← Danmark

afsagt den 25. april 2013 i

dom afsagt den 25. april 2013 i sag nr. bs 31c-2965/2008: a/b x v/a mod alm. brand bank a/s midtermolen 7 2100 københavn ø og sag nr. bs 31c-396/2009: realkredit danmark a/s cvr-nr. 13399174 parallelv

§ 32stk.

3, og idet sagsøger således, i modsætning til sagsøgte, ikke kunne være uvidende om, at sagsøgers kasserer egenhændigt underskrev checks og/eller foretog kontanthævninger, uden dette gav anledning til nogen former for tilsyn med sagsøgers økonomiske forhold eller med sagsøgers kasserers dispositioner i øvrigt, at sagsøger således selv har skabt grundlaget for, at det påståede tab kunne opstå, at et minimum af kontrol ville kunne have begrænset tabet væsentligt, idet besvigelserne var meget ringe skjult, og således ville kunne have været konstateret ved en simpel gennemgang af sagsøgers kontoudskrifter allerede i 2005, vedrørende sagsøgers bestyrelsesansvar: at sagsøgers bestyrelse har tilsidesat sin pligt til at have indsigt i sagsøgers økonomi, ligesom sagsøgte bestyrelse ikke har ført tilsyn med foreningens forhold, og bestyrelsen har dermed pådraget sig et bestyrelsesansvar, - 28 - at bestyrelsesansvaret for foreninger skal bedømmes efter samme standarder som bestyrelsesansvaret for virksomheder, at den omstændighed, at bestyrelsen for sagsøger har været af den opfattelse, at foreningens regnskab en gang årligt blev revideret af en revisor, ikke fritager bestyrelsen for ansvar, dette især når henses til, at den pågældende revisor ikke var blevet valgt af generalforsamlingen, i overensstemmelse med foreningens vedtægters § 34 stk. 1, at sagsøger derfor må rette sit krav mod bestyrelsen og/eller kassereren, vedrørende sagsøgers forhold i øvrigt: at sagsøger ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, at sagsøger i øvrigt ved passivitet har fortabt sin ret til at gøre et erstatningskrav gældende overfor sagsøgte som følge af den medgåede tid. særligt vedrørende udleveringen af checkhæfter: at sagsøgers kasserers personlige oplysninger er anført som værende sagsøgers kontaktoplysninger i oprettelsesaftale af 3. august 2004, der er underskrevet af daværende bestyrelsesformand c, jf. bilag i, at det fremgår af bilag i, at sagsøgers daværende formand og kasserer anmodede om, at der blev udleveret et checkhæfte, og at udleveringen af checkhæftet i henhold til de betingelser, der var tilknyttet til oprettelsen indebar, at den, der skulle være i besiddelse af checkhæftet, ville være bemyndiget til i eget navn og uden begrænsning at disponere over kontoen, at sagsøgers kasserer under alle omstændigheder var befuldmægtiget til at handle på sagsøgers vegne, jf. bilag j, herunder modtage checkhæfter, at det er kutyme, at der udleveres checkhæfte på begæring af personer, som qua deres stilling fremstår som berettiget til at handle på kontohavers vegne, at checkhæfter ikke udleveres i den enkelte filial, men derimod fremsendes til den adresse, som er opgivet som kontaktadresse i forhold til den pågældende checkkonto, at nyt checkhæfte i henhold til sædvanlig pengeinstitutpraksis automatisk og uden manuel håndtering fremsendes, når det er registreret, at der er benyttet et bestemt antal checks i det senest fremsendte checkhæfte, vedrørende sagsøgtes kontrolforanstaltninger: at sagsøgte gennem hele forløbet har været i god tro, herunder modtaget behørigt underskrevne engangsfuldmagter, underskrevet af bestyrelsesformanden og et - 29 - medlem af bestyrelsen, i overensstemmelse med foreningens vedtægters §

§ 32stk.

3, at sagsøgte ikke har haft konkret anledning til at mistro sagsøgers kasserer, at samtlige af de underskrevne checks er indløst i andre pengeinstitutter, herunder primært sagsøgers kasserers private pengeinstitut, handelsbanken, at sagsøgte ikke er ansvarlig for checks indløst i et andet pengeinstitut, ligesom sagsøgte aldrig så disse checks som følge af den dokumentløse clearing, der finder sted i henhold til aftalen mellem pengeinstitutterne fremlagt som bilag m, og at sagsøgte således af denne grund ikke har haft mulighed for eller pligt til at påse, om de udstedte checks var behørigt underskrevne, eller til hvem de var udstedt, at de af sagsøgers kasserer udstedte checks og engangsfuldmagter fremstod som værende behørigt underskrevet, i overensstemmelse med foreningens vedtægters §

§ 32stk.

3, og det ville således under alle omstændigheder ikke have ændret udfaldet, såfremt sagsøgte havde indhentet yderligere dokumentation for, hvem der i foreningen var berettiget til at underskrive engangsfuldmagter, og at sagsøgte ikke har udvist ansvarspådragende adfærd, hverken i forbindelse med kontanthævningerne eller checkhævningerne, og at sagsøger i alle fald har udvist en sådan høj grad af egen skyld, blandt andet ved ikke at kontrollere sagsøgers kasserers dispositioner, at en eventuel erstatningspligt allerede af denne grund er bortfaldet. vedrørende sagsøgers opgørelse af påstandens sammensætning: at sagsøger ikke har været berettiget til, endsige dokumenteret, at der er sket afskrivning på sagsøgers rentekrav mod kassereren i forbindelse med modregningen overfor kassereren jf. bilag 53, og at sagsøgers rentekrav mod sagsøgte må nedskrives med kr. 125.615,10, såfremt det anerkendes, at sagsøger har været berettiget til at afskrive på rentekravet mod kassereren i forbindelse med modregningen, jf. bilag 53, da sagsøger ellers vil opnå en ugrundet berigelse, at sagsøgers rentepåstand bestrides. det bestrides, at sagsøger skal anses som forbruger i den foreliggende sag." ad bs 31c-396/2009: realkredit danmark a/s har i påstandsdokument af

  1. februar 2013 anført: "... - 30 - til støtte for realkredit danmark a/s’ påstand gøres det overordnet gælden-de, at realkredit danmark a/s i medfør af § 31, jf. § 27, stk. 1,
  2. pkt. i tinglysningsloven er berettiget til erstatning fra staten (domstolsstyrelsen). de tre pantebreve (bilag 2, 3 og 4), og de tilhørende dokumenter i relation til lånesagerne, er alle underskrevet med falske underskrifter, hvorfor forholdet falder ind under § 27, stk. 1,
  3. pkt. i tinglysningsloven, og staten (domstolsstyrelsen) er derfor erstatningsansvarlig for det derved opståede tab, jf. § 31,
  4. pkt. i tinglysningsloven. realkredit danmark a/s skal i relation til erstatningskravet stilles på samme måde, som hvis pantebrevene var ægte, og realkredit danmark a/s således havde ekstingveret falskindsigelsen. realkredit danmark a/s’ tab kan derfor opgøres som i tabsopgørelsen, bilag 8 (herunder bilag 8a-8c), der er opgjort på baggrund af, at realkredit danmark a/s skal tilbagekøbe de solgte obligationer, som ligger til grund for belåningen af ejendommen. tabet er således opgjort pr. stævningsdatoen (og med påstand om renter fra denne dato) som summen af følgende poster:

(1)obligationsrestgælden pr. 9. januar 2009 på de falske pantebreve,
(2)de ikke-erlagte terminsydelser fra
  1. januar 2007 til
  2. december 2008,
(3)morarenter opgjort pr. 9. januar 2009,
(4)indfrielsestilbud og -gebyr og
(5)de af andelsboligforeningen erlagte terminsydelser på de falske lån i perioden fra låneoptagelsen indtil
  1. december 2006, som forudsættes skal tilbagebetales. i relation til det rejste erstatningskrav gøres det yderligere gældende, at det forhold, at realkredit danmark a/s efter aftale med ab x ikke har aflyst de 3 falske pantebreve fra ejendommen (og modsat ikke har opkrævet terminsbetalinger vedrørende disse pantebreve) ikke kan bevirke erstatningskravets bortfald, ligesom det forhold, at ab x ikke på tidspunktet for nærværende påstandsdokuments indgivelse har anerkendt en fuld og betingelsesløs erstatnings-/tilbagebetalingspligt over for realkredit danmark a/s, har ikke betydning for realkredit danmark a/s’ erstatningskrav mod domstolsstyrelsen. realkredit danmark a/s har ved modtagelsen af den fremlagte skyld- og transporterklæring (bilag 40) iagttaget sin tabsbegrænsningspligt over for statskassen. domstolsstyrelsens anbringende om, at tabet skal opgøres som en forskel på den kursværdi lånene ville have haft med og uden pant i ejendommen, bestrides. en erstatningsudmåling baseret på kursen med og uden pantet er illusorisk al den stund, at realkredit danmark som realkreditinstitut hverken ville eller kunne yde lånet, hvis der ikke samtidig blev tinglyst pant i ejendommen. det gøres videre gældende, at der ved bevillingen af lånene var fuld sikkerhed for lånene i ejendommen, jf. de som bilag 22, 28 og 34 fremlagte bevillingsark, og at ejendommens værdi blev vurderet ved behandlingen af de enkelte låneansøgninger. i alle 3 tilfælde blev det vurderet, at der var en difference på mere end 20% mellem den samlede belåningsgrad og den vurderede værdi af ejendommen. endelig gøres det gældende, at realkredit danmark a/s ikke har udvist egen skyld, og da slet ikke i et sådant omfang, at der foreligger retsfortabende egen skyld i tinglysningslovens forstand. det gøres således gældende, at realkredit danmark a/s var i god tro omkring pantebrevenes - og de relaterede lånedokumenters - ægthed. - 31 - det bestrides særskilt, at realkredit danmark a/s som følge af den oplyste baggrund for (de falske) låneansøgninger (bilag 20 og 27) i relation til lån 006 (det
  2. forfalskede pantebrev (bilag 3) og lån 007 (det
  3. forfalskede pantebrev (bilag 4)), der angiver hhv. renovering af tag (udluftning) mv. og vinduer og døre som låneformål, og det i erhvervsvurderingerne (bilag 28 og 33) anførte, skulle have udvist retsfortabende egen skyld i et omfang, der kan medføre erstatningskravets bortfald for så vidt angår disse to falske pantebreve." domstolsstyrelsen har i påstandsdokument af
  4. februar 2013 anført følgende: "... når et dokument er tinglyst, kan godtroende erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge tinglyst aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed, jf. tinglysningslovens § 27,
  5. pkt. den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende erhverver, jf.
  6. pkt. det følger videre af tinglysningslovens § 31, at en godtroende erhverver, der som følge af reglen i lovens § 27,
  7. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for det herved opståede tab. det følger således af bestemmelsens ordlyd, at statskassen kun kan pålægges at yde erstatning, i det omfang realkredit danmark måtte have lidt et tab ved ikke at have erhvervet ret over, dvs. pant i, andelsboligforeningens ejendom. pantebrevene (bilag 2-4), som sagen angår, er fortsat tinglyst på andelsboligforeningens ejendom, idet realkredit danmark indtil videre og af grundene, der ikke nærmere er oplyst, har afvist at aflyse pantebrevene. allerede fordi realkredit danmark fortsat har tinglyst pant i andelsboligforeningens ejendom, har realkredit danmark ikke krav på erstatning fra statskassen i medfør af tinglysningslovens §
  8. realkredit danmark har således fortsat en tinglyst ret over ejendommen. sagen er således den, at realkredit danmark over for domstolsstyrelsen gør gældende, at pantebrevene er uforbindende for andelsboligforeningen, men samtidig og uden åbent at fremlægge sin begrundelse derfor - så domstolsstyrelsen ville have mulighed for at forholde sig til den - fastholder pante-brevene som forbindende for andelsboligforeningen. denne fremgangsmåde, hvor realkredit danmark indtager modstridende standpunkter over for andelsboligforeningen og statskassen, bør ikke nyde retsordenens anerkendelse, medmindre det finder sted i en retssag anlagt mod både andelsboligforeningen og domstolsstyrelsen. realkredit danmark har imidlertid truffet det valg ikke at inddrage andelsboligforeningen i sagen, og det bør komme selskabet til skade. det bestrides i øvrigt, at det tab, der måtte være opstået i den foreliggende sag, skulle være en følge af, at realkredit danmark ikke har erhvervet ret over andelsboligforeningens ejendom. det kan således lægges til grund for sagen, at låneprovenuerne faktisk blev udbetalt til andelsboligforeningen, nemlig til foreningens konto i alm. brand bank. andelsboligforeningen har dermed rådet eller haft mulighed for at råde over beløbene. - 32 - i det omfang, der måtte foreligge et tab, er årsagen til tabet, at t tilegnede sig beløb fra andelsboligforeningens konto i alm. brand bank. et tab af denne art er ikke omfattet af den særlige erstatningsregel i tinglysningslovens §
  9. da låneprovenuerne blev udbetalt til andelsboligforeningen, og da andels-boligforeningen dermed har rådet eller haft mulighed for at råde beløbene, har realkredit danmark et tilbagebetalingskrav svarene til låneprovenuerne, af realkredit danmark opgjort til i alt 2.685.090,14 kr. (replikken, side 4,
  10. afsnit), imod andelsboligforeningen i medfør af dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af beløb, der er modtaget med urette. dette tilbagebetalingskrav kan realkredit danmark ikke få erstattet af statskassen i medfør af tinglysningslovens §
  11. som følge af realkredit danmarks tabsbegrænsningspligt over for statskassen har realkredit danmark - i hvert fald - pligt til udtømmende at forfølge dette tilbagebetalingskrav. det bestrides ex tuto, at realkredit danmark ikke skulle have et tilbagebetalingskrav mod andelsboligforeningen, blot fordi t efterfølgende uretmæssigt måtte have tilegnet sig midler fra andelsboligforeningens konto. i det omfang t har tilegnet sig midler på grundlag af falske fuldmagter og falske checks, har andelsboligforeningen nemlig krav mod alm. brand bank. hvis der foreligger omstændigheder, som gør, at andelsboligforeningen ikke har et krav mod alm. brand bank, er ts efterfølgende tilegnelse af midlerne ikke en omstændighed, der kan føre til, at realkredit danmark ikke har krav på tilbagebetaling fra andelsboligforeningen. hertil kommer, at andelsboligen ifølge dens processkrift af
  12. oktober 2012 i sagen mod alm. brand bank har fået udbetalt en forsikringssum fra en underslæbsforsikring og har overtaget ts andel. endelig må det tages i betragtning, at i hvert fald en del af provenuerne faktisk må være blevet forbrugt af andelsboligforeningen. ifølge straffedommen (bilag 16) er t nemlig blevet straffet for at have tilegnet sig et beløb (af realkredit danmark opgjort til 2.462.603,50 kr., jf. replikken, side 4), der er mindre end det samlede låneprovenue (2.685.090,14 kr.). for så vidt angår et beløb på 74.500 kr. (tiltaleforholdene 2-5) skete tilegnelsen endvidere, førend det første låneprovenue blev udbetalt. realkredit danmark skulle angiveligt have fremsat krav over for andelsboligforeningen om erstatning for tabet opstået som følge af de falske pantebreve (realkredit danmarks påstandsdokument, side 2, nederst). realkredit danmark oplyste da også i replikken, side 6, øverst, at selskabet agtede at inddrage andelsboligforeningen i sagen. selvom andelsboligforeningen ikke har anerkendt en erstatnings-/tilbagebetalingspligt (påstandsdokumentet, side 2, nederst) har realkredit danmark imidlertid ikke inddraget andelsboligforeningen i sagen, hvilket må komme selskabet til skade. under de foreliggende omstændigheder må det påhvile realkredit danmark at godtgøre, at selskabet i medfør af dansk rets almindelige regler ikke har krav på hel eller i hvert fald delvis tilbagebetaling af det samlede låneprovenue fra andelsboligforeningen. - 33 - da realkredit danmark ikke har godtgjort dette, må det lægges til grund, at realkredit danmark, ved ikke udtømmende at have forfulgt tilbagebetalingskravet rettidigt, har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt over for statskassen, med den følge at selskabets eventuelle krav allerede af den grund må nedsættes med et beløb svarende til det udbetalte låneprovenue eller i hvert fald en del deraf. de principper, som ligger til grund for realkredit danmarks tabs opgørelse, bestrides også i øvrigt. ifølge realkredit danmarks tabsopgørelse (bilag 8), jf. nærmere realkredit danmarks påstandsdokument, side 3, midtfor, skal realkredit danmark i medfør af tinglysningslovens § 31 stilles som om, statskassen indtræder som debitor i forhold til pantebrevene med en deraf følgende pligt til at indfri hovedstolene, betale ikke erlagte terminsydelser og morarenter mv. tinglysningslovens § 31 giver imidlertid ikke hjemmel til en så vidtgående erstatning. statskassen kan som anført indledningsvis kun pålægges at yde erstatning, i det omfang realkredit danmark har lidt tab ved ikke at have erhvervet ret over, dvs. pant i, andelsboligforeningens ejendom. realkredit danmark kan derimod ikke over for statskassen gøre krav på erstatning for det tab, realkredit danmark måtte lide, som følge af at andelsboligforeningen ikke måtte være gyldigt forpligtet som debitor i forhold til lånene, som ejendommen er stillet til sikkerhed for. realkredit danmarks erstatningsberettigende tab må opgøres til differencen mellem pantebrevenes kurs (bortset fra falskforholdet) og den kurs, lånene ville have haft uden sikkerheder svarende til de tinglyste. denne difference afspejler nemlig det tab, realkredit danmark har lidt ved ikke at få pant i ejendommen. kurserne skal opgøres på tidspunktet for tinglysningen ("skadestidspunktet"). det er det eneste tidspunkt, der har en relevant sammenhæng med den omstændighed, der begrunder statskassens erstatningsansvar, nemlig tinglysningen. realkredit danmark har ikke godtgjort, at selskabet bedømt ud fra disse principper for en tabsopgørelse skulle have lidt et tab, der er erstatningsberettigende i medfør af tinglysningslovens §
  13. endelig gøres det gældende, at der foreligger retsfortabende egen skyld: lån 004, der angår det
  14. forfalskede pantebrev (bilag 2), var et tillægslån. for så vidt angik dette lån, blev der foretaget besigtigelse med henblik på en færdigmelding af det renoveringsarbejde, som lånet ifølge låneansøgningen skulle dække betalingen af. for så vidt angik lån 006 (det
  15. forfalskede pantebrev (bilag 3)) og lån 007 (det
  16. forfalskede pantebrev (bilag 4)), der angiveligt også skulle medgå til betaling af renoveringsarbejde, foretog realkredit danmark ikke besigtigelse med henblik på en færdigmelding af renoveringsarbejdet. realkredit danmark har ikke oplyst, hvorfor sagerne vedrørende lån 006 og lån 007 med hensyn til besigtigelse og færdigmeldelse blev behandlet anderledes end sagen vedrørende lån 004 (opfordring l). realkredit danmark har endvidere ikke besvaret opfordringerne m-o. - 34 - det må herefter lægges til grund, at realkredit danmark intet foretog sig til en afklaring af de åbenbare uoverensstemmelser mellem på den ene side beskrivelser i erhvervsvurderingerne og på den anden side de oplyste begrundelser for ansøgningerne vedrørende lån 006 og lån 007, jf. nærmere beskrivelsen i duplikken, side 1 og
  17. de åbenbare uoverensstemmelser gav realkredit en klar anledning til at søge forholdene afklaret, og havde realkredit danmark gjort dette, ville falsk-forholdet være kommet for en dag. det gøres på denne baggrund gældende, at realkredit danmark i relation til det
  18. forfalskede pantebrev (bilag 3) og det
  19. forfalskede pantebrev (bilag 4) har udvist retsfortabende egen skyld." domstolsstyrelsen har i et supplerende påstandsdokument af
  20. februar 2013 endvidere anført følgende: "domstolsstyrelsen gør gældende, at den fremlagte procesaftale mellem realkredit danmark og andelsboligforeningen (bilag 40), ikke er tilstrækkelig til at opfylde realkredit danmarks tabsbegrænsningspligt. det fastholdes derfor, at realkredit danmark har tilsidesat sin tabsbegrænsningsligt, ved ikke at have forfulgt tilbagebetalingskravet rettidigt og udtømmende. såfremt retten finder, at domstolsstyrelsen er erstatningsansvarlig overfor realkredit danmark i medfør af tinglysningslovens § 31, må den indgåede procesaftale nødvendigvis betyde, at realkredit danmarks krav mod domstolsstyrelsen som minimum skal reduceres i overensstemmelse med proces-aftalen. det er dermed helt åbenbart, at realkredit danmarks krav mod domstolsstyrelsen, skal reduceres med 805.624,94 kr. da andelsboligforeningen med aftalen har erklæret at skylde realkredit danmark dette beløb. det er desuden åbenbart, at de af andelsboligforeningen faktisk erlagte terminsydelser med i alt 117.296,75 kr. også skal reduceres i realkredit danmarks krav mod domstolsstyrelsen, da dette beløb allerede er betalt af foreningen - som lånedebitor - til realkredit danmark og dermed ikke udgør et tab for realkredit danmark. den indgåede procesaftale giver desuden anledning til at bemærke, at andelsboligforeningen i processkrift af
  21. august 2012 i sagen bs 31c-2965/2008 (ekstrakten s. 39) har anført, at 161.188,89 kr. ud af det samlede låneprovenue på 2.685,090,14 kr., rent faktisk blev anvendt til dækning af foreningens løbende drift. andelsboligforeningen er dermed allerede som almindelig lånedebitor forpligtet til at betale dette beløb tilbage til realkredit danmark, da foreningen ellers ville opnå en uberettiget vinding. det må desuden være op til realkredit danmark at formå andelsboligforeningen til at betale denne del af lånet samt eventuelt få gyldigt pant i foreningens ejendom for dette beløb. det er derfor også åbenbart, at realkredit danmarks krav mod domstols-styrelsen også skal reduceres med 161.188,89 kr. som er både lånt og forbrugt af foreningen. endvidere må ethvert beløb, som den i procesaftalens pkt. 1.8 (bilag 40) omtalte bestyrelsesansvarsforsikring måtte udbetale til andelsforeningen og dermed til realkredit danmark, også fratrækkes i realkredit danmarks krav mod domstolsstyrelsen. det forhold, - 35 - at forsikringssagen afventer udfaldet af sagen mellem andelsboligforeningen og alm. brand bank, må komme realkredit danmark til skade, idet realkredit danmark heller ikke i den sammenhæng, har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt og udtømmende forfulgt sit krav mod andelsboligforeningen. endelig må konsekvensen af procesaftalen være, at ethvert krav som alm. brand bank dømmes til at betale til andelsboligforeningen, skal reduceres tilsvarende i domstolsstyrelsens eventuelle erstatningsansvar overfor realkredit danmark, idet realkredit danmark med aftalen har fået transport i ethvert beløb som foreningen måtte blive tilkendt i retssagen mellem andels-boligforeningen og alm. brand bank. det fastholdes dermed, at realkredit danmark burde have søgt det fulde beløb indkrævet fra andelsboligforeningen som rette debitor på lånet, da låneprovenuerne rent faktisk blev udbetalt til andelsboligforeningen, nemlig til foreningens konto i alm. brand bank og da andelsboligforeningen også de facto agerede som lånedebitor ved delvist at tilbagebetale terminsydelser samt anvende dele af provenuet til drift af foreningen. andelsboligforeningen har dermed haft mulighed for at råde og har konkret rådet over beløbene." parterne har i det væsentlige anført i overenstemmelse med deres påstandsdokumenter. rettens begrundelse og afgørelse. ad sagen bs 31c-396/2009: de sagen vedrørende 3 pantebreve er alle underskrevet falsk. pantebrevene blev efterfølgende tinglyst, og lånebeløbene med fradrag af udgifterne til låneoptagelsen, tinglysning m.v. blev udbetalt til a/b x. det er i sagen ubestridt, at der er fuld pantesikkerhed for de tinglyste pantebreve. det følger af tinglysningslovens § 27, stk. 1, at når et dokument er tinglyst, kan godtroende erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge tinglyst aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed. det er af domstolsstyrelsen ikke gjort gældende, at realkredit danmark i denne sag ikke har været i god tro. af § 27, stk. 1,
  22. pkt., fremgår endvidere blandt andet, at den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, bevares overfor en godtroende erhverver. i tinglysningslovens § 31 er det blandt andet bestemt, at den godtroende erhverver, der som følge af reglen i § 27,
  23. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for det herved opståede tab. der er ikke holdepunkter eller grundlag for at statuere, at der kan indlægges andre begrænsninger heri end hvad følger af almindelige principper for opgørelse af erstatninger. det er således det fulde tab, som kan kræves erstattet. realkredit danmark har opgjort et samlet krav svarende til påstandsbeløbet. påstandsbeløbet er opgjort til det beløb, som realkredit danmark har krav på som følge af de 3 tinglyste pantebreve. dette beløb er ikke bestridt beregningsmæssigt. i procesaftalen mellem realkredit danmark og a/b x er der truffet aftale om, hvorledes der mellem disse parter skal forholdes med de 3 pantebreve. af aftalen fremgår, at "a/b x har meddelt realkredit danmark, at der skal ske aflysning af de falske pantebreve. det er aftalt - 36 - mellem realkredit danmark og a/b x, at aflysning af de falske pantebreve afventer udfaldet af de verserende erstatningssager". navnlig henset hertil findes det under denne sag at kunne lægges til grund, at de 3 pantebreve vil blive aflyst fra tingbogen senest i forbindelse med afslutningen af de sager, der afgøres ved denne dom. i hvert fald under disse omstændigheder og da der i sagerne ikke er oplyst forhold, der taler herimod eller i øvrigt gør det betænkeligt, findes den omstændighed, at aflysning fra tingbogen endnu ikke har fundet sted, ikke i sig selv at indebære, at der allerede af denne grund skal ske frifindelse. det følger af almindelige obligationsretlige principper, at en kreditor som udgangspunkt har valgfrihed i relation til, hvem han vil rette sit krav imod, når der er flere, der er forpligtede i forhold til kravet. den ret til erstatning, som følger af tinglysningslovens § 31, ses ikke begrænset i forhold til det anførte udgangspunkt. retten til erstatning efter § 31 er således ikke subsidiær i forhold til eventuelt andre skyldnere. der er i sagen ikke grundlag for at statuere, at realkredit danmark har udvist en sådan adfærd eller foretaget undladelser, som indebærer, at der derved er udvist retsfortabende egen skyld. der er heller ikke godtgjort forhold eller omstændigheder, som kan medføre, at realkredit danmarks krav på andet grundlag skal nedsættes. realkredit danmarks påstand findes herefter at skulle tages til følge. henset til sagens udfald findes domstolsstyrelsen at skulle betale sagsomkostninger til realkredit danmark. realkredit danmark har under sagen afholdt retsafgifter for et samlet beløb på 80.240 kr. realkredit danmark, der ikke er momsregisteret, har endvidere i anledning af sagen udgift til advokatbistand. henset til sagens værdi, omfang og forløb findes udgiften hertil passende at kunne fastsættes til 250.000 kr. der forholdes herefter med sagsomkostninger som nedenfor bestemt. ad sagen bs 31c-2965/2008: efter resultatet i sagen bs 31c-396/2009 har a/b x ikke godtgjort et økonomisk tab i relation til alm. brand bank. allerede herefter vil alm. brand banks frifindelsespåstand være at tage til følge. henset til sagens udfald findes a/b x at skulle betale sagsomkostninger til alm. brand bank. alm. brand bank har ikke andre omkostninger i anledning af sagen end udgift til advokatbistand. henset til sagens værdi, omfang og forløb findes udgiften hertil passende at kunne fastsættes til 150.000 kr. der forholdes som følge heraf med sagsomkostninger som nedenfor bestemt. thi kendes for ret: sagsøgte i sagen bs 31c- 2965/2008, alm. brand bank a/s, frifindes for den af sagsøger, a/b x, nedlagte påstand. a/b x betaler inden 14 dage til alm. brand bank a/s sagsomkostninger med 150.000 kr. sagsøgte i sagen bs 31c-396/2009, domstolsstyrelsen, skal inden 14 dage til sagsøger, realkredit danmark a/s, betale 3.212.808,08 kr. med tillæg af procesrente fra den
  24. januar 2009 samt sagsomkostninger med 330.240 kr. - 37 - de idømte sagsomkostninger i begge sager forrentes efter rentelovens § 8a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.