sø- & handelsrettens dombog

- clo udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 11. august 2016 p-19-15 s aps (advokat karin sand vestersager hansen) mod x a/s under konkurs v/kurator andreas k. mylin (advokat jacob smith madsen) sagens baggrund og parternes påstande sagsøgeren, s aps, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, x a/s under konkurs tilpligtes at anerkende, at sagsøger har et § 93-krav på kr. 96.500,00 med tillæg af procesrenter fra den 16. december 2014. sagsøgte, x a/s under konkurs, har nedlagt påstand om frifindelse. -2- denne sag drejer sig om, hvorvidt konkursboet har handlet erstatningspådragende i forbin- delse med bortkomst af fem kunstværker under boets behandling. oplysningerne i sagen selskabsforhold og ledelsesstruktur ved konkursen den … 2014 blev x a/s (herefter benævnt

1. x)taget under konkurs og advokat andreas kærsgaard mylin blev udpeget som kurator. x var et 100 procent ejet datterselskab af selskab1 a/s (herefter benævnt selskab1). moder- selskabet og datterselskabet drev virksomhed fra samme adresse, …, frederiksberg, hvor moderselskabet fremlejede lokaler til datterselskabet. p1 var direktør for x og blev i september 2014 ansat som direktør i selskab1. p2 var og er di- rektør for selskab1. p2 var tillige bestyrelsesmedlem i x på tidspunktet for konkursen. der er mellem parterne enighed om, at x havde 11 kunstværker ophængt på virksomhedens adresse, og at fem af værkerne forsat er bortkommet. det drejer sig om et værk af sergei sviachenko uden titel, tre værker af vilmantas med titlerne faces of friends, the blue dancer og evening in the desert og et værk af henrik kleppe worm-müller med titlen blue nostal- gia. af udateret referat af telefonsamtale af 16. december 2013 mellem p3 og p4 om aftale om op- hængninger af værker i x fremgår blandt andet, at s aps i samarbejde med x mindst to gan- ge årligt skulle udskifte kunstværkerne hos x, og at antallet af værker for 2014 kunne være mellem 12 og 15. den 2. september 2014 henholdsvis kl. 09:25 og kl. 10.00 sendte advokat p13 for konkursboet e-mails til p2, hvoraf blandt andet fremgår: -3- ” kære p2 jeg har – som vi altid gør for at sikre værdier – taget nøglekort fra samtlige medarbejdere i x bortset fra p5. det er simpelthen for at sikre, at der ikke efterfølgende kommer diskussioner om hvilke aktiver som var til stede på tidspunktet for konkursen. jeg kan forstå, at der også er medarbejdere fra selskab1 som har adgang til lokalerne, da de arbejder i disse – og derfor vil jeg meget gerne, hvis de medarbejdere får at vide, at vi netop har inddraget alle adgangskort fra x medarbejdere for at sikre boets værdier. dette af hensyn til dine medarbejdere, så der ikke efterfølgende opstår problemer…” ” kære p2 jeg har forsøgt at ringe til dig før jeg sendte formel mail omkring adgangen til x a/s loka- ler. vi har desværre en situation, hvor det har vist sig, at der har været nogle inde i det aflå- ste lokale, hvor vi har boets ting – og jeg fik en melding om at det var selskab1 folk. der- for har jeg været nødt til at reagere. jeg forsøgte som sagt lige at få fat på dig…” p2 besvarede ved e-mail samme dag kl. 12:02 konkursboets henvendelser. af denne e-mail fremgår blandt andet: ”…vi har ikek væreet inde i aflåste rum, og det er da noget af en påstand. jeg har selv været i det gamle mødelokale, men har ifølge husets forretningsorden adgang til alle rum, da jeg også står øverst på listen ifm brand- og tyveri alarm der gik i går. dette rum var ikke seperat aflåst…” af registrering og vurderingsrapport af 4. september 2014 fra firma1 fremgår blandt andet, at der under nr. 15 er fotograferet og registreret et kunstværk i form af et maleri af en blåfar- vet folkevogn med oplysning om, at denne har anden ejer, og at der på tilsvarende måde er registreret et kunstværk med afbildning af teksten blade under nr. 48 og med oplysning om anden ejer. af samme rapport fremgår, at der er ophængte værker i baggrunden under hen- holdsvis register nr. 42 og nr. 44. den 23. september 2014 bekræftede p13 over for p6 fra selskab1 på e-mail, at en repræsen- tant fra firma2 var legitimeret til at få adgang til boets lokaler på … for at pakke boets akti- ver, og at firma2 herefter var legitimeret til at tømme lokalerne for de købte nedpakkede ef- fekter. den 21. oktober 2014 anmeldte s aps de 11 forsvundne værker som krav i konkursboet. -4- af e-mailkorrespondance mellem p7 og p13 for den 10. og 11. november 2014 fremgår blandt andet, at galleriet og kurator drøftede, hvorledes værkerne kunne bortkomme, hvem der havde haft adgang til lokalerne på … og hvilke muligheder, der var for at genfinde værker- ne. ved e-mail af 11. november 2014 blev p2 af kurator anmodet om oplysninger vedrørende de 11 forsvundne værker. ved e-mail af 11. november 2014 besvarede p2 kurators henvendelse. af e-mailen fremgår blandt andet: ”kære p13, jeg formoder i havde aflåst disse malerier i det rum i kun havde adgang til. jeg kan i hvert fald konstatere at vi hverken har set eller flyttet de omtalte billeder…” af e-mailkorrespondance mellem kurator og p2 fra samme dag fremgår, at konkursboet tog til efterretning, at medarbejderne fra selskab1 ikke kendte til de omtalte malerier, og at kura- tor anmodede om en navneliste over de personer fra selskab1, der havde arbejdet i de loka- ler, der lå op til x’ lokaler. ved e-mail af 12. november 2014 bekræftede p1 overfor galleriet, at så vidt han erindrede, var malerierne på kontoret sammen med det øvrige inventar, da han afleverede sit adgangs- kort til kurator. ved e-mail af 13. november 2014 gav p2 følgende oplysninger til kurator: ” kære p13 da etagen er tilgængelig for alle ansatte i selskab1 (da vi delte den med det gamle x), rengøringen, falck, flyttemændede, den forhenværende regnskabschef i x, firma3, kura- tor og sikkert nogle jeg har glemt bliver det en lang liste, det aflåste rum hvor i satte værdierne ind i, havde i kun adgang til. her er i øvrigt hvad en af minde gode medarbejder fortæller mig da han sad på etagen mens der blev pakket ned: ” undertegnede arbejde – før, under og efter konkursen - på samme etage som x og havde i den forbindelse et godt udsyn til hvad der skete med bobehandlingen. -5- jeg var selv interesseret i et par af billederne (2 foto relieffer af mariann markvad) og henvendte mig selv til kurator/kurators repræsentant på adressen – men fik at vide at de pågældende billeder ikke var en del af boet, men at han vidste ikke hvem ejer var. jeg henvendte mig desuden til en tidligere medarbejder hos x der, heller ikke vidste hvem ejer var. derfor passede vi på de 2 foto relieffer af marianne markvad indtil en eventuel ejer henvendte sig. disse relieffer er pr. d.d. overdraget til kurators varetægt. med hensyn til resten af billederne, kan jeg med sikkerhed sige at ihvertfald et af dem er blevet solgt til firma4 af kurator – jeg spurgte flyttemændene da de hentede det. det drejer sig om et ma- leri forestillende en folkevognsboble på en marke en sommerdag. de resterende billeder blev efter min opfattelse, sammen med resten af kontor udstyret (lamper, ringbind, klipsemaskiner) pakket ned i papkasser – på foranledning af kurator.” det er ligeledes min opfattelse at flyttemændene selv pakkede billederne ned, da de ikke var på etagen efter de havde været der. men det på politiet jo afgøre…” ved e –mail af 13. og 14. november 2014 bad s aps kurator om at redegøre for blandt andet baggrunden for firma1´s registrering og baggrunden for, at galleriet ikke blev kontaktet, da boet fik at vide, at værkerne ikke tilhørte boet. galleriet havde selv forsøgt at tilvejebringe værkerne ved at rette henvendelse til blandt andet firma2, der oplyste at værkerne havde været på boets adresse ved besigtigelsen den 4. ellers 5. september. gallerie opfordrede sam- tidig boet til at foretage anmeldelse til politiet. af e-mailkorrespondance af 18. november 2014 mellem galleriet og kurator fremgår blandt andet, at fire værker er fundet på et af firma2’s lagerlokaler i ringsted, og at kurator ville rykke selskab1 angående de to værker af marianne markvad. ved brev af 16. december 2014 anmeldte advokat p14 på vegne af galleriet et krav på 112.500 kr. som massekrav for de bortkomne værker. ved brev af 31. juli 2015 meddelte konkursboet advokatfirmaet cronwald, at det anmeldte massekrav var indstillet til afvisning på fordringsprøvelsesmøde den 1. september 2015. ind- stillingen til afvisning blev begrundet med, at konkursboet på ingen måde havde handlet an- svarspådragende i forhold til opbevaring af malerierne, og at maleriernes uretmæssige for- svinden var anmeldt og efterforskes af politiet. -6- ved brev af 21. august 2015 protesterede advokat p14 over afvisningen og reducerede det anmeldte krav med 16.000 kr., idet to malerier af marianne markvad var udleveret til galleri- et. ved brev af 8. september 2015 fastholdt kurator sin indstilling om afvisning af det anmeldte krav. den 29. september 2015 anlagde advokat karin vesterager hansen på vegne af s aps sag mod konkursboet. forklaringer p3 har forklaret, at han stiftede galleriet i 1987, og at han blev partner med p7. galleriet dri- ver en gallerivirksomhed, hvor de repræsenterer de forskellige kunstnere. galleriets primære kontaktperson er p7. han er selv galleristen og er dermed også en form for sælger. galleriet sørger for at udbrede kendskabet til de enkelte kunstnere ved at indgå lejeaftaler med for- skellige virksomheder om lån af kunstnernes værker. det var galleriets afdeling i køben- havn, der via opsøgende arbejde etablerede kontakten til x. samarbejdet med x blev etable- ret omkring 2012. det er lejerne – de enkelte virksomheder – der overtager ansvaret for vær- kerne, og for at de er i orden, når de efter endt lejeperiode returneres til galleriet. galleriet udtager de værker, der skal udstilles, transporterer og ophænger dem, efter en dialog med lejerne, hos lejerne. han har personligt ophængt værkerne hos x. det blev aftalt med den medarbejder, der havde ansvaret, hvor værkerne skulle ophænges og fremvises under en hyggekomsammen for x ansatte. han skulle her fortælle lidt om de enkelte værker. han tog de udskiftede værker med hjem til galleriet. efter sidste udskiftning var der de 11 anmeldte værker hos x. han overleverede alle 11 værker på en gang. han var ikke bekymret for, om der blev passet på værkerne, mens de var hos x, da man skulle melde sin ankomst hos x, og da det var forholdsvis besværligt at komme ind og ud af huset. han var bekendt med, at x havde en medarbejderordning, hvor nogle af de værker, som var ophængt fra galleriet, blev givet eller bortloddet til medarbejderne. forud for konkursen havde galleriet en aftale med x om, at x skulle købe værker for en værdi af 10.000 kr. værkerne blev løbende udskiftet og kontakten med virksomhederne, der havde billederne ophængt, skete efter behov. det var -7- typisk virksomhederne, som tog kontakt til galleriet, når det var tid til, at billederne skulle udskiftes. han fik ingen officiel meddelelse fra kurator om konkursen. han blev bekendt med konkursen af forskellige omveje. på det tidspunkt kontaktede han p8, der tidligere var ansat i x. han spurgte til, hvad der var sket, og om værkerne fortsat befandt sig hos x. det var de i følge p8. han fik efter aftale med direktøren for firma2, fra deres lager i ringsted, udleveret fire af de forsvundne værker. disse var uskadte. han har ikke haft noget at gøre med modtagelsen af de andre to fundne værker. det var en del af aftalen med virksomhe- derne, at de havde ansvaret for de værker, som de havde til låns. virksomhederne havde og- så forpligtelsen til at tegne forsikring. han har ikke lavet den konkrete aftale med x. han ved ikke, om der var en skriftlig lejeaftale. han ved ikke, hvem den mundtlige aftale om forsik- ring blev indgået med. det var p9, fra galleriets afdeling i københavn, der indgik lejeaftalen med x. der var ikke udlånt værker til selskab1 a/s. alle de udlånte værker var unika- værker. x havde ikke købt nogle af de udlånte værker. p7 har forklaret, at hun har været tilknyttet galleriet i 16 år og er partner. hun tager sig af galleriets økonomi. da galleriets afdeling i københavn lukkede, blev de aftaler, som afdelin- gen i københavn havde taget sig af, fordelt mellem hende og p3. det var p3, der skulle køre til x. det var den 9. oktober 2014, at hun blev bekendt med, at x var taget under konkurs. det var en kollega, som havde kørt forbi …, der oplyste hende om konkursen. hun blev no- get panikslagen ved beskeden, da de tre måneder i forvejen havde haft indbrud i køben- havn, og hun orkede ikke flere lignende problemer. hun rettede herefter kontakt til p13 og meddelte, at galleriet gerne ville komme og hente sine værker. da hun var ret utålmodig og bekymret for, at folk ikke ville kunne huske noget om værkerne, hvis der gik for lang tid, kontaktede hun p5 fra x. hun lavede en tidslinie om, hvornår de enkelte ting skete. hun fik af p13 besked om nogle af de ting, som var sket. derefter talte hun med blandt andet p10 fra firma2 og med p11, efter hun havde fået forskellige oplysninger om, hvor værkerne kunne befinde sig. p5 fortalte til hende, at p5 sammen med p12 fra kurators kontor havde gennem- gået og fotograferet boets aktiver. hun ved ikke, hvilken dag de havde foretaget gennem- gangen og fotograferingen. p5 fortalte også, at hun til kurator havde givet besked om, at der var værker, der ikke tilhørte boet. det var været en skriftlig lejeaftale med x. denne er des- værre i forbindelse med lukningen af københavnerafdelingen forsvundet. den 4. april 2014 -8- blev der udskiftet fire værker hos x. der var fra den 4. april 2014 placeret 11 værket hos x. foreholdt registrerings- og vurderingsrapport af 4. september 2014, er hun sikker på, at det billede man kan skimte i baggrunden under nr. 44, er værket af vilmantas med den dansen- de pige. det billede man kan skimte under rapportens nr. 42, er også et af de manglede vær- ker af vilmantas med en siddende person. dette når hun frem til ved at se på den farvekom- bination, man kan skimte i rapporten. hun er 100 procent sikker på, at det er de manglende malerier, der blev delvist fotograferet. de to værker, der er registreret under henholdsvis nr. 15 og nr. 48 i vurderingsrapporten, var galleriets udlånte værker. hun stiller sig undrende overfor, at der kun skete delvis registrering af de værker, som ikke tilhørte det konkursramte selskab. hun synes, at denne fremgangsmåde er mærkelig. der var aftalt med x, at de lånte mellem 9-15 værker, og at de skulle købe for 30.000 kr. af de udstillede værker. denne aftale afløste en tidligere aftale, hvor x skulle købe for et mindre beløb. p13 har forklaret, at hun er juridisk chef for firma5. hun tiltrådte denne stilling den 1. maj 2016. tidligere var hun ansat ved advokatfirmaet accura. da x gik konkurs, blev advokat andreas kærsgaard mylin fra accura udpeget som kurator. hun fik af andreas kærsgaard mylin til opgave at tage ud til virksomheden og starte boet op. dette gjorde hun samme dag, der blev afsagt konkursdekret. på virksomhedens adresse på frederiksberg ved søerne blev hun ”overfaldet” af alle medarbejdere, som havde spørgsmål til, hvad der videre skulle ske. der var mellem 25-30 medarbejdere. hun talte kort med direktøren p1 og forklarede ham, at hun i første omgang ville afholde et medarbejdermøde, hvor hun ville forklare om deres pligter og rettigheder. medarbejderne blev samlet på stedets kantine, hvor der også var et par af selskab1’s medarbejdere til stede. selskab1 var moderselskab for x. x lejede lokalerne af selskab1. det var selskab1, som stod for koncernens it-system, herunder udstedelse af adgangskort til arbejdspladsen. det var ikke muligt at komme ind på lokaliteten uden et ad- gangskort. det var kun selskab1, der kunne udstede adgangskort og afbryde koderne til ad- gangskortene. man kan sige, at selskab1, som it ansvarlig, styrede, hvem der havde adgang til lokalerne. medarbejderne i x blev orienteret om, at de på daværende tidspunkt ikke skulle fortsætte med at arbejde, men at de ikke var fritstillet. medarbejderne fik mulighed for at ta- ge deres personlige ting med sig. alle blev sendt hjem med undtagen af bogholderen, p5, der blev antaget af boet. alle x´ medarbejderes adgangskort, der var lavet af selskab1, blev ind- -9- draget. efter inddragelse af adgangskortene havde p5 og et par af selskab1’s medarbejdere adgang til boets lokaler, da disse personer arbejdede på samme etage. det var således, at x havde lejet lokaler af selskab1 på en etage beliggende enten ovenover eller lige under sel- skab1s egne lokaler. når man trådte ind på denne etage, var x lokaler placeret til højre, og for enden af gangen sad der to medarbejdere fra selskab1. konkursboet antog firma1 til at stå for registrering af boets aktiver. hun kan ikke huske, hvem der mødte frem fra firma1. hun var ikke selv til stede, da registreringen blev foretaget. hun kan ikke sige, hvem der var til stede fra boets side. hun ved ikke, hvorledes firma1 har skelnet mellem boets aktiver og tredjemands aktiver. firma1 skulle ikke registrere tredjemands aktiver. hun lavede en aftale med selskab1, at vedkommende fra firma1 skulle have adgang til lokalerne. der var flere lokaler, måske syv til otte kontorer, der var x´ lokaler. hun kan bekræfte, at der var malerier på væggene. hun kan ikke huske, hvor mange malerier der var. konkursboet gjorde på det tidspunkt ikke noget i forhold til malerierne. p5 oplyste til hende, at malerierne var lånt. hun er usikker på, om p5 brugte ordet galleri i forbindelse med oplysning om lån af malerierne. hun kan ikke huske p5’s konkrete ordvalg. det blev ikke oplyst, hvem der var den præcise udlåner. hun blev ikke præsenteret for en lejeaftale vedrørende værkerne. det var ikke fysisk mulig at adskille x og selskab1’s lokaler på etagen. dette ville have kræ- vet etablering af mure. hun var fuldstændig tryg ved, at boets aktiver var sikret med ind- dragelse af adgangskortene. alle var fuldt bekendt med situationen, også medarbejderne fra selskab1. da x var en it-virksomhed med drift og med igangværende arbejder til en værdi af cirka 2,4 mio. kr., blev der i dagene efter dekretets afsigelse ikke gjort yderligere for at klarlagt, hvem der ejede malerierne og værkerne. i tiden efter dekretet afsigelse, blev der ar- bejdet på, om det var mulig at gennemføre en virksomhedsoverdragelse inden for 14 dage. det viste sig efter forhandlinger over to weekender, at virksomhedsoverdragelsen måtte op- gives, da der ikke var købere. boets aktiver blev derfor senere solgt til firma2. det var en lang proces at få solgt aktiverne uden at påføre boet omkostninger for afhentning af disse. firma2 købte boets aktiver, der var angivet i firma1-vurderingsrapport. firma2 købte ikke værkerne, der ikke var med i firma1-vurderingsrapporten. da værkerne ikke tilhørte boet, var de ikke registreret og vurderet i rapporten. firma2 købet de aktiver som stod på firma1- listen. hun orienterede selskab1 om, at boets aktiver var solgt, og at der ville komme nogen - 10 - og afhente disse. hun blev kontaktet af p10, der oplyste, at han ikke kunne få lov til at komme ind og afhente de købte aktiver. hun meddelte derfor selskab1, at p10’s flyttefolk havde boets tilladelse til at komme og pakke de købte aktiver. da hun modtog anmeldelse af kravet fra galleriet, gik hun ud fra, at værkerne befandt sig i lokalerne. det viste sig, at det var ikke tilfældet. da værkerne var bortkommet talte hun med p10, om de havde fået nogle ting, som de ikke skulle have haft med. resultatet af dette blev, at nogle af malerierne blev tilbageleveret. hun konfronterede selskab1’s direktør p2 med, at nogle malerier var for- svundet fra boets lokaler. det var hendes oplevelse, at gled han af på dette. hun oplyste, at forholdet derefter ville blive politianmeldt. efterfølgende modtog hun en e-mail fra p2 om, at to medarbejdere hos selskab1 havde følt sig foranlediget til at opbevare to malerier på boets vegne. malerierne ville selvfølgelig blive afleveret. hun syntes, at denne ageren fra selskab1s side var mærkelig. bortkomsten af de resterende værker blev politianmeldt, hvilket også blev meddelt p2. københavns politi har oplyst, at sagen bliver efterforsket. boet fotografere- de de malerier, der hang på væggene. hun kan ikke huske, om dette blev gjort den første el- ler anden dag. hun fotograferede ikke selv malerierne. det gjorde en fra kurators kontor. fo- reholdt e-mail af 13. november 2016 kl. 08:59 fra p2, må denne være et udtryk for en efterra- tionalisering fra p2’s side, da han tidligere overfor hende havde bekræftet, at alene han, som udlejer, havde adgang til boets lokaler foruden de to af selskab1’s medarbejdere, der arbej- dede på etagen. p5 havde et rum, hvor der stod bogholderimateriale, og som hun aflåste. al- le, herunder selskab1, vidste, at der ikke var nogen, som måtte gå ind i x´ lokaler. hun var overbevist om, at tingene var sikret, og da boet arbejdede på en samlet virksomhedsoverdra- gelse til gavn for kreditorerne, blev det ikke undersøgt, hvem der var ejer af malerierne. boet ville have henvendt sig til separatisterne, når der var faldet lidt ro på det hele. normalt kommer henvendelserne om krav fra separatisterne til konkursboet, der herefter løbende be- handler disse. malerierne var ikke forsikret. hun kan ikke erindre, om boet tegnede forsik- ring. p8 har forklaret, at hun var ansat i x, hvor hun tog sig af administrationen og de praktiske ting. hun var med i kunstforeningen i x, der arrangerede, at x lånte værker til udsmykning af arbejdspladsen. hun havde kontakten med galleriet. aftalen med galleriet var, at x lånte værkerne og betalte en årlig leje på 10.000 kr., der blev hævet til 20.000 kr. for det sidste år. - 11 - det var en ret fordelagtig lejeaftale. forsikringsmæssigt havde x ansvaret for værkerne. ved konkursen fik hun besked på, at hun skulle afslutte sine ting og forlade stedet. foreholdt fo- toafbildning af sergei sviatchenko, var dette værk sandsynligvis ophængt i mødelokalet i x. fotoet/litografiet af henrik kleppe worm hang på hendes kontor i x. malerierne af vilman- tas med henholdsvis den dansende pige og den siddende person har hun set før. hun er usikker på, om disse to malerier var ophængt hos x, eller om hun har set malerierne ved ud- vælgelsen. der hang værker i mødelokaler, gangarealer og kontorer. selskab1 havde en lille del af de lokaler på 2. sal, der lå sammen med x´ lokaler. de medarbejdere fra selskab1, der var placeret på 2. sal, var nødt til at gå forbi x´ lokaler for at komme op og ned til blandt an- det kantinen og til selskab1’s andre lokaler. p5 har forklaret, at hun var regnskabschef hos x. det havde hun været i fire år op til konkur- sen. x lånte billeder af galleriet til ophæng på væggene. hun var medlem af kunstforenin- gen, der sørgede for at få kunst på væggene fra galleriet. det var p8, som havde kontakten med galleriet. hun er i tvivl om billedet af sergei sviatchenko var til stede i x. de andre fire værker var til stede, da hun forlod x. hun blev ansat af kurator til at klargøre bogføringen med kreditorer og debitorer. på andendagen efter konkursen kom der en mand, der tog bil- leder af computere, værker m.v. hun mener, at denne kom fra kurators kontor eller havde kontakt med kurator. hun gik rundt med denne person, hvor hun fortalte, at værkerne var lånt gennem kunstforeningen. hun ved ikke, om hun brugte navnet s. kunstforeningen havde ikke lånt værker fra andre end fra galleriet. x´ lokaler lå på 2. sal, hvor også selskab1 havde lokaler. x´ lokaler var låst af, men på et tidspunkt blev der åbnet til et af x lokaler, da presset blev større og større. det betød, at selskab1’s medarbejdere gik inde på x gangområ- de. en morgen så hun, at der var medarbejdere fra selskab1 i x lokaler, hvilket hun fortalte til kurator. kurator bad hende derefter om at låse det kontor, hvor hun sad. computere og telefoner blev lagt ind på hendes kontor. kontoret blev aflåst med en nøgle, som hun lod sidde i døren, da hun efter 14 dage forlod arbejdspladsen. der blev i de første 14 dage efter konkursen ikke givet mindre adgang til lokalerne. hun blev ved konkursens indtræden ikke bedt om at aflevere sit adgangskort. alle andre blev sendt hjem. hun så efterfølgende ikke nogen af hendes tidligere kollegaer på arbejdspladsen. en af de første dage efter konkursen - 12 - fortalte hun til p13, at værkerne ikke var x’, til hvilket p13 sagde, at dette vidste hun godt. hun tror ikke, at hun nævnte s ved navn til p13. p1 har forklaret, at han var administrerende direktør og stifter af x. x lånte kunstværker via kunstforeningen af s aps. det var p4, p8 eller p5, som stod for dette. han havde ikke per- sonlig kontakt med galleriet. han afleverede sine nøgler og sin computer til kurator på de- kretdagen. de sidste ting afleverede han den næste dag kl. 12.00 efter aftale med kurator. da han forlod virksomheden mellem kl. 14 – 15, hang der forskellige billeder rundt omkring. selskab1 havde et hjørnekontor med en dør på samme etage som x. han mener ikke, at kon- toret blev brugt. parternes synspunkter s aps har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 19. maj 2016, hvoraf bl.a. fremgår: ”til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at x a/s i forhold til sagsøger havde risikoen for maleriernes bortkomst, at x a/s i forhold til sagsøger havde forpligtelse til at forsikre de pågældende malerier mod [tyveri], at kravet er stiftet efter konkursdekretets afsigelse, og at konkursboet har handlet erstatningspådragende.” konkursboet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 23. maj 2016, hvoraf bl.a. fremgår: ”det gøres overordnet gældende, at x har varetaget opgaven med at sikre dels x aktiver dels tredjemands aktiver på behørig vis. - 13 - det fremgår af det af x fremlagte materiale, at adgangskort til x lokaler er behørigt inddraget samt at det med udlejer af lokalerne – selskab1 a/s – var aftalt at alene x egen medarbejder samt repræsentant fra selskab1 a/s som udlejer af lokalerne havde adgang til disse, herun- der bl.a. ved følgende: - straks efter konkursens indtræden … 2014 tog kurators repræsentant til konkursboets adresse, … frederiksberg c. her afholdt kurator møde med selskabets direktør, p1 og drøftede i denne forbindelse videreførelse af virksomheden, samt afholdelse af med- arbejdermøde med henblik på orientering til samtlige medarbejder om opsigelse og foreløbig hjemsendelse. - forinden afholdelse af medarbejdermøde på virksomheden med i alt ca. 25 medarbej- dere blev det med den it-ansvarlig fra selskab1 a/s (som varetog it-opgaverne for datterselskabet x a/
2. s)drøftet, hvorledes adgang til virksomheden x a/s kunne be- grænses til alene at give adgang for én medarbejder, som boet ønskede ansat, samt for direktør i selskab1 a/s – p2 som repræsentant for udlejer. - med selskab1 a/s' it-chef blev det aftalt at inddrage samtlige medarbejderadgangkort for medarbejdernes i x a/s. herefter havde alene boets medarbejder, bogholderi- medarbejder p5 og p2 – direktør i selskab1 a/s adgang til lokalerne. - direktør p2 var bekendt med dette forhold, hvilket bl.a. fremgår af mail af 2 september 2014 til denne – bilag a. - efterfølgende bekræftede direktør p2 ved mail af 2. september 2014, at han havde ad- gang til samtlige rum som udlejer – bilag b. - konkursboet har ikke haft kendskab til at andre persongrupper end boets medarbej- der, direktør p2 og personer under hans ledelse i selskab1 a/s har haft adgang til lo- kaler – før dette efterfølgende jf. sagsøgers bilag 9 blev oplyst fra direktør p2. der henvises her til ovennævnte mails fra 2 september 2014. - 14 - - straks efter afholdelse af medarbejdermøde og inddragelse af samtlige medarbejdere, bortset fra ovennævnte to navngivne medarbejdere, kontaktede kurators repræsen- tant firma1 med henblik på udfærdigelse af registrerings- og vurderingsrapport. der henvises i denne forbindelse til det af sagsøger fremlagte bilag 5, som er en gennem- gang af samtlige de aktiver, som blev registreret i konkursboet. det bemærkes i den- ne forbindelse udtrykkeligt, at malerier, som befandt sig på adressen … frederiks- berg c ikke var omfattet af denne registrering og vurdering og fremgår da heller ikke af denne. disse aktiver var overfor boet oplyst som tilhørende 3. mand. som følge af, at værkerne ikke tilhørte konkursboet, blev disse selvfølgelig ikke registreret under konkursboets aktiver. - boet overdrog ved aftale af september 2014 boets aktiver jf. bilag 5 til firma2 a/s. om- fattet af aftalen om overdragelse var således alene de aktiver, som var nævnte i bilag 5 - men ikke aktiver som ikke tilhørte boet. - firma2 a/s modtog specielt legitimation fra boet til afhentning af de overdragne akti- ver – i første omgang til at nedpakke disse aktiver jf. bilag c. denne mail fremkom- mer efter telefoniske drøftelse med selskab1 a/s ved p6 som ikke ønskede at udleve- re aktiver tilhørerende boet i x lokaler før der forelå en formel godkendelse fra boet herpå. - firma2 a/s nedpakkede herefter materiale, som købt jf. overdragelsesaftalen med boet og medtog dette materiale. det gøres således gældende, at x i forbindelse med ovenstående har iagttaget behørig sikring af aktiver, at risikoen for maleriernes bortkomst ikke er x risiko, og at x i forbindelse med ovenstående ikke har tilsidesat forpligtelser. som følge heraf er x heller ikke erstatningsansvarlig, og sagsøger kan ikke godtgøre, at er- statningsbetingelserne er opfyldt.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat - 15 - det følger af konkurslovens § 110, stk. 1, at kurator ved udførelsen af sit erhverv skal vareta- ge boets interesser, og herunder sikre dets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner. på den anden side er kurator efter konkurslovens § 82 for- pligtet til at udlevere effekter, der tilhører tredjemand. skifteretten lægger som ubestridt til grund, at de i sagen fem omhandlede kunstværker var i boets besiddelse på virksomhedens adresse, … frederiksberg, ved konkursens indtræden den … 2014, hvor kurators repræsentant var på adressen, og at de forsvundne kunstværker blev anmeldt som krav i boet den 21. oktober 2014. efter de afgivne forklaringer, herunder særligt p8’s forklaring, finder skifteretten det godt- gjort, at kunstværkerne tilhørte s aps, og at der mellem x og s aps var indgået en lejeaftale med vilkår om, at x havde ansvaret for de lånte kunstværker. herefter, og henset til at galle- riets aktiver den … 2014 ikke var klart adskilt fra boets øvrige aktiver, findes konkursboets forpligtelse efter konkurslovens § 110, stk. 1 tillige at omfatte galleriets aktiver. derimod er det ikke godtgjort, at x efter lejeaftalen var forpligtet til at forsikre de lånte værker, og at ku- rator efter konkursens indtræden var forpligtet hertil. skifteretten bemærker, at der overfor konkursboet ikke kan stilles et generelt krav om forsikringstegnelse af tredjemands aktiver. efter bevisførelsen, herunder navnlig p13’s og p5’s forklaring, lægger skifteretten til grund, at kurators repræsentant inden for de første par dage efter konkursens indtræden blev gjort bekendt med, at kunstværkerne tilhørte tredjemand. derimod findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at kurator på daværende tidspunkt var bekendt med, at s aps var rette långiver af kunstværkerne. det forhold, at konkursboet ikke egenhændigt tog tiltag til at identificere ejerne af værkerne, før galleriet henvendte sig i oktober 2014, cirka seks uger efter konkursen indtræden, kan ikke bebrejdes konkursboet. der er herved navnlig lagt vægt på, at kurator havde iværksat adgangsbegrænsning af boets lokaler, og at kurator inden for den nævnte tidsramme arbejdede på en gennemførelse af en virksomhedsoverdragelse, som dog efterføl- gende måtte opgives. - 16 - skifteretten har efter bevisførelsen lagt til grund, at det var moderselskabet, selskab1, der va- retog koncernens it-opgaver, herunder udstedte adgangskort til de ansatte i de to selskaber, og at kurator på dagen for afsigelse af dekretet i samarbejde med selskab1s it- ansvarlige inddrog adgangskort til boets lokaler for de tidligere medarbejdere i x med undtagelse af den af boets antagne bogholder, og at moderselskabets ledelse blev gjort bekendt med ad- gangsbegrænsningen og baggrunden herfor. skifteretten har videre lagtt il grund, at kon- kursboet den 2. september 2014 indskærpede behovet for adgangsbegrænsningens oprethol- delse for moderskabets direktør, og at der efter konkursens indtræden alene blev givet ad- gang til boets lokaler for firma1 til foretagelse af registrering og vurdering af boets aktiver og for firma2 a/s efter udstedelse af speciel legitimation. endvidere har skifteretten efter bevisførelsen lagt til grund, at begge selskaber benyttede lo- kaler og gangarealer på samme etage i ejendommen på …. herefter og henset til forklarin- gerne om de særlige fysiske forhold i ejendommen, hvor en adskillelse af x og selskab1’s lo- kaler ville have krævet opsætning af mur, kan der ikke overfor konkursboet stilles krav om iværksættelse af en anden eller yderligere sikring af de aktiver, der befandt sig på boets adresse. på denne baggrund er der ikke grundlag for at bebrejde konkursboet, at kunstværkerne for- svandt i perioden fra konkursdekretet afsigelse til medio oktober 2014. herefter, og da det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at boet har udvist en sådan adfærd, der kan danne grundlag for et erstatningskrav, vil konkursboet være at frifinde for denne på- stand. s aps skal inden 14 dage betale 18.750 kr. i sagsomkostninger til konkursboet. der er ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lagt vægt på sagens genstand, art og omfang og den medgåede tid til hovedforhandling. thi kendes for ret: - 17 - x a/s under konkurs ved kurator, advokat andreas kærsgaard mylin, frifindes. s aps, skal inden 14 dage til x a/s under konkurs betale 18.750 kr. i sagsomkostninger. sag- somkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. camilla lorenz (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den