(2007), en risikofri rente på 3,889 % (stående lån med en løbetid på 10 år), en risikopræmie på 4,5 %, betaværdi på 0,5 % (systematisk risiko ved en lav driftsmæssig risiko og lav finansiel risiko) og en gældsandel på 12 % af aktivmassen. på denne baggrund har skat beregnet diskonteringsfaktoren til 5,75 % afrundet til 5,7 %. endelig har skat opgjort den summariske tilbagediskonterede værdi af skattebesparelsen ved skattemæssig afskrivning på de værdiansatte driftsmidler ud fra formlen: værdi*afskrivningssats*skattesats/(afskrivningssats + diskonteringsfaktor). herefter har skat opgjort værdien af selskabets afskrivningsgrundlag på følgende måde: år 1 2 (…) 59 60 pengestrøm af 50.189.874 1.286.920 428.973 eksisterende 51.047.821 driftsmidler skat heraf 12.547.469 321.730 107.243 12.761.955 netto 37.642.406 965.190 321.730 pengestrøm 38.285.866 diskonteringsfa 0,946 0,895 0,038 0,036 ktor diskonteret 33.692.047 36.660 11.561 36.221.254 opsummeret npv 480.952.670 tab 1 97.913.817 tab 2 19.933.595 tab 3 (…) 4.058.142 tab 9 298 total 603.895.508 - 7 - overfor selskabets indvending om, at det er meningsløst at ansætte en markedsmæssig værdi for aktiver baseret på en fremtidig indtægtsstrøm, der ikke er undergivet fri prisdannelse, har skat anført, at det udslagsgivende netop er, at der er en indtægtsstrøm. selskabets branche er undergivet en intensiv priskontrol, og ved anvendelsen af den indkomstbaserede værdiansættelsesmetode tages der dermed højde for den markedssituation, som selskabet befinder sig i. prisloftet begrænser størrelsen af de pengestrømme, der kan forventes ved driften af en vand- eller spildevandsvirksomhed, hvilket resulterer i en lavere værdiansættelse. den reducerede værdiansættelse er imidlertid et resultat af prisloftsreguleringen og ikke en følge af anvendelsen af en indkomstbaseret værdiansættelsesmetode. den indkomstbaserede værdiansættelsesmetode er blot velegnet til at opgøre den negative indvirkning af reguleringen ved fastlæggelsen af aktivernes værdi. skat har endvidere anført, at selskabet grundlæggende ønsker, at der skal ses bort fra den faktiske markedssituation, som selskabet og dennes branche befinder sig i – dvs. først og fremmest den tætte offentlige regulering af priserne i branchen. i forhold til den nedlagte påstand om ugyldighed har skat anført, at skats afgørelse af 21. september 2011 ikke kan anses for ugyldig som følge af forældelse, idet ansættelsen af selskabet er foretaget rettidigt inden for den udvidede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet der foreligger en kontrolleret transaktion mellem hjørring kommune og selskabet omfattet af ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 b. skat har nærmere anført, at bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 b pålægger den part, der benævnes den ”skattepligtige”, en række oplysnings- og dokumentationskrav, hvilket i nærværende sag er selskabet. efter ordlyden af bestemmelsen er det ikke en betingelse, at den anden part i den kontrollerede transaktion er skattepligtig, det være sig i danmark eller andet steds. det er efter ordlyden i skattekontrollovens § 3 b, stk. 1, nr. 1, tilstrækkeligt, at den anden part er en ”juridisk person”. det forskellige ordvalg med henholdsvis ”skattepligtige” og ”juridiske personer” viser, at det efter ordlyden ikke er et krav, at den juridiske person er skattepligtig. det er ubestridt, at hjørring kommune er en juridisk person, og da der foreligger en kontrolleret transaktion, er den skattemæssige konsekvens heraf, at den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse. fristen for afsendelse af afgørelse udløb dermed først den 1. august 2013, og den af skat fremsendte afgørelse af 21. september 2011 er således rettidig. overfor selskabets anbringende om, at opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier ved omdannelsen af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger til selskaber skal ske efter selskabsskattelovens § 5 d, har skat anført, at selskabsskattelovens § 5 d er en generel bestemmelse om fastsættelse af skattemæssige indgangsværdier i forbindelse med et selskabs, en forenings mv.’s overgang fra skattefri aktivitet til skattepligtig aktivitet. imidlertid omfatter selskabsskattelovens § 5 d i indkomståret 2007 alene tilfælde, hvor det samme subjekts aktivitet skifter fra skattefrihed til skattepligt og ikke, hvor en aktivitet, der er skattefri for en kommune, overdrages til en juridisk person, der er - 8 - skattepligtig af aktiviteten. bestemmelsen finder således ikke anvendelse i nærværende tilfælde, hvilket selskabet også er umiddelbart enig i. der er i øvrigt ikke grundlag for en analog anvendelse, idet der ikke er et retstomt rum, og idet ligningslovens § 2 regulerer forholdet. overfor selskabets anbringende om, at der indtil 2011 forelå en praksis for anvendelsen af den nedskrevne genanskaffelsesværdi, har skat anført, at bevisbyrden for eksistensen af en praksis, hvorefter indgangsværdien skal fastsættes til den nedskrevne genanskaffelsesværdi, påhviler selskabet, og at selskabet ikke har løftet denne bevisbyrde. skat har nærmere anført, at der i den forbindelse stilles strenge krav til beviset for påstanden om, at en fast og bindende praksis har været gældende. det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til, at andre skatteydere har haft held til at anvende tilsvarende værdiansættelsesmetoder, uden at det er blevet anfægtet af myndighederne. det er heller ikke tilstrækkeligt, at det kan påvises, at en myndighed har godkendt værdiansættelsesmetoden efter en egentlig ligningsmæssig prøvelse. det er ikke engang tilstrækkeligt, hvis der kan føres bevis for, at en myndighed rent faktisk har haft en fast godkendelsespraksis på det pågældende område, hvis der er tale om en underordnet myndighed. underordnede myndigheders eventuelle praksis er således ikke bindende for de overordnede myndigheder. end ikke, hvis der kan føres bevis for, at også de overordnede myndigheder i enkelte tilfælde har godkendt en tilsvarende opgørelsesmetode, kan det uden videre lægges til grund, at der er tale om en fast og bindende administrativ praksis. kun hvis de overordnede myndigheder vedvarende har godkendt fremgangsmåden som udtryk for en fast praksis, er der tale om en praksis, der kan være bindende på den måde, at det vil indebære et brud på en lighedsgrundsætning, hvis en tilsvarende fremgangsmåde nægtes en skatteyder uden saglig begrundelse. skat har videre anført, at praksis skabes af afgørelser fra overordnede myndigheder, jf. ufr 1994.792 h og skm2011.587.h, og selskabet har ikke ved sine henvisninger løftet bevisbyrden for eksistensen af den hævdede praksis i 2007. i forhold til selskabets mere subsidiære påstand om, at selskabets afskrivningsgrundlag skal fastsættes som værdien af produktionsanlæg og ledningsnet opgjort på baggrund af de regulatoriske indgangsværdier godkendt af forsyningssekretariatet, har skat anført, at der intet belæg er for, at lovgivers ønske i skattemæssigt henseende var andet end, at aktiverne skulle opgøres til handelsværdien, idet anvendelsen af de regulatoriske indgangsværdier alene blev forbeholdt opgørelsen af prisloftet i forbindelse med takstfastsættelsen efter bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftsregulering af vandsektoren. der findes ingen tilsvarende regulering for så vidt angår den skattemæssige værdiansættelse, og der er derfor ikke hjemmel til at opgøre værdien til de regulatoriske indgangsværdier. i forhold til selskabets anbringende om, at diskonteringsfaktoren ved en værdiansættelse efter en dcf-metode kan sættes til 0 %, har skat anført, at hvis årsagen hertil er, at en investor i et vand- eller spildevandsselskab ikke kan - 9 - oppebære et afkast af sit indskud, må det nødvendigvis følge heraf, at også det afkast, det er muligt at oppebære sættes til 0 kr., hvorved opnås en værdi af de pågældende aktiver på 0 kr. virkningen af selskabets indsigelser overfor den af skat anvendte diskonteringsfaktor kan følgelig ikke meningsfuldt anskues isoleret. en justering af diskonteringsfaktoren vil have virkning på andre elementer af dcf-metoden, som mere end opvejer ændringen af diskonteringsfaktoren. hertil kommer, at diskonteringsfaktoren skal afspejle en uafhængig købers afkastkrav, der er i overensstemmelse med en sædvanlig markedsmæssig forrentning. endelig skal cash flowet, der ligger til grund for skat anvendelse af dcf-metoden, ikke inflationsreguleres, da cash flowet blandt andet modsvares af de lineære afskrivninger på de historiske investeringer (polka-værdien) og derfor er en stationær værdi. uanset om andre driftsudgifter måtte stige med en deraf følgende højere indtægt inden for prisloftet, vil ”netto cash flowet” ikke ændre sig, hvorfor der ikke er grundlag for inflationsregulering af cash flowet. selskabets opfattelse selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at skats afgørelse skal anses for ugyldig som følge af forældelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at selskabets afskrivningsgrundlag skal fastsættes som værdien af produktionsanlæg og ledningsnet opgjort på baggrund af danvas værdiansættelsesmodel til den nedskrevne genanskaffelsesværdi på henholdsvis 509.726.604 kr. og 2.740.103.855 kr. for spildevandsforsyningen og 70.565.458 kr. og 607.593.321 kr. for vandforsyningen. mere subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at selskabets afskrivningsgrundlag skal fastsættes som værdien af produktionsanlæg og ledningsnet opgjort på baggrund af de regulatoriske indgangsværdier godkendt af forsyningssekretariatet til henholdsvis 352.335.458 kr. og 2.644.193.468 kr. for spildevandsforsyningen og 71.183.205 kr. og 669.843.222 kr. for vandforsyningen. mest subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at selskabets afskrivningsgrundlag skal fastsættes som værdien af produktionsanlæg og ledningsnet opgjort på baggrund af den korrigerede værdiansættelse fra orbicon til den nedskrevne genanskaffelsesværdi på henholdsvis 2.865.184.419 kr. for ledningsnettet og 170.893.581 kr. for produktionsanlægget samlet for både vand- og spildevandsforsyningen. repræsentanten har nærmere om lovgrundlaget for vandforsyningsvirksomheden anført, at denne virksomhed i 2007 for så vidt angik prisfastsættelsen var reguleret i vandforsyningslovens § 52 a. i 2007 blev priserne på vand dannet ved at indregne nødvendige udgifter til indvinding og distribution af vand, lønninger og andre driftsomkostninger, administration, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmed kapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til nyinvesteringer. således var det et muligt element i prisberegningen efter § 52 a i - 10 - vandforsyningsloven, at der blev taget højde for driftsmæssige afskrivninger i forbindelse med beregning af vandpriserne. der var således i 2007 en reguleringsmekanisme, hvor der kunne tages udgangspunkt i anlægsaktivernes kostpriser i forbindelse med beregning af vandpriserne. vandvirksomhederne var – som det også er tilfældet i dag – underlagt et ”hvile-i-sig-selv”-princip. det var ikke hensigten, at der skulle kunne tjenes penge på vandforsyningsvirksomhed. ”hvile-i-sig-selv”-princippet indebar, at der ikke kunne anvendes midler til aktiviteter, som lå uden for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedernes ansvarsområde. en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheds midler kunne ikke anvendes til at finansiere andre forsyningsvirksomheder eller almindelige skattefinansierede aktiviteter. det var endvidere heller ikke muligt at finansiere aktiviteter forbundet med vandforsyning via midler opkrævet for aktiviteter forbundet med spildevandsforsyning eller omvendt, uanset om vand- og spildevandsaktiviteterne organisatorisk var samlet i ét selskab til støtte for den principale påstand har repræsentanten overordnet gjort gældende, at den udvidede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke finder anvendelse, og at skats afgørelse, der er dateret den 21. september 2011, derved er ugyldig, idet skat ikke senere end den 1. august 2011 kunne foretage ansættelse af selskabets indkomst efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. repræsentanten har nærmere gjort gældende, at udskillelsen af henholdsvis vand- og spildevandsforsyningen fra hjørring kommune til hjørring vandselskab a/s ikke er en kontrolleret transaktion omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 b, idet hjørring kommune ikke er en juridisk person med selvstændig skattesubjektivitet, hvilket er en afgørende forudsætning for anvendelsen af ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 b. idet ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 b således ikke finder anvendelse, finder den udvidede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, heller ikke finder anvendelse. til støtte herfor er der blandt andet henvist til, at det fremgår direkte af forarbejderne til såvel skattekontrollovens § 3b og ligningslovens § 2, herunder lovforslag nr. 101 af 2. juni og nr. 116 af 14. december 2005, at anvendelsen af skattekontrollovens § 3 b forudsætter, at både den ”skattepligtige” og den ”juridiske person” som nævnt i begge bestemmelsers stk. 1, nr. 1, er selvstændige skattesubjekter. endvidere er der henvist til forarbejderne til lov nr. 452 af 31. maj 2000 om elreformen, hvoraf følger, at en kommune først blev omfattet af skattekontrolloven i det omfang, den ifaldt skattepligt efter de ved denne lov indførte bestemmelser i selskabsskattelovens § 1. endeligt er den subjektive skattepligt for juridiske personer udtømmende angivet i selskabsskattelovens §§ 1–3. hjørring kommune var og er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. henset til at den subjektive skattepligt normerer den skatteretlige retsevne, må det lægges til grund, at hjørring kommune ikke er en juridisk person omfattet af ligningslovens § 2 eller skattekontrollovens § 3 b. til støtte for de øvrige påstande har repræsentanten overordnet gjort gældende, at lovgiver har forudsat, at selskabsskattelovens § 5 d skal finde anvendelse på - 11 - opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier ved omdannelsen af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger til selskaber, og at selskabets aktiver som følge heraf skal opgøres til handelsværdien. repræsentanten har med henvisning til forarbejderne til lov nr. 460 af 12. juni 2009 ”konsekvensloven” (følgeændringer af lov om vandsektorens organisering) nærmere anført, at det fremgår heraf, at de aktiver, der er i behold hos spildevandsforsyninger, der hidtil har været drevet i kommunalt regi og derfor har været skattefrie, ved overgangen til skattepligt skal værdiansættes til handelsværdien efter selskabsskattelovens § 5 d. henset til at kommuner ikke kan drive spildevandsforsyning, jf. udskillelseskravet i vandsektorlovgivningens § 15, stk. 1, må det på baggrund heraf have været lovgivers intention, at selskabsskattelovens § 5 d tillige har skullet finde anvendelse ved de kommunale udskillelser til aktieselskaber. det må endvidere lægges til grund, idet der ikke med konsekvensloven skete en ændring af selskabsskattelovens § 5 d, at lovgiver har været af den opfattelse, at selskabsskattelovens 5 d allerede finder anvendelse ved den skattemæssige værdiansættelse ved udskillelse af kommunale spildevandsforsyninger, hvilket vil sige, at udskillelsen af vand- og spildevandsforsyningen fra hjørring kommune til selskabet i 2007 også må anses for omfattet af selskabsskattelovens § 5 d. repræsentanten har videre gjort gældende, at såfremt lovbemærkningerne ikke giver anledning til en direkte anvendelse af selskabsskattelovens § 5 d, må bestemmelserne heri finde anvendelse analogt. dette er baseret på årsagernes lighed mellem de situationer, som umiddelbart reguleres af bestemmelserne, dvs. hvor samme skattesubjekt overgår fra skattefrihed til skattepligt, og nærværende situation, hvor den skattefrie vand- og spildevandsvirksomhed overgår til skattepligt som følge af selskabsdannelsen. i denne forbindelse må selskabsskattelovens § 5 d anses at være lex specialis i forhold til skattefrie enheders overgang til beskatning, hvor ligningslovens § 2 er en generel bestemmelse, som ikke oprindeligt var tænkt anvendt til regulering af disse særlige situationer. til støtte for de øvrige påstande har repræsentanten derudover overordnet gjort gældende, at der indtil 2011 forelå en praksis for anvendelsen af nedskrevne genanskaffelsesværdier i forbindelse med værdiansættelse af vandselskaber eller forsyningsselskaber, og at skat ud fra et lighedsprincip ikke kan ændre denne praksis med tilbagevirkende kraft. repræsentanten har i denne forbindelse henvist til skats afgørelser af henholdsvis 6. februar og 1. marts 2007 vedrørende to spildevandsvirksomheder, revisionsrapport af 2. juni 2006 vedrørende odense vandselskab og landsskatterettens utrykte kendelse af 4. december 2007 vedrørende et varmeværk, hvorved de skattemæssige indgangsværdier blev opgjort efter kostprisbaserede metoder, herunder bl.a. opgørelse til den nedskrevne genanskaffelsesværdi. til støtte for den subsidiære påstand om, at selskabets afskrivningsgrundlag skal opgøres efter danvas værdiansættelsesmodel, har repræsentanten overordnet anført, at en opgørelse til den nedskrevne genanskaffelsesværdi vil være det bedste udtryk for aktivernes handelsværdi, idet genanskaffelsesværdien er det bedste udtryk for, hvad det ville koste at erhverve det omhandlede aktiv i handel - 12 - og vandel uden at have et konkret sammenligningsgrundlag. om danvas værdiansættelsesmodel har repræsentanten nærmere anført, at danva i 2007 og for tidligere år havde udarbejdet en såkaldt prisbog, hvori vand- og spildevandsforsyningsvirksomheders aktiver blev prisestimeret. priserne angav en standardpris for hvert enkelt aktiv, som en forsyningsvirksomhed normalt ejede – herunder forsyningsledninger (angivet i længdemål), pumpestationer mv. prisbogen blev oprindeligt lavet for at sammenligne de enkelte vandvirksomheders effektivitet. der forelå således i 2007 et ensartet grundlag for værdiansættelserne af vandvirksomhedernes aktiver. selskabet har ikke selvangivet på grundlag af danvas værdiansættelsesmodel, idet denne ikke havde været anvendt i forbindelse med benchmarking i alle de kommuner, hvorfra aktiverne i selskabet stammer. baseret på grundlag af den viden, som selskabet har fået efter skats afgørelse i selskabets sag, må det anses for det mest korrekte udtryk for en opgørelse til handelsværdier, samt i overensstemmelse med lighedsprincippet, at de skattemæssige indgangsværdier fastlægges i overensstemmelse med danvas dagældende værdiansættelsesmodel. til støtte for den mere subsidiære påstand om, at selskabets afskrivningsgrundlag for produktionsanlæg og ledningsnet skal opgøres på baggrund af de regulatoriske indgangsværdier godkendt af forsyningssekretariatet, har selskabet anført, at der med en opgørelse på baggrund heraf er skabt en ensartet og objektiv værdiansættelsesmodel, hvor myndighederne har elimineret forsyningsselskabernes mulighed for fejlansættelser mv. de af forsyningssekretariatet godkendte regulatoriske indgangsværdier er et korrekt og konkret udtryk for handelsværdierne af selskabets aktiver, ligesom der ved anvendelsen af de pågældende værdier er skabt sikkerhed for, at der gennemføres en ligebehandling af de skattepligtige vandselskaber i relation til grundlaget for opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier. der er således med de regulatoriske indgangsværdier foretaget en gennemgribende og myndighedsskabt værdiansættelse af vandsektorens aktiver på aktivniveau, som i kraft af deres indregning i de fremtidige takster må antages at have skabt en selvstændig handelsværdi af aktiverne, hvilket tillige var den fremherskende opfattelse i branchen. anvendelsen af de regulatoriske indgangsværdier som et samtidigt udtryk for de skattemæssige indgangsværdier synes derudover også at have været intentionen i forligskredsen bag vandsektorloven. vedrørende den mest subsidiære påstand om, at selskabets afskrivningsgrundlag skal fastsættes som værdien af produktionsanlæg og ledningsnet opgjort på baggrund af den korrigerede værdiansættelse fra orbicon a/s, har repræsentanten nærmere anført, at selskabet i mangel af et konkret og tilgængeligt sammenligneligt grundlag ved selvangivelsen for 2007 valgte at bestille en vurdering af selskabets aktiver hos orbicon a/s. valget af orbicon a/s blev truffet, idet orbicon a/s på daværende tidspunkt havde en stor kompetence inden for forsynings- og anlægsteknik. orbicon a/s havde på daværende tidspunkt arbejdet for et stort antal kommuner inden for spildevand og vandforsyning. orbicon a/s anvendte ved værdiansættelsen it-systemet dakar, der var anvendt af et stort antal kommuner til værdiansættelse af fysiske aktiver i spildevands- og vandforsyningssektoren. den af orbicon a/s anvendte model til den konkrete værdiansættelse er i lighed med danvas model baseret på nedskrevne genanskaffelsespriser, således at aktivernes værdi udtrykkes som den pris, det - 13 - ville koste at købe de respektive aktiver igen til nyværdi og herefter afskrevet fra anskaffelsestidspunktet og frem til datoen for værdiansættelsen på baggrund af dets estimerede levetid. grundlaget for beregningen af genanskaffelsesprisen er et priskatalog baseret på ”v&s prisbog anlæg”, ”prisdata, driftsdata, love mv.” og priser fra leverandører kombineret med orbicon a/s’s erfaringspriser. til støtte for den mest subsidiære påstand har repræsentanten gjort gældende, at den konkrete værdiansættelse på baggrund af orbicon a/s’s model gav et validt og realistisk estimat for den konkrete handelsværdi, der ville være forbundet med at anskaffe aktiver, der var identiske og af samme stand, som de aktiver selskabet var i besiddelse af, og der foreligger således en klar og entydig dokumentation af aktivernes handelsværdi, baseret på den daværende viden omkring vandselskabernes anlægsværdier. overfor det af skat anførte om, at skat har været nødsaget til at udøve et skøn over selskabets aktiver, har repræsentanten anført, at et vandselskab, underlagt prisloftsregulering og et ”hvile-i-sig-selv”-princip, pr. definition ikke kan give noget afkast til dets ejer eller investor. værdien af et vandselskab som investeringsobjekt er derfor reelt ikke eksisterende. en investor, som søger et afkast, vil med andre ord ikke søge at erhverve et vandselskab med det formål at opnå et afkast. de faktiske forhold gør således, at det dels ikke giver mening at vurdere værdien af et vandselskab ud fra en dcf-model, og dels at en sådan model selvsagt ikke vil kunne anvendes til at estimere værdien af aktiverne i selskabet. det forhold, at værdien af et vandselskab som investeringsobjekt antages at være lav eller ikke-eksisterende, siger derimod intet om den faktiske handelsværdi af dets aktiver. det giver således ingen mening at tage udgangspunkt i den risikofrie rente og dernæst forvente, at selskabet skulle give et tilsvarende afkast. branchen har som sådan ikke noget afkastningskrav i forbindelse med dens investering i anlægsaktiverne. vandselskabernes investeringer foretages således ikke for at begunstige investorer eller andre, men som almindelige erhvervsmæssige investeringer, hvorved det enkelte selskab kan opfylde sine forpligtelser over dets kunder inden for lovgivningens rammer. med hensyn til skats anvendelse af en dcf-model har repræsentanten indvendt, at en dcf-model ikke kan anvendes ved værdiansættelse af en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, allerede fordi der ikke knytter sig et frit cash flow til virksomhederne eller disses aktiver. ethvert overskud, som måtte opstå i en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, skal ultimativt henføres og tilbagebetales til forbrugerne såvel ud fra prisloftsreguleringen som ”hvile-i-sig- selv”-princippet. en ejer af vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan således ikke oppebære et afkast. afkastkravet er en nødvendig forudsætning for at kunne anvende en dcf-model til værdiansættelse. værdien af selskabet er dermed yderst begrænset, og det vil være overordentligt vanskeligt at finde en køber, som vil overtage selskabet med økonomisk vinding for øje. at selskabet som sådan er af begrænset værdi siger dog intet om handelsværdien af selskabets aktiver. aktiverne repræsenterer ikke uvæsentlige værdier, hvilket er dokumenteret til fulde af såvel selskabet som naturstyrelsen og konkurrencestyrelsen på baggrund af deres respektive værdiansættelsesmodeller. - 14 - som eksempel på at anvendelsen af dcf-modellen giver et forkert resultat, har repræsentanten henvist til, at hvis den kommunal forsyningsvirksomhed havde erhvervet og idriftsat et anlæg til en værdi af 100 mio. kr. den 1. januar 2007, så ville dette anlæg som følge af skats dcf-model have en værdi af 20 mio. kr. i den skattemæssige åbningsbalance. havde anlægget derimod været anskaffet og idriftsat af selskabet den 3. januar 2007, så ville det indgå i den skattemæssige driftsmiddelsaldo med den fulde anskaffelsessum. det burde være åbenbart, at der ikke er sket nogen faktisk værdiforringelse eller ændring af det pågældende aktivs handelsværdi fra den 1. til den 3. januar 2007. dette er imidlertid konsekvensen ved anvendelsen af skats dcf-model. endeligt har repræsentanten gjort gældende, at i det tilfælde af, at landsskatteretten måtte finde, at dcf-metoden faktisk er anvendelig, må parametrene i skats dcf-beregninger justeres. henset til fraværet af et investeringsmæssigt afkast inden for vandsektoren, og som et helt afgørende element i dcf-metoden, skal afkastkravet – eller wacc’en – således rettest sættes til 0 %. derved værdiansættes aktiverne ud fra deres faktiske ”indtjeningsevne”. hvis en privat investor således indskyder en selskabskapital i et vandaktieselskab, så vil han 10 år senere – på grund af de regulatoriske forhold i branchen, hvorefter investoren ikke kan opnå en forrentning – kunne hæve det præcis samme beløb. investoren har således ingen mulighed for overskud og kan ikke oppebære en forrentning, hvorfor der bør anvendes en afkastgrad på 0 % i overensstemmelse med det hvile-i-sig-selv-princip, som virksomhederne er underlagt. endvidere bør cash-flowet, der er anvendt ved skats værdiansættelse, reguleres for inflation, når afkastgraden ligeledes er fastsat i løbende priser, hvis den anvendte beregningsmetode skal være konsistent. repræsentanten har lavet følgende opgørelse til illustration af, hvordan wacc’ens fastsættelse påvirker den samlede værdi en række forsyningsvirksomheders samlede aktiver: wacc mia. kr. 6,6 % 3,9 % 0% med 2,7 3,9 8,4 inflation uden 2,2 3,0 5,7 inflation landsskatterettens afgørelse det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at lignings- og ansættelsesfristen efter stk. 1, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 b, udløber i det sjette år efter det indkomstår, hvor foretagelsen eller ændring af indkomstskatten påtænkes gennemført. af skattekontrollovens § 3 b, stk. 1, nr. 1, fremgår, at skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller - 15 - økonomiske transaktioner med de nævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner). en kommunes skattepligt fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2f, om netvirksomhed mv., og nr. 2h, om vandforsyningsvirksomhed, der blev indsat i forbindelse med vandsektorreformen, mens kommunens øvrige virksomhed er fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. en kommune må således på lige fod med de øvrige i § 1 nævnte selskaber og foreninger mv. betragtes som en juridisk person med selvstændig skattesubjektivitet, der blot efter § 3 er undtaget skattepligt for al anden virksomhed end den, der er nævnt i § 1. de af repræsentanten anførte henvisninger til forarbejderne til henholdsvis ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 b samt forarbejder til lov nr. 452 af 31. maj 2000 om elreformen kan ikke føre til et andet resultat. idet hjørring kommune således er en juridisk person som nævnt i skattekontrollovens § 3 b, der udøver bestemmende indflydelse over selskabet, er overdragelsen af vand- og spildevandsvirksomheden en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 b og ligningslovens § 2. herefter finder den udvidede lignings- og ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, anvendelse, og skats ændring af selskabets ansættelse af indkomstskat ved afgørelse af 21. september 2011 er således foretaget rettidigt. for så vidt angår opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier efter selskabsskattelovens § 5 d, finder bestemmelserne heri anvendelse ved overgangen fra skattefrihed til skattepligt som følge af vandsektorreformen på de aktiver, som et forsyningsselskab, der er blevet stiftet som et skattefrit selskab, har i behold ved overgangen til skattepligt, og på de aktiver som en kommune ved overgangen til skattepligt har medejerskab til som følge af sin deltagelse i eksisterende vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, der er organiseret som et kommunalt fællesskab i interessentskabsform efter den kommunale styrelseslovs § 60. hjørring kommunens frivillige overdragelse af den hidtil kommunalt drevne vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed til et af kommunen ejet skattepligtigt selskab forud for udskillelseskravets indtræden den 1. januar 2010 efter vandsektorlovens § 15 (lov nr. 469 af 12. juni 2009) reguleres derimod af ligningslovens § 2, hvorefter skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). det følger af højesterets dom af 18. november 2004, offentliggjort i skm2005.5.hr, at der ved vurderingen af, om en transaktion mellem interesseforbundne parter er i overensstemmelse med ligningslovens § 2, skal foretages en sammenligning med, hvad der under tilsvarende omstændigheder og - 16 - på tilsvarende vilkår kunne være opnået, hvis transaktionen var foretaget med en uafhængig tredjemand. idet der i øvrigt er enighed mellem parterne om, at der ikke foreligger et marked for handler med vand- eller spildevandsvirksomheder, eller at der er sammenlignelige handler, der kan tjene til belysning af handelsværdien for vand- eller spildevandsvirksomheder, må værdien på armslængde efter ligningslovens § 2 fastsættes på anden vis i overensstemmelse med, hvad der ville have været aftalt mellem uafhængige parter under tilsvarende omstændigheder og på tilsvarende vilkår. i denne forbindelse følger det af højesterets dom af 7. juni 1996, offentliggjort i tfs 1996, 496 h, at der ved overdragelse af en virksomheds brugte driftsmidler mellem parter med en fælles interesse i en høj værdiansættelse ikke er krav på skattemæssig godkendelse af en salgspris, der er højere end, hvad der kunne forventes opnået i forbindelse med et samlet salg af virksomheden til en uafhængig køber. ved fastsættelsen af værdierne af de overdragne aktiver på armslængde må der således stilles krav om, at der tages hensyn til den begrænsende effekt, den gældende sektorlovgivning har, på den konkrete vand- og spildevandsforsyningsvirksomheds samlede værdi. for så vidt angår praksis for værdiansættelse i indkomståret 2007, er det ubestridt, at skat i to konkrete afgørelser af henholdsvis 6. februar og 1. marts 2007 har godkendt, at opgørelsen af værdien af driftsmidler til den nedskrevne genanskaffelsesværdi kan anses for at svare til driftsmidlernes handelsværdi ved opgørelsen af driftsmidlernes afskrivningsgrundlag efter selskabsskattelovens § 5 d. endvidere blev det ved landsskatterettens utrykte kendelse af 4. december 2007 på baggrund af en syns- og skønsrapport godkendt, at restværdien for et varmeværks ledningsnet i henhold til selskabsskattelovens § 5 d kunne opgøres under hensyntagen til dets art, alder, stand og prisniveau i det pågældende indkomstår, der var til prøvelse. eksistensen af en praksis, hvorefter handelsværdien kun kan opgøres til den nedskrevne genanskaffelsesværdi, og skat dermed er afskåret fra at udøve et selvstændigt værdiskøn over handelsværdien af aktiver, der ikke handles på det åbne marked, efter en anden metode end opgørelsen til den nedskrevne genafskaffelsesværdi, kan på det foreliggende grundlag hverken udledes enkeltvist eller samlet af landsskatterettens kendelse og/eller skats øvrige afgørelser. skat handlede således ikke i strid med det forvaltningsretlige lighedsprincip ved konkret at anvende en dcf-model ved opgørelse af værdien af selskabets afskrivningsgrundlag for distributionsnettet og produktionsanlægget. for så vidt angår skats adgang til at korrigere selskabets selvangivne afskrivningsgrundlag efter ligningslovens § 2, kan en opgørelse af værdien af de enkelte aktiver i hjørring kommunes vand- og spildevandsforsyning, herunder distributionsnettet og produktionsanlæg, til den nedskrevne genanskaffelsesværdi som udgangspunkt ikke uden videre anses for at være et retvisende udtryk for værdien af virksomhedens konkrete aktiver på armslængdevilkår. der er herved henset til, at det ikke er et realistisk alternativ til køb af den pågældende virksomhed for en uafhængig køber at anlægge en tilsvarende virksomhed fra - 17 - grunden, og til at en opgørelse af værdien af de enkelte aktiver til den nedskrevne genanskaffelsesværdi ikke kan anses for at tage tilstrækkeligt højde for den begrænsning af virksomhedens samlede værdi, der følger af den gældende sektorlovgivning på området. dernæst kan hverken danvas prisbog, orbicons prisbog eller de regulatoriske indgangsværdier (polka-værdien) uden videre lægges til grund for en fastlæggelse af handelsværdien af de konkrete aktiver i hjørring kommunes vand- og spildevandsforsyning. der er herved henset til, at både danvas prisbog og orbicons prisbog efter det oplyste var baseret på generelle priser for hvert enkelt aktiv, som en forsyningsvirksomhed normalt ejede, og til at danvas prisbogs oprindeligt blev lavet med henblik på at skabe et indbyrdes sammenligningsgrundlag for effektiviteten mellem de enkelte vandforsyningsvirksomheder. for så vidt går de regulatoriske indgangsværdier er disse udtryk for tekniske værdier, der alene opgøres med henblik på beregningen af det takstmæssige prisloft for selskabets vand- og afledningsbidrag i henhold til den gældende sektorlovgivning. ingen af de pågældende metoder inddrager i værdiansættelsen som parameter, hvad en uafhængig og økonomisk rationel køber – uanset om denne er omfattet af den gældende sektorlovgivning eller ej – ville være villig til at betale for den pågældende virksomhed, og på det foreliggende grundlag er det således ikke godtgjort, at de konkrete værdier opgjort efter henholdsvis danvas eller orbicons prisbog eller de regulatoriske indgangsværdier kan anses for et retvisende udtryk for en handelsværdi for hjørring kommunes vand- og spildevandsforsyning på armslængdevilkår efter ligningslovens § 2. på denne baggrund og idet der således ikke er tilstrækkeligt redegjort for den difference, der er mellem værdien i vurderingsberetningen og den selvangivne værdi af afskrivningsgrundlaget eller de øvrigt opgjorte værdier, har skat haft grundlag for at foretage en korrektion af det selvangivne afskrivningsgrundlag efter ligningslovens § 2. for så vidt angår skats valg af metode til fastsættelse af armlængdeprisen efter ligningslovens § 2, fremgår det af miljøministerens svar på spørgsmål nr. 5 til l 150 og l 151 af 14. april 2009, at den overordnede hensigt med den politiske aftale af 1. februar 2007, der lå til grund for henholdsvis vandsektorloven og følgeloven (ændringslov nr. 460 af 12. juni 2009), var at opnå en mere professionel og effektiv drift af vandsektoren, og at dette bedst kunne opnås ved et krav om, at driften skulle ske i selskabsform med en almindelig beskatning, hvilket ville tvinge vand- og spildevandsforsyningerne til at tænke mere professionelt. i denne forbindelse må det anses for at være i overensstemmelse med forudsætninger bag den politiske aftale fra 2007, at en armslængdepris på den kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed i skattemæssig henseende ved overdragelsen til selskabet blev fastsat efter dcf-modellen, der ifølge fsrs notat om værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele fra 2002 var blandt de mest benyttede værdiansættelsesmodeller i praksis. - 18 - endvidere må værdiansættelsen af en vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed efter en dcf-model metodisk anses for velegnet til at give et realistisk bud på en armslængdepris for vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed, idet der ved en værdiansættelse af aktiverne efter en dcf-model tages udgangspunkt i, hvor effektivt virksomheden generer en pengestrøm i den løbende drift under den gældende sektorlovgivning, herunder ”hvile-i-sig-selv”-princippet og det efterfølgende prisloft, hvilket må antages at have værdi hos en uafhængig køber, der selv er omfattet af den gældende sektorlovgivning. for så vidt angår skats konkrete anvendelse af dcf-modellen, må der ved fastsættelsen af afkastkravet i forbindelse med beregningen henses til, hvilket afkastkrav der er sædvanligt for vand- og spildevandsbranchen, uanset om dette afkastkrav måtte være mindre end den risikofri rente, idet den primære interesse under den gældende sektorlovgivning for en køber af en vand- eller spildevandsvirksomhed ikke kan anses for at være en forrentning af den pågældende investering. en køber af en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan således ikke sidestilles med en almindelig investor, der har investering i risikofri statsobligationer som alternativ til investering i en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed. idet selskabet ikke har fremlagt et andet budget, end det skat havde til rådighed ved sin beregning, og idet landsskatteretten ikke på det foreliggende grundlag kan tiltræde selskabets synspunkt om, at afkastkravet ved en beregning efter en dcf-model kan sættes til 0 %, eller at cash flowet i denne sammenhæng skal inflationsreguleres, må landsskatteretten fastholde den af skat opgjorte værdi på armslængde af de overdragne aktiver og derved stadfæste skats opgørelse af afskrivningsgrundlaget for selskabets distributionsnet og produktionsanlægget.” som det fremgår af landsskatterettens afgørelse, traf skat afgørelse i sagen den 21. september 2011. forud herfor havde skat ved brev af 1. maj 2011 fremsendt forslag til afgørelse (”agterskrivelse”) til hjørring vandselskab a/s. ved brev af 18. maj 2011 meddelte selskabets revisor fra revisionsfirmaet kpmg, at selskabet var af den opfattelse, at de skattemæssige indgangsværdier burde forhøjes svarende til de regulatoriske indgangsværdier. det anførtes samtidig, at selskabet ønskede et møde, såfremt skat ikke tog påstanden herom til følge. den 20. juni 2011 meddelte revisor ved mail til skat, at selskabet var ”indstillet på, at der kan bortses fra fristen den 1. august 2011 med henblik på udsendelse af afgørelse.” - 19 - ved mail af 21. juni 2011 anmodede revisor på vegne af selskabet om ”udsættelse af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fra den 1. august 2011 til den 1. oktober 2011”. det fremgår af selskabets selvangivelse for 2008, at selskabet ved spørgsmål om, hvorvidt selskabet ”tilhører kredsen af skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 b om kontrollerede transaktioner” har svaret ”ja”. af skats sagsfremstilling af 21. september 2011 fremgår bl.a. følgende: ”1. fastsættelse af skattemæssige indgangsværdier … brev fra revisionsfirmaet kpmg af 16. marts 2011. ad. 1. skattemæssige indgangsværdier. de skattemæssige indgangsværdier for hjørring vandselskab a/s er opgjort på grundlag af værdiansættelsesrapporter udarbejdet af orbicon a/s. rapporterne tager udgangspunkt i anlæggenes genanskaffelsesværdi pr. 31. august 2006. det vil sige, de priser som hjørring vandselskab a/s skulle have betalt for at erhverve de respektive anlæg i samme stand m.v. pr. denne dato. der er i forbindelse med opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier gennemført en korrektion hertil, henset til de afskrivninger, som ville være gennemført i perioden fra den 31. august 2006 til udskillelsesdatoen den 2. januar 2007. … skat, store selskaber skønner, at den bedste måde at fastlægge handelsværdien for selskabets skatterelevante aktiver på er, at tage udgangspunkt i en indkomstbaseret værdiansættelsesmetode, idet der herved bliver henset til den spcifikke lovmæssige regulering af indkomsten som gælder for hjørring vand a/s. indkomsten skal opgøres på det grundlag, som måtte forventes på tidspunktet for den skattemæssige stiftelse. skat, store selskaber, har derfor indkaldt dokumentationsmateriale til fastlæggelse af selskabets forventede fremtidige indkomster. det indkaldte dokumentationsmateriale omfatter: • foreliggende lang- og kortsigtede budgetter for hjørring vandselskabet a/s, udarbejdet på overdragelsestidspunktet den 2. januar 2007, eller i umiddelbar nærhed af tidspunktet for overdragelsen og • konkurrencestyrelsen i henhold til prisloftsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010) godkendte budgetter. - 20 - hjørring vandselskab a/s har ved dets repræsentant kpmg indsendt budget for 1. september 2006 (starten af selskabets 1. regnskabsår – i 6. mdr.) til og med 2016. skat, store selskaber, har skønnet værdien af ledningsnet og produktionsanlæg ved anvendelse af nedenstående metode. ved metoden er der særlig henset til at indkomsten langsomt vil blive udfaset (henfalder), når der til ikke indregnes nye investeringer: 1. opgørelse af et års repræsentative pengestrøm ved skattepligtens begyndelse. pengestrømmen henføres til driftsmidlerne. 2. fastlæggelse af, hvordan pengestrømmene vil henfalder i takt med driftsmidlernes regnskabsmæssige afskrivning (henfaldsperioden) 3. fastlæggelse af diskonteringsfaktor (wacc) til tilbagediskontering af de opgjorte fremtidige pengestrømme 4. beregning af den amortiserede skattefordel (”tab”, tax amoritification benefit) 5. beregning af værdien på baggrund af ovennævnte punkt 1-4. ad 1: de opgjorte pengestrømme ved fastsættelse af en handelspris på et givent tidspunkt tages normalt udgangspunkt i de oplysninger som var tilgængelige på tidspunktet for transaktionens gennemførelse. det for skat, store selskaber, fremlagte budget viser et resultat af vand- og spildevandsaktiviteterne for 2007, på 57.045.000 kr. der er herved taget hensyn til omsætning, produktionsomkostninger og administration og set bort fra tømningsordningen. skat, store selskaber er ikke i stand til at vurdere i hvilket omfang den budgetterede lønsomhed/omsætning reelt ligger inden for hvile-i-sig-selv- princippet. konkurrencestyrelsen opgør i prisloftsafgørelserne af 15. oktober 2010 på spildevandsområdet og 22. oktober 2010 på drikkevandsområdet, at der pr. 31. december 2009 er en samlet ”overdækning” på 59.971.790 kr., hvilket styrelsen regulerer vandpriserne med over en 10 årig periode, hvilket er den længste periode styrelsen har hjemmel til. på denne baggrund anser skat, store selskaber en tiendedel af overdækningen, 5.997.179 kr., for at være et forsigtigt skøn over den del af omsætningen som i 2007 ikke kunne oppebæres inden for hvile-i-sig-selv-princippet. med henblik på at estimere en pengestrøm fra driften/cash flow, jf. tp værdiansættelsesvejledningen, afsnit 4.1. tages udgangspunkt i budgets ovenfor anførte resultat på 57.045.000 kr. minus skønnet overdækning 5.997.179 kr. i alt 51.047.821 kr. da selskabet stiftes 2. januar 2007 kan dette flow med rimelighed anses at hidrøre fra selskabets kapacitet primo 2007. den samlede repræsentative pengestrøm, som en køber maksimalt måtte kunne henføre til de eksisterende driftsmidler ved skattepligtens indtræden, skønnes herefter at svare til den nævnte estimerede pengestrøm på 51.047.821 kr. - 21 - skat, store selskaber henfører denne tilnærmede pengestrøm alene til de vanskeligt værdisatte driftsmidler (ledningsnet og produktionsanlæg). dette overestimerer i princippet den beregnede handelsværdi af disse aktiver. skat, store selskaber skønner at dette er acceptabelt ud fra en konkret helhedsvurdering. ad 2: opgørelse af henfaldsperioden ifølge årsrapporterne afskrives distributionsanlæg lineært over den forventede brugstid, som opgives at ligge mellem 25 og 100 år. renseanlæg afskrives for forskellige kategorier med henholdsvis 40, 30 og 15 år. gennemsnittet af de forventede levetider skønnes på denne baggrund at være 59,5 år, hvilket tidsrum anvendes som henfaldsperioden for den repræsentative pengestrøm. ved skønnet er der taget hensyn til anlæggenes relative vægt med udgangspunkt i genanskaffelsesværdierne. beregningen er foretaget således: beregning år sa værdi vægtet år vægtet (afrundet) henfaldstid distributionsnet 62,5 1.824.044.883 57,1 25-100 år, gns: renseanlæg 15, 28,3 170.893.581 2,4 30 og 40 år, gns: 1.995.938.464 59,5 ad 3: opgørelse af diskonteringsfaktor diskonteringsfaktoren er fastsat som en wacc, weighted average cost of capital, jf. tp værdiansættelsesvejledningens afsnit 4.1.2, idet en uafhængig køber principielt vil forvente et afkast af sin investering. der er ved beregningerne taget udgangspunkt i følgende parametre: skattesats: 25 % som var skattesatsen i 2007. satsen anvendes i budgettet ved opgørelsen af nette cash flow’et og i beregningen af diskonteringsfaktoren, jf. tp værdiansættelsesvejledningen, afsnit 4.1.2.7 samt nedenfor. en formindskelse af skattesatsen vil medføre en forøgelse af værdierne i den skattemæssige åbningsbalance. risikofri rente: 3,889 %, hvilket er renten på en statsobligation (stående lån), løbetid 10 år på datoen for værdiansættelsen, jf. tp værdiansættelsesvejledningen, afsnit 4.1.2.2. en formindskelse af den risikofrie rente vil medføre en forøgelse af værdierne i den skattemæssige åbningsbalance. risikopræmie: 4,5 % - 22 - risikopræmien er en aktieinvestors forventede merafkast i forhold til en investering af statsobligationer. præmien er målt på mange måder og bevæger sig efter skat, store selskabers opfattelse mellem 4 og 5 % i danmark. i forhold til hjørring vandselskab a/s findes ikke grundlag for at fravige skats normale anbefalinger, jf. tp værdiansættelsesvejledningen, afsnit 4.1.2.3. en formindskelse af risikopræmien vil medføre en forøgelse af værdierne i den skattemæssige åbningsbalance. betaværdi: 0,5 betaværdien er et mål for den systematiske risiko, jf. tp værdiansættelsesvejledningen, afsnit 4.1.2.4. en betaværdi på 0 udtrykker en risikofri investering. en betaværdi under 1 udtrykker en risiko mindre end en veldiversificeret portefølje og omvendt for en betaværdi over 1. fsrs faglige notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele af december 2002 (fsrs faglige notat), angiver, under ”common sence metoden” i afsnit 8.2.2.7, at ved en lav driftsmæssig risiko og en lav finansiel risiko, findes beta i et interval mellem 0,4 og 0,6. skat, store selskaber skønner at betaværdien for en vandvirksomhed i almindelighed kan ansættes til 0,5. som det fremgår af fsrs faglige notat er dette en usædvanlig lav værdi, som dog findes forsvarlig under hensyntagen til vandselskabernes ejerforhold. gældsandel: 12 % i åbningsbalancen udgør langfristet gæld 11,8 % af aktivmassen. skat, store selskaber skønner at gældsandelen kan ansættes i overensstemmelse med åbningsbalancen. en forøgelse af gældsandelen vil medføre en forøgelse af værdierne i den skattemæssige åbningsbalance. samlet set beregnes diskonteringsfaktoren (wacc’
- en)til 5,75233 %, der afrundes til 5,7 %. ad 4: den værdi af de skattemæssige afskrivninger (tab). tab er en summarisk tilbagediskonteret værdi af skattebesparelse ved skattemæssig afskrivning på de værdiansatte driftsmidler. beløbet beregnes iterativt ud fra formlen: værdi * afskrivningssats * skattesats / (afskrivningssats + diskonteringsfaktor). ved den anvendte iterative tilgang indregnes ”skattefordel af skattefordel” indtil yderligere beløb er uvæsentlige. ad 5: den beregnede værdi - 23 - de fundne parametre er anvendt i en samlet beregning af driftsmidlernes værdi som i uddrag kan vises således (kolonnerne for årene 3 til 58 inklusive samt rækker med beregning af tab er undertrykt): … år 1 2 59 60 pengestrøm 51.047.821 50.189.874 1.286.920 428.973 eksisterende driftsmidler skat heraf -12.761.955 -12.547.469 -321.730 -107.243 netto pengestrøm 38.285.866 37.642.406 965.190 321.730 diskonteringsfaktor 0,946 0,895 0,038 0,036 diskonteret 36.221.254 33.692.047 36.660 11.561 opsummeret npv 480.952.670 tab 1 97.913.817 tab 2 19.993.595 tab 3 4.058.142 tab 9 289 beregnet værdi 603.891.508 den samlede værdi af driftsmidler (distribution) er således 603.895.508 kr., hvilket udgør 94,2 % af den regnskabsmæssige værdi ved stiftelse af selskabet, men kun 30,3 % af det selvangivne beløb.” 3. syn og skøn der er enighed mellem parterne om, at de udsagn, der er kommet til udtryk i de af skønsmanden, lektor carsten krogholt hansen, copenhagen business school, afgivne skønserklæringer i sag b-107-15, hvidovre vand a/s mod skatteministeriet, tillige skal indgå i sagen vedrørende hjørring vandselskab a/s, hvorfor skønserklæringerne fra sagen vedrørende hvidovre vand a/s gengives nedenfor. de konkrete værdier, der fremgår af erklæringerne, vedrører dog alene hvidovre vand a/s. af den af carsten krogholt hansen afgivne skønserklæring af 5. december 2016 fremgår bl.a. følgende: ”spørgsmål a – skatteministeriet skønsmanden bedes oplyse og begrunde, hvorvidt der består et almindelig frit marked for køb og salg af vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, herunder redegøre for om ikke-kommunalt ejede virksomheder vil erhverve sådanne virksomheder. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: - 24 - ved besvarelsen har jeg lagt til grund, at et ”frit marked” er et marked, hvor handel, i dette tilfælde med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, foregår på markedsøkonomiske betingelser. prisen bestemmes derfor som en funktion af udbud og efterspørgsel for den pågældende slags virksomheder. markedsaktørernes motiver er primært styret af krav om et markedsmæssigt afkast af den investerede kapital. ”ikke-kommunalt ejede virksomheder” er forstået som ”ikke-offentligt ejede virksomheder”. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: jeg har undersøgt markedet for køb og salg af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder” i perioden fra 1. januar 2007, herunder overdragelse af disse virksomheder. dette er sket ved en gennemgang af offentlig tilgængelig dokumentation, herunder virksomhedernes årsrapporter og hjemmesider. undersøgelsen har udelukkende omfattet markedet i danmark. besvarelse: på grundlag af den gennemførte undersøgelse, har jeg i perioden fra 1. januar 2007 udelukkende identificeret overdragelse af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder” fra og til offentligt ejede virksomheder. jeg har således ikke identificeret overdragelser til ”ikke-offentligt ejede virksomheder”. de overdragelser, der er gennemført i perioden fra 1. januar 2007 er udelukkende sket i forbindelse med etablering af nye selvstændige vand- og spildevandsvirksomheder således, at den/de fortsættende virksomheder uændret varetager den hidtidige forsyningspligt. vederlæggelsen er i samtlige tilfælde sket således, at de hidtidige ejere af de enkelte vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder som vederlag modtager en andel af den/de fortsættende virksomheder, der på tidspunktet for overdragelsen, værdimæssigt svarer til de hidtidige regnskabsmæssige indre værdier ... i perioden fra 1. januar 2007 er jeg ikke bekendt med, at der er gennemført udbud af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”. jeg er heller ikke bekendt med, at der har været efterspørgsel efter sådanne virksomheder. på grundlag heraf konkluderer jeg, at der på nuværende tidspunkt ikke er et almindeligt frit marked for køb og salg af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”. som følge af ”hvile i sig selv princippet”, er det endvidere min opfattelse, at ikke offentligt ejede virksomheder ikke have incitamenter til at erhverve sådanne virksomheder… spørgsmål b – skatteministeriet skønsmanden bedes oplyse og begrunde, om der eksisterer et almindeligt frit marked for køb og salg af aktiverne i en fungerende vandforsynings- eller spildevandsvirksomhed, herunder redegøre for om der er købere af sådanne aktiver, der ikke driver vand- og spildevandsvirksomhed. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: af årsrapporterne for vandforsynings- eller spildevandsvirksomhederne fremgår det, at de ejer en række forskellige aktiver. besvarelsen af spørgsmålet afhænger derfor af aktivtypen og aktivets alternative anvendelse for en eventuel køber. - 25 - skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: til besvarelsen af spørgsmålet har vi taget udgangspunkt i åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 for hvidovre vand a/s og de aktivtyper der fremgår heraf. jeg har i besvarelsen set bort fra at aktiverne kan have en scrapværdi, f.eks. i forbindelse med genindvinding af råmaterialerne. vurderingen har udelukkende omfattet markedet i danmark. besvarelse: for den del af spørgsmålet der vedrører et almindeligt frit marked for køb og salg af aktiverne i en fungerende vandforsynings- eller spildevandsvirksomhed, henvises til bevarelsen af spørgsmål a. heraf fremgår det, at der på nuværende tidspunkt ikke er et almindeligt frit marked for køb og salg af vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. med hensyn til købere, der ikke driver vand- og spildevandsvirksomhed, afhænger svaret af mulighederne for alternativ anvendelse af den enkelte aktivtype: • for grunde og bygninger vil der være et almindeligt frit marked. dette gælder dog ikke for bygninger der specifikt designet til håndtering af vand- og spildevandsaktiviteter. • produktions- og distributionsanlæg: disse aktiver er snævert knyttet til den konkrete anvendelse i vandforsynings- eller spildevandsvirksomhed. der eksisterer derfor ikke et almindeligt frit marked. • andre anlæg, driftsmateriel og inventar: det beror på en individuel vurdering af de enkelte aktiver, om der er et almindeligt frit marked. dette vil f.eks. være tilfældet ved biler og kontorinventar. • tilgodehavender. dette beror på en individuel vurdering af de enkelte aktiver om der er et almindeligt frit marked. dette vil f.eks. være tilfældet for tilgodehavender hos kunder. spørgsmål c – skatteministeriet skønsmanden bedes oplyse og begrunde, om en uafhængig investor, der overvejer at erhverve en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, vil hense til prisloftsreguleringen i sektoren. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: ved en ”uafhængig investor” forstås en ”ikke-offentligt ejet virksomhed”, der drives med et krav om markedsmæssigt afkast af den investerede kapital som det ses på et ”frit marked”. endvidere har en ”uafhængig investor” på tidspunktet for investeringsbeslutningen ingen forpligtelser eller relationer til sælger, der påvirker investeringsbeslutningen. det er forudsat, at en eventuel erhvervelse skal ske under forudsætning af fortsat drift, jf. kravene i vandforsyningsloven. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: jeg har foretaget en gennemgang af relevant lovgivning og anden regulering i forbindelse med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. besvarelse: vandforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser begrænser mulighederne for at vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan generere overskud og dermed udbetale udbytte til aktionærerne. endvidere kan der i virksomhederne kun ske en opsparing, der er formålsbestemt i forhold til vand- og spildevandsaktiviteter. - 26 - de nævnte forhold vil naturligt indgå i en potentiel uafhængig investors overvejelser. da en del af disse begrænsninger kan tilskrives prisloftet, vil en uafhængig investor hense hertil. spørgsmål d – skatteministeriet i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål c bedes skønsmanden redegøre for, om prisloftsreguleringen vi påvirke den pris, som en uafhængig investor ville betale for en sådan virksomhed. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: ved en ”uafhængig investor” forstås en ”ikke-offentligt ejet virksomhed”, der drives med et krav om markedsmæssigt afkast af den investerede kapital som det ses på et ”frit marked”. endvidere har en ”uafhængig investor” på tidspunktet for investeringsbeslutningen ingen forpligtelser eller relationer til sælger, der påvirker investeringsbeslutningen. det er forudsat, at en eventuel erhvervelse skal ske under forudsætning af fortsat drift, jf. kravene i vandforsyningsloven. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: jeg har foretaget en gennemgang af relevant lovgivning og anden regulering i forbindelse med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. besvarelse: der findes flere forskellige måder at værdiansætte en virksomhed på i et ”frit marked”. der kan i den forbindelse henvises til en omfattende litteratur og praksis i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder i købs- og salgssituationen. et fælles kendetegn for disse værdiansættelsesmetoder er, at virksomhedens indtjeningsevne og/eller evnen til at generere et positivt cash flow har betydning for værdiansættelsen. da prisloftreguleringen begrænser indtjening/overskudsgenerering og/eller evnen til evnen til at generere et positivt cash flow, vil dette påvirke den pris som en uafhængig investor ville betale for en sådan virksomhed. spørgsmål e - skatteministeriet skønsmanden anmodes om at oplyse om og redegøre for, om den af skat anvendte metode (dcf) er egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver? skønsmandens forståelse af spørgsmålet: i modsætning til spørgsmål b tolker jeg her ”de overdragne aktiver” som en helhed af nettoaktiver. det vil sige, at ”de overdragne aktiver” omfatter samtlige de aktiver og forpligtelser, der indgår i åbningsbalancen pr. 1. januar for hvidovre vand a/s, vurderet som en helhed. ”handelsværdien af de overdragne aktiver” er opfattet som det vederlag, der skal erlægges ved overdragelsen af disse aktiver og forpligtelser, fra hvidovre kommune til hvidovre vand a/s. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: besvarelsen er baseret på en gennemgang af litteraturen omkring dcf… vi har endvidere fortolket § 26 i ”bekendtgørelsen om prisloftregulering m.v. af vandsektoren” således, at et eventuelt overskud fra driften skal anvendes til selskabets forsyningsaktiviteter eller til nedsættelse af forbrugerpriserne. dette betyder, at selskabet har en bunden reguleringsmæssig anvendelse af et eventuelt - 27 - overskud. tilsvarende gælder for et eventuelt likviditetsmæssigt overskud, jf. samme bekendtgørelse § 24. besvarelse: et væsentligt element i dcf modellen er det fremtidige ”frie cash flow”. det ”frie cash flow” defineres som den likviditet som genereres udover det, der skal reinvesteres i virksomheden eller bevares i denne… ud fra denne definition kan der på grund af de regulatoriske krav ikke genereres et ”frit cash flow”. endvidere opererer enhver dcf-model med en diskonteringsfaktor, som bl.a. omfatter det risikofrie afkast i den investerende virksomhed samt en risikopræmie. anvendelsen af sådanne begreber er ikke meningsfulde i en situation, hvor virksomheden ikke tillades at generere frie cash flows. som følge heraf er dcf modellen ikke egnet til at fastsatte handelsværdien af de overdragne aktiver. spørgsmål f - skatteministeriet såfremt skønsmanden finder en anden metode til opgørelsen af værdien af de indskudte aktiver mere velegnet, anmodes skønsmanden om at redegøre herfor og i den forbindelse ansætte handelsværdierne af aktiverne. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: ovenfor under besvarelsen af spørgsmål e konkluderede jeg, at dcf-modellen er uegnet som metode med henblik på at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. jeg fortolker nærværende spørgsmål derhen, at såfremt der ikke kan anvises metoder til at fastlægge ”handelsværdien” af de indskudte aktiver, så ønskes der alternativer hertil. regnskabslitteraturen og -reguleringen indeholder en lang række af surrogater for værdibegreber, som kan tages i anvendelse, når det konstateres, at det ikke er praktisk (eller teoretisk) muligt at anvende det foretrukne og mest pålidelige/informative værdibegreb i en given situation. efter min opfattelse, er dette situationen i besvarelsen af dette spørgsmål. som nævnt i besvarelsen af spørgsmål a, er vederlæggelsen i samtlige tilfælde sket ved at den hidtidige ejer af de enkelt vand- og spildevandsvirksomheder har modtaget en andel af den fortsættende sammenlagte enhed, der på tidspunktet for overdragelsen, værdimæssigt svarer til de hidtidige værdier. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: jeg har gennemgået er del af de gennemførte overdragelser af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder” fra 1. januar 2007, herunder overdragelsen af hvidovre vand a/s til hofor vand holding a/s pr. 1. januar 2012. gennemgangen er udelukkende baseret på offentligt tilgængeligt materiale, herunder vurderingsberetninger, årsrapporter og informationer tilgængelig på virksomhedernes hjemmesider. på grundlag heraf har jeg foretaget en analyse af de værdiansættelser, der er lagt til grund ved beregning af vederlaget. besvarelse: et valg af et alternativt værdibegreb bør efter mit skøn være styret af indholdet af de regulatoriske krav, som er gældende for et vandforsyningsselskab. som anført ovenfor under besvarelsen af spørgsmål c, begrænser vandforsyningsloven mulighederne for at generere overskud og dermed udbetale - 28 - udbytte til aktionærerne. derfor skal værdiansættelsen afspejle den reelle takstpolitik. hvile-i-sig-princippet medfører, at de regnskabsmæssige afskrivninger/skattemæssige afskrivninger på de indskudte aktiver skal ske med udgangspunkt i en værdimåling, der gør det muligt at generere en omsætning, der er tilstrækkelig til at skabe et økonomisk råderum til reinvesteringer (herunder vedligehold) i forsyningsanlægget med henblik på at bevare evnen til at opfylde formålet om vandforsyning. på denne baggrund konkluderer jeg derfor, at en måling af de indskudte aktiver til en eller anden form for genanskaffelsespriser er mere velegnet. men det er nødvendigt, at målingen af genanskaffelsespriser tager hensyn til det henfald/slitage etc., siden den oprindelige anlægget blev etableret. min konklusion harmonerer med den metode og de anvisninger, der gives i ”vejledning til udarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalance, forsyningssekretariatet, 17. februar 2010”, i det følgende benævnt ”regulatorisk værdiansættelse”. på basis af den værdiregulering, der er foretaget i årsrapporten for 2010 for hvidovre vand a/s, kan en regulatorisk værdiansættelse primo 2010 fastsættes på følgende måde: grunde og prod. distrib. driftsmat. anlæg u. i alt bygninger anlæg anlæg inventar udførelse saldo 31. december 2009 13.755 8.537 101.555 0 471 124.318 reguleringsmæssig opskrivning 1.584 4.341 74.077 0 0 80.002 regulatorisk saldo 1. januar 2010 15.339 12.878 175.632 0 471 204.320 på basis af bevægelserne på materielle anlægsaktiver, som de fremgår af årsrapporterne for 2007 – 2009, kan til tilnærmet regulatorisk værdi pr. 1. januar 2007 opgøres på følgende måde: regulatorisk saldo 1. januar 2010 15.339 12.878 175.632 0 471 204.320 tilbageførsler: overførsler 2007 - 2009 0 0 -5.378 0 5.378 0 tilgang 2007 - 2009 0 -1.757 -9.459 0 -5.849 -17.065 afgang 2007 - 2009 0 0 3.467 1.320 0 4.787 tilbageførte afskrivninger på afgang 0 0 -108 0 0 -108 afskrivninger 2007 - 2009 1.196 1.978 7.230 50 0 10.454 nedskrivninger 2007 - 2009 2.614 0 0 0 0 2.614 regulatorisk saldo 1. januar 2007 19.149 13.099 171.384 1.370 0 205.002 baseret på ovenstående tilnærmet beregning kan den regulatoriske saldo pr. 1. januar 2007 opgøres til ca. mio. kr. 205. en mere præcis opgørelse af den regulatoriske værdi pr. 1. januar 2007 kan foretages på grundlag virksomhedens detailregistreringer og den excel-model, der er beskrevet i forsyningssekretariatets vejledning af 17. februar 2010. sammenfattende er det dermed min konklusion, at de indskudte aktiver i hvidovre vand a/s pr. januar 2007 bør indregnes i åbningsbalancen med et beløb i niveau af mio. kr. 200. spørgsmål 1 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at anslå markedsprisen for de af sagen omhandlede driftsmidler ved et salg til en uafhængig, relevant køber under hensyn til - 29 - driftsmidlernes stand på tidspunktet for overdragelsen af distributions- og produktionsanlægget fra hvidovre kommune til selskabet. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: ved en ”uafhængig køber” forstås, jf. spørgsmål c, en ”ikke-offentligt ejet virksomhed”, der drives med et krav om et markedsmæssigt afkast af den investerede kapital som ses på et ”frit marked”. endvidere har en ”uafhængig investor” på tidspunktet for investeringsbeslutningen ingen forpligtelser eller relationer til sælger, der påvirker investeringsbeslutningen. jeg har endvidere opfattet driftsmidlerne som en helhed og derfor ikke vurderet de enkelte aktiver. for en markedsmæssig vurdering af de enkelte aktiver henvises til besvarelsen af spørgsmål b. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål a ovenfor konkluderer jeg, at ”der på nuværende tidspunkt ikke er et almindelig frit marked for køb og salg af ”vand- og spildevandsvirksomheder”. der eksisterer derfor ikke noget erfaringsbaseret datagrundlag til fastsættelse af markedsprisen for driftsmidlerne. da virksomheden samtidig, som konkluderet i besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, ikke genererer et ”frit cash flow”, udelukker dette en indkomst og/eller cash flow baseret værdiansættelse. besvarelse: da der aktuelt ikke eksisterer et marked for driftsmidlerne betragtet som en helhed og da forudsætningerne for en indkomst og/eller cash flow baseret værdiansættelse ikke er opfyldt, foreligger der ikke det nødvendige grundlag for at kunne anslå en markedspris ved et salg til en uafhængig køber. spørgsmål 2 – hvidovre vand a/s ved anvendelsen af armslængdeprincippet skal der foretages en sammenligning mellem vilkårene mellem interesseforbundne parter og ikke interesseforbundne parter. dette forudsætter, at der eksisterer et sammenligningsgrundlag i en eller anden tilgængelig form, dvs. at sammenligningsgrundlaget er identisk eller at der kan korrigeres for eventuelle forskelle. skønsmanden anmodes om at vurdere og begrunde, om man konkret og henset til hvile-i-sig-selv princippet meningsfuldt kan tale om et marked for driftsmidlerne i andre situationer end dem, hvor køber (investor) selv har en forsyningspligt. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg fortolker ”driftsmidlerne” som de samlede aktiver, der er nødvendige til varetagelse af forsyningspligten. jeg har således forudsat, at køber tillige overtager forsyningsforpligtelsen. besvarelse: i bevarelsen af spørgsmål a ovenfor konkluderer jeg, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer et almindeligt frit marked for køb og salg af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”. på denne baggrund og under hensyntagen til de aktuelle regulatoriske krav anser jeg det i praksis ikke for meningsfuldt at tale om et marked for de samlede driftsmidler i andre situationen end dem, hvor køber (investor) selv har forsyningspligten. - 30 - spørgsmål 3 – hvidovre vand a/s af de almindelige skatteretlige principper følger, at ethvert skattesubjekt skal beskattes af alle sine skattepligtige indtægter. såfremt der foretages transaktioner mellem to skattesubjekter, og transaktionerne ikke er på armslængde vilkår, vil der være mulighed for korrektion. der er med andre ord sket en »skjult« overførsel af en indtægt fra ét skattesubjekt til et andet. på den baggrund anmodes skønsmanden om at vurdere, i. hvad der for kommunen kan antages at udgøre en acceptabel mindstepris for driftsmidlerne, hvis kommunen skulle afhænde driftsmidlerne til en uafhængig tredjemand på tidspunktet for overdragelsen af vand- og spildevandsforsyningen fra hvidovre kommune til selskabet, og ii. om selskabet på den baggrund har opnået en rabat ift. uafhængig køber. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg forudsætter, at den uafhængige køber af driftsmiler og forsyningsanlæg samtidig overtager forsyningsforpligtelsen i henhold til lovgivningen. når der i spørgsmålets anden del tales om ”en rabat”, så forudsætter jeg, at sammenligningsgrundlaget for opgørelse af eventuel rabat, er det beløb, som hvidovre vand a/s i selvangivelsen for 2007 selvangiver som saldo for driftsmidler, dvs. mio. kr. 203. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: under besvarelsen af spørgsmål 1 konkluderede jeg, at ”der aktuelt ikke eksisterer et marked for driftsmidlerne betragtet som en helhed” og at der ikke foreligger ”det nødvendige grundlag for at anslå en markedspris.” besvarelse: forud for stiftelsen af hvidovre vand a/s havde hvidovre kommune en forsyningspligt og til afdækning af denne, var der anskaffet en række driftsmidler. der er således en direkte sammenhæng mellem forsyningspligten og det økonomiske offer, dvs. de udbetalinger, som hvidovre kommune historisk set har præsteret for at anskaffe de nødvendige driftsmidler og anlæg. som følge af afhændelse til en uafhængig tredjemand fjernes forsyningspligten fra kommunen, fordi en uafhængig køber både overtager driftsmidlerne og forsyningsforpligtelsen. det er mit skøn, at den acceptable mindstepris, set med en kommunal beslutningstagers øjne, vil svare til ca. mio. kr. 200, som opgjort ovenfor under besvarelsen af spørgsmål f. jeg anlægger det synspunkt, at ca. mio. kr. 200 er udtryk for det beløb, som hvidovre kommune burde have haft som et aktiv i balancen i kommunens årsregnskab. som følge heraf tolker jeg, at ca. mio. kr. 200, er det beløb, som kommunen på daværende tidspunkt ikke havde ”overvæltet” (via afskrivninger) på vandforbrugerne i form af indtægter for levering af vand til kommunens borgere. jeg er i denne forbindelse opmærksom på, at dette på daværende tidspunkt ikke var ”almindelig kommunal regnskabspraksis” at have sådanne anlæg aktiveret, hvilket imidlertid ikke rykker ved min konklusion. det er i forlængelse heraf også mit skøn, at der ikke vil være tale om en rabat i skatteretlig henseende, idet hvidovre vand a/s selvangiver værdien af driftsmidler og anlæg mv. til mio. kr. 203. - 31 - spørgsmål 4 – hvidovre vand a/s hvis det antages, at dcf-modellen rent faktisk skal anvendes ved værdiansættelse af aktiverne, anmodes skønsmanden om at vurdere hvilket afkastkrav, der er sædvanligt for vand- og spildevandsbranchen. det skal ved besvarelsen lægges til grund, at køberen har en forsyningspligt og er underlagt hvile-i-sig-selv princippet. skønsmanden anmodes om at oplyse, om det ved besvarelsen gør en forskel, om forsyningspligten pålægges som følge af erhvervelsen af aktiverne. skønsmanden anmodes endvidere om at oplyse, om det ved besvarelsen gør en forskel, om parterne havde en forventning om, at en ny og friere regulering var forestående. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: dcf antages at være defineret i overensstemmelse med almindelig anerkendte begreber. dette betyder, at tælleren repræsenterer det ”frie cash flow” og nævneren diskonteringsrenten (afkastkravet). der henvises til fodnote 3, 4 og 5 til spørgsmål e. besvarelse: under henvisning til besvarelsen af spørgsmål e genererer virksomheden ikke et ”frit cash flow”. som følge heraf er afkastkravet uden betydning for en eventuel beregning. spørgsmål 5 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at vurdere og begrunde hvilket cash-flow, der bør anvendes på værdiansættelsestidspunktet ved anvendelse af dcf-modellen. besvarelse: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e anser vi ikke dcf modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. spørgsmål 6 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at vurdere og begrunde, om et cash-flow efter dcf- modellen skal inflationskorrigeres, i det omfang det anvendte cash-flow er opgjort i faste priser. besvarelse: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, anser jeg ikke dcf- modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. på baggrund af denne konklusion er spørgsmålet om eventuel inflationskorrigering ikke relevant. spørgsmål 7 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at vurdere og begrunde hvilken henfaldsperiode, der vil skulle lægges til grund ved anvendelse af en dcf-model. besvarelse: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, anser jeg ikke dcf- modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. på baggrund af denne konklusion er spørgsmålet om henfaldsperioden ikke relevant. - 32 - spørgsmål 8 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at vurdere og begrunde, hvorvidt aktiver erhvervet fra en uafhængig sælger inden for eksempelvis det seneste år forud for udskillelsen (og hvor der således er konstateret en markedspris), kan værdiansættes til de således konstaterede markedspriser, eller om aktiverne skal indgå ved en værdiansættelse efter dcf-modellen. besvarelse: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, anser jeg ikke dcf modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. jeg har endvidere i besvarelsen af spørgsmål f ovenfor anført, at jeg vil ansætte ”handelsværdien” af aktiverne pr. 1. januar 2010 med udgangspunkt i vejledningen udarbejdet af forsyningssekretariatet. for det seneste år forud for adskillelsen, hvilket vil sige kalenderåret 2006, vil forskellen mellem anskaffelsesprisen (markedsprisen) og handelsværdien året efter sandsynligvis være begrænset. anskaffelsesprisen (markedsprisen) vil derfor umiddelbart kunne anvendes til værdiansættelse af aktiverne. spørgsmål 9 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at oplyse og begrunde, om og hvor stor en forskel ministeriets forudsætning om, at en kommune "ikke [kan] overdrage en vandforsyningsforpligtelse uden samtidig at overdrage det eksisterende forsyningsanlæg. og en uafhængig køber vil ikke erhverve forpligtelsen til at levere vand uden samtidig at erhverve det eksisterende anlæg", har for handelsværdien af de aktiver, som sagen handler om. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg har forstået spørgsmålet på følgende måde: hvilken betydning har det for handelsværdien af aktiverne hvis de overdrages uden forsyningspligt i forhold til udgangspunktet hvor de overdrages sammen med forsyningspligt? skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål f har jeg anført, at de indskudte aktiver i hvidovre vand a/s pr. januar 2007 bør indregnes i åbningsbalancen med et beløb i niveau af mio. kr. 200. denne situation svarer til udgangspunktet for spørgsmålet, hvor aktiverne overdrages sammen med forsyningspligten. dette er sammenholdt med besvarelsen af spørgsmål b, hvor det er vurderet, om der er købere af aktiverne, der ikke driver vand- og spildevandsvirksomhed. jeg har besvaret spørgsmålet på dette grundlag, uanset at jeg i besvarelsen af spørgsmål 2 har anført: ”under hensyntagen til de aktuelle regulatoriske krav anser jeg det i praksis ikke for meningsfuldt at tale om et marked for de samlede driftsmidler i andre situationen end dem, hvor køber (investor) selv har forsyningspligten.” besvarelse: i besvarelsen for spørgsmål b, har jeg for hele gruppen af produktions- og distributionsanlæg anført, at der ikke eksisterer et almindeligt frit marked. begrundelsen er, at der ikke er en alternativ anvendelse for disse aktiver. som følge heraf vurderer jeg, at disse aktiver har en handelsværdi på kr. 0, når køber ikke driver vand- og spildevandsvirksomhed, og når der ses bort fra en eventuel scrapværdi. - 33 - spørgsmål 10 – hvidovre vand a/s hvis skønsmanden vurderer, at aktiverne har en lavere markedsværdi, hvis de alene kan erhverves samtidig med, at man påtager sig en forsyningspligt, anmodes skønsmanden om at oplyse og begrunde, om den forskel afspejler en forskel i aktivernes værdi, eller om den afspejler en rabat eller præmie eller lignende for, at køber samtidig påtager sig forsyningspligten. besvarelse: af besvarelsen af spørgsmål 9 fremgår det, at jeg er af den opfattelse, at aktiverne har en lavere værdi hvis, de overdrages uden forsyningspligt. jeg vurderer således ikke, at aktiverne har en lavere værdi hvis de overdrages sammen med forsyningspligten. spørgsmål 11 – hvidovre vand a/s hvis skønsmanden vurderer, at dcf-modellen kan anvendes ved værdiansættelse af aktiverne, anmodes skønsmanden om at oplyse og begrunde, hvad der konkret er en korrekt beta-værdi i lyset af hvidovre vand a/s´ risikoprofil? ved besvarelsen anmodes skønsmanden om at præcisere, om det yderligere indgår som et moment, om hvidovre vand a/s’ virksomhed udøves på et monopollignende marked. besvarelse: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, anser jeg ikke dcf modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag, er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. som følge heraf kan der heller ikke relevant, at bedømme, hvad der er en korrekt beta- værdi. spørgsmål 1.a – skatteministeriet i tilknytning til selskabets spørgsmål 1 anmodes skønsmanden om at oplyse om og redegøre for, hvorvidt det er sædvanligt, at købere, der varetager ideelle interesser, betaler mere for de aktiver, som anvendes i forbindelse med virksomhedsudøvelsen, end købere, der ikke varetager ideelle interesser. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg har forstået ”ideelle interesser” som erhvervsmæssige værdier, der ikke kan opgøres i penge eller effektivitet. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: besvarelsen er baseret på kendskab til håndteringen af indkøb i en række forskellige interesseorganisationer, herunder virksomheder der er omfattet af reglerne for offentligt udbud… besvarelse: interesseorganisationer, herunder virksomheder der er omfattet af reglerne for offentligt udbud, betaler sædvanligvis ikke mere for aktiver, som anvendes i forbindelse med virksomhedsudøvelsen, end andre købere. derfor er det mit skøn, at det ikke er sædvanligt, at købere, der varetager ideelle interesser, betaler mere for de aktiver, end andre købere. spørgsmål 2.a – skatteministeriet - 34 - i tilknytning til selskabets spørgsmål 2 bedes skønsmanden om at oplyse om og redegøre for, hvorvidt det gør nogen forskel for besvarelsen, om sælger har en forsyningspligt, der overdrages sammen med aktiverne. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: i besvarelsen af spørgsmål 2 har jeg fortolket ”driftsmidlerne” som de samlede aktiver, der er nødvendige til varetagelse af forsyningspligten. jeg har således i spørgsmål 2 forudsat, at køber tillige overtager forsyningsforpligtelsen. nærværende spørgsmål har jeg forstår på den måde, at køber ikke overtager forsyningspligten. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål 2 anførte jeg, at ”under hensyntagen til de aktuelle regulatoriske krav anser jeg det i praksis ikke for meningsfuldt at tale om et marked for de samlede driftsmidler i andre situationen end dem, hvor køber (investor) selv har forsyningspligten”. besvarelse: da jeg i praksis ikke anser det for meningsfuldt at tale om et marked for de samlede driftsmidler i andre situationen end dem, hvor køber (investor) selv har forsyningspligten, er svaret på nærværende spørgsmål: det gør ingen forskel på besvarelsen spørgsmål 2, om sælger har en forsyningspligt, der overdrages sammen med aktiverne. spørgsmål 4.a – skatteministeriet skønsmanden anmodes om at oplyse om redegøre for, hvilken betydning det har for besvarelsen af selskabets spørgsmål 1 og 4, at sælgeren af aktiverne er pålagt en forsyningspligt, og at denne forsyningspligt overdrages i sammenhæng med aktiverne. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål 1 har jeg anført, at der aktuelt ikke eksisterer et marked for driftsmidlerne betragtet som en helhed og da forudsætningerne for en indkomst og/eller cash flow baseret værdiansættelse ikke er opfyldt, foreligger der ikke det nødvendige grundlag for at kunne anslå en markedspris ved et salg til en uafhængig køber. i besvarelsen af spørgsmål 4 er anført, at da virksomheden ikke genererer et ”frit cash flow”, er afkastkravet uden betydning for en eventuel beregning. besvarelse: da der aktuelt ikke eksisterer et frit marked for driftsmidlerne betragtet som en helhed, og da forudsætningerne for en indkomst og/eller cash flow baseret værdiansættelse ikke er opfyldt, herunder anvendelsen af dcf modellen, har det ingen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1 og 4, at forsyningspligten overdrages i sammenhæng med aktiverne. spørgsmål 5.a – skatteministeriet såfremt skønsmanden finder, at der bør anvendes et andet cash-flow end det af skat anvendte, anmodes han om at uddybe baggrunden herfor. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg har forstået ”et andet cash-flow” således, at det skal overvejes om der er alternative opgørelsesmuligheder for det frie cash flow, som er en forudsætning for dcf-modellen. - 35 - skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål 5 har jeg anført, at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. besvarelse: da der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden, og da dette er en forudsætning for anvendelse af dcf modellen, er der ikke alternative opgørelsesmuligheder. spørgsmål a/b 1 - hvidovre vand a/s hvis skønsmanden oplyser, at det kun er kommunalt ejede virksomheder, der vil erhverve vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, og at der ikke består et almindeligt frit marked for køb og salg af sådanne virksomheder eller aktiver i sådanne virksomheder, anmodes skønsmanden om at oplyse og begrunde, om der findes andre markeder, som kan anvendes som sammenligningsgrundlag. dvs. om armslængdeprisen kan udfindes med udgangspunkt i en anden form for forsyningsvirksomhed eller lignende, hvor køber er en kommunalt ejet, uafhængig virksomhed (dvs. en virksomhed der ikke skal opnå profit), og som har en forsyningspligt. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: ved besvarelsen har jeg lagt til grund, at et ”frit marked” er et marked, hvor handel, i dette tilfælde med vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, foregår på markedsøkonomiske betingelser. prisen bestemmes derfor som en funktion af udbud og efterspørgsel på den pågældende slags virksomheder. markedsaktørernes motiver er primært styret af krav om et markedsmæssigt afkast af den investerede kapital. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: undersøgelsen har udelukkende omfattet markedet i danmark. besvarelse: der findes en række andre former for forsyningsvirksomhed, der er offentligt ejet, eksempelvis virksomheder inden for fjernvarme og bygas. disse virksomheder er i lighed med ”vand- og spildevandsvirksomheder” undergivet en række regulatoriske restriktioner, der på detailniveau kan være forskellige fra den regulering, der gælder for vand- og spildevandsvirksomheder. det er mit skøn, at der ikke findes markeder for sådanne virksomheder eller sådanne aktiver, der kan anvendes som sammenligningsgrundlag med henblik på at estimere armslængdepriser for vand- og spildevandsvirksomheder. spørgsmål c.1 – hvidovre vand a/s i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål c anmodes skønsmanden oplyse og begrunde, om prisloftsreguleringen er så usædvanligt et vilkår, at ingen uafhængig erhvervsmæssig køber ville erhverve en virksomhed under de vilkår, og om der derfor skal ses bort fra prisloftsreguleringen ved fastsættelsen af aktivernes markedsværdi ved anvendelsen af dcf-metoden. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg har ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at den nuværende praksis for den regulatoriske administration af prisloftsreguleringen fastholdes. besvarelse: - 36 - under besvarelsen af spørgsmål c anført jeg, at vandforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser begrænser mulighederne for at vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan generere overskud og dermed udbetale udbytte til aktionærerne. endvidere kan der i virksomhederne kun ske en opsparing, der er formålsbestemt i forhold til vand- og spildevandsaktiviteter. de nævnte forhold vil naturligt indgå i en potentiel uafhængig investors overvejelser. da en del af disse begrænsninger kan tilskrives prisloftet, vil en uafhængig investor hense hertil. jeg vurderer, at prisloftreguleringen er så usædvanligt et vilkår, at ingen uafhængig erhvervsmæssig investor vil erhverve en virksomhed under de vilkår. samtidig er det ikke relevant at se bort fra prisloftreguleringen uanset om dcf- metoden eller en anden metode anvendes til værdiansættelse af aktivernes markedsværdi. spørgsmål e.1 – hvidovre vand a/s hvis skønsmanden finder, at dcf-metoden er egnet som værdiansættelsesmetode jf. spørgsmål e, anmodes skønsmanden om at oplyse og begrunde, om handelsværdien for de overdragne aktiver så skal fastsættes ved brug af en wacc på "0". besvarelse: som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e ovenfor, anser jeg vi ikke dcf modellen for egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. den primære årsag er at der ikke genereres et ”frit cash flow” i virksomheden. derfor er størrelsen på wacc’en ikke relevant i denne sammenhæng.” skønsmanden har den 30. august 2017 afgivet supplerende skønserklæring, hvoraf fremgår bl.a. følgende: ”spørgsmål ss 1 – hvidovre vand a/s på denne baggrund anmodes skønsmanden om at bekræfte, at der med ”et alternativt værdibegreb” i besvarelsen af spørgsmål f menes ”en alternativ værdiansættelsesmetode”. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: i spørgsmål f er anført ”… en anden metode til opgørelse af værdien …”. i besvarelsen af spørgsmål f er anført ”… et alternativt værdiansættelses-begreb …”. ved besvarelsen har jeg lagt til grund, at det er de to ovennævnte forhold, anført i citationstegn, der skal sammenholdes. besvarelse: i forhold til besvarelsen af spørgsmål f kan det bekræftes, at ”… et alternativt værdiansættelsesbegreb …” umiddelbart kan erstattes med ”… en anden metode til opgørelse af værdien …”. spørgsmål ss 2 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at bekræfte, at han ansætter handelsværdierne af aktiverne til 200 mio. kr., og at dette således er udtryk for den værdi, man ville blive enige om ved en handel mellem uafhængige parter. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: - 37 - som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål b kan der for enkelte aktivtyper være en alternativ anvendelse. dette betyder, at der for disse aktivtyper kan være et almindeligt frit marked. for disse aktivtyper vil det være muligt at fastsætte en handelsværdi. i besvarelsen af spørgsmål ss 2 er der set bort fra muligheden for at ansætte en handelsværdi for de enkelte aktivtyper. aktiverne er således set under et i forhold til deres aktuelle anvendelse i en vand- og spildevandsforsynings-virksomhed. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål a konkluderede jeg: ” … at der på nuværende tidspunkt ikke er et almindeligt frit marked for køb og salg af vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”. denne konklusion blev anvendt som grundlag for besvarelsen af spørgsmål f og underbygget af følgende bemærkning under forståelse af spørgsmålet: ”… at såfremt der ikke kan anvises metoder til at fastlægge ”handelsværdien” af de indskudte aktiver, så ønskes der alternativer hertil”. de nævnte forhold er lagt til grund ved besvarelsen af spørgsmål ss 2. besvarelse: der eksisterer ikke et almindeligt frit marked for køb og salg af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”. som følge heraf kan der ikke fastsættes en handelsværdi for aktiverne. den værdi der fremgår af besvarelsen af spørgsmål f er således ikke handelsværdien, men en værdi fastsat på grundlag af ”en alternativ værdiansættelsesmetode”, jf. ovenstående spørgsmål ss 1. jeg kan således ikke bekræfte, at handelsværdierne kan ansættes til kr. 200 mio. ved en handel mellem uafhængige parter. spørgsmål ss 3 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at bekræfte, • at besvarelsen af spørgsmål 8 specifikt vedrører den i spørgsmålet beskrevne situationen, samt • at besvarelsen ikke ændrer ved besvarelsen af spørgsmål f, hvorefter en ansættelse af værdien af de indskudte aktiver til en eller anden form for genanskaffelsespriser er mere velegnet end den af skat anvendte metode. besvarelse: det kan bekræftes, at besvarelsen af spørgsmål 8 specifikt vedrører den i spørgsmålet beskrevne situation. det kan endvidere bekræftes, at besvarelsen af spørgsmål 8 ikke ændrer ved besvarelsen af spørgsmål f. det kan således også bekræftes, at en værdiansættelse af de indskudte aktiver til en eller anden form for genanskaffelsesværdi er mere velegnet end den af skat anvendte metode. spørgsmål ss 4 – hvidovre vand a/s hvis skønsmanden besvarer skatteministeriets spørgsmål ss ic, anmodes skønsmanden om at besvare spørgsmålet igen og i denne forbindelse inddrage følgende forudsætninger, såfremt skønsmanden vurderer, at de er relevante: • over den 40-årige ejerperiode er der brugt midler på vedligehold og forbedring af de underliggende aktiver, og i taleksemplet skal disse summer lægges oven i de 70 mio. kr. - 38 - • da skønsforretningen vedrører handelsværdien på overdragelsestidspunktet, skal der tages hensyn til prisudviklingen fra 1970 til 2010, og dette skal dermed afspejles i ”skatteministeriets nedskrivningssaldi”. det bemærkes i denne forbindelse, at skønsmanden skal ansætte handelsværdien og ikke den nedskrevne anskaffelsessum. • vedrørende skatteministeriets ”dåbsgavebetragtning” bemærkes, at alle aktiver blev nulstillet ved vandreformen, uanset om de var afskrevet 100 % eller 2 %. • hvis skønsmanden vurderer, at skatteministeriet derudover skaber en hybrid ved sammenblanding af omkostningsbaserede og indtægtsbaserede modeller ved at bede om en diskontering, anmodes skønsmanden om at redegøre for dette. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg forstår spørgsmålet således, at de enkelte ”bullets” kun skal inddrages i besvarelsen, såfremt jeg finder dem relevante. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål ss ic blev anført, at datagrundlaget er baseret på en gennemgang af gennemførte overdragelser af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder” fra 1. januar 2007, herunder overdragelsen af hvidovre vand a/s til hofor vand holding a/s pr. 1. januar 2012. jeg har således ikke direkte lagt de forhold, der er nævnt i de enkelte ”bullets”, til grund for besvarelsen af spørgsmål ss ic. besvarelse: på baggrund af ovenstående anser jeg ikke de forhold, der er nævnt i de enkelte ”bullets” for relevante i forhold til forståelsen af besvarelsen af spørgsmål ss ic. spørgsmål ss 5 – hvidovre vand a/s skønsmanden anmodes om at præcisere, om selve berigtigelsen (en brutto- /nettobetragtning) er relevant for besvarelsen af spørgsmål ss if, herunder hvorfor og med hvilken konkret virkning. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: jeg har ikke inddraget berigtigelsen af købesummen som en del af forudsætningerne for værdiansættelsen. dette skal ses i sammenhæng med, at det i forståelsen af spørgsmålet er præciseret, at der ikke er et almindeligt frit marked for køb og salg af vand- og spildevandsvirksomheder. som det fremgår af forståelsen af spørgsmål f, er berigtigelsen af over-dragelser af vand- og spildevandsvirksomheder fra 1. januar 2007, udelukkende sket ved at den hidtidige ejer har modtaget en andel af det fortsættende selskab, der på tidspunktet for overdragelsen, værdimæssigt svarer til de hidtidige værdier. ved etableringen af hvidovre vand a/s, er hvidovre kommune således blevet vederlagt med aktier i selskabet. besvarelse: ved besvarelsen af spørgsmål ss if er berigtigelsen af købesummen ikke anset for relevant i forhold til fastlæggelse af værdien af hvidovre vand a/s’ aktiver på overdragelsestidspunktet. spørgsmål ss ia - skatteministeriet skønsmanden bedes oplyse, om skatteministeriets opfattelse af besvarelsen af spørgsmål f er korrekt, nemlig at skønsmanden ikke har udtalt sig om metoder til - 39 - at fastlægge en handelsværdi, men derimod om metoder til at finde et andet tal, som vil kunne indregnes i en regnskabspost. i benægtende fald bedes skønsmanden redegøre for og komme med eksempler på, at uafhængige parter har villet betale det beløb for aktiverne ved en virksomhedsoverdragelse, som også indbefatter forsyningsforpligtelserne, der fremkommer ved en regulatorisk beregning efter den i besvarelsen af spørgsmål f angivne metode. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: i spørgsmål f anvendes udtrykket ”de indskudte aktiver”. skønsmanden konkluderer derfor, at spørgsmål f ønskes besvaret i et selskabsstiftelses-scenarie. skønsmanden har gennemset vurderingsberetning med tilhørende udkast til åbningsbalance pr. 1. januar 2007 for hvidovre vand a/s under stiftelse. på side 1 under overskriften stifters underskrifter anføres: ”de lovgivningsmæssige rammer for vandsektoren vil fra 2009 blive fastlagt med udgangspunkt i den politiske aftale af 1. februar 2007 om serviceeftersyn af vandsektoren. et af elementerne heri er en prisloftregulering med en fastsat grænse for, hvor meget priserne må stige. værdiansættelsen i åbningsbalancen er foretaget i forventning om, at den kommende prisregulering fortsat muliggør konsolidering af forsyningen samt giver økonomisk råderum til gennemførelse af re- og nyinvesteringer. under hensyntagen til ovenstående anser vi derfor den af os ansatte værdi af de indskudte nettoaktiver i hvidovre vand a/s under stiftelse for mindst at svare til vederlaget herfor. åbningsbalancen er opgjort i overensstemmelse med den danske årsregnskabs- lovs indregnings- og målekriterier. vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at åbningsbalancen giver et retvisende billede af selskabets aktivitet samt de aktiver og passiver, der indskydes i hvidovre vand a/s” på side 3 konkluderer vurderingsmanden: ”det er vores opfattelse, af værdien af den indskudte virksomhed mindst svarer til det fastsatte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af overkurs” under overskriften ”supplerende oplysninger” anfører vurderingsmanden endvidere: ”som anført under stifters underskrifter er værdiansættelsen af anlægsaktiver i åbningsbalancen foretaget i forventning om, at den kommende prisregulering fortsat muliggør konsolidering af forsyningen samt giver økonomisk råderum til gennemførelse af re- og nyinvesteringer.” på side 6 under overskrifterne regnskabspraksis, regnskabsgrundlag, balancen, materielle anlægsaktiver: ”materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger” materielle anlægsaktiver er indregnet i åbningsbalancen med mio. kr. 125. skønsmanden bemærker endvidere, at vurderingsberetningen med tilhørende udkast til åbningsbalance ikke indeholder omtale af forhold, som måtte være resultatet af et regnskabsmæssigt skøn. skønsmanden finder det bemærkelsesværdigt, at vurderingsberetningen med tilhørende udkast til åbningsbalance ikke indeholder omtale af væsentlig usikkerhed ved værdiansættelsen. - 40 - skønsmanden anser indregningen af materielle anlægsaktiver med mio. kr. 125 for at være et regnskabsmæssigt skøn. jeg har forstået, at skatteministeriets tolker besvarelsen af spørgsmål f på følgende måde: • at det beregnede tal på 200 mio. kr. er en alternativ værdi, som ikke svarer til handelsværdien. • de 200 mio. kr. er derimod et beløb, som efter skønsmandens opfattelse kan indgå i selskabets regnskab. besvarelse: besvarelsen af spørgsmål f er baseret på den forståelse, ”at såfremt der ikke kan anvises metoder til fastlæggelse af ”handelsværdien” af de indskudte aktiver, så ønskes alternativer hertil. som følge heraf kan det bekræftes, at jeg ved besvarelsen af spørgsmål f ikke har udtalt mig om metoder til fastlæggelse af handelsværdien. jeg har derimod udtalt mig om alternativer (surrogater) hertil. som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål f anser jeg en eller anden form for genanskaffelsespriser for et velegnet alternativ. dette er i øvrigt i overensstemmelse med de muligheder, der fremgår af årl §41, stk. 2. se endvidere nærmere herom i besvarelsen af spørgsmål ss ic. derfor kan det også bekræftes, at jeg har udtalt mig om en metode ” til at finde et andet tal, som vil kunne indregnes i en regnskabspost.” spørgsmål ss ib - skatteministeriet skønsmanden bedes oplyse, om det er korrekt forstået, at skønsmanden har indlagt en forudsætning om, at der var en uafhængig tredjemand, som ville overtage virksomheden på det pågældende tidspunkt, men at skønsmanden mener, at der faktisk ikke findes en sådan tredjemand. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: ved en ”uafhængig tredjemand” forstås en ikke-offentligt ejet virksomhedet, der drives med et krav om et markedsmæssigt afkast af den investerede kapital som ses på et ”frit marked”. endvidere har en ”uafhængig tredjemand” på tidspunktet for investeringsbeslutningen ingen forpligtelser eller relationer til sælger, der påvirker investeringsbeslutningen. besvarelse: det er korrekt forstået, at jeg i besvarelsen af spørgsmål 3 har indlagt en forudsætning om, at der var en uafhængig tredjemand, som ville overtage virksomheden på det pågældende tidspunkt. det er ligeledes korrekt forstået, at jeg på det pågældende tidspunkt ikke mener, at der faktisk findes en sådan tredjemand. spørgsmål ss ic - skatteministeriet på baggrund af ovenstående anmodes skønsmanden om at give en begrundet redegørelse for, hvorvidt den for kommunen acceptable mindstepris ved salg til en uafhængig tredjemand er (
- a)den nedskrevne anskaffelsespris, (
- b)den regulatoriske værdi, (
- c)den nedskrevne genanskaffelsespris eller (
- d)et fjerde beløb. ved besvarelsen bedes skønsmanden også redegøre for, hvorvidt der skal tages højde for en diskonteringsfaktor ved beregningen af den for kommunen acceptable mindstepris, fordi kommunen kun kan oppebære indtægten løbende over aktivernes resterende levetid. - 41 - skønsmandens forståelse af spørgsmålet: hvidovre vand a/s blev etableret 1. januar 2007 ved indskud af en bestående virksomhed, hvidovre vandforsyning, der var en del af hvidovre kommune. af åbningsbalancen for hvidovre vand a/s pr. 1. januar 2007 fremgår det, at de materielle anlægsaktiver er værdiansat til ”kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.” dette resulterede i en bogført værdi pr. 1. januar 2007 på mio.kr. 125, som der er redegjort ovenfor under besvarelsen af spørgsmål ss ia. jeg skal præcisere, at kostprisen og de akkumulerede af- og nedskrivninger efter min opfattelse er baseret på et regnskabsmæssigt skøn foretaget af stifterne. det skyldes, at der på tidspunktet for etableringen ikke var registreringer i hvidovre vandforsyning, der kunne dokumentere kostpris og anskaffelses-tidspunkt. på tidspunktet for etableringen forelå der således ikke et anlægs-kartotek for hvidovre vandforsyning eller for andre dele af hvidovre kommune, hvilket blev bekræftet ved mail af 18. august 2016 fra hvidovre vand a/s. kravet om anlægskartotek blev først indført med virkning fra regnskabsåret 2007. i motivationen for spørgsmålet anvendes begrebet ”dåbsgaven”. jeg opfatter ”dåbsgaven” som den opskrivning, der blev foretaget i hvidovre vand a/s, da de regulatoriske værdier blev kendte. opskrivningen fremgår af årsrapporten for hvidovre vand a/s for 2010 og udgør mio.kr. 80. effekten af ”dåbsgaven” er, at der foretages årlige afskrivninger på opskrivningen. disse afskrivninger har hvidovre vand a/s mulighed for at opkræve hos forbrugerne via højere vandpriser. det opkrævede beløb har en bunden anvendelse jf. bek nr. 143 af 9/2/2010. det opkrævede beløb kan således ikke udbetales til ejerne, f.eks. i form at udbytte. indtil de regulatoriske værdier blev kendte, var de materielle anlægsaktiver værdiansat til ”kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.”, jf. årsrapport for 2009 for hvidovre vand a/s, hvilket svarer til den praksis der blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2007. med virkning fra 2010 er den regnskabsmæssige værdiansættelse i hvidovre vand a/s ændret således, at materielle anlægsaktiver anskaffet før 1. januar 2010 værdiansættes til de regulatoriske værdier. materielle anlægsaktiver anskaffet efter 1. januar 2010 værdiansættes til ”dagsværdi med fradrag af akkumulerede afskrivninger”. med hensyn til ”dagsværdien” skal bemærkes, at der i henhold til årsregnskabs- loven (årl) er etableret følgende prioriterede praksis for fastsættelse af denne: 1. hvis der eksisterer et velfungerende marked for de pågældende aktiver anvendes salgspriserne (dagsværdi) som grundlag for værdiansættelsen, jf. årl § 37, stk. 1. 2. hvis dette ikke er tilfældet, kan en tilnærmet salgsværdi beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmetoder, jf. årl § 37, stk. 1. 3. hvis en tilnærmet salgsværdi ikke kan beregnes kan genanskaffelsesværdien anvendes, jf. årl § 41, stk. 2. under henvisning til besvarelsen af ss 2, hvor det konkluderes, at der ikke eksisterer der ikke et almindelig frit marked for køb af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder”, kan salgspriserne således ikke umiddelbart fastlægges (prioritet 1). på trods af at dcf modellen er en almindeligt accepteret værdiansættelsesmetode, er den, som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål e, ikke egnet til at fastsætte handelsværdien (prioritet 2). - 42 - under hensyn hertil er det i besvarelsen af spørgsmål f anført, at en eller anden form for genanskaffelsespriser vil være mere velegnet (prioritet 3). skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: under henvisning til besvarelsen af spørgsmål ss ib er der på nuværende tidspunkt ikke en køber i form af en uafhængig tredjemand, ligesom der ikke eksisterer et ”frit marked” for vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. som følge heraf foreligger der ikke et markedsbaseret datagrundlag der kan lægges til grund for besvarelsen. i besvarelsen af spørgsmål f er anført: ”jeg har gennemgået er del af de gennemførte overdragelser af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder” fra 1. januar 2007, herunder overdragelsen af hvidovre vand a/s til hofor vand holding a/s pr. 1. januar 2012. gennemgangen er udelukkende baseret på offentligt tilgængeligt materiale, herunder vurderingsberetninger, årsrapporter og informationer tilgængelig på virksomhedernes hjemmesider.” på grundlag heraf har jeg foretaget en analyse af de værdiansættelser, der er lagt til grund ved beregning af vederlaget. vederlaget består af hvidovre kommunes aktiepost i hvidovre vandforsyning a/s. jeg har endvidere gennemgået praksis for værdiansættelse af kapitalandele i kommunale regnskaber. baseret på denne gennemgang kan det konstateres, at kapitalandele værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi, hvilket også sker i hvidovre kommunes regnskab. effekten af at hvidovre kommune værdiansætter kapitalandele til den regnskabsmæssige indre værdi er, at af den bogførte egenkapital i hvidovre vand a/s optræder med en tilsvarende værdi i det kommunale regnskab. besvarelse: på grundlag af en gennemgang af en del af de gennemførte overdragelser af ”vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder” kan det konstateres, at de selskaber, hvor der er en kommunal aktionær, har indarbejdet den regulatoriske værdiregulering i årsrapporterne. værdiansættelsen i de kommunale regnskaber er således sket i overensstemmelse med ”vejledning til udarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalance, forsyningssekretariatet, 17. februar 2010”. da kommunerne sædvanligvis værdiansætter kapitalandele til den regnskabsmæssige indre værdi baseret på ejerandelen, betyder dette, at den regulatoriske værdi-regulering medfører en tilsvarende opskrivning i det kommunale regnskab. på denne baggrund forekommer det ikke sandsynligt, at en kommune (kommunalbestyrelse) ville have interesse i at påføre sig selv et regnskabs- mæssigt tab ved at sælge en vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed, til en pris, der ligger under den regnskabsmæssige indre værdi. denne værdi er en kombination af ”(
- b)den regulatoriske værdi” for materielle anlægsaktiver anskaffet før 1. januar 2010 og ”dagsværdi med fradrag af akkumulerede afskrivninger” for anskaffelser efter denne dato. under hensyntagen til at nærværende sag vedrører skatteansættelsen for hvidovre vand a/s for 2007, vil der udelukkende være tale om materielle anlægsaktiver anskaffet før 1. januar 2010. som følge heraf skønner jeg, at den acceptable mindstepris for en kommune vil være ”(
- b)den regulatoriske værdi”. - 43 - spørgsmål ss id - skatteministeriet såfremt skønsmanden mener, at den for kommunen acceptable mindstepris ved salg til en uafhængig tredjemand er et beløb, som er højere end (
- a)den nedskrevne anskaffelsespris, - dvs. enten (
- b)den regulatoriske værdi, (
- c)den nedskrevne genanskaffelsespris eller (
- d)et fjerde beløb, som er højere end den nedskrevne anskaffelsespris – bedes skønsmanden redegøre for, hvordan den for kommunen acceptable mindstepris kan være højere end den pengestrøm, som kommunen maksimalt kan opnå. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: af besvarelsen til spørgsmål ss ic fremgår det, at: ”som følge heraf skønner jeg, at den acceptable mindstepris for en kommune er ”(
- b)den regulatoriske værdi”. skønsmændenes fremgangsmåde ved besvarelse af spørgsmålet samt datagrundlag: i besvarelsen af spørgsmål e er anført, at dcf modellen ikke er egnet til at fastsætte handelsværdien af de overdragne aktiver. begrundelsen herfor er, at der på grund af de regulatoriske krav ikke genereres et ”frit cash flow”. i forlængelse heraf fremkom jeg i besvarelsen af spørgsmål f med en ”anden metode til opgørelse af værdien”. denne besvarelse er yderligere begrundet i ovenstående spørgsmål ss ic. besvarelse: da en cash flow baseret værdiansættelse ikke er egnet til at fastsætte handelsværdien, giver det ingen mening at sammenholde en eventuel værdiansættelse baseret herpå, med de resultater der kan fremkomme ved anvendelse af andre metoder. skønsmanden skønner således ikke, at den for kommunen acceptable mindstepris overstiger de i spørgsmålet nævnte værdier. spørgsmål ss ie - skatteministeriet skønsmanden anmodes dog om at bekræfte, at kommunens faktiske nedskrevne anskaffelsessum på overdragelsestidspunktet udgjorde et lavere beløb end 200 mio. kr. skønsmandens forståelse af spørgsmålet: principielt kan spørgsmålet ikke besvares, da vi ikke kender de faktiske historiske anskaffelsessummer og af- og nedskrivninger herpå, jf. besvarelsen af spørgsmål ss