser han ikke noget forkert i. “vi undersøgte om produktet var patenteret. det var det ikke, ellers kunne vi jo ikke gå i gang,” siger han. jørn waldeier understreger, at det ikke er et nemt produkt at kopiere. “det er lidt mere end at blande to ting sammen. det er ikke sådan, at jeg bare siger, at jeg har nogle penge, og så kunne jeg godt tænke mig at komme i gang. det kræver indsigt i kemi,” siger han. den indsigt havde jørn waldeier ikke selv, så han hyrede et hold kemiingeniører til at fremstille tændposen. så det er o.k. at hyre nogle kemiingeniører og sige, at vi vil have det samme produkt som burner? “nja, der er jo nogle grænser for, hvad man må og ikke må, og dem har vi holdt os inden for, men ellers så ja.” quick fire gør også meget ud af at ligne konkurrenten på indpakning, som er kendt for deres matsorte cylinderformede pakker med det ildrøde låg. “det er det, forbrugerne ønsker. vi har lavet undersøgelser af, hvad folk forventer, når de skal lede efter det her,” siger jørn waldeier. spiller i ikke på, at forbrugerne ikke kan kende forskel? “jamen, røret er synonym med optændingsposer. hvis du spørger i din omgangskreds, om de har købt det ene eller andet mærke, det aner de ikke.” er det ikke en fordel for en nyere spiller som jer, at forbrugeren ikke kan kende forskel? “jo, det kunne det sagtens være.” så det har i tænkt over? - 13 - “ja, det har vi da, men vi har også andre emballageformer. ” så i har helt bevidst lagt jer så tæt op af burners design som muligt? “ja, det var kravet fra detailkæderne, fordi forbrugerne forventer det.”” der er under hovedforhandlingen forevist en række andre optændingsprodukter, ligesom der er forevist en række billeder, blandt andet følgende opstilling, der er lavet af quick fire: ved brev af
10. juni 2016 rejste sagsøgerens advokat indsigelse over for sagsøgte og krævede, at denne øjeblikkelig ophørte med at markedsføre og sælge produktet med etiketten i bilag
11. parterne korresponderede herefter herom, hvorefter sagsøgeren den
12. juli 2016 indgav en forbudsbegæring til sø- og handelsretten. forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af lars frederiksen, jørn waldeier, henrik madsen, carina krusaa, stefan juhlin og nicolai gerts. lars frederiksen har forklaret blandt andet, at han er hovedaktionær og bestyrelsesformand i burner. han købte burner i 2007 af henrik stæhr, der havde opfundet tændposerne, der blev solgt af burner. tændposen er ikke patenteret. han undersøgte markedet, da han købte burner, og han kunne da konstatere, at der ikke var andre tændposer, der blev markedsført - 14 - på daværende tidspunkt. det var først omkring 2008/09, at han blev opmærksom på, at der var kommet andre konkurrenter på markedet. henrik stæhr havde ligeledes fået ideen til det varemærkeregistrerede navnelogo i bilag
13. logoet har været benyttet siden 1992, hvor burner startede driften. selskabet benyttede end- videre en flamme, der var anbragt nederst på etiketten, jf. bilag 19 (eksempel 2). i en periode forud for august 2014 var etiketten på midten tillige forsynet med et grønt bånd. da han overtog selskabet fik han også registreret flammen som varemærke, ligesom han fik tilføjet en cirkel med påskriften ”the original burner”. henrik stæhr havde derudover fået ideen til at sælge produktet i sorte rør med rødt låg. dette blev videreført, da han overtog burner, li- gesom en række andre selskaber også bruger denne emballage. han stødte først gang på quick fires produkt i 2008/
14. han var klar over, at andre på et tidspunkt ville finde ud af, hvordan man kunne lave en kopi af indholdet i tændposerne. burner valgte at leve med det, og tog konkurrencen op. nærværende sag mod quick fire blev indledt, fordi quick fire nu ikke kun efterlignede selve burners produkt, men også burners udseende på logo og etiket, hvilket kunne vildlede forbrugerne og dermed få betyd- ning for burners omsætning. det var nicolai gerts, der var blevet opmærksom på quick fi- res produkt med den omtvistede etiket og logo. han blev gjort bekendt hermed i forbindelse med et bestyrelsesmøde i marts
15. gerts blev bedt om at undersøge, hvor mange steder det omtvistede produkt fandtes på markedet, hvorefter burner tog kontakt til en advokat. burner er markedsførende inden for tændposer med en markedsandel på mere end 75 % i danmark. han har endnu ikke konstateret en markedsændring som følge af quick fires ad- færd. dette skyldes efter hans opfattelse, at sagen er taget tidligt i opløbet, og at distributio- nen af quick fire-produkter med den omtvistede etiket og logo har været begrænset. jørn waldeier har forklaret blandt andet, at quick fire blev stiftet i
16. quick fire sælger udelukkende tændposer og glasrens. quick fire fik en opfordring fra en kunde til at lave tændposer, der ikke lugtede i forbindelse med optænding. da han var bekendt med, at bur- ners produkt ikke var patenteret, henvendte han sig herefter til nogle kemiingeniører, hvor- - 15 - efter produktet blev udviklet. selve salget af tændposer begyndte i 2003, og produktet blev solgt i et sort rør med rødt låg, da han via forbrugerne var bekendt med, at disse forventede, at produktet blev leveret på denne måde. quick fires primære salg var oprindelig i norge, danmark og sverige, ligesom der også sælges noget i finland. tændposerne blev først solgt med det logo, der er vist i bilag 10, hvor bogstaverne er gule med en hvidlig kant. logoet har også haft et mere hvidligt udseende. man vil i dag kunne finde quick fire produkter på markedet med flere forskellige etiketter og logoer alt efter kundens ønske. den primære eti- ket og tilhørende logo, som quick fire nu anvender, svarer dog til det, der er tvist om i sa- gen. quick fire besluttede i april/maj 2012, at der skulle skabes et nyt logo og etiket til pakninger- ne med tændposer. det tidligere logo havde for smalle bogstaver, og det nye skulle være me- re tydeligt. derudover skulle etiketten og logoet signalere mere varme. carina krusaa blev valgt som designer på opgaven. carina krusaa blev ikke bedt om at kopiere eller efterligne burners etiket i forbindelse med opgaven. quick fires nye etiket og logo var færdigudarbej- det omkring maj/juni
17. det var tilfældigt, at navnet quick fire i det nye logo blev sam- mensat til et ord i stedet for som tidligere i to ord. logoet var efter hans opfattelse ganske sædvanligt efter produkttypen, hvor de fleste anvender flammefarver i bogstaverne på en sort baggrund. det omtvistede logo blev i 2012 brugt i markedsføring på julekort samt i forbindelse med et sponsorat af en lokal tennisklub. quick fire solgte dernæst tændposerne i pakninger med den nye omtvistede etiket og logo i supermarkeder i grækenland i
18. de blev ligeledes solgt i sverige i 2012 til j&j trading, hvorfra de blev videresolgt til k-rauta, der havde om- kring 40 butikker i sverige. produktet blev i 2014 derudover lagt ind på alibaba.com med den omtvistede etiket og logo, mens det i norge blev solgt fra efteråret 2015 til forretnings- kæden jernia. pakningerne med denne etiket og logo kom på markedet i danmark i januar 2015 i lidl, hvor de blev solgt frem til udgangen af
19. varen var en del af lidls faste sor- timent i alle kædens butikker over hele landet. røret var lidt lavere, hvilket var et ønske fra lidls side, og poserne blev lavet i en 5 grams version. der var 80 poser i hver pakning. han - 16 - mener, at burner på et tidspunkt har solgt sine produkter i lidl, ligesom burner også mar- kedsførte deres produkter på alibaba.com. på et tidspunkt i slutningen af 2015 blev han ringet op af en journalist i anledning af en arti- kel, der skulle bringes i børsen. han har ikke godkendt artiklens indhold, men det er korrekt, at han havde undersøgt, om burners produkt var patenteret. da dette viste sig ikke at være tilfældet, kunne han ikke se, at der var noget i vejen for, at de udviklede deres eget produkt. dette kom på markedet i 2003, og da han fra undersøgelser vidste, at forbrugerne havde en forventning om, at dette blev solgt i et sort rør med rødt låg, valgte han også at benytte den- ne emballage. han udtaler sig således ikke om, at man har forsøgt at efterligne sagsøgerens logo og etiket, hvilket heller ikke er tilfældet, når man sammenligner produkterne på hele markedet. quick fires resultater har i de sidste tre år ikke været gode. quick fire har imidlertid siden maj 2015 leveret tændposer til en amerikansk forhandler. den amerikanske forhandler mar- kedsførte tændposerne på en anden måde, blandt andet på nationalt tv og via de sociale me- dier med anvendelse af det omtvistede logo. det var endvidere den amerikanske forhandler, der havde bedt quick fire om at opdatere deres egen hjemmeside, så den blev mere tidssva- rende og svarede til den amerikanske version. dette skete i maj
20. produktet havde i usa derudover vundet en pris for bedste udendørsprodukt. dette har medført et rigtig godt salg i usa, som quick fire forventer, vil blive deres bedste marked. han vurderer derfor, at kon- sekvenserne af et forbud vil have katastrofale økonomiske følger for quick fire i form af er- statningskrav fra den amerikanske forhandler. henrik madsen har forklaret blandt andet, at han har været ansat som indkøbschef i lidl gennem de sidste 12 år. han kom første gang i kontakt med quick fire i 2010, hvor quick fi- res tændposer blev kørt som et kampagneprodukt i lidl 2-3 gange over et år. produktet blev også markedsført i tilbudsaviserne. han mener, at quick fire på daværende tidspunkt be- nyttede en ældre etiket med et logo svarende til det, der er gengivet i bilag
21. han indgik i efteråret 2014 en aftale med quick fire om at aftage deres tændposer som en del af det faste sortiment. quick fire udviklede en særlig hyldeklar kasse til lidl, hvorfra der blev solgt rør - 17 - med 80 tændposer i. rørerne var en smule lavere end de hidtil benyttede. dette indebar en arbejdsmæssig lettelse, når varen skulle placeres i forretningerne. det var rigtigt, at vægten af hensyn til prisen også blev diskuteret på de enkelte poser, men han kan ikke huske, hvad de præcist endte med at aftale. produktet blev solgt med det omtvistede logo og etiket. lidl havde ikke været i dialog med quick fire omkring logoet. produktet blev første gang leveret i slutningen af januar 2015, hvorefter det kom til salg i lidls butikker fra starten af februar
22. lidl har 104 butikker over hele landet, og der var således tale om en større ordre. pro- duktet stod i butikkerne, men blev ikke markedsført i tilbudsaviserne. salget af quick fire stoppede med udgangen af
23. han har tidligere haft kontakt med burner, hvor de drøftede, om lidl skulle sælge burners produkt ved navn ”fireflamen.” det ligger nogle år tilbage, men han kan ikke huske det nærmere tidspunkt. der blev dog ikke indgået en aftale med burner ved den lejlighed. carina krusaa har forklaret blandt andet, at hun er freelance grafiker. hun kom i kontakt med quick fire omkring februar
24. hun fik til opgave at modernisere og redesigne quick fires logo og etiket, dog var emballagen i form af et sort rør med rødt låg ikke til diskussion, idet emballagen skulle være uændret. hun fik ikke derudover et nærmere oplæg omkring udformningen af etiketten. det blev således ikke drøftet, at quick fire skulle prøve at ligne nogle andre produkter, herunder heller ikke burner. hun har dog orienteret sig om produk- ter på markedet. hun kendte således burner fra supermarkedet, men det var ikke noget, som hun havde set på i forbindelse med udviklingen af logoet. hendes inspiration til ildfarven i bogstaverne i logoet var fra zip-produkterne, som hun kunne huske fra sin barndom. zip havde også i modsætning til burner anvendt et farveforløb med den gule farve for neden og den røde øverst. hun har udarbejdet en lang række skitser til forslag (bilag aa), hvor det overordnede mål var, at logo og etiket skulle hænge naturligt sammen. hun kom derfor med mange forskellige forslag. det lå dog heri fast, at navnet skulle stå foroven og fremstå mere tydeligt end det tidligere benyttede logo. navnet skulle endvidere knyttes sammen med sel- ve produktet, der bestod af optændingsposer, og begge dele skulle således signalere ild. po- serne med ild blev herefter anbragt forneden på etiketten. i selve arbejdsprocessen indledte hun med at ændre skrifttypen i logoet og anførte navnet i et ord. dernæst blev ildfarven til- - 18 - ført i bogstaverne, og dette fungerede godt på den sorte baggrund, hvorefter hun satte flammen på som prikken over i’et. hun afleverede designet i 2012, og fulgte ikke efterføl- gende med i brugen af dette. stefan juhlin har forklaret blandt andet, at han driver sin egen virksomhed i sverige, ligesom han tidligere har været ansat i j&j trading. dette selskab kom i kontakt med quick fire i 2011, og begyndte at sælge dennes produkter i
25. han købte både firestarters og fire- boosts, der var en mindre variant. det blev leveret med det logo, som er vist i bilag
26. han kan huske, at quick fire i perioden 2012-14 solgte tændingsposerne med to forskellige etiket- ter henholdsvis den omtvistede etiket og logo, og med den etiket der er vist i bilag
27. salget heraf fortsatte frem til engang i 2014, men han er dog ikke helt sikker på sluttidspunktet, og han husker ikke, i hvilket omfang varen var forsynet med den omtvistede etiket. han har samlet solgt 20-25.000 enheder fra quick fire. de fleste blev solgt til k-rauta. han solgte først til de enkelte k-rauta butikker, og senere begyndte han at sælge centralt til k- rauta kæden. der var ca. 40 k-rauta butikker i sverige. han har ikke solgt optændingspro- dukter fra andre producenter, og har ikke haft kontakt med burner. nicolai gerts har forklaret blandt andet, at han de sidste 8 år har arbejdet hos burner som salgsdirektør. der er på det danske marked kun en håndfuld konkurrenter inden for tænd- poser. burners produkt er det dyreste. det var en del af hans arbejde at holde øje med markedssituationen for blandt andet at se, om burners egne produkter blev solgt til aftalt pris og tidspunkt, og om konkurrenterne ko- pierede burners design. han holdt øje med markedet sammen med en medarbejder. de screenede tilbudsaviser, butikker og internet. det var primært på det danske marked, at de foretog kontrol. på de udenlandske markeder var det typisk importøren selv, der skulle være opmærksom. der har tidligere været andre produkter med helt andre udsender på marke- det, som ikke bliver solgt i dag. der har fx været et produkt, der blev solgt i en hvid tønde, ligesom der har været et produkt med en tønde med klart låg. han har første gang set quick fires produkt med den omtvistede etiket og logo i lidl i november 2015, hvor han købte en - 19 - pakke. han havde ikke tidligere set denne pakning fra quick fire. han havde været i en lidl-butik i sommeren 2015, hvor quick fires produkt ikke fandtes i butikken. han fik om- kring november/december 2015 også en melding fra burners norske forhandler om, at quick fires produkt med den omtvistede etiket og logo blev solgt i norge. han tog i januar 2016 til sverige, hvor han fandt sagsøgtes produkt med den omtvistede etiket i en k-rauta forret- ning. han forelagde dette på et bestyrelsesmøde hos burner, der blev afholdt i midten af marts
28. burner havde udviklet deres etiket gennem årene, hvor udtrykket blev ændret. i august 2011 kom der fx en grøn streg på etiketten for at signalere bæredygtighed. i august 2014 blev der afbilledet to tændposer med en flamme forneden på etiketten, ligesom der blev indsat et grønt mærke, der signalerede anvendelse af bioolie i produktet. samtidig blev logoet med flammen anbragt foran i stedet for som tidligere på siden eller bagved, ligesom dette logo blev anbragt foroven i tilknytning til et gult/orange bånd. det er hans opfattelse, at quick fire løbende kopierede burners design. således satte quick fire en grøn farve på deres etiket kort efter, at burner havde tilføjet et grønt bånd. senere ændrede quick fire igen sin etiket og logo til det i sagen omtvistede, hvor der bl.a. også blev indsat et rundt mærke. han mener, at det seneste design er en direkte efterligning af burner, og dette skaber en væsentlig risiko for forveksling hos slutbrugerne. parternes synspunkter parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumen- ter. burner har således gjort gældende ”... i forhold til krænkelsesspørgsmålet, at burner og quick fire er konkurrenter, idet de opererer på det samme marked — nemlig markedet for optændingsposer, - 20 - at burners logo nyder beskyttelse som et registreret varemærke i danmark, eu, schweiz og norge, at quick fires nye logo er udtryk for en nærgående efterligning af burners va- remærkebeskyttede logo, og at der er risiko for forvekslelighed, at burners logo og etikette har selvstændigt særpræg, og at produkter påført dis- se nyder beskyttelse mod ulovlige produktefterligninger efter markedsfø- ringslovens § 1, at quick fires nye etikette udgør en nærgående efterligning at burners etikette, og at quick fires nye logo og etikette er af snyltende og markedsfortrængende ka- rakter. til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende i forhold til forbudsbetingelser- ne, at betingelserne for nedlæggelse af forbud er opfyldt, jf.

§ 413, nr.

1-3, idet det er godtgjort, eller i hvert fald sandsynliggjort, at de handlinger, som søges forbudt, strider mod burners ret i henhold til va- remærkeloven og markedsføringsloven, at quick fires adfærd tydeligvis nødvendiggør, at der meddeles forbud, og at burners mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis burner henvises til at afvente retlig afgørelse i en almindelig civil sag, at lovens almindelige regler om straf og erstatning ikke yder burner tilstrække- ligt værn, og at forbuddet ikke vil påføre quick fire skade eller ulempe, der står i åbenbart misforhold til burners interesse i meddelelse af forbuddet. til støtte for påstanden om sikkerhedsstillelse gøres det gældende, - 21 - at sikkerhedsstillelse er ufornøden, idet burners rettigheder er godtgjort, og at quick fires påstand om sikkerhedsstillelse ikke har belæg i quick fires øko- nomiske forhold og er fuldstændig udokumenteret. ...” quick fire har i forhold til frifindelsespåstandene gjort gældende: ”...

1. betingelserne for nedlæggelse af et forbud er ikke til stedet i henhold til rets- plejelovens §§ 413 og
3. quick fires logo er ikke en nærgående efterligning af burners varemærke, hverken med hensyn til skrifttype, navn, udtryk, farver, flammelogo mv.
4. quick fires logo er derfor ikke snyltende eller af markedsfordrejende karak- ter, men alene udtryk for et selvstændigt logo, som afspejler markedet for op- tændingsposer/blokke generelt.
5. quick fire har brugt det omhandlede logo i eu i 4 år uden indsigelse, hvorfor burner har udvist retsfortabende passivitet jf. også vml §
7. burners manglende handling i 4½ år viser også, at betingelserne for et forbud ikke er til stede, idet burners mulighed for at få sin ret ikke vil forspildes ved almindelig retssag og reglerne om straffe og erstatning, jf.

§ 414. 6.

burner kendte eller burde have kendt til quick fires ændrede logo, idet logo blev anvendt på burners egne nære markeder og burners egne kunder såsom lidi danmark, ö & b ab og k.rauta,sverige, jernia norge samt på en at ver- dens største internetsalgsportaler alibaba.com, hvor burner også selv sælger deres produkt. samtidig blev quick fires produkt annonceret i landsdækken- de tilbudsaviser. da burner selv angiver i forbudsbegæringen at de ”..holder sig løbende opdateret med, hvad der foregår i det marked, hvori de befinder sig..” ville burner med quick fires store eksponering på markederne efter - 22 - quick fires opfattelse ikke have undgået at se quick fires logo, som quick fi- re har anvendt i flere år uden indsigelse fra burner side. til støtte for de subsidiære påstande gøres følgende gældende:

1. burner er ikke et registreret varemærke udenfor eu, norge og schweiz, hvor- for burner ikke kan udvide deres rettigheder udenfor de registrerede områ- der, herunder usa eller til lande, hvor burner i øvrigt ikke har noget salg.
2. burner har ikke salg i usa i henhold til egen hjemmeside. til støtte for den nedlagte selvstændige påstand gøres følgende gældende:
3. det vil være forbundet med store gener og omkostninger for quick fire, så- fremt burner helt eller delvist fik medhold i, at der kan nedlægges et forbud, hvorfor dette alene kan ske imod en sikkerhedsstillelse på ikke under 8,0 mil- lioner, jf.

§ 415

. ...” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat efter bevisførelsen, og herunder navnlig den af designer carina krusaa afgivne forklaring, lægger retten til grund, at sagsøgte udformede sin nye etiket i 2012, således som denne er vist i bilag

1. sagsøgtes navn, der er gengivet foroven på etiketten, og som oprindelig var i to led, var nu anført i et samlet ord, og skriften var ændret til en fyldigere, men størrelsesmæs- sig lavere skrifttype, ligesom farven i bogstaverne var ændret til et farveforløb bestående af gul, orange og rød og startende med den gule farve forneden. endvidere var der angivet en flamme over det første ”i” i navnet. som et andet dominerende element var selve salgsgen- standen afbilledet forneden i form af en række optændingsposer, der var forsynet med flammer. endelig var der bl.a. indsat en lille rød og rund mærkat med angivelse af antallet af optændingsposer, der var i emballagen. ifølge sagsøgeren havde denne siden august 2011 og frem til august 2014 benyttet en – efter rettens opfattelse med sagsøgtes omstridte etiket ikke forvekslelig – etiket, hvor det registre- rede logo med angivelse af navnet ligeledes var trykt for oven på etiketten, jf. bilag 19 (ek- - 23 - sempel 2). bogstaverne i navnet indeholdt de samme farver som hos sagsøgte, men farvefor- løbet var i modsat rækkefølge. etiketten indeholdt på midten et grønt bånd, og under dette var gengivet en flamme oven på hvilken, der med hvid farve var påtrykt antallet af optæn- dingsposer i pakken. tændposerne var derimod ikke trykt på etiketten. sagsøgerens etiket blev efter august 2014 ændret, idet navnelogoet dog forblev uændret. i stedet blev sagsøge- rens registrerede flammelogo, jf. bilag 3, anbragt foroven, ligesom optændingsposerne blev afbilledet forneden i form af to poser med en tilhørende flamme. endvidere blev der tilføjet en rund mærkat med grøn farve, hvori var indsat oplysning om benyttelse af bioolie. retten lægger dernæst til grund, at sagsøgte – efter at have udformet sin nye etiket – tog denne i anvendelse i løbet af sommeren 2012, hvor den alene blev benyttet i begrænset om- fang, bl.a. i grækenland, samt i tilknytning til en julekalender for en lokal idrætsforening og på julekort. sagsøgte anvendte samtidig tidligere benyttede etiketter. efter den af indkøbsdirektør henrik madsen afgivne forklaring lægger retten endvidere til grund, at sagsøgte omkring årsskiftet 2014/15 indgik en aftale med lidl om forhandling af sagsøgtes produkt, der var forsynet med den i bilag 2 angivne etiket. der var tale om en stør- re ordre både i forhold til antallet af varer, men også under hensyn til antallet af salgssteder og disses geografisk spredning i landet. indholdet og emballagen var tilpasset nogle særlige behov hos lidl, idet emballagen var noget mindre, ligesom antallet af poser var lavere, og den enkelte pose indeholdt færre gram optændingsmateriale. denne vare blev solgt i lidl fra februar 2015 og frem til udgangen af året. retten lægger endvidere på baggrund af den af stefan juhlin afgivne forklaring til grund, at sagsøgte også i et vist omfang har solgt optæn- dingsposer i sverige under anvendelse af logo og etiket gengivet i bilag 1 og
2. sagsøgeren, der tidligere havde forsøgte at sælge sit produkt til lidl, og som efter eget ud- sagn fulgte markedet meget tæt, fik ikke kendskab til sagsøgtes etiket fra 2012 – hverken i forbindelse med salget på det danske marked i 2015, eller i forbindelse med at sagsøgtes produkt samme år også blev solgt på det svenske marked, bl.a. under benyttelse af etiketten fra
3. først omkring november/december 2015, og omkring samtidig med, at der blev trykt en artikel i børsen den
4. november 2015, blev sagsøgeren ifølge nicolai gerts forkla- ring opmærksom på udformningen af den konkurrerende etiket og logo, og efter yderligere - 24 - et par måneder blev forholdet drøftet i marts 2016 på en generalforsamling hos sagsøgeren. denne indgav herefter den
5. juli 2016 en forbudsbegæring til sø- og handelsretten. når henses til, at sagsøgte har været på markedet siden 2003, og til at sagsøgeren ifølge lars frederiksens forklaring i hvert fald fra 2008/09 havde kendskab til denne, og sammenholdt med nicolai gerts forklaring om, at der kun var få andre konkurrenter på marked, og ende- lig under hensyn til at sagsøgtes etiket med logo fra 2012 i hvert fald har været benyttet på produkter, der bl.a. blev forhandlet hos lidl siden februar 2015 og året ud og i et vist omfang i sverige, finder retten, at sagsøgeren burde være blevet opmærksom på brugen af sagsøgtes etiket på et langt tidligere tidspunkt. herefter, og i øvrigt med bemærkning om, at sagsøgeren først efter august 2014 har benyttet den etiket, der fremgår af bilag 4, mens sagsøgtes etiket i bilag 2 er fra 2012, finder retten, at sagsøgtes adfærd ikke nu nødvendiggør, at der meddeles et forbud, ligesom sagsøgerens ret ikke vil forspildes ved at afvente en retlig afgørelse. herefter finder retten, at betingelserne for at nedlægge et forbud ikke er opfyldt, hvorfor sagsøgtes påstande om, at forbudsbegæringen nægtes fremme, tages til følge. thi bestemmes: sagsøgerens påstande 1-3 nægtes fremme. sagsøgeren betaler inden 14 dage fra dato til sagsøgte sagens omkostninger med 25.000 kr. beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. torben kuld hansen henrik gundelach jakob sørensen (sign.) ___ ___ ___ - 25 - udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den