← Danmark

sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

  1. oktober 2001 blev af retten i sagen h-0096-96 scan-center 2000 holding a/s (tidl. investeringsselskabet af
  2. maj 1983 aps) (landsretssagfører arne homann) mod 1) raf biler a/s u/konkurs v/kurator adv. nete weber (tidl. rafco holding a/s) (advokat nete weber) biint. 1) direktør preben rafn-larsen (advokat kim bonde) afsagt sålydende d o m: sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, scan-center 2000 holding a/s (tidligere -2- investeringsselskabet af 24/5-83 aps), der pr.
  3. december 1994 overtog sagsøgte, raf biler aps' (tidligere rafco holding a/s), automobilvirksomhed, har krav på et forholdsmæssigt afslag i købesummen i anledning af, at forventningerne til virk somhedens indtjeningsevne ikke holdt stik, og på grund af at den skattemæssige saldoværdi af selskabets aktiver ikke var opgjort korrekt i årsregnskabet for
  4. det sagsøgte selskab er nu under konkurs. påstande: scan-center 2000 holding a/s har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, raf biler aps under konkurs, tilpligtes at betale 460.818 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 390.000 kr. fra sagens anlæg den
  5. februar 1996 og af 70.818 kr. fra den
  6. april 1998, subsidiært at sagsøgte tilpligtes at betale et mindre beløb efter rettens skøn med tillæg af sædvanlig procesrente. raf biler aps under konkurs har nedlagt påstand om frifindelse. biintervenienten, preben rafn-larsen, har udtalt sig til støtte herfor. sagens omstændigheder: bent helgestrup, der er ejer af scan-center 2000, drev tidligere virksomhed med forhandling af brugte biler. i sommeren 1994 rettede han henvendelse til preben rafn- larsen, der ejede raf biler, med forespørgsel om, han ønskede at sælge sin automobilvirksomhed. bent helgestrup fik i forbindelse med salgsforhandlingerne udleveret en halvårsbalance pr.
  7. juni 1994 for sagsøgtes virksomhed. af halvårsbalancen fremgik bl.a., at værkstedet havde igangværende arbejder til en værdi af 419.293 kr., at det samlede salg for værkstedet var opgjort til 2.491.156 kr., og at dækningsbidraget for værkstedet var opgjort til 646.896 kr. i efteråret 1994 blev salgsforhandlingerne genoptaget, og bent helgestrup fik i den forbindelse udleveret en ny balance pr.
  8. september
  9. værkstedets samlede salg var her opgjort til 3.395.235 kr. og dækningsbidraget for værkstedet var opgjort til 897.088 kr. der fremgik ingen postering vedrørende igangværende arbejder for værkstedet. den
  10. december 1994 underskrev bent helgestrup og preben rafn-larsen et aktieoverdragelsesdokument, hvorefter sagsøgeren pr.
  11. december 1994 skulle overtage sagsøgtes aktiekapital på 500.000 kr. i selskabet rafco 2000 a/s. aktieoverdragelsesdokumentet indeholdt bl.a. følgende bestemmelser: -3- "........ 2.
  12. købesummen for den samlede aktiekapital i selskabet fastlægges på følgende måde: der udarbejdes snarest muligt og senest inden den
  13. januar 1995 af selskabets statsautoriserede revisor et revideret årsregnskab pr. 31.12.1994 for selskabet til forelæggelse på ordinær generalforsamling i selskabet. revisors påtegning på regnskabet skal være uden forbehold. 2.
  14. købesummen udgør herefter den egenkapital på kr. 500.000 (+- 1 % heraf), som fremgår af det pågældende årsregnskab, med tillæg af kr. 900.
  15. således erhverves aktiekapitalen på kr. 500.000 til kurs 280 = kr. 1.400.
  16. 3.
  17. årsregnskabet skal opgøres i overensstemmelse med den af selskabets revisor den 1.12.1994 udarbejdede, anslåede balance pr. 31.12.1994, bilag 1, bortset fra hvad der iøvrigt måtte fremgå af nærværende overdragelsesaftale, herunder: 3.
  18. selskabets egenkapital skal pr. 31.12.1994 udgøre minimum/maksimum kr. 500.000 (+- 1 %) incl. værdi af selskabets nye, ikke indregistrerede, ikke fuldt betalte mitsubishi automobiler (ca. 9 stk.). 3.
  19. der foretages ikke ned- eller afskrivning på ovennævnte nye automobiler. 3.
  20. brugte automobiler, herunder demo- og leasingautomobiler samt værkstedsbil bortsælges -4- inden 31.12.
  21. 3.
  22. igangværende arbejder opgøres i henhold til dokumenteret kostpris. såfremt denne - mod forventning - måtte overstige det beløb, som selskabet er berettiget til at udfakturere, nedsættes værdien til det beløb, som berettiget kan udfaktureres. værdien af igangværende arbejder forventes ikke at overstige kr. 50.000,- ........... 3.
  23. ændringer som følge af ovennævnte punkter 3.
  24. - 3.
  25. i forhold til bilag 1 reguleres over selskabets kontante midler pr. 31.12.1994, således at egenkapitalen i alle tilfælde bliver det i punkt 3.
  26. nævnte. ........... 3.
  27. købers statsautoriserede revisor skal gives adgang til at følge udarbejdelsen af årsregnskabet, herunder adgang til at gennemse de arbejdspapirer m.v., der danner grundlag for det af selskabets revisor udarbejdede årsregnskab. ........... 5.
  28. umiddelbart efter udarbejdelse af selskabets reviderede årsregnskab pr. 31.12.1994, udleveres til køber alt bilags- og regnskabsmateriale for selskabet..... 6.
  29. sælger erklærer og indestår herved overfor køber for: at revideret regnskab - uden forbehold - med balance og status pr. 31.12.1994, samt -5- skatteopgørelse udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler og i overensstemmelse med selskabets vedtægter, og at regnskabet i enhver henseende vil give et retvisende billede af selskabets økonomiske forhold, selskabets aktiver, selskabets gæld og selskabets økonomiske stilling, og at selskabets revisor udfærdiger revisionspåtegning herom - uden forbehold. at der ikke pr.
  30. december 1994 vil eksistere forpligtelser for selskabet, som ikke vil fremgå af det reviderede regnskab og af vedhæftede bilag
  31. ........... at der ikke foreligger omstændigheder, der vil kunne føre til, at skattekrav rejses overfor selskabet, ligesom alle momsangivelser er korrekte og rettidigt indgivet til de behørige myndigheder. ........... at der ikke vedrørende perioden indtil den 31.12.1994 verserer eller eksisterer forhold, der måtte give anledning til påtale fra skatte-, told- eller andre offentlige myndigheder. ........... 7.
  32. sælger garanterer at friholde selskabet for ethvert krav eller ansvar, som måtte blive gjort gældende mod selskabet i anledning af aktiviteter eller forhold, der kan henføres til dispositioner foretaget før overtagelsesdagen eller undladelser før overtagelsesdagen, - i det omfang kravet ikke udtrykkeligt er medtaget som et passiv i det reviderede regnskab med status pr. 31.12.
  33. ........... 7.
  34. sælger er i forbindelse med eventuelle forhandlinger med skattevæsenet berettiget til at omgøre tidligere fastsatte værdier og betalinger og er iøvrigt frit stillet med hensyn til at indgå forlig med eller føre proces mod skattevæsenet. sælger afholder enhver omkostning ved et -6- sådant forlig og/eller ved en sådan sag eller andre sager fra eller mod offentlige myndigheder. sælger afholder endvidere den udgift, som selskabet måtte blive pålignet i medfør af resultatet af den pågældende sag eller det pågældende forlig. ..........." samtidig med indgåelsen af aktieoverdragelsesaftalen indgik parterne en lejeaftale om bygningen beliggende energivej 14 i ballerup. årsregnskabet for 1994 blev underskrevet af bl.a. bent helgestrup og preben rafn-larsen den
  35. januar
  36. af årsregnskabet med tilhørende specifikationer fremgik bl.a., at årets resultat var opgjort til 636 kr., og egenkapitalen var på 500.636 kr. bruttoresultatet for værkstedet var opgjort til 735.688 kr. den skattemæssige saldoværdi af driftsmidler var opgjort til 629.330 kr. med en tilgang på 678.639 kr. og en afgang på 49.309 kr. det fremgik desuden af opgørelsen af den skattepligtige indkomst, at der havde været en avance ved salg af driftsmidler på 208.289 kr. efter henvendelse fra skattevæsenet rettede sagsøgtes revisor ved brev af
  37. august 1997 opgørelsen af den skattemæssige saldoværdi til 421.041 kr., idet man i den oprindelige opgørelse havde glemt at tage højde for, at der i afgang skulle medtages avancen ved salg af driftsmidler på 208.289 kr. ved brev af
  38. august 1995 rettede bent helgestrup første gang henvendelse til sagsøgte, idet han gjorde gældende, at købsprisen var fastsat for højt på grund af urigtige oplysninger fra sagsøgte. hans krav blev afvist ved brev af
  39. september 1995 fra advokat kim bonde. ved brev af
  40. september 1995 redegjorde bent helgestrup nærmere for sit synspunkt. af brevet fremgår bl.a.: ".......... da rafco 2000 a/s afleverede halvårsresultat 1995 konstateredes et dramatisk fald i indtjeningsevnen på værkstedssiden. råbalance 1994 råbalance 1995 1.1-30.6.1994 værkst. 1.1-30.6.værkst. jvf. salgsmateriale realiseret -7- salg 2.071.863 salg 1.998.027 igangv.arb. 419.293 igangv.arb. 55.608 salg ialt 2.491.156 salg ialt 2.053.635 arb.løn 708.447 arb.løn 782.607 frem.arb.mm. 945.146 frem.arb 834.777 div omk. 190.665 div. omk. 143.131 resultat 646.898 resultat 293.120 det forekommer usandsynligt at en afdeling med fuld ordrebog og uændret bemanding, skulle præstere to så forskellige resultater, og vi rekvirerede derfor materiale fra bildata med henblik på en nærmere analyse. en manuel sammentælling af arbejdskortene herfra viste at kontoen "igangværende arbejder" 1.1-30.6.94 kun havde en værdi af kr. 155.960,- og dermed fejlagtig af sælger var angivet kr. 263.333,- for højt. det korrekte halvårsresultat af afdeling værksted 1994 er således: resultat iflg. sælger kr. 646.898,- - fejl kr. 263.333,- korrekt resultat kr. 383.807,- dermed reduceres selskabets totale halvårsresultat: 1.1-30.6.94 resultat iflg. sælger kr. 508.140 - fejl kr. 263.333 1.1-30.6.94 rafco 2000 a/s korrigeret resultat kr. 244.807 der er altså tale om en reduktion i halvårsresultatet på 51,8 %. ..........." på baggrund af sagsøgerens oplysninger, der var fremkommet ved en manuel gennemgang af arbejdskort og sammenholdt med de faktisk foretagne udfaktureringer, udarbejdede sagsøgerens revisor mads kjærsgaard efterfølgende en redegørelse for bogføringen af de igangværende arbejder og den afledte effekt på perioderesultatet. -8- der har på begæring af sagsøgeren været afholdt syn og skøn. syn- og skønsmanden, statsautoriseret revisor jørgen børresen, har fået følgende spørgsmål forelagt: "
  41. i balancen pr.
  42. juni 1994 er igangværende arbejder opgjort til kr. 419.293,
  43. værkstedets dækningsbidrag er i regnskabsperioden
  44. januar -
  45. juni 1994 opgjort til kr. 646.896 inklusive igangværende arbejder. er de igangværende arbejder korrekt opgjort?
  46. i benægtende fald hvorledes burde de igangværende arbejder have været opgjort?
  47. hvad ville værkstedets omsætning og dækningsbidrag have været ved opgørelse af de igangværende arbejder i overensstemmelse med besvarelsen af spørgsmål 2?
  48. såfremt der konstateres forskel mellem opgørelsen af værkstedsomsætningen og de igangværende arbejder i halvårsregnskabet
  49. januar til
  50. juni 1994 i forhold til opgørelsen, jf. besvarelsen af spørgsmål 3 spørges, hvilken indflydelse på vederlagets størrelse den konstaterede forskel bør have?
  51. såfremt virksomheden var solgt ud af selskabet for 1,4 mio.kr. spørges, hvorledes købesummen skal fordeles på virksomhedens aktiver, herunder goodwill?" skønsmanden har besvaret de stillede spørgsmål ved erklæring af
  52. februar 1998, hvoraf bl.a. fremgår: ".......... ad. 1 af balancen pr.
  53. juni 1994 (bilag 3) frem går, at igangværende arbejder er medtaget med kr. 419.293,32, der står bogført på konto nr. 10110130 som omsætning. modpost hertil er bogført på konto nr. 99869985 som periodeafgrænsning blandt aktiver. balancen udviser herefter et dækningsbidrag på værksted kr. 646.896,
  54. opgørelsen af de igangværende arbejder pr.
  55. juni 1994 (bilag 18) udviser en total på kr. 471.903,
  56. differencen mellem det bogførte beløb kr. 419.293,32 og opgørelsen kr. 471.903,53 eller kr. 52.610,21 er ikke forklaret. -9- opgørelsen af de igangværende arbejder er udarbejdet som salgsværdien af det anvendte timeforbrug med tillæg af salgsværdien af anvendte reservedele. aktivet igangværende arbejder må dog ikke overstige det beløb, der faktisk kan faktureres efterfølgende. såfremt der er udført arbejde og anvendt reservedele, som ikke kan faktureres, skal opgørelsen af de igangværende arbejder reduceres med det beløb, der ikke kan faktureres. det fremgår ikke af det udleverede materiale eller øvrige meddelte oplysninger, at der er foretaget reduktion af værdien af de igangværende arbejder som følge af manglende mulighed for fakturering. købers revisor har foretaget en gennemgang af faktureringen af de igangværende arbejder pr.
  57. juni 1994 og konstateret, at faktureringen udgør kr. 331.
  58. revisor har baseret sin opgørelse på registreringer foretaget af selskabets eget personale. sælger har anfægtet opgørelse uden samtidig at kunne påvise rigtigheden af selskabets egen opgørelse. som følge af uoverensstemmelse mellem det bogførte beløb og opgørelsen over de igangvæ- rende arbejder sammenholdt med den efterfølgende fakturering kan jeg ikke udtale mig om rigtigheden af opgørelsen over de igangværende arbejder på
  59. juni
  60. ad. 2 ved udarbejdelsen af perioderegnskaber skal der tages hensyn til salgsværdien af udført arbejde, der på opgørelsestidspunktet endnu ikke er faktureret. den værdi selskabet skal anvende, opgøres på baggrund af indberettede data til bildata så- ledes: timeforbrug x salgspris + salgsværdi af reservedele igangværende arbejder den således fremkomne opgørelse skal reduceres med de beløb, der ikke kan faktureres. -10- ad. 3 købers revisor har udarbejdet den i bilag 11 viste opgørelse, hvoraf fremgår, at der som meromsætning burde have været medtaget kr. 331.335 og som vareforbrug kr. 175.
  61. under forudsætning af at opgørelsen er korrekt, ville værkstedsomsætningen pr.
  62. juni 1994 korrekt kunne opgøres således: omsætning, værksted iflg. bogføring......................2.491.156,37 tilbageført, igangværende arbejder....................... -419.293,32 igangværende arbejder iflg. ny opg................... 331.335,00 omsætning......................2.403.198,05 regnskabssystemet bildata foretager ikke automatisk reduktion af beholdningen af reser- vedele, når der udarbejdes opgørelse over de igangværende arbejder. reduktion foretages først ved fakturering. ved udarbejdelsen af perioderegnskab skal reservedelsforbruget derfor forøges med kostprisen på de reservedele, der indgår i de igangværende arbejder. vareforbruget er ikke korrigeret i perioderegnskabet pr.
  63. juni 1994 og vareforbruget skal derfor forøges med kr. 175.375 til kr. 1.828.969,
  64. dækningsbidraget kan herefter opgøres således: omsætning, værksted.............2.403.198,05 vareforbrug, værksted..........-1.828.969,40 øvrige variable omkostninger.... -190.665,11 dækningsbidrag, værksted........ 383.563,54 ad. 4 ved erhvervelsen af virksomhed, der drives i selskabsform, er det sædvanligt, at køber og sælger forhandler om prisen på aktierne med udgangspunkt i selskabets bogførte egenkapital, opgjort i overensstemmelse med selskabets regnskabspraksis. en regnskabspraksis, der skal ligge inden for rammerne af årsregnskabsloven, regnskabsvejledninger og god regnskabsskik. -11- det er endvidere sædvanligt, at køber selvstændigt foranlediger en undersøgelse af værdien af den bogførte egenkapital, det vil sige en gennemgang af aktiver og passiver for at sikre nettoværdiens tilstedeværelse. det beløb, som køber tilbyder ved erhvervelse af aktier, vil normalt fremkomme som en be- regning af forrentning af den investerede kapital sammenholdt med forventningerne til selskabets fremtidige overskud. goodwill fremkommer herefter som differencen mellem købesummen og den bogførte egenkapital. fastlæggelsen af forrentningskravet tager normalt udgangspunkt i markedsrenten med et tillæg for forretningsmæssig risiko. tillæg stiger i takt med risikoen. ved den gennemførte aktieoverdragelse af rafco 2000 a/s har køber og sælger i aktie- overdragelsesdokumentet (bilag 1) aftalt en købesum på 1,4 mio. kr. som det fremgår af aftalens pkt. 2.
  65. opgørelsen af egenkapitalen er aftalt specifikt i pkt. 3.1 - 3.
  66. i forbindelse med forhandlingerne om købesummens størrelse har køber ikke foranlediget undersøgelse af aktivernes og passivernes bogførte værdier, ligesom køber ikke har taget udgangspunkt i et forrentningskrav til den investerede kapital. såfremt forrentningskravet ansættes til et afkast efter skat på 15-20% af den investerede kapital vil dette svare til en forventning om fremtidigt overskud på kr. 210.000 - kr. 280.
  67. uagtet at perioderegnskabet er fejlbehæftet ligger fejlen inden for rammerne af en forventning om et rimeligt fremtidigt overskud på ikke under 15 % af den investerede kapital. det er derfor min opfattelse, at en forskel i opgørelse af halvårsregnskabet pr.
  68. juni 1994 som anført under besvarelsen af pkt. 3 ikke har indflydelse på vederlagets størrelse. ad. 5 såfremt virksomheden var solgt ud af selskabet for 1,4 mio. kr. ville værdien af aktiverne være den værdi, der var specificeret i overdragelsesdokumentet, mens restbeløbet ville være goodwill. -12- hvis der ikke foreligger et specificeret overdragelsesdokument i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, værdiansættes aktiverne til vurderet handelspris, og restbeløbet vil herefter udgøre betaling for goodwill." ved brev af
  69. juni 1999 har sagsøgeren yderligere forelagt skønsmanden de to følgende spørgsmål: "
  70. jeg beder dem meddele mig, om daf's skrivelse giver dem anledning til at uddybe, eventuelt revidere deres besvarelse af skønstemaets spm.
  72. i relation til handlen mellem investeringsselskabet af
  73. maj 1983 aps og rafco holding a/s beder jeg dem meddele, hvilke forhold de har lagt vægt på i deres vurdering af virksomhedens goodwill, bortset fra en forrentning af købesummen." skønsmanden har besvaret disse spørgsmål ved supplerende erklæring af
  74. oktober 1999, hvoraf bl.a. fremgår: ".......... ad. 1 daf har i skrivelse af
  75. januar 1999 meddelt, at foreningen, set i lyset af de mange faktorer og de betydelige forskelle, der er i foreningens medlemsvirksomheder, ikke har mulighed for at opstille generelle beregningsformer for goodwillværdien. jeg er enig i indholdet af skrivelsen fra daf, idet jeg bemærker, at de faktorer der er nævnt i skrivelsen ikke nødvendigvis er udtømmende, og at faktorerne er en del af det begreb jeg i min erklæring af
  76. februar 1998 omtaler som "tillæg for forretningsmæssig risiko". det giver mig derfor ikke anledning til at revidere min besvarelse af skønstemaets spm.
  77. ad. 2 som det yderligere fremgår af min besvarelse af skønstemaets spm. 4 har jeg anvendt et interval for forrentningskrav af den investerede kapital på 15-20% afkast efter skat. det ligger heri, at jeg ikke har ansat specifikke procenter på de enkelte faktorer, og jeg kan derfor ikke oplyse hvilke specifikke forhold, jeg har lagt vægt på, men at min vurdering af virksomhedens goodwill er foretaget ud fra en helhedsbetragtning." forklaringer: bent helgestrup har bl.a. forklaret, at han tidligere udelukkende handlede med brugte biler. -13- han havde ingen ansatte og intet værksted. han havde en lejer, der var mitsubishi-forhandler, som gjorde ham opmærksom på, at mitsubishi ballerup var til salg. han tog derfor selv kontakt til preben rafn-larsen i juli
  78. i begyndelsen af august 1994 fik han udleveret en råbalance for første halvår
  79. der var intet årsregnskab, da det var virksomhedens første regnskabsår. råbalancen, der var et simuleret halvårsregnskab, var udarbejdet i virk- somhedens interne bogholderisystem, navigator, hvor der også blev posteret udført arbejde, som endnu ikke var udfaktureret. han lagde vægt på, at balancen kunne bruges i hans vurdering af virksomhedens indtjeningsevne, hvilket preben rafn-larsen var vidende om. prisen for virksomheden var 2-2,2 mio. kr., hvilket var for højt for ham, så forhandlingerne sluttede i første omgang uden resultat. i slutningen af september 1994 blev han ringet op af preben rafn-larsen, der spurgte, om han fortsat var interesseret i at købe virksomheden. i forbindelse med genoptagelsen af salgsforhandlingerne fik han udleveret et budget for
  80. der var overensstemmelse mellem budgettet og halvårsbalancen for så vidt angik de igangværende arbejder. han studsede ikke over størrelsen af de igangværende arbejder, der kunne skyldes, at værkføreren ikke havde haft tid til at lave udfaktureringen. han fik også udleveret en balance pr.
  81. september
  82. de igangværende arbejder fremgik ikke heraf, men preben rafn-larsen oplyste, at der ikke var ændringer i denne post i forhold til balancen pr.
  83. juni
  84. vidnet interesserede sig særligt for overskuddet i reservedels- og værkstedsafdelingerne, da det især var her, at indtjeningen lå. i slutningen af oktober tog han kontakt til sin bank. det var første gang, han involverede rådgivere i sine planer om at købe virksomheden. banken forlangte, at han skulle have assistance fra en statsautoriseret revisor, og at der skulle udarbejdes budgetter samt en opgørelse over virksomhedens materielle aktiver og en lejekontrakt. han tog umiddelbart herefter kontakt til revisor mads kjærsgaard, der sørgede for udarbejdelsen af budgetter. i november blev der holdt et møde i virksomheden, hvor revisor også deltog. de var ikke rundt for at tale med de ansatte i virksomheden, da preben rafn-larsen ikke ønskede dette. de havde således heller ikke kontakt til bogholderiet. de talte dog med rolf bodentien, som stod for bogføringen i navigator. vidnet kom i alt 4-5 gange i virksomheden, inden han underskrev købsaftalen. alle forhandlinger blev ført med preben rafn-larsen. rolf bodentien deltog også nogle gange i møderne, men han bistod udelukkende med faktiske oplysninger. på mødet, hvor købsaftalen blev underskrevet, blev balancen pr.
  85. juni 1994 ikke drøftet. prisen for virksomheden var forhandlet på plads forinden. han undrede sig ikke over, at -14- igangværende arbejder ifølge aftalen ikke ville overstige 50.000 kr. pr.
  86. december
  87. det er almindeligt, at man inden årsskiftet sørger for, at så meget som muligt er udfaktureret. det gav ham ikke anledning til overvejelser, at bruttoresultatet for værkstedet i årsregnskabet for 1994 var opgjort til 735.688 kr., og han drøftede ikke tallet med sin revisor. årsregnskabet var bestilt arbejde, der skulle fremvise en egenkapital på 500.000 kr. preben rafn-larsen havde nævnt for ham, at der var afskrivningsberettigede aktiver for ca. 5- 600.000 kr. med tillæg af værdi af etableret alarmsystem. dette svarede til den afskrivningsmulighed, som fremgik af årsregnskabet. i forbindelse med overtagelsen af virksomheden valgte han ikke at videreføre pladeværkstedet, der var blevet lukket af arbejdstilsynet i sommeren
  88. i stedet indgik han en kontrakt med et eksternt firma om udførelse af pladearbejde. dette betød en mindre indtjening på ar- bejdslønnen ved pladearbejde, men også færre udgifter. desuden overtog han ikke nogle servicekontrakter på 3-4 leasede biler, idet han efter drøftelse med værkføreren vurderede, at det ikke var rentabelt. dette betød højst en omsætningsnedgang på 40-50.000 kr. i foråret 1995 viste det sig vanskeligt at opnå den indtægt fra værkstedet, der var budgetteret med. han begyndte derfor at interessere sig for de oplysninger, han havde fået om de igangværende arbejder. ved en manuel gennemgang og sammentælling af de arbejdskort for
  89. halvår 1994, der rent faktisk var blevet udfaktureret efterfølgende, fandt han frem til, at de igangværende arbejder reelt havde en betydelig mindre værdi, end det fremgik af balancen pr.
  90. juni
  91. preben rafn-larsen har bl.a. forklaret, at han har været i bilbranchen i en menneskealder. omkring
  92. august 1994 blev han kontaktet af bent helgestrup, der ønskede at købe hans automobilvirksomhed. virksomheden var på det tidspunkt endnu ikke annonceret til salg, men han var interesseret i at sælge, da han havde begyndt en ny automobilvirksomhed på amager sammen med sin søn. rolf bodentien havde udskrevet en råbalance pr.
  93. juni 1994, som vidnet udleverede til bent helgestrup. han gjorde i den forbindelse udtrykkeligt opmærksom på, at balancen skulle tages med alle mulige forbehold, men at den kunne give et fingerpeg om virksomhedens økonomi. balancen var udarbejdet som et internt arbejdspapir ikke med henblik på salg. han har ikke givet bent helgestrup oplysninger om, hvordan beløbet på 419.000 kr. for de igangværende -15- arbejder er fremkommet. balancen var udarbejdet af rolf bodentien. han kan ikke svare på, om balancen kan betragtes som retvisende. i slutningen af september blev salgsforhandlingerne genoptaget. det blev i den forbindelse påpeget, at grundlaget for forhandlingerne var balancen pr.
  94. september
  95. han var ikke klar over, at bent helgestrup gik ud fra tallene i balancen pr.
  96. juni
  97. bent helgestrup stillede ikke spørgsmål til balancen pr.
  98. september 1994, og vidnet har ikke oplyst, at de igangværende arbejder størrelsesmæssigt skulle svare til posteringen i halvårsbalancen. vidnet har tilbudt bent helgestrup at få alle de oplysninger om virksomheden, som han ønskede. vidnet ved, at bent helgestrup og dennes revisor har haft kontakt med rolf bodentien. i november 1994 havde bent helgestrup desuden en samtale med værkføreren. bent helgestrup fik løbende oplysninger om virksomhedens salgstal i forhandlingsfasen samt månedlige oplysninger om importørens salgstal. desuden havde man på et tidspunkt et stormøde, hvor parternes revisorer og advokater deltog. vidnet var ikke klar over, at bent helgestrup forhandlede på baggrund af oplysningerne om omsætningstallet. prisen for virksomheden lå endeligt fast en gang i november
  99. den skattemæssige saldoværdi af aktiverne blev ikke nævnt under forhandlingerne. de fire servicekontrakter, som bent helgestrup ikke ønskede at overtage, var ikke tabsgivende. bilerne havde kun kørt 1/2 år på det tidspunkt. omsætningen ville formentlig være større end de af bent helgestrup anslåede 50.000 kr. mads kjærsgaard har bl.a. forklaret, at han kom i kontakt med bent helgestrup gennem bg bank i begyndelsen af oktober
  100. hans opgave var at hjælpe bent helgestrup med at udarbejde budget m.v. til brug for bg bank. han deltog ikke i forhandlingerne om fastsættelse af købesummen. fra bent helgestrup modtog han balancerne pr.
  101. juni og
  102. september
  103. de drøftede generelt indtjeningsevnen for virksomheden og de igangværende arbejder, som udgjorde en relativt stor del af beløbet. han drøftede også sammensætningen af de igangværende arbejder med virksomhedens revisor flemming rasmussen og fik oplyst, at der bl.a. var tale om flere store forsikringsskader. det blev på intet tidspunkt tilkendegivet, at opgørelsen af de igangværende arbejder var forkert. det var i forbindelse med drøftelserne med flemming rasmussen, at han blev opmærksom på, at virksomhedens bogholderi blev ført i bildata, men at man desuden internt anvendte navigatorsystemet. en af de få vigtige forskel- le var, at man i navigator havde indlagt posten igangvæ rende arbejder som udtryk for arbejde, der var udført, men endnu ikke udfaktureret. -16- i balancen pr.
  104. september 1994 var de igangværende arbejder opgjort til ca. 60.000 kr., hvilket fremgik af en statuspost. dækningsgraden for værkstedet var i underkanten af, hvad man måtte forvente på grundlag af balancen pr.
  105. juni 1994, men det var ikke afvigelser, som gav anledning til reaktioner. han deltog i et enkelt møde, inden aftalen blev underskrevet. han havde ikke adgang til virksomhedens bogholderi. i forbindelse med selve overdragelsen var det hans opgave at kontrollere, at de værdier, som parterne havde indgået aftale om, var til stede. aktiver og passiver var således gennemgået, inden årsregnskabet forelå. han interesserede sig ikke for årsregnskabet, da det ikke var hans opgave at tage stilling til det. han betragtede oplysningerne i årsregnskabet som rigtige. det er sjældent, at de regnskabsmæssige og de skattemæssige tal er identiske. forskellen i tallene gav ham ikke anledning til overvejelser. den senere ændring i den skattemæssige saldoværdi betød, at bent helgestrup i forhold til de oprindelige oplysninger i årsregnskabet mistede en skattemæssige afskrivningsmulighed af 208.289 kr. han havde ikke drøftet den skattemæssige saldoværdi med bent helgestrup inden kontraktsindgåelsen. rolf bodentien har bl.a. forklaret, at han var selvstændig regnskabskonsulent og bistod virksomheden med løsningen af forskellige regnskabsmæssige opgaver. han kom i virksomheden ca. en gang ugentligt, indtil den blev solgt. hans opgave var at gennemgå regnskabet og navnlig kontrollere momsafregningerne. virksomheden bogførte alle indtægter og udgifter i bildata. da dette ikke var et on-line system, blev balancerne desuden ført over i ibm's navigatorsystem, hvor man også havde budgetterne liggende. den første interne balance blev udskrevet pr.
  106. marts 1994 til brug for momsregnskabet. posten "igangværende arbejder" dækker både over arbejde, som en kunde selv skal betale, og arbejde, som skal betales af importøren som følge af berettigede reklamationer. når de igangværende arbejder skal opgøres, vurderes det, om der er nogle arbejder, der ikke kan udfaktureres. kun de arbejder, som kunderne selv skal betale, bliver udfaktureret. berettigede reklamationer, der skal dækkes af importøren, bliver ikke udfaktureret, men bogføres over mellemregningskontoen med importøren. selvom der kun efterfølgende er udfaktureret for 331.000 kr., er det således ikke ensbetydende med, at de igangværende arbejder ikke kan have været større. de igangværende arbejder blev opgjort til salgspris. forklaringen på, at de igangværende arbejder pr.
  107. juni 1994 udgjorde så stort et beløb, er, -17- at værkføreren, der er den eneste, som kan tage stilling til udfakturering, var på ferie på det pågældende tidspunkt. normalt skete udfaktureringen løbende. de igangværende arbejder var pr.
  108. september 1994 meget lavere, formentlig 50- 60.000 kr. vidnet så bent helgestrup første gang i september/oktober
  109. i oktober/november så vidnet bent helgestrup i virksomheden ca. hver
  110. dag og nogle gange hver uge. bent helgestrup var meget interesseret i at følge, hvordan det gik med værkstedet. han fik de oplysninger, han bad om, herunder omsætningstallene og andre nøgletal, samt oplysninger om reservedelsafdelingen. vidnet er sikker på, at bent helgestrup også havde kontakt med værkføreren. han kom nogle gange med nogle tal, som kun kunne stamme fra værkføreren og bad vidnet checke dem. mads kjærsgaard var også med et par gange. der var også et meget tæt samarbejde mellem mads kjærsgaard og revisor flemming rasmussen. vidnet ved ikke, om bent helgestrup fik udleveret en balance fra bildata og vognkort. flemming rasmussen har bl.a. forklaret, at han blev inddraget i overdragelsen af virksomheden i november 1994, hvor der blev holdt et møde med de involverede parter. revisor mads kjærsgaard deltog også. man drøftede principperne for overdragelsen. man ønskede en ren balance, hvor egenkapitalen skulle være på 500.000 kr. for at ramme dette tal skulle nogle ting sælges ud. der var enighed om, at han skulle lave årsregnskabet. mads kjærsgaard deltog dog også i regnskabsudførelsen. de drøftede principperne for værdiansættelse. omsætningen og skatteværdien af aktiverne blev derimod ikke drøftet. vidnet mener ikke, at man var blevet enige om prisen på goodwill inden mødet. han fik først oplysningen om prisen efter mødet hos advokaten. det bruttoresultat for værkstedet, som fremgår af årsregnskabet for 1994, er udtryk for det reelle resultat af værkstedets drift i
  111. værkstedets omsætning har ikke været påvirket af de ting, der skulle på plads for at ramme de 500.000 kr. den skattemæssige saldoværdi var i årsregnskabet opgjort forkert, idet man ved en fejl kun havde fratrukket den bogførte værdi af aktiverne, men skulle have fratrukket det fulde beløb, som var indkommet ved salg af aktiverne. det fik ingen betydning for det pågældende år, men betød, at afskrivningsmuligheden for de efterfølgende år blev mindre. efter hans vurdering kan man dog ikke sige, at dette har medført et tab for sagsøgeren. det er usædvanligt, at der er så stor forskel på den bogførte værdi og den skattemæssige -18- værdi især i første regnskabsår. når han ikke selv blev opmærksom på fejlen, skyldtes det, at der var stort pres for at få regnskabet færdigt, og da der ikke skulle betales skat det pågæl- dende år, interesserede han sig ikke voldsomt meget for den skattemæssige saldoværdi. jørgen børresen har bl.a. forklaret, at hans erklæring bygger på sagsøgerens egne tal, som han ikke har kontrolleret. det var ikke et krav fra parterne, at der skulle ske kontrol af de faktiske tal. det er ikke muligt at udtale sig om, hvilket beløb der er korrekt, for så vidt angår de igangværende arbejder, medmindre der sker en minutiøs gennemgang af de underliggende bilag. så vidt han husker, blev de igangværende arbejder opgjort til salgspris, men man havde fejlagtigt glemt at fratrække kostprisen for reservedele. der var ingen oplysninger fra hverken sagsøgeren eller sagsøgte om, hvordan man var kommet frem til en pris for goodwill på 900.000 kr. det er imidlertid normalt, at man beregner sig en risikopræmie ved investering i virksomhed, og at forrentningen af den investerede kapital er noget højere end ved passiv investering. han har derfor sat forrentningen til 15-20 % efter skat. ud fra denne betragtning mener han i virkeligheden, at købesummen burde have været langt større. jan frank madsen har bl.a. forklaret, at han blev kontaktet i slutningen af november. parterne var på det tidspunkt enige om langt det meste i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. hans opgave var at formulere det, som parterne var blevet enige om. han udarbejdede de første udkast til kontrakten og havde flere telefoniske drøftelser med kim bonde herom. desuden deltog han i et møde med parterne på kim bondes kontor den
  112. december
  113. pris, overtagelsesdag og vilkår for lejemålet var fastlagt forinden. han havde drøftet købsprisen med bent helgestrup og forstod, at denne var opgjort på grundlag af en balance for
  114. halvår
  115. han har ikke set balancen pr.
  116. september
  117. han har ikke drøftet den skattemæssige saldoværdi af driftsmidlerne med bent helgestrup og ved ikke, om det er noget, som har været drøftet under forhandlingerne. årsregnskabet var bestilt arbejde. han fik tilsendt regnskabet, men da han ikke havde noget med det talmæssige at gøre, sendte han det videre til mads kjærsgaard. per jønsson har bl.a. forklaret, at han overvejede at købe sagsøgtes virksomhed. han var til et møde med preben rafn-larsen, hvor halvårsbalancen blev lagt frem underskrevet af revisor og preben rafn-larsen. han spurgte til de igangværende arbejder, som var opgjort til 430.000 kr., men fik at vide af preben rafn-larsen, at han kunne stole på opgørelsen. han havde -19- imidlertid på fornemmelsen, at der var noget galt, og da hans hustru tillige opdagede, at der var fejl i opgørelsen af feriepenge, turde han ikke købe forretningen. i vidnets nuværende forretning er der kun posteret igangværende arbejder for ca. 11.000 kr. procedure: sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren er berettiget til et forholdsmæssigt afslag i købesummen, da selskabet har lidt et tab som følge af, at det regnskabsmateriale, som sagsøgte udleverede til sagsøgeren i forbindelse med salgsforhandlin- gerne, var behæftet med fejl. sagsøgte har erkendt, at balancen pr.
  118. juni 1994 var behæftet med fejl. sagsøgerens forventninger til virksomhedens fremtidige indtjeningsevne byggede på oplysningerne i halvårsbalancen og havde afgørende betydning for sagsøgeren ved fastsættelsen af prisen for goodwill, hvilket sagsøgte var eller burde have været klar over. sagsøgeren havde intet specielt kendskab til automobilværksteder, og en postering på 419.000 kr. under "igangværende arbejder" gav ikke umiddelbart anledning til mistanke, da det var sommerferieperiode. sagsøgeren havde endvidere ikke mulighed for at kontrollere, om udfak- tureringerne var korrekte, inden aftalen om overdragelse blev indgået. da årsregnskabet var et bestillingsarbejde, der efter aftale mellem parterne skulle udvise en egenkapital på 500.000 kr., gav oplysningerne heri om bruttoresultatet for værkstedet ikke anledning til reaktion fra sagsøgeren eller dennes revisor. det var først ved sammenligning af halvårsbalancen for 1995 med halvårsbalancen for 1994, at sagsøgeren fik mistanke om, at den udleverede halvårsbalance for 1994 var behæftet med fejl. sagsøgeren reagerede umiddelbart herefter over for sagsøgte og har således ikke udvist pas- sivitet. sagsøgerens tab kan opgøres som en forholdsmæssig andel af den aftalte pris for goodwill beregnet på baggrund af forskellen mellem den forventede indtjeningsevne og den reelle indtjeningsevne. det har ingen betydning for tabsopgørelsen, at sagsøgeren ifølge skønsmanden har gjort en god forretning. -20- der var intet nævnt i aktieoverdragelsesaftalen om de skattemæssige saldoværdier af selskabets aktiver, men ved parternes underskrifter på årsregnskabet ligger heri en aftale om de skattemæssige saldoværdier. sagsøgerens revisor havde ikke grund til at mistro opgørelsen i regnskabet. hans opgave var at kontrollere, at selskabets aktiver og passiver var til stede ved overdragelsen. sagsøgeren havde på baggrund af oplysningerne i regnskabet en forventning om en skattemæssig afskrivningsmulighed af 629.330 kr. da den skattemæssige saldoværdi af driftsmidlerne efterfølgende viste sig at være opgjort forkert, har sagsøgeren lidt et tab svarende til skatteværdien af den formindskede afskrivningsmulighed. sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der er lidt et tab, og at sagsøgeren derfor ikke har krav på erstatning. den af sagsøgeren fremlagte opgørelse over de igangværende arbejder er udarbejdet egenhændigt af bent helgestrup og tager bl.a. ikke højde for, at reklamationsarbejder, der skal betales endeligt af importøren, er bogført over mellemregningskontoen med denne og ikke er udfaktureret. bent helgestrups opgørelse ligger endvidere til grund for revisor mads kjærsgaards redegørelse og for skønsmandens besvarelse. skønsmanden har således ikke haft tilstrækkeligt grundlag for at vurdere balancen pr.
  119. juni
  120. desuden er der tale om to forhandlingsforløb. under det sidste forhandlingsforløb fik sagsøgeren udleveret en balance pr.
  121. september 1994, og det må derfor formodes, at aftalen blev indgået på grundlag af den nyeste balance. sagsøgte var ikke på tidspunktet for aftalens indgåelse bekendt med, at sagsøgerens forventninger til virksomhedens fremtidige indtjeningsevne byggede på oplysningerne i balancen pr.
  122. juni 1994, eller at indtjeningsevnen var afgørende for fastsættelsen af købesummen for goodwill. sagsøgeren har ikke nævnt noget om disse forventninger i aktieoverdragelsesaftalen. det fremgår endvidere af skønsrapporten, at sagsøgeren faktisk gjorde en god forretning. bruttoresultatet for værkstedet fremgik af årsregnskabet for 1994, der blev godkendt af både bent helgestrup og selskabets revisor. begge lagde mærke til beløbet, men reagerede ikke. sagsøgeren reagerede først 4-5 måneder senere og har derfor udvist passivitet. -21- de skattemæssige afskrivningsmuligheder var ikke nævnt i aktieoverdragelsesaftalen og var således ikke en del af aftalen. der var fejl i opgørelsen af den skattemæssige saldoværdi af driftsmidlerne, men sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der er lidt et tab som følge af denne fejl. biintervenienten har til støtte for sagsøgtes påstand yderligere gjort gældende, at sagsøgeren inden overdragelsesaftalens indgåelse havde en grundig indsigt i værkstedets drift og ved sine egne undersøgelser havde mulighed for at opdage eventuelle fejl i den udleverede balance pr.
  123. juni
  124. det kan efter rolf bodentiens forklaring lægges til grund, at bent helgestrup kom mange gange i virksomheden, inden aftalen blev indgået, og at bent helgestrup havde adgang til alt bogføringsmateriale og fulgte udviklingen i værkstedets omsætning nø je. desuden skal der tages højde for, at sagsøgeren fravalgte en del af omsætningen, idet nogle servicekontrakter ikke blev videreført. rettens bemærkninger: det fremgår af sagen, at parterne førte forhandlinger i to omgange dels i sommeren 1994, dels i efteråret
  125. da forhandlingerne blev genoptaget i efteråret 1994, fik sagsøgeren udleveret en balance pr.
  126. september
  127. det kan derfor lægges til grund, at også tallene i denne balance udgjorde en del af grundlaget for de videre forhandlinger, hvorimod balancen pr.
  128. juni 1994 ikke kan tillægges væsentlig betydning for vurderingen af sagen. selvom sagsøgeren ved en lineær fremskrivning af dækningsbidraget for værkstedet pr.
  129. september 1994 kunne have en vis forventning om, at dette ved udgangen af 1994 ville være på ca. 1,2 mio. kr., finder retten ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at der er grundlag for at anerkende en ret til et forholdsmæssigt afslag. der foreligger således ikke tilstrækkelig dokumentation for årsagerne til forskellen med hensyn til de fremlagte omsætningstal. det er sagsøgeren, der har tilvejebragt de fremlagte tal, og heri er der konstateret i hvert fald to væsentlige fejl: for så vidt angår posten igangværende arbejder er der ikke taget hensyn til, at reklamationer ikke blev udfaktureret, men ført over mellemregningskontoen. hertil kommer, at sagsøgeren gav afkald på en del af omsætningen ved ikke at overtage servicekontrakterne på nogle leasingbiler. den økonomiske betydning af disse to usikkerhedsmomenter har ikke kunnet vurderes nærmere på grundlag af det, der er fremkommet under sagen, men posterne har efter det foreliggende været ikke helt -22- uvæsentlige. hertil kommer, at sagsøgeren havde adgang til alle oplysninger om virksomheden. bent hel- gestrup fik således udleveret nøgletallene for værkstedet og havde i det he le taget stor opmærksomhed rettet på værkstedet. sagsøgeren havde dermed gode muligheder for selv at undersøge virksomheden og opdage eventuelle fejl. opgørelsen af den skattemæssige saldoværdi af driftsmidlerne beroede på en åbenbar fejl, hvilket begge parter burde have opdaget. sagsøgeren har derfor ikke med rette kunnet forvente at få en yderligere afskrivningsmulig- hed. på baggrund af det anførte tages sagsøgtes påstand til følge. thi kendes for ret: sagsøgte, raf biler aps under konkurs, frifindes. i sagsomkostninger betaler sagsøgeren, scan-center 2000 holding a/s, inden 14 dage 25.000 kr. til sagsøgte, raf biler aps under konkurs, og 10.000 kr. til biintervenienten, preben rafn- larsen. jørgen als andersen jens fehrn-christensen per skovsted (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den 24/10-01.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.