- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den 2. juni 2000 har retten i sag h-0115-97 salina industries
(1972)ltd. (i det følgende salina), til opfyldelse af en aftale om leve ring af sådanne poser til adciterede, gartneriet rosa a/s (i det følgende gartneriet rosa). sagsfremstilling gartneriet rosas bestilling hos plasmedic på et tidspunkt i 1995-96 afgav gartneriet rosa en ordre til trykkeriet plasmedic på et større antal plastikposer i forskellige størrelser med tryk til brug som ydre emballage til et nyt potteplanteprodukt, som gartneriet rosa skulle lancere under varemærket rosa bella i foråret 1996. gartneriet rosa, der havde tilrettelagt markedsføringen af det nye produkt sammen med et reklamebureau, fik fremstillet forskellige markedsføringsprodukter, herunder tasker, mapper, kataloger, indpakningspapir, visitkort og de hos plasmedic bestilte plastikposer, der skulle matche hinanden i nøje udvalgte farver. for at sikre sig, at farverne på de forskellige produkter blev ens, havde rosa fået fremstillet et farvetryk på papir. farvetrykket viste nogle roser i to forskellige bordeaux nuancer og en tekst, og der var angivet pantonefarvenumre. i forbindelse med ordreafgivelsen gjorde gartneriet rosa plasmedic bekendt med den planlagte kampagne og udleverede farvetrykket til plasmedic, ligesom gartneriet rosa gjorde plasmedic bekendt med, at det var afgørende, at der skete levering så hurtigt som muligt. plasmedics bestilling hos salina plasmedic fremstillede herefter en mindre del af ordren, men så sig ikke i stand til selv at udføre hele ordren inden for de givne tidsrammer. plasmedic afgav derfor den 26. februar 1996 tre ordrer, betegnet som nr. 870, 871 og 872, på plastikposerne til trykkeriet salina i israel, som plasmedic tidligere havde handlet med flere gange. ordre nr. 870 lød på 250.000 små poser i størrelsen 28 x 24/8 cm á 36,02 nlg pr. 1.000 poser, ordre nr. 871 på 1.000.000 mellemstørrelse poser i størrelsen 32 x 30/12 cm á 44,70 nlg pr. 1.000 poser, og ordre nr. 872 på 100.000 store poser i størrelsen 40 x 34,5/11,5 cm á 61,63 nlg pr. 1.000 poser. af de tre ordrer fremgik endvidere, at poserne skulle have tryk, lufthuller og svejsning i bund (dog ikke ordre nr. 871), at poserne skulle leveres senest uge 13, 1996 i københavn, og at betalingsbetingelserne var 50 dage mod veksler. spørgs- målet om betaling med veksler havde tidligere været genstand for drøftelse mellem plasmedic og salinas europæiske agent imc, idet plasmedic ikke ville betale veksler, hvis de leverede varer var - 3 - mangelfulde. salina bekræftede ordren ved skrivelse af 28. februar 1996. af skrivelsen fremgik, at salina havde modtaget trykplader fra plasmedic til brug for trykket på poserne, og at salina havde problemer med at kunne levere i uge 13, idet salina normalt skulle bruge 5 - 6 uger til produktion og 3 uger til transport. udover trykplader modtog salina en prøvepose fra plasmedic, som plasmedic selv havde fremstillet. plasmedic har gjort gældende, at plasmedic tillige fremsendte nogle prøvetryk med oplysninger om pantonefarve og det farvetryk på papir, som gartneriet havde fået fremstillet, hvilket salina imidlertid har bestridt at have modtaget. plasmedic informerede ikke salina om, at poserne skulle bruges i gartneriets lancering af rosa bella produktet. i en skrivelse af 6. marts 1996 til plasmedic meddelte salina, at de havde fremsendt et prøvetryk til plasmedic på ordre nr. 872, og at de var begyndt at trykke denne ordre. plasmedic blev samtidig anmodet om omgående at meddele, om prøvetrykket kunne accepteres. plasmedic modtog prøvetrykket den 7. marts 1996. den 12. marts 1996 drøftede parterne prøvetrykket telefonisk, og ved skrivelse af 13. marts 1996 opsummerede salina par- ternes telefoniske drøftelse bl.a. således: "... further to yesterday's telephone conversations, we would like to summarize the points discussed. 1) rosa printing - orders 870, 871, 872: after reviewing the sample of printed film we sent and comparing it to the sample you sent us as a standard, you have commented as follows:
- a)the red used in the small rose in the logo at the top of the sleeve is very sligthly lighter than the standard.
- b)the green is very sligthly lighter or yellower than the standard.
- c)the dark bordeau is ok, but the lighter bordeau of the rose is too ligth. in summary you have said that our printing is very close to the standard. the differences are very slight, and we can use the film we have already printed for one of the orders. for the two orders we have not yet printed, we should correct the colors. it is not necessary to send another sample for approval. - 4 - 2) rosa airholes: you have sent your sketches to "rosa" for approval of the placement of the airholes and will send them to us asap [as soon as possible] so we can begin making the bags.... without these sketches we cannot proceed with production of these orders, which are urgent. 3) "rosalina" order 871: as the customer is nearly out of bags, you will have to manufacture some at your plant until ours arrive. therefore as soon as we have printed the material we should return the plates to you as quickly as possible. we must let you know when we will be able to send the plates and when our shipment will be ready. ..." plasmedics reklamation plasmedic modtog plastposerne ved to leveringer ultimo april 1996. ved faktura af 27. marts 1996 anmodede salina om betaling for 300.000 poser af mellemstørrelsen og for 100.300 poser af den store størrelse, i alt 19.591,49 nlg. ved faktura af 8. april 1996 anmodede salina om betaling for bl.a. 711.200 poser af mellemstørrelsen og for 258.700 poser af den lille størrelse samt fragtomkostninger på 757 nlg i forbindelse med den første forsendelse, i alt 41.866,01 nlg. den 26. april 1996 reklamerede plasmedic telefonisk over for salina. salina noterede sig, at plasmedic gjorde gældende, at salina havde anvendt forkerte labels, og at farven på poserne var helt forkert, samt at plasmedic oplyste, at gartneriet rosa ønskede nye poser og trykplader til de små størrelser. i en skrivelse af 30. april 1996 til plasmedic gjorde salina indsigelse overfor plasmedics reklamation således: "... re: rosa - complaint re color further to your telephone conversation with lilly at the end of last week, we have sent the plates of the small size (28x24x8) by courier as per your request and hope they have arrived today. - 5 - you said that the colors were not ok for this particular size. but we have a hard time un- derstanding exactly what is not ok. in our fax ref 03/961704 of 13/3/96, we summarized your remarks regarding the printed sample we sent you as follows ... if the colors of the largest size (40x34.5x11.5
- cm)which were printed before the correction, were ok, then why were the colors of the smallest size (22x24x8
- cm)not ok ? no complaint was made about the largest size. as all of the changes were so minor, it is really difficult to see the differences and difficult to understand why one is ok and the other is not. as you gave us the "go-ahead" regarding the print sample we sent you, we think you should take the responsibility if there is a problem. ..." plasmedic fulgte op på sin telefoniske reklamation i en skrivelse af 13. maj 1996 til salina således: "... unfortunately our trade with salina has turned out to be problematic, and with this fax we hope to solve some of the problems. ... 5. regarding rosa/rosalina the customer denies paying the bags becau se the print is far from the sample we sent to salina. salina sent a sample to plasmedic for approval, and we informed miriam davis [en ansat hos salina] that the colors were not ok. miriam told us that only the big bags were printed, and that she would make sure that the colours on the other bags were changed. plasmedic accepted that salina produced the big bag with the wrong colour, and so did our customer. - 6 - we have now received all the bags, and unfortunately they are all with the wrong colour. our customer has accepted to buy some of the bags (for 6 - 7 weeks consumption) at a reduced price and they want the new bags delivered very soon. we have a meeting tomorrow morning ... with the customer, which we do not look forward to. further there is also quality problems. samples have been sent to you. further more you have used wrong labels ! what do we do ? we kindly ask you to revert this afternoon at the latest. ..." den 14. maj 1996 anmodede plasmedic skriftligt salina om straks at tilbagesende trykpladerne til poserne. ved skrivelse af 27. maj 1996 til plasmedic gentog salina sin afvisning af, at de leverede poser var mangelfulde, således: "... when you first saw the print sample we sent you, you said it was very close to the sample you sent us and only required minor adjustments. becase of that you allowed us to send the largest size, which was already printed without redoing it. now suddenly you say it is "far" from the sample you sent us. for the other two sizes we did make adjustments in the colors as requested. in our opi nion the medium size came out almost exactly like your sample. regarding the incorrect labels we are sorry for the error which occured, and the personnel responsible have been informed of it so they can avoid future errors. ..." gartneriet rosas reklamation ved skrivelse af 28. april 1996 oplyste plasmedic følgende til gartneriet rosa om leveringen af poserne: - 7 - "... i henhold til aftale fremsendes hermed oversigt over levering af rosa poser på lager.: mandag den 29.4.96. ca. 150.000 stk. 10 cm. [mellemstørrelsen] med forkert farve fremsen- des. i løbet af uge 19 fremsendes ca. 3-400.000 stk. 10 cm. med forkert farve. samtidig kan leveres ca. 150.000 stk. 8 cm. [lille størrelse produceret af plasmedic] med rigtig farve. ..." gartneriet rosa afviste imidlertid de poser, som salina havde fremstillet. den 14. maj 1996 afholdt gart- neriet rosa og plasmedic et møde til drøftelse af situationen. efter aftale med gartneriet rosa sendte plasmedic den 15. maj 1996 en oversigt til gartneriet over "poser med forkert farve", hvorefter der var 330.000 poser af mellemstørrelsen og 120.000 små poser. plasmedics afvisning af salinas fakturaer i juni 1996 spurgte salina plasmedic om grunden til, at plasmedic ikke havde betalt fakturaerne af 27. marts og 8. april 1996. plasmedic oplyste i en skrivelse af 4. juni 1996, at den manglende betaling skyldtes, at gart- neriet rosa havde nægtet at modtage poserne på grund af den forkerte farve og problemer med kvaliteten. plasmedic oplyste samtidig, at de førte forhandlinger med gartneriet om køb af poserne til en nedsat pris, og at plasmedic ville vende tilbage. den 13. juni 1996 rykkede salina skriftligt for betaling, idet de bl.a. oplyste, at de havde fået de udstedte veksler retur. den 14. juni 1996 oplyste plasmedic til salina, at gartneriet muligvis ville købe poserne med 50 % rabat, og plasmedic udbad sig salinas bemærkninger til tilbuddet. salina afslog at deltage heri ved en skrivelse af 16. juni 1996, men foreslog en rabat på 25 % som en forligsmæssig løsning og meddelte, at de ønskede poserne tilbagesendt, hvis kunden ikke ville acceptere tilbuddet. den 19. juni 1996 meddelte plasmedic, at de havde solgt 37.700 poser af den lille størrelse til en pris af 990,90 nlg og 298.800 poser af den mellemste størrelse til en pris af 10.015,78 nlg, i alt 11.006,68 nlg, og at dette beløb ville blive overført til salinas bankkonto. plasmedic meddelte endvidere, at de ville tilbagesende 222.000 poser af den lille størrelse til en pris af 7.996,44 nlg, 712.400 poser af den mellemste størrelse til en pris af 31.844,28 nlg og 100.300 poser af den store størrelse til en pris af 6.181,49 nlg, i alt 46.734,20 nlg, for - 8 - hvilket beløb plasmedic anmodede om en kreditnota. plasmedic anmodede samtidig om at få oplyst, hvornår og hvordan salina ønskede poserne tilbagesendt. samme dag meddelt salina imidlertid plasmedic, at de ikke kunne acceptere, at der skete et delsalg, og salina insisterede på, at plasmedic enten solgte alle poserne eller tilbagesendte alle poserne. salina udtrykte samtidig undren over, at det var muligt at sælge nogle af poser- ne, hvis de ikke var i orden. plasmedic sendte den 24. juni 1996 følgende svar til salina, idet plasmedic gentog opfordringen til at oplyse, hvordan og hvornår salina ønskede de resterende poser tilbagesendt: "... the problem is that rosa/rosalina through a lawyer claimed compensation. we have stopped this claim by sending approx. 330.000 pcs. of bags at a reduced price. future orders from rosa/rosalina will not be placed with plasmedic because of the quality. the 330.000 pcs. og bags are used until new supplier is able to deliver bags. ..." den 26. juni 1996 anmodede salina om at få tilsendt kopi af stævningen og af plasmedics korrespondance med gartneriet. efter at salina havde rykket plasmedic for svar og betaling adskillige gange og herunder fået oplyst bl.a., at plasmedics direktør ole jeppesen i en periode havde været indlagt på hospital, opsummerede salina hændelsesforløbet i en skrivelse af 23. august 1996 til plasmedic, hvori salina på ny rykkede for svar og for betaling. salina og plasmedics øvrige forretninger mens alt dette stod på, havde plasmedic og salina andre forretninger sammen. under henvisning til parternes tvist tilbageholdt plasmedic et beløb på 8.768,00 nlg i henhold til en faktura af 16. august 1996 fra salina på i alt 29.815,42 nlg med henblik på senere at kunne foretage modregning heri af krav vedrørende poserne til gartneriet rosa. i en skrivelse af 25. september 1996 til salina anmodede plasmedic endvidere om at få tilbagesendt nogle trykplader, der angaves at tilhøre plasmedics kunde dania. salina meddelte imidlertid, at salina tilbageholdt trykpladerne for det krav, som salina mente at have mod - 9 - plasmedic i forbindelse med sagen om poserne til gartneriet rosa. plasmedic måtte lade nye trykplader fremstille til kunden til en pris af 20.317,50 kr. plasmedics opgørelse af sit mellemværende med salina den 9. oktober 1996 meddelte plasmedic som svar på skrivelserne af 19. og 24. juni 1996 fra salina, at gartneriet rosa under ingen omstændigheder ville modtage poserne, og salina blev anmodet om at fremsende en kreditnota samt oplysning om, hvornår og hvorledes poserne ønskedes tilbagesendt til salina. plasmedic rykkede for svar den 25. oktober 1996 og meddelte, at poserne ville blive destrueret uden yderligere varsel, hvis salina ikke svarede senest den 1. november 1996. den 27. oktober 1996 meddelte salina, at poserne tilhørte salina, og at plasmedic ikke havde ret til at destruere poserne, når de ikke var betalt. den 21. november 1996 oplyste plasmedic, at et beløb på 14.994,09 nlg ville blive overført til salinas bankkonto så hurtigt som muligt. beløbet fremkom således: "... final statement rest payment regarding bill of exchange of 23/8-96 [veksel vedrørende faktura af 16. august 1996] nlg 8.768,00 dania plates [svarende til 20.317 kr.] nlg ÷4.780,59 sold rosabags (see state- ment of 19/6-96) nlg 11.006,68 total payment nlg 14.994,09 ..." plasmedic overførte imidlertid ikke beløbet til salina. retssagen salina udtog stævning mod plasmedic den 13. maj 1997. ved skrivelse af 3. december 1997 - 10 - underrettede plasmedics advokat gartneriet rosa om retssagen og opfordrede gartneriet til at varetage sine interesser under denne. den 14. januar 1998 rykkede plasmedics advokat for svar, og den 27. februar 1998 udtog plasmedic adcitationsstævning mod gartneriet. forklaringer ole jeppesen har forklaret, at plasmedic laver plastposer til forskellige brancher. virksomheden er et familieforetagende. plasmedic begyndte at handle med salina ca. 1 - 1½ år før den aktuelle handel. plasmedic var ikke vant til veksler. salina gik via sin agent imc med til, at man ikke behøvede at underskrive vekslen, hvis varerne var mangelfulde. det var hans opfattelse, at dette skulle gælde i handelsforholdet fremover. gartneriet rosas tryk var mere kompliceret end tidligere opgaver. der var ikke fejl i de tidligere tryk fra salina. der fandt drøftelser sted mellem plasmedic og gartneriets reklamebureau om farverne og trykplader. plasmedic modtog papirfarvetrykket og trykplader fra gartneriet. plasmedic sendte de prøvetryk, prøveposer og trykplader, som plasmedic selv havde produceret, til gartneriet og til salina. det håndskrevne på prøvetrykkene er beskeder til salina. plasmedics prøvepose var en prøve på den store pose. perforering, der var standard, og ophængningshuller var nødvendig for, at man let kunne håndtere pottepakningen. gartneriet pakkede blomsterne maskinelt. plasmedic meddelte på et tidspunkt salina, hvor hullerne skulle være. der var 50 poser i et bundt. der er almindelig procedure inden for branchen at fremsende en prøvepose til kunden. prøveposen viser, hvordan farverne tager sig ud, og dermed om man har ramt den bestilte farve. selv om der anvendes pantonefarver, sender plasmedic altid prøvepose med. pantone- farver kan falde forskellige ud alt efter det materiale, der trykkes på. prøveposen er sikkerheden for at få et nøjagtigt tryk. salina sendte i første omgang et prøvetryk på den store pose. de 2 bordeaux farver var alt for lyse og ikke magen til den prøvepose, som plasmedic havde fremsendt. han ringede omgående til salina og reklamerede. han bad salina om at ændre farverne. da salina oplyste, at de allerede havde trykt folio til de store poser, aftalte de, at salina skulle sende de store poser, som de var, og at han ville tale med gartneriet om det, men at salina skulle ændre farverne på de små og mellemstore poser. der var klart, at der heri lå et krav om, at de andre poser skulle være fejlfri. han bad ikke om et nyt prøvetryk. det er ganske normalt, at trykkeriet selv kan lave justeringerne. salina havde ikke tidligere lavet fejl i samhandlen med plasmedic. salina lavede ikke den farvekorrektion, som de havde aftalt. der var kun en lille - 11 - farveforskel mellem de store poser og de efterfølgende leverede poser. det var sjusk fra salinas side. farveforskellen mellem plasmedics prøvepose og de poser, som salina leverede i anden omgang, var så markant, at der var tale om en væsentlig mangel inden for branchen. hvis plasmedic selv havde trykt poserne, ville plasmedic have taget poserne retur. gartneriets ophævelse af handlen var berettiget, og plasmedic accepterede den uden forbehold. plasmedic har aldrig bestridt, at de poser, som salina trykte, var behæftet med mangler. det er ikke muligt i dag at få et fuldstændigt indtryk af farverne på de af salina leverede produkter, idet farver ændrer sig med tiden. gartneriet kontaktede med det samme plasmedic og sagde, at de ikke ville acceptere poserne, at poserne ville blive returneret, og at de ikke ville betale. gartneriet havde ikke indsigelser mod de poser, som plasmedic selv havde trykt. på mødet den 14. maj 1996 meddelte gartneriet, at de skiftede leverandør. han mener ikke, at han sagde, at det var salina, der havde trykt poserne. plasmedic tog ikke skridt til at gøre krav gældende mod gartneriet. gartneriet havde brug for poserne til deres promotion, og de stod uden poser, hvis de ikke kunne få en dellevering med reduktion. han foreslog pr. telefon salina at acceptere en reduktion på 25 % på denne dellevering, men salina ville kun acceptere dette mod, at det gik på hele sendingen. sagen lå stille, mens han var syg og lå på hospitalet i 2 måneder. ordren på de store poser til 72.000 kr., ordrenummer 872, er ikke betalt, selv om han havde accepteret denne levering, idet han ikke kunne sælge dem i gartneriet. han sendte ikke beløbet på 14.994,09 nlg til sali- na, idet han fik at vide, at der ville blive anlagt retssag. salina var i besiddelse af trykplader fra en tidligere ordre, som salina havde leveret til plasmedic. salina ville ikke sende trykpladerne til plasmedic, fordi plasmedic havde tilbageholdt leverancen. plasmedic måtte derfor købe nye trykplader. trykpladerne tilhørte kunden dania, hvilket salina var bekendt med. det er almindelig procedure inden for branchen, at trykpladerne tilhører kunden. harley jensen har forklaret, at han er direktør og medejer af gartneriet rosa. virksomheden bruger årligt ca. 7 - 8 mio. poser i alle størrelser til potteroser. i slutningen af 1995 besluttede virksomheden at lancere rosa bella potteplanten i foråret 1996. til brug herfor fik virksomheden registreret varemærket rosa bella, der blev anvendt i forbindelse med et nyt posedesign og et produktkatalog, som blev sendt til 20 - 30 kunder. der blev også lavet postkort, visitkort, brevpapir, indpakningspapir og plastikposer. rosa bella produktet skulle lanceres som et eksklusivt produkt, der adskilte sig fra andre potteroser. marts måned 1996 var deadline for lanceringen. det var vigtigt, at man ikke kom for tæt på - 12 - højsæsonen i maj. hele kampagnen var lagt an på 2 nøje udvalgte bordeaux farver, som gik igen i hele markedsføringen, således at produkterne tilsammen udgjorde en helhed. farvenuancerne havde derfor stor betydning for kampagnen, og det var vigtigt, at nuancerne var ens på poserne. poserne var ikke blot emballage, men tillige med til at pro filere producenten. gartneriet rosa havde fået et reklamebureau til at hjælpe sig. gartneriet havde gjort plasmedic bekendt med kampagnen, herunder med, at man lagde vægt på, at farverne skulle være nøjagtige. for at sikre sig, at farverne på de forskellige produkter blev ens, havde gartneriet fået fremstillet et farvetryk på papir, som blev udleveret til plasmedic. der var åbenbart nogle produktionsproblemer. gartneriet rosa fik flere gange at vide, at ordren var udsat. gartneriet har ikke set de prøvetryk, som plasmedic sendte til salina. han har aldrig før set så stor en farveafvigelse på plasttryk som på de poser, plasmedic leverede. gartneriets tidligere ordrer på poser til plasmedic var lettere at trykke. den primære begrundelse for, at gartneriet ikke ville acceptere poserne, var, at farverne ikke passede. der var også problemer med størrelsen på hullerne i poserne og med perforeringen i bunden, der var for dårlig, idet poserne flækkede. gartneriet reklamerede, så snart poserne blev leveret. gartneriet rosa havde på det tidspunkt ikke noget at pakke roserne i, og da der blev produceret ca. 350.000 roser pr. uge, var gartneriet nødsaget til at aftage en del af den første levering. de roser, der er klar, holder ikke længere end 8 dage. gartneriet skulle bruge alle tre posestørrelser på samme tid. på mødet med plasmedic den 14. maj 1996 accepterede plasmedic, at poserne ikke var i orden, at gartneriet sendte poserne tilbage, og at poserne var leveret for sent. gartneriet rosa havde i mellemtiden været nødt til at finde andre leverandører. han vidste ikke på det tids- punkt, at plasmedic havde 1 mio. poser på lager. potterne er teglfarvede. farveafvigelserne kan også ses, når potten er i posen. jørn moesgård larsen har forklaret, at han er ansat i reklamebranchen. han deltog i arbejdet med lancering af rosa bella produktet. der var i 1995 kun ét mærke i roser, der var kendt, og gartneriet rosa ville gøre sig kendt hos indkøberne med sit eget mærke. det andet mærke stod stærkt, og der blev derfor sat en meget markant kampagne igang. i dag er mærket rosa bella lige så kendt blandt indkøberne som det andet mærke. tasker med reklamemateriale blev kørt ud til samt- lige 300 indkøbere på 1 time en morgen i foråret 1996. tasken indeholdt bl.a. en mappe med introduktionsmateriale, brochurer m.v. der var tale om en investering på ca. 1 mio. kr. det var ham, der fik fremstillet farvetrykket på papir. der blev arbejdet meget indgående - 13 - med farverne. der var valgt røde nuancer på mørk baggrund som en tone- i-tone effekt. det var eksklusive og dybe farver, der skulle fremhæve det eksklusive i produktet. med pantone- farver burde trykkene blive ens, men markedsføringsmaterialet bestod både af plastik, papir og stof, og for at sikre, at der var nøjagtig de samme farver på de forskellige materialer, valgte han at lave farvetrykket. det er almindeligt kendt, at sugningen af farven kan være forskellig på de forskellige materialer, og derfor vil farven variere efter materialet. det var svært at ramme de samme farver på papir, og det var givetvis sværere at ramme farverne på plastik. farvetrykket var derfor vigtigt som sikring af farven. farven på potten har betydning for farven på posen. den farve, der var anvendt til rosen på de leverede plastposer, var meget uheldig. trykkene skulle stå tone- i-tone. på plastposerne var afvigelserne større end acceptabelt i branchen. produktet fremtrådte billigere, og det var ikke så eksklusivt, som man ønskede. påstande salina har nedlagt endelig påstand om, at plasmedic tilpligtes at betale modværdien i dkk af nlg 70.225,50 med procesrente af nlg 19.591,49 fra den 22. maj 1996, af nlg 41.866,01 fra den 29. maj 1996 og af nlg 8.768,00 fra den 10. oktober 1996, til betaling sker, samt at be- tale 1.010,00 dkr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. beløbet fremkommer således: faktura af 27. marts 1996: 19.591,49 nlg faktura af 8. april 1996: 41.866,01 nlg restbeløb i henhold til faktura af 16. august 1996: 8.768,00 nlg i alt 70.225,50 nlg bankudgifter for veksler: 1.010,00 dkk plasmedic har nedlagt endelig påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et efter sø- og handelsrettens skøn fastsat mindre beløb end det påstævnte med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. plasmedic har under domsforhandlingen frafaldet en selvstændig påstand, der var nedlagt den 16. december 1998, om, at salina blev tilpligtet at betale 24.526,50 kr. med sædvanlig - 14 - procesrente fra denne påstands nedlæggelse i retten, til betaling sker. kravet fremsættes imidlertid til kompensation. af beløbet vedrører 20.317,50 kr. plasmedics omkostninger i forbindelse med salinas tilbageholdelse af de trykplader, der tilhørte kunden dania, og 4.209 kr. plasmedics udgifter til fragt, fortoldning m.v. af de poser, som plasmedic i forhold til salina hævder var mangelfulde. plasmedic har over for gartneriet rosa nedlagt påstand om, at gartneriet rosa tilpligtes at betale plasmedic det beløb med tillæg af renter og omkostninger, som plasmedic måtte blive tilpligtet at betale salina i hovedsagen, subsidiært et af sø- og handelsretten skønsmæssigt fastsat mindre beløb med tillæg af renter og omkostninger, end hvad plasmedic måtte blive tilpligtet at betale til salina i hovedsagen. gartneriet rosa har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb mod udlevering af de omhandlede poser. parterne er enige om at anvende dansk ret. anbringender salina har gjort gældende, at de konstaterede farveforskelle mellem det af plasmedic fremsendte prøvetryk og trykningen på de af salina leverede plastikposer ikke udgør nogen mangel og i hvert fald ikke nogen hævebegrundende mangel. farvenuancerne i de leverede poser er ubetydelige i forhold til den fremsendte prøve og inden for den accepterede tolerance herfor i branchen. plasmedic har accepteret de farvenuancer, der blev konstateret inden leverancen af første ordre, og salina har foretaget de ønskede justeringer af farvenuancerne efter forudgående accept fra plasmedic. ved ikke at have krævet fornyet prøve efter salinas justeringer af farvenuancerne har plasmedic accepteret, at der på de endeligt leverede varer ville kunne forekomme mindre farvenuancer. plasmedic har endvidere på intet tidspunkt i forbindelse med ordrernes afgivelse eller efterfølgende foretaget en sådan specifikation af de krævede trykfarver, at det ville have været muligt at matche prøverne 100 %, endsige understreget, at en 100 % overensstemmelse var en afgørende forudsætning. plasmedic var bekendt med, at der var tale om en industriproduktion, og hvordan en sådan produktion foregår. det bestrides, at salina har modtaget andet fra plasmedic end trykplader og den prøvepose, som plasmedic havde fremstillet. plasmedic har selv erkendt, at der ikke kan opnås identisk farvegengivelse ved tryk - 15 - på henholdsvis plastik og papir. salina har endvidere under domsforhandlingen kunnet konstatere, at plasmedics eget prøvetryk ikke er 100 % identisk med gartneriets farvetryk. de konstaterede nuanceforskelle mellem plasmedics prøvepose og de af salina leverede poser er uden enhver form for praktisk eller kommerciel betydning, idet ingen vil bemærke farvenuancerne, når potteplanter nedsættes i poserne. selv hvis de ville blive bemærket, ville farvenuancerne ingen betydning have for salget af potteplanterne. dette underbygges af, at plasmedic og kunden var indstillet på at aftage poserne mod en 50 % prisreduktion, ligesom nogle af poserne blev aftaget og dermed antageligt også anvendt af gartneriet rosa mod en prisreduktion på 25 %. det bestrides, at de leverede poser er behæftet med mangler for så vidt angår perforering, ophængningshuller, og labels, og det bestrides i øvrigt, at plasmedic inden sagens anlæg har gjort sådanne mangelsindsigelser gældende. det er udokumenteret, hvilke poser det i givet fald drejer sig om. eventuelle afgivelser i perforering og ophængningshuller er ligeledes uden praktisk og kommerciel betydning. plasmedic er følgelig uberettiget til at nægte at modtage de leverede poser og til at kræve reduktion af den aftalte pris herfor. salinas tilbud om prisreduktion blev fremsat uden anerkendelse af mangler ved poserne og således uden præjudice, ligesom tilbudet blev fremsat under forudsætning af, at hele leverancen blev solgt. plasmedic har således på intet tidspunkt kunnet forvente salinas accept af kun at sælge dele af leverancen. eventuelle afvigelser i de aftaler, som plasmedic har indgået med sin kunde i forhold til de aftaler, som plasmedic har indgået med salina, er salina uvedkommende. det gøres i øvrigt gældende, at plasmedic ikke har overholdt sin tabsbegrænsningspligt. plasmedic har herefter været uberettiget til at afvise betaling af de accepterede veksler, og plasmedic er derfor udover købesummen tillige forpligtet til at betale de bankomkostninger, som salina er blevet påført ved, at plasmedic nægtede at betale de accepterede veksler. det gøres gældende, at salina var berettiget til at tilbageholde de af plasmedic til salina overgivne trykplader til brug for trykning for kunden dania, idet plasmedic ikke havde betalt salinas krav. salina har handlet pragmatisk og har ikke overvejet sin retsstilling i forhold til dansk ret. i forhold til salina har plasmedic gjort gældende, at de konstaterede farvenuancer, de fejlagtige labels, den manglende perforering samt de manglende ophængningshuller udgør en væsentlig mangel. som følge heraf var plasmedic berettiget til at hæve handlen. det gøres gældende, at salina har modtaget prøveeksemplar og farvetrykket i papir fra plasmedic netop med henblik på at gøre salina i stand til at justere farverne. plasmedic har ved tidligere ordrer - 16 - fremsendt prøveeksemplarer til salina uden at angive en egentlig teknisk beskrivelse af farvesammensætningerne. poserne var en del af slutindtrykket i gartneriets kampagne. salina blev i forbin delse med plasmedics første reklamation gjort bekendt med, at det var vigtigt, at farvenuancerne var nøjagtige. plasmedic har reklameret rettidigt over den forkerte farvesammensætning i forbindelse med såvel modtagel sen af prøveeksemplaret vedrørende ordre 872 som modtagelsen af ordrerne 870 og 871. plasmedic har alene accepteret farvenuancen for så vidt angår ordre 872. plasmedic understregede overfor salina, at forudsætningen for modtagelse af poserne, d.v.s. såvel de mangelfulde poser i henhold til ordre 872 som poserne i henhold til ordre 870 og 871, var, at der blev foretaget en justering af farvesammensætningen for ordrerne 870 og 871. at plasmedic ikke bad om et nyt prøvetryk, skal ikke komme plasmedic til skade, idet plasmedic har handlet, som det var sædvanligt i branchen. endvidere er begge parter professionelle. salina har ved at foreslå, at poserne blev tilbagesendt, og ved at foreslå et afslag i købesummen accepteret, at leverancerne var mangelfulde. plasmedic har endvidere opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved sine bestræbelser på at få solgt dele af leverancerne med prisre- duktion. en delvis ophævelse af handlen er mulig, også selv om hele leveringen er mangelfuld. plasmedic har herefter været berettiget til at afvise betaling af vekslerne. salinas tilbageholdelse af trykpladerne var uberettiget, idet trykpladerne ikke tilhørte plasmedic, men derimod plasmedics kunde dania, hvilket salina var bekendt med, og idet der ikke er konneksitet mellem salinas påståede krav og salinas besiddelse af disse trykplader. plasmedic har som følge af salinas uberettigede tilbageholdelse været nødsaget til at erstatte pladerne over for sin kunde, og plasmedic er derved blevet påført et tab, som plasmedic er berettiget til at kræve betalt af salina. som følge af salinas misligholdelse er salina endvidere forpligtet til at dække plasmedics udgifter til transport af poserne. det gøres subsidiært gældende, at der under alle omstændigheder forelå en sådan mangel ved leverancerne, at dette berettiger et forholdsmæssigt afslag i købesummen. plasmedic har over for gartneriet rosa gjort gældende, at der ikke foreligger nogen hævebegrundende mangel i forholdet mellem plasmedic og gartneriet rosa. plasmedic er berettiget til at fastholde leverancen over for gartneriet rosa, hvilket plasmedic også rent faktisk har gjort. gartneriet rosa er derfor forpligtet til at erstatte plasmedic dennes tab inkl. renter og omkost- ninger i forbindelse med sagen. det bestrides, at plasmedic har udvist passivitet over for gartneriet rosa. - 17 - gartneriet rosa har gjort gældende, at de leverede poser var behæftet med en så væsentlig mangel, at gartneriet var berettiget til at hæve den indgåede aftale. gartneriets ret til ophævelse af handlen er uafhængig af de misligholdelsesbeføjelser, der måtte tilkomme plasmedic i forhold til salina. plasmedic har endvidere udvist passivitet i perioden fra april 1996 til december 1997 og derved fortabt et eventuelt krav mod gartneriet rosa. sø- og handelsrettens afgørelse gartneriet rosa fik af et reklamebureau udarbejdet salgsmateriale til brug for lanceringen af rosa bella. som en væsentlig del af salgsmaterialet indgik den røde farve, der også blev brugt på bånd til kasserne og de poser, som rosen skulle sælges i. salgsmaterialet skulle fremtræde med et eksklusivt præg, bl.a. gennem en tone- i-tone effekt. efter råd fra reklamebureauet fik man netop fremstillet et farvetryk for at have et fælles grundlag for trykningen af det forskellige materiale, idet farven kunne variere noget bl.a. efter det underlag, som farven blev trykt på. plasmedic modtog dette farvetryk fra gartneriet rosa, men de poser, som plasmedic senere leverede, og som hidrørte fra salina, afveg i væsentlig grad fra farvetrykket. poserne gav således efter rettens opfattelse et betydeligt mindre smagfuldt og eksklusivt indtryk end farvetrykket, hvilket plasmedics direktør ole jeppesen da også har erkendt i sin vidneforklaring. på denne baggrund findes gartneriet rosa berettiget til at hæve købet af disse poser i forhold til plasmedic, idet der forelå en væsentlig mangel ved poserne. plasmedic skal betale salina for poserne, medmindre plasmedic i forhold til salina kunne hæve købet heraf under henvisning til, at der forelå en hævebegrundende mangel ved disse. som grundlag for salinas produktion havde plasmedic fremsendt en vareprøve, som plasmedic selv havde fremstillet, og som i øvrigt ikke var i nøje overensstemmelse med det farvetryk, som plasmedic havde modtaget fra gartneriet rosa, jf. også jørn moesgård larsens forklaring. det prøvetryk, som salina på dette grundlag fremstillede, blev fremsendt til plasmedic, hvilket førte til en telefonisk aftale om, at salina skulle justere farven - dog ikke for så vidt angik de allerede trykte poser - således at farven på de resterende poser kom til at svare til den prøve, plasmedic havde fremsendt. - 18 - salina justerede da også farven og foretog levering af poserne til plasmedic ultimo april 1996. det er usikkert under sagen, om plasmedic havde sendt gartneriet rosas farvetryk til salina. men uanset om dette måtte være tilfældet, må det lægges til grund, at plasmedic ikke præciserede, at justeringen skulle ske i overensstemmelse med dette farvetryk, og sikrede sig, at dette faktisk også skete, f.eks. ved at få et nyt prøvetryk. under disse omstændigheder findes det ikke godtgjort, at de poser, salina leverede, er behæftet med en sådan farveafvigelse, at det kan betegnes som en mangel i forhold til plasmedic. plasmedic har heller ikke godtgjort, at poserne skulle være behæftet med andre mangler såsom fejlagtige labels, manglende perforering eller ophængningshuller. plasmedic skal derfor betale vederlaget for poserne til salina. plasmedic skal endvidere betale salinas udgifter på 1.010 kr. til banken som følge af plasmedics afvisning af at betale de udstedte veksler. retten må efter bevisførelsen lægge til grund, at de trykplader, som salina tilbageholdt, tilhørte dania og således ikke plasmedic. salina har derfor efter dansk ret ikke været berettiget til at udøve tilbageholdsret i disse plader for sit krav mod plasmedic. salina skal derfor erstatte de udgifter, som den uberettigede tilbageholdelse har påført plasmedic, der til fremstilling af nye plader har afholdt en udgift på 20.317,50 kr. incl. moms. thi kendes for ret: sagsøgte, plasmedic a/s, skal til sagsøgeren, salina industries